Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#37 Povl Erik Carstensen
En åben snak med komiker & musiker Povl Erik Carstensen om hans passion for musik .
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærvirkes af musikken, indsigt, inspiration og, forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Drug Og velkommen til Paul Erik Carstensen. Mange tak, var det dejligt at se dig. Ja, i lige måde, vi har jo kendt hinanden i mange år efterhånden.
Speaker 2:Ja altså, det må sige siden starten af 90'erne, om det præcis har været 93'erne.
Speaker 1:Jeg tror det er 93'erne faktisk.
Speaker 2:ja, ja, der er kendt og kendt men vi har i hvert fald et af de allerførste steder Og et sted man kom igen og igen, jo, med stor fornøjelse. Oh, jeg har haft dig mange gange, ja netop, og hørte dig spille musik når vi så skulle. Vi var blevet tilpas fuldt. Så sagde man fed DJ sagde Thomas Vivel til mig og sin anden. Vi ville senere enige om, at det var sådan en definition på, at man var perfekt, tilpas beruset. Det var når man sagde fed DJ, Ja, ja, så kan det faktisk ikke blive bedre.
Speaker 1:Det er lige der det piker. Jeg har faktisk booglet dig til min 30-års fød.
Speaker 2:Det var en stor ære at få lov til det. Det var en stor fest oppe i en sportshal.
Speaker 1:Ja, det var i en eller anden sal der var i Sevibor. Jamen Poul, du har faktisk altid været en af mine absolut yndlings stand-up-komikere.
Speaker 2:Jo tak, og du var en yndlings-DJ, fed DJ, ja, fed DJ, når du blev fuld i hvert fald. Men nu var jeg jo hernede for nogle få uger siden og hørte dig spille nede på hvor vi faktisk sidder, nu museulokal, og nu fik jeg også bekræftet, at det ikke hedder local.
Speaker 1:Så det er godt.
Speaker 2:Og så sad vi også lige samme sted. Vi sidder nu, og det var også dejlig musik igen selv her. Hvor mange år senere 30?
Speaker 1:Ja, 30. Ja, 30. Det er lidt voldsomt, også fordi det sjove er, at vi kender dig som stand-up-komiker, vi kender dig som John og Ove. Ja, den skaldede, den skaldede fra John og.
Speaker 2:Ove ja. Kloge Ove Ja ja.
Speaker 1:En del bedre end Morten eller klogere end Morten.
Speaker 2:Det er jo de to hjernehalvdele vil sige, at de er nødvendige begge to Ja, og det har altid betydet utrolig meget for mig, og musik var min første kærlighed. Så det er meget sjovt at vi går lidt tilbage i tiden, fordi man kan sige at da jeg startede med stand-up, var jeg 31 år. Jeg er født i 60.
Speaker 2:Ja, Så, da jeg startede med stand-up i 91, et par år før vi kom til Jylland, der var jeg jo gerne være musiker, jazzmusiker, kontrabassist, og så skete der nogle andre ting. Så musik har betydet enormt meget, helt tilbage fra min barndom.
Speaker 1:Kan du huske hvornår du stod og på, det første gang i barndommen.
Speaker 2:Ja altså, jeg er så heldig, at jeg havde en far som desværre døde sid et tidspunkt. så havde han en kvadrofonianlæg, der skulle skifte lidt ud. Måske var hans allerførste anlæg det bedste Ja, en Tandbær, huldre, 8, rørforstærker og nogle kæmpe. Perlis højtaller han byggede selv og lagt kampesten ned i, fordi det var noget med så lød sindssygt godt det, der Det tænker jeg det har gjort.
Speaker 1:Jeg tænker, det har lødt fuldstændig vanvittigt godt Ja ja, ja, men han skulle have det nye.
Speaker 2:Men han havde en meget bred musiksmag, og det var lige fra James Last og Herbert Albert til Jimi Hendrix' Deep Purple, og så havde han den ting, at han troede lidt på eksperter. Så når han havde hørt noget musik han godt kunne lide Altså han godt kunne lide Electric Ladyland med Jimi Hendrix Så havde han købt den. Når han så skulle købe en ny LP, så gik han ned til Fona. Og jeg kan godt lide Electric Ladyland med Jimi Hendrix. Hvad har I der?
Speaker 1:minder om det.
Speaker 2:Så han havde, men så fik vi en Can Heat-plade, og på den måde havde vi utrolig bredt udvalg af fed musik. Så der blev jeg allerede opmærksom på musik som en vigtig ting. Ja og du bliver måske bredet en lille smule der Ja og den brede smag.
Speaker 2:Det var stort set jazz, selvom han i 50'erne, ligesom alle unge mennesker med sig selv respekt for sig selv, havde været kasser i en jazzklub. Men det var ikke det han købte, det var alt andet. Og det med jazzen kom lidt senere. Og så det med interessen for teknikken, kvaliteten, hi-fi, højtallerne, som vi jo mangler i dag. Ja, det ved jeg ikke. Gør vi ikke det? Jo, jo, altså. Ja, altså, jeg sidder og griber mig selv i at sidde og høre musik på min telefon når nogen sender et link. Ja, præcis.
Speaker 1:Og det gør jeg også, og som en mand, der spiller kontrabass.
Speaker 2:Så kan jeg jo aldrig høre kontrabass. Nej, det er jo modtelefoner.
Speaker 1:Det kan være, at du kan hjælpe mig med et godt råd Her ind går vi jo rigtig meget op i lyden lige netop den her museolokale, hvor alt er lavet efter hvordan det skal lyde, men derhjemme har jeg et lortanlæg. Nå det overrasker mig, men klisene er, at det er noget med hustruen som man skulle have der midt 90'erne, som bare hænger ved.
Speaker 2:Ja, men jeg vil også gerne have nævnt det, fordi da jeg var hernede og sad og hørte, at der spillede musik her, så bemærkede jeg også bare, at det lød virkelig fedt.
Speaker 1:Så jeg tænker, at det er noget du har gået op, i har bygget det specielt til det her. Faktisk Fedt, der sidder sådan en lille boks oppe i midten som er to tweeters som kun spiller over 10.000 hertz, hvilket er meget nørdet.
Speaker 2:Som lige giver luftighed ud i rummet.
Speaker 1:Han siger kun lige det øverste af diskanten, ja, det er vanvittigt. Det er sådan et eller andet gammelt trick fra 70'erne, så jeg nyder lyden her, men derhjemme, der er det sgu.
Speaker 2:Så der var både det med musikken for mig, som så kom, og det kan vi snakke mere om, men også den der tekniske side, fordi så har jeg jo så spillet kontrabass, og den skal jo forstærkes på en måde, og så skal man finde noget At gøre det med, og det er svært nok, og jeg ved ikke, nu er du måske bare tilfreds, fordi du har fået en ekspert til at gøre det for dig hernede. Men jeg har jo det der med at jeg kan altid lige sige kunne det ikke blive lidt bedre, kunne jeg skifte Det?
Speaker 1:siger jeg nu også hver uge, kan det optimeres?
Speaker 2:hele tiden.
Speaker 2:Så mit mål nu det er, at finde et eller andet, hvor jeg siger nu kommer vi meget til at springe i emnerne, men der skete det helt vilde for tre uger siden. Jeg har en gammel kontrabass, som jeg hygger mig med. Men for tre uger siden spillede vi med en jazz-trio jeg spiller i, vi spillede nede til Valby Kulturdag, og da jeg står og er færdig i en kontrabass af en mand, der er blevet for gammel til at spille på den, men han fik sgu ikke selv spillet på den, det står bare nede i garassen. Om jeg ville have den, så har jeg fået forærende i en kontrabass for tre uger siden. Så nu har jeg to kontrabasser og nørde med.
Speaker 1:Men det er sjovt lige at vi springer i det Du klipper det samme bagefter.
Speaker 2:Jeg klipper overhovedet ikke.
Speaker 1:Jeg bruger nogle 10 timer på for det er kronologisk For at tjekke mening. Men på grund af i ungdommen du kommer jo til at spille Er de i skolen allerede, eller hvad er det?
Speaker 2:Præcis skolen, fordi der sker det heldige, at altså der kommer to nye drenge i min klasse i cirka 6. Klasse, og de kom fra hjem med klaver og en jazzinteresseret far Og jeg havde siddet derhjemme. Jeg husker, at min far, jeg byggede et små trommesæt, jeg stillede to spisestolstole op, og så hang jeg nogle af min mors krydelåg det var mors krydelåg. Min far lavede ikke meget med op i snørrebånd, og så tog jeg nogle tomme doser og satte op af en ludoæske, og så lavede trommestikker af dem og sad og trummede, og jeg synes nogle gange, at mine forældre kunne godt have været lidt mere opmærksomme på han er vel sgu interesseret i at trumre ham, den unge mand.
Speaker 1:Han er vild med musik.
Speaker 2:Det gjorde de altså ikke rigtigt.
Speaker 1:Men jeg kom til at gå i musikskole, men tvunget til hos Herdu.
Speaker 2:Og Michael og mig gik sammen fra klassen, og vi opdagede at Herdu var fuldstændig ligeglad. Han sad bare og læste avis og spiste madpakker, mens vi spillede. Så en gang der som 10-12-årige, besluttede Michael og mig, at spille forkert med vilje, og så spillede vi helt forkert, ogrede til vores fælde, og så slapp vi for at gå til blokfløjte.
Speaker 1:Så tror du, det var over, eller hvad? Det er rigtigt, man sad jo tævet i den der fløjte. Man er 12 mand eller et eller andet kan jeg huske. Vi afslørede ham, Hvor sjovt.
Speaker 2:Skønt, og så begyndte jeg at gå til guitar. Peter Reim, en meget dygtig jazz tromslærer og pergorsinist senere, som døde, desværre alt for ung, og en anden ven, henrik Nissen, og Peters far spillede klaver og elskede jazz, og i Henriks hjem hørte de også jazzmusik. Vi har jo også noget Louis Armstrong eller Fitzgerald Oscar Peters, sådan lidt mainstream, men virkelig fed musik. Så da de kom ind i klassen og jeg Fitzgerald Oscar Peterson, sådan lidt mainstream, men virkelig fed musik, ja, så da de kom ind i klassen og jeg begyndte at gå til guitar og Peter kunne godt lide at spille trommer og Henrik spillede clarinet, så lavede vi vores første orkester i 8. Klasse eller sådan noget som hed Belzebub Blues Band. Hvad?
Speaker 1:hed det.
Speaker 2:Belzebub Det vid Belzebub Det er vist nok en form for satan i tysk. Peter var meget interesseret i sådan noget. Det måtte gerne være lidt creepy. Når der var fast lavn, så var han altid Dracula med blod ud af mundvigen.
Speaker 1:Det var meget overbevisende.
Speaker 2:Så vi hed Belzebub Blues Band og lavede sange med tekster om skolen og sådan noget Om specifikke lærere. Altså omkvæd vi hader Rosenholm, skolen og sådan noget om specifikke lærere ikke. Altså omkvæd vi hedder Rosenholm. Hun siger skolen er en arbejdsplads. Det synes vi er noget værre gas. vi hedder Rosenholm.
Speaker 1:Det er noget punket, punket ting.
Speaker 2:Ja, ja, ja, men det var selvfølgelig også den tid vi var brede af. Altså, det var altså med nogle afrikanske trummer som var hjemme hos Henriks forældre. De havde boet i Afrika, så de havde nogle afrikanske trummer. Jeg havde købt en sugekop-mikrofon til min klassisk spanske gizarre, og Henrik spillede Klein Etters sang, Men så blev det så trummesæt, og så udviklede det sig.
Speaker 2:Der kom også et kommunalt jazzorkester, ja, hvor en gammel fyr der hed Anker Poulsen, som havde været kapelmester tilbage i 40'erne og 50'erne. Før var han åbenbart en dygtig bokser, så han var blevet kaldt den boksende kapelmester. Okay, og han ledte Genshofte Kommunes kommunale jazzorkester, nede på vores skole, hvor vi var med alle sammen, Og det hed så Ankers Drenge, ankers Drenge, og vi spillede sådan noget When the Saints, altså helt traditionelt, Ja det er ikke lige min yndlingslængere hvis jeg har en meget bred smæld men det kan også lyde fedt, Ja, ja præcis, og vi spillede jeg tror det var Ove N Sains til julekoncert på Bakkerskolen, der, da man gik i 7.
Speaker 2:og 8. klasse. Og det der bifald, da vi heldigvis sluttede nogenlunde samtidig alle sammen, det der og bifald, der lød bagefter. det kildede altså, og det er fedt, det her.
Speaker 1:Der var et eller andet som kunne noget.
Speaker 2:Det har været sjovt, så det kom tidligere i gang. Altså ja, så det der med at jeg skulle måske leve af musik, det blev nærmest aktuelt fordi ja, er det det du tænker på da du går ud af skolen?
Speaker 1:Er det faktisk den vej du gerne vil?
Speaker 2:Jamen, så fortsætter de gymnasiet. Jeg spillede jo guitar og kunne godt lide at spille trommer, men Peter var jo sådan en fed trommelslager, Og så var det også blevet, at elbass var blevet kommet mere frem i foregrunden af lydbilledet, ikke mindst via Jaco Pastorius, bassisten i Weather Report. Ja, Så jeg begyndte at spille elbass, og så blev det mere seriøst i gymnasiet. Vi havde forskellige bands. I gymnasiet mødte jeg Morten fra John O, og vi havde et band som øvede nede på Ordrup Cykelbane. Der var sådan nogle lokaler inde i midten hvor Dodogad sang kor.
Speaker 1:Wow.
Speaker 2:Hun, wow, hun gik en G under også. Hun sang kor i vores orkester, som ikke var så meget ud at spille. Er Morten med til at spille der også? Ja, han spiller guitar og synger. Jeg kan huske til den allerførste fest i 1. G, den blev holdt hjemme hos ham, og så går vi tur rundt dernede ved Gentofsø, og jeg havde opdagde, at hvis han nu vil lave et band, så vil jeg gerne være med, altså bare på rytmegitar.
Speaker 2:Så kunne han spille lead-gitar Eller single-gitar, Men mine gamle venner Peter Reim og Henrik og nogle andre, vi lavede også et lidt mere seriøst band, der hed Akne.
Speaker 1:Som er kommet for at blive.
Speaker 2:Ja netop Og helt officielt Akne-udrupstegn. Og vores saksionist hed Peter Hellnæs, og hans far var klistermærkfabrikant, så vi fik lavet klistermærker hvor der stod Akne-udrupstegn.
Speaker 1:Det har du jo altid været kendt for, det der Paul, og lave de der ting.
Speaker 2:Ja, men det var også fordi, at den der humor havde, mine venner Peter og Henrik også, så det kom mig meget derfor, og min far også, som elskede at se Monty Python og sådan noget. Så, vi klisterede klistermærker op, hvor der stod Akne-udopstegn, og så telefonnummeret hjem til Peter Reins forældre GE 77, 58 eller et eller andet.
Speaker 1:Du har jo altid lavet de der ting. Ja, Altså, jeg kan huske den historie du har fortalt mig en gang. Nu springer jeg bare lige lidt ind i det.
Speaker 2:Vi håbede jo på, at det ville være god at klame os. Ja, ja, jamen, der er der nogen, der ligger med. Hvis du kan ringe til os og sige kan vi hyre Agne? Ja, præcis, der var ringet en hjem på. Ja, ja, det var det, der kom ud af det.
Speaker 1:Det vil vi gerne klare. Jeg kan huske du engang har fortalt mig, at du tog på Interrail. Ja, I en træningstrakt.
Speaker 2:Ja, jeg sidder og lavede den derhjemme, eller jeg havde en træning, som jeg havde i forvejen, men før jeg tog tid på Interrail, så brugte jegpå landsholdet. Så hvis jeg nu mødte nogle danskere, så kunne de sige der er sgu en fra landsholdet, der er en fra landsholdet. Men det var der aldrig nogen der sagde. Det var der ikke nogen der sagde, der var heller ikke nogen der ringede der, jeg skulle næsten få lavet nogle træningsstakter virkelig god idé Og for at få lidt opmærksomhed til det mindste.
Speaker 1:Men agten, det dør ud eller hvad gør det, fordi, der kommer ikke rigtig nogen job. Vi skulle til gymnasiefester og sådan noget så det var fedt.
Speaker 2:Vi nåede at få den der oplevelse, og da jeg var gået ud af 3.G, så blev vi hyret til den første fest på Auerhøj hvor jeg gik i gym, og det var jo et ryggenop. Ja, det må man sige. Jeg husker, der var råd til Lydmand, Det var fantastisk. Ja, ja, ja, Altså, det var stort. Og så fortsatte lidt bagefter. Men vi var Henrik Nielsen, kleinesisten han skulle ikke være et musiker, men Peter Reim og mig og Peter Hellnes fra Akne, vi flyttede sammen i en lille lejlighed og få fuldt det at spille musik.
Speaker 1:Ja, Jamen, hvor vildt.
Speaker 2:Nu skal vi have en torvind. Ja, det må du gerne Skål, det er jo mange år efterhånden Ja, det er det her.
Speaker 1:Det er rigtig mange år faktisk. Det er rigtig mange år på året.
Speaker 2:Men er det dem du kommer til at indspille med os? Jamen, så var vi så heldige. Du får bare hele min livshistorie. Det er meget godt.
Speaker 1:Vi kan lige nå det på en time Med fokus på musikstiden det er skønt, der er heller ikke så meget andet Nå der er mest en smule så vi det ved. Men det kan vi godt snakke lidt om også.
Speaker 2:Nej, men det var så heldigt at min rigtig gode ven Peter Ja, to soveværelser, tre soveværelser, jeg nævnte fem værelser Ja, til 860 kroner om måneden. Så der flyttede de tre musikere, altså Peter Reim, mig og Peter Hellnes, og så Peters kæreste ind i lejligheden. De havde det store soveværelse og vi to andre havde det, så de to små soveværelser, spistur Udvidet. Så i starten af 80'erne Det har været i cirka 1981, at vi flyttede ind der, og jeg brugte min børneopsparing på at være på musikskole i USA, på Berkeley College of Music, mens de andre gik og malede lejligheden. Jeg fik tilsendt polaroidbilleder hvor de gik og malede og satte i stand Og så på bagsiden til min mor og far at nu skulle jeg flytte sammen med dem. Og så var det egentlig med det mål at vi ville spille musik, jazzmusik.
Speaker 1:Hvad var den der musikskole? Hvad var det, at du var på derovre?
Speaker 2:Ja, altså, hvis man interesserer sig for jazz, så vil man opdage, at der er virkelig mange jazzmusikere der har studeret på noget der hed på, at man nævner nogle navne og så være galt på den. Men det er et ret berømt sted i Boston, og da jeg havde en mindre børneopsparing, så tænkte jeg, hvad kunne være sjovere end at bruge den på et semester derovre, om ikke andet. Så det gjorde jeg. Jeg sprede lidt ekstra sammen, boede hjemme et år, og så tog jeg over og var på Berk og sommerferien til juleferien, og det var samtidig med sådan nogle navne som Thomas Blakman og Nisland Doki og Hanne Bohl gik der samtidig, men de fleste af dem tog hele uddannelsen, som var i tre år. Jeg havde kun råd til semester, men det var meget intenst og spændende, fordi der var sgu ikke så mange der spillede kontrabass. Så jeg kom der, jo min kontrabass, og så kunne man komme med på alle de sammenspil som man ville, fordi der var alt for få kontrabassister.
Speaker 1:Ja, de manglede altid en.
Speaker 2:Det største problem var, at jeg fik vabler lige med det samme, og så havde jeg vabler i alle tre måneder på mine fingre.
Speaker 1:Det er skide hårdt at spille på den der.
Speaker 2:Det var faktisk lidt af et problem. Jeg kæ Først overdrev, så fik man vabler, og så skal man egentlig starte, forhud Starte forhud.
Speaker 1:Så skal man starte forhud.
Speaker 2:Helt, det skal man jo nu. Nej, men så skulle man starte forfra med at få hård hud på fingrene. Og det var der ikke tid til. Jeg havde kun 2,5-3 måneder til at lære at spille og sådan noget.
Speaker 1:Så det var lidt specielt til den der lejlighed, men en kæmpe oplevelse, tænker jeg, at være der. Og var det for at dygtiggøre dig, eller hvad var det? at lære nye ting?
Speaker 2:Ja, men altså, da jeg gik ud af gymnasiet, så kunne jeg enten sige, at nu vil jeg studere et eller andet, og det kunne jeg måske også godt have gjort, og mit gennemsnit var okay. Men jeg tænkte, det gør jeg. Og så fandt jeg ud af, at når man skulle lave en ansøgning, så skulle man have en anbefaling.
Speaker 2:Og så tænkte jeg hvad fanden kender de derovre, som man kan få en anbefaling af? Så tæn lektioner hos ham? og bad om en anbefaling og fik en. Jeg har undskrevet en anbefaling. Jeg håber, jeg har den et sted derhjemme.
Speaker 1:Ja, de tænker det ville være fantastisk hvis du havde det godt ind.
Speaker 2:Og havde en, 3-4 lektioner hos ham. Han havde jo ikke elever i Aarhus, det gad han jo ikke, men han Så sagde han er du rig? Så sagde han. nej, så sagde han, så er det gratis. Hvor fantastisk mand.
Speaker 1:Jo, det var mega sejt.
Speaker 2:Der var en der har været i det for musikken Han var jo en verdensstjerne, altså en af verdens bedste præcister nogensinde overhovedet. Det var fantastisk, jo, for dansk jazz er jo kæ dygtige at spille sammen med dem som Niels Henning. Ja, ja, Og han var idol ja.
Speaker 1:Fantastisk. Ja, det kan jeg godt forstå.
Speaker 2:Og så kom jeg hjem, og så skulle vi forfølge det der Ja Og ja. Så fortsætter historien, ja Med med at. Det var sgu svært at leve af. Altså vi godt nok, heldigvis kustede lejligheden kun 865 kroner om måneden.
Speaker 1:Ja, det lyder ikke af meget i dag, men jeg klarer jo at i 1980 har det nok været lidt alligevel. Det var heller ikke så varmt.
Speaker 2:Vel, Det var med plastik op foran de enkelte lasvinduerne, Ude i vores køkken, køkkenskabet under vasken. Så kiggede man ud på tagstenen.
Speaker 1:Okay, så de var måske ikke mere end 850 år, men det var fint og det var perfekt til os Og Peter Reim fik gang i musikkarrieren til han kunne leve af det.
Speaker 2:Jeg fik ikke rigtig gang. Der var simpelthen så mange dygtige kontrabassister i Danmark, så konkurrencen var også hård. Men jeg nåede at spille blandt en ung og stadig utroligt dygtig saxofonist, Frederik Lundin, hans kvartet Og vi indspillede to plader.
Speaker 2:Det er det jeg har set, Men i løbet af begyndelsen af 80'erne, der i 85' så er det virkelig godt for mig, at det kommer ikke til at leve af det her, Og jeg havde også sådan et lidt Om det ville. endte forhold til det ikke. Altså, når det var fedt at spille, så var det overfedt, men på en aften, hvor det ikke rigtig kørte, så stod man bare og tænkte hvorfor lyder det ikke lavkage?
Speaker 1:Nej, nej, nej. Fordi det er jo sådan lidt midt i 80'en, 5-6'er-80'er tror jeg allerede, at du kommer til at lave komik i stedet for i en eller anden form.
Speaker 2:Ja, jeg var ret heldig, fordi så min anden ven fra gymnasiet, Morten, han blev ansat på Kanal 2, Danmarks første private tv-kanal. Ja, Så cirka. samtidig er det stadig svært for mig at leve af det. Så ringer han og siger jeg er blevet ansat på Kanal 2, og vi skal lave noget sjov fjernsyn for unge mennesker. Vil du ikke være med? Og så gik vi i gang med det. Samtidig med at jeg fandt ud af at jeg ikke kunne leve af at spille kontrabass.
Speaker 2:Altså, hvis vi skal helt ærligt Og det var helt fair. Jeg skulle selv have stoppet, jeg skulle selv have stoppet. Ja altså, det var ikke helt godt nok. Bundniveauet var ikke højt nok, eller et eller andet. Altså, jeg havde lidt stresser med det.
Speaker 1:Hvordan havde du det?
Speaker 2:med det. Jamen, det blev jeg ked af, men jeg synes det var sådan set rigtig set. Så jeg var måske mest ked af, at jeg ikke selv.
Speaker 1:Nej, den er da hård.
Speaker 2:efter to albums tænker jeg Ja ja, sådan var det, og det var fint nok.
Speaker 1:Det var sådan det skulle være De der tagmer har man jo alle sammen fra. Man er ung, hvor man føler, at man vil skide gerne være med, men man er det måske ikke.
Speaker 2:Der var virkelig mange dygtige kontrabassister, og jeg var ikke blandt de 10-20 dygtigste. Nej, så sådan var det.
Speaker 1:Jeg havde, jeg havde, ja ja, så det var fint nok.
Speaker 2:Og så var jeg bare utrolig heldig, at der skete noget andet, som var mægtigt sjovt og som jeg kunne leve af og, som jeg åbenbart havde, nemmere ved.
Speaker 1:Ja, Og kunne tjene penge på er jeg holdt op med at interessere mig for musik.
Speaker 2:Nej, det tænker jeg jo ikke.
Speaker 1:Nej, nej, nej, det er jo ret sjovt, fordi jeg kender ikke til den der periode med musikken. Det er noget jeg har opdaget senere hen, fordi da jeg møder dig, der er det jo. Der har jeg godt hørt om Ung TV selvom jeg bor i Jylland, du ved Det var i 66'erne på.
Speaker 2:Man må ikke spørge, hvor gammel du er.
Speaker 1:Jo, det må man gerne. Jeg er 57. Så jeg er fra 67.
Speaker 2:Så jeg er lige lidt yngre end dig. Ja, det er du.
Speaker 1:Men jeg er stadig fascineret af at stand-up'en kommer fra alvor.
Speaker 2:Det var skønt, at I åbnede dørene for os. I hvert fald, det var et ideelt sted, ja, men vi var Og mig, som nok var.
Speaker 1:Og så var der Peter Warberg oppe i. Var det Revolution, eller hvad hed det i Aalborg?
Speaker 2:Der var jo både Skiver og Viborg. Ja, de kom til scener, og Skiver.
Speaker 1:Nej, de var jo sgu med også fra starten.
Speaker 2:Det er rigtigt, ja, ja, det var ret fantastisk, og det var også det der som en dansebar Det hedder jo, gramofon Café, det er jo utrolig hip, lige før det er moderne igen.
Speaker 1:Det var jo ikke en diskotek, det var jo heller ikke en café.
Speaker 2:Det var netop sådan en Jeg kan godt lide at udtrykke dansebar, ligesom boogies i Odense.
Speaker 1:Det kender jeg sgu ikke Vi har jo været alle de steder, så vi kender altså stand-up-komikere.
Speaker 2:har vi været alle de steder, Ja præcis.
Speaker 1:Hvordan var det at gå ind i det i stedet for at se en gang Poul, ja, for det var jo helt nyt i Danmark, kan man sige.
Speaker 2:Altså, der var John og Å og troede, vi skulle lave noget andet ugen efter. Ja, i troede, vi skulle finde på noget nyt hver uge. Men så kom Michael Bundesen, der var kreativ chef, skønt på Kanal 2, og sagde det der, i lavede forrige uge med de der to, med to modsætninger, der er værdere i et kiksede program for unge mennesker, det kan jo bruges til hvad som helst. Så begyndte vi at gøre det. Så var vi på Kanal 2, og så blev vi ambitiøse, og vi lavede en hel tv-serie det hedder Kanal 2, ikke Rød til. Så sagde Morten, at vi siger op, og så laved bare have et kontor, nu skulle vi lave en film, en spillefilm med John og Åsa og Morten. Morten er en rigtig god drivkraft med sådan noget, hvor jeg siger nå skal vi det. Okay, i overblevede vel også instruktører på mange ting.
Speaker 2:Ja, han instruerede både spillefilmer og reklamefilmer og alt muligt. Og så skulle vi bare have et kontor. Vi hos Per Holst, og så startede TV2, og Per Holst's film ville gerne levere med tale til TV2, og da vi havde erfaring med at lave fjernsyn for Kanal 2, uddannede røvere, på en måde så sagde han, kan I ikke skrive et idekatalog som jeg kan sende til TV2, om hvad jeg kan lave noget.
Speaker 2:Har I nogle idéer til noget fjernsyn? Ja, og så lavede vi et katalog, og så arbejdede man der, og det jeg ville frem til det var egentlig, at det startede jo ikke lige med det samme med stand-up, det startede med det der med noget fjernsyn og noget ditten og datten. Men så når man til 91,leve.
Speaker 1:Det gør gode film som regel.
Speaker 2:Og så sidder man der. Og egentlig så var jeg jo, jeg klippede trailer og lavede dokumentarting hovedspilholdelse alt muligt.
Speaker 2:Men så blev man fyret derfra, og så sad Morten og mig på et andet kontor, vi så måtte lege, og så var jeg arbejdsløs, og for mine første feriepenge havde jeg købt en computer Ja, Min feriepenge fra Per Holst. Og så var der nogen der sagde, at vi kendte nogen, hvor manden var i bestyrelsen af Heltusateret og de skulle prøve det der nye stand-up ud i deres foyer, om det var noget. Og så tænkte jeg, at jeg er arbejdsløs, jeg har en måned, jeg har fået en computer, og så skrev jeg et stand-up-sæt på en måned og startede, og så gik det egentlig ret hurtigt.
Speaker 1:Det var det du spurgte om Hvordan var det at skifte?
Speaker 2:Ja, præcis Så gik det Så. Og Åge, som vi ikke lige kunne bruge til John, og Åge, som jeg så kunne.
Speaker 1:Og så var jeg hurtigt i gang.
Speaker 2:Jeg tror der gik under et år før jeg levede af det.
Speaker 1:Ja, for det er ret vildt at starte med 25 minutter. Normalt har man lige været 35 minutter, som hvis man er det.
Speaker 2:Nogle uger efter står man inde på Deans og begynder at få penge for det. Og så startede FBI måske et byråd for stand-up-komikere. Der var jeg en af de første syv der var med, så der gik meget kort tid. Det lyder forkert at sige, at det gik af sig selv. Det var ikke noget med at sige, at, nu vil jeg gøre det her. Vi var jo så få om det, at det var ikke så svært at leve af det Det var jo en forklaring. Så man var hurtigt i gang.
Speaker 1:Ja, der er ikke nogen tvivl om, at FBI får så stor betydning for at det kommer til Jylland, for det er jo der vi opdager det Sådan for alvor, fordi det kommer igennem en Er det Carlsberg tror jeg. Ja, de lavede et samarbej klubtur, hed det. vist Gjorde det ikke det. Jo, jo, det var skønt. Og det er faktisk vi af Carlsberg. vi bliver opmærksomme på det, ja, og ved ikke helt, hvad det er, der kommer.
Speaker 1:Ja, så stort tak til Peter Allen, fordi han kom og så at der var senderkomiker, men det var ikke organiseret på nogen som helst måde, og så lavede han det der Ja.
Speaker 2:Jo, ja, så, der var det startet lidt før, Da jeg optrådte det første gang. der havde det kørt i et år eller to.
Speaker 1:Ja ja. Hvem var med der i starten.
Speaker 2:Ja altså, nu er det det med. Du har jo næsten ødelagt min nattesøvn, fordi jeg tænkte hvad kan jeg nu Alle de navne jeg ikke? kanske 89-90 derude, og der var nogle foran der. Men nu får jeg stress over det der med navnen.
Speaker 1:Det skal du ikke få så stort over. Men det er jo alt, det man kender fra den generation Jortsøj og Pindbær. Og Thomas Wiel er vel også med på starten, min godbror Thomas Wiel, som startede lige samtidig med mig i halvt års forskudt. Mette Lisby, er hun med også?
Speaker 2:Ja, og sådan nogle folk, der ikke laver så meget stand-up-scener, men som også var en del af det der miljø, og det var fantastisk.
Speaker 1:Roger Cormann. Der var nogle stykker. Er det dem, der vil have rundt i starten?
Speaker 2:Ja, ja, det er godt, du kan huske det bedre end mig.
Speaker 1:Ja, det er åbenbart Jeg stiller kun spørgsmål jeg selv kan svare på.
Speaker 2:Ja, det er godt, det er jeg glad for.
Speaker 1:Men det var jo en ret vild tid, fordi på det tidspunkt, poul, der er du jo, bliver du stor stand-up-komiker. Men John og Åge kører jo.
Speaker 2:Begynder de også at lave kæmpe shows. Vi havde altid troet, det var sådan noget til fjernsynet. Jeg ved ganske ikke, jeg har set det for os rigtigt?
Speaker 2:Nej, men vi kunne da godt være værter til en af aftenerne med stand-up, med humor derude, og så gik det meget godt. Og så tænkte jeg, vi kan da godt lave kvarter eller sådan noget. Og så, lige pludselig opdaged januar, så lavede vi en videooptagelse af et show derude på to gange 35 minutter og sådan noget, som man stadig kan se, en aften med John og O. Og til påske året efter, altså tre kvart år efter, at alt det her var sket, der stod vi inde i Saga og optrædte for 12.000 mennesker.
Speaker 1:Så, så det var både stand-up og John O Samtidig, så det var virkelig en travltid Fantastisk.
Speaker 2:Ja, og så bliver der jo DVD-udgivelser. Er det en film? Huller i suppen? Vil du kalde det en film? Ja, det er en skjult kamera-spillefilm Med rekremer i. også Der er en reklame på Audi.
Speaker 1:Ikke, jo, ikke fordi vi har sponsoreret af noget. Nej, det er jeg med på, men det er verdens bedste reklame. Det var en fiktiv sponsor i hvert fald Cola, cola, cola, cola. Ja, er der ikke også en Tuborg reklame i? Det kan jeg ikke huske.
Speaker 2:Med en meget meget fuld trommeslærer. Nå ja, det er en sketch vi lavede en gang. Altså, tuborg gør noget ved musikken er der lidt.
Speaker 1:Ja, men det var det, fordi Morten sagde, at vi skulle lave en spilfilm med John og Åge og den prøvede vi at skrive, men vi kunne ikke få noget støtte.
Speaker 2:Vi blev aldrig helt fatte med manuskriptet. Nej, men så havde Morten selvfølgelig en plan B, hvis vi ikke kan få lov til Det har også været mange penge alligevel, og der var vi hos Per Holst, og han var jo i gang med at tælle penge for Pelle Roberen, som han har lavet. Ja, det er lidt populært sagt.
Speaker 1:Ja, ja.
Speaker 2:Men så vi møder ham på trappen, og så siger vi vi kan jo måske ikke komme til at lave den her spilfilm i John og O, men så vil vi gerne. okay, det gør I bare. Åh, wow, Han har ikke vidst hvad han gik ind til der, Og så endte det med, at det kostede halvanden million og det tog tre uger at lave. Ja ja ja, og den gik ikke så godt i biografen, men den har tjent sig hjem på videosøgning og sådan noget.
Speaker 1:Du har været så sød at give mig alle tingene engang Kan. Nej, det var det faktisk ikke. Det var bare en aften du skulle optræde, Så havde du alle DVD'er. Du havde lavet Alle DVD'er, Eller var det VHS-bånd Det?
Speaker 2:var sgu VHS-bånd faktisk. Jeg vil håbe, det er noget vi har snakket om. Jeg kan bare komme og sænke et selvfød.
Speaker 1:Nej, det var det at være med i første bølge og stand up og komme til Jylland.
Speaker 2:Det var bare sådan en fest, Det var som cirkus for at komme til byen, for der havde ikke været noget for unge mennesker at gå ud og høre. Så var det revy Og Monred og Rislund havde tit været de steder vi kom.
Speaker 1:Men det var det en først at komme rundt. for en helt ny generation kan man sige Så, der var jo fyldt op og fed stemning. Det var så nemt at sælge billetter til.
Speaker 2:Altså, det var helt sindssygt Og så kunne man blive hængende bagefter og høre musik, og sige fed DJ Og sige fed DJ til sidst.
Speaker 1:Ja, hvis man fik nok at drikke Med fribar ja Med fr.
Speaker 2:Man kan jo sige, for at komme lidt ind på det med musikken, så kan man sige, at så kom man jo, Så gik man jo en del i byen, og når man havde optrådt, så blev man hængende og hørte musik. Så blev man også interesseret i en anden slags musik, en jazzmusik. Jeg synes, der er sådan en fed periode for sådan noget dansemusik. Jeg ved ikke hvad det hedder, men MTV kom, og jeg var godt siddet og se, og så var der den her.
Speaker 2:hvad hed den butik i København, hvor man gik hen og købte maxi-sinkler? Jamen, det hed Street Dance, ja der gik jeg jo hen. Så havde jeg set et nummer i MTV som jeg synes lød fedt, og så gik jeg op i Street Dance og købte Maxi-sinklen. Eller også et nummer jeg havde hørt ude i byen, fordi en eller anden DJ havde hørt det selv. Så der begyndte jeg så at købe Maxi-sinkler og det var virkelig fedt.
Speaker 2:Det er vanvittigt fedt. Ja, og så købte jeg og det er sjovt, jeg vil næv Et nummer med Diana Brown og Barry K Sharp Masterplan Wow, ved du hvad det er?
Speaker 1:Ja, det tror jeg faktisk godt det er. Ja, det er Korsammer Part of a Masterplan.
Speaker 2:Ja, der var den syge plade at købe, der Ja, men det var fordi, at jeg kunne godt lide, at det havde et eller andet lidt jazzet undertone, og den har den måske på en måde Jeg kunne også godt lide. Så kunne jeg godt lide. Robin Raz featuring Lila K Got to get, and then again and again.
Speaker 1:Ja, det var også fantastisk. Der var en truppe på.
Speaker 2:Måske var det det, der lige gjorde det, men det er også et fedt nummer.
Speaker 1:Ja, et superfedt nummer.
Speaker 2:Young MC Principal's Office.
Speaker 1:Ja, fantastisk nummer. Og en god rapper som jeg ved sgu ikke helt, hvor han blev af. Nej, han har lige Bust a Move og Principles Office.
Speaker 2:Principles Office er fandme underholdende. Fed tekst om, at han bliver sendt op på Raksas kontor, fordi han dummer sig hele tiden. Jeg kunne den tekst uden at hvis jeg er fuld, så kan jeg stadigvæk.
Speaker 1:Så kan du stadigvæk Næste gang ser, at du kommer ind. Så tager jeg den med, for jeg har stadig Maxi-signal.
Speaker 2:Jeg ved, ikke om det er lidt ved siden af den stil du vil spille, men du har også en bred stil selvfølgelig. Ja, det har jeg faktisk. Jeg kan også godt lide alt musik faktisk.
Speaker 1:Og også når jeg spiller. Så kan jeg godt lide at spille, blandt andet. Jeg keder mig egentlig ret meget ved at.
Speaker 2:Hvis kedeligt Ja ja, jamen, det lærte jeg mig. til nu var jeg nede, vi havde sat kryds i klæderne, jeg skulle ned og høre dig spille hernede. Og så bliver jeg overrasket at det var meget latinagtigt. Du spillede den første time, og det var dejligt, det var fedt.
Speaker 1:Jeg prøver at spille sådan lidt, du ved, de nye plader jeg har købt, eller i den her uge eller i sidste uge. Så prøver jeg at se, om jeg kan samtale et eller andet af det altid.
Speaker 2:Det kan jeg godt finde Poul, vi snakker.
Speaker 1:Jeg købte maxi-sinkler.
Speaker 2:Hvad Jeg købte maxi-sinkler.
Speaker 1:Ja, fantastisk.
Speaker 2:Og det var Justified and Ancient med KLF. Ja, klf St, synes jeg, det kunne også godt være mainstream. Jeg synes, at Madonnas Vogue lød fedt, synes jeg da.
Speaker 2:Det lød fuldstændig fantastisk, Jamen det gjorde det jo, Og så købte jeg Maxi-sengten nede i Street Dance Records. Hvor sjovt. Men du skulle da høre en tragedie i mit liv. Fordi Men 10 år før Min gode ven Peter Reim, hans mor havde rundt fødselsdag, så han bad om at tage nogle plader med til at danse til. Så tog han mine bedste Vi kan lov til at tage mine bedste danseplader med. Så kom han tilbage til Vesterbro, glemte plastikposen nede på styret af cyklen.
Speaker 2:Og så mistede jeg mine bedste danseplader, da jeg var i starten af 20'erne. Og så i 1992, så optræder John og Owe i Saga og jeg havde købt maxi-sinkler Og så skulle vi være DJ's nede på efterpremieren. hvad skulle det være? efterfest og vi skulle spille vores fedeste plader. Og jeg tog min bedste maxi-sinkler med ned på det her, direktør, og glemmer den i tak afgørende ting i mit liv.
Speaker 1:Ja, det er meget afgørende. Ja, der er gået lidt. Folk er begyndt at finde sine gamle ting igen nu.
Speaker 2:Ja, så skal man ud og lede efter dem og sådan noget. Men jeg blev simpelthen Altså, hvis jeg havde de to sæt plader, så ville jeg gerne, så kunne jeg have lukket dig ind og spillet dem.
Speaker 1:Så Jeg er ked af, at du ikke har. så Hvad nu hvis du finder dem hjemme med mig, og så kan du finde de fleste ting?
Speaker 2:Det er nok rigtigt, du kan få lov, at pille dem ud selv og så bruge dem. Der Ja sejt, jeg tæller det med at huske hvad de hed, men ja, ja, ja.
Speaker 1:Det var den der stil der.
Speaker 2:Ja, stereo MC, det er lige i starten af Shabnina også. Jo, det er gang faktisk.
Speaker 1:Det var en god tid med musik også, ingen tvivl om det. Jeg kunne godt lige tænke mig bare lige en enkelt ting, som er en helt Who is in the heart?
Speaker 2:Ja, fantastisk. Nu vågner du stille og roligt op.
Speaker 1:Der er noget med at sidde i sofaen, dernede igen. Ja, det er det Hvad Jeg er nødt til at have dig til at fortælle en historie, som jo selvfølgelig er en frygtelig historie. Jeg vil gerne have dig til at fortælle mange historier, det er slet ikke det. Men nu snakker vi lige om det der med at stand-up og sådan nogle ting Blev meget med at, når der nu havde været fed DJ, så havde man fået nok at drikke mange gange Ja og man skulle ikke andet end at der var.
Speaker 2:Og så et job næste aften.
Speaker 1:Så det blev en fest i tid Og det var jo sjovt.
Speaker 2:Der kom bare med alderen, og jeg var i forvejen 10 år ældre end alle de andre steder, så blev det lidt hårdt, men det var en fed fest, ja.
Speaker 1:Og jeg kan huske en fest der ender en anden gang i Silkeborg.
Speaker 2:Ja helt sikkert, jeg vil gerne fortælle historien.
Speaker 1:Det er sådan set det vi skal hen til Vi har optrådt dernede og igen.
Speaker 2:Jeg kan nogle gange være sikker på hvem det var, der var med. I hvert fald.
Speaker 1:Thomas Wieland Ja netop.
Speaker 2:Måske Uffe Holm, jeg ved det ikke, Men i hvert fald, så har vi fået drukket sig. Hatten på hasser, og så skal vi. Mississippi hedder hotellet, og jeg sakker åbenbart akter ud fra de andre, i hvert fald, de havde fundet hotellet i gode ord men jeg begynder at gå lidt forvirret rundt i min tilstand i Silkeborg og det her, det kan jeg jo ikke huske så godt, men jeg synes også.
Speaker 2:Silkeborg er aldrig irriterende. den vejene går ligesom. Det er sådan en lidt underlig geografi. Det vil jeg stadig hæve det, men i hvert fald går jeg efter fornemmelsen, og den er åbenbart ikke særlig god. Det er klokken to om natten, eller hvornår. Jeg ved ikke hvornår shoppingen lukkede.
Speaker 1:Klokken fem.
Speaker 2:Klokken fem? Ja, hvem ved hvad klokken har været. Ja, klar fornemmelse af at jeg skal i den retning, men det er desværre gennem en have. Der er den korteste vej for at komme tilbage til hotellet. Så jeg kravler ind gennem en hæk på et tidspunkt og vil bare skyde genvej gennem en have. Jeg var nok ved at blive lidt stresset på det her tidspunkt, uden at jeg helt kan huske det, og der har så ringet til politiet. Så lige pludselig er der en politibil og nogle venlige politibetjente der siger hvad sker der? Jamen, jeg skal jo bare finde mit hotel, og igen det her. Det kan jeg jo ikke huske så godt egentlig. Men det, hvor jeg kommer til mig selv, det er, at de kører mig tilbage til detentionen og deres teories at hotellet ligger faktisk lige overfor politistationen i Sibiria.
Speaker 2:Jeg har åbenbart typisk med min hukommelse måske ikke kunnet huske, at sige, hvad hotellet hed. De tog mig i hvert fald ned på destinationen og ned i det der. Det har jeg aldrig prøvet før eller siden, men så har man også prøvet det.
Speaker 1:Ja, netop.
Speaker 2:Men det opd næste morgen, at det faktisk lå lige overfor, og de smider mig ned i destinationen og de tager mit bælte, så jeg ikke bliver gået selvmord, og så får man den oplevelse, at de var jo sådan set ikke sure, de ville bare lade mig sove den ud.
Speaker 1:Jeg havde jo, sådan set ikke gjort noget galt.
Speaker 2:Udover at kravle lidt i folks have Jeg var ikke enbrudstiv, som man måske hav noget før de låser mig ind i distinktionen. og så siger jeg, at jeg vil gerne blive bedt om at blive vækket kl 9.30, så jeg kan nå morgenmaden over på hotellet.
Speaker 1:Og det siger de så ja til.
Speaker 2:Og så kommer de og vækker mig 9.30 næste morgen, og så går jeg over, og så var det nemlig at politistationen ligger lige over for det hotel jeg ikke kunne finde om morgenmad. Og de sagde hvad har du været? Og jeg overgav ikke at fortælle historien lige med det samme. Den fik de først om aftenen, da vi skulle optræde et andet sted. Men så vildt var det, og det kunne ikke blive ved med at gå. Godt, kan man sige. Der kom et tidspunkt hvor tømmermændene blev for voldsomme og skulle dulmes med lidt af det.
Speaker 1:Hvor er musikken hen i alt det her? Paul Fordi, at i en lang periode bortset fra jeg husker og så faktisk klippet på YouTube den anden dag, da jeg lige skulle prøve at se, om jeg kunne finde noget sjovt om dig, som jeg ikke lige kunne huske, så er der en Pauls nytårsaften, som du også optræder med Ja ja, vi var utrolig heldige, at med John og Ove der gik de jo så godt, især i starten, at hvis vi gerne ville lave en plade, så var der et pladeselskab, mega Records, der gerne ville lave den.
Speaker 2:Ja, så, vi lavede en plade, som mest bestod af musik, fordi både Morten og mig elsker musik, så det var meget genre-p, topnummer, et heavy nummer Morten synger de fleste af dem, og jeg synger også nogle, og der havde jeg lavet et rapnummer lidt over i den der stil, måske lidt den stil vi snakker om, den der lidt laid back mastermind-agtig som hedder Endnu en fest. Jeg havde en idé om, at man skulle samle rødsklokkerne Blang, blang, blang, blang, blang, blang, blang, blang, og så skulle man lægge et beat under, det ikke Blang, blang, blang, blang, blang, blang. Og hvad fanden skal den så handle om?
Speaker 1:Den kan enten handle om radioavisen. Hvor der er masser af materiale der skriver om det.
Speaker 2:Det overvejede jeg seriøst, men det blev lidt tungt, eller det kunne handle om nytårsaften, hvor man står og hører på rødsklokkerne. Så lavede jeg et nummer, der hed Endnu en fest. Det blev spillet med Peter Reim og det fede funkband han spillede i som hed Åh nej, det kommer lige om lidt på vores plade. Men så senere fandt jeg ud af, at jeg kunne spille det alene, spille kontrabass og rappe til. Så det gjorde jeg et par gange i fjernsynet Og til talgave til børn.
Speaker 1:Ja, jeg kan huske at du har gjort det nogle gange, Fantastisk.
Speaker 2:Det der funkorkester. Peter spilte i det, he d The Job Okay, Fordi de havde en håndse. Så det er den der humor stadigvæk.
Speaker 1:Ja, ja, ja, Det giver meget god mening faktisk. Men du Altså, Poul, du har jo lavet nogle sindssyge ting.
Speaker 2:Jo, jeg har været heldig at få lov til at lave mange spændende ting.
Speaker 1:Ja, det kan man sige, og det er jo ren passion et eller andet sted du har fået lov at leve af hele dit liv. Der er jo alt muligt, og så er der jo samtidig. Altså, jeg har tit tænkt på musikken. har den noget med timingen at gøre i stand-up'en? Jeg tænker på den der jazz. når man spiller jazz, som du har gjort på kontraplads, det er jo altid meget man improviserer, det kan stand-up jo også være. Har der været nogle paralleller?
Speaker 2:Jeg har aldrig været så god til at improvisere i stand-up, bortset fra at man skal jo være til stede i nuden. Man kan jo ikke bare stå mekanisk og sige det samme Man skal være til stede i situationen og fornemme situationen. Men jeg har aldrig opsøgt at spørge, så i mange år tænkte jeg nu skal jeg i gang med at gøre det. Men jeg lærer andre om det. Men selvfølgelig, hvis nogen råber noget, så skal man forholde sig til det.
Speaker 1:Ja, så kan det være rart, at man lige kan svare igen på et eller andet.
Speaker 2:Men jeg vil sige, jeg har ikke været en stor improvisator til fire i stand-up, men der er nok noget med pauser og vente. Hvis det er for hurtigt så lever det, så ånder det ikke, Og det er klart. hvis det er et dårligt job, så kommer man til at jappe, for så håber man, at det måske griner til den næste joke. Og så ryger den der timing, hvor det svinger kan man godt sige Og på en dårlig aften, så er der nogen, der griner over til højre, så er det for deres skyld i aftenen.
Speaker 1:Men gudskelov.
Speaker 2:Der er mange jobs hvor man synes at det var okay.
Speaker 1:Jo, men er der nogle paralleller også med det du siger? Der er også nogle aftener, der lyder det ikke godt.
Speaker 2:Her Har man samme fornemmelse som så stort som komikere, jamen jeg ved ikke, der er jo også det når man spiller musik, så er det sådan noget med sammenspillet, og så kan det være, at tromslærerne, en selv, har en forskellig opfattelse af tingene eller et eller andet Undholdeligt noget, når det pludselig hæ en person, og man er selv den anden person. Det er nærmest en dialog mellem to enheder, nærmest Jeg ved ikke ligesom et godt dansegulv for en DJ?
Speaker 1:Ja, ja, præcis. Og det kan være en ud af 100 gange hvor det lykkes sådan for alvor.
Speaker 2:Altså sandt ja.
Speaker 1:Man kan jo godt have gode aftener og spille gode aftener, hvor det er helt magisk. Det tænker jeg også er der i stand-up'en her.
Speaker 2:Vi havde jo Contrabassen med rundt, når vi optrædte. Vi havde virkelig travlt i 92-93. Der havde vi et nummer, hvor Morten synger fra vores plade, og der spillede Åge Contrabass til et jazznummer. Så der var Contrabassen med rundt på turné. Jeg har spillet, sjovt nok, i et orkester gennem alle årene, men der kunne godt gå måneder. Nogle gange stod kontrabassen bare derhjemme i sit etui hvilket viser at jeg overhovedet ikke øvede mig, overhovedet i månedsvis. Men så her for 10-15 år siden, så begyndte jeg at spille mere og det er det hvor jeg er nu.
Speaker 2:Ja, for det kan jeg se, at på hyggebasis men alligevel spiller til nogle indiastrive og nogle andre ting. Og min gode ven Thomas Wiewel, som jo begynder at lave lyrik og lige pludselig spørger vil du spille kontrabass til det? Og der er jo ikke nogen rytme så meget, fordi han har jo ikke skrevet sangtekster, han står bare og siger poetry, spoken word.
Speaker 2:Så nu, hvor jeg ikke skal leve af det og ikke er en del af scenen og skal konkurrere med alle de dygtige kontrabassister, så er det lidt mere sjovt. for mig Er det glæden der kommer igennem ved det I hvert fald en større glæde end dengang. Man følte, at man var en del af en ret hård scene.
Speaker 2:Ja, ja, sådan føl Men det var sådan lidt, at han har tjekket og han har ikke tjekket, og hvem skal have det job, og sådan noget. Det er jo virkelig, hvem hører vi og hvad for en bassist vil vi have på det her? Man kan godt føle, det er en hård position. Ja, sindssygt hård Og det er ikke noget negativt at sige om menneskene, men det er bare situationen.
Speaker 1:Og som en ung at man gerne vil, og bare det, at få chancen er jo skidesvært.
Speaker 2:Ja, ja, og jeg er sikker at det ikke var derfor det lykkedes. Jeg tror det var fint at de andre tog alle de jobs og det skulle ikke være mig.
Speaker 1:Men nu er det mere for sjovs skyld.
Speaker 2:i hvert fald Har du fortrudt at? jeg endte jo med et daytime job på et tidspunkt, fordi det blev lidt svært at leve af stand-up, men det er en anden historie. Men nu har jeg tid til at gøre mere ved det, uden at det er noget jeg skal leve af eller konkurrere med nogen, så det er interessant, men bliver det nogle gange ikke bedre.
Speaker 1:Af det er det Forhåbentlig, jo, jo, altså, jeg ved godt, man bliver god i konkurrence også.
Speaker 2:Men der er sgu også noget ved, at det bare er. Ren leg, er det ikke? Det er helt sikkert, og det havde jeg måske svært ved at holde fast i. Men stadigvæk, så tror jeg også bare, at de andre var mere. Jeg går ikke under af omover. Hvis jeg bare havde haft den rigtige. hvad for nogle strenge man har på sin kontrabass. Jeg kunne altid godt lide den gamle dags lyd af tarmstrængen, og dengang jeg spillede der, der spillede man med stålstrængen. Det var bare det man gjorde.
Speaker 1:Og tarmstrængen.
Speaker 2:Det var fra 50'erne, det sluttede i 60'erne, det gad man ikke, Men de der ståmstræng. Så nu nørder jeg tarmstrængen på min kontrabass, og det er enormt spændende.
Speaker 1:Har du nogle ambitioner om at indspille musik med det igen på hovedet skrive musik.
Speaker 2:Jeg ved det ikke. For lige at tage status op, så skete der jo det, at jeg levede af stand-up og alle den slags ting i 17-20 år eller sådan noget. Og så omkring 2010-9, den berømte krise så begyndte det at blive svært, Og jeg har aldrig været typen der havde den store forkrummede Danmarksturné hver en tredje år. Iige, pludselig var der ikke bare de, der automatiske, Der var jo nærmest sådan en bobble af stand-up i midten af nullerne. Der skulle alle firmaer der holdt en firmafest, de skulle bare have en stand-up-komiker.
Speaker 1:Ja, jo, og alle var på tv.
Speaker 2:Ja, ja, ja, Og det var en kæmpe scene, jo, så rungedorer og gerne ville gøre det til den halve pris.
Speaker 2:Så i løbet af et par år. Så blev der halvt så mange jobs til den halve pris til mig, Så det betød, at ens indkomst blev til en fjerdedel. Og så beundrer jeg de folk, der holdt ved og sagde, at det skulle kunne lade sig gøre. Men jeg tog et daytime job og har arbejder i en vuggestue som en vikar. Og så opdagede jeg jo her, at jeg meldte mig ind i en fagforening, da jeg købte min lejlighed for mange, mange år siden, Så jeg havde sgu betalt efterløn.
Speaker 2:Så jeg gik på efterløn for tre måneder siden Så nu er der tid til ting, for jeg arbejder cirka 100 timer om måneden til alle de der kontrabasser og tarmstrænge, og Men hvad det lige bliver til, det vil vise sig. Ja, ja, det er jeg med på.
Speaker 1:Men stand-up'en er der vel også stadigvæk ikke.
Speaker 2:Helt sikkert.
Speaker 1:Altså, jeg elsker at komme ud og optræde om det så er, til en firmafest eller en konfirmation eller hvad som helst.
Speaker 2:Og dem, der siger, at 90'erne er de nye 60'ere, fordi dem fra 60'erne.
Speaker 1:de er døde. Så nu er det også, Og folk kan sige, at Gud findes stadigvæk, Ja, og tænke, at de er i live. Ja, det er sjovt, hvordan fanden bliver det.
Speaker 2:Jamen, det bliver hyggeligt, snakkede vi med All Things Live, som arrangerede det, og de ville gerne lave en ny omgang med Thomas Wiel og John A O og dengang med Gordon Kennedy fra.
Speaker 1:Tim og Gordon.
Speaker 2:Så vi skal have siddet næste forår og gjort jobs rundt i hele landet Shit mand, så det bliver sjovt, kommer Silkeborg på igen.
Speaker 1:Fordi så vil jeg køre Det. kan jeg ikke huske det? og lige se, fordi politistationen er lukket i dag. Bare så du ved det, der er masser af muligheder.
Speaker 2:Ja, det håber jeg, ikke kommer til at ske. Nej, det tror jeg heller ikke.
Speaker 1:det gør To af mine allerbedste venner.
Speaker 2:Vi har snakket om dem her undervejs. Thomas Wiel og Morten. De drikker overhovedet ikke og jeg har sådan jeg har godt nyd, og så det bliver mindre og mindre. I en overgang kan man sige, der var jeg ham den tredje jul, som kunne rapportere ude fra fronten at det er det rigtige valg de havde truffet, at holde op. Og jeg havde de der mega-søgermænd, eller det gik dårligt flere dage eller uger, hvorfor blive sig selv igen? Så kan jeg sige det er godt synes det er svært at slippe.
Speaker 1:Ja, jeg gad sgu godt en gang imellem at stoppe, men jeg nyder det faktisk også, du ved, at stå og få nogle øl og stå og spille lidt.
Speaker 2:Ja altså banken og bordet. Så er jeg nok stoppet lidt med den der variant, hvor jeg ikke kan huske, hvordan jeg er kommet hjem eller hun er oppe på en detention. Ja jo jo, der vil det også en lidt inadvendt type. Så når jeg skulle hænge ud bagefter, så var det en måde at blive mere udadvendt og drikke sig, det rusede. Der er også nogen der siger, at man drikker, at komikerne drikker, for at falde ned, men jeg tror også det er fordi man er lidt høj når man lige går af scenen. Hvis det er gået godt.
Speaker 2:Og den måde man kan holde den stemning ved lige, det er at drikke noget.
Speaker 1:Jo, og så er der vel også noget ved at man har stået bagefter på. Nu ved jeg da ikke, når I kom ved os og stået bagefter, der har været 250 mennesker at se det på det her lille sted.
Speaker 2:Altså, der er jo også noget ved, at folk kommer ind lige og vil sige kæft, hvor meget det f.
Speaker 1:Det var skide godt. Jeg har været vildt udspekuleret af dig.
Speaker 2:Du synes også det var hyggeligt.
Speaker 1:Jeg synes, det var skide hyggeligt. En årgang var vi jo sådan et sted, hvor komikerne kom, også når de var i.
Speaker 2:Hi Andre steder, så er det ligesom et sted de kom hængende af.
Speaker 1:Det var fantastisk.
Speaker 2:Jeg tror nok at det var i Silkeborg, hvor meget regningen nåede op på? Ja, det tror jeg. Der var en eller anden grænse.
Speaker 1:vi brød en eller anden aften.
Speaker 2:Det var jo også dårlig stil hvis vi begyndte at dele drinks ud til kvinderne, de unge damer, på jeres regning. Det var ikke helt meningen.
Speaker 1:Jeg kan godt huske at der var en regning der var stor. Jeg tror at det var 5.000. Jeg tror faktisk det var 5.000, der var en regning på en gang.
Speaker 2:Undskyld, peter, det gik.
Speaker 1:Det gik alligevel, poul Poul. Hvad skal der Altså? nu siger du, at du er gået på efterløn.
Speaker 2:Du nørder med musikken igen. Ja, det lyder sgu vildt. Mand Og tennis, Ja, det er jo også altid en stor passion er det ikke det Jo jo. Men jeg er stadig fuldstændig uden sammenligning. Så så jeg lige i går en podcast hvor Trevor Noah interviewer Roger Fedder om hvordan det er at trække sig tilbage. Ja, ja, og han sagde at jeg er sådan en venteposition i øjeblikket hvor jeg afsøger mulighederne Som hvad?
Speaker 1:35 år. Så lad mig citere Roger Fedder.
Speaker 2:Hvad skal der ske nu? Hvad skal?
Speaker 1:der se.
Speaker 2:Ja, men jeg ser, hvad der byder sig af tilbud. Nej, nej men jeg har et projekt Sæt Lejlighed i stand, og når det er overstået, så er jeg først rigtig på efterløn. Så må man se, men spille mere musik meget gerne, men det er jo en tidlig alder, Paul om jeg kommer i gang med at skrive noget, og det ved jeg ikke rigtigt. Det vil vise sig.
Speaker 1:Jeg har lige en sidste ting jeg godt kunne tænke mig at vide, fordi at du løber som 50-årig Copenhagen Marathon i bare tæer. Ja, hvad fanden gik det ud på?
Speaker 2:Ja, Det gik ud på, at jeg Og jeg vil bare lige sige for to må, sidder jeg her uden for barn, og du kommer gående der, kommer du også gående i barnet her. Ja, jeg har gået uden sko det meste af den her sommer, og der har ikke været et eneste problem. Med glasgård, skulle jeg helt særligt sige. For dem har tænkt hvad med glasgård? Hvad?
Speaker 1:med kanylerne.
Speaker 2:Nej, men ja. Den historie, kort fortalt, er, at jeg i fanatikere af jer, så købte jeg de dyreste løbesko og købte specielt lavet indlæg, brugte mange penge på det, og så gik det op for mig, at der hjemme går jo rundt i strømpefødder, og jeg vil godt lide at gå på bart her på en strand og sådan noget.
Speaker 1:Så hvad er det egentlig for noget, der sker?
Speaker 2:Ja, hvad er det? Så? det der med barefodsløb var blevet lidt en ting man kunne læse om på nettet, og der er også berømte løbere OL i 60'erne Er det rigtigt? Det vidste jeg slet ikke. Marathonløbet blev vundet i barefødder. What Det? vidste jeg ikke. Ja, det er en legendarisk historie. Han mødte op med et par gamle løbsko, og så ville han, købte han nogle lyme. De knævede, så tænkte jeg, så løber jeg skuden. Og så vandt han Wow.
Speaker 1:Og konkurrenterne fra.
Speaker 2:Europa, de så, ham, der de bare tager. Så er der i hvert fald en mand vi ikke behøver at bekymre os over. Og så vinder han i to timer og ti minutter, eller to timer og et kvarter. Ej, hvor vildt Nå, levende i så mange år.
Speaker 2:Og så var jeg i Finland med mine forældre, og der løb jeg op i sådan en skov, hvor der var sådan en skiløberute, der havde de strøget savsmuld ud. Da jeg så det, så tænkte jeg nu prøver jeg at skue uden sko. Og det førte så til, at jeg tog tre år senere løb på Manhattan-marathon uden sko og l 12-12-13.
Speaker 1:For vanvittigt.
Speaker 2:Paul, så det der med indlæggen og sådan noget. det er ligesom med så meget andet use it or lose it.
Speaker 1:Ja, det var du da ret i Og use it or lose it, paul, vi er med efterløn og bare til her så er vi jo begge to og musik så er vi jo nogen, der nærmer os. Vi har forhåbentlig lang tid nu, men på et tidspunkt så skal vi jo herfra. Ja, Regner vi med i hvert fald, Og jeg har spurgt alle om der skal være musik til deres begravd, så der kunne jeg godt tænke mig være musik, eller skal der være stand-up? Jeg?
Speaker 2:tror faktisk at det har jeg svært ved at lægge en plan for. Jeg kan mærke at det ikke er noget jeg har tænkt så meget over og det er ikke så meget.
Speaker 2:Jeg har så meget lyst til at tænke over. Jeg sådan her, det skal være en fest. Jeg var til en begravelse her i sommer, hvor der var et dekateret fest, og der var en kæmpe pølsevorm med fadøl og sådan noget. Og det var jo kanon, at personen selv havde valgt det. Så det kan jeg mærke. Det har jeg ikke så meget med. Jeg har jo den der gamle joke, og jeg ved, hvad der skal stå på min gravsten. Så var idéen god nok, som er fantastisk.
Speaker 1:Her hviler Paulette.
Speaker 2:Carstensen Idéen var god nok.
Speaker 1:Idéen var god nok.
Speaker 2:Men apropos musik, så min kære datter, jeg har også nået at få en sød datter, der er 22 nu her, og da min mor blev begravet, der var hun ikke særlig gammel, og der var hun med, da hun så den der k at blive prænt. Det gjorde man dengang Så sad man faktisk, og så og så rullede den nærmest ind i ovnen Og der dekaterede min lille datter, som på det tidspunkt kun var fire år, og hun synes, at når far døde, når jeg døde, så skulle de spille temaet fra Star Wars.
Speaker 1:Wow.
Speaker 2:Når den kørte ind, der Sådan sådan.
Speaker 1:Ude i rummet frem og ned.
Speaker 2:Så det har jeg ikke rigtig tænkt over, Men der måtte man meget gerne være musik det er der helt sikkert. Jeg har vist, at jeg vil have lægt en konkret plan for det. Jamen, der er heldigvis også lang tid nu, De andre må rode med det. Det kan ikke være, at jeg er væk. jeg er gående, jeg er færdig.
Speaker 1:Jeg er fri nu. Nu må de selv stå for noget.
Speaker 2:Poul, det har været fuldstændig fantastisk at snakke med dig. Jo tak, i lige måde, tusind tak, fordi du gad at være med Jamen, selvfølgelig.
Speaker 1:Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museo Lokal's Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækge din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.