Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#36 Camilla Jane Lea
En åben snak med musikformidler & Radiovært Camilla Jane Lea om hendes passion for musik .
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærligheden til musik og hvordan den beriger deres liv. Hver uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo. Lokal podcasten Musik mit Drog Og velkommen til Camilla Jane Lee.
Speaker 2:Mange tak skal du have, peter. Hvor er det en dejlig introduktion og hvor er det et fedt setting at være i.
Speaker 1:Ja, dejligt, jamen, jeg er skide glad for at du gad at være med. Selvfølgelig, du er jo radiovært, ja, musikformidler, ja, er det Jo, det vil jeg også sige.
Speaker 2:Ja, ja, jo, det er jeg. Jo, jeg sagde det til dig her tidligere, at jeg ser mig selv som håndværker. Jeg føler radiovært, det er sådan noget med lidt mere noget stjernestøv på. Jeg er sådan en radiohåndværker, føler jeg, fordi mit arbejde er utrolig nede på jorden.
Speaker 2:Jeg går ind i en studie hver morgen tre timer sender jeg på B6 for Danmarks Radio, og jeg er sådan en håndværker på den måde, at det er min opgave at finde det perfekte soundtrack til vores lytters første timer på dagen, og det er sindssygt sjovt. Men det er også hårdt at arbejde. Og det er også hårdt at arbejde og det er en disciplin, det jeg kalder det mere end det er. Mange spørger mig er det ikke det fedeste, at du kan spille det musik du har lyst til hver dag? Jo, men jeg laver det for at der er nogen der skal høre det og der skal få noget ud af det. Så ofte er det det. Kan det også være min egen musikstil eller smag eller lyst der skinner igennem. Det er jo et fællesskab jeg ligesom samler. Så derfor ser jeg mig meget som håndværker.
Speaker 1:Det er sjovt. Du siger at det er håndværker.
Speaker 2:Det ser jeg da overhovedet ikke som Tvært imod.
Speaker 1:Jeg ser det som noget meget kunstigt, at Skal du være med til at forme starten på deres dag?
Speaker 2:Jeg tror mere det er fordi det er et håndværk. Jeg ser det som. Ja, Hvis man kan sige det sådan, Og dermed er jeg jo også håndværker. Men jo, jeg er radiovært og jeg.
Speaker 1:Det er vi overhovedet ikke enige i. Det var da sjovt.
Speaker 2:Det er overhovedet ikke som håndværk at kunne holde kadancen, har det ikke noget?
Speaker 1:med at du er dygtiggjort og har været her længe og gjort mange ting i lang tid.
Speaker 2:Ja, det er lige at mene, at det bliver man en dygtig Det behøves ikke nødvendigvis at være et håndværk, synes jeg. Jeg kan stadigvæk seriøst der går ikke en uge. Hvor er det fedt det her. Det er fantastisk Og det er ret vildt i et voksenjob, i et voksenliv at have den følelse Og det ved jeg at du også har, Når du spiller, for eksempel og du har den følelse af det her. Det er det bedste i verden.
Speaker 1:Jeg tager det ikke som job. Gør du det dit?
Speaker 2:arbejde. Forstår du hvad jeg mener? Det er verdens bedste job og verdens værste på den måde at, nej, når jeg lukker døren til studiet og sidder derinde med lytterne og mig og musikken eller mine gæster, så er det det vildeste job i verden. Der er nogle ting hvor det ikke er, hvor det er et voksenjob, og det er jo også dem der betaler lønnen, som man kan sige.
Speaker 1:Så du er nødt til at holde dig til et af reglerne.
Speaker 2:Og finde mig i. Men der er også den del af det som kan være enormt hårdt, at man selvfølgelig altid synes at mit program er det vigtigste. Morgenbiterne, mine lytter, det er de vigtig. Skal ud fem dage om ugen klokken virkelig virkelig tidlig, og morgenen hvor det regner og rusker, ud til DR-byen, åbne et studie, selv sætte kaffe over, så kan man føle sig meget ensom.
Speaker 2:Men det jeg også har fundet ud af ved at have det her program, det er at der er sindssygt mange som mig, som også Og så er det så fedt at have det fællesskab, men det er også Jo, det er også en Peter Pan verden, fordi jeg får lov til At gemme mig i musikken Og være der så stor en del Af tiden af mit liv.
Speaker 1:Ja, det har jo noget ret fantastisk i At lave radio, synes jeg, frem for at spille som DJ. Der er stor forskel. I hvert fald synes jeg, det har jeg altid selv været fascineret af også, da jeg lavede en smule radio, det der med at du kan jo tage folk. Man kan tage folk rigtig langt væk, når du spiller som DJ, men der er altså nogle ting du ikke kan spille som man faktisk kan i radioen, med nogle følelser du kan overføre, synes jeg som man kan formidle på en helt anden måde, fordi du ikke har publikumsreaktionen.
Speaker 1:med det samme synes jeg, det kan blive dine egne tanker, fantasier, synes jeg som man lidt kan opleve igennem det eller bruge det.
Speaker 2:Og så er der også det som DJ har du et, du har også publikum, men publikum. men publikum kan ligesom se dig som rent en DJ-pult.
Speaker 1:Selvfølgelig er du distanceret, langt væk, jo, men der er en reaktion med det samme, men det er der nemlig, og det rigtige er at det er der ikke.
Speaker 2:Det er kun dig selv og din mavefornemmelse, og du er måske mere blottet, mere sårbar, selv meget. Der er nogen der er en helt anden når de er i radioen. Det er meget forskelligt. Der kan være dage hvor du har lyst til at udlevere mere af dig selv og dage hvor du ikke har Det. Der er med at lave så meget radio som jeg gør, det er at du bliver meget, lidt forfængelig. Det er nok den største gave jeg har fået af at lave så meget radio, det er, at jeg ikke forfængelig overhovedet. Jeg laver fejl hver dag, jeg fucker op hele tiden.
Speaker 2:Det er umuligt, live radio så mange timer alene. Selvfølgelig vil du fucker op.
Speaker 1:Jamen, jeg elsker fejl, jeg elsker fejl. jeg synes det er irriterende når jeg ikke har ikke verden. Det ødelægger ikke verden at vi siger noget forkert.
Speaker 2:Du ved, før jeg lavede radio havde jeg været så bange for at stille mig op og sige noget, og det er jeg ikke mere. Nej, fordi alt hvad der kan gå galt i et studie nærmest tæt på er sket for mig. Ja, alle, og alt er gået. Gæsten dukker ikke op, alting.
Speaker 1:Har der også været en optagelse, du aldrig rigtig fik?
Speaker 2:Ja, der har jo været, men det var jo så ude i marken hvor jeg skulle. P3 havde fået det eneste interview med Lars Ulrik. Metallica spillede i Aarhus.
Speaker 2:Jeg kan ikke huske hvor det var, men de spillede en stor koncert og jeg var blevet sendt af til at lave det her ene interview som skulle være til P3-nyhederne og et P3-program, og det går så fint og Lars Ulrik er fantastisk sød og givende Og det er et langt interview inden koncertsagerkoncerten og det er en perfekt tur. Det er sådan nogle gamle recorder Og så kommer jeg hjem Det var en weekend, kommer ind tidlig, tidlig det inden at P3-nyhederne skulle have det og P3-programmet morgenprogrammet, og så er der ikke noget på. Der er simpelthen ikke noget på, og jeg havde det som om jeg skulle besvime og kaste mig på en.
Speaker 2:For jeg havde det sådan nej, nej, nej, hvad gør jeg? Og det værste var altså, det vi så gjorde, det var, at jeg måtte gå ned og genfortælle, Men pladelseskabet også DR. de blev så sure på mig, Og det er jo en menneskelig fejl.
Speaker 2:Jeg arbejder meget med praktikanter nu og unge mennesker der er ved at uddanne sig, og jeg håber og det er også hvad jeg får at vide at jeg bliver aldrig sur over fejl, altså hvis der er noget der fucker op. Fordi jeg ved selv Jeg er kommet hjem fra et times langt Lars Ulrik-interview i hans øvelokale. De havde sådan en øverum inde ved sådan en scene og ikke haft noget med hjem.
Speaker 2:Ej for satan, Det er det værste jeg nogensinde har prøvet. Det er forfærdeligt. Ja, det tænker jeg, det må være også. Kom lige ind og gør det igen. Nej, kan vi tage den en gang mere, hvis jeg kører til?
Speaker 1:Aarhus igen Nej den er hård. Den er hård. ja, Hvordan starter din kærlighed med musik? Altså, nu snakker vi om i starten med kronologisk.
Speaker 2:Så nu prøvede jeg at gå udenom kronologisk i dag. Ja, men prøv at Jeg tæ Som mange andre børn og unge at jeg tror jeg følte bare sådan at jeg var den eneste der havde det som jeg havde det, en form for ensomhedsfølelse, og der kan jeg huske at det var enormt vidunderligt. Mine forældre havde ikke særlig mange plader, de var ikke specielt musikalske, men de havde nogle Beatles og nogle forskellige ting Og det kan jeg huske. Det var ligesom at høre historiebånd. Det gjorde jeg enormt meget da jeg var lille. Kassettebånd hvor det var Disney-historier, fortællinger og det gjorde musikken gjorde det samme ved mig. Og da jeg så blev tidlig teenager, der blev jeg full blown teenager på den måde at jeg gik meget ture alene og tænkte meget alene, følte selv at jeg var i min verden.
Speaker 2:Jeg havde selvfølgelig venner, men jeg følte mig en stærk ensomhedsfølel, ikke som andre, og der kan jeg huske, at musikken gjorde så meget for mig Og jeg kan huske det øjeblik jeg fandt ud af i de der tidligere teenageår, præ-teenageår, at musikken kunne give mig et sæt lyd og ord, nogle gange på følelser jeg ikke selv kunne. Det har været i 5. Til 6. Klasse, hvor der var klassefest og vi havde en båndoptager og vi skulle sove i klassen, kan jeg huske Og der, hvem der havde det med kæk, kan jeg ikke huske, men jeg kan huske der var et Duran Duran bånd med Wild Boys, og jeg kan huske jeg var sådan. Altså, jeg har været et mærkeligt barn, for jeg var sådan lidt.
Speaker 1:Det har vi alle sammen Jeg skulle spole tilbage hele tiden.
Speaker 2:Jeg skulle hente igennem Og igen den lyd, det var så voldsomt, altså, det slog så voldsomt an, og det det kunne, det ville jeg være inde i. Det er den bedste måde jeg kan sige det på. Jeg ville ind i musikken. Jeg kunne blive ved med at spole tilbage. Jeg sled de der bånd op og så Alerne, der kom jo så meget vild musik ud. Ja, altså, det var jo Depeche Mode, det var TS for 80'ers, fantastiske blader, altså TS for 80'ers. Jeg hørte det igen og igen, og igen og igen YouTube rigtig meget YouTube.
Speaker 2:Ja, det var kæmpestort Rattle, hum og Joshua Tree på det tidspunkt. Så jeg var sådan en der søgte musikken rigtig meget. Sjovt nok, også hørte jeg meget Beatles. Min far og min familie er engelsk og min far fortalte altid at han havde været i byen med The Beatles i England før de var på samme område og gik ved samme pops osv. Det var før at Beatles blev til noget stort. Det var før de tog til Hamburg og så eventyrlig idé omkring Beatles på grund af min far og på grund af det engelske Og brugt meget af min barndom i England hos mine bedsteforældre osv. Så det der Beatles havde også noget. Det kan jeg huske.
Speaker 2:Der kom sådan en revival i slutningen af folkeskolen hvor vi gik i genbrugstøj rigtig meget og hørte John Lennon grænne, ting sammen med det der YouTube-ordene og det, og så jeg var en af dem. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ud af 34-80 fredensborg hvor jeg voksede op, som er et vidunderligt sted, men jeg havde så meget krudt i røven og eventyrsløst Og jeg fik lukket mine forældre til at jeg skulle på high school i USA, som ja der 15-16 år i, og da jeg kommer til USA, jeg bor i Santa Fe, new Mexico Totalt Breaking Bad land som man har set på tv-serien der Og boede op i et pæne område og tog sådan en gul skolebus ned en time med min cassette-walkman, med Sony-walkman, ned til den der high school hvor der var 2.000 mennesker.
Speaker 2:Det var helt vildt når man kom fra sådan en lille by, som jeg gjorde. Og der opdager jeg The Cure, blandt andet. Og det var sådan det var. som genfødt, kan du ikke sige, men jeg følte i hvert fald, okay, det her jeg hører til. På ét sekund hørte jeg musik, der satte ord og lyd til de følelser jeg havde. Jeg var ikke længere i tvivl om hvor jeg hørte til hende, og det var der. Og så finder du de ligesindede Jamen.
Speaker 1:det har man jo som barn ikke Fuldstændig. De der tilhøres forhold til musik Jamen.
Speaker 2:så hvis de der kan lide, det der, så er vi sgu lidt derovre så er det os, der hører The Cure, og det er lige omkring der, hvor på det tidspunkt at Disintegration lander deres album, som jo blev kæmpestort, og det ændrer alt for mig. Jeg kan huske den følelse, at det album gav mig. En ting var at høre til, at jeg ikke var den eneste der havde lyst til, hvis jeg kunne finde en måde at arbejde med noget hvor jeg kunne give folk den følelse som jeg fik når jeg hørte den plade.
Speaker 2:Så ville jeg gøre det, og guden skal vide at jeg ikke kan lave musik selv. Så det næste bedste, det er at arbejde med musik.
Speaker 1:Det var et tidligt stadium, men jeg havde følelsen af at det var, og også Men det er altså fordi du finder noget der som simpelthen, hvor du kan identificere dig med det eller hvad. Ja, og jeg tror, at popkultur interesserede mig.
Speaker 2:Ja, Det der sagde da jeg I USA, der er MTV jo kæmpestort. Ja. Vi havde ikke MTV da jeg boede i Fredensborg, det var. Jeg kan huske, at der var DAD. Deres videoer kørte derovre Hvor jeg var, sådan Det er jo dansk, det her. Jeg så så mange af de der Fantastiske videoer Og det, der også var med MTV dengang. Man kan ikke underkende, hvor meget det betød for os musikfans.
Speaker 1:Det betød sindssygt meget.
Speaker 2:Jeg havde en kammerat.
Speaker 1:Fordi jeg Jeg havde en kammerat, fordi jeg ikke havde det til at optage tre timers videobånd derfra, som jeg sad og så.
Speaker 2:Jeg har stadigvæk de der videoer.
Speaker 1:Det var ret sindssygt, fordi man var så banebrydende, det der MTV'er Og så det der med at få det visuelle på det var jo noget jeg selv havde skabt og havde hæng, og lige pludselig var der jo billeder på også.
Speaker 2:Det var sådan wow ser de sådan der ud. Det var ret overvældende. Og da jeg kom hjem, begyndte jeg på gymnasiet os. Så Jeanette O'Connor kan jeg huske live, og The Cure og Lenny Kravitz, og det var mindblowing. Og det er det også i dag, når man siger, de navne holdt Cure og Jeanette O'Connor, rest in Peace, og Lenny Kravitz. Det var jo kæmpe, kæmpe, kæmpe store. Og der har jeg været de der 16 år Og det gjorde bare noget. Jeg havde lyst til at være der. Jeg var en nysgerrig.
Speaker 1:Jeg kan jo ikke tænke P6 uden at tænke cure overhovedet Nej det er jeg glad for. Det synes jeg ligesom, at der er noget, der hænger sammen for mig.
Speaker 2:Det er det også, og jeg vil sige at med mit arbejde i dag, at man ikke er den eneste der har gået og haft det sådan. Nej, der er rigtig mange der har haft det ligesom jeg har. Jeg har rigtig mange lyttere som er på vores generation Ja, de fleste faktisk og som har det på samme måde, jeg tror også musikfans. Vi har det til fælles og vi måske. Det er det nok. Det var jeg i hvert fald.
Speaker 1:Sindssygt usikker som ung, helt vildt.
Speaker 2:Og vidste ikke hvad man ville. Nej, og du følte overhovedet ikke. Jeg følte ikke, jeg hørte til Nogle steder overhovedet. Til senere hen, jeg må indrømme at jeg er musikfan helt igennem magben. Men jeg er også menneskefan. Jeg har fundet ud af at en af grundene til at jeg arbejder med musik det er fordi jeg virkelig godt kan lide mennesker.
Speaker 2:Og jeg tror havde jeg haft så meget kort i røven, så var jeg mås. Ja, men jeg kan virkelig godt lide mennesker I alle afstøbninger. De består også af rent musikalt, så man kan sige, det er når jeg laver interviews. Jeg elsker at snakke med mennesker, og så er det musikken der er blevet sproget, den fælles reference. Men det er faktisk mennesker der interesserer. Mig, har jeg fundet ud af. Det er bare sproget.
Speaker 1:Det er fuldstændig modsat. Er det rigtigt?
Speaker 2:Ja, du er faktisk ligesom mange af mine kolleger Nu skal jeg ikke nævne navn.
Speaker 1:Nej, jeg er meget interesseret i musikken. Jeg er så lidt interesseret i mennesker. Det er sjovt at jeg ikke er en siddende menneske, men det står mig ret? Altså, jeg er ikke. Det er ikke en fascination, det er bare musikken, der tænder mig helt sindssygt.
Speaker 2:Det er. For mig er det en kombination virkelig. Altså, jeg kan mærke det Også her på B6. Mange af mine kolleger, de er meget introverte. Ja, Det er jeg faktisk. Jeg er enormt social og, igen, elsker menneskelig energi. Det er ret sjovt. Jeg fandt bare ud af hvorfor er det egentlig hvor? det var altid det med at musikere og den måde at de kan udtrykke, fortælle historier på igennem lyd. Jeg vil ikke kunne forestille mig mit liv uden musik. Det er jo helt vildt. Nej, det kunne jeg jo heller ikke.
Speaker 1:Det er vildt, hvad det betyder. Jeg kan slet ikke.
Speaker 2:Det er som om alle de store ting, der er sket i mit liv, der har det været på grund af musik eller med musik. Kender du den?
Speaker 1:følelse. Ja, det kender jeg, og som regel kan man sætte et nummer på genkalder følelsen for et eller andet, eller om ikke andet, så genkalder den det her skidt der, og det er den her sang jeg hænger sammen med, og det er sådan. jeg kan huske ting. Det er fordi vi i 82'er udgav ABC, den her også samtidig. Så kan jeg huske noget andet. Det er lidt at være et halvsyt barn, tænker jeg faktisk, ik Og så har jeg været heldig og jeg har været ihærdig.
Speaker 2:Ja, Jeg har været virkelig, virkelig ihærdig. Jeg er en af dem, der har skulle. Jeg har mange kolleger som har haft praktikanter der er blevet kæmpe store radiofolk og DJ's igennem tiderne. Jeg er en af dem, der har skulle. Knokle for det Ja, Mange folk har den, bare af natur Er det.
Speaker 1:Derfor du kalder dig håndværker så.
Speaker 2:Måske. Ja, sådan er det ikke mere nu. Der er mange ting der er sladet der i virkelig virkelig mange år. Så det kommer nemt til mig nu, men jeg har godt set, når jeg kigger tilbage, jeg har virkelig, virkelig knoklet for det, og man kan sige, det der er med P6, hvor jeg har været nu i snart 14 år, 13 år, 13,5 år. Jeg var jo på P3 først, og alt ting er sket af tilfælde. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle være radiovært. Men det der sker, det er, at jeg startede med at så gik jeg på en produktionshøjskole. Det var vildt sjovt at prøve det, men jeg vidste ikke, hvad skal jeg gøre, altså, hvad skal der ske? så skulle jeg tjene nogle penge, og så så jeg mærskere dengang detrofon, både på fransk og på tysk, og sjovt nok var jeg altid sådan må jeg ikke, må jeg ikke.
Speaker 1:Jeg tager mikrofonen.
Speaker 2:Jeg elskede at sige det, og jeg synes det var fantastisk. Det var virkelig et kedeligt job, men det På det tidspunkt er der noget der hedder Mix, Vi, Unge osv. Alle de her blade på aller pres, blandt andet. Så jeg begyndte at skrive om popmusik, lave en masse popinterviews, som var mega Poppen, der i midten af 90'erne var kæmpestor med Take That og alle de her boybands, og der skete rigtig meget efter grungen, som var mega fedt. Og så sker der det at jeg møder en kæreste og flytter til London. I London, der ender jeg op med at få et vikariat på to måneder på MTV News. Dengang var det delt op. Jeg havde siddet og arbejdet på den skandinaviske del, der var den italienske, der var den tyske og den engelske. Selvfølgelig Jeg sad på den skandinaviske del og skulle sidde der i et par måneder. Hende jeg har vi karrierede for, som var væk i to måneder, tror jeg det var. Hun siger op, Okay, Så ender op med at være der i halvandet år eller sådan noget Wow, fantastisk.
Speaker 1:Min kæreste er der også. Ja.
Speaker 2:Og min ekskæreste, der er sindssygt dygtig DJ og musikformidler Og igennem producerer han mig til en masse house-miljøer og til Big Beat-bølgen, som var altså overvældende. Jeg vil sige, jeg vidste ikke. Der tror jeg, men at bo i London i slutningen af 90'erne i de der tre år er så heldigt at få lov til. Vi kommer lidt ud af Britpop'en. den er der stadigvæk. Oasis.
Speaker 1:Blur og så videre.
Speaker 2:Men det er kæmpe MTV. London er buzzing. Altså der er ikke noget sted på jorden. Der er så fedt.
Speaker 1:Det er rigtigt. Det har de nu i flere perioder ikke. Ja, det har de faktisk, Og nu hører vi aldrig om dem.
Speaker 2:Nej, det er underligt. Altså, jeg siger til dig de der klubber, koncerter, hvad der ikke var. Så var det hver dag at der skete et eller andet hvor man tænkte what the fuck? Altså, vi var til fester med alle mulige vilde mennesker og min kæreste hvad hedder det? DJ'ede, og jeg endte op på Ibiza til store fester og alle mulige ting jeg aldrig, aldrig nogensinde var endt op til Og har været i nærheden, været heldig. Måske er det, er der noget der er i tilfælde, det ved jeg ikke, men har været i nærheden af sindssygt dygtige musikfolk, ja, formidlere, men også musikere som har lært mig at tage med. Jeg er suget som en svamp.
Speaker 2:Ja, Gud, nå, okay, skal jeg tjekke det her band ud. Å, danskere er kommet tilbage til Danmark, og det gør vi lige. Omkring 1000 skiftet. Og der bliver jeg spurgt om jeg vil lave børneradio. Fordi jeg havde en veninde som var vært på børneradio om tirsdagen deres musikprogram for børn Og med Marie Biskov, som skulle til New York i år Og hun spurgte mig hey, camilla, vilage det i det her år, det ville jeg da gerne. De vidste jo, at jeg vidste noget om musik. Jeg havde brug for at tjene nogle penge.
Speaker 1:Havde du prøvet at lave radio? der Nej, ingenting.
Speaker 2:Men dengang.
Speaker 1:Peter.
Speaker 2:Det er jo så snart 25 år siden, til en times radio om ugen. Der havde jeg en tekniker på, der sad og afviklede for mig, jeg havde en producer, jeg havde en terrattelækker, der satte programmet fra sammen, og så var der så to børn og mig, og det var sådan noget med Britney Spears er blevet pierced i navnen. Hvad synes I om det? Det er mega klamt. Det var stor børnehistorik, det var sk så sjovt, og derigennem møder jeg så Henrik Milling Fonksjået og.
Speaker 2:Mads Vangsø, og de havde et program der hedder Verdens Bedste Søndag på B3., og de spørger, om jeg ikke har lyst til at være deres sidekick, om du vil, kvindelig sidekick. Så det var det første voksende radio, om du vil, jeg lavede, og det var om søndagen, og det lå sent, husker jeg, fra 8 til 10 eller et eller andet, og der var jeg så med og så pippede med og lærte nogle af de bedste, fordi de er så vilde.
Speaker 2:Så havde jeg børneradio og det, og det var ligesom kickstartet noget der i mig, hvor jeg tæ ikke rigtig havde kendt til.
Speaker 1:Du har slet ikke tænkt på at det skulle være den vej. Nej, i løbet af de år.
Speaker 2:Så åbner det faktisk året efter, 2001-2002, der starter DR Boogie.
Speaker 1:Ja, som du er med til at lancere, ikke.
Speaker 2:Nej, ikke med til at lancere, men jeg kommer ind sådan et år efter fordi at Signe Lindqvist er deres første musikansvarlig Og det jobbet var det var at finde ud af hvilke nogle videoer skulle playlistes i A, b og C rotation, hvilke nogle gæster skulle interviews, så du havde al kontakten til pladeselskaberne.
Speaker 2:Ja, Og Signe er den, der er med til at starte det her første hold af Boogie og spørger så mig vært jo, du er da oplagt til at arbejde med musik allerede derinde i en god 5-6 år, hvorfor er det ikke dig, der tager den? Og jeg var sådan lidt okay, det vil jeg gerne At samtale får det her job. Og det var virkelig, virkelig fedt. Og der var jeg jo bagom, kan du sige, pookie var rigtig stort.
Speaker 1:Kæmpestort.
Speaker 2:Og jeg havde jeg sat interviews op med 50 Cent og med Beastie Boys og med Marilyn Manson osv, som vores værter så lavede interviews med, som var sindssygt spændende og også meget udfordrende, vil jeg sige, fordi jeg var ung kvinde, der havde jeg vel været 30 eller sådan noget deromkring, Ja, det passer meget godt 30 deromkring, lige deromkring starten af 30'erne, Og jeg skulle rundt til en bladebranche. Der skete meget.
Speaker 1:Det var en anden tid, som man siger nu til dags.
Speaker 2:Ja, det er jo for alvor noget vi får gjort op med i øjeblikket skal jeg have lov, for Jeg havde heldigvis været sammen med min ekskæreste, en meget ordentlig mand og en gentleman som måske også havde beskyttet mig i den her branche, både i London osv. For jeg har ikke oplevet noget ubehageligt hvis man kan sige det sådan som kvinde i den branche overhovedet.
Speaker 1:Jeg er faktisk blevet beskyttet, tror jeg. Ja, og det sjove er lige, at du siger nu som jeg lige bider lidt mærke i det er det der med at egentlig du har været hårdt arbejdende. Det er jo det jeg er helt med på. Det kommer jo ikke af sig selv når man når hertil. Sådan fungerer det jo. Men det lyder også som om du har været skidegod til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, Fordi sådan nu er jeg. Jeg har ikke lagt en plan om det overhovedet.
Speaker 2:Og det der med at være radiovært jeg har aldrig drømt om det, tænkte det var en mulighed eller vidste noget om det, før jeg blev sat i børneradio.
Speaker 1:Men det er det der er ret sjovt at være åben til det Jeg har været modig, tror jeg, det har du også, fordi det er i en tid. Det er helt vildt, og jeg vil sige at nu, når jeg kigger tilbage, tænker jeg hvordan fanden gjorde du?
Speaker 2:det, men jeg vidste jo ikke. Jeg var blevet beskyttet, tror jeg Du var stærk, er du ikke det?
Speaker 1:Jo, det tror jeg også. Du var jo stærk.
Speaker 2:Det var ikke en nært du ville sige noget til. Jeg kan huske, at du kommer ind til sådan nogle ældre mænd som kigger på dig, sådan nå, lille de, så skal vi jo snakke med dig, fordi du har jobbet. Og jeg kan huske, at jeg var nødt til at være dobbelt så god som alle andre, og jeg var nødt til at være dobbelt så sej, for jeg kom jo, der ung kvinde muskerede kjole på eller høje hæle, og jeg kunne bare se på de her mænd, der har været i pladebranchen i tusinder at de bare altså, de kunne ikke tage mig seriøst, og det skulle de jo i form af mit job.
Speaker 2:så jeg var nødt til.
Speaker 1:Ja, for du sidder jo faktisk og skal være en af dem, der rigtig skal plokke deres musik af. jeg sad med magten.
Speaker 2:Det var ret vildt. Og ved du hvad det værste var? dengang kan jeg huske at de andre kvinder jeg arbejdede sammen med på DR, de gjorde alt hvad de kunne for ikke at være kvinder. Det vil sige, de tog store islandske sveddre på for at blive taget seriøst Gummistøvler og ingen make-up osv. Jeg vil have ret til at maskere og læbestil på og gå i højhæl hvis jeg har lyst til det.
Speaker 1:Ja, for du har jo altid været en. Du var jo også på forsiden af MK. Ja, ja, præcis, Jeg husker I var for mange, mange år siden. Ja, ja, præcis, Det har været Nærmest spændende op ikke.
Speaker 2:Der skulle vi faktisk lidt længere ind på den måde, og måske meget godt, at jeg ikke vidste det, eller rent faktisk havde jeg virkelig bare gode mennesker omkring mig. Jeg har været heldig med, at mine private venner var ordentlige mennesker, at det var min kæreste også.
Speaker 1:Men det vælger man jo selv.
Speaker 2:Det gør man jo På en eller anden måde har jeg haft en eller anden snus fornuft. Jeg kan, hvad fanden er det du har været? hvad har jeg ikke hørt på? Og så er musikchef der på Boogie, og det var skide sjovt. Der er så en sommer, hvor at P3 mangler vikar. Og de spørger mig og et par andre fra den afdelinger jeg var i, der lavede Boogie, og blandt andet Huxibag, min gamle kollega, og vi sig at være vikar den der sommer. Og så sker der så det, at der er noget der hedder TV2 Radio, der starter, og TV2 Radio på det tidspunkt, de havde mange penge Og de høvler alle altså de kan fra P3.
Speaker 1:De tager jo alt fra at være på P3 på det tidspunkt.
Speaker 2:Alt på P3. Og vi er nogle nye vikarer af Huxibag og meget få andre, to andre eller sådan noget, som ikke tager til TV2 Radio. Altså, jeg havde ikke engang overvejet, det var jo helt ny og jeg havde stadigvæk boogiet. Det var sådan lidt skært. I hvert fald bliver jeg spurgt om Huxi og jeg om vi vil starte på P3 fuldtid. Allerede fået det sådan lidt okay, det er virkelig sjovt at lave radio og det der med at kunne spille musikken, fortælle historierne og alle de der ting. Så jeg starter på P3 fuldtid, og jeg kan ikke rigtig huske det, men jeg erindrer ikke at TV2 Radio var der så lang tid.
Speaker 1:Det var den heller ikke.
Speaker 2:Jeg mener, det var et par år eller sådan noget er lige der, fordi jeg fik jo startet med en fast ansættelse, og det var ikke sket i dag.
Speaker 1:Nej, og jeg tænker også, der var mange der forsvandt, da det gik til TV2.
Speaker 2:Forstår du hvad jeg mener?
Speaker 1:Jeg har altid diskuteret det her med nogen den der magt eller den der opmærksomhed du får ved at være på DR som er vores mest kendte radio og vores monopol. han har sagt Der er bare et eller andet i når du. så Jeg har justeret til dem, at de har haft programmer og så gad de dælen med ikke at spille for 40.000, og de gad ikke mere, og de der det. Og lige så snart du er ude af B3, så var der sgu alene jobs.
Speaker 2:Fordi man troede hele tiden. Fordi man troede hele tiden at man var større end kanalen var. Og der er mange af mine gamle kolleger der har følt, at de måske har været større end kanaler. Det der egentlig er.
Speaker 1:Nej, det har der ikke nogen af, Man finder bare en ny.
Speaker 2:Der kommer bare en ny, og måske er det det igen med at, ikke at Jeg har talt med Carsten Holm, som du helt sikkert også kender at snakke om det der med. Det er sgu meget godt at ligge lunt i svinget når det gælder DR. Jeg har ikke nogen ambitioner eller lyst til at være den store stjerne på DR, fordi der er på en eller anden måde, at det er meget godt, ikke at være større end sin kanal.
Speaker 2:Det kan godt være at man er en kæmpe del af en kanal, Men der er noget der er stør at Undskyld, jeg taler virkelig meget bedre.
Speaker 1:Det er så dejligt. Du er skidegod til det, jo, men det er også det du lever af. Det er også det jeg lever af.
Speaker 2:Men i hvert fald, vi får så de her kontrakter, og man føler også lidt okay, mig og Hux er vist en helt Så er det så os og skær. kun er lavet det koncept, fordi så kan jeg selv vælge musikken. På det tidspunkt, der blev tre stadigvæk rimelig cool med at du må spille, hvad du vil.
Speaker 1:Ja, det ene blidt læste den som for alvor. Ja, det eneste, når det er for alvor.
Speaker 2:De ligesom tager op sig. Så det fede med musikterapi eller en følelse eller hvad der var et problem de havde, så finder jeg et nummer, så kan jeg spille hvad jeg har lyst til. Det var perfekt. Og det der også er med mig og radio, det er. Jeg ville ikke lave radio hvis det ikke var på grund af musikken. Måske i dag det kan godt være en dag når jeg bliver rigtig voksen men det var altid musikken der gjorde det for mig, nyhedsnød.
Speaker 2:Men det var kun musikken, Så det gjorde jeg så en del over og var med til at flytte herud, selvfølgelig i DR-byen, Og der kan jeg huske sådan omkring ni stykker, ni-ti stykker, der begynder det med playlister på B3, og jeg havde nogle kæmpe busstops med de der værende chefer, Fordi det var svært for mig at indordne mig under det der Jeg synes det var at tale ned til folk.
Speaker 1:Meget. Jeg var helt enig, jeg var måske lidt rebelsk omkring det osv. Jo, men jeg synes da ikke, man får brugt folks kompetencer.
Speaker 2:Nej, nej, der der var på det tidspunkt som DR hvor jeg virkelig var, sådan. Det kan ikke være rigtigt. Det var, at P3 nu jo er jo inde under en DR-underholdningsafdeling, hvor den afdeling der leverer P6 og P8 og P5, nu det er jo en DR Musik afdeling, så det er jo klart. Jeg hørte nok til et andet sted, og der var nogle chefer der så det heldigvis, for, ellers skulle det nok ikke være. Nu, så blev jeg så spurgt, om jeg vil i 2010, har du lyst til at starte en ny musikradio på DAB?
Speaker 2:jeg anede ikke, hvad DAB var sammen med Carsten Holm og Jens Neum, og jeg var jo lidt til dem. De var jo legendariske er legendariske. Ja, det må man sige For jeg vidste helt ærligt, peter, jeg vidste godt, at de næste fyringsrunder der kommer og hvad andet over det er. så tænker du, ryger der.
Speaker 1:Jamen, det gør man jo tit, fordi der kommer en ny chef, der gerne vil have nogle mails fra min chef, og så var jeg sådan. Nu stopper du, det er sjovt, jeg tager dig overhovedet ikke som besværlig.
Speaker 2:Jamen, det gjorde jeg ikke, jeg var egenrødig.
Speaker 1:Ja, men det er måske også derfor du aldrig har haft problemer, Måske, men ja, det gør jeg.
Speaker 2:Men jeg vidste, at min tid er, som Adam Duvå, anders Breinholt, iben Maria Søjten Huxi faktisk også. Der var rigtig, rigtig mange, der stoppede lige deromkring, de sorte spejdere, som jo var helt vidunderligt.
Speaker 1:Fantastisk ja.
Speaker 2:De stoppede og sku' nogle andre ting. Så det var sådan et godt oprød at jeg bliver spurgt. Og jeg var sådan lidt, det gør jeg Og jeg kan hus Carsten Holm og Jan Sneum og Anders Bøtter som lige havde lavet lidt Svart Søndag, og det var ligesom os fire. Og helt ærligt, nu, når jeg tænker tilbage, så tror jeg ikke. Det er anet, hvad fanden det egentlig var. Jeg tror de har fået at vide fra regeringen at I skal lave noget musiktiltag, ja, og så placerede de os over i kon, gør hvad I har lyst til. Og seriøst, det første var sådan lidt, vi sad med vores iPods, var det for mit vedkommende, jeg synes vi skal have det her nummer i rotation. Jeg synes vi skal have det her nummer. Det er bare at jeg har stadig vores manifest som vi lavede, og det var nemlig at det er musikken først, og vi var aldrig vigtigere end at sige, på andre kanaler, større kanaler. Så er det verden, der ligesom er profileret Og musikken er baggrund, Er det ikke rigtigt?
Speaker 1:Jo, jo og det har altid kedet mig helt vildt, fordi det er musikken jeg er interesseret i også.
Speaker 2:Så på den måde vidste jeg jo, at jeg landede et perfekt sted og seriøst tænkte hvor er jeg heldig at starte det. Jeg startede morgenprogrammet. Sjovt nok, jeg er gået full circle der dengang, og vi knoklede. Vi fik en praktikant, Henrik Aaggaard. Han var ikke rigtig praktikant, fordi han var nødt til bare at lave programmer.
Speaker 1:Ja, han var nødt til at skulle lave noget også i starten og.
Speaker 2:DR holdte sgu ikke rigtig øje med os.
Speaker 1:Den var vel ikke højt prioriteret, var den. Nej, den så jeg sgu ikke Så kom.
Speaker 2:P7, også desværre P7, der er lukket i dag. Fantastisk kanal Med de dygtigste værter overhovedet, som desværre ikke er os. Det der sker, det er, at inden for et par år bliver vi ret Og vi får en following, og så kommer den store DR-hånd ind. Der kommer også flere penge, og det var måske meget godt.
Speaker 1:Vi har nok ikke overlevet i dag, fordi altså morgenen Jeg spillede sådan Et minutters lang John Cole Train-nummer, hvad jeg havde lyst til, det havde det for vildt, men det var jo det, der var charmerende, det var det, der var skide sjovt, hvor der var højt til loftet, og vi får det skæve element, og man var nysgerrig, ja, og man får det skæve element inden.
Speaker 2:Igen synes jeg, i musikken, det bliver ikke kun den tre minutters alternativ på musikken Jeg har selv været gæst ved dig en gang og spillet 9 og 12 minutter lange numre kan jeg huske, Og jeg kan huske, jeg har la kun lavet et program i tre timer om 8.08 maskiner. Ja, Og lyden derfra, sådan nogle ting hvor man tænker kan jeg få lov til det? Jeg kan huske, der har vi nok været i gang i en 3-4 måneder. Der sidder Carsten og jeg på vores lille kontorø der og vi kigger på hinanden nærmest med tårer i øjnene og vi tænker kan det vir?
Speaker 2:Det var bare en legeplads ikke, Og nu kan man sige, at P6 er noget helt andet i dag. Der er heldigvis også flere penge, der er flere programmer, der er flere mennesker. Der er stadigvæk snært og et element af det vi havde i starten, føler jeg, Og det er rart.
Speaker 1:Der er selvfølgelig ting der bliver lavet om at I overlever hver år eller hvad I gør, eller er der ro på egentlig? Nu er der ro på Vi har fået videre DR's ledelse.
Speaker 2:Man kan jo aldrig vide om det er noget for evigt, men vi eksisterer på samme niveau som P1, p2, p3 eller P4. Men der var nogle år fordi det var faktisk grænseoverskridende. Altså, vi P6 kører og det er fantastisk og det har ændret min måde at lave musikradio på og selv høre musik på. Jeg er blevet åbnet op for så meget forskelligt. Vi kom med hver vores kompetencer og jeg tror 100 procent at jeg kom også for et eller andet P3-navn for os at give det. det fordi jeg var besværlig.
Speaker 2:Og kunne lande der. Jeg tror ikke der var nogen der havde set på Sex. Will Be til det der i dag.
Speaker 1:Det er jo den måde alting starter på.
Speaker 2:Ja, det er det, det er jo passion.
Speaker 1:Vi var virkelig passionerede.
Speaker 2:Vi ville det mere end noget andet. Og Jens Neum er nødt til at sige så lærte os mere Karsten og Anders og jeg og Henrik og jeg end nogen andre, fordi han altid sagde nu vær, men vi var altid på festivaler og udsamlede vær med at kigge efter hovednavne. Du skal gå efter de telte, hvor der står, and others. Det er der du bliver inspireret. Så vi blev trukket ind i telte med alt muligt underligt afrikansk musik og det ene og det andet, for at blive inspireret Og det der med at være åben og nysgerrig, og en anden stil altid at føre sig ordentligt.
Speaker 2:Det er meget smukt Igen, jeg har været rundt om Gentleman hele min tiden Jeg har været så heldig Det der hold af mænd som bare var ordentlige, begavede, dygtige mennesker.
Speaker 1:Men det er jo fordi det er du selv også. Man leger jo med dem, man er lige med.
Speaker 2:Ja, jeg har i hvert fald prøvet at passe rigtig godt være en god kollega. Men vi bliver jo så lukket. Det sker jo desværre i 18. Det var en jeg mener, det var en september måned faktisk og vi, jeg sidder derhjemme og jeg får en sms om aftenen af en af mine venner som siger H da ikke. Altså, Sovrik den nat var fuldstændig ulykkelig. Det var et livsværk jo for os.
Speaker 1:Ja, ja, præcis, ja, det er det jo blevet, det er det blevet nu kan man sige efter 13 år, og det var forfærdeligt, og så sker der. Så det der med, at vi bliver reddet ved målstregen. I får p.
Speaker 2:Jeg føler, det er en overgang, hvis du påhører.
Speaker 1:Hver nytår skulle vi tænke når er den der næste år? Sådan var det i tre år.
Speaker 2:Jeg kan huske min kollega Jacob Henschli og jeg, vi var enige om, at vi piger til det sidste.
Speaker 1:Der var jo nogen der sagde okay, det er for hardcore, Og ens egen karriere også, hvis man ikke når at fly Og så er der nogen der har rykket der, blandt andet Karsten, som har startet sit eget.
Speaker 2:Det går mega godt Og stadig leverer programmer til P6, men laver en masse andre ting også. Men Jacob og jeg er blevet enige om, at vi bliver til den bedre ende, og det er jeg selvfølgelig glad for nu, og vi har stadigvæk brugt traumatisk stress på den måde. Vi der bliver vi lukket. Der, er stadigvæk den der følelse måske, at den er ikke god, fordi du har ikke arbejdsro, men den holder dig til ilden.
Speaker 1:Og man har også brug for lidt ro for at lave gode ting, synes jeg.
Speaker 2:Ja, og jeg er sindssygt taknemmelig til Musikermiljøet, fordi de har jo kæmpet for os. Hvis de ikke havde r Fiskerfaget, Fiskforbundet og så videre, så har vi ikke fået lov til at. Nej, men det er jo også den eneste alternativ kanal der er efterhånden.
Speaker 1:Altså, vi må jo tage P3 og P4, er jo simpelthen så mainstream, så de er.
Speaker 2:Jeg hører ikke radio i dag. Jeg kan ikke holde ud at høre radio mere. Jeg ved ikke hvorfor.
Speaker 1:Jeg har hørt meget radio, men nedgøres en lille smule.
Speaker 2:Ja, altså, jeg føler mig betøjt, og der er humorting også måske, som jeg ikke kunne sætte mig ind i. Ja Og det er ikke, fordi alt musik skal være dødsalvorligt, men der er nogle ting, som man godt må tage seriøst. Ja, ja, præcis Er det meningen.
Speaker 1:Ja, det er to vidt forskellige ting. Og du får lidt opmærksomhed. Faktisk Jeg ved godt, du har masser af opmærksomhed, det var ikke det, fordi du begynder at lave tv også pludselig.
Speaker 2:Ja, men det var så i forbindelse med. Det var så før jeg har lavet det flere omgange som var kæmpestort, masser af penge med livemusik og det.
Speaker 1:Ja, og stor fokus på Helt stor fokus, for på det tidspunkt har vi ikke nogen musikprogram. Nej, det er det.
Speaker 2:Fordi der var Boogie jo lukket og Liga og dem der kom der, hvor jeg kom fra. Ja, Og altså sindssygt spændt. Der igen med livemusik er jo fantastisk. Hvis du får en idé, så eksekverer du den. Ja, tv, hold da kæft. Så skal der tændes lys, så skal der laves lydprøve, så skal du stå på et kryds på gulvet. Altså, det er meget indstuderet.
Speaker 1:Ja, Og det er fantastisk at se på men radio når du godt kan lide, at Det er umiddelbart den bliver væk.
Speaker 2:Ja stor i bånden, at man selv kan sætte sådan billeder på hvad der sker. Så det har været. Jeg har igen været privilegeret, været på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted, osv. Men det har du været sindssygt god til lader jeg til. Ja, og også fået nogle fede muligheder, som jo også kommer med arbejdet det skal man jo også. Det er jo fint nok du bliver tilbudt.
Speaker 1:men hvis du ikke siger ja, så kommer du ikke skridtet videre ved Nej, men det er rigtigt.
Speaker 2:Altså, carsten og jeg har lavet P6. Beat havde en scene på Northside Festival i mange år, hvor vi hostede det har jeg jo grundlagt en skateboardkonkurrence, og det glemte jeg lige at komme ind. Der kommer lige en lille side.
Speaker 1:Vi behøver sikkert ikke at have det på. Vi tager det, vi snakker om.
Speaker 2:Det er ved at sige at skateboarding er nok min anden kærlighed. Man skulle tro, at måske var det film osv. Nej, det er skateboarding Det, der sker, da jeg er på Boogie og vi laver et tv-program, et special omkring skateboarding og musik. Grunden til at det hænger sammen. Det er fordi skateboarding, den måde du promoverer en professionel skateboarder på, det er en videopart som bliver filmet på Og det er noget sådan. Den musik der bliver valgt, det er for at sætte identitet på de her skateboardere Og via den der program så opdager jeg så meget ny musik hvor jeg tænker hvad fanden skal jeg, hvorfor anede jeg ikke, at det her band fandtes? Og kaster mig ud i det Og ender op med at lave et event for Danmarks Radio og Copenhagen Skatepark. Man kan ikke slippe det igen efter det event og har lært William, der bestyrer skateparken, at kende, og hans gamle ven Simon, kommer hjem fra Barcelona, hvor han har arbejdet med skateboarding i mange år. Og vi tre det lyder meget nemt og hurtigt, det var det ikke siger at vi vil lave verdens bedste skateboardkonkurrence.
Speaker 1:Det.
Speaker 2:Og det gik vi så i gang med og lavede det der hedder Copenhagen Open, som stadigvæk eksisterer den dag i dag og er den største core skateboard-konkurrence på verdensplan. Kæmpe, kæmpe stor.
Speaker 1:Du er stadig involveret, ikke.
Speaker 2:Ja, jeg mødes med Simon og Vil om jeg.
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:Men jeg vil sige, at jeg kan ikke både starte på sexbeat og lave en skateboardkonkurrence, fordi jeg havde ikke noget liv, og det passede meget godt til en tid der i 30'erne jeg var single og fyrede den af med de her ting. Du kender de arbejdsår, hvor man ikke laver andet end at sove og arbejde, sove og arbejde.
Speaker 1:Ja, præcis.
Speaker 2:Men jeg kunne også godt mærke på et tidspunkt at jeg havde brug for at give mig selv, kvinde-camilla, private Camilla, lidt mere opmærksomhed, fordi det blev også meget. Hvis jeg nogensinde skulle finde kærlighed, for eksempel, hvordan skulle no mand nogensinde kom i nærheden af mig, for der var hele tiden tusind kilometer.
Speaker 1:Jamen, jeg tænker også i dag stadigvæk Nu ved jeg godt, du har en mand og så tænker du i? dag. Men det er jo sindssygt. du laver tre timers radio fem dage om ugen. Altså, det kræver noget forberedelse. Det gør det, og man bliver jo ikke yngre.
Speaker 2:Det er min erfaring, og så laver jeg jo ekstra ting også.
Speaker 1:Jeg giver ikke kalivær.
Speaker 2:Jeg har lige lavet en talk-talk med Matt Johnson fra The Thirst som var enormt spændende, Og sådan nogle ting ender jeg op med hele tiden at sige ja til, og det er jo så også. Det gør jeg også, fordi tre timers radio.
Speaker 1:Altså, hvis jeg skal planlægge tre timers DJ-set, altså det tager sgu. Jeg bruger mange timer på det hver uge, for at spille to gange om ugen.
Speaker 2:Ja, fordi du kan sige altså, et radioprogram, hvad kan du spille? 12 sange til 12 sange i timen, Det vil sige, det er op til 36 tracks om dagen, fem gange om ugen. Det kan man ikke, ikke nye i hvert fald. Så jeg har jo et skelet af en lok der ligger med en rotationsliste som jeg læner mig op ad, og jeg vil sige, det er en 50-50, og jeg har lært mig, tjuser mig frem til, hvis jeg halvdelen af den musik jeg spiller, er noget måske jeg vælger og så noget l ligger i rotation, så er det en rigtig god blanding. Jeg kan ikke, som du kan, som DJ. Det ville være et andet program, det ville ikke være et morgenprogram, det ville blive uinteressant og ensformigt, tror jeg.
Speaker 2:Hvis jeg gjorde det hver morgen, du er da meget bred i din musiksmag. Jeg har lært meget af lytterne, af mine kolleger og bare sådan ting som er temaer, så min musiksmag er så bred. Nu, stadigvæk, krogen i mig er nok det samme. Altså, det er klart, der er nogle ting.
Speaker 1:Der ligger noget cure, det gør der.
Speaker 2:Og det gør der helt tilbage, fordi jeg tror, det var min første forelskelse, og jeg ved ikke, hvad der var, din første musikalske forelskelse, men den kommer du ikke fra. Det var nok gasolin for alvor, men er det ikke rigtigt, at der er noget der, hvor den følelse kan du ikke Første gang du mærker i dit hjerte?
Speaker 1:Nej, det er også min første koncert som 10-årig.
Speaker 2:Så det ligger dybt i mig Kim Larsen var min første koncert. Ja, Ja Men du var også lige lidt yngre end mig.
Speaker 1:Jeg var fra 73. Ja, jeg var fra 67. Det er et godt sted at starte, vil jeg lige sige, en hver fest ender jo i Kim Larsens siste Præcis ja, Viggyld i hvor hippe og hvor cool vi er, så sidst på natten, så ender det næsten altid med Kim Larsens sang.
Speaker 2:Det er sjovt, for jeg DJ'er ikke rigtigt mere. Jeg tror også på grund af morgenjob at det der med at være op power over i foyeren i koncerthuset.
Speaker 2:Det er stille og roligt. Men da jeg gjorde det og jeg stadigvæk DJ'ede meget, så var folk sådan. vi elsker, vi hører altid P6-beat. Vi vil gerne have sådan noget P6-musik, hvor det er sådan nej, det vil du ikke, nej, det er du ikke faktisk ensøgt, det siger du nu, men at drikke. Til sidst er jeg altså oppe med at sige noget eller prøve at forklare dem. Det er jo helt sikkert, at jeg kommer, og så havde jeg bare min popmappen med, fordi det er det jeg gerne vil høre, og det er det man selv gerne vil.
Speaker 1:Ved du, hvad jeg ved? ikke hvor mange privatjobs jeg har spillet af fester og firmajobs, hvor de sagde når det kommer til De første ti minutter, ikke.
Speaker 2:Nu skal vi altså have lidt noget andet Nu skal vi have noget de kender ikke?
Speaker 1:Ja, præcis Så forkert. ja.
Speaker 2:Og der er også noget enormt dejligt ved at vi mennesker er ens på en eller anden måde. Jeg synes selv det er fedt at høre DJ's hvor jeg bliver udfordret eller et eller andet og folk bliver stive. Jamen, ved du hvad?
Speaker 1:så er det, ja, så er det et sådan ikke? Hvordan gør du det selv med at udfordre lytteren, når du nu vælger musik? tør du så at tage de der chancer, som du gjorde en gang?
Speaker 2:og ja, det er jo også det P6 kan kunne. Det kommer meget sådan. Jeg har mennesker jeg stråler på, der anbefaler mig ting. Nu, efter at internettet er så udbredt, så lander det jo meget, hvis man følger nogle sider osv, og hvad der bliver plukket til os bare, så er det ret nemt at finde frem til. Og oftest vil jeg sige, at lytterne tipper mig Har du hørt sådan og sådan? hvor Godt i hårdere end jeg?
Speaker 1:er Det går så stærkt, det går rigtig, rigtig stærkt. Du kan ikke nå at følge med. I gamle dage var det os, der formidlede musikken som DJ's.
Speaker 2:Så blev det radioen.
Speaker 1:Nu er det jo publikum, der formidler den.
Speaker 2:Men jeg må indrømme, fordi jeg hører jo alt slags musik, Jeg hører også jazz. hvis Julian, min kollega, om morgenen for snus, han anbefaler mig noget, så tjekker jeg det ude.
Speaker 1:Det gør jeg også. Jeg hører alt musik, jamen, det er det.
Speaker 2:Og jeg håber, da jeg er 65, når jeg er 70, forhåbentlig, hvis der er plads til den alder på DR på det tidspunkt, så kan man jo godt gøre det. Det synes jeg er dejligt. Jo, der tror jeg da måske, at netop P6 har den skævhed, der gør, at den er jo ikke aldersbestemt, synes jeg, på samme måde som P3 er jo for de unge i dag, og P, en af P6'ers lytter, og de er jo 45 år op efter Ja, Så er der også en chunk, der er i 20'erne og i 30'erne.
Speaker 1:Ja, for det skal der være, for ellers uddører I jo, ja, ja, ja, præcis, altså et eller andet sted.
Speaker 2:Det er derfor jeg spiller.
Speaker 1:Jeg kan spille Billie.
Speaker 1:Eilish Up at the Doors som Nej, det er ret underliggende. Jamen, det er da fantastisk. Det er sådan musik skal være. I en øjne, jeg er dødt træt af Lister, hvor det lyder ens. Altså, det bryder jeg mig ikke om. Jeg bryder mig heller ikke om DJ's, der spiller house i tre timer. Ja, det er røvsygt, eller hvad det nu kunne være noget andet. Jeg vil høre noget forskellring musik og gerne vil en masse. Men der findes da ikke noget værre end at bare få at servere alt det du godt ved. Nej, nej, altså, det er da frygteligt.
Speaker 2:Nej, og man kan sige det der også er, at for mig er det ofte som sagt lytterne derbefaler til hinanden.
Speaker 1:Ja, som er skide sjovt, og hvor skaber du det hen? I programmet.
Speaker 2:I programmet Ja. Simpelthen det startede med at jeg Har du noget kontakt til lytterne? Ja, på sms. Ja, okay, og jeg tror det er sådan noget.
Speaker 1:3,5 år Er det snart. Det går stærkt.
Speaker 2:Kom så lytter. Hvad skal vi høre? hvad anbefaler du? Sådan og sådan, og så nu er vi begyndt at kalde Jeg kalder dem morgenbitterne, og det kalder de også sig selv, og de kalder hinanden for mine medmorgenbitter. Så hvis du skal anbef, så kommenterer de hinandens valg.
Speaker 2:Sådan nogle ting er sindssygt fede. Når vi har lavet festivaler ude, hvor jeg har været ude, så kommer lytterne jo hen og siger hej, og så hilser de på hinanden Nå, det er dig, der er HP for hvidår. Ah, okay, du kan jo godt lide, du er fan af dem. Altså, det er jo et p6-beat. rocker Danes lærer jeg endda at kende, og så faktisk en gang om året altid den første udsendelse efter nytårsaften. så tager jeg en lytter i studiet og så er det dem der spiller musikken.
Speaker 1:Wow.
Speaker 2:Og det er jo ikke folk jeg kender, det er jo bare lytter.
Speaker 1:jeg random picker ud og spørger vil du til at komme ind?
Speaker 2:Og det er fedt, og sandbjerg, de er så vilde, og det er altså de dygtigste mennesker med de vildeste jobs, som sidder og har det ved siden af, og på en eller anden måde, fordi deres tid er meget knap til at dyrke musikken, bliver de skarpere end jeg er eller du er, fordi de har så koncentreret tid til det Resten af tiden har de voksne jobs tror jeg Det kan.
Speaker 1:Det er da en sjov tanke, også fordi jeg synes, at der er noget sjovt i, at det er en uviden Uviden. Det lyder forkert, det er et forkert ord, men du ved, at det er en som ikke er passioneret om det på samme måde. Det kan godt være, at det er samme passion Og lige så høj passion, men du har ikke den håndværket med, som du siger, til at vælge.
Speaker 2:Og du lever heller ikke af det.
Speaker 2:Og det vil jeg sige, der er en del af min musik. Jeg ved der er andre af dine gæster der også har nævnt det her at min musikkærlighed bliver ikke ødelagt da jeg arbejder med det. Men du bliver forkalet og du kan føle dig en smule bedøvet nogle gange. Så en smule bedøvet nogle gange. Så når det er, at det sker ikke lige så ofte som det gjorde da jeg var 18, eller 25, eller 30, at jeg bliver nyforelsket musik, så når det sker, så sætter jeg så meget mere pris på det, kan du sige, for jeg er sådan lidt fuck, kan jeg stadigvæk have det sådan her, kan jeg stadigvæk føle op, fordi det er jo sindssygt.
Speaker 1:Ja ja.
Speaker 2:Hvor jeg plukker og suger alt ud af et enkelt track.
Speaker 1:Jamen, det gør jeg sgu også, og det gør jeg faktisk stadigvæk.
Speaker 2:Og når jeg falder for dem, det er helt vildt.
Speaker 1:Jeg bliver stadig lige forelsket Og og spiller stadigvæk vinyl. Og jeg kan simpelthen ikke, selvom jeg har 35.000 plader, hvis den der plade ikke når hjem til på fredag og jeg har pakket 100 gode plader jeg skal have med. Altså så er jeg rasende.
Speaker 2:Så synes jeg simpelthen ikke, at det er godt nok, det jeg kommer med på trods af at det kan være de bedste plader i heleredags.
Speaker 1:Der er en pakke. Der kommer tre plader fredag eftermiddag, Og jeg er ikke hjemme, og den ene skal der skrives under på. Ej hvor er det irriterende, så den kan jeg først hente i dag.
Speaker 2:Det er så irriterende, Og det er jo deniddagsprogrammet der tager det med. Jeg kan blive i dårlig humør, Det udlægger jo ikke det. Jeg vil ikke være ligeglad at der er et radioprogram igen i morgen. Nej, det er ikke ligegyldigt. Altså, der er sådan nogle ting som er eller flowet op til radioavisen. Der er ting, der kan ødelægge min dag hvis det ikke sidder lige i skabet. Det er ret underligt. Så jeg har den stadigvæk, og jeg vil sige, at koncerter er blevet svære, at holde koncentrationen til.
Speaker 1:Jeg går aldrig til koncerter.
Speaker 2:Fordi jeg har været så privilegeret at se så meget. Det kan stadigvæk ske. Intet sted jeg hellere vil være end lige her, lige nu. Og det er fantastisk når det sker, men der er længere mellem snapsene, og det har jeg hørt. Det er fordi man er mættet, tror jeg. Jamen, det tror jeg også.
Speaker 1:Og så synes jeg, der er en anden ting i det, også for mig. Jeg er for det første mættet tit, Men jeg er også både heldig, og Så jeg har jo også gravet mig ned, hvor der ikke er andre med. Forstår du, hvad jeg mener?
Speaker 1:Og det tænker jeg også du har gjort. Og det bliver jo der man tit undervurderer Lyttere eller gæster Som jeg skal spille for, fordi man tænker, de har ingen ansam for at vide noget om det her. Og jeg synes faktisk Jeg har nogle gange fået mig gravet så langt ned At jeg har ikke nogen at snakke med om det.
Speaker 2:Nej, men det er rigtigt. Og det tænker må være svært, når du skal lave tre timer fem gange om ugen, men det kommer sgu egentlig meget naturligt.
Speaker 1:Men er det arbejdsdelen i det eller er det passionen? så Det er nok en blanding Og det dumme håndværk, som du hele tiden er tilbage til.
Speaker 2:Ja, det er det der håndværk, at jeg ved, hvordan jeg skal gå ind i det, og det kan virke meget kalkuleret, men så er der alligevel noget passion, der bærer det.
Speaker 1:Jeg har svært ved at spille et håndværksmæssigt job, hvis vi kan kalde det det. Det kan jeg simpelthen ikke mere.
Speaker 2:Det er. Jeg tror det er en af grunden til det er grunden til at stoppe med at DJ, fordi det ja, fordi det er et utaknemmeligt job og det får ikke credit nok, hvis du spørger mig i hvert fald ikke dem jeg tog jeg er sikker på, at nogle af de store superstar DJ's de klarer det rigtig godt. Men hold nu op, hvor er der meget ansvar og det der med at blive booket til en fest, hvor de jo ikke betaler, virkelig dårligt, men de bruger kassen på nomadmad eller et eller andet.
Speaker 2:De laver nok catering, men du ved hvad jeg mener.
Speaker 1:Ja, jeg er helt med.
Speaker 2:Og man selv skal komme med udstyr og det ene og det andet og sætte det op hvor man tænker altså du aner ikke kører, så er det en lortfest. Ja, præcis.
Speaker 1:Er det ikke rigtigt? Jo, jo, jo, jeg er enig.
Speaker 2:Så kommer det ikke til at fungere.
Speaker 1:Altså, for mig er musik undervurderet i alt. Det er det da. Både på restauranter og der Jeg har gået i for mange restauranter. hvis musikken ikke er i ordentlig Og hvis det ikke er i det ordentlige niveau.
Speaker 2:Ja, Ej, og da bliver jeg kommenteret lydsvagt, men jeg bliver så irriteret.
Speaker 1:Nej, det gør du ikke. Jeg synes ikke du er en lyd af gammel eller noget, men jeg er fuldstændig enig.
Speaker 2:Men, peter, jeg vil også sige en anden ting Nog skal være mere musik og mere DJ'ing for ældre mennesker.
Speaker 2:Ja, Ikke nødvendigvis dansefester, men det er som om at jeg føler at jeg ser mange ældre mennesker hvor musikken bliver taget ud af deres liv, hvor vigtigt det er at bevare den. Og det er også noget til kulturministeren at huske, at sørge for at folk der måske jeg ved ikke hvordan man skulle gøre det, men det er sådan en idé jeg har tænkt over Hvem. altså en ting er at tænde den fra radioen, men også live-musikken, og have den nære. Det er altså vigtigt at have den hele sit liv.
Speaker 2:Altså, det vil det være for mig. Terapi er jo en ting. Det er jo noget du bruger både til folk med psykiske lidelser, til børn, til folk, der ikke har noget sprog osv. Det er virkelig en ting, at musik kan helbrede. Det kan det 100%.
Speaker 1:Jeg er blevet helbredt i en kræftsygdom jeg havde for to år siden eller fik.
Speaker 2:Er det rigtigt Ikke af musik, og sådan nogle ting.
Speaker 1:Det har virkelig været helende, fordi jeg var overvejet alt muligt terapi og alt muligt andre ting, alternative ting for at komme ud af det. Og du er kommet over det nu Ja det er jeg så glad for at høre.
Speaker 2:Og det var sgu musikken der reddede mig, det er jeg sikker på. Det har, jeg tror, fællesskab og følelsen af ikke at være alene i den her verden, hvad end det er der giver en den følelse, det er det der gør at vi lever længere og lykkeligere, og raskere.
Speaker 1:det tror jeg, det tror jeg også, Det er du nok ret i. Men vi lever jo ikke for evigt.
Speaker 2:Og det gør vi ikke Endnu. Jeg har ikke lyst til at leve for evigt, tror jeg.
Speaker 1:Og det har jeg. Har du da? Ja, for satan, jeg elsker at leve. Ja, det kommer an på hvordan jeg har det, hvis jeg er så interesseret, så vil jeg gerne Ja præcis. Så det bringer mig selvfølgelig til det absolut sidste. Jeg vil spørge dig om, som jeg har spurgt alle om Ja, at der skal være kjore, men har du tænkt over nogensinde hvad det skulle være.
Speaker 2:Det tror jeg vil have min efterladt om at vælge.
Speaker 1:Så du skal vælge hele livet for dem, og så får de lov at vælge til sidst.
Speaker 2:Ja, er det rigtigt, jeg er ikke den her nu, når jeg kommer hjem til middag, eller det er jo mest middag, ikke smilefester nu, og Du skal da sætte musikken på. Nej, sådan har jeg det også.
Speaker 1:Jeg elsker det.
Speaker 2:Peter, har du ikke en god playlist, præcis Nej, Ikke en du kan lide.
Speaker 1:i hvert fald, Jeg har en skide god en, men den er ikke for dig.
Speaker 2:Jeg elsker når folk spiller musik for mig. Ja, Det skal de gøre ja. Nå, fantastisk.
Speaker 1:Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museolokals Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade.