Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#59 Emil Simonsen
En åben snak med Suspekt rapper Emil Simonsen aka Klamfyr om hans passion for musik
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærvirkes af musikken, indsigt, inspiration og, forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Drog Og velkommen til Emil Simonsen Tusind tak. Måske bedre kendt som Orgie E.
Speaker 2:Ja Og Klamfyr.
Speaker 1:Du har flere alias. Ja, Og så er du selvfølgelig. En tredjedel af Suspect Ja, blandt andet.
Speaker 2:Det er jeg Ja.
Speaker 1:Det kan jeg altså ikke løbe fra længere. Nej, det er gået nogle år efterhå. Tænk på, hvornår vi mødte hinanden første gang. Kan du huske det?
Speaker 2:Jeg tror at det har været tilbage i måske 2007 eller 2008.
Speaker 1:Det er faktisk lige der ja.
Speaker 2:Kan du huske hvor Det har sikkert været i forbindelse med? Jeg tænker det har været i forbindelse med noget natklub eller et eller andet.
Speaker 1:Det er det faktisk ikke. Det er min kone Puk, som har et tøjmærke.
Speaker 2:Det er rigtigt, ja, Og jeg havde en kæreste som gik model for det tøjmærke.
Speaker 1:Ja, hvor de skulle tage billeder. Ja, det er i 2008.
Speaker 2:Jeg kan huske nogenlunde årstallet med ham.
Speaker 1:Ja, hvor vi sad, oppe ved Nicky De Silva Kan du skrive om fotografen?
Speaker 2:Ja, han er en god mand.
Speaker 1:Så jeg nemlig lige har tjekket, fordi da vi skrev sammen på mail, så kunne jeg se, det var der vi havde bondet første gang på mail.
Speaker 2:Hvor du skriver til mig, her er lige min MySpace, så kan du se det er nogle ret grinerende ting altså, hvor jeg klippede mit eget hoved ind på Ladyboys og alt muligt mere.
Speaker 1:Der var lidt at være. Det kan jeg i hvert fald huske. Ja, det var tider, men det var der. Og så kan jeg huske, at vi havde lige lavet All Night, der lige var kommet ud med Gisle eller Rappet, og så blev jeg nemlig spurg om, jeg vil remixe jeres nye sang. Og på det tidspunkt var jeg så fed, syntes jeg selv, og var spillet i udlandet og var signed i udlandet, at da jeg tænkte, der kom en sang der hedder Sutten op for Slavs. Så tænkte jeg ah, emil hvad foregår der?
Speaker 1:Det kunne jeg sgu ikke høre. Nej, nej, det var der kunne.
Speaker 2:Jo, men det er jo altså. Vi jo startede med ligesom, at skulle overbevise folk om, at det her det var vores vej og den vej, den ligesom. Og nogle gange så kan man jo også bare banke dig ind og sige jamen, her, jeg er med det her, og så er man i andre folks bevidsthed.
Speaker 2:Ja, Og fordi vi to har jo været i hinandens bevidsthed, ikke mindst fordi vi godt kunne lide at snakke sammen Præcis Da vi mødtes, og så, bare fordi at man ikke lige klikker sådan musikalsk eller er på nogle forskellige musikalske planeter, så tror jeg ikke man skal være afvisende overfor at man kan mødes igen.
Speaker 1:Nej, på ingen måde. Det var slet ikke det Det var slet ikke der.
Speaker 2:Jeg ville hen.
Speaker 1:Jeg var et helt andet sted på et tidspunkt. Okay, det her forstår jeg slet ikke, og det var jeg sgu ret imponeret af. Jeg ved godt, i på et tidspunkt havde været i gang i måske 10 år. Men det er jo der, der er jeres store, store gennembrud.
Speaker 2:Kommersielle gennembrud i hvert fald stadigvæk Altså hvad tænker du på?
Speaker 1:Du kan godt se dig selv i tiden.
Speaker 2:Ja, jeg ved godt hvad der foregik der, og det har været en lang rejse om at overbevise folk på en eller anden måde. Så jeg tror det jeg sagde før, det er også mere ment, hvis der er nogen der lytter med til hvad vi snakker om os to gamle gavede gutter her, gamle, gamle, gamle, ikke at lade sig, altså sådan, ikke at finde på noget andet, men altså bliv musikken også, selvom man møder nogle mennesker som måske ikke lige tager det ind første gang eller et eller andet.
Speaker 1:Man skal jo 100% stole på det man selv gør.
Speaker 2:Ja, præcis det er det jeg mener. Det må næsten være mit budskab. Vi starter med et budskab.
Speaker 1:Jeg har lige skrevet det på Facebook her til morgen, fordi jeg lige selv har signet en plade jeg har lavet med min søn, hvor vi bare har lavet hele pladen først Og sendt den til dem. vi synes det skulle være, Og hvis og hvis det ikke kunne, så gik vi videre til den næste. Ja, ja, du ved, men vi troede så meget på, at den her plade var god og designede den med det samme, så det var rigtig fedt. men så, jeg er helt enig i min man skal tro på det man selv synes og det man gerne vil.
Speaker 2:Ja, Havde I sv bryder kommercielt, men var det svært at komme ind med det. Det var det i hvert fald til at starte med. Altså, der kom vi jo ud fra. Hvad hedder det med linje B-toget der? var vores lån og spillede det for alle mulige mennesker.
Speaker 2:De var sådan ja, ja, det er godt, det er godt dreng, bliv ved du ved, klapper os lidt med hovedtelefonerne på, ligesom dig. Ja, det er jo det. Og vidste godt, hvor meget musik kunne og hvad det skulle, men vi kendte jo ikke bajen endnu, nej, så ja, der var mange, der sagde nej til at starte med. Og så måtte vi jo heldigvis lave vores eget taburecord, som vi lavede i 1998, for at udgive vores første plade, og det har vist sig i virkeligheden at være den aller aller bedste investering nogensinde, fordi vi ejer vores eget materiale. Ja præcis, i har jo også egen rettighed ikke.
Speaker 1:Jo, i har for det første deres egen rettigheder, men I bestemmer også selv vejen i det. Der er ikke et plads der skabte at sige ja, det er fedt, men nu skal vi have en ny sutten op for slap. Du ved, hvor man tænker. Det er ikke der, vi er lige nu Nu er vi et andet sted.
Speaker 2:Den der kunstriske frihed er jo fantastisk at at. Så har vi pornosangen, så har vi ølsangen, så har vi festsangen, så har vi nedturssangen.
Speaker 1:Men I har jo mange med, med et dystret budskab også faktisk, som jo måske bliver lidt overskygget, som også er os, der kun har hørt de store hits eller hvad skal man sige i stedet for at høre hele pladen. Så tænker man, der er altså noget bund i rigtig meget af det også. Der er også noget fest og farver, det er jeg med på. Men det er jo den fest og farver, det er en del de måske er blevet mest kendt på Ja I det sted Jamen jeg tror også det er nok.
Speaker 2:Det Bladet er jo altid, tænker jeg, mere spiselige eller fanger hurtigere folk med noget seksuelt eller et eller andet overdrevet.
Speaker 1:En hurtig overskrift ja.
Speaker 2:Men det er jo sjældent, at folk eller en film, altså alle folk ser porno hele tiden. men der er ikke så mange, der gider at se sådan en fransk medtorsfilm, men dem har vi altså også nogle stykker af på pladerne. Jo, jo, præcis Hvor det hele går af helvede til, at det er spolet baglæns og sådan noget Ja ja, jo, men det er jo det, der gør et godt.
Speaker 1:helt stypt album, synes jeg.
Speaker 2:Ja, og det er det, der gør, at folk bliver ved med at være. Eller når vores univers fanger, det er jo også fanger os selv, ja. Så når det fanger andre, så bliver de også fordi, at Hvad er det næste? Og vi tænker jo også, hvad er det næste. Og så kommer det næste, og det er jo livet, som former sig.
Speaker 1:Ja, fuldstændig. Og så er det jo det der, der er plads til leg, fordi det er jeres eget, tror jeg sgu er en sej ting, fordi I har jo Altså hvorndomshjem, der er musik, altså jeg har en onkel som spiller bass, kontrabass.
Speaker 2:Ham synes jeg det var enormt spændende, når han lige pludselig skulle forlade selskabet der. Hvis vi var til jul eller påske eller hjemme hos min mormor, Så skulle min mors bror forlade selskabet, eller også var han der ikke, kom senere eller kom aldrig. Han skulle ud at spille jo, ja, ja, fantastisk Hvad var der på den anden side af det der.
Speaker 2:Altså, det synes jeg, var jeg meget drevet af, og så, lige siden jeg var lille, så har jeg jo bare blevet fanget af musik. Jeg har hørt alt muligt mærkeligt, fordi min far hørte jazz og min mor hørte noget gammel hippie-nået og hørte græsk musik og pontisk lira og clarinet.
Speaker 1:Så der har været hele spektret i de barndomme.
Speaker 2:Ja, og opera, Min far gad sgu ikke også fodbold, men hvis jeg gad at se en opera med ham, så havde jeg også ligesom ham fanget der. Eller hvis vi gad at se Mosaik fra Sveriges TV 2 mellem klokken 12 og 3. Det er sådan noget Balkan-TV. Og min far sad og spiste nogle sure hos dem mad. Det var totalt nødvendigt, men på en eller anden måde, så var vi sammen om det, så kunne vi se på en eller anden ged, der kunne gå rundt i Jugoslavien.
Speaker 1:Jeg er jo fra Jyllands, så jeg har jo ikke set svensk tv.
Speaker 2:Det var fuld integration der også.
Speaker 1:Allerede tilbage i 80'erne.
Speaker 2:Det var jeg altså med på, fordi det var.
Speaker 2:Der var et eller andet i det der, eller også var det bare samværet med mine forældre, det ved jeg ikke, men jeg tror det startede deromkring, Og så var min far lige lukket, når jeg kom med noget. Altså, jeg kom med Rocksteady Crew på et tidspunkt og var fuldstændig blæst tilbage da jeg så det der. Det var lige noget for mig Medkelig, noget der rykkede, Ja, Og det var ikke sådan noget at gå ind på dit værelse med det der. Det blev ligesom taget imod, og så skulle vi se Breakdance videoer når det blev vist i fjernsynet Vi havde ikke videomaskinen, men det blev vist.
Speaker 1:Nej, det har vi også senere, tror jeg Husk. Det er jo oppe i 80'erne på et tidspunkt.
Speaker 2:De har.
Speaker 1:Rocksteady Crew? jo også, det er jo 83 stykker Eller 84 stykker. Altså, det er jo deromkring Ja Fantastisk.
Speaker 2:Så det er der. Jeg tror, det er derfra det starter. Ja, Egentlig den der som sur Jo med de ting.
Speaker 1:Ja, Og kan du huske? Altså, Er det nogle allierede i skolen Eller i området, hvor du bor, og sådan nogle ting, hvor man ligesom hvad skal man sige? deler musik med og deler interessen for musik og sådan nogle ting allerede.
Speaker 2:Ja, det kommer lidt senere, da jeg begynder at optræde med tennisketja. Der er nogle store drenge i mit fritidshjem, der har sådan en bane, hvor de mimer. Så tænker at, det er bare noget, jeg skal bare være med i det der band, der Jeg får sådan en eller anden siderolle som keyboardspiller på et stykke pap, hvor der er malet keyboard. ikke, det er slet ikke mig. Nej, så er der det der band, det ligesom går i opløsning. så former jeg mit eget band, og så spiller vi, memer vi til du ved Bangs og Final Encounter med Europe og sådan noget. Sleeping My Day Away med D&D. Så når alle børnene kommer hjem fra koloni og deres forældre kommer og henter dem, så står jeg oppe på sandkassen og så får den fuld ham.
Speaker 1:Så bliver du optræt Så bliver jeg optræt?
Speaker 2:Ja, fedt.
Speaker 1:Med tennisketcher, eller hvad siger du?
Speaker 2:Ja, ja og så tennisketcher, og det var gitaren ikke. Og så havde vi The Barmaver, og så var hele ideen med det her. det var jo, at jeg river blusen op, og så har jeg tegnet mig selv med spritus på brystkassen, Og så er det ligesom, det er hårene på brystet. Så det var mit show, Det er hårene på brystet.
Speaker 1:Så det var mit show. Det er det jo stadigvæk. Det er stadigvæk det samme.
Speaker 2:du tager rundt med Det er bare blevet raffineret.
Speaker 1:Nu er der bare 50.000 i parken, der gider at se, det også Præcis. Nej, hvor sjovt mand, og så.
Speaker 2:Senere kommer jeg så i ungdomsklgen, hvor vi spiller sammen, og jeg spiller saxofon, og det er ikke lige det fede, vel, men senere bliver det rapmusik, fordi rapmusikken fanger mig så meget.
Speaker 1:Kan du spille saxofon ordentligt, eller hvad? Ikke mere, nå, men du kunne dengang, eller hvad.
Speaker 2:Ja, jeg kunne spille Hungry Like the Wolf med Duran Duran, det er lidt piger i det tænker jeg, Det er det sgu ikke. Jeg er erenter ikke, at saxofonen var sådan blevet kørt dengang.
Speaker 1:Det mener jeg nu. Den var der i starten. Det kan godt være, det er for sent, Det kan godt være.
Speaker 2:Jeg tænkte hvordan får jeg vejen til damernes hjerte.
Speaker 1:Det er saxofonen. Der har ikke noget at gøre. Og hvordan kommer du fra videre fra der? Er det i ungdomsskolen eller hvad er?
Speaker 2:det?
Speaker 2:Ja, vi har sådan en fritidsklub hvor der er en sindssygt god musikpædagog, kan man godt kalde ham Per. Han har et rum nede i kælderen hvor alle bare får lov at komme og spille, og han tror på os, og vi kommer ud og spiller til klubrock og til Aalborg og til sådan noget ungdomsskole og til alle mulige andre fritidsklubber og ungdomsklubber som også holder sådan nogle aftener, hvor man kan spille i band, og han er i virkeligheden sådan vores første slags turmanager kan man nu kalde ham ikke. Han arrangerer nogle gigs, simpelthen Wow, og det bliver jeg jo totalt bidraget af, at det er en verden, samtidig med at jeg kan se ham der, min onkel, der han også tager ud til de der ting der. Så jeg kan jo godt lægge to og to sammen, ligesom at tænke okay, det her. Og så spørger jeg ham en dag vi har et rapband vi har formet med nogle venner, som hedder Suicide Pongheads.
Speaker 2:Ja, Og spør Jeg vil gerne lave en plade. Det er målet, det er at lave et album. Det ved han ikke lige, hvordan man gør, men så skal man jo i studiet og indspille sangen, og så må vi jo begynde at gøre det.
Speaker 1:Wow.
Speaker 2:Så det er jo, Og der er teknikken. den er jo ikke særlig god.
Speaker 1:Nej, for hvor er vi hen her? Der er vi i hvad Vi er i midt af 90'erne. Nej 91'erne, 92'erne måske, og det er ikke så nemt, lige at komme i studiet på det tidspunkt heller.
Speaker 2:Nej, der er ikke rigtig noget. Men nede i Alberslund, nede ved centret, der er der sådan en eller anden mand, der hvis har noget man kan lege sig ind i. Så prøver lige pludselig Andreas fra Suspekt til fodbold, og han rapper også, og han har en ven der hedder Rune, og Rune, han er altså bare interesseret i studiet kan jeg godt fortælle dig og pladspiller og laver beats, så bliver det fedt for mig. Årh, hvor?
Speaker 1:sindssygt.
Speaker 2:Fordi, der er en som godt gider at lave musik For real. Og der er en anden en, der godt gider at lave tekster, og laver fede tekster. Så begynder vi at gå sammen Nede i en kælder, og så hedder vi Midnatsluskerne Og Midnatsluskerne. Det var ikke så fedt at hedde Midnatsluskerne. Men så har Rune et beat der hedder Suspect, og så tænker vi Wow, det der beat Der hedder Suspect, det er jo os, det er jo vores navn.
Speaker 1:Ja, ja, fantastisk mand.
Speaker 2:Det er en lang historie.
Speaker 1:Ja, det må man sige. Og det er tidligt, de møder hinanden, kan man sige.
Speaker 2:Der er vi nok. Jeg tror vi er 13-14 år på det tidpunkt.
Speaker 1:Så det er en lang, lang vej, der er op til Ja 93, tror jeg Ja fint mand. Og hvordan var det? Var det nemt nok at få lov til det studieværk, eller kunne man? Altså, hvordan kom I ind? For det kostede jo penge.
Speaker 2:På det tidspunkt, tænker jeg, eller havde Rune Der var jo meget lidt udstyr man selv havde på det tidspunkt Det, som havde en kælder med en gammel computer, den 364, hvor der kørte noget fast tracker som er sådan et program, hvor det kører sådan i stedet for det, at kurve, altså bølge med musik, så kører det ligesom. Jeg ved ikke, om du kan huske det, men det der så kører det i sådan nærmest 0 og 1-taller. Ja, det er rigtigt. ja, Så man laver musik på en helt anden måde.
Speaker 1:Du sidder og plotter det ind, nærmest ligesom på den der første Fairlight. der var det også sådan noget du programmerede ind i, var det ikke det Jo?
Speaker 2:Jeg har ikke prøvet, stadig gør det, men han lavede simpelthen beats i det. der Er det rigtigt. Selv da der kom Logic og Pro Tools og Cubase og alt det der, så sad han stadig og lavede faktisk nogle ret fede beats, nogle bad beats med det der. Han svore ligesom til at lave det der.
Speaker 1:Vi havde sådan Akai 2000, som vi lavede vores på, allerede helt deroppe i, det er i 2000, og 2-3 stykker Der bruger vi stadigvæk den der På, at lave det på Indspillet med et lille jackstick Ind i computeren. Og så er der jo floppy disk i.
Speaker 2:Jeg tror også kommunen havde, hvis bevildede sådan en akaj der til vores musikrum, altså ligesom før Suspect.
Speaker 1:Jamen, det var fantastisk. Jeg har stadigvæk til at stå i studiet dem.
Speaker 2:Ej, det må du ikke. Jeg har også en Amiga 500. Man må ikke smide det der lort ud.
Speaker 1:Ej, de bliver jo dyre. Jeg ved nok ikke, om den her er noget værd i dag. Det er jo helt og sampler, og hvad hedder de 808'er og ting og sager trummeting de er jo vanvittigt dyre at få fat i i dag de originaler ikke.
Speaker 1:Ja, så synes jeg også bare, at der er noget af fiktionsværdier for en selv i det der med at det er sådan, at det er der det startede, Ja, og så I får gjort noget færdigt, går jeg ud fra som I startede 90'erne, Ja, Og kommer I ud at spille eller prøver I, Hvad gør I? Vi ved jo, du har ligesom fortalt, I er nødt til at lave jeres eget færdigselskab. Der er slet ikke nogen, der kan høre det, Eller hvad fanden er det Emil? Altså, det er ikke røget.
Speaker 2:Jo altså, der er jo ham, der Per, som har taget os lidt med ud at spille Nogle steder, og Jeg tror, en af de første gange vi spiller, der tror jeg faktisk ikke. Vi hedder Suspekt, men der hedder vi vist Ølholdet. Ja, fordi vi havde altid ø, når man gik i drøm.
Speaker 1:Jeg drik lidt tidligt Er det Ballerup, eller hvad er det Det?
Speaker 2:er Albertslund Nå.
Speaker 1:Det er Albertslund, nå ja for helvede, det er Albertslund, hvorfor siger jeg Ballerup?
Speaker 2:Men det er naboby. Ja, ja, Men det var Albertslund det mener jeg faktisk, Og hvad hedder det. og vi kaster pornoblade ud til folk. Det er ligesom vores gimmick. Vi har altid skulle have sådan en gimmick i showet. Så vi kommer sådan lidt ud, og vi har lidt et show, men første gang er den erinder af suspekt rigtig ude. Det er nede på Forbrændingen. Ja, I Albertslund. Ja, og sådan omkring en sikkert, en 98 eller 99 eller.
Speaker 1:Wow, så vi har alligevel øvet os lidt inden. Ja, det må man sige, det må man særlig sige. I har jo haft 10 år, inden det sådan rigtig sker.
Speaker 2:Ja, Og så ja, der var med sangen som Mystikkens rasel og hivtræk i klunkerne.
Speaker 1:Den havde jeg også sagt nej til remix På det tidspunkt. Det havde du helt sikkert Det var knap så raffineret. Jo, men det var sjovt, fordi det der med at man ikke som jeg startede med at sige, jeg kan ikke høre, det der vel, og du siger jamen, jeg har også svært ved at komme igennem med pladeselskaberne og sådan nogle ting, og det har man jo altid. Det havde vi jo også interessant, det vi lavede.
Speaker 1:Men man tror jo fandme så meget på det selv, at man vil gøre alt for det, at man vil bruge alle sine timer i det, kun på det her, for at det skal lykkes ikke.
Speaker 2:Ja, men det er også en helt rigtig vej, fordi hvis det ikke kommer for dig, så kommer det ikke for nogen andre sted. Jeg tror simpelthen ikke på det der med at der er et pladselskab, der næsten eller ikke at pladselskaberne selv tror på.
Speaker 1:Nej.
Speaker 2:De er hurtige til at tage æren for det, med al respekt for pladselskaber, men de er hurtige til at sige det var os der lavede den. Ej, det var ikke dig der lavede den, det var nogle andre, der lavede den Du fik den ligesom aflevede. Men du gjorde det mangfoldigt.
Speaker 1:Ja, det har man fordi det er også skidesvært, det, der gør det selv. Altså, i dag kan du jo også udgive musik selv Meget nemt endda. Men du mangler jo tit det der system, der gør, at der er nogen, der kan promovere det, der er nogen, der får det direkte sted at hente, at blive spillet Og på de rigtige lister og alt det der Det synes jeg skulle. Det tror jeg stadigvæk, og sådan er det jo.
Speaker 2:Der er jo altid nogle form for gatekeepers, og det er fint. Altså, den første der tror på suspekt og en af de første der tror på det, som signer det ind på noget der minder om et pladselskab. Det er en der hedder Søren som sidder på Playground og der tror jeg faktisk stadig han sidder På det tidspunkt, hedder det Edelmega og det er i 2003. Og han har en anden fyr som hedder Louis, som, ligesom til sin højre hånd, som er meget elektronisk funderet, louis Colston. Louis Colston, ja, præcis ja, og det der suspekt, det er altså bare noget med smadret i en Fælt, og det er første gang hvor vi sådan wow, de her to, her, de ved det sgu.
Speaker 2:Og der er en pige der hedder Siska, som lige pludselig laver PR på det, og der kan vi se okay, det er det, der er brug for, der er brug for de her mennesker her. De er jo ikke pladselskab, de er mere sådan en slags distribution og PR. Ja, Fordi, på det tidspunkt der har vi ligesom det er det vi kan få, men heldigvis igen, så har vi jo vores egen rettigheder der. Vi har ikke en skide forstand på det.
Speaker 1:til at starte med Ej, men det er jo meget. det kan jeg meget godt lide, at man går i gang med noget, bare fordi at ikke nødvendigvis har forstand på det, men bare sige, vores drive, det ligger her, det er det her vi vil. Vi vil skide på, hvad de andre siger, og vi gør det rigtigt eller forkert, vi gør det bare afsted.
Speaker 2:så må vi se, og det er det vi stadigvæk prøver på. Altså, vi prøver simpelthen at bibeholde den der ånd i dag.
Speaker 1:Ja, og I har jo også segnet andre artister på jeres Store, artister som LOC V2. Ja, LOC segnede vi sig ikke. Han lavede i hvert fald en blad.
Speaker 2:Men det er rigtig, rune, der producerede LOC, og vi segnede V2's første blad, fordi så fik vi jo smag for det med Søren og Louis og de andre, der var deroppe og tænkte, gud, det er sådan her man driver pladsselskab. og der er jo et organ, der faktisk gerne vil smide det ud. Og jeg kan huske, så kommer jeg ind på noget der hedder music management, fordi jeg bliver simpelthen så bit af det her med at lave musik og lave pladsselskab og udbrede musik. Og så hører jeg nogen af jeres kammerater som hedder Ulrik og spiller det for Louis deroppe, og Louis, han er bare sådan, det der det skal, bare det skal I simpelthen sejne.
Speaker 1:Nu skal I gøre det.
Speaker 2:Nu skal I lave pladsselskabet. Og så tænker vi okay, fedt, hold kæft, hvad de tror på os.
Speaker 1:Ja, ja, men det er jo fedt, når man finder de rette legekammerater. Det var det i hvert fald.
Speaker 2:Og jeg vil til hver en tid sætte kæmpe, kæmpe, kæmpe stor. De har simpelthen så meget ære. Vi kaldte jo Søren Suspeks far i lang, lang tid, og det var hårdt, da vi ligesom også skulle. På et tidspunkt skal vi også forlade Playground, fordi det bliver større Og vi skal noget større med det. Så det var hårdt. Det var første gang jeg skulle prøve at sige farvel til nogen Virkelig holdt af Arbejdsmæssigt og musikalsk.
Speaker 1:Ja, det kan jeg godt forstå, og så kan jeg godt forstå det der med. Men det er jo også fordi I har flyttet jer så meget. Altså det er blevet så populært, det er blevet så stort, så der er nødt til at være nogle større spillere med for det kommer endnu længere ud.
Speaker 2:Det får man jo også lyst til når man er i gang med det. Det er det Ligesom en fodboldspiller, der flytter til en anden klub, som har nogle andre muligheder.
Speaker 1:Ja, præcis, men det havde jeg bare ikke tænkt over også, når du nu sidder med hatten, som også er pladsselskabsmand, eller I gør og siger jamen, så kommer der jo også nogen til jer med musik, som du sidder og måske afviser Ja, ja, hvordan har det?
Speaker 2:process været lige pludselig at sidde på den anden side. Har det ikke været mærkeligt? Jo godt, og vi får mange demoer hen, fordi nu begynder vi at lave det her pladsselskab og så begynder folk at sende demoer Og vi har virkelig nogle sjove. Vi begynder at have sådan nogle fredage hvor vi sådan sidder, du ved, fra 12 til 1, eller et eller andet tidspunkt, hvor vi har en times tid hvor vi lytter sindssygt demoer igennem Og prø. Det var virkelig virkelig sjovt Og kæft, der kom meget lort ind. Det meste af det vi finder, det kommer via nogen, der kender, nogen eller noget man ser live eller et eller andet.
Speaker 1:Ja, ja, men det er svært at bedømme andres musik, synes jeg.
Speaker 2:Ja, det kunne du jo se selv. Men da jeg så kom af.
Speaker 1:Jeg har ingen aning om det, der Jeg l. På det baggrund kan man sige i det sammenhæng ikke. Altså, jeg kan slet ikke høre det, emil. Jeg kan slet ikke høre det?
Speaker 2:Nej, og sådan er det jo også meget med musik som jeg får ind, som jeg slet ikke kunne høre.
Speaker 1:Ja, Altså, nogen var du så i dag har måttet sande, at nogen du har afvist eller I har afvist, som rent faktisk er komm, og det er et godt spørgsmål. Jo, ikke, fordi du behøver at sætte navn på dem, men det kunne godt være at du havde tænkt at dem der.
Speaker 2:de var sgu egentlig.
Speaker 1:De var ret fede Ja de var at aflevere en demo nu at de skulle på Sony i USA eller et eller andet.
Speaker 2:Nej, det er ikke sådan. Nej.
Speaker 1:Så enten har det været ringe eller så. Så, enten har det været ringe Eller så. Har I været gode til at bedømme det Ja, eller også har jeg glemt det. Så er vi lykkelig for trængende.
Speaker 2:Men på et tidspunkt der er jo kun en lille ære hvor vi virkelig laver pladselskab.
Speaker 1:Fordi så begynder Suspect.
Speaker 2:Vi flytter fra Playground, så flytter vi over på Universal, sammen med Kasper Bengtsen, som er tør der i dag og ligesom er der på en distributionsoftale. Og der begynder det at tage så meget fart, for suspekt, at der kan vi ikke længere være pladselskab for andre. Nej, på samme måde.
Speaker 1:Ej, det er klart, fordi der jo, der kommer virkelig eliten efter det der 2008,. Og så opad ikke.
Speaker 2:Ja, præcis, det er efter proletar, og netop at sutte den op for slarbejde. Så så sætter det bål til et eller andet.
Speaker 1:Ja, ja. Hvordan var det at få gennembruddet, når man nu har gået i 10 år og man har som ung også du spillede guitar eller spillede?
Speaker 2:sin tennisketjær i sandkassen der.
Speaker 1:Hvordan fanden var det, at det så end du huske det.
Speaker 2:Jamen, det var faktisk underligt, fordi jeg kan huske at vi står og får P3's gennembrudspris. Ja, Og sådan jamen, vi har jo været her i 10 år. Ja, så det er det er, det er det er altså. jeg kan huske følelsen af sådan det er jo jer, der er mærkelige.
Speaker 1:Ja ja.
Speaker 2:Det er fordi vi vælter rundt i hele Danmark og spiller nogle vildt fede undergrundsfester, og der er fuldt smadret på, og der er Kinkifætter, Den har jo været ude i fem år eller et eller andet og virkelig makser ud på de her steder her og det er et hotnavn, men det er rigtigt, det var jo ikke kommercielt. Men jeg tror har også altid haft sådan lidt fuck dem-agtigt. Den der attitude, hvilket også har bragt os langt. Så det var også bare sådan lidt nej, fuck dem hvis de ikke var med på vågen fra start af.
Speaker 1:Og det er jo hele, sådan set udefra, i hvert fald hele jeres attitude også. I gør det, I har lyst til, og så ikke en skid andet, og så må det bræst eller bærer. han har sagt altså Jo, jo også derfor.
Speaker 2:Vi spillede pakken her for lidt over et år siden.
Speaker 1:Hvordan var det Rigtig sindssygt?
Speaker 2:Helt sindssygt. jo, meget, meget stort. Det tænker jeg Ret vanvittigt, det er ubeskriveligt. Altså det jeg husker allerbedst derfra, det er ligesom det der, når det gjalede. Der er sådan en bestemt måde ting kan ronge på På et stadion, som jeg ikke havde hørt før. Det var ret fedt, men det var også en chance, og det var også sådan et Fuck. Ja, det gør vi bare, og så er det os, der ser latterlige ud, hvis der er halvtomt.
Speaker 1:Ja, det er jo det. Omdan synes I, at I har været gode til at tage chancer ikke. Jo Det er i ture, ja.
Speaker 2:Det er jo det fede ved at være i en gruppe, for der kan man kigge på hinanden, og så kan man sige jamen, vi tager den her chance sammen, og hvis det rappler eller ramler, så er vi her stadigvæk sammen. Så kigger vi lige hinanden, dybtde venner.
Speaker 1:Ja, ja, præcis, præcis. Er der nogen, der ikke tror på, at det skal lykkes, det derinde, der i Chevel, i parken, eller hvad?
Speaker 2:Nej, jeg tror måske i virkeligheden dem, der tror mest på det og mindst på det er os selv. Ja, Fordi alle andre, Det vil vi gerne. Det lyder som en fantastisk, sindssyg idé. Det gør vi, Og det er jo klart, at det vi ikke tror på i det. Det er jo ligesom økonomien. Vi har ikke lyst til at skulle bære hele økonomien selv.
Speaker 1:Vi har brug for at der ligesom også er nogen, som er med til at tage et eventuelt tab, fordi vi har også kroner og borg nu.
Speaker 2:så der nytter ikke noget, Hvis vi skal ud og spille i fem år uden at.
Speaker 1:Syv dage om ugen, bare for at fylde op En week-wam, eller hvad var det de lavede de andre der i sin tid?
Speaker 2:Når man har skyldt nogle penge i skat på et tidspunkt i sit liv, så har man ikke lyst til at sætte et par nuller bag på den Og skylde det til bakken.
Speaker 1:Skal en aflevere det Hver gang I er ude at spille?
Speaker 2:Ja, I kan ikke komme til landskamp mere, fordi der står en mand, der vil have penge Hver gang du kommer derinde.
Speaker 1:Men den er jo helt, er der 40.000 Eller 50.000, eller hvad er der?
Speaker 2:Jeg mener at huske At til vores koncert var der 46.532. Ja, hvor er det sindssygt mand.
Speaker 1:Ja, Hvor er det?
Speaker 2:sindssygt. Og vi var sådan, vi var sådan noget 700 mennesker fra udsolgt, og vi var sådan nej, hvorfor blev det ikke udsolgt? Og så tror jeg faktisk det er Tesser, der siger prøv at høre, dreng, det er sgu da meget federe, der ikke er udsolgt. Fordi, hvad er udsolgt Udsolgt? altså storevækker kan du lave udsolgt. Nå flot, hvor mange er det Parken udsolgt? Ja, hvor mange, det bliver ligesom bare det samme man siger Men hvis du siger, der er 46.532.
Speaker 1:Ja, hold da kæft, det lyder af mange Det lyder sgu af mange i stedet for udsolgt til 300.
Speaker 2:Så på en eller anden måde, så bliver jeg faktisk glad for det, ja.
Speaker 1:Ja, men de er jo også udsolgt et eller andet sted.
Speaker 2:Det kan man sige, det så udsolgt ud?
Speaker 1:Ja, det så rimelig fyldt ud, og I lokker jo kraftedeme Helle Torning med på scenen, derude også Hvil podcasten. Ja, men det var på grund af dig.
Speaker 2:Ja, det kan hun. ja, Ja, det var skide godt.
Speaker 1:Det var skide godt. Og midt i alt det her Emil, som i de 15 år, 17 år, det står på, indtil vi er fremme i dag, der laver du jo nogle soloting pludselig Som klam fyre. Ja, det gør jeg. Hvad fanden går det ud på?
Speaker 2:Jamen, det, tror Det, tror jeg bare på det tidspunkt. Det var sådan en måde for mig at springe lidt over på en sidevogn eller et tidsspor og prøve at udleve mig selv og se, hvordan er det at lave en soloplade, kontra det her, som vi jo har gang i med Suspect. Det synes jeg, er noget alle skal gøre, i øvrigt, som også er med en gruppe. Lad være at glemme jeres gruppe og jeres bedste venner, for så det tror jeg ikke man bliver glad af. Men det er fedt at prøve kræfter med at lave noget helt fra bunden, helt selv, skulle jeg til at sige, det gør jeg ikke helt selv, men det er jo dig, der står på mål for det det kan man sige når man pludselig står alene, så er det også dig, der tager hele succesen, men også skal betale hele pakken alene, hvis det ikke går, for eksempel Det er rigtigt.
Speaker 1:Hvordan synes du det var?
Speaker 2:Det var sjovt og det er faktisk den eneste plade, som så er signet til et pladeselskab, som jeg faktisk ikke har af mig selv, og det var ikke med min gruppe. jeg har brug for at der ligesom ansvaret ligger hos nogle andre. Ja, Fordi det er trods alt. Det var i 2012,. Jeg lavede den, så det var trods alt så tidligt i karrieren at jeg havde brug for at også lægge noget over på nogle andre når jeg skulle bære det selv som artist.
Speaker 1:Ja Så.
Speaker 2:Så alt det jeg sidder og har sagt op til nu, bare slet det, fordi Det kan jo også godt være, at man har brug for, hvis man står lidt alene med det, at lægge ansvaret over hos nogle andre. Ja, ja, Så det kan jeg godt forstå. Der er gode og dårlige sider ved begge ting.
Speaker 1:Ja, sådan er det jo, sådan er det jo ved alle ting. Der er jo gode og dårlige ting. Men synes du det var, var det anderledes, når du skulle ud og spille, også sådan nogle ting? Fordi, lige pludselig, så er der jo ikke, hvis du har en halv dårlig dag, det kan man jo have, det siger jeg ikke, at du nogensinde har haft, det siger jeg ikke, men det kan man jo have. Og så er du jo to drenge med på scenen, så er det fandme. Kun dig der skal snakke mellem alle numrene, det er dig, der skal gejle folk op, det er dig, der skal levere det. Egentlig.
Speaker 2:Og derfor synes jeg, at det er noget man skal prøve at gøre for at stå med den der helt alene. Altså der producerede pladen en af Jonathan Elkær, som også laver det band, der hedder Flake. Det var ligesom hans debutplade også. Så vi var to, der ligesom skulle stå sammen på mål for det her. I virkeligheden kunne man kalde det en duoplade.
Speaker 1:Ja ja.
Speaker 2:Men det var selvfølgelig mit navn, altså i forhold til at have Andreas ved min side. Altså jeg har jo altid trygheden i Andreas. Og han har altid mig, og vi ved lige hvor hinanden er, og det vidste vi også på det tidspunkt. Så heldigvis sagde Andreas ja til ligesom at komme ud og spille alle jobsene med mig Så han kom ind undervejs og ligesom var der, så jeg vidste at nu er der ikke så lang tid, og så bliver jeg ligesom reddet af en der hed Johan Dukes og Andreas, og der var nogle andre med.
Speaker 2:Så jeg har nogen at spille op imod, fordi ellers altså jeg kan ikke forstå faktisk dem, som tør at tale ud alene, helt alene. Jeg kan høre det engang Johnson bare kørte ud på sin motorcykel, satte en iPod, var det dengang satte sin musik på og gik i gang med rap Og så kørte igen Og sådan. Hold da fest.
Speaker 1:Ja, det kræver sgu lidt mod.
Speaker 2:Det kræver eddermame meget mod, altså, at gå ud på en natklub, hvor det hele bimler og bamler, 100% ædru stilles op med en mikrofon, nu skal I lige høre på mig og så gå igen.
Speaker 1:Og så skrider jeg om kvarteret igen.
Speaker 2:Wow, men for mig er det ligesom at skulle stå på en 100 meter høj mast og kigge ned. Shit, det må jeg nøje.
Speaker 1:Ja det, Det tror jeg sgu godt. Jeg har sgu også altid været bedst på scenen med nogle andre. Som DJ er det noget helt andet.
Speaker 2:Der kan man måske gemme sig lidt bag.
Speaker 1:Det synes jeg lidt gør. Jeg har jo aldrig brugt mig om at stå på store scener. Jeg kan bedst lige stå på gulvet blandt folk og spille og overraske. Hver gang jeg skulle stå på en stor scene og folk skulle kigge op, fordi jeg føler mig sådan.
Speaker 2:Ja, det er underligt. Jeg står og spiller andres plader.
Speaker 1:Hvad fanden?
Speaker 2:Det behøver man ikke at være så forhård.
Speaker 1:Det må du så ikke kigge på mig for. Du må bare stå med ryggen til at danse til det i stedet for eller hvad det nu skal. Jeg hører det.
Speaker 2:Er det ikke også federe, at mærke være? Altså, man kan ligesom mærke.
Speaker 1:Jo, du skal stå ved siden af dem og mærke, hvor vi skal henad og sådan nogle ting, så du kan skifte retning og du kan gøre noget. Altså, ja, det er der med at stå på sådan en kæmpe, altså grøn koncertscene, der og stå og spille ud for jeg brød, at det kan blive lidt for meget.
Speaker 2:Et akvarie, hvor man står der og optræder med sit show. I gamle dage, når vi spillede store vægge og sådan noget, der jeg tikkede og bad om det, der hegn ikke kunne blive fjernet, og det kunne det ikke, fordi det var noget sikkerhedsmæssigt. Kan det så blive rykket tættere på, så jeg det mindste kan komme ud og stå på det, fordi jeg har brug for at være tæt på folk.
Speaker 1:Ja for at give noget. Der skal være noget gang i det og noget. Hvad hedder det? Noget fællesskab i det eller et eller andet ikke?
Speaker 2:Præcis, og man spiller over på folks energi. Det kan jeg også godt lide med. Når du starter med at fortælle om musik i din intro, det med at musik det bringer folk sammen. Jeg synes, når vi går på scenen og spiller, så er det. Vi kommer med noget der har lagt enormt meget energi i der, har lagt et helt liv i det. Den energi sender vi ud til folk. De har haft enormt mange oplevelser med det her energi. Det har været soundtrack til deres ungdom eller et eller andet, ja præcis. Og så kommer den energi tilbage. Så tænker vi Wow, den energi, den var godt nok vild Her den her dag I Odense på posten Eller Grøn Koncert Eller Ja ja.
Speaker 2:Vi sender den tilbage igen. Ja, i kan mærke, vi kan mærke det. Årh, så tænker de Eller, uden at tænke det, bare føler, de kan mærke, at de kan mærke os. Ja, præcis. Hold da fest og så har du lige pludselig sådan en bold.
Speaker 1:Du når jo sådan et next level på det. Det kan man Ja, ja Det bliver jo sådan noget.
Speaker 2:Jeg tænker det der, for man laver sådan nogle ritualer, hvor man hopper rundt om bålet og chanter. Det bliver sådan, når vi er ude at spille, altså, at det ligesom kan køre op, og så, hvis man har et nummer, der kan gøre det der det er derfor vi har den der det kan godt blive vildere, fordi det her tjen, vi kan få det højere op vi kan få kardansen højere op.
Speaker 1:Jo, men det er jo hele målet med sådan en rejse i en koncert eller et. Men du har jo et mål om at ende i noget, der er vildere end man tror det kan blive. Ja, et eller andet sted. Ja, hvordan er det nu, hvis jeg lige tager kontra tilbage, fordi vi snakker, det er jo små 20 år siden de sådan forældre brød løs.
Speaker 2:Det er en lang historie.
Speaker 1:Ja, ja, Men hvad er forskellen? have en skattegæld. vi har ikke lyst til dit og dat. Har det gjort nogle ændringer på hvordan fan man betragter både det, at lave musik, men også optræder af sådan nogle ting.
Speaker 2:Det er fandme et godt spørgsmål, jamen tak, altså, jeg får lyst til at sige både ja og nej. Ja, Fordi inde i kernen, inde i sjælen der gør det jo ikke en forskel.
Speaker 1:Nej.
Speaker 2:Der er det jo musikken.
Speaker 1:Der er det stadigvæk, den lille Emil der står og gærmel ud med det hele. Ja.
Speaker 2:Og det, tror jeg, er ret vigtigt. Altså, den dag at det ikke er sådan, så er det også den dag hvor du må stoppe. Ja, Fordi det skal komme af lyst, og det skal komme drevet af sjælen, fordi det er jo sjælen, man viser sjælen frem, Og det er derfor det er så fascinerende, synes jeg, at gå til koncert med andre mennesker, fordi der er en mand eller en kvinde som krænger sin sjæl ud og viser alt det her.
Speaker 2:Men det er klart at omstændighederne rundt omkring koncerterne og måden det bliver lavet på og omfanget af en turné og alt det der, det er noget andet.
Speaker 1:Jeg skal jo passe ind i en børnehave, og hvad fanden ved jeg i dag. Og et voksenliv et eller andet sted også.
Speaker 2:Det skal det, Selvom jeg har også haft mange snakke om, både på hjemmefronten og med Andreas og Rune, det der med. for os er musik jo så sindssygt vigtigt, så det er jo også det der hjemme, der må passe rundt om musikken. Det må gå begge veje. Det kan ikke bare være at.
Speaker 2:Det skal vi finde ud af, Fordi at musikken er jo også os, og man skal huske ikke at glemme sig selv. Selvom man får børn, som er dejlige, Så tror jeg heller ikke, de synes det ville være fedt, hvis far han glemte sig selv fuldstændig, bare fordi han fik børn.
Speaker 1:Tvæ portrættere Ja, og så er der også en kone, der er blevet forelsket i en som den man var. Det skal man i den grad huske.
Speaker 2:Og hvorfor man blev forelsket i hende også, og sådan noget, ja præcis. Så det er jo vigtigt, selvom at de tre første år er der for børn, der kan man måske godt glemme alt det der lidt.
Speaker 1:Ja, der går noget praktik i.
Speaker 2:Jeg har altid været godt Og en forsøgen. Men det lærer man også som musiker. Der var jeg jo hærdet faktisk lidt i, altså sådan frømadskorpsagtigt, det der mega forsøgen.
Speaker 1:Man er vant til at stå op efter et par timer Og tænke okay, det går sgu nok. Det gør vi en gang mere her. Der var man måske lidt trænet Mås til at få børn, faktisk Ja, Sove på forskellige underlige tidspunkter Og forskellige steder.
Speaker 2:Ja, præcis.
Speaker 1:Jamen, det er fuldstændig rigtigt. Så det kan godt være man har været mere hertet end et 8-4-job har været.
Speaker 2:Jeg synes det var helt skørt hvis jeg skulle have et 8-4-job. Har du nogens? Ja, jeg har faktisk været gardener. Altså, jeg tænker sådan før det stikker af eller noget. Ja, jeg vil faktisk gerne stadig have været gardener, bare på sidelinjen af saunaer. der drømmer det om det nogle gange. Wow, fra jeg var 13 til jeg var 21, var jeg sådan on-off arbejdet i en gardener. Nå, hvor sjovt, ja, men det var sådan et sted, hvor jeg kunne komme og gå lidt, så vinden blev stærk.
Speaker 1:Meget privilegeret, ja, det må man sige. Det har han også altid været meget privilegeret. Det skal man jo være glad for.
Speaker 2:Men det var også vigtigt for mig at have sådan et frit job, når jeg nu havde så meget interesse i musikken, at jeg ligesom kunne være med til at lægge min egen arbejdstid. Fordi, de gange, hvor jeg har haft et rigtigt job, der er jeg altså ikke gået mere end. Det var jo også et rigtigt job i Gardneren, men det var ikke et rigtigt job Nej. Men der, hvor jeg skulle komme ind og møde ind og der var en chef og man skulle gøre tingene på en bestemt måde og sådan noget det kan, det kan jeg ikke, det er fandme også svært.
Speaker 1:Jeg har vel også haft et job siden 1984, da jeg blev ødelært.
Speaker 2:Jeg har haft et job men så har jeg været selvstændig eller lavet musik eller startet min egen bar eller natklub. Men du er en boss, peter, du er en boss, altså du er en boss, Det ved jeg sgu ikke mere.
Speaker 1:Jeg er virkelig dårlig til at møde til noget jeg ikke har lyst til.
Speaker 2:Så er du din egen borgs til at starte med. Så kan det være du også er andres, men man må også på et tidspunkt anerkende, at det er det der skiller, forhånden for bukkene i den sammenhæng, Det er, at det kommer fra en selv. og hvis jeg kan det her, så kan jeg sgu nok noget andet.
Speaker 1:Ja, så tror jeg også. Man får sine drømme måske lidt bedre opfyldt, når du siger, at jeg vil ikke stå der i den butik eller på den fabrik, jeg vil lave det her musik og lave det her skøre og noget. Og man lærer jo også synes jeg, indtil man har prøvet at tjene nogle penge, så lærer man i hvert fald, at man kan jo klare sig for ingenting.
Speaker 2:Det kan man, og jeg er ikke bange for i dag heller, at klare mig for ingenting. Jeg ved, jo godt jeg havde det fedt, da det også bare var pandflasker og robrød med en leverpostej, hvis jeg var helt alene. Så det er sgu okay, og man har heller ikke noget måde at arbejde gratis.
Speaker 1:Fordi det er jo ikke et arbejde, det er rigtigt. Mit er heller ikke et arbejde, det er en livsstil på mig. Altså fuldstændig, jeg tænker sådan på. Tænker du nogle gange over, hvad nu, hvis Suspect Det slutter, og sådan nogle ting? Der er sgu ikke nogen, der gider høre det mere. Nu er I spillet i parken, og nu er den næste plade. Ja, ved du, nu har I vist haft jeres tid. Når man er voksen og du er jo stadigvæk en ung mand, emil, du er midt i 40'erne, så der er jo masser af tid endnu Tænker du nogle gange over, hvad fanden, hvis det ikke lykkes mere det her.
Speaker 2:Det tager jeg ting over hver dag, og det har jeg tænkt lige siden jeg gik i gang. Fordi, det er jo også det der driver, fordi, det er jo også en frygt, kan man kalde det Ja lidt, så det tænker jeg rigtig, rigtig meget over, men det er jo også det der keep it going.
Speaker 1:Ja, Fordi der skrider man jo nok så for at det ikke stopper. Ja, men det er jo ikke altid, man er i charge for det selv. Nej, det kan man godt sige. jo, det er det. Men hvis der ikke er nogen, der vil høre det, og der er ikke nogen, der vil se det, så kan man udgive alt det musik man vælger. Så er det svært at fodre en familie med både huslejre og mad.
Speaker 2:Jeg tror og håber, at jeg er et sted nu hvor det nok skal gå. Det nok skal gå Også selv hvis suspekt ikke eksisterede. Jeg vil have det. Jeg tror det ville tage mig noget tid at komme over. Hvis suspekt ikke eksisterede. Det ville nok være det. Der var det sværeste.
Speaker 1:Jeg er godt klar over, at du nok skal overleve på andre måder. Det er jo slet ikke det.
Speaker 2:Nej, men det ved man jo ikke selv før man prøver at overbevise sig om, at det er sådan.
Speaker 1:Nej, Har du nogensinde haft nogle perioder, hvor du ikke gad musik Og sagde nu gider jeg fandme ikke, Jeg er træt af at lave musik. Jeg har lige holdt en pause på 10 år. Jeg har ikke siddet i studiet i 10 år Og er først lige nu kommet tilbage.
Speaker 2:Men har du været ude at spille?
Speaker 1:Jeg har stadigvæk været ude at DJ'e. Ja, Ja, det har jeg Så får du jo også din musik.
Speaker 2:Du har næret natklub, og altså, så du er jo i kontakt med musik.
Speaker 1:Ja, men det er rigtigt. Men jeg har sgu haft sådan perioder, og jeg har også haft perioder, hvor jeg ikke gad ud at spille. Altså Også i perioder, hvor jeg ikke har haft en natklub hvor jeg kunne tjene penge på og tænke hvad fanden, hvad skal det blive til det her mand? Jeg er på et lille tidspunkt, måske sidst i 40'erne, jeg gider ikke at spille mere. Der har lige været noget krise, så der er ikke så mange udenlægsjob.
Speaker 2:Jeg vil heller ikke sidde i studiet mere. Hvad fanden skal jeg give mig?
Speaker 1:Har du nogensinde været i sådan en periode?
Speaker 2:Jeg har været i en periode hvor jeg frygtede at det ville komme dertil. Ja, Men jeg har vildt meget gået på mod til at komme. Altså, virkelig, jeg vil rigtig gerne ud og spille. Ja, du siger bare til, så kommer jeg. Så står du her? ja, Det vil jeg rigtig gerne. Jeg har det stadigvæk som sådan en vir viril tyr i et bur, der skal ud, og det er næsten hver dag.
Speaker 2:Og jeg har frygtet lidt altså det der med at skrive ting. Sådan kan jeg nu mere. Hvad hvis vi går i studiet i aften kan jeg noget, og nogle gange kan man jo ikke noget. Nogle gange er det, man laver noget lort, nogle gange laver man 10 lortenummer, og det må man altså. Det, synes jeg, er det hårdeste ved at være musiker. Det er jo det der med. Og sikkert også hvis man malede, eller hvis du skaber noget fra bunden og det bare bliver ved med ikke at være godt som en kok, der laver en ret mad som bare den smager stadig dårligt den er ikke god nok, og det skal man jo passe på med, ikke at slå sig selv i hovedet, men det er ikke godt nok.
Speaker 2:Det er ikke godt nok, fordi det er jo noget hvor man er, det er jo et portræt af hvor du er henne, og man skal øve sig, og nogle gange er vi jo ikke i studiet i et halvt år, vi har ikke været i studiet i lang tid nu, fordi vi havde været så meget I studiet med Rune og André. Så skal vi også bruge noget tid på Og ligesom At finde hinanden. Det tager jo noget tid, men man må have troen på, at det er den rigtige vej, og Der er jo ingen, der siger, at det skal udgives.
Speaker 1:Ej, det er jeg fuldstændig enig i. Sådan har jeg faktisk lavet den sidste plade her sammen med min søn. Den har vi lavet, fordi det var sjovt, og så synes vi bare, at den er blevet skidegod. Derfor bliver den udgivet, fordi det har kun været rent for at hygge sammen med ham.
Speaker 2:Det har været fuldstæret, en fantastisk oplevelse.
Speaker 1:Super, super fantastisk. Men jeg tænker også, at ens output er også noget andet. Og det kunne jeg også godt lige tænke mig at høre dig om Det der med at man er jo mere sulten når man er helt ung. Jeg ved godt, at man stadig kan være sulten, men når man nu har prøvet en masse. Du har haft de store hits, der skal til, du har spillet de største venues der findes, og som ung har man jo en masse man gerne vil skrive om. Også nu du sidder og snakker om at skrive, og der er problemer med at få det til at hænge sammen, og der er piger man ikke kan få fat i, og der er dit og det. Men hvad, emil? og man har fået penge, og man har fået et dejligt sted at bo, og du har også fået nogle børn, og du har fået en dejlig kone. Hvad fanden skriver?
Speaker 2:man så Jeg har ikke fået nok børn, jeg har ikke fået nok penge.
Speaker 2:Nå, jeg troede du sagde jeg har ikke, få man godt sige, Og det kunne jo være en sårbud, Uh, jeg er tilfreds, Den er ikke god. Hva' Det er ordet. Jeg er tilfreds. Men for mig har jeg også. Altså, tænk på, jeg har kæmpet for at nå dertil i 20 år eller længere tid, 25 år. Hva'? 20 år eller længere tid, 25 år, hvordan det var. Så bare få lov til at være der i nogle år, som det har varet indtil videre, hvor det ligesom har været på den øverste, øverste klinge.
Speaker 1:Ja, præcis. Øverste øverste klinge, øverste øverste. Ja, præcis.
Speaker 2:Der er, det, føler jeg mig også enormt privilegeret og føler også, at jeg bliver nødt til at yde en indsats for at bevise at jeg har min plads der. Det er min position, det er der jeg tænkte jeg skulle være. Så nytter det jo ikke noget, hvis en fodboldspiller lige pludselig kommer til at spille for Liverpool eller Real Madrid og så på det tidspunkt ikke kan score mål.
Speaker 2:Altså hvad fuck til et tidspunkt ikke kan score mål? Altså hvad fuck, Det skriver vi jo tit, Det skriver vi jo hele tiden. Ja, præcis, Så render man rundt der og synes nå, så er jeg assignet, så er det godt. Ja, men det er ikke nok for mig og det tror jeg at, den snak skal vi nok have, og igen, om 15 år, for eksempel.
Speaker 1:Ja, ja, tæ, er du 15 år? Nej, det er sgu tæt på.
Speaker 2:Musik holder 1,58. Hvad er?
Speaker 1:du 45?.
Speaker 2:Ja, så det er alligevel lidt.
Speaker 1:Det er tæt på.
Speaker 2:Jeg tænker, at jeg genbesøger den tanke når jeg er 60 år. Fordi, så må vi se. Jeg tror, at jeg har det stadigvæk sådan her.
Speaker 1:Jeg kan ikke forestille mig et liv uden det. Jeg er kommet til et sted i mit liv hvor jeg det har jeg også sagt før hvor jeg nyder det, hvor jeg nyder den succes, som klubben har, og jeg har også den succes jeg selv har haft og sådan nogle ting. Der har også været ting, der ikke var succes på alle måder, og det er slet ikke det. men det synes jeg, har været svært ved før. nu Har før og nu Har du haft nemt ved at kunne nyde tingene mens det stod på, altså mens da det hele blomster op med når du har nydet det eller når du først har tænkt på bagefter ej, det var egentlig også en god tid, det der.
Speaker 2:Jeg tænker tilbage på det hele som en god tid, også selvom jeg har været dagnere.
Speaker 1:Jamen, det ved jeg godt. Men når, når du i perioden Ja, i nuet Ja og opleve Fuck, hvor var det fedt Det gør jeg i parken.
Speaker 2:Ja, Men der er du jo også, men der er jeg også lidt.
Speaker 1:En ældre mand havde han sagt Det er du ikke en ældre mand, men du er en voksen mand.
Speaker 2:på det tidspunkt i hvert fald, ja, jeg kan huske mig og Andreas. Så kigger vi på hinanden og så siger vi uanset hvad der sker nu, så går vi ind til råen og så nyder vi det. Så går vi simpelthen ind og nyder det. Og så går time ind i den der orange optræden, så siger de stop lige drenge.
Speaker 2:I skal lige stoppe, fordi hovedkablet er gået, og vi skal lige skifte, Altså hovedkablet, selve hovedkablet til orange. Scenen er gået. Nej, nej, Hvis de ikke får skiftet det, så er der ikke mere. Så er der så lidt tak for den her gang. Ja, Og så, det var faktisk mega fedt, fordi der sidder Andreas, der står Rune, så sætter vi har en bar med på scenen, så sætter vi os op barn, og så får vi lige en drink.
Speaker 2:Og sidder og kigger ned på folk, Og så kigger vi lige rundt på folk og sådan hold da kæft.
Speaker 1:Her sidder vi.
Speaker 2:Og folk fik den der tid der, som det tog, til at Faktisk også få lov til at klappe lidt Af hvad der foregik. Fordi at, ligesom, når jeg selv er til en koncert, så vil jeg sgu da gerne lige hylde Personerne eller personen Som har lavet musikken. Og fra det Tidspunkt blev vi enige om Hey, vi skal sgu lige huske At tage vores tid. Enige om hey, vi skal sgu lige huske os og tage vores tid en gang imellem, når vi er på scenen, og lige lade folk klappe af og lige sige her er vi sgu. Så jeg tror faktisk at skæld. Det punkt hvor det virkelig skælder og jeg tænker over det, det er der.
Speaker 1:Det er der på orange, hvor I får en unaturlig pause.
Speaker 2:Ja, en unaturlig pause, som bliver meget, meget naturlig, og det er jo på ingen måde nøje. Altså fejltiden, hold da kæft, så er der skidt i bukserne, der.
Speaker 1:Ja, sådan var det jo. Hvis der var nogen, der gjorde noget galt Det er jo det eneste sted det sker der ikke noget med. Men hvis du er målmand på et fodboldhold som laver en fejl, så taber du altså 1-0.
Speaker 2:Det har jeg også været.
Speaker 1:Målmand for meget, meget lang tid, og det var jo.
Speaker 2:Det var en stor del af det der.
Speaker 1:Så der sidder måske noget angst fra den gang. Ja, 100%.
Speaker 2:Det gør der da, Men den røg altså ret meget der på orange.
Speaker 1:Men jeg har stadigvæk.
Speaker 2:Og det lyder underligt, det her, det kommer jeg bare til at tænke på, og det lyder super underligt når jeg siger det, fordi vi har spillet så mange koncerter hvor vi ikke vidste, om der kom tre eller om der kom 300, så har jeg stadigvæk sådan lidt. gad vide, om folk kommer, gad vide, om der kommerlig kommer nogen i aften og gider at høre det lort jeg har pakket i min tæsk mand.
Speaker 2:Ja, for det er jo bare, det er jo bare mig, der har. altså, man kan jo få de der tanker, Det er bare min passion. Du fandt sgu være interesseret i den til dem selv. Hvorfor skal jeg komme med?
Speaker 1:mine. Hvorfor er det mig, de skal belæmre os med? Jeg tænker sådan hver gang, selv med den her lille bar på lokal her, hvor jeg skal ind og spille. Så tænker jeg altid nu er der altid godt, men mennesker det ikke det.
Speaker 2:Men jeg tænker det da hver gang jeg tager hj, nej, og jeg takker for de gange hvor der faktisk ikke er kommet nogen, fordi de gange er også nogle af de gange hvor jeg og vi har lært allermest Og hvor vi har gjort noget som startede med at være virkelig underligt til at blive super fedt.
Speaker 1:Men ved du hvad? Er der ikke noget i den læring der som nogen af dem, som nu DJ's i dag for eksempel nu taler jeg lige som DJ, der bare kommer og skal spille to timer på en nat?
Speaker 1:bare man kommer og spiller to timer de har ikke, og de kan spille lige hvad de vil, de to timer eller eller de hits de vil eller hvad det nu er, den genre de fucking forsamlingshus og spille for otte mennesker, hvor du også skulle lave en fest, ja, fuldstændig, ligesom dem der måske bruger igennem via ja, det ved jeg ikke YouTube, nogen der har gjort og andre ting. Og så pludselig har du bare et stort publikum og en præde, der bliver signet, og så er du ude og spille 10.000 timers læring, og det kan man jo se.
Speaker 2:Tessa, for eksempel, starter på Roskilde Festivalen. Det er hendes første gig.
Speaker 1:Ja, det er jo sindssygt mand.
Speaker 2:Sådan en som Jilly er jo også virkelig startet. Han har en ekstrem høj bar. Det har Tessa også til at starte med. Så det er ikke, fordi det ikke er fortjent, men du starter ligesom med, at der er x antal hundrede mennesker der står og kigger på dig, der er publikum med det samme, og det er jo godt og skidt, kan man sige, fordi det gør også, at der er nogle rigtig, rigtig unge mennesker som står i en ekstrem presset situation og skal lære at blive voksne meget hurtigt i den situation.
Speaker 1:Det må være svært, ja, og det må også være svært at følge op på Ja, fordi hvis du nu laver noget, der er knap så godt, næste gang og der så ikke rigtig kommer nogen.
Speaker 2:Jamen, hvad så Er det så over? Sikke et pres. Altså, der tænker jeg nogle gange. hold da kæft, hvor er jeg glad for den gang, hvor mig, Rune og Andreas kom til Bornholm og der bare stod tre mennesker, og de var fra Alberslund, Og resten det var demørmændene og bartenderne.
Speaker 2:Og det var også totalt nederen, men jeg er glad for at have oplevet det i dag. Forleden var jeg faktisk ude i Alpeslund og spillede til en fødselsdag, og det var på Forbrændingen, det sted vi startede, og der plejede jo at være pakket med mennesker, men det her var jo en lukkef, ja, og til en fødselsdag, der kommer altså max 150. Så det var super underligt, det der med at stå på forbrændingen, og der var jo halvtomt.
Speaker 2:Og nogen skulle bare snakke, og nogen skulle Ja, det var jo en fødselsdag, og folk var jo super glade og sådan noget, men det var også en virkelig underlig situation, og der kan jeg mærke at både mig og Rune og Andreas er sådan jamen, vi skal få det bedste ud af den her, fordi der er faktisk nogen der er fødselsdag og har betalt ret mange penge før vi kommer. Ja, Og vi har sagt ja til det, så nu skal vi fandme også levere noget, som er en fest.
Speaker 1:Ja, Det er man jo forpligtet til, synes jeg. Men det er jo også en hård chance, Specielt hvis du lige har stået og spillet i parken kort tid før, hvor folk vil alt, hvad du siger. Og så kommer du ind, og så står der 150 mennesker, hvor nogle af dem faktisk bare skal ud og tisse og nogle gerne heller vil have en øl.
Speaker 2:Jeg er godt klar over at de har været på, også at det jo ikke er nødvendigvis alle til en fødselsdag, der synes at Suspect er fedt bare fordi ham, der har, fødselsdag, gør.
Speaker 1:Det er sgu da, en hård chance som voksen. Nu har skateret Og jeg tænker også på det I har jo, Det er et forkert ord at sige. Nu har I jo peaked. Det ved man jo ikke, om I har, Men som du selv på og har kørt på i flere sæsoner nu.
Speaker 2:Lad os bare kalde pakken et form for peak. Så kan det være, at vi er heldige at kunne gøre det igen.
Speaker 1:Det kan også være, at vi ikke kan gøre det igen. Ja, eller noget der er endnu vildere.
Speaker 2:Det ved man ikke. Det ved man ikke. Men vi kan godt kalde det et peak såfar.
Speaker 1:Ja, så hvordan fanden kommer man tilbage efter det?
Speaker 2:Kan man være nervø, rune, andreas og mig. Vi har faktisk snakket om det her. Ja, og det er utrolig vigtigt, det der med hvorfor er det vi gør det? Gør vi det fordi det hele tiden skal være parken? Kan vi så ikke gøre andet end parken?
Speaker 1:Nej, det er jo den, der kan være svær at tænke af.
Speaker 2:Men vores vækst, den er jo sket meget, meget, meget stille og roligt. Så der har været peaks hele tiden. Så var det store vejr i 2007. Det var fandme galme. For mig et lige så stort peak som i parken. Ja, for det var jo set på det tidspunkt, hvor det er det største jeg kan opnå Orange scene første gang. så videre, så videre, så det. vi ligesom kigger hinanden i øjnene Og bliver enige om det er Det, der er det vigtige, det er os tre.
Speaker 1:Og at de stadigvæk nyder det.
Speaker 2:Det er det som er peaked. Peaked er kernen i suspekt. Ja, Og så engang imellem, så kan den kerne folde sig ud Nogle forskellige steder, men så længe at at vi holder sammen, så er det også det, der er pigget.
Speaker 1:Venskabet? Ja, det kan jeg godt forstå.
Speaker 2:Det bliver det i hvert fald undervejs. Så bliver det sådan okay.
Speaker 1:Men det er jo en stor opgave, man tager på sig selv, også bagefter at sige nu skal vi lige huske, at ja, det der var satan sindssygt, og det har været sindssygt af flere omgange.
Speaker 2:Men det skal også være sindssygt til den fødselsdagsfest vi spiller, fordi der er sådan nogen der Der er de samme forventninger som i parken?
Speaker 1:Ja, fuldstændig. Og Og, som du selv siger, der er nogen, der har betalt godt for det.
Speaker 2:Så man forventer noget. Det er hårdt med de der forventninger. Vi tjener muligvis mere på den fødselsdag End i parken.
Speaker 1:Så lærte vi nogle gange.
Speaker 2:Det er ikke gratis at spille der.
Speaker 1:Nej, der har været lidt udgifter på den.
Speaker 2:Det var okay, men det var også noget man selv sætter sig.
Speaker 1:Det er også noget man selv sætter sig kan man sige, det er også noget med, at den bare er sat for det der. Jeg har spillet med Lars Hug på Orange-scenen en gang, og der var absolut ikke nogen penge tilbage, da vi gik.
Speaker 2:Hvad sker der Der var? ikke engang hyre fordi alt Det skal ikke være en skid. Og det var okay. Ja, for det er jo det, der er passionen. Jeg vil have at ligge på mit dødslege og tænke om dengang vi var i parken, der skulle jeg lige hjem med en halv million til mig selv.
Speaker 1:I stedet for Ja, nej, det kan jeg godt forstå.
Speaker 2:Eller mere Den halv million, den skal fandme bruges på grødt og kugler. Jamen, jeg er helt enig i det.
Speaker 1:Det kan jeg godt forstå. Jeg spillede også gerne gratis der for, at det var det bedst mulige show, fordi du stod derfra.
Speaker 2:Du vil jo ikke stå på rækningsscenen og tænke nej, jeg var der ikke helt.
Speaker 1:Nej, stødsleje, siger du, kunne du ikke tænke dig at stå? Jeg har jo spurgt alle om når vi engang kommer dertil.
Speaker 2:Det er jo uangåeligt. Ja, lad os nu se, de er jo ved at finde på noget faktisk.
Speaker 1:Det kan jo godt være. Det er ikke sikkert, det bliver du og jeg, men den næste generation måske.
Speaker 2:Jeg har en langt ude teori om at man finder ud af, hvordan man holder sig evig ung mens vi er i live. Og så ender vi med at være evige i live, men som den gamle generation, for vi kan jo ikke blive yngre nu. Så derfor, så ender vi med at være 80 og 90 og 100. For altid, for altid, wow.
Speaker 1:Det er okay med mig, hvis vi bare er raske. Så vil jeg gerne have et hus i.
Speaker 2:Grækenland, hvis vi bare er raske.
Speaker 1:Ja, hvis vi bare er raske.
Speaker 2:Så kan vi sidde der og drikke retine og kigge på vandet for evigt.
Speaker 1:Det ville ikke være dårligt, nej, det synes jeg er okay, det kan vi godt i slut.
Speaker 2:Nå, vi har spurgt alle om der skal være musik til deres begravelse.
Speaker 1:Lige står jeg med i min spil. Har du tænkt over det? Det har jeg. Er det rigtigt? Selvfølgelig, det skal der Ja, har du tænkt over, hvad det skal være?
Speaker 2:Ja, simon Juel, han skal spille Banjo. Jeg har ikke, jeg hader Banjo. Så Hader er et hårdt ord. Men Simon Juel skal spille Banjo, og han skal spille. Du lille dre Dreng, du er på vej til drømmeland. Måske møder du en mærkelig mand. Han tager dig med til en fremmed strand, fordi banjonen gør, at jeg flyver ekstremt hurtigt væk. Så der er ikke noget med, at jeg skal blive liggende der og svæve rundt, den skal bare afsted. Og han sender mig afsted med den her sang.
Speaker 1:Fantastisk.
Speaker 2:Så jeg har ikke tænkt over det.
Speaker 1:hvis det nu er at Simon han ikke er der, Ej, så du skal altså lige holde lidt øje med Simon.
Speaker 2:Ja, det skal jeg, ham skal vi altså have i live, fordi jeg skal afsted for ham.
Speaker 1:Så hvis der kommer en pille, der kan holde Simon i live.
Speaker 2:Så skal der være Simon. Han er også så godt i tilskab.
Speaker 1:Ja, det må man sgu sige, det er en eller anden fantastisk tilskab. Det har været fuldstændig fantastisk at snakke med dig, emil.
Speaker 1:Tak skal du have Tusind tak fordi du gad. Tak, Peter, Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers Og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens guests liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museo Lokal's Spotify liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musik og god vid i den virkelige verden. Kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.