Harry Potter og de transfobiske tweets

Velkommen til episode 3 af Platformens Efterladte: Derfor blev vi aldrig optaget på skolen for magi.

Denne samtale har du måske hørt før, det er nemlig  den bonusepisode af Cybernauternes podcast Kønskrigerne hvor jeg besøgte Maia Kahlke Lorentzen  for tale om JK Rowlings transfobiske udvikling og et deep dive i hendes tweets. Afsnittet blev udgivet d. 23. marts 2023 og nu får I det også her i mit feed.

Maia  (hun/hende) er en del af Cybernauterne hvor hun researcher og formidler internetkultur, online hadfællesskaber, internet trolls og online chikane. Hendes podcast Kønskrigerne handler om TERFS ("Trans Ekskluderende Radikale Feminister") som de seneste år er begyndt at kalde sig "Gender Critical" eller "Kønskritiske".

I starten af 2023 udkom spillet Hogwarts Legacy, og det fik igen diskussionen om hvorvidt JK Rowling, forfatteren og rettighedshaveren til Harry Potter serien er transfobisk til at blusse op.
For mange Harry Potter fans er det et sårbart og splittende emne, og for mange der ikke har fulgt med i debatten eller nærlæste JK Rowlings tweets, kan anklagerne opfattes som overdrevne.
I denne bonusepisode af Kønskrigerne havde vært Maia Kahlke-Lorentzen mig på besøg hvor vi sammen gennemgik de JK Rowlings mest omdiskuterede tweets og den verdensberømte forfatters ideologiske rejse de seneste fem år.

Læs meget mere om afsnittet på Cybernauternes hjemmeside.


Credits:
Dette afsnit er tilrettelagt og produceret af Maia Kahlke Lorentzen (hun/hende).
Episoden bliver introduceret af din vært, Ivy-Oak Bech Charlton.
Artwork:  Anne Katrine Raahede, Cybernauterne.
Transskription: Afsnittet er transskriberet af Line Bech Nielsen (hun/hende).
Lyddesign:
- Platformens Efterladtes jingle "Feeling Bubbly" er samplet af Alexandra Syberg (hun/hende).
- Lyddesignet på selve afsnittet er lavet af Sara Nielsen. 

Transcript

TUSIND TAK TIL LINE BECH NIELSEN FOR AT TRANSSKRIBERE DETTE AFSNIT <3


[Intromusik for Platformens Efterladte]

Ivy-Oak: Velkommen til Platformens Efterladte: Derfor blev vi aldrig optaget på skolen for magi. Det her er episode tre, som jeg har valgt at kalde “Harry Potter og de transfobiske tweets”.
Denne samtale har du måske hørt før, det er nemlig den bonus-episode af Cybernauternes podcast “Kønskrigerne” hvor jeg besøgte Maia Kahlke Lorentzen for at tale om JK Rowlings transfobiske udvikling og hvor vi lavede et deep dive i hendes tweets. 
Afsnittet blev udgivet den 23. Marts 2023 og nu får I det altså også her i mit feed. 
Det var bare en lille intro her fra mig din vært, Ivy-Oak, og resten af episoden det er en copy/paste af Kønskrigerne-afsnittet. Det afsnit er tilrettelagt og produceret af Maia Kahlke Lorentzen og lyddesignet på resten af episoden er lavet af Sara Nielsen. 

Tak fordi I lytter med.

[Intromusik for Kønskrigerne]

Maia: Velkommen til Kønskrigerne, en serie af Cybernauternes podcast. Jeg hedder Maia Kahlke Lorentzen, og jeg er en del af Cybernauterne. Vi er et netværk af eksperter i cybersikkerhed,  internetkultur og digital forståelse. Derudover er jeg også feminist, men bare rolig, jeg hader ikke mænd. I mit arbejde stiller jeg skarpt på internettrolle, antifeminister i manosfæren og den yderste højrefløj i cyberspace. Måske derfor bliver jeg ofte spurgt: men hvad med feministerne?  Er der ikke også nogle feminister, der er internettrolde, laver hadegrupper og chikanerer folk online? Hvorfor skriver du ikke om dem? Hvorfor fokuserer du kun på mændene? Og ved I hvad? Det, synes jeg faktisk, er en rigtig god idé. Så i den her serie ser vi nærmere på feministerne - eller rettere en bestemt gruppering inden for feminisme,  der har rødder helt tilbage i 70'ernes radikalfeminisme, som du kan høre om i første afsnit af denne her podcastserie. Kønskrigerne handler nemlig om den transekskluderende radikalfeminisme, og hvordan denne gren af feminismen inden for de seneste år er vokset sig til en bevægelse med alliancer hos kristne abortmodstandere og reaktionære kulturkrigere og som nu kalder sig selv gender critical - eller kønskritisk, som jeg har valgt at oversætte det til på dansk. Godt flankeret af konfliktsøgende mainstream medier pisker denne bevægelse en god gammeldags moralsk panik op, som har nogle meget alvorlige konsekvenser for den minoritetsgruppe, der ufrivilligt står i centrum, nemlig transpersonerne. I denne her serie giver jeg derfor i særlig grad mikrofonen til mennesker fra både Danmark og udlandet, som ofte overhøres, selvom det er deres liv, rettigheder og sikkerhed, der er sat til debat. 

[dramatisk musik] 

Det her afsnit er en bonusepisode, og den handler om forfatteren, der står bag Harry Potter-serien, nemlig Joanne Rowling, bedre kendt som J.K. Rowling og om de kontroverser, der har været omkring hendes udtalelser om transpersoner og bevægelsen for transkønnedes rettigheder. Måske har du læst i danske medier eller i Facebook-kommentarspor, at J.K. Rowling er blevet udsat for trusler eller forsøgt cancelled, bare fordi hun siger, at biologisk køn eksisterer. Eller måske har du hørt, at folk vil brænde hendes bøger og boykotte hendes computerspil, fordi hun har lavet sjov med begrebet: “folk der menstruerer” på Twitter. Eller måske er du bare forvirret over, hvad i alverden det her postyr handler om, men er det ikke lidt krænkelsesparat at kalde hende en transfob? Hun har jo aldrig skrevet, at hun ikke kunne lide transpersoner. Som med så mange andre af de dagsordener, der er sat af den kønskritiske bevægelse, er forvirringen en del af strategien. Således også det billede, de maler af J.K. Rowling, som er en populær figur i bevægelsen, og som fremstilles som en modig forkæmper for kvinderettigheder, der tør sige fra over for den farlige transideologi. Men hvad er det egentlig med Rowling selv? Hvad har hun egentlig sagt, skrevet og gjort i de år, denne kontrovers mellem hende og store dele af hendes LGBT+fanskare har vokset sig større og større? Det kommer vi til at dykke ned i i denne her bonusepisode, hvor jeg og min gæst, den normkritiske underviser og tidligere dedikerede Potter-fan Ivy-Oak, går i dybden med J.K. Rowlings tweets om transpersoner, og hvad det egentlig er for en ideologisk rejse, den verdensberømte forfatter har været på i de seneste par år. Så udover vores sædvanlige indholdsadvarsler for at vi omtaler transfobi, racisme, homofobi, vold og selvskade, så er der også en indholdsadvarsel på det her afsnit til Harry Potter-fans. I denne her episode kommer vi til at forholde os kritisk til J.K. Rowling og til at tale om, hvorvidt det giver mening at støtte hendes univers, hvis man også støtter kampen for transpersoners rettigheder. Derudover har vi eksperimenteret lidt med voice-act’ene i denne episode, fordi vi var presset på tid. Så J.K. Rowlings tweets er læst op af en AI. Bær over med, hvordan det lyder. Velkommen til Kønskrigerne. [musik fortsætter] 

Videospillet Harry Potter og Hogwarts Legacy udkom i februar 2023. Og det bragte kontroversen om J.K. Rowling og kritikken af hendes udtalelse om transpersoner op igen. Den fortælling, jeg ofte hører fra folk, der ikke har fulgt supermeget med i det, er det her med, at hun jo bare støtter kvinder, eller hun siger bare, at biologisk køn findes, og så er der nogle transaktivister, som er rigtig vrede på hende. Og der er mange, der ikke ved, hvad er det egentlig, hun får kritik for. Hvad er det egentlig, hun har sagt? Så i denne her episode vil vi gerne prøve at udfolde det her ved at gennemgå lidt af J.K. Rowlings udtalelser, hendes ideologiske udvikling over de seneste par år, og hvem det er, hun omgås med og støtter offentligt, særligt på Twitter, for at man kan få noget mere kontekst for den her diskussion på dansk. Og det skal lige siges, at der er mange, der har lavet det her research før. Jeg selv og den gæst, som vi har med i denne her episode, vi vil gerne prøve at formidle på dansk, og vi linker til masser af de engelsksprogede ressourcer i podcastbeskrivelsen. Men det her er altså et forsøg på at komme lidt omkring, hvad er det med J.K. Rowling og hendes udtalelser omkring transpersoner? Og for at hjælpe mig med det, så har jeg en gæst, som også ved rigtig meget om det her emne, og Ivy-Oak, vil du ikke præsentere dig selv?  

Ivy-Oak: Jeg hedder Ivy-Oak, jeg er en non-binær transperson, og jeg bruger de/dem pronominer. Så står jeg bag en Instagram-profil, der hedder Tanker om Køn, og så har jeg jo været Potterhead og Harry Potter-fan rigtig mange år.

M: Men lad os prøve at starte dér. Hvad har Harry Potter betydet for dig?  Fordi jeg ved, at Harry Potter har betydet vildt meget for mig i hvert fald. 

IO: Jamen, det har det også for mig, og det er jo det, der er så svært, og det er også derfor, det er så vigtigt for mig at få snakket om de her ting, fordi jeg ved, der sidder så mange derude, der har det på samme måde. Jeg er født i 88, og jeg har været samme alder som Harry, nærmest hver gang, der er udkommet en bog. Og jeg kan huske meget, meget tydeligt, at da den første bog udkom på dansk, så læste min dansklærer den højt sådan i en frokostpause en eller anden dag i folkeskolen. Det gik jo alt for langsomt, så jeg skyndte mig jo ned på biblioteket, og så da jeg kom tilbage dagen efter, så havde jeg nærmest læst den. Og så var der ligesom plantet et frø dér, og Harry Potter blev for mig rigtig meget en vej ind til hele det her sådan nørdede fantasy- og sci-fi-universer og en masse venskaber og fællesskaber omkring det. Live-rollespil, bordrollespil og den slags. Også sådan computerspil, alle de der hardcore-nørdede fællesskaber [griner], det blev åbnet op for mig med Harry Potter. Det er der aldrig nogen, der kan tage fra mig. Og det er også derfor, tror jeg, det kan være så svært så ligesom at nå til et punkt, hvor man er sådan: okay, men det her det er ikke godt for mig længere.

M: Ja, jeg har det på samme måde. Altså jeg er cis-person, men jeg har stille og roligt fået det mere og mere stramt med J.K. Rowling. Men, men jeg lærte Harry Potter at kende, dér har jeg været sådan 17-18 år. Og min far var på ferie med mig og min bror. Vi var egentlig for store til at få læst højt.  Men så var han sådan: jeg har en bog, vi skal læse, jeg har hørt om det her fænomen med den her troldmandsdreng og sådan noget. Og så læste han højt, mens vi var på ferie sammen med ham. Og der var bare et eller andet magisk ved at være sådan en teenager, og så alligevel få læst de her bøger højt, Det betød rigtig meget. Det var et meget fint univers, og jeg genlæste dem som voksen. Og jeg har selv en teenager, som det har betydet enormt meget at læse de der bøger. Med ham og én af hans bedste veninder var vi ovre ved det der studie. Altså tog en tur til London kun for at besøge det og gik rundt sammen med dem. Og det var så grineren, for hende venindens mor var overhovedet ikke Harry Potter-fan, og hun var også sådan, hun tog med og var sådan, hvorfor er der så mange voksne, der går rundt her? Jeg troede, det var for børn. Og jeg var sådan nej, nej, det er især for millennials. Sådan os, der er født i 80'erne netop, der har det for mange været en rigtig stor bog og et magisk univers på rigtig mange måder.

IO: Fuldstændig! Altså jeg kom så meget hurtigt med på vognen der, ikke? Og det blev sådan en tradition, hvor min far, han tog ud om natten i vores lokale boghandel og købte den, når den udkom på dansk. Og så fik jeg lov til at pjække fra skoledagen efter [griner], fordi så kunne jeg ligge og læse hele natten, indtil jeg var så skeløjet, at jeg faldt i søvn. 

M: [griner]

IO: Og det er sådan ét af de minder, jeg har fra min far, som desværre er død. Men det var fantastisk, altså at have den der ting sammen. 

M: Der er mange LGBT+ og mange queer-personer, som det har betydet enormt meget for det her univers. Hvorfor tror du, det er? 

IO: Der er et kæmpe overlap mellem trans- og queer-personer, hvor Harry Potter-universet har betydet rigtig meget for os. Fordi sådan hovedbudskabet, hvis man ikke skraber alt for meget i lakken, er jo mangfoldighed og inklusion, og at alle er magiske. Og hvis du går og har det hårdt de første 11 år i dit liv, og du lige pludselig får at vide, nå men det her er jo dit fællesskab, det kunne jo være en direkte oversættelse til at finde sit queer-community, ikke?  Også den der helt bogstavelige med Harry, der bor i skabet. Altså sådan der er bare virkelig mange sådan queer-paralleller. 

M: Han kom ud af skabet og blev magisk.  

IO: Ja.

M: I løbet af 10’erne begynder der så at være lidt mere kritik af, at der faktisk ikke ér noget queer-repræsentation.  

IO: Ja, det er jo interessant.

M: Der er ikke nogen homoseksuelle karakterer f.eks. Så begynder hun at gøre det, som man kalder retconning. Altså at du bagudrettet siger, at Dumbledore er jo homoseksuel, han er bare i skabet, altså det mente jeg hele tiden. Der har været nogle ting, hvor hun har prøvet at lægge lidt mere intention bag de her forskellige karakterer, som ikke står direkte i bøgerne.

IO: Harry Potter er en af de største fandoms på Archive of Our Own og den slags steder, altså hvor folk skriver fanfic. Det er jo ikke for sjov, fordi de er næsten alle sammen queer [griner]  Altså sådan hvor at folk har været sådan: vi elsker det her miljø, og de her historier og det her univers, men vi kan ikke se os selv aktivt, så nu skriver vi det. Så laver vi en brun Harry Potter eller en sort Hermione, og så sørger vi for, der selvfølgelig er…så skriver folk det bare selv. Det hyper jo den fandom endnu mere.

M: Ja, især fordi hun jo i hvert fald i starten var relativt imødekommende over for det. Hun var ikke nå ja, det skulle jeg have gjort. Den er jo også fra 90'erne og er en børnebog, så man kan godt forstå, hvorfor en bog, der 20 år senere, kan virke bedaget i sin repræsentation. Men hun virkede meget imødekommende over for de her idéer. Der er en sort skuespiller, der spiller Hermione i en opsætning af et teaterstykke, hvor hun er sådan, at hun elsker sorte Hermione, det kunne hun godt have været. 

IO: Hvorfor var hun så ikke bare det? Hvis de blev skrevet nu, så var der forhåbentlig noget mere mangfoldighed.

M: Men i hvert fald virker hun relativt åben over for fandommets ønske om en større repræsentation. Og virker i hvert fald på overfladen til at være imødekommende over for,  at hun har mange queer fans, og de godt kan lide hendes univers. Men jeg kan så huske, at første gang, jeg hørte, at nogen murede i krogene om, at hun er en TERF, var en veninde, der sagde…Og jeg var sådan, at det havde jeg sgu da aldrig hørt om.  Så var hun sådan, at det var noget med noget, hun havde liket på Twitter. Jeg tænkte ikke så meget over det. Men det er altså sådan den tidslinje, som vi så kommer ind på i det her afsnit. Den starter ligesom i 2018 med, at J.K. Rowling, hun er meget stor på Twitter, har mange millioner følgere, og hun har altid brugt det ret meget til at snakke om indholdet i sine bøger. Netop også mange af de her udtalelser, hun har haft, hvor hun har sagt, nå ja Dumbledore kunne godt have været sort, eller jeg kan godt lide sorte Hermione. Det er sket på Twitter. Hun har været en tidlig forfatter på Twitter. Hun har brugt det rigtig meget. Så hendes Twitter er rigtig vigtigt. Og det er også hendes Twitter, vi kommer til at bruge som primære kilde. Og i 2018 liker hun så et tweet, hvor der er en, der hedder Rachel, der skriver: “I was shouted at by men at my first Labor Party meeting aged 18 because I asked them to remove a Page 3 calendar. I’ve been told to toughen up, be louder, stronger, independent. I have often not felt supported. Men in dresses get brocialist solidarity I never had. That’s misogyny!”. Hvad tænker du om det her tweet? Hvad handler det om?

IO: Det er jo interessant nok, at J.K. Rowling vælger at like det her.

M:  Det er en fra England, kan man se. Altså, det er Labour... 

IO: Ja, Labour Party. Jeg tror ikke, jeg har læst denne her.

M: Så det er deres version af Socialdemokratiet. Og den her person taler så om, at mænd i kjoler får brocialist solidarity. Brocialists, det er sådan et udtryk for venstreorienterede mænd, som ikke er særlig opmærksomme på kønslig ulighed. Og jeg tror, det, den her person refererer til, er, at venstrefløjen i England ligesom støtter transpersoner, fordi: “men in dresses” er generelt sådan en transfobisk måde at beskrive transkvinder på. Den her person skriver så, at de her brocialists åbenbart er solidariske med transkvinder og ikke med mig, og det er misogyni. Det her med at kalde nogen for “men in dresses” er en meget tydelig sådan hundefløjte. Det er noget, som TERFs og transfober generelt kalder transkvinder.
Hun sletter så det her like og siger, at det var et middleaged moment, altså hun havde ikke lige tænkt over, at hun kom til at like det. Men senere i 2018 så liker hun et andet tweet fra Janice Turner. Det er en artikel, hvor hun skriver: “trans-rapists are a danger in women's jails.”. “No fox has the right to live in a hen house, even if he identifies as a hen”. Den er så lidt mere tydelig.  


IO: Den er meget obvious. Ja, fordi det gør jo helt aktivt automatisk transkvinder til predators. Så er de jo automatisk farlige, ikke? 

M: Ja, det er jo sådan et meget populært talepunkt i den kønskritiske og TERF-bevægelsen. Det er det her med fængsler, som jo er kønsopdelte. Og det her med, at transkvinder jo vil komme i et kvindefængsel, bliver fremstillet som automatisk noget, der er farligt for alle de andre indsatte kvinder. Altså de her kvinder vil automatisk være voldtægtsforbrydere. 

IO: Uanset hvad de i øvrigt skal i fængsel for. Fuldstændig uagtet, hvad det handler om. 

M: “No fox belongs in the hen house”. Det handler om, at de ikke mener, at transkvinder er kvinder, men i virkeligheden sådan nogle perverse mænd, som bare klæder sig ud i kjoler for at få lov til at begå overgreb på kvinder. De her to ting liker hun i 2018, og hun begynder at få noget kritik af det. Og der begynder også at være den her sådan diskussion om, at hende, der laver det her tweet, Janice Turner, følger så op og skriver sådan: Nå, nu kritiserer folk J.K. Rowling, man må heller ikke mene noget som helst. Og hun begynder ligesom at få noget kritik. Og vi ved jo ikke, hvad der foregår bag kulisserne.

IO: Nej

M: Men det er i hvert fald rigtig interessant at se, at der ikke sker så meget mere i 2018. Men så i 2019, den 19. december. Og grunden til, at jeg nævner, at det er en dato, det er fordi, at indenfor TERF-bevægelsen, så er det her tweet fra J.K. Rowling, hvor hun åbent siger nogle ting, det er en mærkedag for dem. Det var stort for den kønskritiske og TERF-bevægelsen, det var her, at hun ligesom aktivt går ud og tweeter noget. Og vi har snakket om det her tweet før i podcasten, men jeg tænker lige, at vi tager det igen:“Dress however you please. Call yourself whatever you like. Sleep with any consenting adult who’ll have you. Live your best life in peace and security.  But force women out of their jobs for stating that sex is real? #IStandWithMaya #ThisIsNotADrill”. Hvis man bare læser det, og man ikke ved noget om noget, hvad tænker man så, tror du? 


IO: Så kan man jo ikke se, at der er noget galt. Du må være sammen med dem, du har lyst til, så længe de også har lyst til at være sammen med dig. Og “live your best life” og alle de her ting, de virker jo enormt anerkendende og inkluderende. 

M: “Dress how you please.” 

IO: Ja. Gør det. Du skal bare være dig. “Call yourself whatever you like”, den er allerede lidt ærgerlig, ikke? 

M: Ja, det tænker jeg måske også.

IO: Men det ved jeg ikke, om folk læser det. Jeg er sgu ikke sikker. Altså, jeg bed ikke på den her. Ej, det er godt nok nederen sagt, det der, men så er det heller ikke værre. 

M: Fint nok

IO: Det kan vi godt overse. Det var nok dårligt formuleret. Hun ved ikke helt, hvad det er, hun snakker om. Jeg pakkede den her væk, da jeg først blev konfronteret med den. Det var først nogle måneder senere, at jeg rent faktisk…

M: …tænkte ej okay!

IO: …fik øjnene op for det.  

M: Ja, fordi vi har jo snakket lidt om det i podcasten før. Men: “dress however you please” kan jo også være en måde at sige: ja, ja, du kan godt klæde dig ud i en kjole, som det passer dig. Men du kan også kalde dig, hvad du vil. Men du ved, det betyder jo ikke, at jeg anerkender, at du er en kvinde eller en mand som transmand og transkvinde. Du kan gå i seng med dem, der vil have dig. 

IO: Ja, præcis. 

M: Så der bliver ligesom talt lidt ind i nogle talepunkter fra TERF-bevægelsen her, som er, at jamen vi respekterer skam transkønnedes rettighed til at klæde sig, som de vil og kalde sig, hvad de vil. Og så længe folk gider at gå i seng med dem, så skal de nok. Men de skal bare ikke forvente, at vi anerkender deres køn, eller at vi gider at kalde dem det, de gerne vil have. Og de skal ikke komme som transkvinder og påstå, at de er lesbiske og forvente, at lesbiske gider at være sammen med dem. Så der er en masse hundefløjter i det her tweet. 

IO: Ja ja, og det er jo netop, at hvis man bare læser det, og man ikke har den baggrund, så er det rimelig uskyldigt. Og så er det også sådan, at ej og der er nogen, der er blevet smidt ud af deres arbejde! Der er nogen, der har mistet deres job for at sige, at tildelt køn og fysiologi findes.

M: Ja, præcis. 

IO: Det er da forargeligt.

M: “Sex is real". Hvis vi skal oversætte det til dansk, så vil man nok ofte bruge ‘biologisk køn’, som jo også er et meget, du ved, fluffy begreb. Kan vi sige fysisk køn? 

IO: Ja, altså fysiologi og anatomi. Skal vi lade som om, det ikke findes længere? Og det er der meget få mennesker, der vil sige, nej, nej, det eksisterer ikke, det er overhovedet ikke en ting. 

M: Det lyder jo absurd at sige. Det lyder også… “force women out of their jobs for stating that sex is real.” Er der nogen, der tvinger kvinder ud af deres jobs for at sige, at der findes fysisk køn? Og så: “I stand with Maya.” Og det er jo så det, der er sjovt her, for det er i hvert fald den, der for mig er mest tydelig. Hvem er Maya Forstater? Og hvad har hun sagt? Altså Maya Forstater er en britisk konsulent og kønskritiker. Hun blev fyret, eller hun blev ikke forlænget i sin kontrakt for sit arbejde. Ikke fordi hun har sagt: jamen jeg mener, at biologisk køn eller fysisk køn findes, men blandt andet fordi hun har haft nogle sådan ret transfobiske udtalelser både i sit arbejdslag og på Twitter. For eksempel har hun sagt: “I don’t think people should be compelled to play along with literal delusions like 'transwomen are women’“. Og hun kaldte en kønsflydende person en mand, som godt kan lide at tage kvindetøj på. Grunden til, at hun ikke blev forlænget, var, at flere kolleger har sagt, at hun skabte et fjendtligt arbejdsklima. Og hun har også skrevet interne Slack-beskeder: “Women are adult human females“ eller: “Transwomen are male” og det er: “basic biological truths”. Så så grunden til, at hun ikke er blevet forlænget i det her, det er noget, som Maya Forstater har kørt en retssag på. En retssag, som blev meget broadcastet i de kønskritiske kredse. Hun vandt retssagen idet, at hendes arbejdsplads har lov til at have kønskritiske holdninger. Men retten sagde også: men du har ikke lov til at fejlkønne eller diskriminere folk. 

IO: Nej

M: For at forstå det her tweet, er man nødt til at vide, hvem Maya Forstater er, og at det er en grov underdrivelse. Faktisk er det løgn at sige, at Maya Forstater bare har sagt, at sex er virkelig. Det er der jo ikke rigtig nogen, der ikke anerkender, at vi har kroppe.

IO: Præcis

M: Der er hormoner og kromosomer og gonader og alt muligt, alle mulige slags fysiske kønskarakteristika. Det er jo ikke det, hun siger. Hun siger: der er kun to, og én af de to, du bliver tildelt, er det, du er. Og du kan ikke være non-binær for eksempel. Og transkvinder er ikke kvinder, og transmænd er ikke mænd. 

IO: Præcis!

M: Det er det, hun siger. 

IO: Altså, jeg har jo aldrig været på Twitter, så jeg har bare lige som hørt referencer til det her. Og fordi jeg ikke har sat mig ind i det, og jeg ikke har vidst, hvem Maya Forstater var, netop bare så nemt kunne sige: nå ja, man ikke kan dømme folk på ét tweet. Og den tænker jeg, der er rigtig mange, der har været med på. Nogle gange kommer folk til at sige noget, der er dumt.

M: Ja, eller hun har måske bare en lidt speciel opfattelse af tingene eller ét eller andet. Men jeg vil sige, at det her tweet er så ladet med meget forsigtigt formuleret kønskritisk sprog.

IO: Som man ikke kan være uenig i.

M: Så det er både noget med, det er virkelig godt tænkt i forhold til, at det virker meget uproblematisk. Det virker på overfladen støttende. Hun skubber bare imod det her urimelige med at fyre kvinder. Også bare det her med, at det er jo kvinder generelt, som bliver skubbet ud af deres job. Så hun taler også lidt ind i en feministisk diskurs, ikke?

IO: Jo

M: Men jeg vil sige, at den måde, det tweet er formuleret på, fortæller mig, at på det her tidspunkt er hun allerede hoppet i gryden. 

IO: Der var hun været langt nede i den!

M: Hun har siddet…Du kan ikke skrive det her tweet uden at have læst godt op og snakket med en masse TERFs og kønskritikere allerede. Eller så vil du ikke kunne formulere det på den måde. 

IO: Nej, præcis. Det er så konstrueret, og som du siger, det er så forsigtigt og stramt, at det faktisk...  

M: Der er ingen åbning for angreb.  

IO: Præcis. Og det viser os jo så, at de tweets, hun har liket i 18, det var ting, hun var godt nede i.  Allerede halvandet år før det her. 

M: Eller også, fordi det er noget, jeg har set specifikt med en hel del folk, der er gået ind i den kønskritiske ideologi, det er det her med, hun har liked dem, fordi de umiddelbart appellerer til hende. Så har hun fået en masse kritik, og så har der stået nogle TERFs klar til at gribe hende  med den her fortælling om, det må man ikke sige. 

IO: Ja

M: Nu er du en tankeforbryder. Vi er dem, der taler sandheden mod trans-ideologien. Prøv at se, de prøver at cancel dig. De prøver at gøre dig tavs, fordi du er en kvinde. De kommer efter kvinderne nu! 

IO: Ja

M: Det er i virkeligheden en misogyn bevægelse, som kommer efter kvinderne og vil gøre dig tavs. Når du allerede står og liker de her ting, og der kommer nogen og kritiserer dig, på den ene side og nogen, der byder dig velkommen med åbne arme og lige sender dig en masse artikler, og prøv at se, hvor onde de er ved mig at forestille dig. Den mellemliggende periode mellem, hun liker de to, og hun tweeter det her i slutningen af 2019, der er der sket en radikalisering  Der er hun peaket. 

I: Der er hun peaket

M: Der er hun peaket med deres egne ord. 

IO: Ja, uden tvivl.

M: At man hele tiden italesætter sig selv som et offer for at blive cancelled. At man ikke må sige, hvad man mener. At man bliver tvunget fra sit job, bare fordi man siger sandheden. Det taler også ind i sådan en meget klassisk sådan kvindesags- og feminist narrativ om kvinder, der gør modstand mod undertrykkelse, bliver forsøgt skubbet tilbage og forsøgt gjort tavse af patriarkatet og sådan noget, ikke? Man sætter det ind i den her ramme. Nu er hun rigtig modig, at hun er sådan: “I stand with Maya”, “This is not a drill”.

IO: Ja, det synes jeg også. Det er en skøn lille detalje. 

M: Så går der noget tid, og der er lidt ballade over det her tweet fra nogen, og mange er også sådan, ja, ja whatever. Jeg kan huske, jeg begyndte at læse op på Maya Forstater, og var sådan: uh okay! Og også som en, der allerede på det tidspunkt holdt øje med TERF-cirkler i Danmark,

så kunne jeg se, at nu begyndte de at hylde J.K. Rowling efter det her tweet rigtig meget.

IO: Ja

M: Og lave t-shirts med hende, og: jeg støtter J.K. Rowling. Så tænkte man jo, okay, nu er hun en poster girl for den her bevægelse. 

IO: Så hun er allerede blevet det der jo, ikke?

M: Jo, der begyndte de allerede at hylde hende rigtig meget og bruge hende som sådan et eksempel på, at man heller ikke må sige noget som helst. Men så i 2020, i juni, retweeter hun en artikel, som hedder, altså det er et debatindlæg, som hedder: “Creating a more equal post-COVID-19 world for people who menstruate”. Og så svarer hun: “‘People who menstruate.’ I’m sure there used to be a word for those people. Someone help me out. Wumben? Wimpund? Woomud?”. Hvad handler det om, det her tweet?


IO: Ja, det handler jo om, at J.K. Rowling er transfob. [latter] Det handler om, at hun ikke forstår behovet for kønsinkluderende sprog omkring kropsfunktioner, fordi vi er jo mange køn, der menstruerer. Det har hun åbenbart set sig sur på det her, så hun er sådan: hov, det er altså kun kvinder, der menstruerer, hov, hvorfor kan vi ikke bare kalde det kvinder? Fordi at kalde det personer, der menstruerer, det er åbenbart alt for inkluderende til J.K. Rowling. 

M: Jeg tror, det her rammer ned i noget, jeg har hørt også fra folk, jeg ved ikke, er TERFs, men som føler sig meget stødt af sådan noget her sprog. ‘Folk med livmor’, eller på engelsk siger du også noget 'cervix havers’,  som også lyder meget klinisk på en eller anden måde. 

IO: Jamen det er jo den der frygt for, at kvindekønnet bliver fjernet, altså at det bliver udvisket, og at den her, ‘the trans agenda’, ligesom går ind og overruler kvindekampen og fjerner kvindekønnet…

M: Ja

IO: …ved at tale om, at vi er flere kroppe, der har nogle af de samme fysiologiske oplevelser, men at vi har forskellige køn. Og det er jo en helt klassisk ting, at det kan de bare ikke rigtig acceptere, fordi de føler, altså ligesom, okay nu blev det lidt en afstikket, men ligesom Kvindemuseet, der skiftede navn til KØN.

M: Ja

IO: Det var jo sådan en ting herhjemme, som danske TERFs blev rigtig vrede over, fordi de mener, at det udvisker kvindekampen, og det fjerner alt det, de har kæmpet for, alle de kvinder i 60'erne og 70'erne har kæmpet for, at det ligesom negligerer deres kamp, og at ciskvinder må heller ikke have lov til at være her længere.  

M: Men de bliver jo også tit sure over at blive kaldt cis, for eksempel. ‘Jeg er altså ikke cis, jeg er kvinde’. 

IO: Ja, puha! ‘Nej, jeg er bare en kvinde’.  

M: Jeg synes, det er interessant, fordi jeg kan godt se, hvor det kommer fra, hvis du oplever, at du hele dit liv har brugt enormt meget tid, hvis du er feminist, der har været på barrikaderne og prøvet at skabe, sådan du har to små bitte rum, som er Kvindemuseet og Kvindehuset, og så ellers så er alle kunstudstillinger default mænd, og så er det en kvindeudstilling, hvis det er for kvinder. Det her med, at du har en idé om, at der er nogen, der forsøger at udviske dig, der er jo stadig masser af steder, hvor der er dårlig repræsentation af kvinder, altså i politik, i film, i musik. Det er jo stadigvæk en kæmpestor kamp. Men så er det interessant, at det så er der, hvor man oplever, at der er udviskning, det er fra en endnu mindre minoritet, der har endnu mindre synlighed, at det bliver set som en form for agenda, der handler om at udslette kvinder. Altså det virker nærmest, som om de ser det som en patriarkalsk agenda i skjul.Tror du, det er det, det handler om? 

IO: Ja, det tror jeg. De holder fast på, at transkvinder ikke er kvinder.  Det gør de jo. Så er det jo bare en forlænget arm fra patriarkatet. Altså som prøver at komme ind på deres territorier og deres enemærker. Så hvis der lige pludselig skal være transkvinder repræsenteret i en kvindeudstilling, så føler de sig angrebet, ikke? Så føler de allerede, at de er ved at blive skubbet ud. Og omvendt så negligerer de jo også transmænd og hvad hedder det non-binære personer, der f.eks. har en uterus.

M: Jo, der f.eks. menstruerer. 

IO: Ja, der f.eks. menstruerer, for det er sådan noget: Nå ja, men I er jo biologiske kvinder. Nu sidder jeg med gåseøjnene, ikke? I er “biologiske kvinder”, så I er jo også med i vores kamp. Prøv at høre, transmænd vil ikke være med i jeres kamp. Altså og non-binære personer vil heller ikke nødvendigvis være en del af jeres kamp. Vi vil ikke kaldes kvinde. Vi vil ikke inkluderes i jeres kvindefællesskab. Det har vi overhovedet ikke interesse i. I skal ikke komme og fortælle os, at i kraft af vores fysiologi eller vores kropsfunktioner, så er vi automatisk en del af kvindehulen. Altså fordi det er vi ikke.  

M: Det næste tweet, som hun så tweeter dagen før - eller dagen efter.  

IO: Dagen efter

M: For hun får en masse kritik for det her. Jeg tror også, at det er der, hvor kritikken begynder at rulle. Og det begynder altså at gå op for folk, at det her er faktisk... 

IO:  Because this is not a drill.

M: Ja ja, det er ikke...It's not a drill. Hun har ikke bare midaldrende momenter og lige tweetet et eller andet. Hun har faktisk…hun melder sig ind i den her kamp. Hun har faktisk nogle holdninger til det her. I en podcast, hvor vi kommer til at høre lidt klip fra senere, den der hedder The Witch Trials of J.K. Rowling, som tager én igennem historien, der fortæller hun, at hun faktisk, inden hun tweeter de her ting, tager kontakt til sin udgiver. 

IO: Okay!

M: Så de ved det.  Hun siger, at hun tænkte meget over det, inden hun skrev det, og hun sagde det til sin publisher, for hun vidste, at det ville skabe kontrovers. 

“So, when I first became interested and then deeply troubled by what I saw as a cultural movement that was illiberal in its methods and was very questionable in its ideas, I absolutely knew that if I spoke out, many people who had loved my books would be deeply unhappy with me. I knew that. I knew because I knew that…I could see that they believed they were living the values that I had espoused in those books. I could tell that they believed they were fighting for underdogs and difference and fairness. And I thought it would be easier not to. You know that this could be really bad. And honestly, it has been bad. Personally, it has not been fun. And I have been scared at times for my own safety and overwhelmingly for my family’s safety. Time will tell whether I’ve got this wrong. I can only say that I have thought about it deeply and hard and long and I have listened, I promise, to the other side. And I believe, absolutely, that there is something dangerous about this movement and it must be challenged.” 

M: Det har hun altså tænkt over.

IO: Ja. Hun spørger altså ikke om lov, men hun giver dem et heads up. 

M: Hun giver dem et heads up, og hun tænker meget over det, fordi hun ved, at hun vil træde noget af sin fanbase over til hende.  

IO: Det er ret interessant. Hvis vi lige skal slutte den af med det der, hvad hedder det, ‘many people menstruate'. 

M: Ja

IO: Jeg støder stadig på folk, der tror, at det. jeg er sur over, er det her tweet. 

M: Kun det tweet? 

IO: Ja. De tror ikke, der er kommet noget efter. Hvor jeg er sådan: wow! 

M: Så kan vi sige, hvis du er en af dem, der lytter, og du tror, at hun har tweetet noget om…

IO: Om kønsinkluderende sprog i forhold til menstruation. Hold on tight! 

M: Ja, hold on to your horses! Herfra går det ned ad bakke eller op ad bakke. 

IO: Det bliver vildt herfra. 

M: Fra nu af bliver det vildt. Allerede dagen efter går hun ind i den.  Hun starter med at sige: “If sex isn’t real, there’s no same-sex attraction.  If sex isn’t real, the lived reality of women globally is erased. I know and love trans people, but erasing the concept of sex removes the ability of many to meaningfully discuss their lives. It isn't hate to speak the truth. The idea that women like me, who’ve been empathetic to trans people for decades, feeling kinship because they’re vulnerable in the same way as women — ie, to male violence – ‘hate’ trans people because they think sex is real and has lived consequences — is a nonsense. I respect every trans person’s right to live any way that feels authentic and comfortable to them. I’d march with you if you were discriminated against on the basis of being trans. At the same time, my life has been shaped by being female. I do not believe it’s hateful to say so”


M: Der foregår rigtig meget i det her tweet 

IO: Jamen altså, det er…der er meget, der skal skilles ad her. 

M: Ja

IO: Øh, jeg vil gerne starte med at komme med et sjovt lille input. Den allerførste tweet, hvor hun et par sætninger inde siger: “I know and love trans people, but erasing the concept of sex removes the ability of many to meaningfully discuss their lives.” Tyrion Lannister [latter] fra Game of Thrones siger i én af de første sæsoner eller ét af de første afsnit: “Everything before ‘but’ doesn't matter”. Jeg synes, det er så vigtigt. For det er fuldstændig ligegyldigt, at hun kender eller elsker - eller begge dele - transpersoner. Hun smider os under bussen. Man er ikke mindre transfob, fordi man kender transpersoner.  

M: ‘Jeg har mine bedste venner, og jeg er ikke transfob, men…’

IO: Præcis!

M: Det er også interessant. Hun starter igen med, at: “if sex isn't real”. Og igen, det er der ikke nogen, der siger. 

IO: Det er der ingen, der siger.

M: Det tweet, hun kritiserer dagen før, siger ikke, at sex isn't real. Menstruation er en funktion, det er en kropsfunktion fra en livmoder. 

IO: Fysisk genitalia. 

M: Ja altså, der er ikke nogen, der siger, det ikke er tilfældet. 

IO: Det er, som om hun fortsætter sin egen snak tilbage fra Maya Forstater-tweetet.

M: Jo, det er jo sådan en klassisk stråmand. Du påstår, at dem, du er uenig med, siger noget, og så piller du det ned, som ingen siger. Men der er ikke nogen, der siger, at sex isn't real. Der er nogen, der siger, at jeg er ikke kvinde, selvom jeg har en livmoder. De er hverken mand eller kvinde. Nogen siger, at jeg er kvinde, selvom jeg er tildelt et andet køn ved fødslen eller ikke har en livmoder. Der er ikke nogen, der siger, at der ikke findes fysisk køn. 

IO: Det er en underlig ting at gå ned i den der sådan bioessentialisme, ikke? Hun rammer lige så mange ciskvinder. Eller ikke lige så mange, jo måske, men hun rammer nok flere. 

M: Hun rammer væsentlig flere ciskvinder, som ikke har de her oplevelser. Har haft livmoderhalskræft, eller er i overgangsalderen og ikke menstruerer længere. Eller aldrig har kunne menstruere. Hun rammer interkønnede personer. Hvis man gerne vil reducere verden til, at der kun findes mænd og kvinder, og de er defineret af specifikke biologiske funktioner, som for eksempel at kunne menstruere og føde børn i kvinders tilfælde, så ekskluderer du altså også rigtig mange personer, der ikke er transkønnede, som ikke kan nogle af de her ting og som ikke er ‘rigtige’ på én eller anden måde. 

IO: Tredje del af det her tweet - det er et meget langt tweet.

M: Det er et meget langt tweet. 

IO: Men den her: “I'd march with you if you were discriminated against on the basis of being trans”. Bare sådan...Okay, wake up and smell the coffee! Altså sådan, det bliver vi. Har du hørt om Stonewall? Altså sådan den sætning er så malplaceret, for altså det gør vi hele tiden. Så hvad er det, du påstår her? At du påstår her, at du er allieret, og at hvis vi blev behandlet dårligt, så ville du støtte op. 

M: Hvis du f.eks. vil nægte en transkvinde adgang til kvindernes omklædningsrum, eller hvis du siger, at hun skal placeres i et mandefængsel, så diskriminerer du jo hende på baggrund af, at hun er trans. Så det er jo allerede ikke rigtigt. Hun har jo støttet op om…

IO: Ja, hun er jo faktisk aktivt med til at diskriminere. 

M: Men jeg tror, det handler om, hvordan de...Og det er meget det her krumspring med, hvordan man definerer diskrimination. Så vil de sige, at det at nægte transkvinder adgang til omklædningsrum,  det er jo at beskytte de andre kvinder. 

IO: Ja

M: Så det er jo en retorisk øvelse med, at hun får lov til at bestemme, hvad hun synes er diskrimination. Og jeg ved ikke, hvad hun vil anerkende som diskrimination.

IO: Det ved jeg godt nok heller ikke.  

M: Er det sådan noget, at smide folk i lejre, eller hvor er vi henne på skalaen? 

IO: Jeg ved ikke, hvor langt vi skal op. 

M: Nej, før hun er klar til at marchere.  

IO: Fordi hun har også tidligere været sådan, hvis transpersoner blev slået ihjel, så ville jeg jo også være med ude på gaden og kæmpe for jer. Men...Men det sker jo ikke.  Nå, okay, så måske ikke lige i Skotland, da du skriver den blogpost,  men senere og alle andre steder.  

M: Ja, og hun har jo også - som vi kommer tilbage til - i år, eller sidste år, aktivt støttet kampagnen imod en lov i Skotland, som vil udvide transpersoners juridiske beskyttelse. Så det kan man sige, det lyder godt, og jeg har set mange bringe den her op, når man siger, hun er transfobisk: Nej, nej, hun har sagt, hun ville marchere.  

IO: Hvorfor gør hun så ikke det allerede? Her tilbage i 2020.

M: Præcis. Kort efter det her tweet, så udgiver hun så en blogpost, hvor hun ligesom prøver at forklare, hvad det egentlig er, hun mener.  Og det her blogpost det bliver meget populært,  og jeg tror endda, BBC giver hende en pris for sådan årets essay [latter], som jo også ligesom viser, at de melder også ret klart ud, og BBC er også blevet kritiseret fra mange steder for ligesom ukritisk at give platform til kønskritikere. Hvad er det, hun siger i den her blogpost?  Hvad er nogle af hovedpunkterne du bed mærke i, Ivy-Oak?  

IO: Det er som sagt et utroligt langt blogpost, og da hun linker til det på Twitter, der kalder hun det selv TERF Wars.

M: Okay, så der stempler hun ligesom ind.  

IO: Ja, og det synes jeg er rigtig spændende, at hun gør det.  Og det er der jo selvfølgelig mange på YouTube og på Twitter, der er blevet mærket af.  Og så er hun meget sådan, at jeg skriver det her fra et meget personligt punkt, og jeg har fem årsager til, at det her transaktivisme, det bekymrer mig, og nu bliver jeg nødt til at speak up omkring det. Og der er mange grunde til, at hun bekymrer sig. Hun er sådan, at jeg har tidligere været en teacher, og jeg passer godt på børn,  og jeg er sådan…øh…freedom of speech er interessant for hende. Står især op for børn og kvinder, der har været udsat for domestic abuse og sexual violence. 

M: Og er det ikke også i det her blogindlæg,  hvor hun også fortæller, at hun selv er blevet udsat for vold af sin eksmand?

IO:  Jo, jo, og det er jo én af grundene. Hun er sådan: jeg har aldrig talt om det her før. Jeg vil gerne have, at transkvinder er safe, og samtidig så er det bare vigtigt for mig…

M: Det virker som om, hun stiller de to ting op imod hinanden. Hun vil gerne have, at transkvinder er sikre. Rigtige kvinder, som hun jo mener, at hun selv er, som ciskvinder er, skal også være sikre, og at de to på én eller anden måde udelukker hinanden. Som om, hvis hun var på et krisecenter, for eksempel, på flugt fra sin voldelige eks, så ville det være mindre sikkert for hende, hvis der også var en transkvinde på det krisecenter. 

IO: Ja, hun skriver det her: “So I want trans women to be safe. At the same time, I do not want to make natal girls and women less safe. When you throw open the doors of bathrooms and changing rooms to any man who believes or feels he’s a woman – and, as I’ve said, gender confirmation certificates may now be granted without any need for surgery or hormones – then you open the door to any and all men who wish to come inside. That is the simple truth”. Og det citat, det tænker jeg, vi skal have fat i. Det er jo en klassiker inden for altså sådan de her argumenter mod transpersoner, ikke?  

M: Ja 

IO: Og i virkeligheden jo ikke mod transpersoner, men specifikt transkvinder og femmes. Og jeg kan huske, at da vi to taler om, at vi skulle lave det her podcast, snakkede vi om sådan: okay, men hvis der er nogen cismænd, der gerne vil være voldelige mod kvinder, så går de jo bare derind. Hvornår har en dør nogensinde afholdt en voldelig person fra at begå vold?  

M: Mhm

IO:  Og det får mig også til at tænke på den der frygt for en voldtægtsperson, der sidder nede i vaskekælderen eller sidder og venter nærmest en hel aften rundt om hjørnet et sted, hvor der er mørkt. Altså sådan, det er jo ikke sådan, virkeligheden er. 

M: Nej, langt de fleste voldtægter er jo det, der hedder kontaktvoldtægter, ikke?  

IO: Præcis. 

M: Det er nogen, hvor du kender dem i forvejen, ofte er de en nær relation, og det kan også være en date. Men det er ligesom det her TERF-talepunkt. Der sidder en masse perverse mænd, som gerne vil begå overgreb på kvinder, og det sekund, de får mulighed for det, så vil de lave juridisk kønsskifte, og så går derind og voldtage folk.  

IO: Ja.

M: Altså som om det er en ting, som du siger, som voldelige mænd har brug for, for at begå overgreb på kvinder og piger.  Det sker jo hele tiden alligevel. 

IO: Ja. 

M: Men det er et godt skræmmebillede, tænker jeg. 

IO: Det er det nemlig, og det er derfor, det er en klassiker. Altså fordi det er et skræmmebillede, og det er meget konkret ting at være bange for. Og det er også en ting, man nemt kan få folk on board på, ikke?

M: Ja. Og så udkommer hendes bog.  

IO: Ja. 

M: Hun var jo begyndt at skrive voksenbøger, kan man sige, efter Harry Potter. Så tager hun et, altså lidt ligesom med J.K. Rowling, der valgte hun også ikke at kalde sig Joanna K., men J.K. så det lød sådan lidt kønsneutralt, og det fik hun at vide dengang, at det var ikke så smart at udgive en bog, hvis du hed et kvindenavn. Men interessant nok, selvom hun jo er mega berømt, så vælger hun ikke at udgive de her bøger under sit eget navn, men under pseudonymet Robert Galbraith. Troubled Blood udkommer så i september 2020. Plottet er, at der er en mand, der klæder sig ud i dametøj for at få adgang til nogle steder, hvor han kan myrde kvinder. Hvad er det, han hedder hendes detektiv? Cormoran Strike?

IO: Ja, det er Strike et eller andet.  

M: Og det sjove er, det blev jo en kæmpe debat også i Danmark med: er det transfobisk? Og det er jo bare fiktion og sådan noget. Og mange var jo ude og sige, det her er jo ikke én, der bliver ikke fremstillet som en transperson. Han bliver fremstillet som en mand, der ligesom klæder sig ud som kvinde for at vinde kvinders tillid og så slå dem ihjel. Og det er jo sådan et meget typisk forsvar. Vi har faktisk set det før i fiktion det her med den transkønnede morder, som ikke rigtigt er transkønnet. Altså f.eks. Buffalo Bill i Silence of the Lambs. Der er en hel scene, hvor Clarice Sterling, altså Jodie Fosters karakter, sidder og diskuterer med nogle af de andre politifolk. Nej, men han er jo ikke transkønnet, han er noget andet. Han er sådan en pervers morder, der gerne vil påtage sig kvindernes identitet, men transkønnet er noget andet. Og det samme med sådan en som Norman Bates i Psycho. Han er jo også bare en, der har et mærkeligt moderkompleks og klæder sig ud som hende, så man kan ligesom undsige sig sådan, nej nej, det handler jo ikke om transkvinder, det her er jo ikke en transperson. Men true dem om den farlige, perverse, morderiske mand, der klæder sig ud i en kjole og sniger sig ind på uskyldige kvinder og overtager deres kroppe. Altså det er jo en ret tydelig figur fra kønskritiske kredse, så selvom hun ikke har skrevet, at den her morder er trans, så er det da lidt sjovt, at den her bog udkommer i september, efter hun har brugt hele året på at snakke om,  hvor farligt det er for kvinder at lukke transkvinder ind i deres rum. 

IO: Ja, og så får hun den ligesom sneget ind på den måde. Noget jeg har stenet over med det navn, hun har valgt at skrive, det pseudonym, hun har valgt at skrive under, der er en psykiater, en amerikansk psykiater, der blev født i 1915 og døde i 99, som hedder Robert Galbraith Heath,

M: Ja

IO: Som blandt andet har lavet en masse studier omkring skizofreni, men også er meget kendt for sin gay conversion therapy. 

M: Okay, så omvendelsesterapi for homoseksuelle? 

IO: Ja, og hvor jeg tænker sådan, hvorfor har du lige valgt det pseudonym af J.K. Rowling? Der har hun jo taget et aktivt valg om, at det er det her, der er mit navn, jeg skriver under. 

M: Ja. Det er virkelig et specielt valg, og også et specielt valg, når hun nu slår sig op som den her  forkæmper for piger og kvinders rettigheder, at hun ikke bare skriver under sit eget navn, eller vælger et kvindeligt pseudonym.

IO: Ja, det er garanteret noget, man kunne lave en meget interessant analyse af. 

M: 100 procent. Det her er så i 2020, og i 2021 så begynder de her kontroverser at bølge mere og mere frem og tilbage. Hun begynder at få et rigtig stort following på Twitter, som ikke nødvendigvis er Harry Potter-fans, men som er en del af den kønskritiske bevægelse, der i højere og højere grad ligesom dyrker hende som et idol. Og det betyder også, at hun får en masse modstand. 

IO: Ja

M: Der var blandt andet meget snak om det i midt i 2021, her i juli 2021, der poster hun et tweet, hvor hun viser en person, der hedder Queerqegaard, som sender hende et tweet, hvor der står: “I wish you a very nice pipe bomb in the mail box”. Til det skriver hun så: “To be fair, when you can’t get a woman sacked, arrested or dropped by her publisher, and cancelling her only made her book sales go up, there’s really only one place to go”. 



M: Så det her, ligesom hun taler ind i, at meget af Harry Potter-fansene begynder at kritisere hende, vende sig mod hende, kalde hende TERF og kalde hende ud for hendes holdninger. Og så viser hun så også, at hun altså også får trusler af nogle af dem. “Hundreds of trans activists have threatened to beat, rape, assassinate and bomb me I’ve realised that this movement poses no risk to women whatsoever”. Det her er jo virkelig en ubehagelig del af det at blande sig i den offentlige debat, både som kvinde, men også som minoritetsperson, at der er nogen, der kan finde på at skrive sådanne her ting. 

IO. Ja

M: Altså, at de har lyst til at sende dig en rørbombe med posten. Jeg ved ikke, om du har oplevet noget lignende?  

IO: Jeg får ikke sådan voldelige trusler. Jeg får mest at vide, at jeg må være psykisk syg, siden jeg ikke forstår, at jeg er en kvinde. Og så har folk også travlt med at finde ud af, hvad jeg hed før og fortælle mig, at det ved de. Ja, vi får jo virkelig mange ubehagelige beskeder, når vi som kvinder eller kønsminoriteter står frem og taler om noget som helst.

M: Jeg fik at vide i går på Twitter, at rabiate kællinger som mig burde sidde buret inde f.eks. 

IO: Ja.

M: Og det er bare et lille eksempel fra Twitter. Jo mere kendt du er som kvinde, så får du had og trusler. Og det er jo selvfølgelig totalt uacceptabelt, at hun skal få trusler sendt på Twitter.

IO: Der er jo ingen tvivl om, at det synes vi to jo heller ikke er i orden. 

M: Nej, selvfølgelig ikke. 

IO: Altså, der er jo ikke nogen, der synes, at det her er i orden.  

M: Nej. 

IO: Og selvfølgelig skal hun ikke udsættes for det. Og som du siger, jo større et navn, man er, jo mere bliver man jo udsat for det. 

M: Ja, lige præcis.

IO: Det ændrer ikke på, at hun er supervoldelig mod transpersoner.

M: Nej

IO: Men man kan godt give hende en kritik, der ikke er voldelig tilbage. Og det er der jo mange, der er rigtig gode til. Og så er der nogen, der vælger at vende tilbage med vold i stedet for.

M: Det, jeg synes, især er interessant, er, rigtig meget den kritik, der kommer af hende, er formuleret som kritik. Der er også mange, der skriver f.eks.: “R.I.P. J.K. Rowling”, som jo betyder "Rest in peace". Og den måde, som både den her pipe bomb-tweet, der er blevet bragt op rigtig mange gange af TERFs og kønskritikere, men også det her R.I.P., det er, jamen, det er dødstrusler, og der er folk, der ønsker hende død. Og sådan italesætter hun det også selv: “Now, Hundreds of trans activists have threatened to beat, rape, assassinate and bomb me I’ve realised that this movement poses no risk to women whatsoever”. Det her taler også ind i det her narrativ om, at fordi hun får nogle truende beskeder fra nogle hundrede mennesker, ud af de mange, mange tusinder, der kritiserer hende, så er alle transaktivister, altså transrettighedsaktivister - det kalder gender critical TERFs for TRAs - er voldelige.

IO: Ja

M: Og det gør kritikken i sig selv urimelig, hvis nogen af dem, der fremstiller den, har voldsfantasier i deres kritik.

IO: Ja

M: Og det kan man se, der er også et fra 2022, hvor der er én, der tweeter til hende, sender hende et billede af sådan en rørbombe og et billede af hendes families adresse, hvilket jo er ekstremt ubehageligt. 

IO: Det er jo altså…

M: Altså, så ubehageligt! Det, som er interessant, er jo, at de bliver så hævet frem for at delegitimere alle hendes kritikere. Fordi når nogen sender hende det her, så må alle, der kritiserer hende, være en del af den her voldelige ligning. De vil meget gerne have den her idé om, at sådan der er en farlig, voldelig transaktivistisk bevægelse, som er ude efter kvinder generelt. 

IO: Ja

M: Altså, det her J.K. Rowling bliver ligesom alle kvinder, og de her trusler bliver alle transaktivister, der truer hende på livet, fordi hun siger sandheden. 

IO: Ja

M: Det er sådan, det bliver fremstillet. 

IO: Fuldstændig! Og at al kritik jo nærmest er en trussel om vold og død.

M: Ja, præcis.  

IO: Altså nej, der er jo også rigtig mange superteoretiske, velovervejede, velformulerede. Og folk, der bare er sådan, fuck dig, hvor er du nederen, vi er så skuffede over dig. Der ikke er voldelige, der bare er vrede. 

M: Præcis

IO: Og selvfølgelig bliver hun kritiseret, fordi hun er totalt urimelig og transfobisk.  

M: Ja

IO: Og det skal hun have at vide. Men nej, vi skal selvfølgelig ikke være voldelige.

M: I november 2021 så er der tre drag-performere, der stiller sig op foran hendes hus med nogle skilte: “Trans Liberation Now, Don't Be A Cissy” med C og: ”Trans Rights Are Human Rights” og tager ligesom et billede for at vise, at de er imod hendes udtalelser. “Popped over to JK Rowling's house in Edinburgh with Georgia Frost and Hollywood Stars, Trans Rights Are Human Rights, Don't Be A Cissy, Trans Liberation Now”.


Det retweeter hun så som -  uden det her billede - der er nogle transaktivister, der har doxxet mig. De har stillet sig foran mit hus, så man meget tydeligt kunne se min adresse. Altså, hvor hun ligesom fremstiller det som en slags trussel. Og melder det til politiet. Og det skal så siges, at politiet siger: der er ikke noget kriminelt i det her. Både fordi det er en politisk protest foran et meget berømt menneskes hus, og hendes hus er offentligt kendt.  

IO: Ja, alle ved det jo. Altså, hvis man godt vil vide, hvor hun bor, så finder man ud af, hvor hun bor. 

M: Jamen, det er jo også en del af en turisttur i Edinburgh. Så kører turistbusserne forbi J.K. Rowlings hus. Så det er jo ikke fordi, at…

IO: Altså hun kan ikke blive doxxet, for hun har ikke hemmelig adresse på nogen som helst måde. 

M: Det er lidt ligesom at sige, at jeg doxxer dronningen, hvis jeg stiller mig ind med et skilt foran en Amalienborg,  og siger: stop med at normalisere rygning for børn. Eller altså, et eller andet latterligt, ikke? Så doxxer jeg jo heller ikke dronningen, fordi folk ved ligesom godt, hvor hun bor. Men det er i hvert fald en del af det her, en forlængelse af det her med, at hun ér blevet truet,  og hun har oplevet nogle ubehagelige ting, så begynder hun også at fremstille den her type protest. Og jeg skal lige sige, at jeg har arbejdet for Amnesty og Greenpeace. Det her med at stille sig ud foran enten domiciler for store virksomheder eller boliger fra offentligt kendte mennesker, ambassader, har vi også stået udenfor. Og ligesom lave en demonstration og en photo opp, og så gå igen. Altså, de her folk prøver ikke at komme ind i hendes hus.  

IO: Nej nej.

M: De stiller sig bare ud foran. Det er altså en meget normal form for politisk protest. Men det bliver ligesom fremstillet, som de her farlige transaktivister, der doxxer mig. Når man ser på billedet, så vil jeg sige, altså, det ser sgu ikke så supertruende ud. 

IO: Det ser mega hyggeligt ud. 

M: Det måske også derfor, hun ikke selv deler billedet, altså hun skrev også selv: lad være med at retweet billedet, fordi det er farligt. Men jeg tænker måske mere, at hun bad folk om lade være at retweete, fordi man så godt kunne se, at det måske ikke så så supertruende ud.

IO: It's not a good look, at hun er bange for de her tre søde mennesker, der står der og har lavet nogle flotte skilte. 

M: Men det spiller ligesom ind i narrativet,  og jeg vil sige, at nu har jeg jo hørt lidt af den her podcast, der hedder The Witch Trials of J.K. Rowling, som udkom…som begyndte at udkomme her sidste måned, og udgivet af det, der hedder The Free Press, fra en, der hedder Barry Wise, som også er sådan én, der er god til at give anti-transstemmer masser af plads. Og første afsnit handler om J.K. Rowlings historik med den her voldelige mand, og hvordan hun kom væk fra ham og sådan noget. Og jeg tænker, der er måske også noget traumareaktion i det her med at opfatte alle, der kritiserer dig som nogen, der potentielt er truende. Fordi…Eller også er hun bare superudspekuleret.

IO: Ja

M: Jeg ved ikke, hvilken en af dem det er, men uanset hvad er resultatet, at hun får malet alle transpersoner, der kritiserer hende som en del af en farlig, ekstremistisk og voldelig bevægelse, som nærmest står ude foran hendes dør og vil slå hende ihjel. 

IO: Ja, fuldstændig. Og så er hun umiddelbart også ligeglad med, om det er transpersoner eller drag performers, eller hvem det er, fordi alle sammen er det samme fjendebillede for hende. 

M: Præcis!

IO: Altså også hvis man er allieret med transpersoner, og man kritiserer hende, så er man også med i bunken af fjender. 

M: Præcis. Altså jeg bliver kaldt en kvindehader af TERFs, og det gør jeg sikkert også, når den her podcast kommer ud, fordi vi forholder os kritisk til hende, og vi ikke kun snakker om de trusler, hun har fået, så går vi ind for at chikanere kvinder.

IO: Ja

M: Det er ligesom sådan retorikken. Men der kan man også se fra 2018, hvor hun liker et par tweets, til 2019, så sker der noget. 

IO: Der kan ske meget

M: Det her er sådan, okay, nu har hun meldt sig ind. Og det fortsætter ligesom i 2022. Der begynder hun at melde sig ind i kampen omkring, at Skotland er på vej til at få det, det de kalder et Gender Recognition Act. Det vil sige ligesom Danmark at man kan få juridisk kønsskifte, altså hvis man selv beder om det. Man behøver ikke have en eller anden læge, der siger, at du er transkønnet nok. Du kan bede om at blive anerkendt som det køn, du er juridisk. Det har man ikke i England, og en masse britiske TERFs - altså det er også vigtigt at vide om den kønskritiske TERF-bevægelse, det er virkelig…England er ground zero. Det er ikke for sjov, at man kalder det et sted for TERF Island, og de har inspireret rigtig meget bevægelsen af alle mulige andre steder. Men det her med, at Skotland ligesom, trods alt, er længere fremme, og at Nicola Sturgeon, deres tidligere førsteminister, det parti begynder ligesom at rulle for, at det her skal indføres. Der begynder engelske, altså britiske TERFs at tage til deres nu semi-selvstændige tidligere koloni, og blande sig i, hvad de gerne vil. Og det er jo udover, at Gender Recognition Act er overvejende støttet af det skotske feministiske… altså community, i befolkningen. 

IO: De er jo også meget længere fremme i Skotland. Altså det er som om, at de…briterne holder bare fast.

M: Men de begynder ligesom at blande sig, blandt andet den her Maya Forstater og en masse andre ret kendte TERFs, begynder at tage til Skotland og lave demonstrationer. Altså selvom igen, de er englændere.

IO: Så de skal faktisk bare blande sig udenom. 

M: Ja, det kunne man så sige, men det gør de så ikke. 8. marts skriver hun, altså det er 8. marts, Kvindernes internationale kampdag: “Apparently, under a Labour government, today will become We Who Must Not Be Named Day”. Altså det er 8. Marts, Kvindernes internationale kampdag

IO: Ja. “We who must not be named day”  [latter]  Ja, men det er jo også synd for J.K. Rowling, at hun…at hun bliver udvisket som sit køn.

M: Der har vi jo igen det her med, at det...at sådan… det er en udviskelse af kvinder. Tinashe, musiker, som bare svarer hende: “Oh my god, SHUT UP” [latter]


IO: Ja

M: Jeg elsker det. Bare så trætte af at...Altså det er hele tiden det der med, at nu må man heller ikke sige noget længere, og vi bliver også bare udvisket. Og altså der kan man igen se, at nu skruer hun mere og mere op for retorikken. Hun er ikke sådan forsigtig i sådan at formulere sig sådan kringlet længere. Hun har også på det her tidspunkt et rigtig, rigtig stort following af kønskritikere, som hver gang J.K. Rowling for eksempel tweeter noget, eller hvis hun tweeter og kritiserer nogen, der kritiserer hende, så bliver de her mennesker ligesom overfuset, men det kommer vi tilbage til. 

IO: Ja

M: 11. april er der i London en stor march for transkønnedes rettigheder, fordi England, igen, både i medierne har der været rigtig, rigtig meget anti-trans retorik, og det er - politikere er begyndt at bruge det til politiske point. Så der er en stor march i London. Samme dag så tweeter J.K. Rowling et billede: “There was a lunch and I'm not saying I've only just sobered up enough to type this tweet but at the same time, I'm not not saying that”. Og så poster hun et lilla og et hvidt og et grønt hjerte og et hashtag: “#RespectMySex”. 


IO: Men det er ikke første gang, vi ser de hjerter der.  

M: Nej

IO: Og det er jo lesbiske…hvad hedder det… symboler fra før i tiden. Jeg ved egentlig ikke hvornår.  

M: Det er jo faktisk helt tilbage til suffragetternes farver. 

IO: Er det det? 

M: Ja, det er lilla…

IO: Nå okay, jeg troede også, det var lesbiske…

M: Det er det også. Altså lesbiske har været lilla, men suffragetterne brugte lilla og hvid og grøn. De her hjerter, og det har vi også diskuteret i afsnit 3 af Kønskrigerne, de er ligesom kønskritikernes, eller gender criticals, forsøg på at tage suffragetterne, altså de her kvinder, der kæmper for kvinders valgrets, farver tilbage. Så det er ligesom dinosaurerne og alle mulige andre ting, så er det sådan en kønskritisk hundefløjte. Så med de her tre hjerter, så til folk, der er kønskritikere, så siger J.K. Rowling: Jeg er med jer. Og jeg vil sige, hjerterne er én ting, dem kunne man ignorere, men når man så ser, hvem er på det her billede…

IO: Hvem hun er til lunch med

M: …så vil jeg sige, her d. 11. april så stopper enhver form for spekulation om, hvorvidt J.K. Rowling er kønskritiker eller anti-trans. Og så er det mere et spørgsmål om, okay, hun er meget mere organiseret, end jeg nogensinde havde regnet med.

IO: Og hun er meget mere ekstrem i sit selskab. 

M: Ja, fordi det er altså ikke bare nogle folk, der har spørgsmål. Lad os lige gennemgå det her billede, og vi lægger et link til det i podcastbeskrivelsen. Til stede er Kathleen Stock, Maya Forstater, Alison Bailey, Helen Joyce, Liane Timmermann, Angela Wilde, Susan Moore, Julie Bindel og Rosie Dunfield og Joanna Cherry. Og hvis jeg lige bare hurtigt skal gennemgå de her folk, altså de er alle sammen ekstremt prominente TERFs eller kønskritikere fra England. Så hvis vi ser Kathleen Stock, hun er en professor fra Sussex, der endte med at sige sit job op, fordi hun mødte modstand for sine kønskritiske holdninger. Hun fremstiller det selv, som om hun blev presset eller cancelled ud; at der var en atmosfære, hvor de studerende var blevet meget mere ekstreme og blev empowered i at gøre, hvad de ville gøre. Det vil sige, at de protesterede imod hende, fordi hun er kønskritiker og ikke anerkender transpersoner. 

IO: Ja

M: Og der var mange studerende, der var meget imod det, og så følte hun ikke ligesom, at hendes arbejdsplads eller hendes fagforening beskyttede hende nok, fordi de var også ude at sige, at man skal respektere transpersoner. Så hun endte med at sige op, og så har hun efterfølgende lavet hele turen i medierne med den klassiske: Jeg er blevet cancelled, så derfor så får jeg alle mikrofoner. Maya Forstater har vi hørt om.

IO: Ja

M: Det, hun laver nu, efter hun vandt den her arbejdssag, det er bare, at hun sidder og klager til forskellige offentlige myndigheder, hvis hun kan se, at de tager hensyn til deres transkønnede ansatte. Alison Bailey er en kønskritisk advokat, og hun har hardcore fundraiseret for relativt fattige britiske TERFs på Mumsnet, som blandt andet er begyndt at klage over det. Hun har også en retssag mod en arbejdsplads, der…der ikke vil genansætte hende på grund af hendes udtalelser om transpersoner, men det er ikke helt tydeligt, at pengene er gået direkte til den her sag [kort latter] Så hun er…altså Alison Bailey er virkelig en grifter. Altså hun hun tjener penge på det her. Så er der Helen Joyce. Hun er tidligere Economist skribent, men hun har simpelthen gået all in på hele den her idé om trans-agendaen. Hun har skrevet en bog, der hedder Trans: When Ideology Meets Reality. Og vi kan jo lige høre et lydklip her: “We can’t win this by saying you’re the 60-x million people of this country and we got to persuade all of them or a great majority of them. We’ve got to get through to the decision makers. And in the meantime, while we’re trying to get through to the decision makers, we have to limit the harm. That means reducing or keeping down the number of people who transition. And that’s for two reasons. One of them is that for every one of those people is a person who’s been damaged. And the second one is every one of those people is basically, you know, a huge problem to the sane world”.

Der siger hun, basically, at transpersoner udgør “a huge problem to a sane world”, og hun vil gerne reducere deres antal. 

IO: Ja, og det er jo igen den der med, at vi i virkeligheden er...Altså den der ableistiske og transfobiske idé om, at vi i virkeligheden er psykisk syge cispersoner, der tror  noget andet.  

M: Og de skal jo hjælpes, de stakler. 

IO: Ej, det…Hun lyder som en skøn person! 

M: Så er der Liane Timmermann. Hun har startet initiativet Get The L Out, som var en af de helt tidlige TERF-organiseringer i England. 

IO: Okay

M: De hijackede London Pride i 2018 og stillede sig ind foran den og ville lede den. Og de vil gerne have T ud af LGBT-paraply. 

IO: Ja

M: De mener, at det er “lesbian erasure”, altså at man udvisker lesbiske, og at medicinsk transition er en slags kvindefjendsk medicinsk mishandling mod lesbiske og skubber skadelige stoffer og unødvendige medicinske indgreb på lesbiskes sunde kroppe. Så det som alt det “bla bla"-sprog betyder, det lyder jo forfærdeligt, åh nej, er der nogen, der omvender lesbiske med medicin! Det Liane Timmerman og andre af de her TERF-lesbiske som hende - der er heldigvis ikke så mange af dem, men der er nogen - de mener, at transmænd i virkeligheden er hjernevasket lesbiske, som bliver lokket til at få operationer og hormoner, hvor de i virkeligheden bare kunne være sunde, glade lesbiske. Det er også nogen, der typisk brokker sig over: Hvorfor er der ikke nogen lesbiske barer, nogen, der gider date os længere? Hvor man kan sige: Liane, det er måske fordi, du er nedtur, og ikke fordi der findes transmænd. 

IO: Nej, det er sådan, fordi du faktisk er virkelig ubehagelig. 

M: Ja, men det er i hvert fald, hun sidder også i den her frokost. Så er der Joanna Cherry. Hun er medlem af det skotske parlament, der har været meget imod det her gender recognition act. Hun har sagt om transkønnede unge, at de skal behandles som et hvert andet barn med psykologiske problemer. Altså hun har arbejdet for at få lukket den eneste klinik for kønsidentitet i Skotland,  så folk ikke kan få behandling. 

IO: Ja

M: Så hun siger også basically, at transkønnede børn er bare psykisk syge, og de skal behandles som sådan.

IO: Ja

M: Så er der Angela Wild.  

IO: Ja, hun er spændende!

M: Hende, tænker jeg, at du kender.  

IO: Ja, hende kender jeg. Men altså kun på grund af J.K. Rowling kender jeg hende. 

M: Ja

IO: Fordi J.K. Rowling har nemlig…ét af de få tweets, jeg har set før i tiden, det var en t-shirt, jeg tror det var noget med…

M: .“I'm the witch you couldn't burn”, eller: “This witch doesn't burn” eller sådan noget rigtigt old school feminist…

IO: Ja sådan noget! Og så har hun en rigtig old school witchy t-shirt på. 

M: Ja

IO: Og promoverer simpelthen den her Wild Women Workshop, som basically laver anti-trans merge. De har også lavet klistermærker, hvor der står: “Surf and TERF” på.  

M: Ja. “Protect women only spaces”, som jo igen er at sige altså du ved: ciskvinder only spaces.  

IO: De har også merch, hvor der står: “Fuck your pronouns”. Og den slags.

M: Ja

IO: Så det er sådan noget, som J.K. Rowling viser frem på sin Twitter. Og det er før det her.

M: Ja, præcis. Så hun kender Angela Wild, fordi hun har promoveret hendes Twitter, købt hendes t-shirts. Så er der Susanne Moore, hun er tidligere skribent på The Guardian,, og hun begyndte at skrive en masse klummer om “trans-spørgsmålet”. The Guardian, som jo er sådan en venstreorienteret eller socialliberal avis, har fået meget kritik for, at de ret tidligt lagde rigtig meget platform til  transekskluderende radikalfeminister og til sådan anti-trans diskurs -  Nå, men vi har bare spørgsmål, og hvad med kvindesport? - længe inden sådan nogle som The Daily Mail og The Sun. De har jo meldt sig helt ind i kampen nu. Men det var The Guardian, der var først. Og så på et tidspunkt skrev hun: “Women must have the right to organize. We will not be silenced”. Som jo handler om det her med, hvor hårdt det er at blive gjort tavs af transaktivisterne. Og så sagde hun også op, hvilket hun har skrevet en lang artikel om, som vi, hvad hedder det, kan linke til i podcastbeskrivelsen, om hvorfor hun sagde op på The Guardian. Igen det er fordi, hun måtte heller ikke skrive noget som helst. Og de censurerede altid hendes syn på trans-spørgsmålet. Så hun har ligesom også været et tidligt eksempel på det her narrativ om, nu kan man heller ikke gå og være TERF i fred, uden at folk på ens arbejde brokker sig over det.

IO: Nej, det er også ubehageligt.

M: Så er der Julie Bindel. Kender du hende?  

IO: Nej. Altså, der er mange af dem her, der er helt nye for mig. Jeg kan godt se, at jeg slet ikke har dykket nok ned i det her. 

M: Så kender jeg dem jo heldigvis. Så har Julie Bindel været TERF længe før de andre begyndte at opdage, at det var cool. Hun er - også sådan nogen, som hvad hedder det, Bailey, som er her, og Maja Forstater, som i langt højere grad  ikke er feminister nødvendigvis. Man kan ikke se, at de har været kvinderetsforkæmpere, før de ligesom begyndte at påstå det for at kunne slå transpersoner i hovedet. Men Julie Bindel ér faktisk radikal feminist.  

IO: Ja. 

M: Og har arbejdet for en lang række andre dagsordner. Klassisk radikal feminist på den måde, at hun er imod porno. 

IO: Og sexarbejde?

M: Hun er anti-sexarbejde. 

IO: Ja

M: Og hun er meget sådan en køns-essentialist på den måde, sådan biologiske kvinder, det er patriarkalsk undertrykkelse at lave sexarbejde og porno og sådan noget. Så meget sådan klassisk radikal feminist.

IO: Det er godt nok en vild crowd, hun er til frokost med. 

M: Det er det. Og det er bare sådan, ej, hvor er det bare en hyggelig crowd, ikke? 

IO: Jo

M: Så er der Rosie Duffield. Hun er medlem af, hvad hedder det, Parlamentet for Labour. Og har skabt rigtig meget furore i sit parti, fordi hun også har været meget tydelig i sine anti-trans holdninger. Og der er især et lille cute billede, hvor J.K. Rowling sidder og holder om hende, og de sådan kigger…Rosie Duffield kigger lidt ned, og J.K. Rowling kigger kærligt på hende, og så skriver hun: “Two ex-single mums now united for women’s rights @RosieDuffield1 #RespectMySex”. Altså det synes jeg også er virkelig interessant, den her formulering, ikke?


IO: Jo. Det er sådan virkelig…

M: Vi kæmper for kvinders rettigheder, og vi er ex-single moms, ikke sådan en rigtig udsat gruppe af kvinder.  

IO: Og så hashtagget er også rigtig spændende, fordi det er jo ikke: “respect my gender”, det er jo: “respect my sex".

M: Og det er det, fordi den her frokost, den lancerer en kampagne, der hedder: Respect My Sex if you want my X. 

IO: Okay!

M: Altså hvis jeg skal stemme på dig, så skal du respektere mit…

IO: …transekskluderende behov, eller sådan politiske ønske.

M: De italesætter jo f.eks. sådan noget som Gender Recognition Act, altså det her med, at du kan blive anerkendt for det køn du er,  men også transkvinders adgang til kvinderum,  eksistensen af non-binær adgang til medicinsk behandling, adgang til ligebehandlingsrettigheder, det italesætter de jo som, altså det underminerer kvinders rettigheder.

IO: Ja, det er et angreb på kvinderettigheder.  

M: De siger jo basically, at du skal respektere ciskvinder, og du skal respektere eksklusion af transkønnede for at få min stemme. 

IO: Ej, det er rigtig spændende. 

M: Det er J.K. Rowling, og så er det nogle ret magtfulde mennesker, selvom de jo selvfølgelig alle sammen italesætter sig selv som de her stakkels cancelled undertrykte kvinder, som ingen gider høre på, selvom de har fri adgang til al mainstream medier. Jeg synes, det er ret sjovt, et svar der er fra en, der hedder Gretchen Felker-Martin, på det her tweet, hvor J.K. Rowling sidder og kigger medlidende på Rosie Duffield, der bare er en lille single mom, der kæmper for kvinderettigheder, siger hun: “Wow, so you guys must be putting millions toward abortion access and legality, migrant and homeless housing, free childcare, free medical care, and feeding the hungry, right?” Og det synes jeg jo, det er bare rigtig godt ramt, fordi, hvad er det præcis, Rosie Duffield og J.K. Rowling gør for at kæmpe for kvinders rettigheder, helt præcis når de sidder til den her frokost med de her mennesker? 

IO: Ja, hvad er det, de lige tilbyder? 

M: Som vil forbedre majoriteten af kvinders liv, der oplever undertrykkelse på grund af deres køn. Hvad, hvad, hvad gør de reelt?

IO: Jamen, de har jo bare besluttet sig for, at den største trussel mod ciskvinder, det er transpersoner. 

M: Ja

IO: Vil du høre noget lidt fjollet med det der med det lilla og hvide grønne hjerte?  

M: Ja. 

IO: Nu viser jeg dig lige et billede her af genderqueer prideflaget.

M: Ej, det lilla og hvide og grønne er simpelthen genderqueer!  

IO: Det er genderqueerflaget, det er det, der kom, altså sådan du ved, forgængeren for nonbinary. 

M: Jamen, perfekt. 

IO: Altså jeg ved ikke, hvad de laver.  

M: I'm happy for you, J.K. Rowling. Tillykke!

IO: Ja, tillykke. Eller sådan, wow!

M: Ja!

IO: Så jeg ved ikke, det kan være, det var det, der fik mig slået lidt ud af kurs, da jeg så det før. Det der, det er ikke…Hvad betyder de her hjerter?

M: Ja

IO: Fordi for mig betyder det genderqueer.  

M: Præcis, og det er jo det, der er så smart ved de der hjerter, fordi det jo også, når det er fra J.K. Rowling i den sammenhæng, som det er, så betyder de noget bestemt. 

IO: Ja!

M: Men det kan læses, det er jo sådan de her hundefløjter fungerer, de kan jo læses på alle mulige måder.

IO: Det er spændende, meget spændende.  

M: Okay, så det er hendes frokost, og da folk begynder at skrive sådan: okay, wow, der er en demo for transrettigheder, J.K. Rowling. Jeg troede, du havde sagt, at du ville marchere med os, hvis vores rettigheder var under angreb, men her sidder du ligesom og spiser frokost med…

IO: Alle vores haters. 

M: Ja. Altså sådan samtlige sådan anti-trans-stemmer og campaignere i England. Så spiller de alle sammen forargede. Julie Bindel skriver f.eks. i sådan en blog sådan: “The Lunch of Secrets: God forbid women eat pasta and have a laugh.” 

IO: [griner]

M: Altså hvor hun sådan lader som om, at de bare er nogle tilfældige kvinder, der mødes og bare har det sjovt, hvor man er sådan...Det er jo en kampagnelancering, og de sagde jo også selv,  altså I sidder ikke bare og spiser pasta og har det sjovt. Altså I snakker jo politik. 

IO: Ja, fordi hvad skulle de ellers lave der?

M: De lancerer en kampagne, der hedder: Respect My Sex if you want my X. Altså så stå jo i det mindste ved det.  

IO: Det er en ret underlig reaktion fra hende der Julie Bindel.  

M: Det er jo sådan en klassisk manipulation, ikke? Altså hvor man sådan, du ved, man nedspiller, at der er noget intention i det, man gør i stedet for at bare sige, ja, det er rigtigt, det var simpelthen TERF lunch, og vi har de her, de her, altså…

IO: Ja

M: Men det prøver de jo hele tiden at balancere det der mellem, det er os, der repræsenterer normaliteten, og alle er i virkeligheden enige, og så er sådan, ej, det er os, der er nogle stakler, og vi er undertrykte, og os kvinder må heller aldrig sige noget.  

IO: Nej

M: Altså det er lidt det her med sådan, som om, det handler om en eller anden form for patriarkalsk modstand mod, at kvinder har det sjovt og spiser pasta. Det er jo, kritikken går jo på, hvem er de her mennesker, og hvad laver I sammen, hvad er det, I sidder og snakker om?  

IO: Ja

M: Ja, så er hun stille lidt efter sin frokost, fordi hun har travlt. Hvad er det, hun har travlt med, Ivy-Oak?

IO: Jamen, hun er jo i gang med at gøre klar til at udgive den her bog, som også er i den der, hedder han Strike?  

M: Cormoran Strike. 

IO: Ja, bogserie. Og den næste i serien den hedder The Ink Black Heart. Så vidt jeg kan forstå, så er det en bog på lige over tusind sider. 

M: Uh, en mursten.

IO: Ja!

M: Længere end Ulysses [griner]

IO: Ja, som basically handler om en youtuber, der bliver cancelled for at have nogle upopulære holdninger.  

M: Ej, det lyder bekendt. Hvor mon hun har det fra? 

IO: Jeg ved ikke, hvor hun har det her fra.  Hun har lavet noget virkelig dybt research. Jeg forstår ikke, hvornår hun har haft tid til at researche det her projekt frem. Og der er jo lavet rigtig mange videoer af folk, der har været sådan, nu har jeg læst den her bog for dig, så du ikke behøver at gøre det, fordi den er fucked up, og den er så lang!

M: Ej, men jeg fulgte godt med i Twitter-debaklet i dem, der læste den, og den bliver ved og ved. Og der er side op og side ned, og sådan tweets og beskeder fra image boards og sådan noget. Altså det er sådan noget, hun har skrevet basically om sig selv. Og der har ikke været nogen - igen, det, der tit sker, når folk er meget rige og berømte - at der ikke er en redaktør, der siger,  prøv at høre, du kan ikke skrive 1000 sider om det her. Det er simpelthen for langt ude. 

IO: Ja, og så har hun selvfølgelig været ude og været sådan, ej, hvor er det træls, at folk nu kommer til at tro, at den her bog handler om mig, fordi jeg har altså fundet på den for lang tid siden. Prøv at høre, det er self-insert-roman, du har skrevet. Stop. Du har skiftet ordet forfatter ud med YouTube-person. 

M: Og selv nogle af hendes fans begyndte jo at være sådan, okay, det her er faktisk en dårlig bog.

IO: Ja. Men jeg tror generelt, at de der krimier ikke er særlig imponerende. 

M: Nej

IO: Hvad jeg har hørt af folk, der faktisk godt kan læse krimier, er, at de ikke er særlig gode.  

N: Men heldigvis for hende tjener hun jo ikke kun penge på dét. Hun har jo rettighederne til Harry Potter og hele det udvidede univers omkring det. Da det så begynder at være der, hvor det her spil Hogwarts Legacy, som er det her computerspil, der har været ventet længe. Der begynder også nok at være hype omkring det i december 2022, så begynder der også en diskussion på, især i online queer communities, skal man købe det her spil eller ej? Eller skal man boykotte det, fordi hun nu så åbent er en del af anti-trans bevægelsen? Og der er bl.a. streameren, der hedder Jessie Earle, som skriver, at det synes hun ikke, man skal. Og så gør Rowling sådan noget, hun tit gør. Hun har jo mange, mange millioner følgere på Twitter. 

IO: Hun har 14 millioner følgere. 

M: 14 millioner følgere. Hver gang hun retweeter nogen med noget kritik, f.eks. Jessie Earle med det sådan hvorfor prøver du at få mig cancelled ved at sige, at folk ikke må spille det her spil? Så får de jo altså en fuldstændig ekstrem mængde had. 

IO: De bliver virkelig overfaldet af nogle af hendes kønskritiske venner. 

M: Fuldstændig! J.K. Rowling har en masse meget mobiliseringsparate fans, og Jessie Earle oplever sådan en helt ekstrem mængde sådan transfobisk hate og tilsvining. Og det er meget klassisk det her. Hun har både det her med at retweete nogen med en kritik. Det er sådan en klassisk troldeherrefører-taktik. Jeg siger ikke noget direkte truende til dem, men jeg retweeter dem, og så kommer mine følgere ligesom og oversvømmer, og steamroller deres mentions eller dogpiler dem. 

IO: Ja

M: Og så har hun også det her med, at hvis der er nogen, der så, i hvert fald hvis de er briter, og går ud og siger, at du er transfob, så truer hun simpelthen med at sagsøge. 

IO: Ja. Kun når de er briter, eller hvad?

M: Ja, fordi…

IO: …det er nemmest. 

M: England har en ret vild injurielovgivning, som gør det meget, meget nemmere at både hive folk i retten og få startet en sag. Så det vil sige, at hvis du er en person, der har rigtig mange penge, så er det en rigtig effektiv måde at få dine kritikere til at holde kæft på. Vi har også set rige, magtfulde mennesker for eksempel bruge det mod kritiske journalister. Ham, der hedder Aaron Swartz, som var involveret i at skaffe penge fra Rusland til Brexit. Han har sagsøgt en journalist, der afslørede det, Carole Cadwalladr, og ligesom gennem fire år ødelagt hendes liv, fordi hun ligesom har stået alene med det her sagsanlæg og penge til advokater.

IO: Ja

M: Og hun endte så med at vinde, men som hun også siger, det her har ødelagt mig, fordi jeg skulle bruge al den tid på det. Så det der ofte sker - f.eks. så skriver drag performeren J J Welles,  at hendes ideologi er fascistisk, og så skriver hun: “Okey dokey, JJ, we’ll play it your way. Give my regards to your solicitor!” 


IO: Nej

M: Det har man set rigtig mange gange, at folk går ud offentligt og undskylder. Hver gang der er nogen, der kommer ind og anklager hende for noget, så sender hun sine advokater efter dem. 

IO: Ja

M: Så du ved, det kan godt være, hun skriver i det der blogindlæg, hun er super bekymret for ytringsfriheden, men hun er ikke over at bruge den britiske, meget restriktive injurielovgivning til at lukke munden på hendes kritikere. 

IO: Det kan man jo gøre, når man har masser af penge. 

M: Det kan man. Hvis du er du ved…

IO: En enkelperson med en almindelig middelklasseøkonomi, eller det der er endnu mindre end det.

M: Så er det bedre bare at sige undskyld og tie stille. Så den her britiske injurielovgivning, vi skal være glade for, at det er meget sværere i Danmark, og vi trods alt har så udvidet ytringsfrihed, som vi har, fordi i England er den faktisk meget, meget begrænset på grund af den her injurielovgivning, så folk med mange penge har ytringsfrihed, har en ytringsfrihed, som almindelige mennesker ikke har, hvis de vil hive dem i retten. Så er vi i 2023. 

IO: Ja. 

M: Og allerede nu er der sket ting og sager. 

IO: Der er sket mange ting. 

M: F.eks. 28. januar, i forbindelse med at den her The Witch Trials of J.K. Rowling podcast udkommer meget passende sådan oven i hele, hvad hedder det, diskussionen om Hogwarts Legacy. Jeg tænker, at hun godt har vidst, at der havde været brug for noget materiale, der talte hendes sag. Den her podcast, jeg har hørt noget af den, vil jeg sige. Den tager virkelig hendes parti og bruger rigtig lang tid på at optegne hende som en, der fortæller hendes virkelig frygtelige historie med at være offer for en voldelig mand, men også fortælle, hvordan fundamentalistiske kristne ligesom brændte hendes bøger i 90'erne, og så ret tydeligt lægge transrettighedsaktivister i samme kategori. 

IO: Ja

M: De er nogle fundamentalister, der ikke vil have hendes ytringsfrihed, og de truer en stakkels kvinde. 

IO: Ja, så den portrætterer ligesom J.K. Rowling som denne her person, der blev udsat for alle de her ting, og derfor er et offer, og så alle andre er fjenderne.

M: Ja, og derfor har hun permanent ret. Uanset hvad er hun altid et offer, og aldrig en, der kan kritiseres. Derfor er det også meget interessant at se det her tweet fra 28. januar, hvis man sammenholder det med hendes tidligere tweets, som er meget sådan forsigtigt formulerede. Så her skriver hun: “Deeply amused by those telling me I’ve lost their admiration due to the disrespect I show violent, duplicitous rapists. I shall file your lost admiration carefully in the box where I keep my missing fucks”. Altså…



IO: Jeg er virkelig…

M: Der vil jeg sige sådan. Hun synes bare, det er vildt sjovt, at folk siger, de ikke beundrer hende længere, fordi…de har mistet beundringen for mig på grund af den disrespekt, jeg viser voldelige bedrageriske voldtægtsforbrydere.

IO: Ja 

M: Det her med at at ligesom sådan kalde dem, som hun er bekymret for, for voldelige, bedrageriske voldtægtsforbrydere, det er jo ret tydeligt, at det er igen den her trope om sådan voldelige mænd, der lader som om, de er kvinder. 

IO: Ja

M: Så nu er hun ligesom... altså, hundefløjten er ligesom blevet en vuvuzela.

IO: Jo jo, det behøver vi ikke mere.

M: 8. marts starter hun en kampagne. Ivy-Oak, hvad går den ud på? 

IO: Jamen, det er jo...det sjove var, at vi sad jo den 8. marts og forberedte til det her og havde næsten gennemgået alle de tweets der, og så var vi sådan, nej, skal vi lige gå ind og kigge, om der sker noget i dag? Og ja, der skete noget, fordi den 8. marts besluttede hun sig simpelthen for at tweete denne her sexmatters.org, som er en underskriftsindsamling: “If you’re concerned about the erasion of women’s rights in the UK, the right to single sex spaces like domestic violence refuges, right crises centres and prisons, sign the sex matters petition to make the Equality Act clear”.Det er det her Equality Act, som netop er…

M: Altså en lovgivning, der beskytter transpersoner mod diskrimination i England.

IO: Ja, altså, så den, den vil de gerne have fjernet.

M: Kommer de ikke også til at underminere nogle af kvinders rettigheder generelt ved at fjerne Equality Act?

IO: Jo, det det skulle jeg tro. Men det ser ud som om - det var bl.a. Maja Forstater, der stod i den. Jeg er inde på den nu, og man kan ikke læse det mere. Fordi den er nemlig blevet underskrevet af så mange kvinder. Men Maya Forstater havde sådan en lille introvideo

M: Ja

IO: Hvor hun lagde vægt på det her med, at det der med, gender recognition…

M: …så man vil gerne basically…

IO:  …det var et angreb på kvinderettigheder.

M: Man vil gerne…

IO: Det vil man gerne rulle tilbage, tænker jeg.

M: Man vil gerne opgive nogle af sine rettigheder [griner] bare transpersonerne også ikke får respekteret deres. 

IO: Ja, altså, så de få rettigheder, transpersoner har fået, de skal rulles tilbage, og hvis man så selv mister nogle på den front, så må det være sådan.

M: Jeg tænker med den her Tory-regering, de har nu, vil det med glæde rulle - hvad hedder det - Equality Act tilbage, så man igen kan få lov til at diskriminere minoriteter. Det er jo heller ikke kun transkønnede og kvinder, det er jo alle mulige minoriteter, den her lovgivning beskytter.

IO: Ja, men den har også fået 106.000 underskrifter. 

M: Wauw!

IO: Altså, hendes navn blev nævnt som den eneste enkeltperson på forsiden, sådan: join J.K. Rowling i den her petition.

M: Okay

M: [Speak med langsomme, lidt dystre trommer i baggrunden] En lille præcisering hertil er, at underskriftsindsamlingen Sex Matters, som J.K. Rowling delte 8. marts, handler om at ændre The Equality Act, således at man kun er beskyttet mod kønsbaseret forskelsbehandling med udgangspunkt i ens ‘sex’, altså det køn, man er tildelt ved fødslen. Det vil altså betyde, at transpersoner ikke er beskyttet mod kønsdiskrimination på baggrund af det køn, som de er. Intentionen med ændringen i Equality Act er klar. Selvom Rowling formulerer det som et tiltag for at beskytte de kvinderettigheder, hun mener bliver undermineret, kan man med en ændret Equality Act i hånden nægte transkvinder adgang til kvindekrisecentre, kvindefængsler, kvindelige sportskategorier, omklædningsrum og toiletter. Ligesom transmænd vil blive henvist til disse med henvisning til deres tildelte køn ved fødslen. J.K. Rowling har desuden i slutningen af 2022 været med til at starte et kvindekrisecenter i Edinburgh, der kun tillader adgang for ciskvinder. Og hun har poseret med en t-shirt, hvor hun kalder Skotlands tidligere premierminister en ‘ødelægger af kvinders rettigheder’, fordi Nicola Sturgeon, som hun hedder, var med til at få godkendt loven, der gør det lettere for transpersoner at få juridisk kønsskift i Skotland.

[musik fortsætter et par sekunder]

IO: Vi har sprunget et tweet over, som er et af mine yndlings. 

M: Okay, giv mig det.  

IO: Den 13. oktober 2022. “How do you sleep at night knowing you’ve lost a whole audience from buying your books?” og hendes svar er: “I read my most recent royalty cheques and find the pain goes away pretty quickly”. Hun er ligeglad.



M: Ja. 

IO: Hun er fucking ligeglad. Altså.  

M: Ja, hun er ligeglad, og det siger hun jo også i den her podcast. 

IO: Ja, I har misforstået mig, hvis I tror…

M: …jeg går op i mit eftermæle. Jeg mener det, jeg mener. Men det er interessant, at hun siger, at hun er ligeglad med sit eftermæle, fordi i den seneste episode af den her podcast, hvor der ligesom er en meget ukritisk interviewer, som derudover er et tidligere medlem af Westboro Baptist Church [griner] og har været religiøs, ekstremist og homofob, indtil hun er blevet frafaldende, det er hun så blevet meget kendt på, Megan Phelps Roper. Men en meget ukritisk interviewer, ikke? Men altså der siger hun også - det kan man jo tage med, hvis man er i tvivl om, hvor hun står.

IO: Ja. 

M: Hun siger det faktisk ret tydeligt her: “ ‘What do you say to the people who say that you - maybe because of your experiences - that you can’t see that you’ve actually become like the villains in your books. That this fight you have jumped into is a betrayal of some kind’. ‘I suppose the thing I would say above all to those who seek to explain…seek to tell me that I don’t understand my own books. I will say this, some of you have not understood the books. The death eaters claimed: we have been made to live in secret and now is our time. And any who stand in our way must be destroyed. If you disagree with us, you must die. They demonise and dehumanise those who are not like them. I am fighting what I see as a powerful insidious misogynistic movement that I think has gained huge purchase in very influential areas of society. I do not see this particular movement as either benign or powerless. So I'm afraid I stand with the women who are fighting to be heard against the threat of loss of likelihood and threats to their personal safety’”.

M: Så der kan man sige, altså hun er jo ret tydelig om. Altså den her bevægelse er jo bevægelsen for transkønnedes rettigheder, men hun mener jo, det er en bevægelse, der ligesom prøver at overtage og udviske kvinder. Men det er også interessant, at hun siger: “I am fighting for the women who are fighting to be heard against the threat of loss of likelihood and threats to their personal safety”. Altså det er jo de her kvinder, hun spiser frokost med…

IO: Ja

M: ,,,som ikke længere må være ansat på The Guardian eller som selv har sagt op på Guardian, fordi de kritiserer dem for meget for at skrive transfobi. Det er også interessant, at det er især kampen mod cancellationen af TERFs [griner], der er hendes motiverende faktor, ikke?

IO: Ja, det er en meget specifik kamp at kæmpe. 

M: Jeg synes også, det er spøjst det, hun siger med, at ‘death eaters’ - altså dødsgardisterne - hun ligesom sammenligner bevægelsen for transrettigheder med dødsgardisterne. “De vil udrydde folk, der er uenige med dem”. Altså jeg troede, at dødsgardisterne og Voldemorts ideologi gik ud på at etablere et samfund,  hvor folk, der var født ind i magiske familier, ligesom bestemte. Og så ville de udrydde magikere fra mugglerfamilier, altså almindelige menneskefamilier, og underlægge sig folk med magiske kræfter som en slags slaver. Du ved en totalitær ideologi baseret på, hvordan du er født, biologisk essentialisme. Så enten er du født til at have en særlig plads, ellers også er du ikke, og så er du ikke noget værd. Hvis det lyder bekendt? Men nu lader hun som om, at bøgerne handlede om, hvorvidt folk var enige med Voldemort, at de havde dødsgardister eller ej. Og det er det, der er ondt. Det er, hvis du sådan canceller folk, du er uenig med, så er du ligesom en dødsgardist. Altså apropos det her retcon, som vi talte om tidligere, det der med bagudrettet at gå ud at sige: det jeg i virkeligheden mente med mine bøger. Så virker det her, som om hun grundlæggende omskriver sine egne bøgers budskaber, så det passer til, at det i virkeligheden handlede om hende og hendes TERF og kønskritiske venner, som kæmper mod en farlig transideologi. Og hvad tænker du om det her med, at hun siger: jamen jeg kigger på min royalty check.  

IO: Ja

M: Jeg er ligeglad med min legacy. Tiden vil jo sige, om jeg fik det her galt.  Hvad tænker du i forhold til en, der tidligere har været en del af hendes legacy, hvis vi skal runde af med det? 

IO: Altså, jeg synes, det er vildt ubehageligt, at hun så eksplicit fortæller mig, at hun er ligeglad med mig og mine. Det har sådan…I en lang periode har man været i tvivl, og de sidste par år er det bare så eksplicit hadsk og ekskluderende. Og når hun så oven i det, så siger, jamen jeg er faktisk ligeglad, hvad I tænker om det, fordi jeg har masser af penge, jeg har mine gode TERF-venner, and I will keep going. Det er sgu vildt. Så det er jo det der med, at man satte hende op på en piedestal og det fællesskab, som man har fundet i noget, hun har skrevet. Og vi var aldrig inviteret, vi var aldrig inkluderet. Og som vi snakkede om helt til at starte med, der er ikke nogen queer-personer, der er stort set kun hvide mennesker, så mange ubehagelige stereotyper. Så vi var jo aldrig inkluderet. 

M: Vi var aldrig inkluderet

IO: Det var ikke det inkluderende fællesskab, vi troede. 

M: Og det er faktisk noget, som du har tænkt dig at beskæftige dig mere med efter den her. Det her er jo en speciel episode, som vi to har lavet sammen, men det her spørgsmål om, jamen hvad er de her bøger og det her univers egentlig for noget? Udover alle de her tweets, vi har gennemgået i dag, hvad er der faktisk i Harry Potter-bøgerne?  

IO: Ja

M: Og vil du lige fortælle lidt om, hvad det er?

IO: Ja, fordi jeg kunne godt tænke mig at lave mit eget lille podcast, hvor jeg får snakket også om de her ting med indholdet, altså af bøgerne, hvor der kunne blive dykket ned i nogle tykfobiske...Hvor meget sexisme der egentlig også er, og der er også meget, du ved, de her skønhedsidealer med, at de smukke, heltene altid er de smukke.

M: Og skurnene er grimme.

IO: Og skurkene er grimme.

[taler i munden på hinanden]

IO: Du siger det.

M: Ja, de er jo også blevet kritiseret for antisemitisme

IO: Ja

M: For sådan racistiske stereotyper, så det er noget, som jeg vil glæde mig til at følge med i. Vi lægger et link i podcastbeskrivelsen til Kickstarter, hvis du godt kunne tænke dig at se den her dansksprogede podcast, der dykker ned i og undersøger Harry Potter-universet og nogle af de ting, som man måske også som tidligere fan, her 30 år senere efter det blev udgivet, godt kan begynde at engagere sig lidt kritisk med.  

IO: Ja

M: Og hvad vil du sige til folk, der måske hører det her, og er Harry Potter-fans, og føler sådan, åh det gør lidt ondt, og kan vi ikke bare være gode venner, og kunne vi ikke bare blive i den her boble? Jeg tænker, du har sikkert noget forståelse for det. Hvad vil du sige til dem? 

IO: Altså jeg har masser af forståelse for det, jeg havde også rigtig svært ved selv at give slip på det. Jeg tænker, at man kan godt forholde sig til universet, f.eks. gennem fanfic og sådan noget eller kigge normkritisk på det, som jeg jo har tænkt mig at gøre i det her podcast, jeg er ved at lave. Det er jo også på en måde en del af fandom og en måde at forholde sig til det. For jeg kan godt forstå, at det gør ondt, og mange af os oplever det jo som noget nostalgisk og en vigtig del af vores formative år, men det går bare ikke. Altså vi kan ikke skille det ad. 

M: Det siger hun jo også selv. Jeg kigger på min royalty check, og så er jeg ret ligeglad med den her kritik. 

IO: Ja, og hun har så mange følgere, hun har en kæmpe platform, hun kan poste den her petition og få den gennemført så hurtigt.

M: Sex Matter 

IO: Ja. Hun har en kæmpe stor indflydelse gennem f.eks. sin Twitter og sine læsere. 

M: Og hun knubber skulder med en masse politikere. 

IO: Og så har hun bare mega mange penge. Der behøver ikke at komme nye fans ind i den. Altså vi behøver ikke at trække nye folk med ind i Harry Potter. Jeg synes hellere, at vi skal forholde os normkritisk til det. Og øh og lade den…

M: Der er jo også masser af andre gode muligheder. Jeg ved, du har nogle forslag til andre typer fantasybøger, man kan gå i gang med, hvis man godt kan lide trolddomsskoler og magi.

IO: Ja

M: Dem lægger vi nogle eksempler på i podcastbeskrivelsen. 

IO: Der er jo masser af fantasy og sci-fi, der er meget mere inkluderende, og hvor vi rent faktisk er med eksplicit i historien.

M: Og hvor forfatterne ikke aktivt modarbejder både kvinder og transpersoners rettigheder, fordi de har så travlt med den her dagsorden.

IO: Jeg synes bare tit, man støder på den der med, at sådan jeg kan godt adskille værket fra forfatteren. Og det er jo en af de ting, jeg vil snakke om i mit kommende podcast. Det kan man ikke, når forfatteren lever og har så stor en indflydelse og så mange penge.

M: Ivy Oak, jeg vil gerne sige tusind tak, fordi du kom. 

IO: Tak, fordi jeg måtte være med. 

[Outromusik for Kønskrigerne]

M: Du har lyttet til Kønskrigerne, en serie af CyberNauternes podcast. Du kan finde dokumentation og links til de tweets, udtalelser og fakta, vi har nævnt i undersøgelsen i podcastbeskrivelsen. Tak til Ivy Oak for at være med og dele deres viden med os. Hvis du gerne vil støtte Ivy Oaks Kickstarter for den kritiske podcastserie om Harry Potter-universet med titlen Derfor kom vi aldrig ind på skolen for magi, så kan du enten finde et link i podcastbeskrivelsen eller gå ind på deres hjemmeside ivy-oak.biz og læse mere. Du kan også finde mere om deres arbejde via Instagram-profilen Tanker om Køn. Kønskrigerne er udviklet uden økonomisk støtte, og vi udgiver løbende, som vi har tid til at lave den.  Hvis du gerne vil støtte formålet, har vi samlet en liste af initiativer, der støtter transpersoner og kampen for deres rettigheder økonomisk. Du kan finde listen på vores hjemmeside og i podcastbeskrivelsen. Du kan finde tidligere afsnit af podcasten Kønskrigerne på Spotify, Apple Podcasts og der, hvor du ellers hører podcasts. Musik i intro og outro er komponeret af Sara Nielsen. Research og produktion har jeg, Maia Kahlke Lorentzen, stået for. Jeg er en del af Cybernauterne, et netværk af eksperter i internetkultur, cybersikkerhed og digital forståelse. Og på vegne af dem vil jeg gerne sige tak, fordi du lytter med.