
Delefamiliens dilemmaer
En podcastserie til dig, som er dele- og bonusforælder, og som føler dig lidt alene med de udfordringer, som naturligvis er forbundet med livet i delefamilien.
Lyt med hvis du har brug for at høre om andres erfaringer, gode veje og vildspor i delefamilielivet. Der skal fortælles flere historier om, hvordan vi kan lykkes med at navigere i delefamilien på måder, hvor alle trives.
Deleforældre og bonusforældre bringer aktuelle temaer og dilemmaer op fra deres eget delefamilieliv i samtale med Martine Skov, som er psykolog og parterapeut.
www.parsamtale.dk
www.martineskov.dk
Delefamiliens dilemmaer
Jeg er et bedre menneske efter min skilsmisse
I denne episode kan du høre en personlig fortælling om, hvordan man rejser sig fra utroskab. Det er en historie om at måtte bære uretfærdigheds-ubalancen og konsekvenserne af en lortebeslutning, som man ikke selv har truffet. Men først og fremmest er det en fortælling om at kæmpe for delefamilien og genfinde sig selv i en bedre version efter et brud. Og så er episoden også for dig, som er i tvivl om, hvad du egentlig skal sige til dine børn, når I går fra hinanden.
E-bog til deleforældre: www.parsamtale.dk/ebog
Artikler om delefamilien: www.parsamtale.dk/viden
Rådgivning til deleforældre og bonusforældre: www.martineskov.dk
Du må meget gerne anmelde eller give serien stjerner. På den måde hjælper du med, at serien når ud til endnu flere, som har brug for inspiration og fællesskab omkring delefamilielivet.