
De Sidste Bohemer
Denne podcast tager et nørdet blik på bohemen, både historisk, samfundskritisk og kulturelt. Gennem samtaler med interessante og vidende mennesker vil jeg tage lytteren gennem en sanselig og intelligent rejse gennem bohemens historie og bohemens indflydelse på hvordan samfundet ser ud den dag i dag. Sammen med gæsterne vil jeg forsøge at besvare spørgsmålet: "Hvem er De Sidste Bohemer"?
De Sidste Bohemer
Bøsser og Bohemer
Velkommen tilbage!
Tusind tak for alle de rosende ord som det første afsnit af podcasten har fået. Det betyder utroligt meget!
I dette afsnit har vi fået besøg af historiker og dragperformer Anders Hagerup Larsen, aka. Chantal Al Arab. Anders har været med til at skrive bogen "Bøssernes Danmarkshistorie", og han ved derfor ca. ALT om bøsse- og queerhistorie.
Det har altid virket til at gå hånd i hånd, dét med at være queer og være boheme. Derfor dykker Anders og jeg ned i netop dén påstand i dette afsnit. Der kommer rosé og nødder på bordet, og så flyder samtalen gelinde. Du vil få spændende historiske facts, og skøre, sjove anekdoter i øregangen!
Så kom med endnu engang! Hav gerne noget i glasset, og husk at have en snack ved hånden.
Rigtig glædelig jul og godt nytår!
Gæst: Anders Hagerup Larsen
Vært: Marie Odbjerg
Lyddesign og Musik: Peter K. Nørgaard
Introspeak: Claudio Morales