
Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#39 Lovestick
En åben snak med Trommeslager Lovestick om hans passion for musik .
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærligheden til musik og hvordan den beriger deres liv. Hver uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo. Lokal podcasten, musik mit Drog Og velkommen til Mark Falkgren. Tak skal du have, peter, måske bedre kendt som Lovestick. Mhm, ja, kunstnernavnet, kunstnernavnet, kunstnernavnet. Ja, mark, du er trommelslærer. Det er det, og en skide god en. Jo, tak.
Speaker 2:Du har jo faktisk vundet flere priser at skulle være den bedste tromslærer. Jeg tror også det var at hange sammen med at man var lidt ung, og i virkeligheden kan man sige, at musik er jo supersvært at bedømme Og sige hvad er den?
Speaker 2:bedste Så den måde man ligesom kunne, som jeg så det. Man kunne måle det på. Det var teknik, selvfølgel, og jeg fik en pris i 2013 fra Modern Drums som den mest indflydelsesrige trommeslærer. Det var i Danmark, her, og jeg tror at det handlede meget om mit udtryk, og jeg var ung og jeg ville det gerne og jeg måske var en slags influencer for nye trommeslærer. Ja, okay, og så har jeg vundet den bedste trommesl-slap-pris i en musikkonkurrence der hedder Emergenza, som stadig kører den dag i dag. Men det er sådan en konkurrence, hvor man starter i Danmark i Danmarks-mesterskaberne, og så, hvis man vinder det, så rører man til de nordiske mesterskaber oppe i Sverige, i Stockholm. Det kan være det skifter lidt, det ved jeg ikke. Det var den gang, der var det i Stockholm Og så den helt store finale. Det er så i Tyskland, i Taubetal, og der kan jeg huske, der kom der bands fra hele verden, både fra USA og Australien og selvfølgelig Europa og Japan, og der blev mit band på det tidspunkt nummer syv, hvilket var rigtig flot ud af altså ja, 6.000 bands.
Speaker 1:Jeg synes nemlig jeg læste, det var 6.000 bands.
Speaker 2:Altså det var helt sindssygt, og så vandt jeg bedste trommelslærerpris.
Speaker 1:Så det var jo meget fedt.
Speaker 2:Der var du jo ikke så gammel. Nej, nej, det var jeg ikke så gammel. Der var Det var helt klart det, som kickstartede min professionelle karriere. I den pris vandt jeg et topprofessionelt trommelsæt. Så havde jeg mit gear. Jeg tror også, der gik lidt snak i branchen om, at der er ham her, den unge trommelslærer, han er dygtig. Og så pludselig fik jeg en besked fra dengang Nabya, som stadig spiller. Jo, men hun manglede en trommelslærer, og hun skrev til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at spille med hende. Så det var jo en kæmpe ting at være 20 år, og så kom med hende på første Danmarkstur, men også en supporttur for Jason Derulo i Tyskland.
Speaker 1:Ja, det var et sindssygt start.
Speaker 2:Ja, det var sådan, at man ligesom var i gang. Ja, det må man sige, jeg ved godt, du har øvet derinde, det er jeg med på, og har gjort alt muligt.
Speaker 1:Hvad hedder det? Til daglig er du jo også trommelslærer i Lucas Graham? Ja, ligesom dit hovederhverv, kan man sige. Det er det blevet, hvilket også fylder lidt i liv, tænker jeg Det er det, der fylder allermest.
Speaker 2:Men jeg kan huske, da vi ligesom startede Lucas Graham op, der havde jeg jo gang i Nabia og spillede også en lille smule med Aura Ja, og da vi, jeg skulle starte forfra, og jeg havde jo gang i min egen karriere ligesom og det der med at jeg havde prøvet at være på en større tur, og så du ved, når man så skal starte band og alle sammen skal bandet skal bo på samme værelse, på kabinet eller du ved at jeg kunne slet ikke oversk.
Speaker 1:Du følte det var et step ned igen Fuldstændig.
Speaker 2:Altså, det var helt klart, men det ændrede sig rimelig hurtigt, og så måtte jeg jo så stoppe med at spille med de andre.
Speaker 1:Jo, fordi I får jo en voldsom succes, ja, hurtig succes.
Speaker 2:Det er vel nærmest første single.
Speaker 1:er det ikke Det, som brænder helt igennem?
Speaker 2:Jo al, vi har ikke udgivet en single, før det brager igennem. Vi har lavet en YouTube-video. Først lavede vi Criminal Mind, en sang som vi indspillede i Lukas stue, altså et one-take. Det lagde vi op, og det fik rigtig mange views hurtigt. Og så sagde vi sådan noget, at hvis vi fik 2.000 likes på Facebook tror jeg det var altså 2.000 fans, hed det så ville vi lave en ny video. Og der lavede vi så Drunk in the Morning, og så er den engang signet Nej, overhovedet ikke. Og den kommer så ud der på YouTube, og så eksploderer den bare. Og jeg kan huske at det var sådan noget med, at DJ's spillede den der version af sangen på klubber, som stjal det fra YouTube sang på klubber.
Speaker 2:Som stjal det fra YouTube? Ja, som tog den ned fra YouTube og så spillede den på natklubben, fordi det blev så hypet. Det var ret vildt, og vi havde ikke indspillet den endnu. Det var bare den der YouTube-version, hvor vi sidder og spiller den live i stuen.
Speaker 1:Det er jo ret sindssygt at det der medie man har på den der måde, hvor man i gamle og inden den var både spillet i fjernsyn og radio og ting og sager. Der var noget at byde på. I har selv gjort det fra starten.
Speaker 2:Jo, og jeg tror det handler også lidt om at vi var heldige med tiden. Der var sådan en bølge af nye opkommende musikere, der lagde tingene på YouTube, og så eksploderede der BUC, blandt andet, gjorde det også, og KIT og os, så det var ligesom om at vi var med på den bølge der, og det startede det hele, og så selvfølgelig kom der en pladekontrakt, og så den første single vi udgiver, er jo så Ordinary Things, og den stikker også helt af og bliver årets hit, og så annoncerer vi en tur. Jeg kan ikke huske hvor mange koncerter det var til at starte med, men det var sådan måske 30, men det endte med, at det blev 50 shows, ja, sindssygt, altså på 10 uger. Så det var, det var sådan noget man spiller tirsdag, onsdag torsdag f nej, nej.
Speaker 2:Så kom vi så ind i og det var faktisk et krav, fordi det var sådan noget. Det er ikke en lejretur, det her. For mig er det vigtigt, at man har sit eget værelse, Altså man ikke kan lukke døren. Men altså den første tur kan jeg huske, at vores bass, Fordi han sov ovenpå, jeg sov nedenunder, og pludselig midt om natten der kaster han op og så rammer han mig i hovedet, som ligger nedenunder, Og så var det ligesom bare slut.
Speaker 1:Det gad jeg simpelthen ikke mere af det der. Vi stopper her. Det kan jeg sgu godt forstå, ja, men det er meget, meget voldsomt, så stærkt det går. Ja, mark, hvordan opdager du musik? Er det i? dit barndomshjem, der er musik Eller kan du huske hvor du hører det første gang eller bliver fascineret af det første gang?
Speaker 2:Det der er ret specielt ved min historie er at min mor ringede faktisk her i sidste uge til mig og fortalte at hun havde fundet et brev som hun havde skrevet til min moster. Min moster er desværre død her for nogle år siden, men hun havde skrevet et brev til hende hvor hun skriver at Mark er otte måneder gammel nu og han slår på alting. Ja hva? Ja, han slår på alting og jeg har lige købt nogle. Jeg ved ikke, hvad det er, men det er mere, at ting har en lyd.
Speaker 1:Nu sidder du og klapper på et bord her og jeg siger bare, at der er et af bordene her der er fuldstændig ødelagt. faktisk, at du har siddet og klappet på den med glas, Det er sgu da rigtigt. Så jeg kender godt til det.
Speaker 2:Men prøv at høre her, det har ikke ændret sig. Det var det samme jeg gjorde da jeg var 8 måneder, åbenbart Ja, Nej, men så det har ligesom fuldt mig altid. Og jeg kan huske, da jeg begynder sådan at Faktisk kan jeg huske ret meget fra min barndom, hvilket også er ret skørt, Men jeg kan huske, første gang jeg ser et trommes far, han løfter mig op på hans skød og han sidder ligesom bag sættet og jeg sidder på skødet af ham, Og det var helt magisk at se det her trommesæt og tage trommestikken og slå på de forskellige trommer og sådan noget. Det vidste jeg bare fra start af. Det ville jeg bare. Og så der var fem år, der køber de så et trommesæt, og så kunne jeg jo bare spille, Og så er du bare høvlet løs i siden.
Speaker 2:Så jeg ved ikke, hvor det kommer fra som sådan.
Speaker 1:Er det jo din forældre, der har spillet musik, eller er der blevet spillet musik i hjemmet? Altså, du ved på plade eller på CD.
Speaker 2:Du er jo lidt yngre end mig så det er før derfra, for det er tidligere. Jeg begynder at spille trummer, før jeg nærmest kan gå.
Speaker 2:Så der er et eller andet urinstinktsagtigt i, at man kan slå på noget og så har det en lyd. Der er et eller andet i det der. Men det er klart at mine fannelsen, som jeg så senere gjorde, de var stærkt indvirkende på at jeg ligesom gerne ville være musiker Og inspirerede mig utrolig meget. Og så min bror han er jo seks år ældre end mig han tog mig med i hans gymnasieband, da han var 16, og jeg var 10. Wow Ja, og der spillede vi så til gymnasiefest, og der tror jeg ligesom at det startede rigtigt for mig, ligesom den der, med at man fik en identitet og det er ham den lille dreng der spiller trommer. og så kom jeg, du ved en gang om måneden og spillede til de der fester der ikke, og det gav jo super meget selvtillid og selvværd om mandagen efter. så er det sådan, at jeg har spillet til gymnasiefest og sådan noget.
Speaker 2:Så det, tror jeg, også har en stor indvirkning på det. Ja, det kan jeg godt forstå, og det er sgu også tidligt når man er ude og spille. Det er meget tidligt, og det er igen. jeg husker det som det var i, jeg husker det som det var i sidste uge men du ved, det er det rundt, og når jeg spiller en rundgang, så skriger pigerne og sådan noget. det var jo bare kanon. for sådan en lille dreng som mig Det er en kæmpe oplevelse jeg har selv spillet trummer og får også et trummesæt der.
Speaker 1:Det er så først der. I 5. Og 6. Klasse spiller vi i skolebandet og spiller til skolefesten også, og det råbte helt. Der var aldrig nogen der spillede på trommer før, på skolen, du ved, og man var bare helt. De råbte ens navn, da man tænkte, jeg var helt høj.
Speaker 2:Jeg er det ikke, for man får guldegivning i dag. Jeg var helt højlelse, som jeg havde dengang, at du ved, man sad der foran sættet første gang og man spillede foran folk. Jeg får den ikke af andet og jeg har ikke fået den siden, men der er en helt speciel følelse fra første gang, ligesom at få det der bifald og få en følelse af, at folk de synes, det har nok gjort, at det er derfor jeg stadig spiller, jo, jo det er det helt sikkert.
Speaker 1:Altså, fordi du elsker at spille og er god til det også, tænker jeg Klart, Og det er du faktisk leve af.
Speaker 2:Ja, det er jeg leve af, det er jo mit levebrød. Men jeg tror også det handler om, at i forhold til dengang som du spillede musik, så hørte vi bare radio. Så det der med at jeg skulle ud og finde musik, det var ikke rigtig noget jeg gjorde, det var noget min bror gjorde, fordi han var jo trods alt 16 år, så det han kunne lide, det gik ligesom tilbage til mig.
Speaker 1:Så du får måske en tidlig påvirkning af noget, der egentlig er til Ja netop, jeg var ikke ude selv og lede efter musik.
Speaker 2:Jeg var heller ikke så gammel, men det kom. Min bror introducerede mig ligesom til alt musikken Kan du huske noget som du var fascineret? af, altså i gymnasiebanen, der, som vi spillede, der spillede vi jo Beatles. så det var en meget god start, wow ja, det må man sige, der har været nogle.
Speaker 2:Jeg tror, at det der var lige præcis med det bane, der var ret sjovt. Det er jo Altså, ringo Starr spiller jo fuldstændig fantastisk, men hans teknik er ikke supergod. Så det kan lyde ret fedt som en ung trommeslager, hvor teknikken ikke er helt på plads, og så spiller de der ting. Så lyder det sådan ret autentisk egentlig. Ja, på den måde lyder det sådan ret autentisk egentlig.
Speaker 1:Ja, nå, på den måde, fordi du ikke er så trænet, mener du Ja, præcis, så det var sådan noget, det der touch man ligesom havde på trummerne.
Speaker 2:Det var sådan man følger med, så godt man kan, men så svinger det egentlig på den rigtige måde eller sådan hvor, hvis man bliver for teknisk, eller for Ej.
Speaker 1:De kan jo ikke blive så tight, så de taber energien lidt ikke. Ja, ja, ja præcis.
Speaker 2:Så det her, det bølgede sådan frem til, så det var en god start. Da jeg så bliver lidt ældre, så bliver jeg introduceret til sådan noget Tower of Power, som er sådan noget rigtig funk. De gør alle trumsen Ja, helt vildt. Toto og Tower of Power, ja, mig fuldstændig. Altså jeg synes det var det sejeste. Ja, det var helt stramt. Det var jo mega funky og tight Og meget konservatorie.
Speaker 2:Helt vildt konservatorie. Men altså, så var det ligesom. Så begyndte jeg ligesom at tænke okay, den trommelslærer, der, der spiller i Tower of Power, så skal jeg også bare være den bedste tekniker. Så jeg sad og øvede flere timer om dagen, alle de der tekniske koordinationsøvelser og sådan noget.
Speaker 1:Jo, ellers så bliver man jo heller ikke god, nej, nej.
Speaker 2:Så forkerte jeg jo. Nej, men det er jo det. Og så, jamen, det kan jeg jo hus, og så sådan noget Riding Thumb og det var måske lidt senere, der gik op, jamen, men det er lidt i samme stil. Jamen, det er lidt i samme stil, det er lidt sjovt.
Speaker 1:Det er meget konservatoriet, helt vildt. Nu kender jeg rigtig mange der er gået på konservatoriet, både meget på det rytmiske, fordi det venner jeg har lavet musik med, som også er trommelslærer virkelig dygtig Vi griner altid, at det altid var Tower of Power og det altid var Riding Thumb og det var Toto.
Speaker 2:Ja, så konservatorier.
Speaker 1:Vi har havet det som pest. Jeg ved ikke hvorfor, fordi det er jo skide godt.
Speaker 2:Jo, men jeg lytter heller ikke. Tilel Sin egen ting, ikke, altså Det er meget rent, ikke, ja, det er meget rent, og Ja, det ved jeg ikke. Det fungerer super godt Når man er i starten, altså i musikalsk karriere, synes jeg i hvert fald, fordi der er noget, der Man kan lære, ikke.
Speaker 1:Åh, men det var meget en genre, hvor du Altså, det er så rent i, du ved, der er ikke meget crossover i Toto eller i I, hvad hedder det? Tower Power? Det er simpelthen så strømlignende på. Hvad hedder det Funk?
Speaker 2:Ja, ja, det er vel nærmest funk, ikke, ja, det er funk. Lidt fusion også. Men jeg tror stadig, at de studerende på Køns hørte Jamen, det tror jeg da også Med gode grunde. Det er jo slet ikke det.
Speaker 1:Ja, så nej, det var meget igen det min bror hørte, det kom jeg også til at høre. Ja, ja, og hvad gør det? du går i folkeskole og går du på gymnasiet også selv.
Speaker 2:Jeg går i folkeskole, ja, og så da man skal til at komme ud af 9. Der, så var der nogen der tog på gymnasiet, men der var en musikefterskole som jeg synes virkede ret spændende, og så tog jeg derover, og det var et godt valg, fordi så kommer man jo rigtig ind i et musikalsk miljø. Alle på skolen spillede, jo, det var det alle havde interesse i. Og mine klaskammerater, de snakkede om St Anne Gymnasium, som var det fede gymnasium, musikgymnasium, og der kunne man gå på MGK samtidig, som er sådan en forskole for konservatoriet. Og så tænkte jeg okay, det lyder da meget griner, lad mig prøve at søge ind på det der, der er sådan en opsættelsesbrug til MGK. Men så kom jeg ind, og så på den måde, så kom jeg også ind på Sankt Daniel Gymnasium. Ja, ja.
Speaker 2:Og det er jo så, der jeg møder Lucas ikke. Ja, Så i starten vi mødes i 1.G, vi bliver sat på et sammenspilshold. Der skal laves en stor, sådan en hvad hedder det sådan noget musical på skolen, Og så skal vi lave en rap sammen. Så Lucas, han rappede og skrev teksten der, Og jeg lavede ligesom beatet, Og så kunne jeg bare mærke, Vi arbejder meget godt sammen. Så havde det ikke sket, Eller hvad kan man sige? Havde vi ikke kommet på samme samspil? Så er det ikke sikkert Vi havde spillet sammen.
Speaker 1:Det er jo ikke sikkert At I er to Eller I er tre Kun os to Er det det, det er kun mig og Lucas der tilbage Nå.
Speaker 2:Ja, folk har. De kan ikke holde jer ud mere.
Speaker 1:Nej, nej, nej, præcis, det er det I holder for godt sammen måske fra gymnasietiden?
Speaker 2:Ja, måske, men faktisk i starten det gamle Lucas Graham der var, vi alle sammen fra Sankt Danmark Gymnasium. Nå, okay.
Speaker 1:Det var alle sammen sang den ene. Det kunne I godt enes om.
Speaker 2:Ja, ja, det var den energi man har, når man kommer fra samme gymnasie og kommer ud, og lige pludselig bliver spillet i radioen, og så er man jo bare Kongerne, føler man ikke? Jo, jo, jo, sindssygt mand.
Speaker 1:Og en vild energi. Der er i det der. Og jeg tænker også på den, hvordan I kommer frem med at det er på YouTube først, og I har en gang en pladekontrakt, og så går det så sindssygt stærkt. Så går det sindssygt stærkt.
Speaker 2:Når man har fulgt med, der Nej, men overhovedet ikke. Men virkeligheden eller hverdagen bliver så også bare sådan, at nu skal vi så spille hver dag, og så går man ligesom bare til opgaven. Så tænker man ikke så meget over, hvor vildt det egentlig er. Det er jo først på bagkant man begynder at overveje hold da kæft, vi havde travlt. Så gik der lige fem år med det.
Speaker 1:Ja, præcis.
Speaker 2:Og sådan har det jo faktisk. Det var først, da corona kom, føler jeg, at jeg har ligesom kunne efterrationalisere og tænke hvad er det egentlig der skete siden 2012? Ja, for det er lang tid lige pludselig. Ja, præcis, det var fra 2012 til 2020. Der havde vi et giga-run, hvor det bare gik op og op og op og vildere og vildere.
Speaker 1:Ja, og I endede med at tage Danmark fuldstændig med stormen ind og faktisk med at tage resten af verden også.
Speaker 2:Jo, at tage Danmark fuldstændig med stormen ind og faktisk med at tage resten af verden også. Jo, det er det, og USA er meget interesserede i jer.
Speaker 1:Ja, det var jo helt vanvittigt, men er der altså noget med, at I siger nej til noget i USA, eller hvordan er det der? Jeg synes jeg har hørt eller læst en historie om at I bliver tilbudt nogle penge.
Speaker 2:Ja, vi tager ikke den første pladselskab-kontrakt. Det vigtigste for os var, at vi havde nogle sange, som vi vidste var gode. Altså, i stedet for at lave en kontrakt, så skal man til at lave sange. I ville gerne være klar selv inden eller hvad. Og så havde vi sådan en mantra der hed, at Danmark, det var børnehaven, Det var her, hvor vi ligesom der startede, vi, og her, det er der, hvor man laver alle børnefejlene, Og her kan vi te os fuldstændig som vi har lyst til. Og så begyndte vi at spille meget Tyskland, Og det var sådan. Så så vi det, som om at det var sådan mere folkeskolen, Altså nu skulle man be og sådan noget. Så der lærte vi også rigtig meget af, hvordan man ligesom begår sig i medierne og alt det der. Og så, da vi så endelig er klar til USA, så er det sådan det er ligesom. Nu skal vi, Nu skal der ske noget.
Speaker 1:Nu skal det være i orden. Ja, nu skal det være i orden. Så det var så meget den måde vi så det på. Ja, det er noget I gør sammen, det er noget vi gør sammen Som band.
Speaker 2:Ja, præcis, og det har ændret sig med tiden, men det første album og The Blue Album, det var lavet af os.
Speaker 2:Ja, Der var der ikke nogen indvirkninger. Vi hang ud i studiet, altså drunk in the morning kommer af. Jeg havde lavet trummebeat, som vi havde optaget ude på konservatoriet jeg studerede på konservatoriet på det tid og så havde vi været ude og optage nogle forskellige trummebeats og det der beat, der var et eller andet specielt ved det. Så tog vi i byen på basementbar og drak der til klokken fem om morgenen og manglede nogle piger. Og du ved, lad os tage i studiet. Og så ringer vi efter nogen, og så begynder sangen ligesom stille og roligt. Så vi kommer tilbage til studiet, og folk begynder at ringe lidt til de her forskellige piger. Der kommer så ikke nogen. Men when I'm drunk in the morning I'm calling you ikke. Og så var der bare en historie der. Og Lucas går så bare ind i boksen, og så begynder han så at synge det der.
Speaker 1:Det var da frit undskyld, Nej, det var helt ædligt.
Speaker 2:Så han begynder så at synge, ja nærmest omkvædet og sangen. Så tager vi hjem, og hen ad eftermiddagen, der ringer vores en producer så til os og siger drengen, prøv lige at komme ud i studiet. Jeg tror, det vi lavede i går, det var ret sjovt.
Speaker 1:Ja, det var faktisk okay. Ja, præcis, Ja, det er sjovt.
Speaker 2:Så det er lavet lidt i en brænder de første måneder Det, at alt var lidt lavet i en brand eller også bare sådan et flow af Altså nu, når man er blevet lidt ældre, så er det sværere at være i det der flow, synes jeg. Der er så mange ting man skal Nu har du jo en kone og du har en lejlighed og du venter barn og der er også noget økonomi der skal passes.
Speaker 1:Det er jo dødssygt, at blive voksen.
Speaker 2:Og dengang der i starten af 20'erne, der var hele verden bare en legeplads, og du ved, der var jo ligegyldigt, hvornår man kom hjem og hvornår man tog i studiet.
Speaker 1:Man levede bare i byen og i studiet.
Speaker 2:Så den magi er jo forsvundet. Lidt kan man sige, kan man sige, Har det gjort det sværere? Ja, jeg synes det, Det synes jeg også Også noget med inspiration og sådan noget synes jeg også er sværere.
Speaker 1:Det er jo typisk, det der med når livet begynder at blive lidt lettere, fordi man begynder at tjene penge så er der heller ikke så meget at skrive om Nej proces fra den første plade Altså, hvor man måske har brugt 10 år på den. Ja, ja, ja, Altså du ved, at det er numre over 10 år eller et eller andet, og så, når den er ude, så går der et halvt år, så skal du komme, eller et år, så skal du komme næst.
Speaker 2:Ja, Det er sgu svært at skrive nummer to stadig og altså. Men det er jo, sådan er det bare. Men vi har snakket meget om at vi vil prøve at komme tilbage til rødderne igen, altså det der med at sidde i studiet alle sammen sammen og komme i idéer. Fordi, hvad skal man sige? min måde at spille og gå til musik på i virkeligheden handler meget om at det er et fællesskab. Der er jo musikproducer, der kan sidde og lave alting selv. Men for mig handler det meget om sammenspillet mellem andre mennesker og de inputs som pianisten kommer med. Det kan jeg hurtigt gribe, og så kan jeg spille noget på det. Så for mig er det et sammenspil, og i moderne musik er det bare typisk meget en producer, der kommer med med hele ideen. Det tror jeg ikke altid er den bedste idé. Det er jo meget forskelligt.
Speaker 1:Jeg tror faktisk du har ret i det Det har jeg sagt før også at det man har været med til at lave sammen med andre, har faktisk altid blevet bedre og større end noget man selv har siddet med. Fordi, der er kun én idé, så er der den anden, der siger noget, så, og det påvirker sku produktet også.
Speaker 2:Tænker jeg Ja, og der er også bare hele hypen, der kan være i studiet af, hvis man finder på noget. Så med det samme er der en, der siger hold da kæft, det er fedt, det der. Og så tror man på det, i stedet for at man skal sidde med det alene.
Speaker 1:Og der er ikke nogen, der kommenterer påen. Vi mødes jo Klokken ni efter børnehaver og skole, og så er vi der til klokken 15.
Speaker 2:Et eller andet i den stil Det bliver ikke drunken i morgen? Nej, det gør den nok ikke. Men altså, så bliver det noget andet, og det kan sikkert også noget. Jeg tror Altså, ja, jeg ved det ikke.
Speaker 1:Det er vel også udviklingen, der er i det Både som menneske og som.
Speaker 2:Så er det jo. Man kan jo ikke blive ved med at skrive om en morgen Du er ikke blevet ved med at være 20 år og så gå på basement. Det går altså ikke. Nej, det går ikke. Det går sgu ikke.
Speaker 1:Ej, hvor sindssygt. Hvordan takler man den? der succes Mark.
Speaker 2:Er det nemt. Altså, hvad skal man sige?
Speaker 1:Det ved jeg ikke, men det er ikke fordi jeg har nogle historier. Det var ikke det.
Speaker 2:Nej, jeg tror en af grundene til at vi blev. Jeg har stadig boet i Danmark. Vi kunne sagtens have flyttet til USA, men der føler jeg at Danmark er med til at holde vores ben nede på jorden, også fordi ens familie er her.
Speaker 1:Og vi skal nok sørge for, at præsten og noget skriver om, at hvis de kom for langt op, så skal vi nok holde jer nede, og I kan være hjemme.
Speaker 2:Ja, men der er bare en eller anden hyggelig ting i den her andedam. Ja, altså, da vi var da, vi spillede meget i USA. Der kunne man godt mærke, især når man var til fester største det var Bieber, det var Rihanna, det var altså Rocky, det er klart det kan godt stige en lidt til hovedet, og hvis vi var blevet derovre og sådan noget, jeg ved sgu ikke, så kunne det godt være, at man var blevet sindssyg. Hvor var I at blive derovre på det tidspunkt? Ja, det gjorde vi.
Speaker 2:Vi snakkede meget om det, men vi i 2016, vi er væk fra Danmark i 300 dage præcis. Vi havde 90 flyvninger det år og du ved, det var en fløjbarm rundt, og de 65 dage vi var i Danmark, der kunne vi bare mærke, at den ro, der ligesom var. Hvis vi nu boede i USA, så ville vi jo ikke kunne komme tilbage, så ville vi jo hele tiden være på farten, ville vi føle. Så vi besluttede også bare for at sige, at vi bor her og så flyver vi ud herfra. Men det andet havde måske været nemmere, fordi vi brugte så meget tid i USA.
Speaker 1:Jo, det er måske den ene ting, at det havde været nemmere, men det havde måske også været. Altså går man glip af et eller andet ved at rejse hjem, Jo også det Karrieremæssigt. Nu er du jo et godt sted med kone og børn og godt tilfreds med det du laver. Men jeg tænker, alligevel.
Speaker 2:Det har du nok ret i. Man ved det jo ikke. Men jeg tror godt, det havde nok været en anden situation, hvis vi var blevet derovre. Vores producer er blevet derovre. Man kan sige Morten Ristrup, som var vores producer. Han har jo fandme lige lavet sang med hvad hedder det Beyoncé? og har landet et nummer på Kanye's nye plade, og så er der gang i den altså.
Speaker 1:Så, der var altså noget at hente derovre. Ja, det må man sige. Men kan der ikke også godt være noget ved det der med at man kommer udefra? Altså, jeg tænker også, når man kommer til dengang, Jeg er nu eller ikke i den kaliber her, men der var noget ved at komme ud fra, for de troede, det er interessant, i stedet for at det bare var en af ens egen folk der var der i det her sted. Selvfølgelig, hvis man har sangene.
Speaker 2:Ja, det er klart, det hjælper jo lidt. Men nej, der er ingen tvivl om at for mit eget vedkommende Det hjalp mig ret meget, at jeg kom fra Danmark da vi var i USA, også i forhold til mit sprog. Man blev lidt mere eksotisk på en eller anden måde, for mit engelsk er ikke super, men jeg snakker engelsk som en fra Valby. Men det kan et eller andet, og det gør, at folk synes, man må spænde.
Speaker 2:Og så en anden ting var, at mit kunstnernavn var Lovestick Eller er eller er love stick, og altså på engelsk så betyder det jo erigeret lem så det er klart, det giver mig attention altid jeg kan huske, jeg mødte, jeg mødte Questlove, og Questlove er jo i virkeligheden grunden til at vi fandt på love stick, fordi jeg var kæmpe fan af Questlove Trumoslav for The Roots og The Tonight Show ja, The Tonight Show Ja The.
Speaker 2:Tonight Show, præcis Så jeg var sådan øj, jeg gad godt have det. der Questlove lyder sejt. Så jeg skrev sådan noget med love et eller andet, og så love og mit efternavn er faldgren, så var det sådan noget lovegren, men så var det sådan en gren, stik, måske love stick, okay, grineren. og så er der også lidt nogle seksuelle undertoner i det og der er også noget med en trommestik og sådan noget. Men så møder jeg, så er Questlove der, og han kommer over til mig. vi spillede i Tonight Show. og så kommer han over til mig og så siger han oh, so you're the guy they call love stick. Det var altså vildt. Ej, det er sindssygt. Altså mit kæmpe idol, der kom over til mig og sagde så er I the guy they called us.
Speaker 1:Hvad fanden tænker man der, når man er siddet i en kælder i?
Speaker 2:Valby, han er sagt at stå på trummer som 10-årig.
Speaker 1:Hvad fanden tænker man så?
Speaker 2:Jamen altså, de der var, men igen, og der er så meget attention på os, du ved, så, på en eller anden måde var det heller ikke så underligt. Nej, det er igen. Først, når jeg ser det fra den situation, der sidder i nu, så var det jo helt vildt ikke. Ja, ja, men når tingene sker for en, så lægger man ikke sådan en mærke på tingene.
Speaker 1:Ja, for så er det jo normalt, så er det jo dagligdagen et eller andet, og selvfølgelig kender han mig.
Speaker 2:man Altså nærmest nummer et i hele verden. Nummer to på Billboard i USA.
Speaker 1:Af samme år sagde du, at du kendte ham. Ja, det var det. Jamen, det er ret sygt, det der. Altså jeg skal bare sådan lidt. Er det drømmen, mark? Når du starter med at spille, har du drømme om at sige jeg skal fandme også være rockstjerne mand, altså.
Speaker 2:Jeg tror i starten, der handler det om fascinationen af trummerne og det der helt uinstinktsagtigt, at det er rytme og sådan noget ikke. Ja, det var sjovt. Og så kommer detnasiet, at jeg kunne mærke okay, der er noget opmærksomhed her Piger der skriger, som man meget godt kan lide.
Speaker 2:Og så kan jeg huske en ting jeg gjorde derhjemme, det var, at jeg satte et spejl foran mit trommesæt og så spillede jeg, fordi så kunne jeg se, hvordan jeg så ud, Fordi jeg havde sådan, hvordan jeg ser ud. Så allerede der begyndte jeg at tænke i de baner, og jeg forestillede mig også, når jeg spillede til plader dengang, der satte jeg op, eller min bror havde givet mig, og så satte jeg det på, og så spillede jeg bare hele pladen igennem, Og der kan jeg huske, at jeg sad og forestillede mig, at det var på store scener, Altid. Men i starten var det mest bare fordi jeg synes trummer var for fedt. Ja, lige præcis.
Speaker 1:Men det er sjovt. Du har haft det der med spejlet alligevel. Hvad er det noget? noget fokuseret på, at det skulle. Ja, det er jo det, hvordan man ser ud også. Ja, helt vildt.
Speaker 2:Og igen, og det tror jeg også. Altså i, eller hvad kan man sige? der begynder at gå stærkt. Jamen, så har man den der ro i at. Jeg ved godt, hvordan man ser sig ud på tråder.
Speaker 1:Jeg ligner ikke en total idiot når jeg spiller.
Speaker 2:Det var bare sådan nogle ting, som man gik lidt op i Ej hvor er det sjovt, Det er stærkt at du har været så branding parat af at sidde der i en ung alder. Ja altså, til min konservatorieafgangsprøve. der skal man jo lave en bachelor og ting. Der skrev jeg. Der handlede min bachelor egentlig om mit projekt omkring lovstik. Så jeg havde allerede sådan en plan for hvordan jeg ville gøre og også i forhold til navnet lovstik og hvad det ligesom kunne skabe ringe, i vandet og ting og s ikke.
Speaker 2:Det er meget tidligt. Man er så fokuseret, er det ikke det? Jo, jo, jo, jeg blev færdig med konst der i 2012, men det var ligesom, så jeg havde en plan for, ligesom, hvordan jeg ville brande mig selv. Det var super vigtigt. Kan jeg huske det engang?
Speaker 1:Det er ikke fordi, at altså sanger får altid al opmærksomheden og alt det der, og så var jeg sådan ikke i det ban, her ikke i det ban her, og jeg havde også, hvis jeg bare hedder Mark Falk, jamen, det glemmer folk sgu jeg har ikke et navn, der kan noget, og så blev det Loft Sticker. Jo, også, fordi vi jo alle sammen Ja, det er det, eller vi troede, det var forsangeren fordi han hedder Lucas. Det giver også meget god mening.
Speaker 1:Ja, ja, præcis Som jeg var sikker på det var det, men de synes egentlig at det har været ret godt til at få fortalt at det var bandt. Det er sgu ikke sådan han hedder.
Speaker 2:Det er altså bandet, der hedder sådan her ikke Ja, lukas, ja, hvilket også er helt fint for mig. Nu har jeg prøvet det andet Og har været med i alle de interviews Og har prøvet at være i USA, hvor folk skriger Og det er alt det der. Det er heller ikke super fedt faktisk.
Speaker 1:Nej, det kan man faktisk godt undme Hvad jeg tænker.
Speaker 2:Hvis det skal være, Altså så, så den har det, sådan Den tager du Lukas.
Speaker 1:Ja sejt, men du, har jo også DJ'et lidt. Ja, jeg har DJ'et, Eller meget faktisk.
Speaker 2:Ja, det kommer af at vi spillede i 2016. Vi var jo nomineret til tre Grammys i 2017. Men i 2016 spillede vi faktisk en efterfest til Grammys Og der sagde en fra pladserskabet, at hvis en af os kunne DJ, så kunne vi få lov til at spille til efterfesten. Og det er altså en efterfest hvor jeg mødte Pharrell Williams og Rihanna var der også den dag?
Speaker 2:Man kunne have spillet, man kunne have DJ'et for de der folk der Og jeg kunne godt DJ'e en lille smule, men jeg var ikke komfortabel nok til at gøre det. Jeg sagde bare nej, det er ikke noget for mig, Og det ædede mig bare. Så jeg var sådan det der, det skal ikke ske igen. Så jeg købte en DJ-pult og så begyndte jeg bare. Den havde jeg med på tur, faktisk, Altså i tourbusen, og så sad jeg og øvede mig, når vi ikke havde prøvet, og alt det der.
Speaker 1:Når der ikke var musik.
Speaker 2:Når der ikke var musik, så sad jeg og sy der og så DJ'ede jeg for drengene, for ligesom at få gang i den. Og når vi så kom ned for scenen igen, så over på DJ-pulten igen, og så spillede vi sådan lidt efter fest. Så det var sådan det startede, og så begyndte jeg faktisk at skrive rundt til nogle forskellige DJ's i København for at spørge om de kunne. Blandt andet på Arts var jeg inde om dagen en mandag og stod og spillede der sammen med Jus og DJ Åboj Og Oscar Knudsen, der hjalp mig også, og Mathis Henri Mathis, han hjalp mig også. Ja altså, det var meget sjovt.
Speaker 1:Og du endede jo faktisk med at spille til et kæmpe gig, har du fortalt mig engang, kan jeg huske. Altså, det er jo faktisk. Eller ender med, men du spiller et kæmpe, kæmpe gig på et tidspunkt. Ja, det er jo mit første rigtig DJ-job. Ja, det er jo virkelig det.
Speaker 2:Altså, vi har spillet en festival i Ungarn. Ja, jamen al DJ, så var vi sådan. det kunne være fedt, hvis vi lige kunne holde en lille efterfest Bare for bandet og vores crew og sådan noget der. Og derfor har vores turmand, de har så snakket med arrangørerne, og jeg tror, de misforstår det. Det er sådan. er det ikke lidt sjovere, hvis han spiller for et lille publikum? Vi kan jo sagtens sætte en pult op her. Og der begyndte mit hjerte allerede der at hamre lidt. for jeg er sådan okay, jeg er ikke vant til at spille for folk, jeg vil ikke læse et bølge eller noget Du er vant til at spille for en 3-4 stykker.
Speaker 2:Ja, gør det. Altså, hvis jeg laver en fejl, det går jo nok for drengene, du ved, men ikke for en publikum. Men den DJ-pult, det var ikke en pioneer, man kunne ikke putte et USB-stik i, og det var ligesom bare det jeg havde med. Nå, okay, så de var sådan. Det kan ikke lade sig gøre her. Så kommer der en af de arrangører tilbage og så siger hun, der er en scen herovre Jeg tror de havde misforstået en scen herovre og den er ledig. Efter ham jeg har spillet. Så kan du godt få tre kvarter hvor du får lov at spille, og der kunne man bare høre musikken, langt væk fra Lyset og alt det der. Det er vel ikke det der derovre. Så kommer vi derovre, og så er det bare sådan en stor håndbold hal Altså, fyldt med mennesker.
Speaker 2:Altså det var jo stadion, det var håndboldstadion, ikke, ja? Og så skulle jeg så op og spille der, og vi havde jo ikke noget visual, vi havde ikke noget ting. Så vores lysmand, han downloader en masse billeder fra netter af mig og smider op og begynder at lave et visual show af det og sådan noget. Det ser super professionelt ud, og så skulle jeg så op på scenen og spille. Jeg har aldrig været så nervøs. Nej, jeg er aldrig nervøs når jeg spiller trommer eller sådan. Men det der, jeg er jo fuldstændig på udebane og kommer op, og der er jo så fire dæks, Altså, normalt, jeg er jo øde med to dæks, men jeg ved ikke engang hvad jeg skal bruge de andre til Nej.
Speaker 2:Til at stille drinks på den ene af dem spæstikket i, og jeg ved jo ikke, jeg har jo fandme ikke ødesat mig, men jeg har ødet et sæt som jeg har set, dj Jazzy Jeff, hvis du ved hvem det er.
Speaker 1:Ja, det ved jeg godt, hvem det er. Ja, præcis.
Speaker 2:Han har lavet et sæt som han har lagt ud på YouTube i det der DJ. hvad fanden er det her Boiler Room?
Speaker 2:Boiler Room pr havde jeg tjekket, og det var ret nice. Så jeg havde nogle af de sange der, og så tænkte jeg okay, så må jeg prøve at starte ud fra det og så tage den derfra ikke. Så jeg spillede sådan lidt af hans start og den måde han gjorde det på og nogle af hans mix og sådan noget, og det virkede. Du ved, for det er jo klart, det var klart, han var sk. Jeg skulle spille tre kvarter, og på et tidspunkt havde jeg måske spillet en halv time, og der var ikke mere musik. Så skulle jeg jo ligesom selv begynde at komme med noget.
Speaker 1:Jeg fandme, skruede ud på den der knap.
Speaker 2:Hvad fanden skal jeg finde?
Speaker 1:Sindssygt stressende. Ja, jeg var så stressende, det var helt vildt Når jeg kiggede op.
Speaker 2:jeg var rigtig glade. Så det var fedt. Hvordan havde du det?
Speaker 1:bagefter Var du ikke helt høj af det.
Speaker 2:Nej, jeg var stadig i sådan en grenadeschok-agtig. Jeg kan huske, at Magnus, vores bassist, kom over til mig og sagde fuck, hvor er det fedt. Jeg tror ikke, man kunne få kontakt til mig fordi jeg var sådan, hvad fanden skidt.
Speaker 1:Der er fuldstændig Hvis der står så mange mennesker, så bliver man jo lidt. Og det der satans stik. Man står og skruer på og kan ikke finde noget som helst.
Speaker 2:Jamen, det der man bladrer sin sang igennem, og hvad skal det næste sang være, hvad skal det næste? Altså, det var ret vildt, men det gik eftersigende godt. Den erfaring har jeg, det der, med at skulle mixe fra et tempo til noget helt andet Jeg havde lært at hvis det er samme tempo, nogenlunde samme tempo, så kan jeg jo.
Speaker 1:Altså tænker jeg som trommelslærer, så havde du lidt fornemmelse på det.
Speaker 2:Hvis du lige pludselig skal lave et drastisk skift. Så havde jeg lige lært at lave echo ud og så sætte. Det var vildt, men det var min ilddåb.
Speaker 1:Det er en tung. Vi har andrevis startet på en lille kro eller til en ungdomsfest.
Speaker 2:Du, tager simpelthen den store scene med sammen.
Speaker 1:Så er vi ligesom i gang. Sådan har det gået hele tiden, Mark.
Speaker 2:Håbenbart med dig.
Speaker 1:Gymnasiefest som 10 år. Så er jeg bare afsted Det er meget sjovt, det er meget, meget sejt. Ja, hvordan er det? du laver jo også musik ved siden af. Ja, Lukas Graham ikke.
Speaker 2:Altså, du har jo.
Speaker 1:Jeg har lavet Kalby.
Speaker 2:Ja, ja, som det var jo sådan også lidt et Jamen, det var jo lidt i sideløbende med Lukas, så tror jeg, det der med man har også For jeg tænker, at du må have noget inde i dig.
Speaker 1:når der er så meget musik i dig og det har stået på hele dit liv, så tænker jeg, at der er måske noget du gerne personligt vil have.
Speaker 2:Ja, det er jo også det, og der kom Kalbøg det projekt, fordi der var ikke noget pladeselskab, der var ikke nogen forventninger til noget no-transcript. Så det var en ret fed læringsproces, og så ender det med, at vi laver Burnout-sangen der. Den kommer så også til at stikke af åbenbart.
Speaker 1:Jamen, du kan ikke røre ved noget, uden at det stik. Jeg ved ikke, hvad det er med dig.
Speaker 2:Jeg ved det heller ikke, men det laver vi stadig faktisk. Ja, ja, lidt hyggeligt. Og så er jeg begyndt, på min helt egen hånd at sidde og producere mine egne ting. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal med det, men det ved jeg godt, at på en eller anden tid skal det ud.
Speaker 1:Ja ja, Men der er ikke en pladet kontrakt, men jeg synes det er hyggeligt at sidde og lave mit egen idé. Er der noget i det der med at du nu siger, at det var sjovt, der ikke var forventninger, og det er der heller ikke til, når du sidder og laver noget af det hjemme selv, for der er ikke nogen der ved du gør det måske.
Speaker 2:Nej, nej, nej. Det er det der med at. Jeg har også en forventning til mig selv om, at det skal være godt.
Speaker 1:Det er jo klart, at man er helt stort blevet med til at have.
Speaker 2:Det er jo det, Og jeg mester mine trummer, det kan jeg fuldstændig. Så det der med at skulle starte lidt forfra i producer-rollen, det er lidt specielt for mig. Jeg synes det er lidt nervepirrende, Fordi du udstiller dig selv Ja i noget, man ikke er så skarp i.
Speaker 1:Men jeg tænker også i den der, som du siger, at pludselig er der ikke nogen forventninger. Der er jo tornhøje forventninger til Lucas Graham. Ja, det er jo det. Hvordan går man i studiet med det, og hvordan skriver man sang på den måde? Kan I holde jer nede, kan I sige, hvor vi stadigvæk skulle det vi rigtig gerne vil? Eller der må være plads, hvor vi siger, at vi skal have noget, der dur til radioen. Vi skal have noget, der dur til USA.
Speaker 2:Tyskland skal altså også Det må være et voldsomt pres tænker jeg bare, det er det også. Men det sjove er, at så her forleden der gik vi igennemld imellem, der, som jeg tror, vi ender med. Nu må vi se, men det kan godt være, at vi laver det færdigt, fordi det er lavet i en tid, hvor der igen ikke var det pres, men de sange holder 1000 procent.
Speaker 1:Så idéerne har været skide gode stadigvæk ikke?
Speaker 2:Ja, og dem har vi. Vi har rigtig mange af de der demosk. For det der med at skulle gå i studiet med det pres af, at nu skal vi lave noget, der er helt nyt og moderne og det skal være på den og den måde. Det er sjældent, at der kommer noget godt ud af det. Det tror jeg aldrig, det gør. Nej, det er det. Så jeg tror den taktik vi gør nu med det næste album, det er at grave lidt tilbage i hvad har vi lavet før i tiden? hvad fungerer godt? hvilken vibe er de her ting? passer det til Lucas Graham og sådan noget?
Speaker 1:Ja, og det skal vel også passe lidt til jer hvor I er i dag Præcis også det Som familie og forældre og ting at se her, der er et eller andet. Men der har ikke en siddet og kommet ud som 20-årig igen og stået og synge. Han har sagt, det ved jeg godt ikke har gjort. Men du ved, det er jo. Der er måske noget andet man gerne vil have med nu.
Speaker 2:Ja, bestemt, men det er jo Lucas, der skriver teksterne, så det er jo hans problem. Ja, det er hans problem. Altså, så hjælper vi jo lidt i forhold til at komme med idéer men nej, det er det han.
Speaker 1:Power og sådan nogle ting. Der var inspiration. I dag er det jo noget andet, tænker jeg.
Speaker 2:Ja, helt bestemt. Men jeg elsker bare musik og lytter til alt slags musik, Og jeg elsker også elektronisk musik. Jeg synes det er det fedeste. Jeg synes det er svært at lave, til gengæld, Fordi for mig er det som om der skal hele tiden ske, noget hele tiden, ellers så kommer jeg til at kede mig, især når jeg laver det.
Speaker 2:Ikke når jeg lytter til det, men når jeg laver det, så føler jeg, at det bliver sgu for monotont. det her, der skal sgu lige ske et eller andet, og det gør så, at jeg har svært at få lavet den der opbygning, hvor det kun er, en high hat så kommer der lidt mere på.
Speaker 1:Så kommer der et lille stab.
Speaker 2:Det er som om det har ikke talt modighed til, når jeg sidder selv og arbejder med det.
Speaker 1:Men er det fordi du er vant til at lave de der tre-fire minutters sange?
Speaker 2:Ja, det tror jeg, og så her speciel rytme, og den skal måske ændre sig.
Speaker 1:Jeg er for kompleks, tror jeg, jeg er sikker på, at det går. Så skal du nok lige have lidt tid til det. Ja, det er jo også det selv, men jeg synes det er fedt.
Speaker 2:Og så ellers hiphop synes jeg også er mega fedt.
Speaker 1:Jeg har jo hørt, at der sp Ja, ja, ja, præcis, og mest når du er rigtig fuld. Ja, det er jo sådan. Det, så vil jeg nemlig rigtig gerne.
Speaker 2:Så er det faktisk ret svært at ikke komme af med at hoppe i kulden. Altså, jeg har sådan en ting. Jeg ved ikke, det er ligesom et tic eller sådan. Når jeg bliver fuld, så vil jeg gerne optræde på en eller anden må.
Speaker 1:Ja, ja, ja, sådan er det, men sådan går det. Det holder vel op en dag.
Speaker 2:Ja, måske, og måske ikke. Måske er det også meget godt, at jeg har det her performer-gen. Ja, ja, jeg er aldrig træt af at optræde. Nej, hvad skal der ske nu? Jamen altså, for I holder en lille smule pause. Jamen, lucas, så vi har snakket om, at vi lige trækker stikket og arbejder på album. Ja, ja, så det kan vi gøre i Danmark, og så holder vi lige pause fra turlivet. Vi har et job i Portugal og Spanien til december, lige omkring til min dato faktisk, hvilket er lidt spændende. Ja, den er lige lidt i farsolen.
Speaker 2:Ja, vi har snakket meget om det derhjemme og snakker om, at jeg spiller dem Ja, fordi det ville altså være meget tilfældigt hvis hun lige rammer den dag jeg er ude at spille. Men altså, man ved det jo ikke jo.
Speaker 1:Altså, jeg siger bare Puk gik i fødsel to måneder for tidligt, da jeg Og der ligger hun på Sky Vision, wow. Og så vender jeg tilbage og siger 14 dage, tak for den her gang. Jeg skal flyve hjem igen.
Speaker 2:Så det er ikke, for jeg håber ikke, det sker for dig. Jeg siger bare at. Man kan sige vi Det kan være, det kan jo være, det kan jo være. Ja, men lige nu der spiller jeg Jobs, og så må vi se Ja, ja, og ikke nogen afløse eller noget. Det kan der ikke rigtig være her. Jeg tager den.
Speaker 1:Ja, du tager den. Jeg spiller meget i folkeskolen, dengang også i Lille Ungdomsbanen.
Speaker 2:Det er ikke så svært, så det gør du bare. Det er fint, det er bare 1, 2, 3, 4.
Speaker 1:Det er det.
Speaker 2:Den kan jeg sgu nemt tage, meget nemt, som sagt, studie på pladet. Og så tænker jeg faktisk, at det er noget tid siden jeg har været ude at DJ, og det begynder at krible lidt i mig igen. Så det tænker jeg også, at jeg skal ud og gøre. Det er jo lidt det der med de sene nattetimer og sådan noget, der Det kan være lidt et problem når man lige har fået en lille Det kan. Det er måske. Det er det Jeg synes det fede ved at DJ'ere man skal hele tiden holde sig opdateret med hvad rører sig derude, og der kan man altså. Det er tæt på, at jeg hører mere podcast i øjeblikket end musik.
Speaker 2:Men når jeg er i de der DJ-perioder, hvor jeg skal ud og spille, så hører jeg musik hele tiden, ligesom at blive inspireret.
Speaker 1:Ja, for hvordan gør du? Hører du musik? Altså du ved, når du spiller så meget og sidder så meget i studiet, som du har gjort, og nu siger du så, at du nærmest alle pauserne har DJ'et for de andre, når der ikke var musik. Men kan du holde ud at høre musik også til dagligt?
Speaker 2:Ja, men det er ikke så noget Lidt, noget andet end det som Vi laver med Lucas Og ellers. Elektronisk musik Synes jeg også er super fedt. Men igen, der er ikke en specifik Genre, synes jeg, det er jo meget, hvilken dag det er Og humør Og hvad jeg skal.
Speaker 1:Kan du bruge det til Nu sagde du det der med at du skulle sætte gang i det Når I spillede. Nu ved du, at du skulle sætte gang i det når I spillede. Nu ved du, at du skal afsted i tre uger eller tre måneder til. Kan du bruge det til at lade op. Også Kan du bruge det på en eller anden form for psykisk opvarmning til tingene, at sige, at jeg skal gå nogle lange ture inden det her, jeg skal dit og dat. Altså kan du bruge musikken på en?
Speaker 2:anden måde Jeg bruger det. Hvis vi skal i studiet i en periode, så vil jeg gerne op til studiet lytte til en masse forskellig musik som er lidt i samme genre af det vi laver, fordi det inspirerer mig til hvordan jeg kan spille, så det er meget arbejdsrelateret.
Speaker 2:Ja, det er meget arbejdsrelateret, men ellers så, vi lytter jo også meget. Vi lytter faktisk ret meget musik. Nu sagde jeg godt nok, at jeg lytter meget podcast. Det gør jeg også når jeg går alene, men når jeg er derhjemme, så kører musikken sgu hele tiden Og igen. Min kone er gravid, og lige nu sætter vi jo de der høretelefoner på maven, bare for ligesom at få det ind med modermælken.
Speaker 2:Så du er klar med potter og pander, når barnet kommer ud, fuldstændig, men lige nu er det meget meditationsmusik, men jeg tror alligevel, at det på en eller anden måde påvirker Og rammer ind, selvom det stadig er et forstørrelse, eller hun er faktisk en lille barn. Ja, det vil jeg godt sige, Det er ved at nær, og sådan noget har jeg læst mig frem til. Men jeg tror bare, at det der med at hun skal vokse op i et hjem med musik, det er det vigtigste.
Speaker 1:Gjorde du selv det. Siger du, at du ikke rigtig gjorde, eller hvad?
Speaker 2:Der, var ikke anden radio, der måske spillede lidt Radio spillede hele tiden, men mine forældre har ikke sådan, der er ikke noget musik som de har. L parton, faktisk synes jeg, jeg kan huske Og sådan noget Mike and the Mechanics, det kan jo min mor elske, det der looking back over my shoulder Ved du altså, ja, sjære hørte hun meget, men det er ikke sådan.
Speaker 1:Det er ikke sådan du har fået den. Det har været fra din bror.
Speaker 2:du har fået inspirationen, Ja, det er helt klart fra min bror, det er det, og så tror jeg, at det der, når du er i et musikmiljø, altså både musikskole, og du får nogle lærere som også introducerer dig for musik, så er det klart, så begynder hele verden at handle om musik. Men det var ikke fordi jeg var ude og lede efter det, det var noget. Jeg bare blev præsenteret, det her, det skal vi spille.
Speaker 1:Er der, ja, eller generelle musikere eller personer i det hele taget Ja. men Altså, hvad er det nu? du tænker, jeg vil sgu være ligesom ham der, eller det skal sgu Nej.
Speaker 2:Eller har du simpelthen kommet så tidligt?
Speaker 1:i gang, at det kun har drejet sig om Jamen, om spilmusik i hvert sted.
Speaker 2:Jamen, det sy jeg godt Igen. Så helt tilbage til DNA'et. Der handler det bare om passionen for trummerne og lyden Og opmærksomheden.
Speaker 1:Og opmærksomheden måske.
Speaker 2:Ingen anden, der ved man det ikke. Nej, det er ikke sådan at Jo, der var en trummeslærer. Han var to år ældre end mig, Så der kunne jeg spejle mig. Han var trummeslager i det brøderbane, Der hed The Hanson Brothers. Ja, wow Ja præcis Det kan jeg huske, fordi, som sagt, han var to år ældre end mig, så for mig var det vigtigt, at jeg kunne spille som han gjorde. Så ja, ham spejlede jeg mig lidt i. Jeg huske Det var sådan. Nej, det gad jeg godt.
Speaker 1:Du har virkelig siddet og øvet dig Altså helt sindssygt Efter tingene, ikke Ja, helt vildt Og i dit eget spejl også I mit eget spejl Og lyttede, brugte rigtig meget tid på at lytte.
Speaker 2:Hvordan er det de spiller groove, altså forskellige måder man kan ligge på, og det har altså også gjort, at jeg er ret god til de der ting.
Speaker 1:Altså med at jeg netop ligger på den rigtige måde Og spiller I efter et klik egentlig.
Speaker 2:Ja, det gør vi, men det gør vi af den simple årsag, at alt lys og sådan noget er jo synket op med det. Så får det ligesom, så bliver det et stort show. Så bliver man næsten nødt til at spille med klik I Kalby. Der gør vi ikke. Nej, Der er det meget frit. Det har jeg oplevet også. Det er helt frit, og det er også. Det er en anden måde at spille på.
Speaker 1:Det er super fedt, men med Lucas med Ja, Og gør det nogen forskel på hvordan du spiller?
Speaker 2:Kommer du til?
Speaker 1:at svinge mindre eller bedre.
Speaker 2:Nej, men det er jo det kunsten er netop, at du så lærer at spille til klik, uden at du kan høre det eller uden at publikum får en fornemmelse af, at det er til klik. Så nogle gange kan man godt have sådan en følelse af at hovedet vil, klikket, ligger på en måde, men jeg skal ligge langt tilbage, eller jeg skal ligge lidt fremme eller sådan Og det er kunsten. det er som ved, at kunne spille efter klik. Det er sådan, at ignorere dem, men stadig følge det.
Speaker 1:Ja det er jo ret svært, fordi folk lige skal forstå det, hvis der er nogen der ikke forstår det, så klik bety, og det skal du egentlig spille efter. Ja, og det gør man. Eller lige gå opad i hvert fald, og det gør man simpelthen.
Speaker 2:Altså har alle, altså Lukas har også tempo, og så kan vi starte, uden at der er nogen Der skal til, for Ja, altså, så lige pludselig, så starter nummeret bare Ja. Så det er jo det smarte ved det.
Speaker 1:Og så også det her med At lyset og synge, alting op. Så det er et kæmpe, kæmpe show. Det er det, der gør showet sådan fuldstændig fantastisk.
Speaker 2:Det er det, der gør det. Men man kan sige, problemet ved det er, at det er svært at ændre. Hvis nu vi vil lave et ekstra omkvæd, lad os bare sige, at vi finder ud af okay, af året, jamen, så er det nogenlunde låst fast. Så kan det være, at vi kan ændre det omkring maj, før festivalerne, og så er det låst fast hele festivalsæsonen, og så laver man det måske om omkring efteråret igen, hvis der er en tur. Men ellers så er det bare fast låst.
Speaker 1:Det er sgu egentlig ret vildt, fordi det bliver jo meget. Altså, det kan godt. Mekanisk kan man sige, at nu er vi ude et sted. Wow, de rykker helt sindssygt. Lad os nu bare tage otte takter mere af mellemspil eller omkvædet. Det kan man ikke. Der er ikke noget at gøre.
Speaker 2:Nej, og det er jo også det, at det kan blive meget, som du siger, mekanisk også den måde man spiller det på, men der er det jo så, kun svinger på eller, som publikum ikke nødvendigvis kan høre. Men jeg kan mærke eller jeg ved, at så laver jeg lige den her, og hvis jeg laver et eller andet tænk på high-hatten så kigger bassisten over på mig og synes det er fedt, for eksempel, eller han gør et eller andet som jeg synes er inspirerende, Men det er ikke noget som påvirker show og differencieret fra aften til aften
Speaker 1:et eller andet sted, for ellers kan man godt tænke, hvis du skal afsted i to og et halvt år at spille det her, så kan det godt nok blive en tung omgang.
Speaker 2:Ja, det er det Så. Der skal være plads til at kunne lave de der små ændringer.
Speaker 1:Men ja, tight skal det være, tight skal det være. Her det er, så er lyset sat op efter.
Speaker 2:Hvis nu det ikke er den rigtige rækkefølge, hvad så Kan man så nå, at ændre lidt, man kan godt ændre det i den forstand at, lad os sige, at vi gerne vil bytte om på nogle sange, Jamen, så vil lyset bare ændre sig, selvfølgelig af god grund. Men det man gør, det er at vi leger jo typisk et sted, og så spiller vi og inviterer venner og familie og sådan noget ind, for ligesom at se det, og så kan vi mærke det, om det fungerer eller ikke, Om det dur eller det ikke dur, når vi andre lige er ude og høre jer.
Speaker 1:Så er der foregået noget inden, men det er jo også et arbejde. Hvor mange mand er I afsted På sådan en?
Speaker 2:tur der. Vi er vel 23 mand afsted, sindssygt. Der var et år, hvor, da vi spillede USA, der havde vi tre busser Af de der turbusser med. Så det er også Et omkostnings. Altså, det er dyrt. Ja, det tænker jeg at jeg er ude at spille, så det skal også være nogle store shows, og de små klubber kan ikke bære det helt store lysshow for eksempel, Så det skal jo ligesom passe på en eller anden måde, så man har måske fl.
Speaker 1:Wow, sindssygt, mark.
Speaker 2:Ja ja, ja, jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af det næste. Ja, det glæder jeg også, fordi jeg synes, i jo har en.
Speaker 1:Nå, jamen, I har en. Altså, det har været så stort, så det Uden, at jeg skal lægge pres på jer det tænker jeg også. I er ret gode til at holde fødderne ned på jorden.
Speaker 2:Ja, man har det der mantra om det skal bare være sjovt. Så længe det er sjovt, og så er det bare musik. Ja, så er det bare musik.
Speaker 1:Det er jo netop bare musik.
Speaker 2:Skal du leve af det resten af dine dage? Ja, og lave musik Og spille jazzmusik i virkeligheden, fordi jeg spillede meget jazz før i tiden også, da jeg gik på konsultatoriet, og jeg savner nogle gange. Der er ikke så mange penge i jazz, så af den grund, så spiller jeg ikke så meget. Men jeg kunne godt se mig selv, når jeg er oppe i alderen, bare sidde og jazz den på et eller andet café, ja, ja, og nede på hjørnet.
Speaker 2:Og nede på hjørnet eller et eller andet ikke, og så det vi ligesom tjener nu, det bliver bare sparet op, og så kan man leve af det, og så er det andet. Det er bare, fordi det er hyggeligt at spille jazz, ikke.
Speaker 1:Ja, ja, Nu er du jo stadigvæk magt. står jeg for nogle ting med at få barn der bliver man jo et andet menneske også, og jeg har spurgt alle jeg har haft inde, om der skal være musik til deres begravelse. Det er måske lidt tidligt. jeg begynder at snakke om. til dig, håber jeg, men har du nogensinde spekuleret i sådan noget Nu, hvor du selv skal til at være familie på den helt?
Speaker 2:store klinge her. Ja, men der skal helt sikkert spilles musik. Det skal der. Hvad hedder det? Jeg har lavet noget musik, som jeg faktisk sagde til min kone, at hvis jeg dør, så skal det her spilles. Ja, hvor?
Speaker 1:vildt.
Speaker 2:Det er sådan lidt ambient-agtigt, men det rører mig. Når jeg hører det, når jeg sætter det på og går igennem gaderne, så bliver jeg helt emotionel, og så synes jeg, det vil passe godt til sådan en begivenhed der. Det er ret sjovt. Du er slet ikke inspireret af noget som.
Speaker 1:Helst. Det er sgu ret imponerende over fordi normalt så vil man jo altid sige jeg kan sige om ham, der eller den, der producer eller det der. Det virker ikke, som om du anden har tænkt, jeg skal bare spille trommer, jeg skal bare spille musik, jeg er skidt på, hvad de andre laver, men altså, det er jo det.
Speaker 2:Hvis man snakker med min gamle lærer og studievejleder, altså hver gang de spurgte Mark, hvad skal du, når du bliver stor? Jamen, jeg skal bare skulle prøve at tro mig. Jeg har simpelthen ikke kunne tænke på andet end andet. Nej, nej.
Speaker 1:Og stadigvæk ikke, og stadigvæk ikke.
Speaker 2:Så en oplagt sang kunne jo selvfølgelig være.
Speaker 1:Welcome to my funeral som vi har lavet med Lukas her.
Speaker 2:Ja, men det Vi snakkede om det at den sang. Vi sad faktisk og spiste middag, og så var vi sådan. Det er en sang, der skal spilles til vores begravelse, men nu når jeg tænker mig om. så kan det godt være, at det ikke er den. Når sker der noget mit eget ambientagtigt?
Speaker 1:Der er lang tid til, og der kan nå at ske meget endnu. Så det kan være alt. Tusind tak, fordi du gad at være med.
Speaker 2:Jeg har været en kæmpe, kæmpe fornøjelse.
Speaker 1:Tak Selv tak. Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytteke flere aspekter af musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo? Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museo?