
Mikroskop
I Mikroskop zoomer vi i hver episode ind på et vigtigt emne, der kredser om sundhed eller bæredygtighed.
Sammen med en række visionære og vidende gæster bliver vi klogere på forskningsresultater og nye tendenser, mens vi samtidig undersøger, om vores samfund er gearet til at understøtte de mange vigtige landvindinger, der er på vej.
Mikroskop udgives af Novo Nordisk Fonden og produceres i samarbejde med Kontekst & Lyd og Podcastbureauet.
Mikroskop
Danmarks nye AI-supercomputer vil revolutionere dansk forskning og innovation
Danmarks nye AI-supercomputer Gefion, som er resultatet af et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og tech-giganten NVIDIA, vil snart være klar til at blive taget i brug.
Med Gefion, placeres Danmark i centrum af en teknologisk revolution, der bl.a. kan bidrage til økonomisk vækst, et styrket sundhedsvæsen og en fremskyndelse af den grønne omstilling i samfundet.
”Jeg kan næsten ikke forestille mig et datatungt forskningsområde, hvor vi ved hjælp af denne form for AI ikke vil se gennembrud,” lyder det fra Mads Krogsgaard Thomsen, CEO i Novo Nordisk Fonden.
Men hvordan kan den nye AI-supercomputer konkret revolutionere dansk forskning og innovation? Og hvorfor er det egentlig vigtigt for Danmark at have en af de mest avancerede og kraftigste AI-supercomputere i verden?
I sæsonafslutningen af Mikroskop dykker vi ned i disse spørgsmål sammen med Novo Nordisk Fondens CEO, Mads Krogsgaard Thomsen.
Gæst
Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden
Vært
Simon Brix, journalist
Redaktion
Magnus Krabbe, Christian Mostrup, Jakob Stein og Simon Brix
Mikroskop udgives af Novo Nordisk Fonden og produceres i samarbejde med Kontekst & Lyd og Podcastbureauet