Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#40 Yepha
En åben snak med skuespiller & musiker
Yepha om hans passion for musik .
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til, hvordan forskellige mennesker oplever kærvirkes af musikken, indsigt, inspiration og, forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Drug Og velkommen til Jeppe Wallstrøm. Tak skal du have, også kendt som Jeppa Jeppa, jeppa, jeppa, jeppa, jeppa, jeppa, i hvert fald som rapper-delen af dit liv. Yes, ja, men Jeppe er det jo også nu. Ja, fordi der er ikke kun musik lige nu. Næh, der er Alt muligt. Der er alt muligt. Det har der hele tiden været. Ja, hvad hedder det? Vi mødtes, uden du kan huske det, tror jeg. Jeg har vist skubbet til dig med det nogle gange, når vi har mødtes, men for over 20 år siden, ja, i Silkeborg.
Speaker 1:Ja, og det var i Silkeborg. Ja, det var i Silkeborg, ja, hvor du var ude med din og din markers Ufos første single. Ja, var det simpelthen den første klubjobs? måske faktisk, det tror jeg, det var, det var igennem Static.
Speaker 2:Okay, jeg har aftalt, hvor han skulle spille, og så kom I, optrådt live, nemlig Ja, ja, ja, og bare også, eller var det? Det var kun?
Speaker 1:hjertet Singback-ting, eller var det? Ja, det var bare i pulten og så med to mikrofoner, som om at jeg kan huske hvor stedet. Jeg kan ikke helt huske stedet. Nej, det forstår jeg godt, Men jeg tænkte sådan shit, mand, der var lige et eller andet, der sagde mig så stod vi der og kom frem og gemte os, fordi der var mange af de der klubber, hvor man skal stå og gemme sig, jo, inden man kommer ind, Ja lige præcis.
Speaker 2:Hvad hedder det? Hvordan kom du i gang med at høre musik?
Speaker 1:Jamen, altså, min far er jo musiker og spiller bas og spiller i forskellige bands og sådan noget. så jeg startede allerede fra da jeg var helt lille, med at få set et par bongo-trummer foran mig i musikrummet der i Svendborg. og så sad jeg der som treårig der og begyndte at i musikrummet der i Svendborg, og så sad jeg der som treårig der, og du ved, og begyndte at Så på den måde var det ligesom bare Altså kom det ind i livet fra starten af ikke.
Speaker 1:Altså at begynde at spille trummer som seksårig, og så var det ligesom bare. nå, det er det Ja ja ja. Så jeg har ligesom bare været, det jo altid Det var bare det.
Speaker 2:Passionen var fra starten.
Speaker 1:Ja, og så var det først da jeg begyndte at blive teenage eller omkring 12-13 år, hvor rappen kom mere og mere frem i Danmark, Hvor jeg på en eller anden måde blev inspireret af det, Blandt andet af MC Einar og Jesper Wildman og de der.
Speaker 2:Som jo er nogle af de første, sammen med Rockers by Choice og de der, der for alvor bryder igennem. Jo, præcis. Så det er rapmusikken du tidligt måske bliver interesseret i.
Speaker 1:Ja, før var det jo så, Michael Jackson som jeg var kæmpe fan af og dansede rundt til familiefester, altså sådan klassikere, og performede der.
Speaker 2:Jeg havde også det der performer-gen dengang, hvor man skulle vise et eller andet, for du er jo en sindssygt god performer.
Speaker 1:Ja, det er jo, det jeg godt kan lide, ved det Jeg kan godt lide at lave musikken og indspille og sådan noget, men jeg kan bedst lide scenen.
Speaker 2:Ja, så du kan bedst lide at komme ud når du skal optræde. Det er faktisk det, der er lidt sjovt.
Speaker 1:Ja, der er mange forskellige hvordan.
Speaker 2:Folk har det ikke, jo der er nogen, der elsker at sidde i studiet i dagevis og i timevis Og sidde og nørde med det og sådan nogle ting. Det har jeg jo heller aldrig brudt mig om Ud. Ja, og det færdige resultat, der har været interessant. Ja, ikke så meget hele processen.
Speaker 1:Nej, jeg synes det er sjovt nok at indspille og det er lidt sødere. Jeg kan faktisk bedre lide mix-delen i skabelsesprocessen. Jeg sidder selv og mixer og laver lyd på det. Men jeg kan godt lide at indspille og stå og få en vibe på og skrive. Skrive er sådan det der minder mest om en opgave i det for mig altså, selvom jeg ligesom nogle gange kommer der selvfølgelig det man har behov for, det her skal bare ud og sådan noget, hvor det er svære for mig at opholde den der leg.
Speaker 2:Ja hvor det virkelig er, at der er arbejde.
Speaker 1:Ja, hvor det i hvert fald føles som fuck mand jeg kan ikke finde på den her. fuck, Og det tror jeg, det er for mange, men det irriterer mig helvedes.
Speaker 2:Ja fordi musik er jo et eller andet sted end leg. Jeg ved godt, at mange af jer der har brugt musikken arbejdsmæssigt også, og det har du jo i den grad også, må man sige. Men det kommer jo af den leg man har. som barn tænker jeg, og når man opdager musik, det har gjort det i hvert fald for mig, at det var det man gerne ville. Man har måske ikke så mange tanker om, at man ville være ent, men det er bare mere lejen og interesse for musikken, som driver en tænker jeg.
Speaker 2:Og det er det vel også fast ved dig.
Speaker 1:Ja, og det har det jo været. Vi har jo fandme lavet i det i mange år i gamet, og du har været der endnu længere i musik. Men man kommer jo igennem alle processer i forhold til det der med at være i musikken, Og nogle gange virker det ene og andre gange virker det andet. Men jeg har haft lang periode, hvor det bare ikke virkede, Hvor jeg nåede til at tænke hvad fanden sker der her, Hvorfor kan jeg ikke vibe på det igen? Og det er jo sådan en klassisk historie som alle kender med Så har du noget succes, så vil du have noget succes igen, Og så prøver du at skabe succesen kalkuleret, og så sker det ikke. Og så tænker man hvad skal jeg så? Altså sådan hele den der.
Speaker 2:Ja, men den er jo skidesvær, fordi I starter, jo også I starter jo tidligt. Jo, i starter for det første tidligt, og for det andet får I nogle. Altså I er i 20 år, da I kommer frem nærmest Og får nogle ret store eller nogle kæmpe hits. faktisk, der ligger nummer et med to-tre hits i træk. Det er skidesvært at følge op på, og jeg tænker da også, det må være svært som menneske. Hvordan fanden Altså, folk tilbeder en, folk råber en, folk skriger en og man huder af en. Altså, kan man styre det Altså?
Speaker 1:allerede faktisk inden vi fik de der hits der, der turnerede vi rundt i undergrunden, ikke Du ved hvor jeg var 14 år gammel og sådan noget, ikke Wow Hvor vi havde en gruppe der hedder Kellerposen, ikke Ja, så vi var helt unge rappere og sådan noget. Så allerede der var der et buzz, der altså jeg kan huske at da jeg startede på efterskole, der var folk allerede klar over hey, jepper kommer på den her efterskole.
Speaker 2:Okay.
Speaker 1:Så allerede der var der ligesom sådan en undergrundsting kørende, du ved ikke Så folk havde også nogle forventninger til dig. Der var en start ikke Ja, altså allerede der. Og så kom hitsene. Og så står man der og tænker yes, i made it, mand ikke. Og så går der bare ikke mere end et par år. så tænker jeg hov, jeg skal klare den igen, eller hvad? Ja, what the fuck? Var det ikke det Altså?
Speaker 1:jeg troede, var det ikke sådan. Du ved, Jeg troede, vi havde haft de hit, ikke mere. Nå, okay, så gør vi det igen, så prøver vi igen, Og det har jo også lykkes en god del hen ad vejen. Ikke, hvad hedder det? Men på et tidspunkt, så blev lejen jo til et arbejde, som vi snakker om, og også et for meget pres ikke.
Speaker 2:Det var nogle forventninger fra både pladeselskaber, tænker jeg, og fra dig selv og for publikum ikke.
Speaker 1:Også, fordi jeg kendte, jeg havde jo ikke et liv inden. Jepper, Jeg blev jo det der inden. Jeg har ikke noget at finde ud af noget andet, så det var meget sent. Jeg skulle finde ud af, at det var noget jeg gjorde og kunne og ikke bare skulle være min identitet, det her musik, det er det jo, men at der ligesom også skulle være noget, der hed et liv Der var også et menneske.
Speaker 1:Der var også et menneske, som ikke bare kun sad i et studio og ligesom skulle præstere og ud og spille. For helvede, det er jo ikke særlig meget tid man står på den scene. I forhold til hvor meget tid man står på den scene. I forhold til hvor meget tid man ikke står på der Uanset hvor mange shows man?
Speaker 2:har Jo lige præcis, Og så tænker jeg, at det er ret tidligt, hvis du siger, at du allerede er ude som 13-14-årig og faktisk det bliver i din identitet, med at de allerede på efterskolen ved at, nu kommer ham her et. Altså der er en ungdomsting. Jeg tænker, man går en lille smule glip af, som Hvor man skulle have været formet som Menneske også. Eller det bliver vi jo hele livet, det har jeg godt med på. Men Jeg tænker, det må have givet nogen, altså.
Speaker 1:Der var i hvert fald noget Identitetsting I hvert fald, Der har været meget ting. Ja, Med at finde ud af hvem jeg var. Ja, efter det ikke. Jo, fordi netop det startede der ikke, Hvor folk allerede begyndte at kigge der eller snakke om det. er ham der, ikke det der.
Speaker 1:Så kommer der nogle hurtige hits også, da I først begyndte at lave plader, ikke Ja og så bliver man til den person, der, som er helt unge Og så på et tidspunkt som 33-årig så skulle jeg finde ud af jeg tror, det var deromkring faktisk først, at jeg begyndte at Måske i 30, der, hvor jeg tænkte okay, shit, er der noget andet, er der nogle andre drømme, eller findes der noget andet? Fordi det her, det er fucking for hårdt, det kan jeg ikke mere, I hvert fald den måde jeg gjorde det på.
Speaker 2:Du er vel i det 100 procent. Du laver vel stort set ikke andet end at sidde i studiet og turnere.
Speaker 1:Nej, jeg har aldrig lavet andet end det, nu laver jeg så skuespil også.
Speaker 2:Ja, det tager vi lige. Den skal vi lige ind på synes jeg.
Speaker 1:Men det der, det var ligesom det, at vende punktet var, hvor jeg gik ind i studiet og ikke kunne gå ind og gøre andet end at trykke på en store trumpe og så bare tænke lige med det samme Fuck det her, det tror jeg ikke folk. Jeg tror ikke folk ikke synes. Den her store trum, svedig, altså inden du har kommet i gang med noget, så der var helt du ved, kørte bare rundt og følte at jeg ligesom kørte rundt af mig selv i en treårsperiode, tror jeg, hvor jeg sådan du ved, okay, hvad fuck har jeg lavet de her tre år? Altså måske udgivet en eller to numre, som har været et helvede at lave, og så bare, altså, det var eddermame et chok at skulle til at begynde at finde ud af hvem fanden er jeg.
Speaker 2:Ja, og vel også det der med. Jeg ved ikke, om du mister glæden lidt til musik, men det gør man vel nærmest, når man bliver sådan der ikke Fordi man alt det du er vokset op med og alt det, der har betydet noget. Kan man sige Hvor jeg?
Speaker 1:ikke Fuldstændig. Jeg mistede Altså, jeg kunne heller ikke finde ud af At være stolt af de ting der Som vi havde gjort. På grund af hvad Jamen? Bare Bare fordi at At Man havde det der, eller jeg havde det der Crazy behov for At få den der Anerkendelse Igen, igen, igen, hele tiden, og fordi at dengang Vi fik de der hits der, der kunne man jo Ikke, jo, man kunne godt nyde det, men det var ikke en. Du ved, man har jo ikke nogen hjerne, jeg havde ingen hjerne, der Dengang. Du ved altså sådan I forhold til ligesom at sige Fuck, mand Var det vildt det her I stedet for at.
Speaker 1:Så det var ligesom.
Speaker 2:Lever man inde i den der lidt rockstjerne tilværelse der, altså du ved den der som vi andre kigger udefra og tænker okay, det er bare noget med champagne og masser af fester og ting og sager.
Speaker 1:Ja, det var nok noget med, men vi var jo også unge, så det var jo fester hele tiden. Altså det var, hvad hedder det? Men jeg var egentlig god. Altså, det var ikke fordi Det var sådan noget, hvor det stak helt af Med penge og rundt.
Speaker 2:Det var ikke så meget, det jeg tænkte på. Jeg tænkte mere på At ens, at man får sådan en wake up call, eller du får sådan en wake up call, der Som 30-årig og siger Hvad fanden, er der egentlig noget andet? også, hvem fanden er jeg egentlig? Altså, fordi man har i 10 år i hvert fald måske bare haft fuld knald på hele året.
Speaker 1:Jeg tror, at det faktisk også var en ting i forhold til det her, med at mit fokus kun har været på musikken. Så alle mine tanker handlede om musikken og skabe musik og komme ud og spille. Så jeg har ikke haft tanker på noget andet. Altså forhold, hvad med familie? hvad er der ellers i livet?
Speaker 2:Altså, jeg har ikke tænkt på noget andet.
Speaker 1:Så det der med lige pludselig hjernen skulle tænke på nogle andre ting, det var meget sådan what the fuck? Og det har jo selvfølgelig også noget at gøre med hvis ens hjerne har lidt forskroet eller lidt diagnoser eller hvad fanden det er.
Speaker 2:Det troede alle rapper havde.
Speaker 1:Men der blev jeg opmærksom på, at det kan godt være, at jeg lige skal tage et step ud og finde ud af, om der er nogle andre ting i livet.
Speaker 2:Hvad bliver?
Speaker 1:det. Det bliver jo så en branche, der er lige så hård. Men nej, så hvad hedder det?
Speaker 2:Du stopper jo faktisk lidt og tager en konservatorieuddannelse ved.
Speaker 1:ja, Ja, men det er lidt senere faktisk.
Speaker 2:Nå det er faktisk senere. Nå, det troede jeg faktisk var der omkring den tid.
Speaker 1:Ja, det er ikke meget. Jeg tror, det er sådan 36 eller sådan noget. Ja, sindssygt, men ja, fordi så går der nemlig de der år, hvor jeg for den der skuespilsdrøm, som der også har, ligget ikke.
Speaker 2:Jo, det kan vi godt lide, ven. Jeg synes, at du er jo i et stykke tid gået med en skuespiller i dig. Det har du nok gjort hele tiden, som du siger, med en performer ikke, men nu er der altså faktisk kommet rigtig hul på det.
Speaker 1:Ja, fordi så passede det jo med at. Det her musik, hvad med den der skuespilstrøm der? Måske skulle jeg prøve at træne det. Og så studerede jeg det på alle mulige kurser Rundt omkring hvor jeg kan komme til, i Danmark og også i New York, hvor jeg tog et kursus dengang Og så bare trænet skuespil Som en del, både for min egen personlige udvikling, men også fordi jeg gerne ville det, at jeg ud af om. Det er noget jeg synes var fedt, og det føles bare som om at jeg kom hjem Fuck mand, det her, det er jo det, og ikke fordi musikken ikke, men det hænger sammen. Det kommer fra samme sted. Jo, men det har måske været en vej derhen. Ja, og alle vores rap-ting har jo også været en eller anden form for ikke en rolle, men jo alligevel lidt en slags. Vi er jo ikke den der faste karakter der bare hedder så er du, stodderen yoghurt, eller så er du. Vi har jo beskrevet nogle typer i meget af vores musik også.
Speaker 1:Så på den måde hænger det meget godt sammen. Men så gik jeg i gang med alt det der og så, og så fik jeg en lille smule afstand til musikken og startede derpå at finde ud af, hvordan jeg kan komme tilbage til musikken.
Speaker 2:Så det var faktisk et fedt break at få med det hele i musikken, fordi du for det første opdager, at musikken måske har været en rejse hen til skuespillet. Den har altid ligget der, og omvendt. Så gav det måske også den ro fra musikken, der gjorde, at man fik lyst til musik igen, ja, og ens passion ligesom vågnede en gang mere.
Speaker 1:Ja, fordi jeg lige pludselig kunne finde ud af at stille mig ved siden af.
Speaker 1:Jepper-tingene ikke, ja, hvad hedder det? Og vi Altså, fordi, uanset hvad, så har man altid en eller anden form for rolle på. Når man går ind på en scene og rapper eller man synger eller sådan noget, selvom alle siger hey, nu får du det inderst af mig her. Så det er altid en fake situation hvor der står jeg ved ikke hvor mange tusind mennesker og siger hey, du, gud, det er jo meget fake Og der er jo også noget facade. Ja, ej, men det var vigtigt for mig, ligesom at kunne støtte ved siden af og sige okay, her har vi Jeppe, og så har vi Jeppe, og så er det noget, jeg kan det her. Og så begyndte jeg sådan åh, fuck, mand, jeg kan tage mig selv helt ud af ligningen nu i studiet, så jeg kan ligesom s at lave nogle Jeg ved ikke, er det numre Blandt andet som en bachelor På konservatoriet, der, hvor jeg gik.
Speaker 1:Hvor jeg sad Og Lade numre i en rolle. Du ved hvor jeg siger den her rolle. Han sidder her, han drikker te i stedet for kaffe, og så sidder han her På den her måde på stolen i stedet for. Og så hvordan producerer han så et beat Lige der? så er det jo et mindhack, der bare går ind og siger så vil jeg jo ikke gøre, som jeg plejer. Og så laver jeg jo noget, der ikke er ligesom jeg plejer. Og det vildeste er, at når det nummer, så er færdigt.
Speaker 2:Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har fået slået den her på Bluetooth.
Speaker 1:Det skal jeg lige nu Lige i det der røg.
Speaker 2:Nej, jeg gider ikke snakke med nogen endnu. Det var faktisk en du kendte også.
Speaker 1:Men det kan vi tage på et andet tidspunkt. Men så det der med at lave et nummer, der ligesom Bagefter er fuldstændig mig-agtig, selvom jeg har taget en anden rolle på, når jeg har lavet det, så er det stadigvæk bare sådan, at det er fuldstændig mig. Så det var sådan et hack.
Speaker 2:Men var det en befriende måde, lige pludselig at stemme ud af den der? du ved, man skal sige den der tyngde af de store hits man har her uge. Det skal blive lige stort som det her. Men nej, nu laver jeg sgu bare igen det.
Speaker 1:Jeg synes er sjovt, som den her karakter eller et eller andet Det var det der gjorde forskellen til at man kunne have den samme fornemmelse som dengang man lavede musik, hvor der ikke var noget at referere til tidligere, ja ja, der til hvor man har fungeret. Så går det i en anden retning fordi det ikke fungerer. Men det kunne jeg ikke. Jeg skal, fordi musik har altid været det. Jeg skal finde ud af, hvordan det bliver sjovt igen. Og så var det det at jeg gik på konservatoriet og søgte på skuespillerskolen på samme tid. Jeg kom ind på konservatoriet og ikke på skuespillerskolen i en alder af 35-36, og de andre, de gik på hold med nogen der var ligesom bare meget yngre.
Speaker 2:Jeg var jo lige efter skolen.
Speaker 1:Ja, ja, præcis, det var en syret ting, ikke.
Speaker 2:Jo, hvordan fanden var det at skulle faktisk være et voksen menneske og gå med? Jeg har selv prøvet det en gang, mens jeg spillede fem dage om ugen på et tidspunkt og synes det var lidt irriterende. Jeg var 22 år og synes det var lidt mærkeligt. Og så tænkte jeg nu begynder vi at gå på handelsskole. Hvad skal vi gøre? og bruge de andre tider på det, Altså bruge dagene på det i stedet for at vi sad på et pizzeria og hyggede os.
Speaker 2:Jeg kunne slet ikke affinde 13 år, følte jeg på det tidspunkt. Så jeg tænker det må have været en altså lidt underligt at gå med nogen der er nærmest halvt ens alder.
Speaker 1:Det var.
Speaker 2:Det var altså ja både det, men det var også bare fuldstændig sindssygt altså efter en karriere hvor det handler om dem, der går på det her koncept, som jeg faktisk er interesseret i Præcis. Der har du været ikke.
Speaker 1:Men det var altså som min tidligere psykolog-terapøv der sagde sådan det der med, det er jo mit mindset, der ligesom gjorde om jeg ligesom Jeg var der, hvor På en eller anden måde Jeg var slået helt ned I forhold til Til at finde den ikke, altså, du ved, og hvad hedder det? Og på vej til at finde den igen ikke Altså. Og så tænkte jeg sådan Vil du være, jeg søger sgu ind her Og så, og så prøver jeg at nulstille Alt hvad der hedder karriere, og nu skal jeg ud og give musik, og du ved altså bare ind og nørde Og dygtiggøre sig.
Speaker 1:Ja, og dygtiggøre mig og tage den led, du ved, og så ligesom sige fint, det er det, jeg prøver nu, og så fuck alt andet ikke Jeg havde det vildt, ikke Og både fordi jeg gik i skole igen, men af mange årsager i forhold til hvor det vilde var, at jeg søgte ind på skuespillerskolen og konservatoriet der samtidig og se den forskel på den vibe, der er i en audition, altså i forhold til de mennesker, der blev jeg sgu lidt sådan mere forelsket i den måde skuespillere ligesom håndterer dem selv på en eller anden måde. Og det er sådan det jeg lidt prøver at udfordre, altså hvad du ved, den her sammenhæng mellem de to verdener.
Speaker 2:Er det noget helt andet. Det kan altså udtryksmæssigt, eller hvad er det? Det er måske ikke så personligt.
Speaker 1:Jeg oplevede bare, at musik var meget hjernemind hele tiden, og skuespillere har forstået, at alt det kreative også er i kroppen.
Speaker 2:Ja, på en måde ja.
Speaker 1:Så der var sådan ligesom For eksempel til de der auditions, der var der en. Det var ikke en særlig fed oplevelse til optagelsesprøven på konservatoriet, som hvor der bare sad en, nå, hvad, hvad så altså, hvad, hvad skal du, hvad er det? post-succesen, der ikke.
Speaker 2:Ja, ja, ja.
Speaker 1:Og så sådan nå ja, men jeg vil gerne øve lære noget hvor jeg gik ud derfra og tænkte jeg kan slet ikke mærke den her, det er helt forkert, den her energi, og ikke fordi det kun har noget at gøre med det, men også bare hele det der med. jeg kunne ikke mærke det der shit. Nej, nej, nej. Og så over på skuespillerskolen, hvor man skulle til optagelsesprøve, og så I slap fuldstændig af. så går I ind og giver Altså den der forståelse for mennesket.
Speaker 1:Ja, ja Og der følte jeg, at der var sgu en forskel der. Men så kom jeg så ind på konservatoriet, og så måtte jeg jo, så måtte du nøjes.
Speaker 2:Så måtte jeg en dag ad gangen ikke.
Speaker 1:Og så brugte jeg det jo så også til at blive bedre til alt.
Speaker 2:Ja, det forstår jeg godt, men jeg synes det er ret sjovt den ting du siger, der med at musikken var lidt som en hjerne, der hele tiden var i fokus her, for at man skulle lave musik, hvormod skuespil der var der sgu en masse mekanismer i kroppen, kreative ting som kunne bruges i stedet for. Det synes jeg bare er ret interessant om den store forskel, der egentlig er på det. Ja, fordi man altid har tænkt jamen, det er jo to ting af sammen, af en eller anden gren eller et eller andet ikke.
Speaker 1:Og der er jo så mange skuespillere der jeg kender, som er for vildt gode til musik, men som ikke helt tør eller ikke. Nej, en kæmpe sammenhæng i det. Hvad hedder det? Selvom? ja, at det jo selvfølgelig er forskellige ting, men der er noget der ligesom hænger sammen, og der tror jeg bare lidt at i hvert fald, jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg oplever bare, at der er noget med det der med at forstå helheden i hvad musik kommer fra. Altså, sådan, i hvert fald, hvis du laver musik ikke Ja, ja, at det der med at sidde på en stol i studiet og sidde og prøve at tænke sig til nogle numre, sådan noget ikke Altså, sådan det kan man godt, men men Men altså, jeg løber jo rundt for ind i stue Eller prøver at få energien, du ved.
Speaker 1:For ellers så Du ved, hvis der ikke er den der energi, der Altså sådan så. Så altså, man burde have sådan en Fucking yoga hal Til at lave musik i, altså Ja, Jeg troede du havde Sådan en stor hal, bare Hvor du går rundti.
Speaker 2:Er der også noget? Er der også noget i det der med, at når du nu spiller en rolle som skuespiller i Graveren for eksempel her for nylig, så er det jo, Så er det jo ikke, Jeppe, vi ser, Det er jo en rolle Vi er godt klar over. Så kan, Så kan vi så kommentere på, om vi synes, du laver et godt skuespil eller ej, Men musikken, der er det altså. Dig Forstår du, hvad jeg mener. Så kan vi også synes, om det er et godt nummer eller om det er et dårligt nummer. Men det er din sjæl der er krænket ud på det, Der tænker de måske uden at vide, kan være meget mere personligt hårdt at skulle udgive musik frem for skuespil. Sådan personlighedsmæssigt tænker jeg. Jeg er godt klar over, at man bliver bedømt lige hårdt Det er sikkert det.
Speaker 2:Men jeg tænker bare lidt hvis jeg laver musik så er det sgu.
Speaker 1:Jeg tror også det kommer an på, hvad det er for noget, men umiddelbart tænker jeg sådan lidt, at det er sådan samme altså, fordi i hvert fald for mig og det er jo, jeg lægger jo også så meget hjæppe i den der karakter i Gravene som jeg kan, du ved ikke, altså samtidig med at jeg prøver at være en anden, ikke, du ved altså sådan, men ja, jeg ved det sgu ikke. Nej, det ved jeg heller ikke.
Speaker 2:Jeg synes bare, det var interessant. Nu har du prøvet begge dele, det har jeg jo ikke.
Speaker 1:Jeg tror, hvis folk sagde, at han spiller dårligt, så ville jeg få lige så nederen Hvis nogen der sagde, at det der nummer, det er ikke lige mig, men det er aldrig rart. Det er godt, du ikke har helt været der.
Speaker 2:Det er godt du ikke har æbært der.
Speaker 1:Så Ja, men det er stadigvæk nyt for mig Skuespiller, selvom det er over 10 år. Man har været I gang med at øve det og træne det.
Speaker 2:Og kan de skældne fra det Dem du så skal spille med, og sådan nogle ting. Ja, ja, ja, det er helt, det er helt fint. Det er ikke sådan de tænker ah, der er sgu ham, der nu rapper og musiker, hvad skal han nu til at lave skuespil for? Jeg synes jo alle de skuespillere møder. De er sådan fedt, du ved ikke, og det er igen også det der med at forstå mennesker ikke.
Speaker 1:Så der er en bedre menneskelig forståelse måske. Ja, og nu kommer man til at svine alle sine ord, nej, men, og det kan godt være at det er bare mig selv, og det kan også godt være at det er det, fordi folk har jo masser af fællesskab i musikken. Jeg har ikke haft så meget fællesskab med andre i musik og skab, og det har ligeså meget noget at gøre med at jeg har ikke været klar til det eller kunne åbne op for andre som man ikke kender at så meget musik med andre.
Speaker 2:Men det har jo også været noget at gøre med, hvad man gerne selv vil. Det har det i hvert fald for mig.
Speaker 1:Jo, men det har også været noget med Altså, jeg har prø levere, fordi nu er der nogen andre, sådan ikke.
Speaker 2:Jo, jo, Men det er jo min hjerne som har været meget.
Speaker 1:Ja, nu har jeg fået den der ADD-diagnose. ADHD-udsænk så det har nok altid været der ikke.
Speaker 2:Jo jo jo, men sådan noget med, det er meget federe, du ved, men det er da skidesvært at slippe presset. Jamen, det er det jo. Fordi, det er jo ikke bare folks forventninger, det er jo også ens egne forventninger til sig selv, når man ved, man har kunnet noget godt og man også godt ved, hvad man kan. Så kan det jo være svært at sige jamen, det her, det er jo okay. Ja prnes jeg, at jeg har selv spillet for tusindvis af mennesker, nu spiller jeg for 70 mennesker herinde, ja ja, og sige, det er fint.
Speaker 1:Det er fedt, det er fedt.
Speaker 2:Jeg synes jeg jo er en vigtig del, og måske også den det lyder som om du har været igennem med både konsultoren, med skuespillerne og med musikken og sige hey, det er faktisk okay at jeg er Jeppe. nu, jeg behøves ikke at være Jeppe altid. Jeg er bare.
Speaker 1:Jeppe, som gerne vil, hvis det bare. Det hænger også Noget med alder at gøre, men det har fandme også Noget at gøre med Hvordan man vælger At udvikle sin hjerne. Altså du ved, i forhold til hvad man gør.
Speaker 2:Jo, da Jo, men Man Psykolog.
Speaker 1:Jeg er glad for at jeg gjorde det der med konservatoriet Fordi det satte nogle ting i gang, og det første år var helt fucking sindssygt at gå og tænke, shit, mand, fordi jeg følte mig nærmest har jeg lov til at være her, i stedet for, hey, jeg er måske den der har det største danske hit her Og så ligesom komme op på at finde sin selvtillid igen, som ligesom var flækket ned.
Speaker 2:Var den flækket ned selvtilliden?
Speaker 1:der Ja, den var gavn.
Speaker 2:Altså fordi man simpelthen ikke kunne lave det næste eller hvad.
Speaker 1:Ja, så når folk kom hen, sådan hey, op med håret, hvor fedt. Så hørte jeg bare Et godt eksempel. Når de kommer, så hørte jeg kæft, du var fed engang. Du er ikke fed mere og jeg har ikke hørt din nye single du lige har lavet og du kan ikke finde ud af at lave musik. Det var overdrevet set, det jeg hørte. Så den energi jeg så sendte ud.
Speaker 2:Det var sådan tak skal du have I stedet for at være skide stolt af det man havde lavet Og så til senere, hvor folk kom hen nu og siger hey, op med håret.
Speaker 1:Hell fucking yeah mand.
Speaker 2:Og så sendte den energi ud som får dem til at gå ind og tjekke noget på mine spots. Du skal lige høre min nye også, mand, den er lige så fed.
Speaker 1:Og det tog altså bare lang tid at finde frem til det igen, Heldigvis ikke, forfandt det Ja det tænker jeg da, fordi det må være sindssygt hårdt jo, at gå med det der.
Speaker 2:Jeg har jo aldrig prøvet at have de der hits i den kaliber der, men jeg har godt prøvet at have nogle undergrundshits. Hvor man pludselig sidder i det der studie og siger nu er der nogle forventninger både fra et pladeselskab, men også fra et publikum. Der vil jeg gerne være, henne, faktisk, fordi det var ret fedt, men man kan jo ikke regne det ud.
Speaker 2:Det kan man ikke lade sig gøre. Og så det, der man først kommer ud med de første 10 år, kan man sige, det er jo også, tænker jeg, et output for lang tid, altså, inden den første single kommer med Ufa Jeppa og op med hår.
Speaker 1:Der er jo brugt lang tid på det og du har brugt lang tid på det.
Speaker 2:Det vil sige, at man har en masse ting med i bagagen som ikke har været ude, som ikke er blevet bedømt, Ja, Og pludselig så En masse øvelser, ikke Jo, jo og jo, Og også nogle sange og nogle ting og sager. Ja, det er rigtigt. Hvor er inspirationen henne, Den du har gået med op igennem hele ungdommen Og sagt jeg vil fandme det her?
Speaker 1:Og endnu mere vildt. Nu man bare ser dem der, der bare spytter numre ud, som bare bliver for streams, og bare hele tiden dem, der har endelig det gode flow. Jo, jo, det er så vildt, at man sådan Fuck, det må være crazy. Det er jo også lidt sådan en samlebånds, ikke Altså, sådan Jo, men kan man, jeg gad godt vide, hvad der skete inde i hovedet på dem der, der bare kan smide. Altså, har det en lige så vild betydning for dem ikke? Altså, sådan, jeg ved det sgu ikke.
Speaker 2:Jeg tror sgu, der er meget. Der er jo nogen, der har en vild betydning for det selvfølgel skabelåne arbejde. Nu forstår du, hvad jeg mener. Det er sådan, at vi skærer den.
Speaker 1:Det tror jeg at det er. Det kan jeg sgu ikke, mand Fug herre.
Speaker 2:Det er også en hård chance, tænker jeg, men så er det jo virkelig et arbejde.
Speaker 1:Jamen, så er det jo arbejde ikke.
Speaker 2:Og det tyder lidt på det du siger, Det er de, der ikke rigtig er arbejde.
Speaker 1:Nej, nej Det er faktisk det du? Ja, fordi hvis det bliver arbejde, så kan jeg det ikke.
Speaker 2:Nej nej, og så man bliver ramt af Ja, præcis, fordi, når man når så højt op, som du gjorde og I gjorde og sådan nogle ting, jamen, så har man måske også fået købt sig en eller anden åndssvag lejlighed, eller hvad fanden det må være.
Speaker 1:Så man har også lige pludselig nogle udgifter der skal vedlige og sådan noget der. Men det er jo ikke. Det bliver jo sværere og sværere, hvis ikke man får numre der ligesom bliver lyttet til ikke. Og sådan som det er lige nu, der er jeg inde i sådan en hvor jeg skal til at finde ud af hvad next step er for mig lige nu, fordi at jeg netop har flowet og jeg har gang i ting som jeg kan mærke bliver fucking fede, men det nytter ikke noget, eller det ved jeg ikke. Altså, fordi nu har jeg lige udgivet et nummer for ikke så langt, så, siden der har ingen streams på det, altså du ved, og det ved jeg godt, fordi jeg udgiver det selv og derfor er der ikke nogen pladeskaber der lægger det på nogle lister, så skal man være fucking heldig hvis der bliver opdaget fra noget Spotify l, og det har jeg ligesom klar over på en eller anden måde. Men derfor kan det stadigvæk føles underligt at bruge meget energi på at lave et nummer og udgive det som kun dem inde på mine sociale medier hører.
Speaker 2:Det er jo den samme tid og energi du har lagt i det som alt andet.
Speaker 1:Ja, og så tænker jeg mig hvad er next steps? Så nu skal jeg ligesom finde ud af, hvad fanden gør jeg? Fordi, mit hovedmål, det er jo, at jeg kan komme ud og spille noget mere, og det behøver jeg ikke at hænge sammen med streams Nødvendigvis, at jeg kan komme ud og spille noget mere. I forhold til mit navn. Jeg ved det ikke, men det er sådan noget jeg er i gang i nu. Det er en opbygning Hele tiden, og I min alder lige nu, jo, jo, jo, præcis.
Speaker 2:Du er jo også den alder, hvor man er lige uden for Dem. Der kommer frem Nu i startturen, som du selv gjorde Altså du ved Så, man er jo også, man er jo ikke helt i lupet, vel? Nej, altså, selvom man stadig er Ung, synes man Ja, ja.
Speaker 1:Men det er sådan ligesom, hvor man kan sige Okay, men skal det være musikken der taler, så ved jeg, at jeg kan lave nogle ting, som både kan ramme unge og andre og sådan noget. Nu, men får du lov til det? Det er det, der er dem, der bestemmer, det er det jeg skal undersøge, og hvis ikke, så må man jo prøve en anden retning. Det er den plan jeg er ved at prøve at finde ud af. Skal man have et selskab? Jeg har heller ikke nogen fast booking nu og sådan noget.
Speaker 1:Så det hele er ligesom sådan en start igen, start igen, og den proces, den må ikke fuck en op.
Speaker 2:Det skal jo ligesom være nå fint, og det skulle jo gerne være glæden og passionen igen, der gør det, at det ikke bliver sådan en tænker jeg da, at det ikke bliver sådan en tænkeltank om hvordan den her firma, der hedder Jepp her nu det skal køre, altså som uha, vi skal have en til at gøre det, vi skal have en til at gøre det.
Speaker 1:Jeg vil også gerne lave det musik jeg egentlig gerne vil.
Speaker 2:Altså, først og fremmest, ikke Ja, og så siger du det med streaming der. Altså I starter jo også, og du starter jo også, da der stadigvæk bliver solgt musik at se det her ting og sager. Ikke Jo, så du er jo også med i det loop hvor det skrider fra fysisk interparativt til.
Speaker 1:Det er lige deromkring efter vores andet, at det begynder sådan, hvor folk begynder at snakke, at man sælger ikke så mange CD'er mere, men alligevel opnår vi lige at sælge lidt.
Speaker 2:Ja udover, men du rydder så også ind, kan man sige efter at have brugt tid på skuespil og på konstruktorer at du har udgivet noget ved siden af Ja det er først nu, men nu er det først. Nu får Albert du skal i gang igen, og så er det altså en helt ny måde man udgiver musik på, via enten sociale medier altså, hvor man får det boostet. Altså, da du startede, var der fandme ikke engang Facebook altså eller noget som, helst, vel, altså, så det er.
Speaker 2:Det er sgu ret vildt, ikke, jo H? Hvordan fanden man kommer frem med det?
Speaker 1:Ja, for de siger alle okay, det er jo noget med de sociale medier, at få bygget dem op og det er sådan set OK i gang med Altså, jeg kan mærke, der kommer flere til der ikke? Ja, Det er jo en positiv ting, ikke, Men, det er svært, Men det tager jo. Så er det det man bruger tid på, ikke, Den er vild nok Altså. Jeg skal bare have nogle jobs, altså det, jeg skal bare ud og spille. Du starter på fredag hernede. Det har vi snakket om.
Speaker 2:Så kan jeg fucking, så spiller jeg her.
Speaker 1:Ja, også det, altså hver fredag man. Ja, Det er det Lokal DJ.
Speaker 2:Eller MC Ja, præcis, det er fedt. Ja, men den er sgu svær. Den er svær, ja, men jeg synes også den er super spændende, fordi Ja, så er der noget man vil.
Speaker 1:jo, så har man et projekt.
Speaker 2:jo, ja, både det og der kommer vel også et eller andet musikalisk output ud af at man er blevet ældre, har været igennem nogle ting, så det er måske også noget andet du gerne vil ud med i dag end det var for 20 år siden.
Speaker 1:Altså, faktisk, så tror jeg faktisk det er blanding af Nogle af tingene. Går jeg også ind i en yngre Jeppers mindset, altså at lave nogle numre som ikke er fuldstændig. Jeg er lige ved at lave et nummer som hedder Blæst, som egentlig handler om at man er helt flækket på klub og rundt, men så er der bare et twist på at det er fra et kontor man arbejder, så der er et andet billede på det. Men det er stadigvæk noget jeg kan sætte mig ind i. Men det er ikke ens betydende med at jeg selv vælter rundt på en klub hele tiden, men til gengæld har jeg også gang i andre numre som kommer fra et andet sted. Så det er også det, der er svært at sætte mig i. Det er ham, der laver det her, og derfor ved vi at han gør det, og så kan vi prøve at skubbe det frem.
Speaker 2:Jeg laver sgu ret mange forskellige numre Jo, og man kan jo hurtigt blive salibos. Ja, Føler du, at du er blevet det på et tidspunkt? Du er salibos på noget.
Speaker 1:Jamen, jeg har bare gjort rigtig meget for ikke at blive det og jeg ved ikke om det.
Speaker 2:Det kan være svært, hvor stor man bliver, hvis man kun laver en ting, eller om man bliver endnu større Og laver flere ting, eller om man bliver endnu større Og laver kun en genre Eller et eller andet.
Speaker 1:Ja, fordi så lavede sådan et sang Sangkring sjælen ud EP i 2020, som virkelig var Noget andet End jeg har lavet før. Heller ikke rigtig så mange der har hørt, men noget helt andet end skubbet. Du kan høre de to numre hvor du bare tænker what Er det den samme?
Speaker 2:person.
Speaker 1:Det ved folk måske ikke, hvad de skal forholde sig til, men fuck folk.
Speaker 2:Du skal jo gøre det. Du synes, Længere er den jo ikke. Så, bare, nogen tager fucking øvrigt af manden. Jamen, det tror jeg sgu er skidesvært, det der, Det tror jeg, der er kunsten i alting, at det man går og laver, både om man spiller musik, eller man laver det eller udøver det, eller hvad man gør, det er det, Og det er jo den svære synes jeg lige nu. Det er det der med hvordan fanden får jeg det spredt ud? Altså, det synes jeg godt nok er svært.
Speaker 1:Men jeg tror også det, synes vi også. Det tror jeg også var sådan med Uffe Jepper dengang, For jeg føler heller ikke, vi havde sådan et kerne, vi havde sådan forskellige typer Egentlig og så ikke. Men det der med at finde et publikum, det tror jeg sgu, jeg har haft lidt svært med Det tror jeg sgu, da også er noget af det sværeste.
Speaker 2:Jeg ved godt, det er svært at lave musikken også, men jeg tror, det er svært at få Altså igennem en lang karriere, og nu er det altså allerede 20 år, skal du huske, de er jo fandme hurtige. Der har gået 20 år ikke. Altså, vi dør om lidt. Ej, det gør vi på et tidspunkt, men alligevel ikke. Det er vildt.
Speaker 1:Det er fandme svært at fastholde et publikum, tænker jeg også, men det er til gengæld også fucking vildt at have lavet det i 20 år, altså sådan uden at altså når man tæ, det er vildt.
Speaker 2:Når du at tage nogle uddannelser.
Speaker 1:Nej, kun den der konstruktor. Det er jeg glad for, det er min far stolt af.
Speaker 2:Han er også konstruktor og er uddannet. Har han kunne hjælpe dig med noget? Nogle referencer til hvordan man klarer sig i den her business?
Speaker 1:Ja, han har. Nej, ikke i forhold til business-delen, men i forhold til alt det kreative. Og det er jo ligesom hans skyld at jeg har musikken i mig, ikke. Ja, ja, så vi har spillet band sammen da jeg var 15, hvor jeg spillede i banen sammen da jeg var 15, hvor jeg spillede sådan noget russisk folkemusik, hvor jeg spillede trummer, med sådan noget world orientalske skala af musik og sådan noget. Så han har sat hele tingene i gang. Ja.
Speaker 2:Trænder hjulpet dig med at blive måske lidt bred i smagen. Ja, 100. Men det er måske derfor du ikke har fundet kun én vej Det.
Speaker 1:Derfor har du ikke fundet kun én vej.
Speaker 2:Det tror jeg også, og det er jo, fint nok, det synes jeg. Jeg kan godt lide, at man lader brede smagen. Det er lige at man får en reference om.
Speaker 1:Jeg kan også godt sætte mig ind i det der med hvis man kan mange ting kan det være svært at blive regnet for en eller dygtiggøre sig lige i den ene retning, hvor folk så Jeg har haft rigtig store problemer med netop at kunne, at jeg ville mange ting i musikken. Jeg vil mixe det, jeg vil master det, jeg vil skrive det, jeg vil indspille det, jeg vil producere det, jeg vil udgive det, og jeg kan alle de ting. Men skal jeg alle de ting? Det er jo om at finde din spidskompetence.
Speaker 2:Er du bedst til at performe, Så kan det jo godt være at du. Du skal ikke sidde og give dig råd, det er jo ikke det, men man siger Jeg kan bare huske, fra fodboldens verden var det jo altid sådan, hvis man var Jeg, kunne spille lidt af hvert, og så ender man tit på bænken.
Speaker 1:Ja, det er en god. Hvad hedder det? Ja Altså, eller anden reference, eller et eller andet til, at Man skal.
Speaker 2:Det har i hvert fald været. Jeg har også selv Siddet Og syntes, jeg skulle gøre alting. Ja, Men er blevet meget bedre til Jo heldere. Jeg er blevet til at sige Det skal jeg altså ikke. Nej, gør nu det du er god til. Find nu en, der er bedre end dig til det her.
Speaker 1:Det har vi gjort, fx med klubben her, Men det er fordi det også har været stressende, Eller fordi det har været Fordi det bliver ikke til nok.
Speaker 2:Det bliver sgu ikke til nok, hvis man gør det alene tror jeg. Jeg er bedre på et hold, jeg er bedre på. Altså det bliver større, når man er flere tror jeg.
Speaker 1:Ja, 100 Og det kan da godt være, at jeg kan Producere noget, men der er nogen, der kan gøre det meget bedre end mig, og det er også det jeg er nået til.
Speaker 2:Du er jo en vanvittig god rapper. Ja, Nu lyder det som om jeg skal sidde og fortælle Du skal være rapper, og så skal du lave et hjem. Men du ved, jeg tror sgu tit i livet, det er det med at finde og sige Du og jeg til at lave regnskaben, det er min kone faktisk bedre til, så laver hun det. Du og jeg til at rappe, det er jeg faktisk rigtig god til.
Speaker 1:Men man kan fandme også godt være god til flere ting, altså rigtig god til flere ting, men man kan ikke være rigtig god til mange, mange ting. Nej, men jeg udfordrer det jo lidt, både med skuespilere, med musikken og sådan noget ikke. Men jeg kan jo også godt mærke, at det tager jo fucking lang tid at blive god til noget. Er det 10.000 timer, man siger?
Speaker 1:i hvert fald for at komme i lader eller noget, så hvad hedder det? Men jeg har prøvet lidt med det der med produktion og sådan noget med at producere musik ligesom at s at det skal jeg være lige så fed til. Så den har jeg ligesom, selvom jeg også har gjort det. Men der er lige nogle forskellige grene der som jeg kæmper lidt med, hvor fokus skal være. Men det er også meget fedt at kunne slippe fokus, hvis det egentlig ikke lige spiller. Og så lige til det andet.
Speaker 2:Der er jo også noget menneskeligt i det. her synes jeg, det er jo meget fedt at bare prøve alt det man har lyst til at prøve. Ja, det er jo det. Altså, det skal man jo også huske. Det gælder jo ikke kun om at have succes. Nej, Føler jeg i hvert fald ikke min succes og lige så meget det, at jeg har gjort. det succes for mig Hvordan?
Speaker 1:fanden gjorde du til at starte med? Altså sådan i forhold til at bygge alt det her, jamen jeg gjorde jo.
Speaker 2:Altså, jeg startede bare med at være DJ kan man sige et eller andet sted og brugte min tid på det. Så blev jeg træt af at rejse rundt, og så de andre havde steder også, fordi det der med når du kom ud så virk, det kunne jeg jo ikke selv, jeg har ikke selv penge til at lave dem. Så fandt jeg nogle andre at starte det med, som også syntes, det kunne være sjovt. Ja For ja, det er faktisk over 30 år siden nu. Jeg startede mit første sted ikke.
Speaker 2:Ja, Så du har haft flere forskellige steder, tror jeg, men den her jeg har nu er måske den der lykkes aller, aller bedst. Det er der ikke nogen tvivl om det er. Jeg har også haft succes med andre. Jeg har også haft masser af fjærdsgårde. Det er slet ikke det, og der tror jeg netop. Jeg er tilbage på det at sige mås lavet, men sagt, jeg skal bruge ham der, der er virkelig god. Jeg har Remy, som er røvgod kreativ. Der er ting at sære. Jeg har nogle promotere som er vanvittigt gode til at skabe folk. Altså, du ved, det bliver lige. Det hele bliver bare større og faktisk nemmere.
Speaker 1:Selvom det egentlig ser svært ud, så er det bare nemmere Det er jo det der med at finde nogen man kan, som gider at, altså som kan se noget i en Og har lyst til ligesom at.
Speaker 2:Har det været svært.
Speaker 1:Jeg vil prøve at finde ud af hvad fanden der er. Altså, jeg tror størstedelen er ikke at jeg ikke ligesom har en masse folk og har haft den der ting der er ikke kørende. Det her tror jeg har været min egen ængstlige hjerne der ligesom har sagt at det tør jeg ikke lige eller det kan jeg ikke lige, du ved ikke. ængstlige hjerne der der ligesom har sagt det tør jeg ikke lige, eller det kan jeg ikke lige, du ved ikke. Og det er først nu, inden for det sidste år, at det ikke føles nøje at gå ud og tage nogle møder med folk eller sådan noget. Jeg har været en helt anden meget, meget usikker person.
Speaker 2:Ja, det er jo ret sindssygt. Når man ser dig på scenen, så tænker man hold kæft, der står et fyrtårnmand uden lige mand.
Speaker 1:Jeg begynder også at tage det der med fra scenen lidt mere ud i mit liv, men ellers har det været et kæmpe forskel.
Speaker 2:Altså helt usikker person og så op på scenen og skulle vi gøre noget eller hvad det kunne være. Du kan kun få nej.
Speaker 1:Det er en lang, det er svært ting, men jeg har altid haft det der ængstelighed i bekymringers ting ikke, og jeg har været afhængig af andre personer hele tiden, altså UFO, dengang ikke Som ligesom du ved kørte eller var ligesom ham, der fik tingene ordnet. Så jeg har været sådan lidt. du ved den der Har du været lidt beskyttet i det hele.
Speaker 1:Ja, på en eller anden måde, og så udvikler man jo bare en eller anden angsttendens, som jeg har kæmpet rigtig meget med. Og det er jo bare det, det er Angst, det er bare, at man ikke tør at gøre noget rigtigt. Det dræber bare alle ens ting.
Speaker 2:Jo fuldstændig.
Speaker 1:Så det er den jeg har arbejdet med, men den er jo irrationel Et eller andet sted. Det føles bare ikke. Det er bare fornøje. Du ved at gøre nogle ting.
Speaker 2:Jamen, det er vildt. Det er vildt Også, fordi Så godt kender vi jo ikke hinanden. Men når jeg møder dig, så ser jeg jo en helt anden person.
Speaker 1:Men jeg er også en anden person nu Og det er nyligt, og det har også noget at gøre med den der at få en diagnose der Og ligesom tænke tilbage og tænke fuck man, jeg har altid indtil nu nu begynder tingene at falde lidt mere på plads, men det gør det jo jo, når vi bliver, når vi ser Baglind sige Nå, det giver sgu meget god mening, at jeg var sådan Eller at jeg skulle.
Speaker 2:Det Synes jeg i hvert fald Ikke for at det skal Tage det ned eller noget, det er slet ikke det. Men man bliver jo ældre, og så opdager man jo. Og så opdager man jo egentlig også, synes jeg, at alle andre har det på samme måde.
Speaker 1:Ja, det er det. Jeg tror også bare, at lige i forhold til den der med ængstligheden eller med usikkerheden og ikke turde gå for de ting man egentlig har lyst til, det har jeg jo ikke kunnet rigtig før, og jeg har arbejdet med mig selv og min psyke altid med jeg ved ikke hvor mange fucking psykologer rundt omkring og sådan noget. Det tør jeg sagtens sige her Jeg ved ikke hvor mange fucking psykologer rundt omkring.
Speaker 1:Det tør jeg sagtens sige her. Det er jo heller ikke noget at græmme dig i For ligesom at finde min ro.
Speaker 1:Det synes jeg, da kun er skidegodt. Og så undrede jeg mig over, når jeg bruger så meget tid på at finde min ro uden at finde den. Hvad fanden er det her? Hvad fuck foregår der? Og Og så til sidst Ligesom sige Jamen, så lad mig prøve at se Om der er noget der bonger ud På et eller andet Af noget psykiater, og så gå ind til lægen Og så bonger ud på det, og så tage og snakke Med en Psykiater Og så ligesom Ja, jamen, du har jo 100% det de kalder For ADD Eller ADHD, altså det er jo. Og så sige hvad fanden kan jeg bruge det for det får alle. Nu, det er totalt oppe i tiden lige nu.
Speaker 1:Der er nok så mange ja, så er det sådan. Okay, så har jeg det, så kan jeg jo arbejde med det og få noget medicin, hvis jeg vil det, og så prøve at finde ud af at sige til mig selv det kan godt være at der er nogle stoffer der ikke har spillet helt perfekt sammen i hovedet Igennem livet, som gør, at Jeg faktisk har lidt svært Ved at.
Speaker 2:Forstyrre på det.
Speaker 1:Og så begynder man sådan Nå, okay, få lidt mere ro i kroppen.
Speaker 2:Jo, og så skal man jo også huske, synes jeg, at nogle af de der ting Er jo også det, der har været En forse i noget andet.
Speaker 1:Det er det, fordi det er jo det, Der har ikke fedt. Hvad gør jeg Nu? skal jeg satme vise jer noget? Så jeg er med på at alle, men jeg tror i hvert fald mange kreative er sådan 100 procent, Og hvad hedder det? Og der er mange, selvfølgelig mange andre, der også er sådan. Jeg har da på samme måde altid haft en usikkerhed.
Speaker 2:Ja, det kunne jeg sikkert. Men fuck det, Nu overgår jeg det ikke, fordi jeg kender mig selv ret godt vil jeg sige efterhånden, men jeg har omvendt, synes jeg, også altid haft den der at sige hvad fanden er det værste, der kan ske?
Speaker 1:Ja, hvad f? Så er der måske også nogle andre, der synes det.
Speaker 2:Jeg har ikke kunne altså før i tiden finde den der. Jeg har sgu altid været god til den alligevel og sagt, at det kan sgu godt være at 90% af dem synes det er noget lort, men jeg er interesseret i de 10%, der synes det er godt. Ja, det er det, for ellers var jeg sgu aldrig kommet i gang med noget heller, fordi jeg også aldrig syntes, at de andre var bedre. Det tager jo mange år, og som ung er man jo helt.
Speaker 1:Det var jeg da også i hvert fald. Men det er også det jeg først lærte at begynde, at nu her sent at fatte.
Speaker 2:Ja, men jeg er jo også 15 år ældre end dig, Så jeg har også haft længere tid til det kan man sige Ja, men det er vildt nok som 1.
Speaker 1:Eller 2. År snart, at jeg begynder at chille lidt, at gå for det. Men det er bare følelsen i det. Det skal sgu være fedt nok, det skal være sjovt at gøre det.
Speaker 2:Og er passionen for musikken. Er den intakt i dag Eller er den kommet tilbage?
Speaker 1:Ja, den er kommet igen, fordi jeg kan sidde og lave det På den rigtige måde i studiet Igen. Og det er jo det, der er sjovt, hvor man glæder sig til at komme ned i studiet Og lytte til det man har lavet. Som den har jeg virkelig manglet. Jo, det er hårdt, hvis det kun er et arbejde ind imellem, der, så bliver det altså tungt, men jeg skal til at lære at høre noget musik, fordi det er jeg fandme dårlig til.
Speaker 2:Er det rigtigt?
Speaker 1:Ja, fordi jeg laver musikken, og så hører jeg nogle podcasts eller også så hører jeg noget P8 jazz, for bare i baggrunden og sådan noget. men jeg er fandme dårlig til at høre musik, Er det?
Speaker 2:rigtigt, så det skal du hjæl.
Speaker 1:Jeg elsker at sprede musik.
Speaker 2:Jeg ved ikke om du kunne lide noget af det.
Speaker 1:Det er så det næste.
Speaker 2:Det tror jeg. Så skal du være blandt de der 10% eller 5%. Jamen, jeg hører jo musik hele tiden, konstant, også når du sover, som du siger. Ja det gør jeg faktisk, det er fucking vildt mand, jeg lægger mig til at sove med musik. I Kan så godt vågne klokken to-tre stykker om natten, eller fire og så, og så er det vel noget easy, stille og roligt.
Speaker 1:Det er det faktisk ikke.
Speaker 2:Det er ret sygt I øjeblikket. der kører vores museer-lokalradio i min øre, og vi kom hjem fra klubben i lørdags, og så tænder jeg telefonen, og der kører det, bare, før jeg får sat stikken i. Og så siger Puk skal du høre? det? der nu klokken halv fem om morgenen, og de brager bare afsted.
Speaker 1:Så siger jeg så slapper jeg ikke af, ellers, og det kører bare 125 bpm for fuld, smadret af klokken halv fem om morgenen. Det kunne være, at jeg skulle prøve det, fordi nogle gange, når jeg kommer hjem fra studiet, så kan jeg sgu ikke slappe af, når jeg hører det der nummer. Det jeg arbejder på, det kan man jo høre hele natten.
Speaker 2:Så hvis det, er det nummer.
Speaker 1:Men så skulle man måske prøve at sætte noget andet musik på For at slappe af måske.
Speaker 2:Det hjælper i hvert fald for mig. Nogle kan jo falde i søvn. Til fjerns flytter alle mine tanker, om jeg er i godt eller i dårlig humør, så kan jeg flytte mig via musikken.
Speaker 1:Men det er sådan noget jeg oplever nu først, fordi jeg har haft det der lidt had til min egen musik og til musik generelt, at først nu, da jeg gik herhen og havde musik i ørene, så fik jeg ligesom yes, nu skal vi ind og snakke om det.
Speaker 2:Hvad hører du så?
Speaker 1:Lige nu hørte jeg bare noget Noget ny rap, et Lamine-album Som har udgivet et album nu Som jeg ikke havde hørt. Så det skulle jeg lige høre, men jeg mangler, ellers så kommer jeg til at gå tilbage til nogle gamle ting. Men jeg mangler nogle nye ting Og så jeg hele tiden kan skifte til alt muligt, men jeg aner ikke Er det genren du altid hører, Hører du altid hiphoppen. Ja, eller hvad gør du? Ja?
Speaker 2:Har du også afstikker til noget andet?
Speaker 1:Ja, men primært mest. Ja, men Det er der i hjertet det ligger. Men jeg mangler noget inspiration for noget andet også kan jeg mærke, Ja, ja, jeg synes jo, at mit har skiftet meget med årene.
Speaker 2:Altså, jeg har jo startet med popmusik hele tiden, og så kom hiphopen jo også, og så kom house'en, og så kom alt muligt. Jazzen er den eneste jeg aldrig nu Jeg ved sgu ikke, om de er sådan aldersting, du ved men også det der med at man. jeg synes jo det er super interessant, hvis man søger i noget og fordyber sig i det, så man kan jo komme så langt ned i noget, så der fandme ikke er andre med til sidst ikke.
Speaker 1:Men jeg tror også, det der jazz, det har jeg også altid haft et eller andet med, fordi jeg også spillede trommer. Jeg dyrker det ikke på den måde, men det er det jeg kan finde på at sætte dem på om morgenen, når man står op sådan lige. For Jeg går ikke sådan rundt og hører jazz. Ej, det gør jeg heller ikke.
Speaker 2:Men der er bare nogle enkelte ting, som jeg sådan har opdaget På mine gamle dage. Han har sagt det efter jeg er blevet ældre, fordi det er ikke noget, der har sagt mig noget før. Altså, det er det sgu ikke, jeg har altid været Den rytmiske del. Som har tændt mig, vil jeg sige Ja. Så Hvad skal der ske Nu? Ja, mere musik, mere skuespil. Ja, Altså, og hvordan, hvordan takler du det nu? Nu kommer der lidt Sådan en simpel skuespilleri Så kan du, kan du prøve at droppe det andet, så eller hvad.
Speaker 1:Nej, nej, for nu havde jeg den der fine rolle i den der TV2-serie. Ja, Og så er der ikke noget nu Nej. Der, sker ikke en skid, du ved.
Speaker 2:Så er det jo.
Speaker 1:Så det var sådan fedt nok. Så må vi bare vente til næste gang. Men så passer det jo bare fint til at gå over og få lukket alt det musik jeg har gang i. Så nu er jeg totalt i musik i hovedet.
Speaker 2:Men det lyder da som en meget fed kombination, At du kan bruge det bedste i de to versene du elsker et eller andet sted.
Speaker 1:Det er det Jeg skal bare lige have mulighed for at betale huslejen lidt bedre. Ja, Det kommer nok en gang, ellers må du flytte til noget mindre. Det er jo også kun snit. Det kan man ikke.
Speaker 2:Nej, det er svært, Det er super svært. Det synes jeg er rigtig svært at leve et kreativt liv. Det er jo det der med at. Det har jeg da også gjort. Det skal jo helst blive bedre og bedre, det skal helst ikke blive ringere. Det er fandme da svært.
Speaker 1:Jeg synes som menneske, at det er sgu da svært. Det er sjovt, det hænger sammen med, at følelsen bliver fedre og mindre. Ja, og det er jo også bare et bevis på at hvis følelsen har været whack på et tidspunkt, så er det jo klart, at det ligesom er gået. Så jeg tror også, at jeg er ved at vende den, altså så, og jeg skal heller ikke brokke mig på den måde. Men det er bare det. Du ved, jeg behøver ikke at have mange penge, men jeg gider godt ikke at hvad hedder det? stresse over at skulle betale husleje, for eksempel?
Speaker 2:Ja, det forstår jeg godt. Der er jeg fuldstændig hos.
Speaker 1:Og det gør jeg heller ikke helt endnu.
Speaker 2:Nej, du er det ikke. Vi går ud direkte herfra så videre til luksusfælden.
Speaker 1:Er du sindssyg mand.
Speaker 2:Det forstår jeg godt. Det er jo den bedste ting man kan have. Det er jo bare roen, synes jeg.
Speaker 1:Ja, det er den ikke Det giver jo plads til kreativiteten også.
Speaker 2:Men det er skidesvært. Det er skidesvært at få det til at hænge sammen med det man gerne vil Og så hvad man gerne vil. Det man gerne vil og hvad man gerne vil synes jeg er svært, men det går, ja, men det lyder faktisk som om Du er et bedre sted lige nu, fordi det rent faktisk er din passion, der brager afsted igen nu Og ikke nødvendigvis Succeskriteriet Og pengemæssigt.
Speaker 1:Fuldstændig. Det er det. Men så skal vi. Så samtidig skal jeg lige have den hat på Med at finde ud af, hvordan man Altså lige for at bygge det op, ikke Altså samtidig med at jeg er i gang, men det skal jo så have nogen til at Du ved Jo, men det er vel det, du er ved at forme lige nu.
Speaker 2:Det er jo også nyt, kan man sige. Nu kommer der roller, der var noget sommerdagroller også. Du bygger op med det, og du bygger op med musikken igen. Lige pludselig har du din platform et eller andet sted det må jo være det der.
Speaker 1:Det var fandme fedt at lave den rolle og være i sådan en flow, der ikke. Du ved bare yes, stå op, bum, jeg skal møde her, sådan det ikke. Det er jo fuck mand.
Speaker 2:Og det er noget nyt for dig, lige pludselig at skulle møde til tiden.
Speaker 1:Ja, det er det ikke. Altså, have noget. Du skulle være lide at der faktisk er et program, der skal være et eller andet. Jo, ja, præcis. Så det er også ude i at tænke i, hvordan man kan. Jeg kunne godt finde på at gøre noget som ligesom var for et eller andet lille arbejde et eller andet sted, hvor man ligesom Så skal du være mand af det her, fordi så L Jeg har jo spurgt alle Om når vi skal herfra Der er faktisk gået en time, det går sindssygt stærkt Vi har også givet en gas.
Speaker 2:Ja, det har været smukt, vi har ikke kun snakket musik. Nu er der heldigvis lang tid til Vi skal herfra, men når nu du engang skal begraves, eller i hvert fald Brandes. Ja, brandes. Altså, det ved jeg ikke. Nej, det ved jeg heller ikke. Jeg har heller ikke taget stilling. Men har du tænkt over, om der så skal være musik Til en begravelse? Nu, når den både Jeg har ikke tænkt over, jeg har ikke tænkt over det.
Speaker 1:Nej, faktisk ikke tænkt nogen Det kan også være.
Speaker 2:der skal være et skuespil opført, Et Shakespeare-skuespil.
Speaker 1:Ja, der skal nok være noget form for musik. Ja, Det bliver rimelig svært at finde det nummer der skal spilles Det er ikke sikkert.
Speaker 2:Det laver de nu. Skub til taget mand. Ja, præ det. Jeg tænker faktisk, det er der vi skal holde.
Speaker 1:Vi holder det.
Speaker 2:Tusind tak fordi du gad hjemme Selv tak Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik midt-rock. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Liste over yndlingsnummer kan du finde på Museolokals Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden kan?