Musik mit drug

#38 Jarl Friis-Mikkelsen

Peter Visti Season 2 Episode 38

En åben snak med  skuespiller, instruktør, Tv Vært & sanger  
Jarl Friis-Mikkelsen om hans passion for musik .

Speaker 2:

Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til, hvordan forskellige mennesker oplever kærvirkes af musikken, indsigt, inspiration og forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museolokal-podcasten Musik mit Drog Og velkommen til. Jeg er Alfred Smikkelsen. Tak skal du have. Vi sidder her i køkkenet, hjemme ved dig.

Speaker 1:

Ja, det gør vi.

Speaker 2:

Og jeg har kunnet tænke meget på hvordan man præsenterer dig, Fordi jeg føler at du har været der altid i min levetid, For længe nok.

Speaker 1:

Nej, det synes jeg ikke.

Speaker 2:

Det synes jeg på ingen måde. Men du er sådan en, der var med til at sætte hele scenen for min ungdom i hvert fald. Tv-mestertinget sagde, og jeg har tænkt over at første gang jeg stod her på dit navn er i 1980. Der er jeg på Sjælland for første gang i mit liv, ved min kranfætter, som er DJ, og der får jeg lov til at indspille nogle af hans vinylplader til Kasselbønd, og der indspiller jeg et nummer med et band der hedder Kester, der hedder Lover Var man kun Lover.

Speaker 1:

Ja, Hvad fanden gik det ud på?

Speaker 2:

Jeg har nemlig altid haft svært ved, om det var seriøst eller om det var satire.

Speaker 1:

Det var seriøst satire. Nej, jeg havde jo et band, som blev lavet deromkring 77, med en, der hed Henrik Bøtger Hansen, michael Langerup og Per Stahl, og der lavede vi tre LPR faktisk. Den første hed Udsat for Kester, hvor der er sådan en klassisk tysk dirigent udenpå som var mig, og så lavede vi faktisk pavdier af dem vi godt kunne lide, og vi var vilde med både Kim Larsen og Sevi Jørgensen og Schubidu på det tidspunkt. Så den der Schubidu-pavdi kom så til at hedde Barman Køller Over, som folk nu troede, var Michael Pundsen, der sang.

Speaker 2:

Ja, også, fordi det er jo den første musik-battle jeg nogensinde har hørt om. I dag kender vi lige fra rap og hiphop, at man battler mod hinanden og sviner hinanden lidt til. Men I synger jo, det er jeres. Der er først ikke.

Speaker 1:

Sviner han alle lidt til. Men I synger jo, det er jeres. der er først ikke Jo, de var ikke klar over, at vi lavede den, og så kom de jo med et modsvar med de andre Orkester er sure, men vi er de eneste Shubi der dur, og det blev jo et skide godt rim altså.

Speaker 2:

Det havde de jo aldrig fundet på, hvis der ikke havde været modstand. Nej, og mange af os opdagede det jo ikke, før vi læser teksten. Nej, fordi man tror bare, det er orkester. Ja, men det er orkester. Ja, det er små finderhister her. Ja, fantastisk, og jeres gik jo på, at det var.

Speaker 1:

Ja altså, vi synes det okay, så får vi snart huller i tænderne. Men det var som skamkærlig ment, og jeg holder virkelig, virkelig meget af dem. Ja, det er jeg med på, og så hjalp det lidt på lyden af det, at vi fik lov til at bruge Claus Hasmussen til at spille.

Speaker 2:

Ja og spiller.

Speaker 1:

Kim Daggaard egentlig også, det var han Så ikke nok med, at de tog til genmælde, de stjal også vores bassist.

Speaker 2:

Nå det er sådan ikke. Ja, det er Ej hvor sjovt, mand, men det der musik, det er jo ikke for sjovt i starten, er det det?

Speaker 1:

Jo, det var det faktisk. Nå var det det. Ja, fordi vi ude i Frederiksværket Frederiks Inde i byen.

Speaker 2:

Ja ja.

Speaker 1:

Han havde en lækker studie, det hedder Vanders Studie, hvor Søvi Jørgensen indespillede alle sine sange og sådan noget, Og der havde vi lavet en singleplade inde under navnet Nuts. Der var vi to, og det lød fuldstændig ligesom The Beatles. Der var et nummer der hedder Straight Out in the Blue. Ja, Og det var mere seriøst. Men så fandt vi ud af at lad os prøve at lave det andet, fordi det grinede vi mere af. Ja, ja, og så blev det sådan nogle parodi-plader.

Speaker 2:

Men er det drømmen om egentlig at blive musiker på det tidspunkt der?

Speaker 1:

Jeg synes jeg øvede mig selv i at være musiker, siden jeg første gang fik en guitar i hånden da jeg var syv år Og sad alene i en år og lærte mig selv at spille guitar og kompononeret nogle sange som jeg sendte ind til Erik Moseholm på program 3 på IDR.

Speaker 1:

Ja, En hvor jeg havde skrevet fire sange og så havde jeg lavet sådan en vokspop og den hed Kærlighedsepisler. Ja, Og det var sgu seriøst. Ja, Det var sådan nogle. Hvor gammel er du der? Der har jeg været 20 eller sådan noget. Okay, Så det var faktisk min første offentlige optrædning. Det var i 71.

Speaker 2:

Så det er egentlig musikken, der starter det hele.

Speaker 1:

Ja, det er musik, der har sat mig i gang med stort set alt. Ja, altså, jeg tænker i musik, jeg maler i musik. Jeg kunne slet ikke forestille mig selv ikke lytte til musik?

Speaker 2:

Nej. Og hvor tidligt opdagede du den hjem? Er der musik i dit barndomshjem?

Speaker 1:

Ja, der var sådan nogle Mills Brothers-plader de havde. Min far kunne godt lide sådan noget Mills Brothers jazz. Ja, og dem var jeg så inde og høre nogle gange i Tivoli sammen med ham, da han var i live. Ja, men så gik jeg en lidt anden vej, og jeg kan da huske da jeg var nede og købte min første singleplade i magasin. Der var Please, please Me med Beatles, lige kommet som den første single med dem. Det har været i 62 eller sådan noget. Så jeg ville være 11 år og den ville jeg fandme gerne have. Men så siden af var der altså en EP med 4jacks og der var 4 numre på. Så købte jeg den i stedet.

Speaker 2:

Så det blev kvantitet frem for ja, det blev kvantitet frem for Ja, det blev kvantitet frem for det.

Speaker 1:

Men så skal jeg love for at jeg tog To revanche med Beatles I alle årene bagefter.

Speaker 2:

Ja, ja, fordi det jo. Altså, din karriere er jo sindssygt lang, og det er sjovt. Nu du siger, at der er musik i det hele, fordi i dag er du jo kunstmaler. Men du har jo været musiker, tv-vært, instruktør, lavet film. Jeg ved sgu snart ikke, hvad du ikke har lavet. Det er jo meget, meget imponerende. Du har haft dit eget produktionsselskab, filmproduktionsselskab.

Speaker 1:

Jeg har prøvet det meste, men egentlig så er det ikke så bevidst. Jeg synes at alt sammen hænger sammen med noget musik og noget underholdning og noget. Så synes jeg også, at jeg måske har været enormt heldig, at det jeg har lavet, der har valgt mig. det er ikke ligesom noget jeg selv har, jeg har bare gået with my own flow.

Speaker 2:

Det kunne også være sjovt.

Speaker 1:

Jamen, det har jeg jo selv, det kan jeg nemt tætte mig ind i Pludselig, så hænger man sig i det, og så prøver man selvfølgelig at gøre sig god.

Speaker 2:

Jo, og så opdager man ret sent i livet, at det har været ret naturligt det hele. Ja, det synes jeg også. Altså, du er selvfølgelig lige en tand ældre end mig, men stadigvæk så har jeg den der med. Det giver fuldstændig mening, det jeg har lavet.

Speaker 1:

Jamen, jeg synes bare, det er et udvidet repertoire til ens livs soundtrack.

Speaker 2:

Ja, ikke Jo, det er jo det.

Speaker 1:

Ja, ja, det er sgu meget heldigt. Jeg synes det er meget privilegeret at også være så påvirket af musik. Ja, for det første er musik jo endofinskabende. Du behøver ikke at løbe fem kilometer, for at du udløser endofinerne. Hvis du hører musik, så får du næsten lige så mange udløste i hjernen. Ja, for det kan det.

Speaker 2:

Og det kan begge dele ikke. Ja, jo, altså, det er flere forskellige moods man kan komme i. Ja, ja, ja. På godt og ondt nærmest ikke Ja jo, det er jo, som jeg også siger i min intro, det former jo min dag. Ja, ja, det kan man, og desværre også den anden vej, kan det altså også være så gørende, Jamen, jeg havde den anden en.

Speaker 1:

altså, jeg blev i, jeg havde sådan en lang. Joni Mitchell-periode. hende er der ikke så mange der kender, men hun laver jo nogle ret altså ikke særlig singer-song ydende blader. men altså, hver gang jeg kaster dem over hendes, som i virkeligheden er dystert og meget alvorligt, så bliver jeg glad, det kan jeg også, så det er jo ligesom modsatrettet. Jeg har blue-bladen.

Speaker 2:

Det er der en nummer, der hedder California.

Speaker 1:

Som er en fantastisk nummer, men det er jo ikke særlig mundt, nej, det er det ikke, men det er en bestemt stemning og der er en måde hun får ord og musik til at smelte sammen i en højere enhed, som giver mig et enormt velvære.

Speaker 2:

Ja, også mig.

Speaker 1:

Tænk at kunne udtrykke sig på den måde.

Speaker 2:

Den formaterer. Minde mig om solen og friheden på Ibiza. Ja det er rigtigt.

Speaker 1:

Fuldstændig, det er rigtigt Fuldstændig, selvom den er sikkert skrevet i et lille mørkt Et eller andet sted i Kalifornien eller hvor det nu er.

Speaker 2:

Ja, ja, ja, ja, men den minder mig simpelthen om det, ja, det er rigtigt Og er faktisk et nummer jeg holder rigtig meget af, så det er sjovt, og ellers så var det jo, var det.

Speaker 1:

Ja, det var jo faktisk hende der Hun var for ung til at komme med på Woodstock, men det var hende, der lavede sangen, og så blev hun jo musikernes musiker, altså Crosby, stills, nash, young og de der, som var toneangivende dengang Bob Dylan, og alle de, der De syntes jo, hun var fuldstændig unik, og det var hun egentlig også på sin egen måde. Ja, det må man sige, hun er lige fyldt 80. Ja, wow, og de har givet en koncert. Nå. Det er en af de koncerter jeg gerne ville have hørt?

Speaker 2:

Har du hørt hende nogensinde? Nej, Nå, Ja, for det har du jo så også gjort. Du har interviewet alt hvad der findes, faktisk. Så det er jo lidt sjovt, at du sidder på den anden side i dag. Ja, det er meget ubehageligt. Ja, for det har jeg hørt dig sige i et eller andet program eller en gang, hvor du blev overrasket af noget, hvor du sagde det er faktisk ikke lige mig, jeg sidig glad for.

Speaker 2:

Så nu tager jeg det bare til mig Ja, det er godt, fordi du har egentlig betydet en stor del i mit liv, føler jeg, du er jo den der sådan. Jeg er jo opvokset med Jørgen Myhlus. Først kan man sige Og så kommer du af, at du er jo lidt den der, lidt frækkere og lidt mere. Hvad hedder det sådan noget? Er det lidt mere laid back?

Speaker 1:

Lidt mere ungt. Jeg havde respekteret måske ikke så meget grænserne.

Speaker 2:

Nej, og det var jo det, der gjorde det interessant, synes jeg.

Speaker 1:

Jamen, jeg synes, at da jeg kom til der, var der jo kun Otto Leisner Mølle og Erling Bonnkog.

Speaker 2:

Ja, præcis Der trængte til at blive rusket lidt i det.

Speaker 1:

Så det fik jeg så muligheden for. Ja, så jeg pakkerede jo en masse mærkelige ting sammen, ja, ja, så det blev en anden retning.

Speaker 2:

Ja, ja, præcis. Men der har jo altid været musik i programmerne, også Altid Og intervjue med store artister og kunstnere både danske og u. Hvad er det vildeste? du har interviewet som betød mest for?

Speaker 1:

dig. Det er svært at sige. Jeg vil sige at Leonard Cohen har betydet meget. Det betød også meget for mig de gange jeg interviewede Janet Jackson. Ja, Også fordi, at Michael Jackson var nummer et på min liste over dem jeg gerne vil intervjue. Så der lukkede jeg jo meget med at få en støtte en den støtte lykkedes det det lykkedes, til sidst at få en kontakt og ja, man skulle have en million upfront. Jo, en million upfront, ikke En million dollar upfront. Og så tænkte jeg, jeg må jo finde nogle firmaer og spørge om de vil sponsorere det og sådan noget.

Speaker 1:

Og jeg fik rejst den der kapital, så jeg kunne. Men så sker der det jo her lige han dør, ej, nej, nej. Kapital, så jeg kunne. Wow, men så sker der det jo heldigt, at han dør. Ej, nej, nej, når det er så sent alligevel. Ja, ja det var, hans fød kom jo out of nowhere. Ja, ja, præcis Ja, så det øvede mig rigtig, rigtig meget.

Speaker 2:

Ja det er en af dem, der, the one, who got away.

Speaker 1:

Ja, fordi jeg synes ikke, at Ejle er blevet ordentligt intervjuet. Der var ham, der en af dem, Michael Bashir, som var en ledstørre mod ham.

Speaker 2:

Ja, det blev jo lidt sådan en forkert vinkel på det. Gjorde det ikke det?

Speaker 1:

Ja han var helt, helt, helt ved siden af. Ja, det var sådan lidt sensationsreality, nærmest var det ikke det, Jo, og han ville bare gøre ham til en, der gik i seng med unge drenge. Sådan tror jeg slet ikke det hænger sig om.

Speaker 2:

Nej, det er svært at vide noget om, men man er helt sikker at han har haft en voldsom barndom kan man sige i et eller andet sted, han havde ikke nogen?

Speaker 1:

Nej, præcis, men ja. Så hvad hedder han? Han der spillede med i Bright's Head? Revisited.

Speaker 2:

Det er jo sådan en tv-serie.

Speaker 1:

Nej nej, jeremy Irons. Ja, Det var et skide godt interview. Ja, så har jeg lavet et rigtig godt interview med Kim Larsen. Ja, som heller ikke gav ved dørene, når der skulle give sin interview.

Speaker 2:

Er det der, hvor I sidder, lidt over for hinanden, sådan helt tæt? Ja, det er det eneste klip.

Speaker 1:

Man kan se.

Speaker 2:

Jeg fandt det på YouTube, nemlig fuldstændig fantastisk Man kan ikke finde hele udsendelsen.

Speaker 1:

Nej, den er optaget i VG. Ja, okay, og den er en time lang, og vi taler om religion og alt muligt. Det blev et rigtig, rigtig godt program. Det er lige da han fylder 50 år eller sådan noget. Ja, det er omkring det. Så det var jeg ret stolt over. Ja, han var jo ret umulig. Også kan man sige Ja, ja, men han skulle bare godt lide, at man kom med noget modstand?

Speaker 2:

Ja, men var det ikke det, der har været din forårsag, Arl? Du var jo fræk og flæbet, men på en charmerende måde.

Speaker 1:

Jeg tror også, at min forholdsdag har været, at jeg ikke har stillet de spørgsmål som alle de andre stillede.

Speaker 2:

Nej, Fordi så får du sådan nogle automatsvarer? Jo jo. Hvad handler den nye blade om? Det har de jo svaret på 200 gange.

Speaker 1:

Ja, ja, præcis. Så hvad tror du egentlig? er du troet For der er så mange steder, at du synger, om vi skal folde vores hænder og bæne en lille bøn. Ja, Ja, der tror jeg, jeg er fris. Ja, præcis, Ja man kunne jo godt lide det, der er det ingen tvivl om. Jo, han fortalte sig også i det der interview som jo egentlig er meget smukt at han med alle de børn han har, altså de skulle ned til Peterskirken en gang for at opleve den kæmpe, store guddommelige katedral. Så det var tæt på at komme.

Speaker 2:

Ja, ja, præcis. Åh, hvor spændende mand Nå. det her keder jeg aldrig at se hele tiden.

Speaker 1:

Jeg synes han var en fantastisk fyr, ja ja, jeg var jo meget, meget.

Speaker 2:

Gasolin var min første koncert. Ja, så, kim Larsen har jo hængt ved mig hele tiden også. Ja, ja, men han slipper sgu heller ikke Nej.

Speaker 1:

Og så var jeg jo sindssygt heldig, der da. Kjeld Tolstrup dør, og Kæld har også betydet meget for mig.

Speaker 2:

Det var et smukt menneske på alle måder. Du var jo en stor DJ. ikke Jo meget, meget stor Er du nogensinde.

Speaker 1:

Selv DJ. Nej, I tiden deroppe. Nej, jeg ved ikke hvordan man trykker på en knap. Nej, Jeg tænker bare på det nu, når man har haft så meget med musik at gøre og ting at sige og du har en stor plade sammen, vi sidder i den styre Meget til DJ når vi har gæster.

Speaker 2:

Ja, det kan jeg faktisk godt huske. Jeg har været der en gang. Der var det svært at få lov at komme til. Ja, det kan man ikke. Nej, det var faktisk umuligt. Jamen, det er meget rart. Det er meget rart.

Speaker 1:

Der er 3.000 plader her. Ja.

Speaker 2:

Og er det helt for samlet? for da? de er Beatles, du kører, eller hvad hedder det?

Speaker 1:

Der er blandt pladerne er der tre Beatles-plader, der aldrig er udkommet? Wow, nogle bootleg? Ja, for jeg var totalt fan, så jeg samlede alt i sin tid. Ja, ja, de lyder ikke særlig godt. Nej, men der er noget, hvad de giver mig. Man kan ligesom følge deres rejse mod den lyd de gerne vil have.

Speaker 2:

Er det dem, der inspirerer dig til at selv lave musik dengang.

Speaker 1:

Ja, det tror jeg. Det var nok dem, der har givet et push. Især, lennart gav mig et kæmpe push, ja, og da han så blev skudt i 80, blev jeg ringet op halv syv om morgenen. Ja, Og vi var meget. Han forløste enormt mange ting, også musikalske, ja, det må man sige, men også hans tilgang til livet, ja, og krige og ting og sager. Han var meget foreløb for det, men også hans tilgang til livet.

Speaker 2:

Ja, og krige og ting og sager.

Speaker 1:

Han var jo meget forløb for ham. Han var en af mine store helte. Ja, Så der blev i Simpens. så berørte min blinde ven John Heilbrun, og jeg gik i gang med at lave et nummer der kl. halv otte om morgenen som hyldes til ham, og lavede så en engelsk version af det.

Speaker 1:

Og samme eftermiddag gik vi i studiet med det samme nummer Og skulle vi lige finde en trumommeslager og en gitarist. Og det blev Billy Cross, der skulle spille gitar og spille, vi resten selv. Ja, og så skulle den udkomme dagen efter. Okay, i en bare sort pose. Okay, wow, så den hed. Hvad hed den? Det var en lænder, en hyldest, ja, ja.

Speaker 2:

Nå, den kan jeg ikke engang huske, hvad det er.

Speaker 1:

Nej, Den hedder Sunset, Nå den har jeg sgu ikke. Jeg har ellers mange af de andre jo.

Speaker 2:

Ja, ja, jeg har jo Kester Albumsen. Jeg har jo 12-tommeren, ja ja, af Walter Carlo eller hvad Maxi-sengen, ved du godt det? Nej, det ved jeg ikke. Jo, det gør den. Jo, walter Carlo har jeg også, som er et kæmpe hit. Jo, men der får du jo både kæmpe succes med film, men også med musikken.

Speaker 1:

Ja, det var fordi, at vi havde bare en idé om altså med Walter Carlo at lave lidt eller de amerikanske gamle film, hvor man godt lige pludselig kunne bryde sammen.

Speaker 2:

Ja, ja, jamen, det er det. Og der var store soundtracks til alting. Jo ikke, ja, der var store soundtracks.

Speaker 1:

Og jeg har levet en tekst til Jens Glæsel, tror jeg, Og så skrev han titlen til melodien Ja ja. Og så skrev han, så sang Ole Steffensen en ting, og Carlo har også sådan en, der hedder Carlos Rimannensang. Ja, Som var lavet inde i det gamle. du ved det, der boldsøde palads, der står derinde i byen, ja, ja, præcis.

Speaker 1:

De havde sådan en kæmpe lang trappe ned, hvor Carlo står med nogle dansetuer og lader, som om han er rig. Ja, så, der var også musik i det der Ja, ja, men det har der jo været hele tiden, synes jeg. Ja, men jeg synes også, der er musik i selve måden Carlo taler på. Ja, ja, altså der, det er sådan op og ned, ja, hvordan tænker du Altså, er det Måden han snakker på, eller Rytmikken i?

Speaker 2:

Hvordan?

Speaker 1:

han snakker. Det er rytmikken, små korte sætninger. Ja, atvinke Valter.

Speaker 2:

Ja, det kunne lige så godt være. Tre lille tromsler Ja, det kunne det jo godt være.

Speaker 1:

Ja altså, der er sådan nogle sted, og så er den jo meget københavnsk. Jo, det må man sige.

Speaker 2:

På trods af at jeg er født i Aarhus. Ja, det er jo det. Hvor gammel er du egentlig, da du kommer til København? Der? er jeg fire år, så du har ikke nogen afrending om Aarhus og sådan nogle ting. Nej, ikke rigtigt.

Speaker 1:

Nej, Nej, ikke rigtigt, men jeg elsker Aarhus.

Speaker 2:

Det er en fed by. Det er det. Jeg har aldrig lært at elske Aarhus. Det er ret sjovt. Jeg har boet i Silkeborg, så tæt på Silkeborg, er dejligt. Silkeborg er en fantastisk by. Det er Aarhus også. Det blev aldrig min by, som for eksempel lige så forældske er i København i dag og så tænkte jeg, det er meget sjovt, for jeg boede så tæt på den.

Speaker 2:

Men der var et eller andet som Det ved jeg sgu ikke om vi var tæt på og der var noget fodbold mod hinanden som ikke, som ikke hang sammen, eller et eller andet.

Speaker 1:

Jeg ved sgu ikke, hvad det var med forestillinger, ulle. Altså, uanset hvor vi var i Jylland, vi var meget bukket ud i Jylland. Ja ja, jyderne elskede jo ideen om, at Carlo som københavner var idioten. Jo, det kunne de godt lide. Det har vi det bedst med, og så hver gang vi havde været i Aalborg eller Esbjerg eller sådan noget, så tog vi andet altsid i Aarhus på Hotel Royale.

Speaker 2:

Ja, ja, det er sjovt, men det var jo også en legendarisk tid i Aarhus. Nu har jeg lige så set den der dokumentar som er helt vanvittig.

Speaker 1:

De blev født, alle dem der ja, det må man sgu sige.

Speaker 2:

Der foregik altså et eller andet, som hvor København?

Speaker 1:

stod lidt tilbage.

Speaker 2:

Thomas Helmhild.

Speaker 1:

TV2. Tv2 for den tags skyld. Ja, tv2.

Speaker 2:

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt. I har det omkring det der musik, fordi at du dropper det jo lidt, kan man sige, sådan som jeg ser udefra Fordi du får så travlt med tv, med film. Jeg er godt klar over, at du så skriver tekst Og sådan nogle ting til filmen også, men dit eget spilleri og sådan nogle ting går jo i stå. Ja, det var der ikke tid til. Nej, og er det tiden? Er det fordi, at det andet er så spændende, eller er der også nogle penge der skal ind, fordi man skal tage en busleje.

Speaker 1:

Jeg tjener jo ikke meget vand på at være musiker. Men det er også som om jeg tror, jeg arbejder lidt med det. I altså som en tændt i 10 år, ikke? Ja, og så kunne jeg mærke, at jeg skulle videre. Ja, og så var jeg allerede, havde jeg en fod med i filmuniverset og sådan nogle ting, og det blev også. Det tog mig også, fordi det har jo også noget med musik at gøre. Det har jo præcis, og der var jeg vel også i en knap 10 år. Så gik det jo så også over i noget tv, og det lignede jo selvfølgelig let hinanden. Jo, så jeg har jo sådan nogle 10-års ting. Men det har jeg fundet ud af, at det er der ret mange, der har.

Speaker 1:

Altså som gruppe Der er noget, så husker man dem bare.

Speaker 2:

Det er nok fra 73 til 83.

Speaker 1:

Det er nok en del.

Speaker 2:

Så der er måske sådan nogle.

Speaker 1:

Du har så flere omgange eksisteret. Jeg er bare dukket op i nogle andre sammenhænger, så efter film, og Jeg ved ikke, om der så Altså TV og film. Ja, så bliver du jo faktisk også, og jeg kom der så Alt sammen TV og film.

Speaker 2:

Ja, så bliver du jo faktisk også. Du bliver jo chef for underholdningsafdelingen. Ja, jeg var også lige chef.

Speaker 1:

Først på Kanal 2 var jeg programchef og så blev jeg så underholdningschef der. Men jeg nåede også at stikke af fra det hele.

Speaker 2:

Du tog vel også væk der til USA på et tidspunkt.

Speaker 1:

Ja, jeg tog væk, fordi jeg var meget kendt. Ja, og det Altså, man gør jo ikke ting for at blive kendt, man gør det, fordi man synes det er sjovt. Men jeg tænkte ej, jeg må sgu, jeg må gerne starte helt forfra. Jeg var blevet spurgt om jeg kunne lave et talkshow, og det sagde jeg nej til, fordi det måtte være det sværeste i hele verden At have det fornuftigt og sjovt.

Speaker 2:

Og det var ikke noget vi har historik for? Nej, det havde vi ikke.

Speaker 1:

Så jeg tog til LA og var der i næsten tre år Og gik og snusede til det der Og var faktisk Altså det første Jeg ville jo prøve at se om jeg kunne lave nogle interviews derovre. Så da jeg ankom, så fik vi en flyer hvor man kunne komme ind til sådan en audition og høre en talkshow-vært Ja, for ligesom at lære lidt om det.

Speaker 2:

Ja, lære lidt om det.

Speaker 1:

Og så sagde jeg nej, det må vi da ind og prøve at se, hvad det er for noget. Og så kom vi ind, og så den der mand, der skulle afprøve os nu som tv-vært, det var David Letterman, Okay, Så, vi var til hans audition ikke. Og så så man jo, hvordan de havde lavet det, og jeg tænkte okay, ja, der ligger der, det kan jeg godt se, der er noget sjovt der. Ja, Han havde den der skyline bagved, og sådan noget havde jeg jo slet ikke råd til. Nej, nej, nej. Så jeg tænkte, jeg ville lave nogle små halvtimesinterviews, men det skulle være med A-stjernerne ikke. Og det lykkedes jo heller ikke. Altså, der gik lang tid, Ja og du kommer dog hjem.

Speaker 2:

Men det må også være svært at starte helt forfra, fordi der er jo den der med, du er højfitteret herhjemme på et lille tidspunkt, Du kan få lov at lave stort set hvad du vil, Og USA er altså et stort land, hvor der er mange, der gerne vil være med. Det må man sige. Så jeg tænker også, det er sgu da lidt af en udfordring at sige, Men jeg ville faktisk gerne starte forfra.

Speaker 1:

Ja, men det ville jeg Ja, og jeg blev også ved, også fordi jeg var blevet sponsoreret på rejsen, så jeg kunne leve og sådan noget.

Speaker 2:

Så jeg skulle hjem med noget. Ja.

Speaker 1:

Og jeg havde lavet en aftale med både DR, altså Danmarks Radio med Norsk og Svensk TV.

Speaker 2:

Okay, så det er faktisk dem du er afsted for.

Speaker 1:

Det var min kunde Krasing, Så de ville jo gerne have de der. Altså, da jeg havde været der i de første halve år, der var der ikke for noget igennem, Selvom jeg ringede og kemede Og også skulle være til stede der, hvor man skulle møde nogen og sige ej kan du, Du skal jo være ude hele tiden tænker jeg Ja, jo, præcis, der skal nogle penge til.

Speaker 2:

Og hvad er de steder der?

Speaker 1:

Så til sidst der der var gået et halvt år, så er der så en fyr jeg møder, som er meget sød, og han siger jamen Gud, jeg kan bruge ham. Hvem er det? Det er shares manager. Nå, okay, så meldte han så tilbage, det ville han egentlig gerne, eller det ville hun egentlig gerne, wow. Så jeg sagde okay, men det er en teamsinterview. Vi taler Ja, det er fint, det skal bare være på Four Seasons. Og så kommer der sådan en writer med ting, hun skal have. Four Seasons for en halv dag kostede 25.000 kroner. Det var resten af de penge jeg havde.

Speaker 2:

Ja, det var det sidste røg der.

Speaker 1:

Det havde man med dyrt ikke. Der var ikke andet at hoppe ud i det Og alt det, der også kostede en milliard på den writer. Det rørte hun overhovedet ikke.

Speaker 2:

Nej, det er så irriterende, det der.

Speaker 1:

Det må man sige tusind gange, ikke Jo, men Vi kom til at svinge og vi fik en god kemi. Ja, Og jeg lavede et godt interview med hende, hvor hun griner, fordi det er noget andet jeg spørger om. Ja, og hun var bagefter og sagde I'll promote you, wow. Og så fik hun så hvad hedder det? trummerne til at lyde lidt derovre, når jeg ringede. Så hvem må jeg ringe til? at spørge, ringe til dem og dem. Så det blev både Nicole Kidman, tom Cruise, arnold.

Speaker 2:

Schwarzenegger. Så det er virkelig den, der åbner det hele. Det er Cher. Ja, du skal have en.

Speaker 1:

Men det er ligesom, man skal bare være heldig at have en, der tror på en. Jo, og det er jo inden for alt. Det er jo skidesvært at få lov at lave det første, og det er jo et held i mange tilfælde. Men jeg skulle ikke rigtig planlægge det, og så er det vel også et gåpåmod og en vilje til at det skal lykkes.

Speaker 2:

Ja, ja.

Speaker 1:

Jeg var jo under pres, jeg skulle jo komme hjem med det. Så det gjorde jeg. Jeg endte så I den periode 50 togs hos det over Ja, wow. Og sagde jeg tager og laver det på dansk. Ja, ja.

Speaker 2:

Inspireret af Letterman eller hvad?

Speaker 1:

Ja, det var det, men jo mere jeg så af ham. jeg syntes han var god. Ja, Men jeg fandt ham også en lille smule kynisk.

Speaker 2:

Ja, Det synes jeg ikke om. Men er det forskellen på USA og Danmark? Er vi lidt varmere i vores ting?

Speaker 1:

Det synes jeg vi er. Men jeg har også set intervjuer hvor han faktisk er varm og lun. Men han har jo også en tvist. Han tvister jo også tingene. Han har lavet mange gode ting.

Speaker 2:

Han er en af.

Speaker 1:

De største talkshow-hærdere. Ja, lige præcis. Så, det var sådan set det.

Speaker 2:

Og hvordan føles det At det lykkedes alligevel, selvom det var hårdt Og det var ikke en fantastisk følelse at komme hjem med.

Speaker 1:

Jo, så fik jeg også lov til at lave 50 talkshowserier hjemme En time var det Ja, og det synes jeg bare er noget af det bedste jeg har lavet, og så var jeg ligesom også færdig med det.

Speaker 2:

Så har du gået 10 år med det også.

Speaker 1:

Ja, men jeg var blevet underholdningschef samtidig med at lave det her, fordi de havde spurgt om jeg ikke ville være det. Så det vil jeg kun, hvis jeg må lave et program, for jeg gider ikke at sidde og kun have en administration at gøre.

Speaker 2:

Nej, så går man jo også død i det, hvis man ligger med.

Speaker 1:

Men så havde jeg været der, så skulle jeg tilbage til musikken på en eller anden måde igen.

Speaker 2:

Ja, ja. Og musikken kommer du jo tilbage til det, så ikke lige her. L Og musikken, kommer du jo tilbage til det, så ikke lige her Lidt før. Så skriver du jo faktisk også Et af de største danske hit, der nogensinde har eksisteret Og som vi synger med på.

Speaker 1:

Ja, det var fordi Da vi har været i det der Værmødsstudie, det var mig og Henrik Bøtger Hansen Og Michael Brun, der spillede gitar i Tøsdrengen. Ja, vi har lavet nogle ting til vores LP i sin tid, og så havde de så fået en henvendelse fra DBU, altså Dansk Bold Union, at nu ville de prøve at se, om der kunne blive lavet en decideret fodboldsang, fordi indtil da var der vist kun bolden ruller eller sådan noget med Harald Nielsen.

Speaker 2:

Ja, der har ikke været mange fodboldsange.

Speaker 1:

Nej, nej, nej. Og så skulle Ekstrablad være med, fordi så Jeg vidste ikke en skid om fodbold, ekstrablad kunne send med, fordi så jeg vidste ikke en skid om fodbold, så ekstrabladet kunne sende ind nogle lines, hvis de ville. Det Ja altså læserne, ja, læserne kunne sende ind.

Speaker 1:

Og der kom en, der kom tusind ting eller sådan noget. Det var så min opgave at sidde og kigge på det, og der var altså, der var jo rigtig gode ting, men det skulle gå en bestemt vej. Ja, og der var en af dem som havde skrevet et eller andet hvor der stod, hvor det var, sagde HC Andersen op i mit hoved, ikke Ja, og sagde, det må være vinklen, at hvis vores landshold skal ud og repræsentere os i verden, så skal de i hvert fald være lige så store som HC Andersen, og derfor, så er stort set hver linje i den sang en hentydning til en højreferencer.

Speaker 2:

Og ved du hvad? det er aldrig gået op for mig før du for 10 år siden. fortæller mig det Hvor vi snakker om det. Jeg ved sgu ikke, hvorfor jeg ikke.

Speaker 1:

Altså, jeg kan jo nemt se det nu.

Speaker 2:

Altså du ved, når jeg hører det Og jeg har jo spillet det en tusindvis- af gange også ikke. Jo, Men det har aldrig gået op for mig at, det var det, der var Cello lemo lux it or Præcis mand.

Speaker 1:

Altså.

Speaker 2:

Og det er Michael Brun, der producerer. Ja, han indspiller.

Speaker 1:

Jeg tror også Paul Halberg Spiller guitar, og så skulle vi bruge en kvindestemme Også, bare for at bryde. Nu blev det jo Frank Arnesen, der skulle synge, fordi han var den eneste på holdet, der kunne.

Speaker 2:

Ja, og første gang vi ser det, at fodboldspillere laver noget andet, kan man sige, i Danmark i hvert fald, det var også en god video hvor både Lavdrup og Elkær og alle sammen er med i studiet.

Speaker 1:

Ja, det er jo en legendarisk video.

Speaker 2:

Ja, det er sgu godt, også fordi holdet er legendarisk. Sangsangen, det ved jeg ikke, men det er stadig den vi synger, og vi siger landsholdet alligevel.

Speaker 1:

Og så skulle der være en pigestemme, tænkte vi, Der skulle være en som kunne synge den der, at moder Danmark elsker alle danske drenge, der kan knalde. Jo, præcis, Og der havde de lige signet med Dodo and the Dodos og skulle lave deres første plade. Ja, Og så hørte vi hende, og hun kunne kraftedeme komme højt op. Ja, Det gør hun også på, hvis man hører på recepten. Der er sådan en bridge eller et C-stykke, hvor hun er sindssygt højt op.

Speaker 1:

Ja, ja, det giver jo altså noget power, ikke, det må man sige, den mest sælgende singleplade i Danmarks historie. Det er sindssygt. ja, ja, det er.

Speaker 2:

Nu er det ikke, fordi det skal handle om penge, men rettighederne Er det dine, Altså på tekst og sådan nogle ting.

Speaker 1:

Ja, vi deler det i tre lige store portioner.

Speaker 2:

Så det er ikke DPU, der har taget dem.

Speaker 1:

Nej, det er vores produkt.

Speaker 2:

Så der er en god lille kode at tjekke alligevel en gang imellem.

Speaker 1:

derfor Ja, det var der i starten i hvert fald. Ja, nu bliver det jo ikke solgt mere. Det her med på. Nej, der er vel sådan en regel om at, hvis der er mere end 40, der sy står inde i parken og hører 40.000 sønne.

Speaker 2:

Ja, det må da være en sindssyg oplevelse at have en sang man har lavet for 40 år siden. 40 år siden.

Speaker 1:

Jo, det er et tæt point, det var i hvad 86? 85.

Speaker 2:

Så der må man blive lidt stolt, når du står derinde og hører det, er det ikke det Jo jo.

Speaker 1:

Helt sikkert, men aldrig sådan en ting, aldrig. Nå ja, jeg synes bare, den holder meget godt.

Speaker 2:

Og det gør den.

Speaker 1:

Den lyder stadigvæk skide godt, det er jo det der her, det er god 80'er musik.

Speaker 2:

Ja, ja, Og lige nu er 80'er, Den der lyd jo faktisk.

Speaker 1:

Andreas Odberg de der har jo nærmest den lyd derfra som Poul Brun og dem laver, og Michael Brun og de der laver den gang ikke Jo, jo, så ja, det er vildt nok.

Speaker 2:

Ja, Men det er satme sjovt, det der med, at det er hos Andersen eventyr den har referencer til.

Speaker 1:

For det er bare og jeg føler mig jo så dum. altså, lidt for at.

Speaker 2:

Til fodbold, ja, til fodbold, jamen det kan du da have ret i.

Speaker 1:

Men, de synger, jo fandme også med på det.

Speaker 2:

Ja, men tror du, det er noget med, at de der referencer er så gode?

Speaker 1:

også fordi HC Andersen-tingene er så gode, det er nok fordi HC Andersen, så kender man jo alle de der eventyr. Jeg har skrevet ind, derpå det her på Ja, det er det Så jeg synes det blev meget.

Speaker 2:

Altså, det var hele hans kultur, som man bygger ind i en sang som skal være ny ikke Jo, og så er det jo, fordi det bliver også noget stort, fordi vi spiller skide godt til den her slutrunde og det er et fantastisk hold.

Speaker 1:

Det var meget heldigt ikke.

Speaker 2:

Ja, det tror jeg.

Speaker 1:

Der har noget at sige en gang imellem, for jeg skrev da sidste år med Burhan en salme til en fodboldsalme. Ja, Det er der ikke nogen, der kan huske? Kampen kom aldrig, de vandt ingenting, nej, så blev den ikke spillet. Nej, så det er jo enormt vigtigt, at holdet Der er noget godt der også er.

Speaker 2:

For det Jeg tænker på kan det ikke lyst til at lave noget mere af den slags, når man fik? Det er jo en kæmpe succes. Jeg ved godt, du har haft rigtig mange kæmpe succeser, men jeg tænker lige her, at du jo som ung gerne vil musikken der brænder i dig Pludselig, så står du på toppen af hitlisterne. Ja, men jeg har jo.

Speaker 1:

Jeg ved ikke, hvorfor det kun er fodbold det er blevet til. Men Jeg skrev jo også Den, der kom før recepten. Ja, der hed Han bliver Gunner Nu, fordi jeg tænkte, han kunne godt blive Danmarks første rapper. Det er dig, der skriver den. Ja, Og så Skulle han rappe Og det er jo en rap på et meget tidligt tidspunkt, før rappen er kommet og jeg tænkte, sådan som han kommenterer kampen og sådan noget, den må sidde i ligeskaber. Ja, ja, Så vi havde med i studiet i 9 timer.

Speaker 2:

Forsøg det der ind Og han skulle klippes Hvert ord.

Speaker 1:

Derfor er den blevet sådan lidt stakato. I står dem alle. Det er fordi han kunne ikke, han var så umusikalsk.

Speaker 2:

Det vidste jeg sgu ikke, var dig, der lavede det Wow.

Speaker 1:

Også med Michael Brun.

Speaker 2:

Den har jeg da spillet også og har der stadigvæk også. Jeg har mange af dine plader lige pludselig gået op, for det er mig, der har været med til lidt huset her og skabt meget af det, men jeg lavede også en med Søren Rasted hvad var det for en den hed vi vil have Søren i land?

Speaker 1:

nej, det mener du ikke. Hvad er det for noget research? Vi vil have Sejren i land Når?

Speaker 2:

vi gør. Hvad er det for noget research jeg har lavet? Det er eddermame rigtig sødt, Ja, præcis. Den gik nogenlunde også Ja den er meget god også, men den er svær at slå, den først, eller den største, om man vil, og fandme også mange, der har prøvet. Jo, der er jo fire sange hver gang. Vi spiller Ja bare en træningskammer. Han har sagt, i øjeblikket Og det er ikke altid dem, som er officielle, der bliver det bedste lige i øjeblikket.

Speaker 1:

Nej, det er ligesom dem, der vinder kamprydelsen. Det er altså nummer to, der bliver spillet.

Speaker 2:

Ja, det er jo det Ja, og i popstars og hvad det ellers er.

Speaker 1:

X -Factor, der er det jo tit ikke dem, der vinder, der bliver til noget men nogen af de andre, men jeg ved det ikke Hvis det, men Altså, jeg har aldrig ligesom slået lejr på toppen af succesen. Nej, fordi jeg synes ikke. Jeg synesnes, det er processen, der er den skide sjove. Ja, når, hvis du lykkes med det Fint Og det går godt, endnu finere. Ja, Men, men du kan ikke bruge succes Til en skid. Det kan du faktisk ikke.

Speaker 1:

Nej, men du kan bruge den Til at komme videre, ja, men så skal du måske en anden vej videre, i en helt anden retning, og det har jeg i hvert fald gjort, har det været, fordi du ligesom har udtømt det?

Speaker 2:

Eller har det også været, fordi du har været god til at se? Hvis jeg bliver her, så er der chance for fjersko i stedet for.

Speaker 1:

Jeg er ikke bange for fjersko, men jeg tror bare at. Hvis jeg skulle være god til at lave en sang, så tror jeg, jeg skulle et andet sted hen end for at kunne se klart på sangen.

Speaker 2:

Ja, Hvis du forstår, ja, ja.

Speaker 1:

Hvis du er ved at være træt af Danmark, så tager du en udlandsrejse ikke For at blive glad for Danmark, ja. Og når du er derude, så bliver du glad for Danmark igen på glad for Danmark, ja. Og så, når du er derude, så bliver du glad for Danmark igen på en anden måde, ja, og det er lidt den proces som jeg synes man er i, når man skal forlade tingene i tide og så se, hvad der så byder sig.

Speaker 2:

Ja, og så er du ret tit vendt tilbage til musikken, kan man sige.

Speaker 1:

Ja, ja, så, nogle gange bliver det blandet sammen og sådan noget ikke. Ja, altså, nu talte du om Heim Måneskin, der Ja, ja, heim Måneskin, ja, det var jo også sådan nogle mærkelige programmer. Men der havde jeg tænkt, at de her programmer skulle være lidt West Side Story, at der ikke bare skulle være gønsene på og bands, der kom ind.

Speaker 2:

Nej.

Speaker 1:

Men jeg ville gerne have et fast dansetrup som var med ikke. Ja, Altså, det havde man ikke set på dansk.

Speaker 1:

Nej, det tænker jeg ikke, og det var slet ikke populært, men vi fik bare nogle sindssygt dygtige dansere ind der. Og ved du, hvem en af danserne var? Nej, det var Mads Mikkelsen. Ja, han startede i den dansutrup der, det er rigtigt, han var danser fra starten, det kan jeg godt huske. Og hans kone det var hun ikke på det tidspunkt var også med der Nå, og det var for at give det en anden touch af underholdningen her. Hvis der var dansmæssigt, så blev det pl, så lejede vi lidt med mediet igen, har du?

Speaker 2:

været god til det. Ja, og får det mest ud af hvad mediet kunne.

Speaker 1:

Ja, For jeg har altid syntes At jeg aldrig har haft respekt for mediet. Nej, det er en eller anden måde, jeg synes okay.

Speaker 2:

Det var nyt som om posen skulle rystes.

Speaker 1:

Det er bare fjernsyn, det er jo rigtigt.

Speaker 2:

Det er jo noget af det der, der er galt i dag. Det er ikke bare fjernsynlig nu.

Speaker 1:

Så jeg ved ikke. Jeg har i hvert fald ikke været bange for det.

Speaker 2:

Nå, ja, men det har vel også været din succes. Ja, det har jo været det, der gjorde, at du Fordi, som vi snakkede om kort før, da du træder ind på skær Flabbede, charmerende, ikke nødvendigvis stiv i tøjet, han har sagt Men ellers stiv Ja hele tiden faktisk. Nej, for fanden, det tør man ikke være. Nej, men hvad hedder det? Så det er jo en helt ny ære, der starter der ikke? Jo, det er det, fordi vi er jo vant til det, der stive monopol.

Speaker 1:

Det kører jo i nogle rammer, men det gjorde det jo bare skide sjovt, at man fik lov til at lege. Ja, siden han legede der.

Speaker 2:

Var det svært at få lov til?

Speaker 1:

Nej, fordi jeg havde, altså, jeg havde, altså, jeg blev håndvalgt af en producer, der hed Lise Lotte Winkel, ja, og chefen for det hele hed Henrik Iversen. Der var en, der hed Iversen, men ham her hed Iversen, og det var Iversen, der sagde, der var også spurgt om jeg ville lave talkshow, Så han troede på at der var et eller andet i den dreng, der som ville være noget vi havde brug for nu.

Speaker 2:

Ja ja.

Speaker 1:

Så han havde set det, og derfor fik jeg frit lejde til at gøre, hvad jeg ville, selv da generaldirektøren ville smide mig ud og sådan noget. Hans Jørgen Jensen hed han, vil han af med dig, eller hvad? Ja, han ville fandme ikke se. Han ringede min chef, altså Henrik Iversen, op, efter vi havde lavet brødrene øpper på som et indslag i noget. Så han sagde jeg vil kræfte dig, at man ikke ser den mand på skærmen igen, havde han sagt til sin undersøgning. Men Henrik gjorde ikke noget.

Speaker 2:

Og hvor sinds nej, har du selv været god til det, når du var siddet i chefrollerne Til at give fri leg.

Speaker 1:

Ja, men vilkårene var ikke helt det samme Den gang, fordi Der var sparerunder, og da jeg blev chef Skulle der fyres allerede fra starten. Det var en hård en, og så skulle man jo. Altså, der var jo kommet TV2 og TV3, så der var jo allerede fra starten. Det var en hård en, og så skulle man jo. Altså, der var jo kommet TV2 og TV3, så der var jo kommet nogle konkurrenter. Og i gamle dage kunne man på Danmarks Radio jo egentlig bare lave det man havde lyst til.

Speaker 2:

Der var ligesom ikke andet. Der var ikke noget at se.

Speaker 1:

Ja, så man kunne lave sit eget, uanset om der var noget endnu. Jeg blev nødt til at være sikker på, at vi fik mange seere på noget. Så jeg ved ikke om jeg nok var lidt streng. Altså jeg sagde, så snart vi har, vi skal have 3-1 på top 10. Der, det skal vi bare Fordi, ellers er vi ikke konkurrencedygtige.

Speaker 2:

Og det var en side af mig som Det var ikke så interessant, måske, at være den.

Speaker 1:

Nej, jeg var ikke. Jeg sagde også op. Jeg synes ikke det var. Jeg ved ikke om jeg har været god, det må man spørge.

Speaker 2:

Nå nej, men jeg tænker bare selv. Det er jo altid meget fedt, når man har nogen som har været med til at inspirere en til at sige gør nu bare det der og gør nu bare det der. Det har jeg haft af chef for os i min tid. Nu, hvor jeg selv er chef eller har været af flere omgange og sådan nogle ting. Det er da ikke altid.

Speaker 2:

Jeg er så god til at se, at der skal være så fri leg som jeg synes, der skulle være dengang eller som jeg fik lov til, og om det er tiden eller hvad det er, det ved jeg ikke, men der er jo også nogle resultater. Jeg har jo en investorer der skal sige, at vi skal se et overskud.

Speaker 1:

Man er jo hængende af mange ting, ikke, Så du laver altid den fingeren i munden. Så, Og hvad skal vi? Og jeg kan huske, at jeg synes vi var blevet lidt for DR-agtige. Ja, Og TV. Tv2 var lidt mere moderne og TV3 var endnu mere. Hvad hedder det?

Speaker 2:

De var jo helt fremme i skolen. Politisk.

Speaker 1:

Ja, og så fandt vi så det der koncept som blev udviklet i.

Speaker 1:

Holland, tror jeg, eller i Belgien, eller hvad fanden det var. Eller var det i England? Det er måske England? Husk lige at tage en børst, ikke. Ja, ja, som jeg så tænkte, okay, det kunne være sjovt, og det ville være noget andet. Ja, og så snakkede jeg med nogle af mine folk, der siger, vi skal bare have en god vært på det, fordi de fylder ret meget i det program. Ja, det må man sige, og der havde jeg så snakket med nogen, og Kasper Christensen kom jo så også. Det var i den periode, hvor han havde meget firkantet, ja, de meget store sorte firkantede.

Speaker 1:

Ja, og lyst hår? Ja, ja, Og jeg sagde, det er ikke lige den karakter jeg leder efter. Det er mere en mørkhåret en, stiller han bare op dagen efter med farvet hår og med nogle andre briller. Og så lavede vi nogle test. Der var jo to værter på, og han fik endda lov til at vælge sin medværdinde.

Speaker 1:

Ja, Og så blev det hammer, og så kørte det, og folk var rasende af de andre chefer. Nu skulle vi, fandme, ligne TV3, og det var uværdigt for Danmarks Radio. Og over på TV2 lå der elevatoren, og de sagde tak, Jarl tak, tak, tak, tak.

Speaker 2:

De var sikre på, at den var hjemme.

Speaker 1:

Hyha, så får vi et par år mere igen.

Speaker 2:

De lå på en million serier.

Speaker 1:

Ja, ja præcis Så fik det tre gange, og så bankede den elevatoren af, så elevatoren lukkede på grund af det. Selvom vi havde en million, så havde vi altså 1,7 eller sådan noget. Så det slog virkelig an.

Speaker 2:

Ja, men det var jo et fuldstændig vanvittigt program. Det var jo noget alle snakkede om, og der var vi jo igen ude i en flæbet ny fræk fyr i klassen.

Speaker 1:

Han er sagt som gav os noget nyt. Det var et gagt koncept de har lavet, og Kasper var god i det, kasper var god i det, så jo, så vi fik i hvert fald et hit. Ja, men så tænkte jeg ej.

Speaker 2:

Så du har et hit med Kester. Du har et hit med Fodboldlandsholdet. Og du har et hit med Kester, du har et hit med Fodboldlandsholdet Og du har et hit med Film.

Speaker 1:

Jeg har i hvert fald filmrekorden.

Speaker 2:

Er du One Hit Wonder? simpelthen Ja, det kan være, det Er du Nej, men det er sjovt, at det er på inden for så mange forskellige ting Synes jeg at. At du har virkelig fået lov at bruge din kreativitet. Ja, det må man sige, at du har virkelig fået lov at bruge din kreativitet og din musikalske know-how og interesse.

Speaker 1:

Men det hænger måske sammen at måden man gør det på er styret af en musikalitet, det tror jeg godt det kunne være At man måske har sådan et gehør. Ja og en fornemmelse for hvad der hænger sammen ligesom en melodi hænger sammen. Ja, og der er meget, der hænger sammen for mig, som ikke nødvendigvis vil hænge sammen for andre, tror jeg.

Speaker 2:

Jamen, jeg tror, da man musikalsk hjerne, der tror jeg, da man tænker lidt anderledes end de fleste andre mennesker gør.

Speaker 1:

Det gør man For mig Altså også som når jeg maler, når jeg ser på mine billeder, så føler jeg ikke, at det er mig, der har malet dem. Nej, jeg føler, at der er noget, der har malet dem, og jeg har det også. Man sidder og skriver en sang. Så sidder du og leger Ja, så kommer der. Ja, okay, den er sgu god. Så tænker man fra den akkord, der ville det være naturligt at gå herovre, hvis det skal være harmonisk. Så den første kommer lidt som bare en leg. Du leger dig frem til den toren, får lidt mere, lidt mere matematisk, fordi den skal Det er mere struktur.

Speaker 2:

Ja, det er det.

Speaker 1:

Og så på samme måde, lige pludselig har du så en bridge, som kommer til dig igen. Så det er jo tilfældigheder, der gør det. Ja, måske Jeg har sådan et godt billede på det, at, hvis man skal, altså det er jo mirakuløst, at man kan lave en sang. Faktisk, det er også mirakuløst, at man kan Male et billede på en eller anden måde. Ja, enig Eller underholde, at folk bliver glade.

Speaker 2:

Jeg har altid undret mig over det, som du lige siger, det der med resultatet. Hvordan fanden man er kommet derhen? Når jeg hører noget jeg har lavet musik, og jeg tænker måske det samme det du snakker om, det der med, når du ser et færdigt billede eller en færdig sang eller et færdigt tv-koncept, hvad det må være.

Speaker 1:

H til feltet, må jeg sige.

Speaker 2:

Jamen, forstår du hvad jeg mener? Altså det der med at jeg kan godt høre en sang jeg har lavet og så tænke hold kæft hvordan fik jeg skruet det der sang?

Speaker 1:

Hvordan fik jeg den idé? Det er da virkelig godt altså, jeg lavede i gang et billede for mig selv på det eller sådan en, at man kan godt dække op til et mirakel. Ja Altså, jeg kan lægge en du på her, jeg kan hente nogle fine salat, noget stik glas, gøre det helt klart Og så sidde og vente på der er også noget mad måske og sidde og vente på, der kommer nogen gæster, der dummer nogen ind.

Speaker 1:

Men nu er jeg i hvert fald klar til det, til det, og så er man jo et eller andet sted har man jo givet sin hjerne til at være på den klinge der, og så tror jeg, at man kan måske give nogle ting ned uden at vide det.

Speaker 2:

Altså er det lidt et spørgsmål om at være parat altid og åben. Du skal være parat, når det melder sig, og til at fange det på en eller anden måde, jo, at fange det på en eller anden måde, jo, og åbenmindet tænker jeg også, ja, meget åben, og måske endda meget omstillingsparat også Det tror jeg, man skal bare tage.

Speaker 1:

Du kan jo altid sidde og redigere bagefter, hvis det ikke hænger sammen. Ja, ja, det er rigtigt. Og når du så indspiller en sang, så kan du jo pynte, få nogle andre til at kigge på det til sidst?

Speaker 2:

Ja, selvfølgelig.

Speaker 1:

Men altså jeg synes også det kender du nok også altså, der er jo, når man hører en sang, så lyder den forskellig. Hvis du spiller den højt inde i en stue, hvis den kommer ud af en bilradio, eller hvis du hører den i det fjerne, eller hvad tid på døgnet du hører den. Den har jo nogle forskellige værdier.

Speaker 2:

Men er det sangen eller er det vores sind, der gør det? Jamen det.

Speaker 1:

Jeg kan huske, når man havde skrevet en sang, så skulle vi altid høre den med meget små højtæller, med store højtæller ude i en bil, ved store højtaller ude i en bil og sådan nogle ting, bare for at høre om den stadigvæk lød godt.

Speaker 2:

Det har noget at gøre med om man kan høre alle instrumenterne om det kommer godt ud igennem, for der er det faktisk vigtigt at høre det på dårligere.

Speaker 1:

Det skal altid høre det på dårligt.

Speaker 2:

Nærmest i mono ikke Jo, jo præcis.

Speaker 1:

Men sådan har jeg det også med et billede. Ja, jeg ved ikke, hvorfor jeg starter. Nej, jeg har blandet nogle farver, kan du sige? Ja, og jeg fandt ud af at et eller andet sted, at jeg godt kunne tænke mig at lave. Altså, min idé var, at jeg var så træt af dem, der havde en Insta-profile, hvor de hele tiden lagde sig op med nye ansigter hvor de var sminket. Så de her masker jeg har lavet her hed først My Real Insta, nå okay. Så ideen var lidt at male nogle udtryk, men hvordan de kom til at se ud, anede jeg ikke, og så går man jo også og kigger inden man er færdig. Derfor hænger jeg dem altid op i lang tid. Og nå, okay, jeg kan se, den mangler. Den kan se anderledes ud derfra ude, hvordan den ser ud i dagslys og sådan noget. Så kan du pynte lidt.

Speaker 2:

Men meget lidt.

Speaker 1:

Ja, så du går og kigger på det som bare det er en sang du gik og hørte på, faktisk og siger omkvædet, er der sgu ikke helt. Ej hvor sjovt, eller, der skal ikke pils mere ved det her, så ødelægger jeg det?

Speaker 2:

Ja, det kan man også nemt gøre, Og det er jo det du bruger din tid på mest. Det er jo maleri. Du har en kæmpestor udstilling lige nu.

Speaker 1:

Ja, ja, jeg har maletlger mange billeder. Ja, det gør jeg også.

Speaker 2:

Hvordan er det kontra musikken? Er det mere? Er det mere dig selv? du krænker ud her. Er det mere personligt, end musikken måske har været?

Speaker 1:

Jeg synes det er noget af det mest nøgne jeg har lavet.

Speaker 2:

Det er det jeg mener.

Speaker 1:

Fordi.

Speaker 2:

Altså, musik, der kan man næsten høre, men det bliver et hit ikke, ja, ja, man har i hvert fald en god fornemmelse af det.

Speaker 1:

Med kunst. Der er det, der er det meget svært. Ja, om det siger andre noget. Ja, jeg tænker, også.

Speaker 2:

Det må være meget svært, du ved, når man har lavet noget Øhm, med dem, der skal komme ind og se det Og Og høre, men dem, der skal komme ind og se det og se det og opleve det og købe det, altså de skal jo også være i et bestemt mood.

Speaker 1:

Ja, ja, det skal de.

Speaker 2:

For at synes at det mood du har været i da du lavede det rammer dem eller et eller andet Og det måske få. Men nu da det drejer sig om, at de går forbi, videre til det næste eller et eller andet.

Speaker 1:

Ja, ja. Og jeg ville jo ikke udstille, for jeg synes jeg blev for generet over det ikke. Gjorde du det? Ja, ja, så det tog lang tid før jeg blev overtalt til det. Er du generet? Ja, det er jeg nok, det er jeg.

Speaker 2:

Det er jo derfor jeg sikkert har koncentreret mig om altså hver vært, der spender du spilreglerne, så det kan være på en bestemt måde Og måske være lidt tryg i den ålder i stedet for Ja, men jeg tror jeg har begge sider.

Speaker 1:

Jeg har en meget uartig grænseoverskridende side, og så har jeg en meget følsom, skrøbelig side. Men det har de fleste mennesker. jo, det tror jeg, men det har vel også været din forholdse. Ja, jeg tror det er en meget god kombi. Altså, de der billeder kan jeg se. der er altså nogle voldsomme træk i en pensel, der, som hvis det var mig selv der havde malet det, ville det ikke se sådan ud.

Speaker 2:

Altså, det er mig. Ja, jeg forstår, men det er nogle andre kræ.

Speaker 1:

Og når man så skal, vise det, så Det er da skrøbeligt da?

Speaker 2:

Ja, det er fandme skrøbeligt, Jeg ved det bare mere. Altså, jeg har også malet nogle malerier. Det er der sgu ikke nogen, der skal se. Jeg kan så bare sige, at de er ved at smide ud nu også. Men jeg tænker bare mere på den der om, at Altså, musik kan du ligesom gemme med skrøbelig eller male noget.

Speaker 1:

Ja, men jeg har det godt med det. Ja, fantastisk, og det er jo det vigtigste.

Speaker 2:

Og det resten af livet skal bruges for. Jeg kan ikke lade være Nej, ligesom med musikken dengang.

Speaker 1:

Ligesom med musikken. Ja, jeg kræfter mig ikke, lade være, og jeg hører stadigvæk musik ind i i hovedet.

Speaker 2:

Nej, jeg maler til musik, så du er måske lidt inspireret af musikken, når du gør det.

Speaker 1:

Det er sikkert noget, der går ind og krasser der.

Speaker 2:

Og er det forskelligt hver gang?

Speaker 1:

Ja, det er det. Det gode ved at have LP'er er, at du hører musik på en anden måde end man gør i dag. hvis du bare har en playlist, så hører du de samme numre, men her Altså, det gode ved en LP er jo i virkeligheden, at der er meget sådan nogle numre der ikke er gode, men man hører altså. Jo, men det er jo det der får en LP til at hænge sammen, ikke i stedet for.

Speaker 1:

Vi gider ikke kun at høre hitet, vi vil faktisk gerne høre de gode, og jeg kan også huske, der var sådan en lang snak med hvor skal hitten, det man selv tror er et hit, hvad nummer skal det være? Skal det være nummer 1, eller nummer 2, eller nummer 3? Ja, altså sådan noget.

Speaker 2:

Jeg kan huske, når vi havde udgivet albums, der var det også sådan, den, der vi godt vidste, som folk godt ville høre jamen, skal den ligge i starten. Så de bliver Den piger som nummer 6 på den her CD eller på det her vinyl. Det er en ret sindssyg proces. Også Det er det. Det må det vel også være med billederne. Det er det samme, når de skal hænge sig op også. Og hvordan skal de hænge?

Speaker 1:

Hvordan skal de se? Det kan jeg hurtigt se. Nå, det kan du. Jeg kan se. Hvemnge dem op. Ja.

Speaker 2:

Og så går du og retter til Så er du den producer, der laver det sidste strøg. Lidt op, lidt op. Tak Er det maleri nu.

Speaker 1:

Ja, det er det, men du skriver også lidt stadigvæk. Ja, jeg kommer, som sagt, også til nogle skrifter, og så til næste år kommer der en biografi, wow, som jeg skriver om, også med en ghostwriter. Hvordan er det? Jeg har altid været skræmt fra videre sands af det. Ja, men jeg tror, vi har fundet en indgang til det.

Speaker 2:

Ja, det er også godt, hvor man har en god vinkel på det, er det ikke Ja?

Speaker 1:

og det er netop det, Så det ikke er. jeg blev født der, så føler du hele den der Det råkede jeg ikke rigtigt. Så jeg tror man laver det som nogle nedslag og nogle vinkler Og så det der har gjort godt I mit liv Og det der har gjort ondt, og folk som har Været gode forenere Og folk der ikke har været gode forenere. Men det bliver ikke en sladerbog På den måde.

Speaker 2:

Men også en skrøbelig proces, både at skal kigge på Alle de gode ting man har lavet, men også, hvor man har haft nogle nedture.

Speaker 1:

Og nedslag der har været i ens liv. Der har været masser af ulykke.

Speaker 2:

Det er jo en del af livet. Det må man tage med, og ellers tror jeg ikke, man har det så godt med succesen, hvis det ikke også er noget, der peger den anden vej, hvis det nu bare var succes det hele.

Speaker 1:

så kostninger, ja jo, der er ikke andet.

Speaker 2:

Ja, synes jeg, der er ikke andet Det er den der fleste Til allersidst. så har jeg spurgt alle, der er med i min podcast, om der skal være musik til deres begravelse. Er det?

Speaker 1:

noget du har tænkt over.

Speaker 2:

Ja, det skal der. Ja, har du også tænkt over, hvad det skulle være?

Speaker 1:

Nej, men jeg har tæ over hvem der skulle udføre det. Ja, må jeg spørge, hvem det er? Hun hedder Jeanette Albeck. Ja, har sådan en pigegruppe, der hedder Svartsonvitterhed. Ja, Hun var min kapelmester ved nogle quizshows jeg lavede. Hun er konsultøruddannet, men måske Danmarks absolut største musikalske begævelse Hun lavede en ny fortolkning af alle andre lindesange.

Speaker 2:

De må spille ud på sådan en.

Speaker 1:

Hun kan spille trækharmonika, klaver.

Speaker 2:

Og sådan en man pustede i også.

Speaker 1:

Ja hun kan spille alt.

Speaker 2:

Og nu fik jeg dig afbrudt. Hun lavede en gropperversion. sagde du ja, Ja, Hvad sagde?

Speaker 1:

du Ikke af noget, men hun kan. Anne Lennerts musik Har hun jo omfortolket. Så er det ret vildt. Ja, Fordi musikken i sig selv er jo god nok, som Anne Lennart har lavet. Men så har hun lavet, sat musik til Susanne Bryggers bøger og sådan noget. Altså hun er ret vild. Ja, den er jo fantastisk, Og så er hun en god ven. Så jeg tænkte, det skulle være en, der ikke var forkendt. Ja, Det er hun jo ikke. Nej, Og en som jeg virkelig synes kunne forære mig den sidste lyd.

Speaker 2:

Ja, ja, fantastisk Jamen, den ser jeg ikke frem til Nej, det gør jeg heller ikke. Nej, det er der ingen af os der gør, men jeg har glædet mig helt sindssygt meget til at du gad at snakke med mig. Ja, i en måde, og tusind tak, fordi du gad.

Speaker 2:

Ja, selv tak. Tak for at jeg måtte, tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. no-transcript. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. no-transcript.