Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#34 Dan Rachlin
En åben snak med dj & Radiovært Dan Rachlin om hans passion for musik .
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever. Uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Druk Og velkommen til Dan Ragnhild. Tak skal du have, det er dejligt at se dig.
Speaker 2:Jeg sad bare med store øjne som tekopper og hørte på din intro.
Speaker 1:Ja, men så tak for i dag Blev du bange for noget. Nej, det gør jeg ikke, dan, du er jo en af de få overlevende fra hvor?
Speaker 2:man startede med at spille.
Speaker 1:Når jeg tænker på min alder i hvert fald også. Du er 60-årig og har spillet musik lige siden du nærmest 45. Ja, sindssygt. Kan du huske hvordan det startede, hvordan du opdagede musik?
Speaker 2:Altså, min mor siger at hun spillede musik for mig mens jeg lå i hendes mave. Jeg er født i 64. Så hun mener at hun har en lille aktie i Hvorfor det er gået sådan som det er, på godt og ondt eller hvad. Men jeg kan huske de første danstopklassikere som jeg har siddet og hørt foran radioen. Så jeg kan huske Pas på den knaldrøde gummibåd, og Sofus har været der med Johnny Reimer, og så kan jeg huske de gængse børnesange som var på det der meget tidlige stadie af børnetv. Men jeg kan også godt huske at jeg som 9-årig så Elvis hjemme hos min far, da min farmor blev skilt, og der så jeg liveshowet fra Hawaii på hans sort-hvide tv.
Speaker 1:Og fra det øjeblik var mine skæbne jo ligesom besejlet, kan man sige Hvad var det, der gjorde det? Altså, var det bare optrædende?
Speaker 2:eller var det musikken?
Speaker 2:Jamen, det var hele kombi, og som 9-årig forstod jeg godt, at det der live via satellite, det var noget helt. Jeg vid ikke helt var, hvad det var, men jeg forstod godt storheden i det, tror jeg. Altså det der med at han gik ud til hele kloden på samme tid, og så var han i 73 i mere eller mindre stor form stadigvæk Udstråling, udseende var intakt, og selvfølgelig de sange og den stemme og den musikalitet greb mig på en måde. Så de allerførste gramofonplader jeg så frivilligt køber, det er Elvis-plader, og så ryger jeg så videre over i Sweet Slate, les Humphries-singers, gasoline, kim Larsen, shubidu og så videre. Men jeg plejer at sige, at det starter med Elvis, og det kommer sikkert også til at slutte med Elvis, som må bære også det ansvaret for at jeg ligesom ikke rigtig tænkte i alternativer. Og det tror jeg, når vi når lidt længere op, så tror jeg, du vil erfare, at jeg har ikke sådan. Der var aldrig nogen. Jeg skal være advokat, eller jeg skal være brandmand. Du har jo selv været en dygtig fodboldspiller, for eksempel.
Speaker 1:Ja, tak skal du have Dan. Er det MobilePay eller hvad er?
Speaker 2:det. Du har jo selv fløttet med andre genre. Ja, præcis, men det har jeg ikke.
Speaker 1:Nej, jeg vil så også sige, at det der gjorde, for jeg havde meget, meget svært ved at blive hjemme om natten. Ja, fordi du skulle ud og høre musikken og spille musikken. Ja, og spille musikken Og hele den stemming. du ved som det jeg laver i dag med Her Nat Klub, altså med øl og musik. Ja, det sociale liv Vi er begge to meget sociale mennesker Og jeg kunne ikke blive hjemme fra det. Nej, så jeg har desværre spillet flere kampe Hvor du har været, hvor jeg ikke har været helt frisk.
Speaker 2:Ja, Det kan man nok også godt kunne se. Breaking news. Ja, det tror jeg ikke, det er, Men det er Elvis som tænder ilden.
Speaker 1:Det er ret sindssygt, at det er Elvis, fordi du er kun tre år ældre end mig. Ja, og Elvis er jo for mig. Kun hvad skal man sige? historie?
Speaker 2:Næste, forrige generation. Ja, det er historie ikke. Men jeg har aldrig tænkt alder, køn, udseende ind i musik eller musikformidling. Og derfor griner jeg jo, når vores generation bliver belært med hvor ops vi skal være på at spille nok kvinder i vores radioprogram osv. Fordi vi jo voksede op, som sagt, med Sweet, der jo havde læbestift og tøj og hæle på, som jo overgik de derværende kvinder med længder, og det var bare aldrig noget issue. Det var ikke noget issue da jeg hørte Do You Really Want To Hurt Me med Culture Club første gang, at han var lidt utræer i det. Selvfølgelig bemærkede man det, men det er bare for at sige, det var altid og er altid musikken og det musikalske udtryk. Så bliver jeg også provokeret af Og nogle gange næsten skulle blive tvunget til At spille ekstra kvinder, fordi Nogle af de kunstnere Som har betydet mest for mig, ikke mindst i soul afdelingen Og i den sorte musik, det er jo kvinder.
Speaker 1:Det er jeg sgu ret enig i. Jeg hører også musikken, ikke hvem det er Eller hvad det er, eller hvem det er eller hvad det er, eller hvem man er, eller noget som helst. Det har altid været musikken for mig også, så det kan jeg nemt følge dig i.
Speaker 2:Så jeg ved ikke, hvorfor vi får de der anklager om det er fordi vi ikke råber højt nok om hvordan virkeligheden er for os eller hvad det er, der ligesom glider over og bliver til, at vi er.
Speaker 1:Er det ikke fordi der er så få, der er så passionerede som både du og jeg? Så mange findes der jo ikke, der går så højt om musik. Musik er noget man bruger bare på mange andre måder, end du og jeg gør, men det er jo hele vores liv.
Speaker 2:Ja, musikformidling ikke, Fordi det er ligesom essensen af det. Fordi som jeg lavede, som Jeg gik til gitarlærer hos herre Fangl, 5. Klasse på Lille Erløse Skole, og selvom han jo faktisk tjente penge på, at jeg kom og sad med min guitar, så bad han mig efter ganske kort tid om at lade være at komme. Ja, skal man måde få grunden for det? Jamen, jeg havde ikke talent til at få det overhovedet, og det gad han simpelthen ikke hører på.
Speaker 2:Så det er også bare for at sige, at jeg kan heller ikke nogen store sanger. Så det var jo lige så meget også en navigerende navigation i, at finde ud af, hvor jeg ligesom kunne finde plads. Og så bliver det jo til det, som også er det vi har sammen os to, altså musikformidling over en bred kamp, fordi musikformidling finder sted, når vi står og DJ'er den Til den fedeste fest lørdag nat. Men musikformidling er jo også, at lægge et link op på et socialt medie Med en video. Man synes, folk lige skal se og høre. Det er for mit vedkommende vedvarende radioarbejde, og så videre, og så videre. Så det er jo den der Ild, for at det nummer den her kunstner, det skal andre også høre. Ja, ja.
Speaker 1:Men det kan jeg sgu nemlig genkende til. Ja, for det er jo sådan, det er. Ja, det er jo sådan. Man har det. Man vil så gerne. Det vil jeg i hvert fald gerne. Jeg vil gerne finde noget hele tiden, og jeg vil gerne formidle det Ja Dele ud af kærligheden og passionen. Jo, fordi jeg synes det er så godt, og så kan jeg ikke forstå. folk indenfor i hørerne, Det er jo det, der er så. Det er jo ret forfærdeligt en gang imellem, jo, og folk er pisseliggade et eller andet sted.
Speaker 2:Det kan jeg sgu godt have, det som alt, mads. Ja, men jeg synes selvfølgelig, jeg hører altid Phil Collins, eller hvad folk siger du ved. Men når man lige graver et spadestik dybere, så finder du også hos de fleste om jeg så må sige almindelige musikbrugere, når du lige prikker til dem, den sang, som de fandt deres elskede, til den sang, der blev spillet til deres mors begravelse.
Speaker 1:Altså du ved, ja, men det ved jeg godt, alle har. Det er jo det, der er så smukt ved musik, synes jeg, det betyder noget for alle et eller andet sted, jo, i en eller anden form. Ja, så er vi så nogen der, der er fuldstændig tippet over.
Speaker 2:Der har tabt alt det her Ja fuldstænd gøre op med vores store forstadsvilla og min stadig rimelig store vinylsamling og cd-samling og samling af alting, som jeg ikke vil have med videre i livet. Der oplever jeg jo altså, der dukker jo min. Altså. Jeg har ikke skilt mig af med nogen af mine singleplader eksempelvis. Det vil sige, der står jo, det ved jeg ikke, der står nok 25 kasser med halvvodde singler overalt. Og så oplever jeg jo. Hver gang jeg tager en op Sharon Brown, i Specialize in Love, så dukker der jo 600 minder op om tiden, hvornår jeg spillede den kunstneren osv. Og så føler jeg jo, at den enkelte single er som et barn.
Speaker 2:Det kan jeg overhovedet ikke genkende, men det kodt kommer jeg også til at tage under en eller anden form.
Speaker 1:Det er du klar til? Ja, på grund af at det ligger digitalt eller hvad, eller for at gøre op med at det var den del af livet, eller hvad.
Speaker 2:Der er flere forskellige forklaringer. Jeg vil ikke omgives af støvede samlinger i den næste del. Jeg vil lige vil sige den sidste del Godt, nok er jeg en trist, men alligevel.
Speaker 2:Men jeg vil ikke omgives af støvede samlinger af tøj og kunst og alt muligt, som jeg på en måde har en relation til, og på en måde er jeg videre i systemet Og derfor så kommer der til at ske, og det bliver en meget, meget svær. Der bliver en håndplukkesituation med just can get enough på original mute tryk, som jeg ikke kan skille mig af med. Men hvad jeg skal med den derfra er måske sådan lidt mere tåget. Den skal stå i en kasse, ligesom den gør, nu ikke. Ja, det skal den jo, peter, fordi når vi kommer til det der med hvad format ting er på, så er jeg ligeglad. Altså, for mig er det tilgængeligheden af musik.
Speaker 1:Nej, det er det også for mig. Jeg ved godt, jeg er totalt vinylfreak og sådan nogle ting, og jeg diskutereder at sætte plader på, og jeg kan godt lide den måde at spille på.
Speaker 2:Ja, og det forstår jeg også godt, og jeg studerer dig jo også og din ligesindede. Når I står og drøber fra næsen ned på jeres vinyl selv og har ikke været der i mange år og når jeg DJ'er den, hvad jeg jo gør enormt meget stadigvæk, så er det på USB-stik, og jeg forstår godt den manglende charme og historik i den del, men der er. Jeg bevæget mig ind i noget hvor jeg står med, du ved, 250 mennesker, hvor mit primære fokus er, at så mange som muligt skal have nogle fede timer nu Fu skal have nogle fede timer nu, fuldstændig uagtet, hvad jeg måtte stå med, at vi nylig ser det USB-stik. Og når vi kommer til den dagligdags brugen, så fungerer Spotify og andre streaming-tjenester fint for mig, fordi, som sagt, der skete ikke noget.
Speaker 2:Okay, godt, Nej, så er det et spørgsmål om at kunne spille den sang, få den stemning hurtigst muligt, som jeg ønsker.
Speaker 1:Ja, præcis, det kan jeg godt, det kan jeg nemt følge, og så er det jo DJ'ens vigtigste. Det er jo at fokusere på, at du spiller det, som folk rent faktisk vil høre. Så er det godt, at du spiller noget, de ikke vidste, de ville høre. Men det er jo at underholde et eller andet sted, og der ved jeg da godt selv, der kan jeg godt have nogle tendenser til at indimellem så drejer det sig også lidt om mig. Altså forstår du Ja, men det er klart Musikken, det vil jeg da gerne indrømme.
Speaker 2:Ja, altså, selvom vores verden er forskellig, fordi jeg er jo mere en. jeg ved ikke om jeg er en røvballedj, men jeg er jo en dj der spiller til store firmafester, arrangementer, hvor jeg skal ligge et bredt snit. Men jeg kan da også godt have seancer som dj den dag i dag hvor jeg bliver stedig og, for eksempel, står og kigger ud på nogen og tænker, jeg ved godt at hvis jeg spiller Can't Stop the Feeling med Justin Timberlake lige nu, så danser I alle sammen. Men det fortjener I ikke, for I har ikke bevist jeres danserengagement højt nok til at I fortjener den lige nu. Så jeg kan godt. Og du ved, en af de der ting som jeg hader den dag i dag, det er Danne. har du en fast playlist? Nej, det har jeg da, for fuck's sake, aldrig nogensinde.
Speaker 2:Fordi vores opgave som DJ's er at komme ind, fornemme stemningen, kigge rundt på aldersfordeling, kønsfordeling, interessefordeling og så gå i gang med at spille noget som de fleste flertallet som sagt, i gang med at spille noget som de fleste flertallet som sagt kommer til at have det godt med, og så, netop som du selv er inde på, så skal der lige prikkes en sang eller to ind, hvor det var sådan lidt, hvor man kan se på dem. Wow, hvad er det? Den har jeg aldrig hørt før. Nej, hvor er den fed agtig?
Speaker 1:Ja, præcis, Det er jeg helt inde i Dan. Hvordan kommer Det?
Speaker 2:starter tidligt. Jo, jeg havde jo ret hurtigt den største pladesamling i skoven, så jeg havde jo allerede fra 3. Og 4. Og 5. Klasse den pladesamling, som var den vi brugte til skolefesterne, og da jeg ikke ellers fik så forfærdeligt meget opmærksomhed for piger, som jo altid har været min hobby nummer to, så var det jo Ain't rocket science, det er et godt udstillingssted ikke.
Speaker 2:Jo, det var det, og jeg har fortalt anekdoten før. Jeg kan gøre den på 30 sekunder. Vi har en discofest på Lille Værløs Skole. Da jeg går i syvende klasse, jeg er 13 år Og kendt fra tv-ringen, har sat Hvad jeg får lov til at se Som den første mixerpult nogensinde i hele mit liv. Der er en disco-kugle, der er blinkende lys på ham, han spiller Daddy Cool med Boney M, og alle piger fra 6.
Speaker 2:Til 10. Klasse på Lille Værløse Skole står og kigger på ham, og Dan tænker det der, det skal jeg, og det er der kaldet, kommer Hvor der ikke er, når man sidder i erhvervspraktik. Og vil du dit, og vil du datter, og vil du? Nej, jeg vil ikke noget som helst andet. Og så den korte historie er, at et par år efter starter jeg på Bjørgrød Statsskole, hvor jeg skal gå i gymnasiet, og der står Sky High Disco og spiller til festerne. Og så går jeg op til de tre første fester, til Thomas og Jørgen Bo, som havde diskoteket, og så var jeg så provokerende, at jeg spurgte på nogle numre, som jeg med sikkerhed vidste de ikke havde, fordi du ved jo selv hvordan Soul og Funk og Urban var svært tilgængeligt.
Speaker 1:Det må man sige. Det blev ikke udgivet.
Speaker 2:Så jeg gik op og spurgte på du ved Luther Vandross eller et eller andet. Så på tredje festen. Så sagde Thomas helt opgivende, hvis der er så meget pis med dig i dag, så kan du selv komme og spille. Ja tak.
Speaker 1:Jeg har faktisk lige sjovt nok taget mine plader med.
Speaker 2:De har stå Ja og så startede det.
Speaker 1:Wow, så det er mobildiskoteket, eller hvad er det?
Speaker 2:Ja, i de næste succesfulde fem år byfester og gymnasiefester og skønhedskonkurrencer, og så langt. så er jeg med til at starte Voice der i juni 1984. Der krydser det lidt med, at jeg stadigvæk spiller med Thomas i Sky High Disco. Og så det første jeg ligesom bruger nogle af de lidt flere penge jeg får fra jobsene. det er jo, at jeg bruger dem på at få nogen til at tage anlægget pille, anlægget ned og køre hjem i Thomas' fucking forældres kælder. Ja, For det var jo svært med en ung dame.
Speaker 1:Åh, ja, det var svært at få lukket ned, hvis man havde tre timers nedpakning også.
Speaker 2:Ja, Så de skulle jo være mere end interesserede, hvis det var. Så det første jeg køber mig til det er at få slæbt anlæg og fikset, og så eksploderer voice jo sådan set allerede i startfasen. så selvom jeg egentlig er en lojal type og hyggede mig med Thomas, så løb det ud i sandhed.
Speaker 1:Ja, det kan jeg godt forstå. Det er sjovt, du siger det der med, at du tog de der ting, som ikke rigtig blev udgivet og var ligesom dem. Du var efter dem med Og ret mig lige, hvis det er forkert, Men meget kommercielt I mine øjne eller ører. Og også de, der er med til at bryde Hvad skal man sige P3's og DR's monopol i det hele taget Og den kunstriske del af musikken, det er jo jer, der er med til for alvor At lave Hvad fanden kalder man den, den kommercielle musik For alvor kommer på radioen.
Speaker 2:Ja altså, jeg synes jo du har ret, og så har du alligevel ikke ret. Altså, jeg synes der er tre græne i det her. Den ene del er, at ja Voice spiller gængse hits. Vi taler om en sommer hvor Purple Rain soundtracket bliver udgivet, hvor Like A Virgin-albumet bliver udgivet.
Speaker 1:Nu er vi selvfølgelig i en tid også, hvor popmusikken er Born In The USA-album.
Speaker 2:Han vælter singler ud Duran, duran, frankie Goes To Du ved Nick Kershaw. Men jeg synes, og den har jeg været nødt til at insistere vi har lige haft det, der 40-årsjubilæum med Voice. Jeg er nødt til at insistere på at, det gjorde vi. Men vi løftede også den sorte musik. Vi løftede funken og discoen og R&B'en og ikke mindst den spirende hiphop og rap. Så jo, vi var kommersielle og poppet, men vi løftede eddermame også genre og kunstnere, som Danmarks Radio og P3 ikke ville røre det med en iltang.
Speaker 1:Ja, jamen, det var faktisk ikke negativt. Nej, nej, det var ikke negativt.
Speaker 2:men det er det jeg siger. der er to strange. Ja, og så lige bare den tredje og sidste strang jamen, den store forskel på min generation i forhold til at være radiovært og så dem der kom før mig, inklusiv min mentor og gode ven Jørgen De Mylus, det er, at vi ikke havde den samme respekt for at sætte os ved mikrofonen. Altså, vi var loose, og det var vi nødt til at være, fordi nogle gange så kom den afløser man skulle have på Voice inde i Valkendorfskade, så jeg endte med at sidde og lave radio i seks timer, måske lidt halvtral til sidst. Så hele det der andægtighed over for mediet, den havde vi ikke, og det hører også med til den historie.
Speaker 1:Jamen, det er vel også en del af vores generation, er det ikke det?
Speaker 2:Jo, det er det Sådan på alle planer. Jo, det er det.
Speaker 2:Vi er jo de første, der gør op med at det der gamle for yngre end mig men jeg plejer at sige til både mine børn og deres venner og andre der gider at høre på mig, at jeg er den første generation som ikke gik i realskole, altså jeg gik videre til 9. Og 10. Klasse. Jeg er den første generation hvor der var fritidshjem og børnehave og alt hvad den kan trække af sociale sikkerhedsnet osv. Og det er derfor at nogen som os, selvom vi både er forældre og nogen af os er blevet bedsteforældre, har så svært ved at forstå forskellen på os og de yngre generationer, fordi vores forældres generationer det var jo fandme anden verdenskrig og is så tykt som du kunne gå til fandme til Sverige.
Speaker 1:Og så vil også de første ikke blive voksne, er vi ikke det?
Speaker 2:Jo, det er i hvert fald en som jeg bliver skudt i skoene og som man jo kæmper med på en eller anden underlig, altså de der regelsæt, når man er 40, så skal man fandme have en pipe og en tweet jakke, og du ved, og du og jeg og heldigvis mange omkring os ligesindede nægter jo den præmis ikke.
Speaker 1:Jo, jeg nægter den ikke på den måde, men det er sjovt, fordi jeg har den bare ikke. Og den anden dag kan jeg huske, vi snakkede om det derhjemme, hvor jeg tænkte nu må de kraftedeme op med det krig og alt det der. Det kan sgu da ikke passe, der må da være en inde, iænker jeg. Det er jo dig.
Speaker 2:Ja, ja, det er det.
Speaker 1:Det er jo dig, der er den voksne nu. Det er jo dig, der skal gøre noget. Ja, Hvad fanden skal jeg gøre?
Speaker 2:Jeg er jo vant til at Altså jeg skal nok tage vare for mig, og min familie og alle de der tingene, og være arbejdsgiver, det er ikke det.
Speaker 1:Men jeg har aldrig tænkt mig som voksen. Altså, du ved, jeg har altid, hvis der er et eller andet, så ringer jeg sgu da stadig til min mor, ja, og siger ved du, hvad der er sket, mor?
Speaker 2:Ja, hvad gør jeg? Ja, men jeg har jo syvende i 13 Både min 88-årige far og min 85-årige mor I fuldstændig, næsten frisk tilstande, ja jeg godt. Jeg tror, at svaret på det er, at i hvert fald for mit vedkommende, at det ved folk jo godt, at jeg kan jo ikke holde kæft, heller ikke politiske, samfundsmæssige ytringer. Jeg tror sådan set, at svaret er, at forskellen må så ligge i, at man sørger for ens børn og dem man har omkring sig, nærmeste venner og og familie, prøver man at præge til at være bare nogenlunde anstændige mennesker.
Speaker 1:Det er jeg helt enig i? Det er slet ikke det, men jeg synes bare, at den der voksende del er. Så sjov, det der med. Jeg betrækter ikke mig selv som voksen.
Speaker 2:Jeg kan godt se, at jeg har 57 år, men jeg er sgu da lige så fjollet som jeg altid har været. Ja, men den skal du, altså den del, der handler om humoren, og slå håret ud, som er et dårligt udtryk for os to Jo og.
Speaker 1:Mest for mig. Du har da stadigvæk lidt, Men Men.
Speaker 2:Nej, den skal vi aldrig nogensinde slippe.
Speaker 1:Det kommer jeg heller ikke til, for det kan jeg ikke. Det er jo. Og det jeg tænker med det er det der med. Er det fordi, at vores arbejde blev en livsstil i stedet for Som med musikken, altså som radio og DJ? Det er en del af det, det er jo vores livsstil.
Speaker 2:Det er en del af det, og derfor var det jo også for mig svært, da jeg som 30-årig på forsiden af seriør, for at vide, at jeg og færdig og så kommer 50 og sådan noget, og så på et eller andet tidspunkt for cirka 10-15 år siden. Så er det, at jeg lægger det fremme og siger fuck, nu, det der med hvor man skal være og hvad man skal være på grund af et eller andet aldersrelateret, og så er det hele op for grabs. Men du kender jo også godt til, tænker jeg, og specielt dig, at du er næsten nærmest mere i nattelivet end jeg er, men jeg er også stadigvæk forholdsvis aktiv. Du kender godt til den der med hvad er god stil i forhold til at hænge ud med sine unger og ungernes venner og hvornår er der nogle gange, hvor i hvert fald jeg må sige ah, jeg trækker lige stikket nu ikke.
Speaker 1:Altså finde den der balance.
Speaker 2:Også i forhold til forældre-børnesituation, fordi vores unger har det jo mindst, ligesom du og jeg har det nu, hvor vi sidder og siger, at vi ringer til vores mor, hvis der er et eller andet. Men et eller andet, men de skal jo også ligesom have en anden form for, de skal også have en voksen de kan kultere En bastion.
Speaker 2:Og den balance synes jeg er svært en dag i dag Altså, min ældste søn, Kasper, er 33, og jeg elsker jo at være i byen og i aktivitet sammen med ham og hans vilde venner. Men så kan man så godt lige nogle gange lige pludselig, når en af deres veninder står og er ved at tage tøjet af op på bordet inde på Luzo, tænke, nu kan det måske godt være.
Speaker 1:Nu stikker jeg. Så det er sådan. Ja, det er jeg helt enig i. Det er jo en balance, og det er jo heller ikke det hele man gider at være med til. Nej, nej, nej. Men jeg elsker da at være i selskab med de der unge mennesker, jamen, den der, det vil jeg da tit hellere end Jamen, helt sikkert, jeg vil også gerne være sammen med nogen på min egen alder. Det er ikke det, men Jeg kan sgu godt lide den energi.
Speaker 2:Jamen, den har jeg, den slubrer jeg i mig I arbejdssamhæng, professionel samammenhæng også. Har masser af skønne jævnaldrende, mega aktive venner, men heldigvis også en del som er i 30'erne og 40'erne og i 50'erne, fordi det er fedt at høre om deres take på livet og de ting de bikser med jo, der er to ting i det som er sjovt for mig.
Speaker 1:Det er det der med at man tænker hold da kæft, hvor er det naivt. På mange måder, det kan jeg faktisk rigtig godt lide, fordi det er jo noget af det. Jeg hader den dag man mister sin naivitet, ja, det er rigtigt. Og hvor man tænker okay, det er ligesom dengang. Jeg opdagede, da hiphoppen kom, nu foregår der et eller andet her punk eller hvad fanden det må være. Så jeg synes, der er to ting i det, der med at noget af det tænker, man hold nu kæft, i skal jo bare vide. Og så den anden wow, i ved også noget helt andet.
Speaker 2:Ja, men det er, handler den om, at nogle enkelte få gange. Så har jeg det sådan lidt okay. Så er det heller ikke værre at blive ældre, fordi altså breaking news til dem, der måtte være yngre, der sidder og hører det her. Altså, tingene kører også lidt i ring, og noget som bliver præsenteret som du ved en eller en film eller et eller andet, der kan man altså godt nogle gange, når man er 60, tænke ah, der kan man godt trække en reference på det. Ja, ja, ja, og det kan også være smukt, men det kan også være sådan lidt.
Speaker 1:Ah ja, jamen, det er rigtigt. Men det er jo, jeg har heller ikke en bøvl med at blive gammel, eller æ lige glad.
Speaker 1:Nej, helt sikkert 84, hvor jeg går for alvor i krig, og det bliver kæmpe, kæmpe stort. Det får en stor betydning for dig, tænker jeg, fordi du bliver for alvor, kommer for alvor frem i rampelyset, Hvilket bringer dig videre både som DJ, men også som tv-vært. Pludselig Ja, Og det blev jo sådan det helt store. Men der er vi selvfølgelig nogle år længere fremme, der er vi oppe i 90'erne og lærer mad i. Men jeg tænker, at hele den der eller er, det mig, der husker forkert?
Speaker 2:Nej, altså, man kan sige, jo allerede året efter Claus Rieskær Pedersen, og som er en lokal tv-station, hvor jeg så laver musik-videoprogrammer i den allersbede start med Lotte Larsen, og vi var ikke verdens bedste match på en skærm i hvert fald. Så jeg fik hurtigt lov til at lave mine egne ting, og det har så også kendetegnet både den der slut-80'er-periode og så start-90'er osv, at jeg kommer til på tv-siden og også når radioen vokser og da alting bliver større, at arbejde sammen med mennesker. Men jeg tror nok, det er fair at sige, at til den dag i dag fungerer jeg sådan set bedst ved at bare sidde og fedte med mine egne ting.
Speaker 1:Hvad skal det betyde Altså, fremfor at have en makker i noget Jamen.
Speaker 2:Historien har jo vist, at jeg har haft Dan Dan Philip Lundskov Der er jeg slet ikke tur at gå hen endnu Og jeg har haft Joachim Hedig, og jeg har jo haft nogle makker løbende i nogle år, nogle run i min karriere.
Speaker 2:Men det skal forstås på den måde, at min primære arbejdsaktivitet den ligger altid med, at jeg selv får en idé, får en tråd et eller andet, og så følger det op derfra. Jeg fik jo i hvert fald år, hvor jeg fik ry af måske ikke at være den nemmeste at arbejde sammen med, hvor der er sådan to ting i det, fordi der er sådan en eller anden ting der handler om, at den rekligen er så arrogant, den har jeg svært ved at forstå, fordi jeg synes jo faktisk, at jeg er i stand til at kommunikere med alle mennesker. Men den del altså, hvor man sådan bliver løftet op og bliver genkendt alle steder og folk begynder at forholde sig til en på alle mulige parametre, men måske nok i endnu vigtigere grad, at jeg kræver bare meget af mig selv i forhold til de ting jeg laver, Men ellers var du ikke nået hertil.
Speaker 2:Jo, nej, det var jeg ikke, men der var år, hvor der var for meget, og der var for mange ting, og der var for meget distraktion, således, at for eksempel den del, der handler om min DJ-virksomhed, blev sådan lidt venstrehåndsarbejde Nu er jeg jo i øvrigt venstrehånd, men anyway. Så det var en forsikring?
Speaker 2:Nej, men du forstår hvor der var for mange jobs hvor jeg var for ligeglade eller jeg var for dit Og så for det ved jeg ikke hvad, 15-20 år siden. Så vender jeg tilbage til kernen i hvad jeg synes jeg kan, hvor jeg siger til mig selv det kan godt være jeg bliver fyret for en radio eller to og jeg ikke er god nok til tv i den her periode eller et eller andet. Men jeg ved, jeg er en fucking god DJ og jeg ved jeg kan sætte ild til alle slags fester og det skal jeg tage alvorligt igen.
Speaker 1:Ja, men du laver jo radio hele tiden alligevel også.
Speaker 2:Det gjorde jeg, peter, med enkelte afbræk, fordi jeg møder jo en fyr, der har startet noget der hedder UB i 99. Ja, henrik Sørensen og hans kollega Martin Thorborg. Ja, henrik Sørensen og hans kollega Martin Thorborg, ja, og der smider jeg jo faktisk radioen I nogle sæsoner, fordi Jeg synes det er så skidespændende, jeg synes energien på UB er så vild, som den er, og jeg havde jo den der fornemmelse af, at det der internet, ja, det kunne, det kunne et eller andet.
Speaker 2:Og medien ligesom smeltede sammen og muligheden for information og muligheden for at formidle og sådan noget var der. Men jo, jeg har haft radio med i bagagen i næsten hele forløbet.
Speaker 1:Det har jeg, og så er det jo naturligt, at man er ude og inde en gang imellem. Ja ja, sådan fungerer det jo hele livet. Ja, ja, og der er jo perioder hvor man laver ting, som Nogle gange er de der radioer og i det hele taget det man laver så kommer der en ny chef som synes, det skal være nogen der er yngre eller nogen, der er mere blåhård eller hvad fanden? Den rammer man jo altid ind i, ligegyldigt hvor god man er. Men Men, det er rigtigt.
Speaker 2:Jeg synes altså det jeg skal ikke sidde her og græde snart. Jeg synes det var voldsomt som 30-årig at blive erklæret færdig på TV2. Jeg synes det var hårdt at en Palle Strøm og en Kjeld Reinicke gjorde alt for at fjerne en personage som mig, sådan så stand-upperne, første generationen kunne komme på banen. Men jo, det er mange år siden nu, og du har jo selvfølgelig fuldstændig ret i at det er ligesom livets gang at nogle nye, unge, friske jo vil gøre alt for at nu skal det være deres.
Speaker 1:Ja, og så kommer der en, som lige er inde i det der system. Altså, nu er alle stand-up'erne jo smidt ud af TV2's zulo. Ja, Og nu hedder det Echo. nu er det. Jeg ved sgu ikke, hvad det er om det er influencers eller hvad fanden det er der.
Speaker 1:Jeg tror da det er en naturlig del, og det er da det samme. Jeg bliver da heller ikke booket, selvom jeg vil kunne spille røven ud af bukserne til alt muligt. Men det er da også et spørgsmål, om jeg gider. Forstår du hvad jeg mener? Jeg har spillet til en TV2-fest for nogle år siden. Jeg kunne da godt bruge pengene. Det er da ikke det. Jeg kan nok godt undvære den. Forstår du hvad jeg mener? Det er mere den. Jeg tænker, det er jo også det, der har været med til at udvikle dig, tror jeg, og udvikle os alle sammen.
Speaker 2:Ja, helt sikkert.
Speaker 1:Nu er du ikke på Voice mere end om. Nu er du sgu på DR, eller nu er du sgu på TV2.
Speaker 2:Altså, du ved, det skal helst ikke være selvmedlidende, men jeg plejer nu at sige, peter, at det ville have været nemmere for mig hvis jeg havde været håndboldspiller, for så havde der været 11 potentielle hold i Danmark som arbejdsgiver.
Speaker 1:Men så har du altså også været færdig som 30-årig.
Speaker 2:Ja, det er rigtigt, men det er rigtigt, at der er fremdrifts og der er nysgerrighed og der er energi og der er fandene i voldsked, i ikke at blive for sikker i sadlen på en eller anden platform eller et eller andet medie. Og det tager jeg også med mig, at jeg har fået sindssygt mange spændende oplevelser, spændende dygtige kollegaer. Hvis vi tager mine perioder på Danmarks Radio, så er jeg jo det er jo ikke nogen hemmelighed jeg er jo ikke sådan en helt stor fan af mellemled gruppen og ledere i alle afarter, men til gengæld har jeg jo mødt så sindssygt mange dygtige mennesker, alt fra producer til klipper, til dit og dat og dud som Som har lært mig et eller andet hen ad vejen.
Speaker 1:Så jo jo, det er sundt for os. Det tror jeg også, fordi Du har jo haft en vilje til at ville noget mere. Så også bagefter Eller fundet på noget nyt, for du er jo altid kommet til noget nyt. Det er jo derfor du stadigvæk den dag i dag spiller Og den dag i dag stadigvæk laver radio. Så jeg ser det jo ikke altid som noget dårligt, at man bliver stemt ud. Nej, nej, nej.
Speaker 2:Men mit liv var meget turbulent i samme periode, hvor jeg ligesom bliver dømt ude og borte og Yesterday's News og alt muligt. Så det var måske også ligesom, at det hele skete på én gang, som virker voldsomt. Og så er jeg også nødt til at sige at du ved, peter, jeg sidder altså i et sand jakkesæt og interviewer Peter Sobel i den bedste sendetid i mit eget talkshow som 30-årig ikke.
Speaker 2:Jo Og kan godt her, 30 år efter, tænke, det kunne jeg sgu nok lige have gjort en smule strammere og måske en smule mere med tyngde i dag end dengang. Men det kan man sgu altid, når man kigger tilbage. Ja, ja, ja, ellers havde du ikke lavet det næste.
Speaker 1:Nej, nej, men det er rigtigt. Min første plade kan jeg godt høre. Der er et lille tromslag og noget, der ikke lyder så godt.
Speaker 2:Ja, men jeg har også forlidet mig med det og jeg kæmper med at bære nag til nogle helt specifikke personer. Det arbejder jeg med hver evig eneste dag i hele mit liv, og jeg er glad for at kunne sige at rækken køen af folk bliver mindre og mindre, fordi jeg bliver rundere og jeg bliver mere tilgivende.
Speaker 2:Jeg tror det er jo fordi de er bedre at dø, fordi de bliver ældre Det gør de jo selvfølgelig også nogle af dem, men det er jo også noget med tilbage til den der med at der stod nogen lige bag mig, hvad enten de var stand-upper eller DJ's, og sådan er det.
Speaker 1:Altså, sådan fungerer det. Det er der sgu også, når du spiller i dag, dan. Ja, så er der også nogen, der heller vil til fad.
Speaker 2:Ja, ja, ja, og nu er det sgu nok.
Speaker 1:Sådan tror jeg bare, det er.
Speaker 2:Ja, men helt sikkert, kan han ikke snart holde sin kæft?
Speaker 1:Ja, Men du har jo blandet dig i alt, og du blander dig stadigvæk i alt, og i musik har du sgu også været artist pludselig. Ja, det er godt med dig, som du siger med Dan, og Philip, ja, det er godt.
Speaker 2:Nå, jo, det er rigtigt. Kan vi vende den bare lige kort? Nå, men det var jo bare et stunt for at få nogle flere jobs i kassen og for at kunne lege lidt ekstra pop, som jeg plejer at sige. Det er jo ikke, fordi vi lige fremmer Nick og JV.
Speaker 1:Dagtidens.
Speaker 2:Ja, i meget lille, og så plejer jeg. Jeg smiler, mens jeg siger det her, fordi selvfølgelig var det da skægt, mens det var. Men Peter, det havde jo været federe, hvis mig og Philip havde lavet Barbie-girls, så der væltede penge ind.
Speaker 2:Det kan der være helt enige i, fordi jeg bliver konfronteret med Dan Philip hver uge lige siden 88, uden at jeg har tjent en bøjet femme og sådan. Men det var pisse sjovt. Hvis vi endelig skal ned ad den vej, så synes jeg faktisk, at da vi stod som executive producers, da vi relancerede Ben Fabricius Bjerre i 2003-2004 med jukebox og det projekt, så synes jeg det smagte lidt mere af hvad det måske kunne være blevet til i forhold til at være sådan en, der sidder og har en producerrolle og kan høre hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer og så videre, og så videre.
Speaker 1:Men skæbnen har bare bragt mig i nogle andre retninger, kan man sige med henad, for lige at snakke både kort om musikken og om der kunne have været noget mere i det, fordi du netop blander dig med Bent i det store hit, der blev jukebox dengang Om At dit øre, om det kunne være blevet brugt til lidt mere musik.
Speaker 2:Jamen, det tror jeg i al beskedenhed. Men Philip er jo i samme periode højt på strå på Universal Pladeselskabet, hvor han har forskellige fine jobtitler, og jeg synes Philip har et endnu bedre hitører end jeg har. Så jeg synes det var fint, at han ligesom gik den vej. Og der har jeg allerede på det tidspunkt Peter har jeg allerede hardcore besluttet mig for, at, okay, nu var der et par år på UB, hvor jeg fløttede med internetet i alle dens afarter, men der havde jeg jo allerede hardcore sagt til mig selv, at jeg er en on-air personality. Det er mig, der sidder bag mikrofonen. Jeg kan også gerne stå bag et kamera og lave noget tv, hvis det er det, det er det her jeg vil. Og det har ikke altid været vel modtaget i Danmark, fordi mange af mine kollegaer fra dengang blev redaktører eller redaktionschefer eller gik ud i andre græne af erhvervslivet osv. Men jeg var sådan og er til stadighed sådan. Du ved den dumste af det. Jeg er en air personality.
Speaker 1:Det synes jeg er meget sjovt, fordi jeg står jo stadigvæk også i. Jeg står tit og tænker på de der mennesker, som man har omgået, som man er vokset op med og man har lavet det samme med er sikkert nogle jobs.
Speaker 1:Nogle af dem har fået, ja, hvor jeg tænker altså, det kunne jeg sgu da gøre tusind gange bedre det der Ja, og det tænker jeg lidt den samme situation du sidder i her og sidder og siger, De kunne måske ikke mere end dig, tænker man Sådan har jeg i hvert fald, når jeg selv personligt tænker det, Og jo ældre man bliver, så går det op for en det var det helt rigtige jeg skulle aldrig derhen. Jeg skulle aldrig derhen.
Speaker 2:Det synes jeg at, Fordi, musikken og formidlingen er sgu den, der er den vigtigste, og det tænker jeg Blandt andet med, at jeg kun var i starten af 40'erne, hvor jeg fandt ud af, at der skal også være tid til at gå med hundene hen over golfbanen. Og de sidste par år, hvis man følger mig, så ved man også godt, at der skal være tid til at spise frokost, og gerne en tredje Hver dag, så fire gange om ugen. Så der er også noget med hensyn adskillige gange til at gå ind i politik af forskellige politikere og partier, og det forstår jeg også godt, og det tror jeg også jeg ville være god til. Men, peter, jeg ville ikke være særlig god til at skulle sidde og læse et 123-siders budgetforlig Eller være der.
Speaker 2:Hver dag tænker jeg Så det er også bare for at svare med at jeg, man er jo nok der, hvor jeg skal være og hvor tilværelsen, som den er lige nu, jo er, hvis jeg skal være helt ærlig, sådan omkring tre timers effektivt arbejde på hverdag. Og så er der weekender, ligesom med dig selv, hvor man jo ikke skåner sig selv. Det gør jeg ikke, og det t helt hen til tirsdag og onsdag, før man er sådan Kommet ud af at være fuldstændig tæret, både fysisk og psykisk. Så jo, jo, jeg ser på det. Men jeg ser jo også på det med benovelser Og respekt for dem, som enten bliver direktør på en tv-station eller på et pladeselskab eller bliver udviklere og laver fede koncepter og programmer osv. Og så ved jeg godt, at der som regel så finder man den plads, som nu engang er beregnet på en. Tror du ikke? du har gjort det?
Speaker 1:Jo, sådan tænker jeg nemlig også. Jo, jo, men det tog sgu meget mange år at acceptere at sige på at, ved du, hvad det er, det du er god til? Ja, hvorfor skal du alt muligt andet? Ja, Altså, det er jo ikke nogen, der skal bestemme for det først. Det er sådan en lille ting. Jeg er jo. Men det er sgu da egentlig meget rart, synes jeg, jo ældre man bliver, at man tænker, det er okay, det er. Det er faktisk okay, det jeg render og laver.
Speaker 2:Jeg har masser af ro på bagsmækken i de her år omkring mit professionelle virke. Men Peter, livet er jo så bare også sådan, at så er der nogle andre ting, hvor man så ikke har ro på bagsmæk. Og i mit tilfælde har det jo været, at vores liv de sidste snart to år alt er blevet kastet op i luften, og så ser vi, hvad der ligesom når jorden, og samle det sammen igen, forstået på den måde, at vi er færdige med forstadstilværelsen, vi er rykket ind til byen de sidste af, så der er mere voksen tid. Og en anden alvorlig ting er Jamen, så bliver vi ældre, men det gør vores forældres generation også, og så opstår der nogle udfordringer Og nogle problemstillinger Som man skal forholde sig til. Så der vil jo altid være Måske ro på en del af ens liv.
Speaker 2:Men så er der jo nogle andre ting, som så ligesom skal takles.
Speaker 1:Det er sjovt, du siger det, for det forstår jeg godt. Men nu hæfter jeg mig lige ved det der med at du siger, at du er træt af, at du er færdig som 30-årig og det gjorde pressen, eller pressen sagde, at du var færdig som 30-årig. Nu sidder du selv og siger, at nu er jeg fandme ikke mere. Kunne vi ikke være med om at? det har været din drivkraft meget, at når du er færdig med noget, så finder jeg bare noget nyt.
Speaker 2:Det tror jeg bestemt, og det er jeg selvfølgelig smadret glad for. Måske havde det ikke været så negativt. Det der med at væreim Hedig og 40-20 røver, ja præcis. Men jo, det tror jeg, og jeg ved jo også om mig selv. Apropos det der med at være færdig Vi talte om det sidste uge. Vi gik til premiere på Mørkeland, efterfølgende til Kongen Kabal Charlotte, og jeg går mindre og mindre til premiere og så videre som årene er gået. Og så havde vi en samtale, hvor jeg jo ligesom lægger kortene på bordet, fordi hun kender mig jo bedre end nogen anden, og siger jamen, tænk, hvad det har fyldt i mit liv at stå på den røde løber og smile og kramme og hilse på kronprinsen og Jensen og professor Thornesol, og så er den der ikke mere.
Speaker 1:Nej.
Speaker 2:Og det er ikke noget med at arbejde for at den ikke skal være der mere. Der er nogle ting der forlader kroppen, følelsesregisteret. Så den er der ikke mere. Nej.
Speaker 1:Det kan jeg godt forstå. Det tror jeg, har noget med vores alder at gøre. Det har noget at gøre med alderen man har og alt det man har prøvet, tænker jeg. Sådan tænker jeg i hvert fald. Jeg er ikke særlig FOMO, om jeg så må sige. For eksempel, Jeg kan sgu nemt ligge derhjemme og ligegyldigt, hvad fanden folk laver, Det er fint, selv har lyst til at lave.
Speaker 2:Men den igen, når vi så mødes, hvor du og Budda spiller en pisse skøn eftermiddag over på Smukfest, ned til søen osv. Som jo var ikke en who's who, i kendtiser fra Danmark, men du ved.
Speaker 1:Det var et voldsomt indre København lige pludselig. Det var meget voldsomt indre.
Speaker 2:Køben, Torborg og Jesper Bug og alt, hvad den kan trække. Så kan jeg jo også godt elske det i nogle timer. Ja.
Speaker 1:Det var fuldstændig fantastisk.
Speaker 2:Den der energi med, den kan jeg godt, så kan jeg godt blive grebet. Men for det første er der ikke den der FOMO på daglig basis, og der er heller ikke den der med at jeg vil dø for at komme til premiere på, og der er heller ikke den der med At jeg vil dø for at komme til premiere På Anja og Victor. 5.
Speaker 1:Nå kommer den. Det vidste jeg faktisk ikke engang. Det vil jeg faktisk godt dø for.
Speaker 2:Så jo, men jeg tror det kan skæres ned Til at tiden går Og man bliver ældre Og man får flere ting med i bagagen.
Speaker 1:Ja, og prioriteret bliver anderledes. Sådan er det. Hvor er musikken henne nu? Nu laver du radio.
Speaker 2:Vi sidder i vores lille, ganske entomistiske stue inde i vores lejlighed inde i byen og jeg kigger hen på Michael Jackson fra en Jacksons-plakat signeret Jeg har. Jeg har Frank Sinatra med autograf, Jeg har Elvis-autograf, Jeg har en subidur platinplade Og fem singler ligger der.
Speaker 1:Og fem singler ligger der Og en CD.
Speaker 2:Ja, så det er sådan, bare for lige at tage, sådan lige for hånden værende, at musikken er overalt og at den gælder ud af vinduet altid. Jeg laver tre timers radio på Classic FM hver eftermiddag, hvor jeg giver den alt, hvad den kan trække og spiller store hits og elsker det. Jeg er lige kommet ud af en weekend hvor jeg har lavet Vi elsker 90'erne og har været Grand Prix-værds til sådan Grand Prix-sanger session i Kongens Have i Odense. Jeg spiller til Stor IT-firmafest på fredag. Jeg spiller for Rikke Hertz det er et skønne menneske på lørdag som DJ.
Speaker 2:Så på det professionelle plan er den over alt, hele tiden og altid, og jeg prøver at bevare nysgerrigheden. Selvfølgelig læner man sig som 60-årig mere op af alle de kunstnere og alle de ting man ikke lige fik catchet op på dengang. Altså, jeg har været igennem en lang periode hvor jeg har været igennem alt Eagles og alt hvad Eagles, don Henley, glenn Frey, joe Wall, altså du ved, så sluger jeg. Så jeg føler jo, der er for lidt tid, og så skal de så kombineres med, at jeg også skal følge med i i hvert fald noget af det nye. Ja, for gør du det.
Speaker 1:Følger du med i det?
Speaker 2:Jamen så meget som jeg nu kan.
Speaker 1:Fordi, jeg gør ikke. Jo, gør du ikke det.
Speaker 2:Nej, nå, okay, okay, det gør jeg, det gør jeg Både professionelt, men også fordi, at alle mine børn har. Jo En ting er, at jeg har givet dem noget musikalsk bagage med, men de har jo så også givet mig sindssygt meget med, ikke mindst inden for hiphop. Så derfor ligesom at sige jamen, altså, Kasper, min ældste, han har introduceret mig for Eminem, som vel efter min mening er den vigtigste. Hvad skal man sige? kan man kalde ham lyriker eller i hvert fald sådan tekstforfatter i vores tid? Max og Hector har introduceret mig for Kendrick Lamar. Altså, du ved, så det er inden for hiphoppen, at de ligesom har holdt mig ved ilden.
Speaker 2:Ja, Og når man så kører hiphoppen, som så ligesom er blevet mainstream-pop over en bred kamp, jamen, så følger der jo alle mulige afarter med. Så du ved, hvis jeg skal tage en kunstner som jeg synes er superfed, så synes jeg for eksempel, at Dua Lipa er pissefed. Ja, ja, at Dua Lipa er pissefed, Fordi hun laver sådan nogle. Så kommer der en single, der lyder ligesom Niji Tonight med NXS, men med hendes fede vokale ovenpå, Og så vil jeg også gerne som DJ kunne spille til en bredt funderet firmafest, uden at de bare tænker, at det var total pop før.
Speaker 1:Ja, ja, ja, Det var Voice 84.
Speaker 2:Ja, ja, ja, Det var Voice 84. Ja, så det. Så jeg prøver, men ikke hysterisk mere. Og om jeg har en white label med en eller anden som måske bliver til noget, og om jeg står i lille vega og altså du ved, der er jeg ikke mere.
Speaker 1:Der er du ikke mere. Det er jeg sgu egentlig heller ikke, men jeg spiller kun det, som jeg er interesseret i. Men du er selvfølgelig også interesseret i stor, bred popmusik eller al musik, som du sagde fra starten.
Speaker 2:Ikke, jo, der tror jeg, du er måske lige en ny mere privilegeret, i hvert fald i forhold til museolokale, fordi du har lyst til at spille den. Nu Ja, præcis Den luksus kan jeg naturligvis ikke tillade mig i alle sammenhænge.
Speaker 1:Men Det er jo, fordi jeg har et arbejde også nu, altså med klubben.
Speaker 2:Jeg har jo et arbejde. Jo, jo jo.
Speaker 1:Hvis det kun var musikken, jeg skulle ud og spille.
Speaker 2:Så var jeg, men jeg tror stadigvæk. Jeg vil sige, at 80% af de disco, pop, whatever-plader, der bliver spillet til en eller anden fest, der er en rækning, spiller til. De er altså funderet i, at det her nummer synes jeg er fedt og det tror jeg du synes er fedt at danse til right about now. Så jo, jo, det er jo klart, at hvis jeg bliver tvunget ud i Karma-karmiljen med Culture Club, så kan det da godt være, at jeg hellere ville have været i en anden retning.
Speaker 1:Det gad altså godt at blive tvunget. Det er ikke det værste. Nej, det elsker jeg da. Jeg var stor Culture Club-fan, det er jeg også.
Speaker 2:Men mine mange år på kommersiel radio har desværre afstedkommet, at der er en det ved jeg ikke hvad 50-100-200 numre som, hvor jeg har noget i en eller anden form for kvalmetærskel.
Speaker 1:Det forstår jeg godt, det kan jeg godt forstå. Fordi hvis man er altså, det er jo nok også det jeg har et eller andet sted, det er jo der, det jeg har et eller andet sted, det er jo derfor jeg har valgt at spille nogle andre ting i dag, altså, det er jo fordi jeg har fået nok. Jeg har jo spillet super mange kommercielle jobs. Helt tilbage i gamle dage på Diske Teleborg Var det fem dage om ugen jeg spillede. Det var sgu en hård chance.
Speaker 2:Det var sgu en hård chance at spille fem dage om ugen, men tingene krøller sig på en smuk måde. Jeg kan huske at Jeg spillede til et arrangement For en del år siden ude på Riftshalen Det var sådan noget årtiers DJ's Og der stod jeg og spillede Love is in the air i remix, og der kom Thomas Madvi, det skønne menneske, forbi, og så ikke ud i ansigtet, som om han syntes, det var, hvad han havde lyst til. Men Så går der Og så ikke ud i ansigtet, som om han syntes, det var det, hvad han havde lyst til.
Speaker 2:Men så går der nogle år, og så dør Kjeld Tolstrup alt for tidligt. Det er det skønne menneske, og så finder jeg ud af, at efterfølgende af hans all-time-sang var Lovedsenia, som bliver bespillet til hans begravelse faktisk, og så ved jeg, at Thomas har den samme kærlighed og respekt til Kjeld og hans musikalske aktiviteter. Så der kommer også sådan en krølle på det der med hvad man sådan skubber væk det ene øjeblik og så måske på et andet tidspunkt omfavner ikke, jo jo jo Enig.
Speaker 1:Jo, jo, selvfølgelig er det, og så er det jo også et spørgsmål nogle gange, at man tager nogle chancer som DJ. Ja, helt sikkert, jeg elsker jo at provokere en lille smule. Jamen, helt sikkert Ikke for provokationsskyld, men for at netop det der med Nu spiller jeg så noget hipt musik indimellem og sådan nogle ting og har gjort i hele verden. Der er også nogle gange noget befriende i, når der står snopper, der står dit og dat og så bare gør noget som folk overhovedet ikke, tænker, det spiller du fandme ikke, siger Jo, det gør jeg, for ved du, hvad Det?
Speaker 2:er en røvgod sang. Ja, det fungerer lidt. der er iskold og de der gæster som i ramme af alvor står og laver den der bevægelse, som er den samme bevægelse som når vi gerne vil have skiftet en udulig spiller ud på vores følgingshold, som om træneren står og kigger lige op på dig. Hvem skal?
Speaker 1:jeg skifte ind.
Speaker 2:Men det forekommer mig også latterligt, altid det der med at forsøge at Det er jo at forsøge at behæve det sig selv. Det svarer til, at du sidder inde hos Tøstesen og spiser hans guddommelige krabbeforret, og så siger du, ved du hvad?
Speaker 2:Tøstesen, jeg tror sgu, med lidt kaj, Jeg forstår hvad du mener Ja, jeg forstår det, Vi er professionelle og vi er passionerede og vi ville også gøre det, selvom vi ikke fik penge for det, og vi kan ikke lade være med det. Men have lige lidt respekt for at vi trods alt ikke nu i for mit vedkommende 45 år har set mennesker bare løbe mod udgangen og kaste op over hvor dårlig musikken var.
Speaker 1:Siger Dan Ragnhild, som startede sin karriere ved at bede om noget andet end musikken. det er det de spillede. Ja, det er rigtigt, det er lidt tageligt. Det var det der med at tænke nødt til. Ja, det er, det Skal du spille til Til din begravelse.
Speaker 2:Så skal vi altså. Hvordan er kalenderen da?
Speaker 1:Der er jo ikke lang tid til.
Speaker 2:Skal jeg spille til? hvad Skal du spille resten af dit liv?
Speaker 1:Ja, jeg skal. Ja, det skal jeg.
Speaker 2:Og det er du slet ikke i tvivl om. Nej, falder du om i en pult et eller andet sted. Jeg falder hen over mikserpulten, måske på det plejehjem, hvor jeg så er Hvor du irriterer de næste med musik.
Speaker 2:Ja, eller et voksent, ældre fællesskab som fungerer. Ja, jeg ved at jeg er en habil tv-vært. Jeg ved jeg er noget bedre radiovært. Jeg ved jeg har fået en interessant. Jeg synes faktisk du er en rigtig, rigtig god radiovært. Tak, jeg har fået min. Jeg får mest respons i de sidste 10 år på min Facebook. Det er den folk kommer og snakker om Ja, og der er du også aktiv.
Speaker 2:Der er jeg meget aktivriftligt, jeg kan, Men jeg ved med sikkerhed, at jeg er en god DJ, Og det kommer jeg til at tage med til den bedre ende. Og som vores gode ven Kenneth Bager jo sagde i en interview i Politikken for en del år siden efterhånden, hvorfor bliver jeg hele tiden spurgt om hvornår vi har tænkt os at holde op? fordi vi bliver jo bare bedre og bedre.
Speaker 1:Ja, det synes jeg da er rigtigt, Og det synes jeg er rigtigt. Jeg kan se, at jeg har ingen grund til at man holder op, Også fordi hvis man ikke er relevant, så er man relevant for hvem? Ja, det er sådan en officiel relevansskala.
Speaker 2:Ja, men jeg Lad det være en slags advarsel i denne podcast. Det har jeg ikke tænkt mig, og jeg Altså det har nogle andre prioriteter i mit liv, og jeg ved, for eksempel, at sådan noget som ens sundhed og ens helbred og ens kropstilstand osv. Jeg skal lige sige, det er ikke udstyret. Der ligger åbenbart lige nu en politihelikopter lige over den her ejendom, og jeg ved ikke om det har noget med dig eller mig at gøre, peter, det kan jeg ikke udelukke. Nej, men Men det er dig.
Speaker 1:Du ryger da ikke i dag. så det er rigtigt Nej, ikke endnu.
Speaker 2:Nej, okay, så nu. Nej, okay, så nej, festen fortsætter. og det der helbredsfixering, det bliver selvfølgelig mere og mere udbredt, fordi jeg helst ikke vil have lagt mig hindringer i vejen i forhold til det. Og PT, der fungerer alting godt.
Speaker 1:Ja, og den dag du så falder om i pulten og det bliver din tur til at Skal begraves, skal der så være musik, når Dan Ragtel, han, forlader?
Speaker 2:Nu får du Og dem, der hører med her Den lidt pjattede, men måske også lidt sandfærdige ting Omkring, hvordan begravelsen kommer til at være. Ja, tak, bare hvis jeg ikke opdager. Nej, men I må godt pjattet, men måske også lidt sandfærdige ting omkring hvordan begravelsen kommer til at være, ja, tak.
Speaker 1:Bare hvis jeg ikke er op der, så kan det være meget fedt.
Speaker 2:Nej, men I må godt få min begravelse sponsoret af Tuborg. Ja, og så få sådan noget Tuborg-Julebryg-film over kisten Og så spille den der reklamesangmelodi fra Tuborg-Juleborg-reklamen. Det er jo, og så vil jeg. Synes det var lidt sjovt, hvis I tager kisten ud og så hurtigt kommer løbende ind med den igen, som med sangen.
Speaker 1:Ja, ligesom.
Speaker 2:Og så se, hvor længe grinene holder, og når der, ligesom til sidst, efter tredje gang, hvor I har været ind og ud med kisten, så er det slut.
Speaker 1:Ja, så er det bare over. Ja, det er det. Ja, det skal slutte sådan.
Speaker 2:Jeg håber, fordi jeg kommer aldrig til sådan at komme i den blå bog og få en statue osv. Jeg håber, at den nærmeste familie siger, at far, bror, whatever, var fandemænd med noget af en mundfuld, men hvor var han også bare kærlig og omfavnende og hvor vi grinede meget sammen. Og den tror jeg godt jeg kan overføre til vennekredsen og den enkelte lytter som sidder et sted og vil savne mig og siger hold kæft, han var sgu sød, kærlig, ærlig og nej, hvor havde vi det sjovt. Det må være det. Jeg kunne ikke være med i det.
Speaker 1:Tusind tak fordi du gad være med i det Selv. Tak, det var hyggeligt. Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolok. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museolokals Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.