Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#32 Soulshock
En åben snak med Dj & producer Soulshock om hans passion for musik
Hvad er musik? under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion. Mit drive, mit humør og dagsformen formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til, hvordan forskellige mennesker oplever kærligheden til musik og hvordan den beriger deres liv. Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? Hvad er uve? til, Carsten Schack. Tusind tak. Måske bedre kendt som Soul Shop. Ja, lidt mere. Vi sidder udenfor, der er en dejlig larm, men der er sådan smukt vejr i København, som vi bliver enige om. Som jeg har taget med hjem fra LA. Du tager dig forhåbentlig ikke med
Speaker 2:tilbage i morgen. Det er
Speaker 1:jo det, jeg er bange for. Så kommer jeg til at glad for at have lige nået at fange dig i går aftes. Selvfølgelig. Det er fantastisk. For du har jo, om ingen andre danskere, haft en vanvittig musikkarriere og en vanvittig passion for musik. Meget. Carsten, hvor startede den fra? Hvordan startede den?
Speaker 2:Ja, jeg kan huske, at jeg var i Aalborg, og en af de ting, som jeg gik på skolen, og man skulle jo lære, hvor man hørte ind dengang. Der var grupper. Ja. Og jeg startede lidt over ved rockerne, for jeg var sådan lidt tough deroppe i det. Ja. Og så skulle vi ned og høre ACDC. Og jeg tænkte, de stod og hoppede op med det. Jeg tænkte, det er lige godt satans. Jeg fatter ikke meter. Nej noget militærstøvler, og på huset i Aalborg og Dans Pogo, som er, at man hammer hinanden over knæene med sine støvler, og så hører man sex pistols. Jeg gik hjem og tænkte, det er heller ikke
Speaker 1:der.
Speaker 2:Så tog jeg den hvide blæser på, og den lysrøde skjorte, og så skulle jeg høre noget
Speaker 1:wham.
Speaker 2:Og der var den heller ikke. Og så begyndte jeg faktisk at være sådan lidt, hvad er der i vejen med mig? Hvad sker der? Og jeg sad tit ude foran huset oppe i Gu og tænkte, jeg passer sgu ikke rigtig ind nogen steder.
Speaker 1:Nej, ligesom vi alle sammen har gjort.
Speaker 2:Ja, nemlig. Især den alder. Og så går der ikke mere end en uge efter, jeg går igennem sådan lidt, hvad sker der med mig? Al Jones på Danmarks Radio spiller Grandmaster Flash The Wheels of Steel. Og jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg bliver fuldstændig næsten ramt. Det er næsten sådan en helt spirituel oplevelse. Og jeg ringer til min gode ven, Dr. Jam, som er Henrik Milling. Men vi havde jo hiphop-navnet engang. Det er godt nok før, vi får navnet i år. Jeg siger, hvad sker der her? Jeg siger, det er her nye hiphopmusik, og alle de lyde, du hører, det er pladespillere, der bliver kørt frem og tilbage, og jeg kan ikke forklare andet end, hvorfor jeg bliver ramt af lyn. Og siden den gang, var det hiphop, og jegmindelig, ualmindelig i min musik. Det var fra klassisk musik og jazz. Og hvis What a Wonderful World kom på med Louis, så skulle vi alle sammen bare stoppe at høre. Og Beatles. Og faktisk aller, aller først, hvis vi går længere tilbage, min aller første episode med at høre musik, det er min mormor og morfar kommer hjem fra Tyskland. De har altid en masse slik med. Det var lidt billigere end det er nu.
Speaker 1:Det er det stadigvæk. Nå, det er godt. Så skal vi en
Speaker 2:anden tur til Tyskland. Nå, hvad hedder det? Men så havde de også taget en pladespiller med hjem. Og det havde jeg næsten aldrig set før. Min far Og den første musik, jeg hører, som på en eller anden måde, udover at finde kategorier, tilhører til, som jeg sagde med Grandma's Flash, det er faktisk Elvis Presley, That's Alright Mama, som jo er et blues, et gammelt sort blues nummer. Og det er første gang, jeg oplever musik. Der
Speaker 1:er vi helt tilbage, hvor jeg kun er seks år gammel. Ja, fordi vi er jo faktisk jævne aldrene, stort
Speaker 2:set. Det er vi. Ja. Til at man ikke kan se det. Nej, nej, det kan man ikke se.
Speaker 1:Men det er, fordi jeg har ikke brillerne på. Det er simpelthen derfor. Men det er sjovt, fordi hvordan kommer du i gang op i Aalborg? Fordi der er jo, jeg har jo været til DM'ing mix og sådan nogle ting i, er det 6 88 på ambassadør, kan jeg huske. 86-87 starter der. Og for mig er I jo en helt klen. Jeg husker helt galt, at jeg kan huske en masse Delgado'er der. Delgado, ikke mindst Paul Zimmer. Peter Warberg, for den tilskud.
Speaker 2:Peter Warberg, og ikke mindst også Dr. Jam Henrik Willing, som lavede Alvin Mix. Og John Oggaard.
Speaker 1:John Oggaard har en stor del også af det. Og det
Speaker 2:skal du regne med, det er i Aalborg, at Disco Mix Club starter. Og vi er jo Aalborg-drenge, så vi er i mæghed af det hele. Og så snart jeg havde fået at vide, at det var pladespillere, skulle jeg jo til at lære at lave det her scratch. Og jeg havde ikke råd til at købe to af de der SL1200. Det var faktisk derfor, jeg blev så god til at scratche. For det var det eneste, jeg kunne gøre. Jeg kunne ikke mixe endnu. Så jeg stod bare 6-7 timer og scratchede, mens Dr. Jam eller Henrik Milling sad bag ved mig og sagde, det lyder ikke som dem i New York
Speaker 1:endnu. Det er ikke helt nok.
Speaker 2:Men det, der så sker, det det, det er, at det dør igen. Og dem, der så altså tilbage er hiphopper, der skal du altså virkelig have hjertet med, fordi det ikke er cool længere at være hiphopper. Og derfor den der klan, du snakker om, nu må jeg heller ikke glemme Rune Nikolajsen, som jo dør, min bedste ven, som var Danmarksminister i sammen, fordi resten er ligesom hvad laver I med det
Speaker 1:hiphop? Så derfor du næsten oplever næsten helt klæden deroppe. Ja, det er det jo. Det er jo en helt klæden, og I er jo dem, der kommer til at, og jeg vil lige høre lidt mere om, hvordan du kommer lidt i gang med det også. Men I bliver jo ret banebrydende, for I får jo ogsåme med til at sætte dagsordenen for musikken i 80'erne, og den vil stadigvæk, kan man sige, den første del af den undergrundsmusikken, der kommer på radio og sådan
Speaker 2:nogle ting. Ja,
Speaker 1:tusind tak for det. Jamen, det mener jeg er helt alvorligt. Jeg sad jo i Silkeborg og lyttede med på det, du var dengang, og spillede selv også. Men jeg tæ og scratch og sådan nogle ting. Kommer du ud at spille? Altså bliver du DJ på natklubber i
Speaker 2:Aalborg? Det begynder at floree, og folk finder ud af, at du ved, jeg kan scratche. Det vil sige, hver gang vi går på Rendezvous eller på Gaslight. Peter Varberg og Delgado, alle drengene og stemmer. Så snart vi kom ind, det var helt normalt, så Jeg går op på DJ-pulten, og DJ'en siger, så er der solchok i huset. Og så skal jeg op
Speaker 1:og scratch. Så skal du scratch. Ja, simpelthen.
Speaker 2:Og folk var jo fascineret af det. Det var helt vildt. Og sådan forholdsvis hurtigt. Jamen, jeg var så bit og obsessed med det her, at jeg bliver god, fordi jeg bare træner og træner og træner. Så ja, jeg spillede som DJ Men det var svært for mig Jeg ser nogle gange nogle af mine gamle interviews deroppe Hvor jeg havde svært ved at forstå At DJ'en skulle spille det folk de sagde Når de kommer op og siger Gidder du ikke at spille den der med Kim Larsen? Nej Helst
Speaker 1:ikke
Speaker 2:Og fordi jeg følte DJ'en skulle Vise dig noget nyt Spille noget nyt, spille noget nyt, og så opleve noget nyt. Og det var svært for mig, fordi jeg havde kun hiphop, og trods alt i Aalborg. Jeg kunne måske spille Grandmaster Flash eller Rapper's Delight, men så var det ved at være
Speaker 1:slut, ikke? Det var ikke særlig udbredt på det tidspunkt der. Og slet ikke i midt 80'erne, hvor vi får lokalradionen, som bliver af de der lokale radioer.
Speaker 2:Korrekt,
Speaker 1:ja. Men du begynder at spille
Speaker 2:i Aalborg.
Speaker 1:Ja. Og så, jeg kender sgu ikke helt historien, fordi som du sagde før, du har lige udgivet en bog. Ja. Og jeg har ikke nået at høre den, læse den
Speaker 2:endnu. Ja, ja.
Speaker 1:Jeg fik skæld ud for. Men jeg skal love, jeg gør jeg, når vi nu siger, at du kommer med det du og den slags, men der bliver jo også noget fjernsyn.
Speaker 2:Men storyen for lige sådan at gøre den lidt kort, det er jo, at jeg går så meget op i det her med at mixe, og det er min DJ-karriere, der har skabt alt. Jeg skylder alt til DJ. Men jeg meget hurtigt går ind i en anden form for DJ, end den, der spiller og underholder. Jeg går ind i teknikken med at scratch og mixe. Og da jeg bliver Danmarks mester i 89, der går du videre til verdensmesterskabet. Og Codfather, han havde vundet hver år. Og en af grundene til, at jeg vinder i 89, det er fordi, han ikke stiller op.
Speaker 1:Men grunden til, at han ikke
Speaker 2:stiller op, det er fordi, han skal forsvare verdensmenneskeskabet. Fordi nummer et, der vandt sidste år i verdensmenneskeskabet, stiller ikke op. Så nu har vi to danskere, der repræsenterer. Og vi det er godt.
Speaker 1:Nå, det er ikke endnu så. Nej, nej, nej. Der er nødt til at danne nogle forsæt for at komme videre. Og
Speaker 2:hvad hedder det? Der holder jeg hans plader, når han optræder, og han holder mine plader, når jeg optræder. Der er vi så tre i verden, det var fantastisk, men hvad der var endnu mere fantastisk, det var, en af dommerne var DJ Red Alert. Og DJ Red Alert havde en managementfirma i New York, hvor de havde Queen Latifah, de havde Tribe Called Quest, som var så småt ved at blive Tribe Called Quest. Dillers Soul var så småt ved at blive Dillers Soul. Og de skulle lave en turné.
Speaker 1:Og Og
Speaker 2:for at det ikke skal være løgn, så ringer de til mig en aften. Klokken 12 om natten, min mor tager telefonen. Jo, man er i et talkshow, tror
Speaker 1:min mor. Hun er i hvert fald fuldstændig bra
Speaker 2:over. Hvad har han nu gjort? Ja, jeg gør jo mange forkerte ting, tror jeg. Og går så ind til mig, og der får jeg simpelthen. Det er mit livs øjeblik. spørger, om jeg har lyst til at være DJ på den her turné for Jungle Brothers og Queen Latifah, og jeg bliver Queen Latifah's DJ. Jeg skal lige sige, det lyder som om, det kun er det, Carsten Viller skal have lidt ære også, fordi han begynder at kommunikere med alle mulige amerikanske hiphop, og så er han også involveret i det. Men det er starten. Ja, hvor er det sind Og så vil jeg sige, efter den her verdensturné, en aften siger Latifa til mig, du er så fed, du sætter tingene så mærkeligt sammen. Jeg kunne finde på at tage Art of Noise, Moments in Love, og så vil jeg putte et eller andet hiphop beat under neden osv. Jeg elskede det på en eller anden måde. Hun synes egentlig, at jeg næsten producerer, og det er faktisk hende, jeg skylder altid, fordi hun spørger, har du lyst til at producere på min nye plade?
Speaker 1:Og
Speaker 2:der er Soul Shock hot for, at vi er de første, der bliver Grammy-numreret for et amerikansk hiphop-nummer, der hedder Fly Girl, som vi lavede til Queen Nativa.
Speaker 1:Ej, hvor er det sindssygt. Det var fantastisk.
Speaker 2:Ja, det tidspunkt.
Speaker 1:Der er de her Lisørnsen-ting, som mine øjne skal se, som bliver ret banebrydet med. Remix føler jeg. Ligner
Speaker 2:ret. Og det er fordi, både Mik og jeg i Kodfar, vi har set nu, at vi har pigget. Vi kan ikke komme længere. Det kan man selvfølgelig godt, men vi var Danmarks mester, og han var nummer to i verden, tror jeg, og nummer tre i verden. Ja. Og det er ligesom okay. Ja. Og meget hurtigt, at vi går klar over den næste vej ind. Vi kan jo se alle de her DJ's, DJ Jazzy Jeff og Fresh Prince, og så kører vi til Holbæk og laver musik ude i Mortuts vaskehus. Og alle vores remakes er engang blevet lavet
Speaker 1:derude. Og på et
Speaker 2:tidspunkt, der finder vi ud af lige pludselig, at netop BMG er ude efter et remix med den her nye lyd, danslyden og hiphoplyden. Hvad er det, der foregår? Og det finder vi ud af i Street Dance. Ja. Peter fra Street Dance står dernede og siger det. Og faktisk er det Kinde Bager, der skal lave det remix. Ja. Men BMG ligger lige over på den anden side af gaden end Street Dance dengang. Og mig og Mik, vi er løbt over.
Speaker 1:Ja, I var de første, der kom frem. Prøv lige at
Speaker 2:høre her engang. Det er det, og vi skal fortælle jer, hvordan vi gør det. I behøver ikke betale os. Vi laver det bare, gratis. Og hvis I så kan lide det, så kan vi få det. Vi fik 7.000 kroner for det. Det
Speaker 1:har alligevel været ret godt, tænker jeg på
Speaker 2:det. Ja, så er vi jo dog, ikke? Jo. Men jeg vil sige, faktisk er det godt, du lige tager den i gang, Den der Lise Sørensen, Mine øjne, de skal se. Det er helt vildt. Vi kunne ikke spille. Nej. Så det er bare de programmerede trummer, og så bruger vi faktisk de originale keyboards fra, på en anden måde end originalen gør det.
Speaker 1:Ja, det er bare klippet op i stedet. Nemlig, ja.
Speaker 2:Men vi scratcher.
Speaker 1:Og vi siger, Mine øjne, de skal før, og det er rigtigt, og tak for at nævne den, fordi det gjorde virkelig en masse i Danmark. Det gjorde sindssygt meget for hele DJ-kulturen, tænker jeg, fordi det er jo nyt. Jeg ved godt, at Kenneth har lavet TV2's Popmusikernes Vise-invasion, men vi er jo ikke rigtig nogen, der ellers er
Speaker 2:kendt for det. Nej,
Speaker 1:jeg var ikke kendt for det, Han har sagt 100 vis, der blander sig ind på verdensplan. Jeg
Speaker 2:er dansker også. Med en uden tilladelse. Der er vel
Speaker 1:nogen, der har været også. Det har jeg også haft. Jeg har faktisk haft en tur med. Jeg lavede Dolly Parton på et tidspunkt. Af Jolene. Som kørte 33 i stedet for. Og var 12 minutter lang. Nej. Og så det er bare for sjov, jeg laver den. Og så bliver jeg på en mail fra Koda, der siger, vi har en masse penge, der står for et track, der hedder Dolly. Det hedder jo bare Dolly, da det kom ud på menylen. Og så siger jeg, jeg ignorerer det bare. De bliver ved med at skrive mail. Du skal
Speaker 2:ikke ignorere, hvis der er penge til dig. Nej, men det var jo ikke mine penge. Det kunne jeg jo ikke have lige.
Speaker 1:Så det sidste bliver jeg faktisk ringet op af Cola, og så siger de, at vi har de her penge, fordi det viser sig, at BBC Radio 1 har faktisk playlistet den i en rotation. Så der lå en helvedes masse penge på den. Og så siger de, hvad gør vi? Det ved jeg ikke sende det
Speaker 2:til en, der hedder Dolly Parton. Jamen hvad så? Jamen så blev de sendt til det. Jamen har du fik. Jeg anmeldte den aldrig eller noget. Okay, men hørte Dolly Parton den? Nej, det tror jeg ikke.
Speaker 1:Ved du
Speaker 2:hvad? Er du ikke sød lige at sende mig en betræning af den? Jo da. Det vil jeg gerne høre.
Speaker 1:Ja, det skal jeg nok. Hvor sejt. Ja, det ved jeg så ikke om det var. Jeg fik i hvert fald ikke penge. Men Radio 1 spillede
Speaker 2:den. Radio 1 playlisten. Det var det, der var
Speaker 1:så sindssygt. Og det blev spillet i hele verden. Det var ret vildt undergrundshed. Fantastisk,
Speaker 2:mand. Jeg
Speaker 1:skal høre det. Jeg sender det. Men nu alt det her, så ser jeg jo så også i den tid der, nu kom vi lige i kontakt i går, og så går jeg tilbage og ser et program, der hedder Exit, som ligger på YouTube.
Speaker 2:Jamen, jeg laver altid lidt
Speaker 1:research, hold øje med dig.
Speaker 2:Okay, det er jo farligt.
Speaker 1:Det synes jeg skulle være et ret fedt program, der lå 45 minutter, som jeg tror er samme klip fra, for det var flere afsnit, var det ikke det? Nej. Så der ligger 45 minutter på YouTube. Jeg ved ikke, om jeg tør at se det. Det er fantastisk. Jeg er meget imponeret af en meget, meget ung Carsten Schack. Du har måske været 21-22 år, tror jeg.
Speaker 2:Ja, hvis det er måske en, der er en mindre. Der tager til New York
Speaker 1:med en skuldertaske og lidt plade og
Speaker 2:Faktisk, der har du det, jeg lige sagde til dig med Jungle Brothers og Queen
Speaker 1:of
Speaker 2:Tifa, fordi det der var fuldstændig vildt med det tv-show, de får lov at filme Jungle Brothers i studiet. Ja, det så jeg godt nemlig. Og det er jo helt vildt. Det er deres første plade, Straight Outta Jungle, hvor du er inde i studiet og ser det. Det er Battery Studios i New York. De kom til mig, det var en, der hed Niels Frid, som kom til mig og sagde, at han havde set os, og at Les Sørensen er ude, og han ser den her hiphopkultur, og vi begynder at florere. Og Kenneth Bager ringer til mig og siger, at vi har brug for, jeg kan house og alt muligt og så videre, men vi har brug for hiphopkulturen i det her program, det duer, og jeg har lyst til at være med. Det var jo meget bedre, og jeg stod sådan lidt for hiphopmusikken. Og der kommer Niels Frød og siger, hvad er der i gang med? Hvad sker der
Speaker 1:her? Alle
Speaker 2:de her ting. Det blev han nødt til at lave et tv-show over. Det, der var lidt svært, det var, at der var ham, der var instruktør på Og det var jo før reality shows, det her.
Speaker 1:Det er jo
Speaker 2:nærmest reality. Det
Speaker 1:er
Speaker 2:det, ja. Så mange af tingene er sådan set fint nok, og Sandy og mig var også kærester rundt dengang, så det var også fint nok. Men der er nogle ting i New York, blandt andet kommer vi meget ind i bøse, som jo var et no-no på det tidspunkt, især i hiphop-miljøet. Og det var svært for mig, at skulle ind i det miljø. Ja, for du ender med at flytte fra
Speaker 1:en, som faktisk er ret syg.
Speaker 2:Ja, som er ude efter mig. Og det var meget svært for mig, fordi det er jo lige meget i dag, men dengang hiphop var så hardcore underground, at hvis du var Det havde ikke noget at gøre med hiphop, så jeg havde mange clashes med ham, instruktøren, hvor jeg sagde, enten er det mig, eller også er det ikke. Og det var simpelthen den der street credibility,
Speaker 1:der er i hiphop, eller
Speaker 2:altid har været det. Nemlig, men der er nogle fede ting på den, fordi det illustrerer virkelig vores første ture til New York, blandt andet der, hvor jeg går ned og får det second street hvor man ser alle de der sexfriheder osv, som jo er helt væk i dag,
Speaker 1:når det er
Speaker 2:så clean. Det er en god tidsperiodebeskrivelse. Det
Speaker 1:er en fuldstændig vanvittig tidsbeskrivelse, at man ser det. Også fordi, altså jeg bliver sgu lidt imponeret af den der unge dreng, der sidder der med sin taske, som ikke har noget sted
Speaker 2:at bo Det
Speaker 1:er real story. Og savner kæresten. Og til sidst kommer der fandme også et billede fra kæresten, der har fundet en anden fyr. Det var forfærdeligt at se på, da jeg så den i går. Du sad og smågradede måske? Det gjorde jeg sgu lidt, Karsten, fordi jeg tænker, det er sæd med modigt.
Speaker 2:I
Speaker 1:den alder der, og til derovre på den måde, fordi du har jo ingenting, der overser dig ikke ud til. Jeg ved så ikke, om det er en del af tv-showet. Nej, nej, nej. Da vi tager til New
Speaker 2:York første gang, det er faktisk mig og kodfad og Willer, og faktisk Jørgen T T. Og vi deler, vi bor alle sammen i en lejlighed. Når jeg at jeg lige vil sige, hvad det er. Det var ikke en lejlighed. Nej, nej. Det var køkken, soveværelse, stue, alt i et lille, lille rum. Så prøv at se, altså jeg ved ikke, tolk ved dræben, jeg har aldrig set, når vi sov om på hinanden, og der var kakalakke over det hele. Så det var det. som jeg beskrev med The Wheels of Steel. Jeg ved ikke, hvad det er. Altså, der tændte et eller andet i mig, og jeg sad jo og studerede de der coverer, og kiggede på South Bronx og Brooklyn, som var meget mere basks, end det er det ikke mere i dag. Og ville bare være en del af den kultur.
Speaker 1:Ja, for du er det eneste hvide mennesket ud af en lejlighed også. Det
Speaker 2:er fuldstændig vandrigt. Jeg
Speaker 1:tænker bare modigt i det, Carsten. Jeg tænker på det der med at være så ung og ville det her. Det sagde mig så meget, at man kunne have været ved at give op mange gange. Nej Nej. Nu tager jeg altså hjem og får
Speaker 2:noget at spise også. Det eneste t tidspunkt, hvor det går galt, det er fordi DJ Red Alert. Han er jo så vild med alt det her DJ, og han promoverer mig også, fordi det sker på den her turné. Så den største ære over alle ære, det er, at han siger til mig, kan du ikke op og DJ på Kids FM? Og hvad betyder det? DJ Red Alert og WBLS, der havde de Marley Mara. Det var de to største hiphop shows i hele verden. Og de spillede hiphopmusik til hele verden. Og vi sad hele verden, England, Frankrig, Tyskland, USA, og optog det. Gud hjælp mig om den
Speaker 1:her bitte dreng for gul. Ikke står deroppe. Fik lov at komme op
Speaker 2:og spille. Nej, det gør jeg dog ikke. Nej, jeg spillede hver Red Alert. Det er mig, der står for hele verden. Og en del af det, han også gjorde, nu kommer historien, hvor du siger, gav jeg op, nu kommer der et øjeblik, hvor jeg gjorde. Selvfølgelig. Der skulle jeg så være DJ rundt i de her hip-hop klubber rundt i New York, og jeg spillede på en klub, der hedder Club Mars, som var fantastisk, hvor jeg fik mand i verden, der spiller Tricore and Cockquest. Der kommer direkte fra sådan en testpresning med ny, og han spørger, gider du ikke også spille den? Og jeg spiller så Definition of a Fool, som er første gang nogensinde. Det var fedt nok, men hver gang jeg går op i den her DJ-pult, der står jeg foran en hardcore black hip-hop audience. Og det er selvføet nu. Men den gang kan jeg godt love dig en hvid træng at stå deroppe og fanden skal han stå og spille Wars musik for? Og jeg måtte bare scratche røven ud af bukserne
Speaker 1:hver gang for at blive
Speaker 2:accepteret, og det var virkelig hårdt. Til sidst det kombinerer med, at jeg spiller nede på et sted på Eastside, og på det tidspunkt virkelig rough. Og jeg skal nok gøre det hurtigt.
Speaker 1:Nej, det var slet ikke det. Det er fordi, jeg ikke har briller på, så jeg har ikke set en skid.
Speaker 2:Jamen, du skal have de der briller på.
Speaker 1:Ja, men jeg hader dem. Så må du finde
Speaker 2:et andet par. Nå, men hvad hedder
Speaker 1:det?
Speaker 2:Den aften er det virkelig hardcore. Det starter altid med Yeah, it's Bronx in the house. Yeah, blah, blah. Libes kommer på en måde og løvner op til mig og siger, Hey, der er dårlig stemning dernede. Og han siger, at de begynder at slås, osv. Og vi skal sørge for, at det ikke udvikler sig. Og du må bare ikke stoppe med at spille musik. Det er det vækste. For hvis du stopper at spille mus Og så går han videre, så kommer han løbende tilbage Åh, by the way, siger han så Du skal lige huske at duk dig De skyder altid på de, siger jeg indenfor
Speaker 1:Og
Speaker 2:jeg går sådan nedenunder Og sidder med hænderne ovenpå Og så kommer skuden af skud Og de ryger lige over hovedet af mig Og rammer ved hættet væggen bag ved mig Og jeg vil enormt gerne fortælle man historie.
Speaker 1:Men
Speaker 2:Bette Carsten fra Danmark, han tager sin pladisæske, og jeg kravler ud af klubben og ringer til min mor fra en telefonboks og siger, at jeg kommer hjem. Så når du så sagde, har jeg nogensinde haft det med at give op?
Speaker 1:Der kunne jeg ikke mere. Og jeg
Speaker 2:havde været igennem så meget på turnéen. Hver gang jeg gik på scenen, den hedder jo Straight Out The Jungle. Jeg blev budet hver gang, fordi jeg er den første, der går på scenen. Hvad laver den her lille bleg? Men igen, jeg skulle overvinde publikum hver gang ved at vise, at jeg kunne godt. Ja, hvor god du var.
Speaker 1:Men jeg var ved
Speaker 2:at være træt af det. Det var hårdt. Og det er der, vi kommer hjem Mikael Ritzus, som har Medley Records, og så starter vi Soul Power Records. Det var det, du startede med omkring. Ja, lige præcis.
Speaker 1:Jamen, det er sindssygt. Jeg kunne faktisk ikke huske den der exit fra. Det var en pige, der gjorde mig opmærksom på den, og så var jeg inde og Jo, altså. Jeg sender link op på den også fra min Facebook lige
Speaker 2:om lidt. Jeg bliver nødt til at se den igen også. Jeg har ikke set den siden, tror jeg. Jeg
Speaker 1:tror, du vil blive overrasket over den lille dreng for Aalborg.
Speaker 2:Ja, og han var ikke særlig stor.
Speaker 1:Han var en lille, smuk, smuk dreng. Du ved, men blandt virkelig
Speaker 2:hardcore. Og det var reality. Det var vores hverdag i New York. Ja. Hvor sindssygt. Ja.
Speaker 1:Hvor sindssygt. Og så kommer vi hjem. I en periode i hvert fald. Og det bliver til Soul Power. Som I får lavet jeres eget pladesætskab. Jeres egen udgivelser. Hvordan kunne du bruge noget af det,
Speaker 2:du har haft derude overfra? Det var det
Speaker 1:eneste. Vi har jo ikke noget hiphop herhjemme. Har vi Rockers by Choice, eller er det MC Ein, der måske lige har været over at snuse der? Det
Speaker 2:er begyndt at komme. Det er faktisk lige nøjagtigt omkring den tid, hvor både Rockers by Choice og MC Ein er kommet. Men der hvor Maja Mikio Og JB, God bless him. Rest in peace. Det var os tre, der startede Soul Power. Og faktisk var det Niklas Anker, som siden i helvede laver Barbie Girl. Ham ansatte jeg fra hans nærradio. Og det har
Speaker 1:ham også sagt
Speaker 2:mig god. Niklas, han er pissegod.
Speaker 1:Jeg ser ham tit. Det gør
Speaker 2:vi hermed. Og vi har det her pladeskab, og vi vil ikke lave dansk. Vi vil lave engelsk, fordi vi har været ude i udlandet, og hiphop på dansk var ikke rigtig hiphop. Det var i hvert fald det, vi havde dengang. Nu så jeg jo suspekt her over weekenden, fordi jeg var til Lasse Sigismunds bryllup, og det må jeg jo tage tilbage. De kan noget, kan
Speaker 1:man sige. Det er værd at overhøre. Det er
Speaker 2:jo sådan, det
Speaker 1:er.
Speaker 2:Jeg kan ikke lade om på historierne. Men så laver vi så, om man så må sige, de her danske. Vi signer Jasmine, vi har Cotton Move, vi har YB. Og det, der er så utroligt. Fatima. Fatima er faktisk. Hun er en svensker, og hun er faktisk på Solid Productions. Nå,
Speaker 1:de er på Solid Productions.
Speaker 2:Som er, hvad hedder det, Carsten Willer, som jo virkelig
Speaker 1:vi
Speaker 2:skal tale om også, og give respekt, når det kommer til hiphop. Han har gjort så meget for det. Og det går skide godt, og det er vildt, at alle vores kunstnere bliver sign i USA. Jasmine bliver sejnet til Gaffin Records. Cotton Mood bliver sejnet til Sony Records. Og YB bliver sejnet til Ho, den kan jeg ikke huske, men det er, hvad det hedder, den selskab. Også et stort selskab. Elektro, tror jeg. Efter to, to og et halvt år, Michael Rizzo, han er bare, det
Speaker 1:kører det her.
Speaker 2:Hold kæftpe deals
Speaker 1:i USA. Det er jo
Speaker 2:uhørt. Han har kun lavet én deal i USA før, det var jo DRD. Så kommer de her bedre drenge ind, og hver ens kunstende designer laver en deal med i USA. Ja, det er sejt. Men, jeg havde et problem.
Speaker 1:Hvad var det?
Speaker 2:Det lød ikke rigtigt og jeg lugter til
Speaker 1:det.
Speaker 2:Sveden af rigtig hiphop. Bronx og R'n'B, der bare er R'n'B fra kirkerne, de sorte kirker. Gospel music. Og jeg kunne ikke få de her danske kunstnere til at være helt på den måde. Så på et tidspunkt siger jeg til Mick, der er kortfader, vi gør det ikke engang til. Og han siger, hvad gør vi ikke engang til? Vi tager til USA. Ikke igen. Det værste, det er, at jeg skal fortælle Mikkel Ritus, som jo er chef for det hele, vi tager til USA, han sagde, hvad
Speaker 1:har du nu spist? Har du set,
Speaker 2:hvor mange penge vi tjener? Jeg sagde, at jeg aldrig har været drevet af penge. Det er skønt, at jeg har været så heldig, og kunne tjene så mange penge på musik, men det er ikke det, der driver mig. Jeg sagde, at jeg ikke kan lade være. Og der vil jeg godt sige til de folk, der sidder og lytter det ud, at der har jeg virkelig råd. Hvis du har den fornemmelse inde i dig, Rådet er, prøv det. Og lad være med at tænke på, om det lykkes eller ej.
Speaker 1:Det er ikke så lige meget. Du skal bare prøve det. Og hvis det
Speaker 2:så ikke lykkes, så kan du tage tilbage, og så vil du have ro i kroppen, fordi du sidder
Speaker 1:ikke og siger som 50-årig, jeg prøvede det aldrig. Nej, præcis. Jeg er enig. Jeg kunne Ja,
Speaker 2:lige nok. Eller jeg i hvert fald gør. Nikolaj, han har fået den mange gange.
Speaker 1:Ja. Men det er hårdt at se på. Min søn laver faktisk musik.
Speaker 2:Det gør Nikolaj også nu. Og laver hiphop. Og det er bare. Samme her.
Speaker 1:Og man tænker bare, hvad fanden skal han nu leve
Speaker 2:af det, at han snakker i strængt Ja, men
Speaker 1:du har ret. Men vi
Speaker 2:tager en tur mere. Vi tager en tur mere, og der har vi fundet ud af, at New York, det er simpelthen for barsk. Ja. Og på det tidspunkt, New York har også bare DJ Premier og Puff Daddy kommer, og det vælter bare Marley Marley, de allesammen er Teddy Riley og whatever, de allesammen er New York. Hvad fanden skal vi slå igennem? gennem. På et tidspunkt blev vi kaldt ud til en session i LA. Patti LaBelle. Hun skal være trendy igen. Så hun skal have de højeste nye underground-producer. Og det vi blev ved med at gøre, selvom vi var i Danmark, vi blev ved med at lave en masse remix. Og vi får en masse succes. Vi har et kæmpe
Speaker 1:hit. Får vi stadigvæk at have kontakten også derovre.
Speaker 2:Vi får et kæmpe hit med Living Color, laver vi remix som grundnummer 5 i England, eller hvis ikke også som grundnummer
Speaker 1:1.
Speaker 2:Så vi har beholdt kontakten, og jeg lavede stadig nogle remixer, mig og Mik, vi lavede remixer af Chill Rob G, og alle mulige undergrundsting, og der blev vi fløjet til LA af Patti LaBelle, mens vi har Soul og vi går ind i en station, og jeg glemmer den aldrig, fordi jeg kommer ind, og Pat LeBel kommer ind med hendes entourage, og så sidder jeg i stolen, så siger hun, please get me this, this, this, I need this kind of tea, and I need this, and then after that, I need two of these candles, before Soul Shock
Speaker 1:arrives. Og så tænker jeg bare, okay, det gør jeg bare. Så jeg går ud
Speaker 2:i køkkenet og laver noget
Speaker 1:te.
Speaker 2:Og så hende har med assistenten her i studiet, han siger, you know, Miss LaBelle, that is soul shock. Yeah, that's really funny.
Speaker 1:Shut the fuck up.
Speaker 2:Og så kommer jeg tilbage, og så spørger hun, hvad er din funktion her i studiet? Øh, jeg er soul
Speaker 1:shock Og jeg laver te Og hun kunne
Speaker 2:simpelthen ikke forstå Hun havde hyret de hottest sort Underground hiphop producer Og man kan ikke være meget med Vi ved meget om ikke Og vi sad i blå shorts og tennissko Og det var første gang vi oplevede os Vi er virkelig Banebrydende her Det her det er ikke normalt. Men hun elskede os, og vi så LA. Vi så palmetræet. Vi så sol. Så vi tager til LA, og det er nu tre mennesker. Det er Soul Shock, Koldfader og Karlin. Fordi Koldfader og jeg kan jo ikke spille. Vi kan lave noget beat. og breakdance. Men der er ikke meget keyboard, siger jeg. Nej. Og det kunne Karlin. Og der tager vi så til USA. Og der vil jeg så sige, vi kørte jo rundt i BMW herhjemme, og synes, vi var for fede. Og gik på Daddies. Hvor René fra, hvad hedder han, Barbie?
Speaker 1:Ja, René Diff. Ja, så havde han jo
Speaker 2:bare spillet. Og så kommer vi til LA, og jeg kan godt love dig, du. Der var ikke nogen, der vidste, hvem vi var. Og det var det hårdeste, jeg nogensinde var ude for, hvor jeg simpelthen skulle ned
Speaker 1:og hente helt nede i maven. Og var det en tur igen? Du ved, ligesom første gang, at sige, fuck, nu starter jeg forfra, virkelig fort fra. Det må jo være sindssygt hårdt, det der med, at man har højfilteret herhjemme. Altså, man har virkelig succes, faktisk også i udlandet, og så skal du starte én gang til.
Speaker 2:Og jeg vil sige, der knækker den. Forstået den måde, at jeg ved ikke, jeg går ind i en eller anden zone. Jeg kan næsten kun sammenligne det med sportsstjerne, der går ind i en tenniskamp. Jeg lukker alt ude, og jeg tror ikke, jeg var specielt
Speaker 1:rar at være
Speaker 2:omkring. Hvis jeg skal være helt ærlig. Man beskyttede sin usikkerhed med hårdhed. Jamen, det gør vi jo. Det er jo en menneskelig ting, desværre. Men efter seks måneder bliver jeg kaldt over til samtale med Karlin og Koldfar og får at vide, you can go fuck yourself.
Speaker 1:Og vi tager
Speaker 2:hjem. Og jeg kunne mærke, at det var sket. Altså, and
Speaker 1:we
Speaker 2:were done. Og jeg spurgte Kenneth, om han var helt sikker, og sagde, kommer du ikke lige over og få en samtale? Og han kommer så over, og vi boede i to forskellige lejligheder, og han kommer over til min lejlighed. Og det må jeg jo kende, især på det tidspunkt, nu er der jo sket noget senere i mit liv, hvor jeg ligesom har været med at kontakte mine følelser. Nej. Og jeg måtte simpelthen åbne op og begynde at græde og vise, hvor usikker i virkeligheden var indeni. Ja. Så man ikke, man troede jo bare, han var bare den toppest, og jeg er bekendt for at bare være toff. Og Kenneth siger, at det er en del af mig. Ja. Og jeg siger, jeg kan simpelthen ikke g vil du ikke godt blive ved mig? Og så kom toffeden tilbage og sagde, jeg lover dig, vi ligger i nummer 1,
Speaker 1:eller top
Speaker 2:10, tror jeg, jeg sagde,
Speaker 1:inden
Speaker 2:for næste seks måneder. Mikk tager hjem, kende bliver, vi går i top 10, inden for næste tre måneder. Og det er CC Pendleston, hvor vi laver et nummer, der står der producerer Soul Shock, Kortfad og Carly, selvom Mick ikke var der for at give ham den respekt, han var taget på turen.
Speaker 1:Ja, også fordi I startede det jo sammen
Speaker 2:hele, kan man sige.
Speaker 1:Det er jo en rejse, man skal huske at have dem der
Speaker 2:med.
Speaker 1:Det har altid været min ting, at man er jo et hold.
Speaker 2:Og ved du hvad, i den dag i dag, vi sidder og snakker om stemmer, som jeg lige har været sammen med forleden dag, mit koldfader har lige tekstet mig, og min råd er, at de venner, du har, der kommer derind,
Speaker 1:behold dem.
Speaker 2:Fordi især den rejse, jeg gik på
Speaker 1:efter det, der kan det skride du det må man sige. Og det bliver jo voldsomt, dog. Jamen, Carsten, det bliver jo voldsomt efter det her kommer i gang. Fordi vi snakker jo Tupac, vi snakker Whitney Houston, vi snakker. Vi er jo på den aller, aller, aller, aller øverste hylde af det hele, for at sige det i et. Som folk iværksætter siger det i dag, det øverste hylde. Altså, hvordan. Er det stadigvæk. Er det lidt hårdheden, der gør, at du kommer derhenne også? Altså, du ved, du må have haft en sindssyg stadighed på det, fordi jeg må rejse hjem tusind gange før dig. Bare jeg har set den lille dokumentar, jeg så i går Altså
Speaker 2:der var jeg Der var jeg taget hjem En indre Ild Der brændte Nu ved jeg, at din podcast handler meget om musik
Speaker 1:Og jeg kan ikke andet
Speaker 2:sige Og alle De fantastiske forhold, jeg har haft Med de skønneste piger, jeg boede jo sammen med Skønneste Tonja Som er stor kogograf fra hjemme. Og jeg siger til alle, don't make me choose between music and you. Because music is gonna win. Og det var bare noget, jeg havde. That's it. Og det var stadig svært at komme ind, selvom jeg lavede CC Peniston. CC Peniston kunne lige klare den her hvide dreng, fordi det var dansk kultur.
Speaker 1:Ja.
Speaker 2:Men det var jeg ligeglad med. Jeg vil lave hiphop. Og jeg sagde til min manager Øhm Thank you, but no thank you for alt det her. Vi lavede noget ultra-natale og sådan noget der. Ja, ja. Og jeg var sådan lidt Det er
Speaker 1:ikke derfor, det er her. Det er ikke sort nok,
Speaker 2:det her. Nej. Og så siger jeg til ham på et tidspunkt, fordi det, der ændrer alt, det er en person. Og det
Speaker 1:er,
Speaker 2:at jeg siger til ham, kan du ikke lige sende de her beats til Tupac? Og din manager kigger på mig. Du er kraftedeme, at gå nok ambitiøs, ikke?
Speaker 1:Ja. Og
Speaker 2:han ud af, hvad hans manager
Speaker 1:har. Så må vi se, hvad der sker.
Speaker 2:Og jeg kører ned af Svanset Bodvej, og så ringer jeg telefonen, og så siger Randy Cohen, som vores amerikanske manager var, you won't believe this. Og jeg siger, hvad? Pac wants to rap on one of your beats. Og jeg var helt oppe og kører, og hænger telefonen på, og så kommer det lige i mig. Hvor var det, der skete i New York? Så sagde jeg til Randy, hvor er det, vi skal indspille? Ja. I Compton. Oh, okay. Prøv lige at høre, hvad Randy sagde til ham. Du bliver nødt til at sige, at jeg ved. Ja. Fordi jeg har været igennem nogle ting, og ved du hvad, jeg har forståelse for, at vi dealer med en amerikansk kultur, som er meget mere end bare musik. Det er et oprøb for ghettoen. Det
Speaker 1:er jo tusind ting, det der. Det er ikke kun musik. Det er jo simpelthen menneskerettigheder,
Speaker 2:vi har snakket om. på folk i ghettoen, så de bruger musikken til at. Der er et simpelthen råb over,
Speaker 1:hvordan det foregår. Ja, det er jo nødråb, han har sagt. I den grad. Ja.
Speaker 2:Og så siger han. Og jeg siger, jeg tager ikke dig ned, før du siger det. Så selvom det er pinligt for dig at sige det, så må du sige det. Ja. Og han ringer så. Og jeg er der en, der siger, yo, this is Pac. I know who the fuck you are, motherfucker. Og jeg tænkte bare, that's it. Jeg tager hjem nu. Så stopper fanden.
Speaker 1:Nu ringer jeg til mor igen. Nu ringer jeg til mor igen. Jeg er hjemme om
Speaker 2:12 timer. Har du den der bøf med løg klar?
Speaker 1:Den står klar i gu. Ja,
Speaker 2:nemlig. Og så sig I'm so sorry. Han sagde, who the fuck do you think put the turntables up, når du var DJ? Wow. Og jeg siger, jeg ved ikke, undskyld, jeg ved ikke, han sagde, ja, har du lavet shows med Digital Underground? Så sagde jeg, ja, det har jeg. Okay. Og du var DJ på Latifa, ikke? Og hvor mange shows lavede vi sammen? og hvor mange shows lavede vi sammen. Jeg ved ikke, hvor mange. Vi lavede masser af show. Han sagde, hvem tror du, der puttede dine pladespil op? Og for øvrigt, du er den værste til pladespil op, fordi du vil have to pladespiller på højre side, som den eneste i verden.
Speaker 1:Og
Speaker 2:det kræver, at man skal have sådan en extension Og
Speaker 1:så sagde han, jeg var roadie for Digital Underground. Get your white
Speaker 2:motherfucking ass to the hood. Og der tager vi ned og laver et nummer, der hedder Old School. Og når du får på det tidspunkt, hvor Tupac allerede er Tupac. Altså han fra starten, næsten han kommer ud med at get around osv. Han flyver op et hoppen. Hvis der er noget, du har brug for som to hvide drenge, så er det en kredibilitetsstempel.
Speaker 1:Ja, det tænker jeg, det må have givet noget af det, der gør, at der dukker noget andet
Speaker 2:op lige pludselig. Og der var aldrig nogen, der sagde noget om, at vi var
Speaker 1:hvide efter Tupac. Så det
Speaker 2:var simpelthen starten, der gjorde, at al den der challenge hver gang for at få et nord på en plade, fordi vi var hvide. Vi kunne umuligt være så gode. Det sørgede Tupac for.
Speaker 1:Det er sindssygt, når man i Danmark jo, selvfølgelig har vi også nogle ting der, men den der forståelse for, hvor voldsomt det er i USA, og specielt i New York også, og sådan nogle ting. Hvor hårdt det er med sort og hvide. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Men
Speaker 2:mindre du, if you don't know, så kan du bare se Donald Trump. Ja, ja, ja. Fordi i de fire år, han var præsident, der kom alle folk ud, som ikke turde sige, at de var racister. Men nu turde de. Og jeg kan fortælle dig til den dag i dag, den civil war, der er mellem syd og nord,
Speaker 1:som
Speaker 2:jo handler om slaver. Den er ikke mere end 200 år gammel, eller det er i 1800-tallet. Og det land her er fuldstændig stadig syd
Speaker 1:mod nord.
Speaker 2:Og der er 50 procent af det land, som lever i den verden stadigvæk. Ja, det er sindssygt. Det er virkelig, virkelig vildt. Og man kan se det jo, når der er røringer. Og især nu, i de her politiske debatter, hvor Trump jo er fremme og repræsenterer netop den side af USA.
Speaker 1:Ja Det håber vi Jeg er enig faktisk Uden at det skal blive et politisk program Velkommen til det politiske hjørne Med Peter og Carsten Vi
Speaker 2:får kæmpe succes Næsten tre liter af hverdag
Speaker 1:Carsten, jeg synes det er imponerende Og jeg synes det er imponerende Jeg kommer lidt tilbage til det der mod Du har haft et vanvittigt gåpåmod, men også et mod til at være der, hvor det skete, og sagt, det her, det er det vigtigste for mig, frem for alt muligt andet. Det har kun musikken. Der er ikke nogen kærester, der kan komme imellem. Jeg har jo gjort det modsatte. Jeg har også turn ned ad hele verden og dit eller andet, men det har hele tiden været for mig vigtigt, at min kæreste var der, og mine børn, og der fik nummer to, stoppede med at rejse faktisk for 12 år siden. Så jeg har gjort lidt det modsatte. Jeg er også godt tilfreds med mit liv,
Speaker 2:det er noget helt andet, men det er sjovt,
Speaker 1:at det
Speaker 2:er sgu ret vildt, at der er en Ja, det er altså det her. Og det er
Speaker 1:jo også derfor, at jeg endte med at finde min smukke kone.
Speaker 2:Ja. Fordi hun var sangeninde. Ja. Og hun forstod det her. Kreativitet er ikke noget, du bare kan starte med. Nej. Kreativitet er noget, der kommer til dig, når det kommer. Det vil sige, at jeg tager på arbejde, skal kl 10, og du laver møde kl 6. Det er godt nok ærgerligt, at kl halv 6... Der kom det beat.
Speaker 1:Der kom lige det, jeg havde brug for, som jeg kan bruge hele natten på. Og så kan jeg
Speaker 2:ikke komme hjem. Og hun var så forstående over for det. Og derfor, det hjalp. Det var derfor, vi var så tætte også. Fordi hun var med i en gruppe, der hedder Brownstone. Som var en stor R&B-gruppe. Og hun var selv i studiet. Og jeg skulle så
Speaker 1:Når hun sagde Du står med mad i klokken 18 Ja, eller ikke mindst
Speaker 2:klokken 3 i en mand Hvad laver du, skat?
Speaker 1:Jeg går ud fra det studie, ikke?
Speaker 2:Jeg har lige røget på bar med et par drenge Okay, okay We're just having an after party
Speaker 1:Jeg er hjemme på søndag Måske Ja Ja, den var rå
Speaker 2:Men det hjalp lidt at finde et menneske i dit liv, en kæreste, en kvinde, som forstod den her, at kreativitet, det er desværre bare noget, som ikke passer ind i 9-5. Ja, præcis. Så du kan godt få det til at fungere med en familie, men det kræver en ualmindelig forstående kvinde.
Speaker 1:Ja, det gør det. Jeg har faktisk selv en meget forstående kvinde. Vi arbejder jo sammen. Vi har jo klubben sammen. Vi gør
Speaker 2:alting sammen. Jo, jo. Og har gjort
Speaker 1:det de sidste 25, 26, 27 år. Det er da
Speaker 2:løgn. Og I er ikke
Speaker 1:trætte af hinanden endnu? Jeg er ikke trætte
Speaker 2:af hende, men jeg kan ikkeme, som du har været igennem. Ja, det er smukt. Respekt til det. Ja,
Speaker 1:jeg er godt tilfreds.
Speaker 2:Ja, det kan jeg godt forstå. Jeg er
Speaker 1:faktisk lykkelig.
Speaker 2:Tanker til hende for at dele med dig. Ja, altid.
Speaker 1:Ja, hvor du kommer igennem. Nu ved jeg ikke, om vi overhovedet vil være inde
Speaker 2:på det Det må du
Speaker 1:bestemme. Det er dig, der intervjuer.
Speaker 2:Nej, det er
Speaker 1:dig, der skal. Jeg ved bare, at det må have. Din kone dør
Speaker 2:jo. Ja, i en forfærdelig uheld hjemme i huset.
Speaker 1:Og det
Speaker 2:er jo der, hvor. Og I står med et lille barn. Han er kun 11 år på det tidspunkt. Og jeg vil sige, du ved, jeg har og havde tro på den, og ild, og så videre, men der var ikke meget ild at tro på den. Nej, nej. Men jeg bliver jo reddet af min lille Nikolaj, som jo skal op i skole næste
Speaker 1:dag,
Speaker 2:eller ikke næste dag, men næste uge, eller hvad, og han
Speaker 1:skal til
Speaker 2:skolen, og jeg kører med skole, og jeg kan stolt sige, at vi aldrig nogensinde er med til en skoledag. Vi er aldrig nogensinde med til en træning. Og den dag i dag har han faktisk sagt til mig, nu er jeg fyldt 20, at han lige har sagt til mig, at han først nu forstår, hvad jeg gjorde, for at undgå, at han oplevede den her voldsomme død. Og det gjorde jeg simpelthen ved, jeg snakkede med, så havde jeg selvfølgelig en psykolog på. Jeg var i en trauma, fordi jeg fandt hende jo. Hun var halvlevende, jeg havde ikke meget tilbage af hende, men hun var der lige. Og det var jo med blod over det hele. Det mest traumatiske, du Det kan vi udenfor. Hun faldt jo og skar sin halspuls over på et vinglas, som lander på terrassegulvet for hende. Hun tager armene op for at beskytte sig selv. Og ja, vi skal lige
Speaker 1:videre. Ja, ja, ja. Voldsomt. Meget, meget
Speaker 2:voldsomt. Men der vil jeg sige, der redder Nikolaj også mig. Ja. Fordi der oplever jeg første gang, at folk kan gå igennem noget, som er så voldsomt, at de er fuldstændig ødelagt. Og jeg tror nok, jeg var kendt før den tid, til at være lidt barsk. Og nogle af mine venner sagde, jeg er deprimeret, jeg kan ikke komme ud af sengen. Så sagde jeg, nu skal du høre en gang, du tager højre fed, og så tager du venstre fod,
Speaker 1:og så står du op. Så er du ude og sælge. Og så er du her om 20 minutter, fordi der spiller gitarren. Simpelthen.
Speaker 2:Jeg havde ingen forståelse
Speaker 1:over for det
Speaker 2:der. Og først nu forstår jeg mennesker meget mere for en eller anden, der bare står og råber, kom så, kom nu, ja.
Speaker 1:Men det er lidt sjovt, fordi er det så også første gang, hvor musikken bliver sekundært, eller hvad?
Speaker 2:Ja. Altså
Speaker 1:hvor den kommer på anden plads lige pludselig?
Speaker 2:Det er endnu værre end det.
Speaker 1:Ja.
Speaker 2:Fordi jeg mister lysten. Ja lysten. Ja. Ikke at huske. På et tidspunkt har jeg jo selvfølgelig taget fri. Jeg flytter op i et andet hus. Jeg kan slet ikke være i det hus, hvor det skete. Nej, det siger du selv. Fuldstændig forfærdeligt. Ja. Men jeg er jo godt klar over, på grund af min søn, at nu er det tid til at tage fra fingrene ud og give ham Ja. Som det altid har været med mor, som var en fantastisk mor. Præcis. Og der skal jeg jo så på arbejde også, ikke?
Speaker 1:Jo, så bliver det pludselig fra
Speaker 2:8 til 16 igen. Ja, det gjorde
Speaker 1:det jo. Du
Speaker 2:skal jo tænke på, at han skal i skole, han skal hen til klokken tre, og der er træning klokken seks, der skal han lave hjemmearbejde før at se, hvor mange assistenter, og hvor mange jeg har. Det var ikke det, der var ro for. Nej. Der er far.
Speaker 1:Ja, det
Speaker 2:er klart. Det er ikke en eller anden, du ved. Nej. Selvom vi havde nogle skønne mates, og skønne ved at have det nannies og whatever. Ja. Det var ikke nok. Nej. Men jeg kan huske, at jeg går i studiet, og folk stod jo sådan forholdsvis stor. Vi Trykker på knappen Ja Sidder foran Nu skal jeg så til at lave Det her fantastiske beat Som jeg har Fået at vide Jeg er så god til Ja Og der kommer Intet ud Og jeg har ikke lyst Jeg kan huske Jeg sidder med sådan en high Fuck this shit Ja Ingen Jeg kan ikke mærke noget endnu Nej Glæden til musik var væk. Jeg har to store passioner udover, og selvfølgelig min søn, som er nummer et. Og det er musik og vin. Ja, ja. Så nu sidder du og kigger på en vinklas. Jamen, jeg skulle også sige, at det jo bliver været tomt.
Speaker 1:Ja, det er det. Det er altid tomt over mig. Og gl
Speaker 2:glæderne var væk. Jeg kunne ikke
Speaker 1:mærke noget. Jeg kunne ikke mærke
Speaker 2:musikken, og så videre. Jeg kunne overhovedet ikke finde noget. Det var grønt, og det var frygtindgivende. Ja, ja. Fordi jeg aldrig har været igennem ikke at have musik. Jeg har altid sagt til folk, at musik er min bedste ven. Hvad er det, jeg kunne give op og fæste en DR, det gider vi ikke. Det tænker jeg.
Speaker 1:Det tænker der må være, når man er så. Du er jo
Speaker 2:så fokuseret
Speaker 1:på, at det skal være det her, ikke? Fuldstændig. Og der er ikke noget, der skal stoppe det. Så det må være voldsomt at miste lysten. Voldsomt at
Speaker 2:miste sin bedste ven musikken. Og der kunne jeg mærke, at jeg kunne hvad det ved. Nu ligger jeg der. Nu kom du ikke
Speaker 1:ud af
Speaker 2:sælgen. Det var sofaen. Jeg kunne ikke komme ud af sofaen.
Speaker 1:Den låte mig fast.
Speaker 2:Og det var det værste, den udsigte med min søn redder mig. Fordi de næste fem år hiver jeg stikket. Og jeg var så blessed og virkelig taknemmelig, at vi havde tjent så mange penge,
Speaker 1:at jeg ikke behøver at arbejde. Dog vil jeg sige, at efter fem år, at vi ikke
Speaker 2:har kun en oprækning fra. Når du kører til kistebunden der.
Speaker 1:Er du ved at være ovenpå igen? Du bor stadig i huset
Speaker 2:og kører stadig i Porschen. Det kan jo ikke blive ved det her. Og der trækker jeg mig ud og oplever lige pludselig et
Speaker 1:liv, jeg
Speaker 2:bruger de næste fem år med skoler og skoleforældre, og sliber over os med børn, og fodboldbaner, og træning, og er lige pludselig har det liv, som fuldstændig gik mig forbi, så jeg nu, og nu, hvor jeg har fået glæden tilbage, er jo taknemt nok for at se den normale verden.
Speaker 1:Ja, ja, skarple. Hvad er nogle ting, du har oplevet der, som du aldrig havde? Aldrig. Aldrig.
Speaker 2:Og så stille og roligt via min søn, og vi har jo et forhold, som er næsten ubeskriveligt, hvad vi har været igennem. Så der var lige fem år, hvor jeg for første gang, og jeg vil sige, siden jeg havde hørt Wheels for Steel, der er jeg aldrig nogensinde stoppet. Alle, der beskrev mig, der nogle gange siger, kan du huske, da vi gjorde det? Nej. Jeg kan kun huske, da jeg lavede den
Speaker 1:08'er der. Ja, ja, ja, præcis.
Speaker 2:Jeg har videre, videre, videre, videre. Ja, ja, fordi den
Speaker 1:er jo hård, fordi nu er din søn, som du lige siger, han er 20 år. Ja, han er 20. Nu gider han sgu ikke fare mere. Nej, det er det, jeg tænker nu. Ja,
Speaker 2:det er jo dejligt, at du er der stadigvæk. Men kan du ikke lige sm amerikanske kunstnere, der blandt andet hedder Maya B, som vi har signet. Hun har lige signet en stor, dejlig, hvad hedder det, forårsavtale med Warner Chappell. Og der lavede hun musik, og det var noget mærkeligt musik. Det var noget mørkt og trendy og cool og et eller andet Brixton underground med jungle beats, jeg ved ikke hvad. Og stille og roligt via ikke at skubbe mig selv for meget og virkelig bare mærke mig selv efter, og ikke at tænke på, nu skal hun være den største stjerne i verden, hun skal ud og gå ud, og der skal nogle nummer et og så videre. Hey, hvad med lige at tænke på en anden måde? Hvis du gør det, så er du simpelthen for skrøbelig. Ja, så jeg kastede mig ind i det her projekt, og som jeg siger, noget af musikken blev udsat, vi lavede en kæmpe aftale med Carpets Records, men det er godt nok noget anderledes musik, men jeg er evigt taknemmelig til hende over, at jeg fandt gløden igen, og lige pludselig, så kunne jeg også godt smage rødvin igen. Men det tog længere tid, end jeg nogensinde havde troet. Og jeg blev ved med at tænke på, som sagt,
Speaker 1:når opkaldet kom jo der,
Speaker 2:så skal det vist til at ske noget. Og ja, jeg er tilbage nu, men jeg må indrømme, det er først nu. Og hun døde i 2015,
Speaker 1:så kunne du selv se, hvor lang tid det er. Det er snart 10 år, ikke?
Speaker 2:Ja, det er ret vildt. Jeg tror, jeg gik igennem noget, hvor jeg måtte kende, at der er nogen, der aldrig kommer tilbage fra det her. Og det var den første ting, jeg skulle have kendt over for mig selv. Og den type, som jeg er, at skulle have kendt det over for mig selv,
Speaker 1:det var
Speaker 2:ikke bare en kæreste Som stod i vejen for noget
Speaker 1:musik Det var min solemæs Vi mødte
Speaker 2:hinanden i 94 Og var sammen Og har søn sammen Det var en af de ting Hvor spørgsmålet var Om du kommer igennem den her Du kan jo godt kende mig godt nok nu Til at sige, for mig skal jeg kende det over for mig selv. Det var ikke let, ikke?
Speaker 1:Nej,
Speaker 2:hvor fint. Hvordan
Speaker 1:arbejder du
Speaker 2:i dag? Er du
Speaker 1:mere 8-4 i dag, eller er det stadigvæk?
Speaker 2:Jeg
Speaker 1:sagde, at jeg må
Speaker 2:svære at få et studie nu. Er du det? Jeg har hyret nogle fantastiske nye talenter. Jeg overgiver faklen videre nu til den nye generation. Vi har en 3-4-5 producer. Fantastisk. Vi har en 4-5 kunstnere. Og jeg er stadigvæk, og så længe jeg er god til det og bedre end de her nye talenter, så er jeg stadig den, der lukker sangen og lukker musikken. Jeg er den sidste, der er ligesom okay, så skal det laves færdigt. Det er det, jeg gør. Jeg starter ikke mere. Det er ikke mig, jeg laver high-hatten mere. Nej,
Speaker 1:det er det ikke. Du sidder ikke.
Speaker 2:Nej, det er over de dage. Så jeg er så taknemmelig for alle de her fantastiske. Og så min gode ven Karlin, solsjokker Kar omkring 2010, der var han gået kold. Nu
Speaker 1:kunne han
Speaker 2:altså ikke lave den samme sang igen, for det der sker, når du er hitproducer, det er, at alle ville have den.
Speaker 1:Ja,
Speaker 2:som der var
Speaker 1:der lige sidste gang. Ja, ja.
Speaker 2:Den der, I lavede med Beyoncé, den der, I lavede med Tony Braxton, det er den, vi ville have. Og det var satme svært. Der gik jeg ført også igennem en periode, hvor jeg tænkte, gud, nu skrider han. Og han var bare, musik var ikke
Speaker 1:sjov mere,
Speaker 2:har jeg respekt for. Og vi havde som sagt, vi var finansielt gode nok til. Der tog han hans. Jeg så ham ikke i fem år. Nej. Og faktisk sjovt nok, der må jeg så sige, der frejste mig også op, og så laver vi International Love med Pitbull og Chris Brown, som faktisk er min største hit nogensinde. Det er sjovt nok. Jeg laver rum med mine fantastiske gode venner, Peter Beaker.
Speaker 1:Men da
Speaker 2:Maxie dør, der er jeg igen, fordi vi snakker om, at mennesker er forhåbentlig, hvor vigtigt det er at
Speaker 1:have et liv uden det er det også for mig jeg har ingenting uden er det rigtigt? jo jo der er slet ikke noget jeg duer sgu ikke til at være alene nej
Speaker 2:det går helt galt jeg tror ikke man skal især mænd de skal ikke være alene tror jeg
Speaker 1:nej nej vi ældre som super gamle mænd der ser fjernsyn
Speaker 2:det kan være det samme plader, som du. Den er hård, ikke? Den er godt
Speaker 1:nok god, den her.
Speaker 2:Den er
Speaker 1:godt nok også gammel. Lige nøjagtig.
Speaker 2:Men der kommer Karlin tilbage med det, da hun dør. Og jeg må sige, han tager lige han tager studiejobbet nu. Altså når vi skal ind og skrive nye sange, jeg er der på telefonen. Eller på Zoom, eller på kameraet, men jeg er helt klart, fuldstændig klar over, at jeg kommer ikke til at være den samme igen. Sådan er det. Og det er okay. Men du virker
Speaker 1:som om, du er et godt
Speaker 2:sted. Ja, et skide godt sted. Jeg har fået gang i alle mulige firmaer. Kommer lige fra at møde, som du ved, som nogen, der har en ny idé. Alle de mennesker, jeg kender, er jo blevet store. En er blandt andet Larry Jackson, som gjorde det her møde, hvor omkring, undskyld, jeg kunne ikke bringe det op med det hele, men du ved, han er nu Det er en svær her at komme til. Det er Clive Davids gamle assistent, som hentede kaffe til mig.
Speaker 1:Så jeg
Speaker 2:starter lidt sådan en konsulent virksomhed, hvor folk i Danmark, det kan være svært at nå nogle af de her store mennesker. Jeg har også utrolig mange kontakter i filmbranchen lige pludselig. Så det laver jeg også, udover at jeg laver musik. Så har jeg startet en nyt firma med Lasse Sigismund, som er Lucas Graham's manager, som er født til LA. Og vi udvikler en 3-4 kunstner sammen, så der er rigtig godt gang i butikken. Men jeg sidder altså ikke og laver 8-8'eren mere, det
Speaker 1:vil jeg sige. Nej, nej. Jeg skal
Speaker 2:nok sørge for, at den lyder godt. Du er med på sidste proces. Ja,
Speaker 1:nemlig. Hvad hedder det? Jeg har jo. Når man nu er så passioneret for musik, som både du og jeg er, så har jeg faktisk. Alle, jeg har haft med i podcasten, har jeg faktisk spurgt. De skal synge,
Speaker 2:eller
Speaker 1:hvad? Nej, det skal nok skåne
Speaker 2:dem, der lytter for os. Jeg sidder her og bliver bange for det.
Speaker 1:Nej, det skal du ikke gøre. Du skal ikke blive bange. spørg faktisk, nu har vi jo den alder, du er.
Speaker 2:56.
Speaker 1:Jeg er 57. På et tidspunkt, så skal vi jo også herfra. Nå, nu bliver du da helt. Skal der være musik til Carstens Soulshocks
Speaker 2:begravelse? Sikke en. Det kom uventet, den der. Det kunne du tro, du skal.
Speaker 1:Jeg er uanset om, hvad det
Speaker 2:skal være. Det kunne du tro, der skal. Ja. Og du er ensom, at det skal være? Det kunne du tro, jeg ved. Nå, fedt. Og en af grunden til, at jeg ved det, det var som sagt, jeg nævnte jo Rune Nikolajsen, som var i Aalborg. Og der, hvor jeg fortalte, at jeg ikke passede ind, der mødte jeg ham. Og du ved, i den alder mød en, som er liges Og da han døde, spillede vi et nummer, og det er det nummer, der også skal spilles, når jeg dør. Og det er Art of Noise, Moments in Love.
Speaker 1:Wow, wow. Meget smukt. Det er jo min yndlingsproducer, skal du bare lige vide. Trevor Horn.
Speaker 2:Ja. Jeg sidder, ved du hvad, på flyet, og jeg tager jo tilbage til ele i morgen. Ja. Jeg har læst halvdelen, sidder og læser hans bog. Trykker horn, har lige udgivet en bog. Og hvor er det skæb, vi snakker om ham. Han var min største held. Også mig. Hvor er det? Det er sgu da. Ja, ja.
Speaker 1:Vi får lige en bombe. Jeg er jo også født i Aalborg, skal du vide. Ja, det er jo det. Der
Speaker 2:er måske noget. Ikke gu. Nej, jeg ved
Speaker 1:sgu ikke engang,
Speaker 2:hvor det er. Nej, det ved jeg faktisk heller ikke.
Speaker 1:Jeg har lidt tvivl. Men hvor
Speaker 2:er det sket? Og jeg kan fortælle dig, at nu er jeg halvt inde i bogen. Og jeg kan meget anbefale at læse den. Det er en fantastisk bog. Det glæder
Speaker 1:jeg mig faktisk til. Fordi han har altid været kæmpe stor for
Speaker 2:mig. Også mig. med også. Det
Speaker 1:er det, virkelig. Karsten, det har været en kæmpe fornøjelse, og jeg er så glad for, at du gad lige at tage dig tid, inden du tog tilbage. Selvfølgelig. Tusind tak, fordi du gad være med.
Speaker 2:Tak for, at jeg var med.
Speaker 1:Tak, fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast. Musik mit drug. Jeg håber, du har din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer, kan du finde listen på Museo Lokal's Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musik og god lyd i den virkelige verden, kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.