Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#41 Tim Andresen
En åben snak med Dj,Labelboss ,Producer & natklubejer Tim Andresen om hans passion for musik
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til, hvordan forskellige mennesker ople, når du er i en musik. Tim Andresen, jamen, tusind tak, peter, dejligt at se dig I lige måde. Og der er en genkendelse. Vi kender jo ikke hinanden specielt godt egentlig.
Speaker 3:Nej, det gør vi egentlig ikke, men har mødtes.
Speaker 2:For hvad?
Speaker 3:20-20 år siden, lidt mere 25 år siden, måske 25 år siden, tror jeg, 24-25 år. Jeg husker det som værende på den sidste i Aarhus.
Speaker 2:Ja, det kan godt være, du har ret.
Speaker 3:Det var det vi spillede sammen med. Du havde en precautionist med kan jeg huske Ja, Jacob Mejland. Lige præcis. Ja, det var deroppe i spillet.
Speaker 2:Ja, det er sgu rigtigt, det har jeg fuldstændig glemt. Det har jeg ikke. Nej, var det så skidt, eller hvad? Nej, det var ganske fint, det lykkedes. Ja, det tænker jeg vi har gjort. Tim, du er jo DJ, du er producer, du har dit eget label, jeg har to, du har to, hold da op. Og så har du jo faktisk også en natklub, ja, det er rigtigt, som er Culturebox i København, hvor du har haft tilholdsforhold eller har løbet til i snart 20 år 19,5.
Speaker 3:Nu, Jeg har ikke været medejer lige siden starten. Der var jeg retail-and-dj. Det er jo noget jeg blev i slutningen af 2016. Men historien går jo længe før, det kan man sige.
Speaker 2:Ja, det er jeg med på. Og Culturebox. For dem der jo længe før det, kan man sige Ja, det er jeg med på. Og Culturebox. For dem der måske ikke ved det, så er det jo vores institution for elektronisk musik et eller andet sted i København og har været i.
Speaker 3:Ja, vi fejrer 20 år her til januar, januar, februar, søndag.
Speaker 2:Så det er jo noget vi virkelig har brug for, og I har jo kæmpet mange kampe ved jeg.
Speaker 3:Vi kæmper mange kampe. Ja, altså, der har været svære tider og gode tider, og det man kan sige at vi har været med på en rejse nu over 20 år, hvor vi måske har været med til at bære scenen frem og sætte nogle nye trends. Og nu er der Jo, og med til at bære noget af den frugt og det hårde arbejde I har gjort. Jo, og det smitter jo tilbage. Det går begge retninger, kan man sige. Det er ikke fordi vi skal tage æren for det hele.
Speaker 2:Overhovedet Slet ikke endda. Nå, det var sådan set ikke sådan. Men det er jo mere sådan, at det er jo en institution, der har været der i 20 musik. Det er jo ikke sådan, at man har haft afstik og sagt, at i en periode kører vi noget pop, og så må det køre lidt rundt.
Speaker 3:Vi ser os selv som et elektronisk spillested faktisk, Fordi vi har så meget mere end bare netklubdingen. Vi har jo oplæring af nye artister, vi har events udenfor huset, vi støtter op om aktiviteter i hele landet. Faktisk, Vi laver koncerter i Jylland og rundt om på Sjælland og workshops i musikproduktion, i booking og promotion-arbejde, i safe-for-space-arbejde. Ja, så vi er mere end bare det der med at åbne dørene i weekenden.
Speaker 2:Ja, ja, ja, Det er jeg med på.
Speaker 3:Hvor er? det er noget andet. Ja altså, man kan sige du ved, vi har jo også en forening og sådan noget. Så det er jo ikke et sted som er sat i værks for at score en masse penge. For det må vi ikke og kan vi ikke. Nej.
Speaker 3:Altså, vi er der kun af kærlighed til den musik vi præsenterer, og det er elektronisk musik udelukkende, hvor det jo hovedsageligt har været henvendt til dansegulvet. I weekenderne laver vi nu om dagen jo også en chill-out-festival i juli måned, og vi har fingrene i nogle lidt andre events. Vi har lige i går for eksempel annonceret God Goes Deep, sammen med dem. Ja, wow fedt.
Speaker 2:Ja, så vi laver også nogle andre genre, og det er spændende, synes jeg, det er superspændende Og for mig, bare for at sige det, at en supervigtig del af København. For mig i hvert fald synes jeg selvom jeg ikke er stor bruger, fordi jeg jo selv altid har været ude at spille, kan man sige og arbejde, men jeg kan huske, faktisk under corona var det sådan en vigtig institution for vores binde.
Speaker 3:Vi var da alle sammen en lille smule nervøse, for hvad skulle der ske med vores steder. Når vi sad og kiggede ind i budgetterne, så tænkte vi, at det kommer til at være rigtig slemt. Men så, heldigvis kom der jo de hjælpepakker osv, som bar os igennem, på trods af at vi stod med et underskud.
Speaker 3:Ja, det gjorde man. Man må også bare sige, at vi blev lidt reddet af, at vi på den anden side heldigvis så folks opbakning, og så fik man reddet båd på den der. Det er jeg jo glad for. Havde vi kigget ind i, at folk lige pludselig ikke syntes, det var en sige, det havde jeg også Det havde været svært, Det havde vi alle sammen.
Speaker 2:Men Tim, du er jo først og fremmest DJ, sådan som jeg ser det. Ja, det må man sige. Altså, det er jo dit hjerte. for alvor ligger ikke. Det er mit métier. Ja, ja, Og kan du huske, hvordan det startede din kærlighed til? og hvordan finder du?
Speaker 3:Ja, det er der, men jeg kommer ikke ud af det barndomshjem med musik Som sådan. Altså, hverken min mor eller far spillede instrument, og min mor, hun fortalte altid, at hun havde Sådan haft lyst til at kunne spille guitar. Ja, Og det må jeg bare sige, det med at spille et instrument Var ikke den helt store passion for mig. Nej, faktisk, så gik jeg jo til Bl blogfløjte i fire eller fem år eller sådan noget, ligesom en rigtig mange andre har gjort Den klassiske, som man gjorde der i skolen.
Speaker 3:Ja, og der må jeg bare sige at jeg var jo elendig til at øve mig. Og så senere fik min mor proppet mig et par år på Kleinet. Det synes jeg slet ikke var sjovt, og i den periode ville jeg sgu hellere spille fodbold.
Speaker 3:Ja, Men dermed ikke sagt, at jeg ikke var interesseret i musik, for det var jeg nemlig. Ja, Det var sådan, at jeg indtil for nylig forestillede mig, at min DJ-karriere startede i 1986. For der kan jeg huske at jeg begyndte at spille på pladespillere osv. Ja, Jeg skal sige at jeg er 51 i dag, så jeg var 13 år der.
Speaker 3:Ja, men vi havde en ven på vejen hvor jeg boede, som sagde det passer jo ikke. Kan du ikke huske at du sad og lavede kassettebånd til os andre med alt det nye musik du havde optaget i radioen osv, ja, og distribuerede det? Så det kan jeg da sgu egentlig godt huske. Og det var jo sådan, at min mor på et tidspunkt købte sådan en ghetto-blaster med sådan to dobbelt-passettebørn.
Speaker 3:Så jeg kunne jo, jeg sad jo med fingrene på record, når der ligesom efter radiovisen og det var jo faktisk Kim Schumacher som snakkede mig ind i så direkte ind i mit hjerte, de år der, hvor jeg var sådan måske 10 år eller noget af den- dur.
Speaker 3:Jeg optog den nye seje musik, og så bagefter spillede jeg det over på bånd til de andre og kaldte båndet et eller andet Mixmaster, et eller andet Volume 2, eller et eller andet, som jeg havde hørt ham sige. Ja, et eller andet, som jeg havde hørt ham sige Ja, ja, præcis Ja. Så det startede der. Jeg begyndte at købe musik ca i 1983. Så hapsede jeg lidt småmønter fra min mor. Hun havde sådan en bøtte med byttepenge hvor mønter blev lagt i.
Speaker 3:Og så fulgte jeg ned på Lyngby Hovedgade og købt sådan nogle kassettebånd, der var på tilbud med noget Tiden Sids, og det kan jeg huske, vi hørte blandt andet i min folkeskole til sidste skoledag, så jeg var den, der ligesom stod for musikken i skolen.
Speaker 2:Det er sjovt, at vi alle sammen startede Jamen er det ikke det? Alle snakket med som er DJ. så hun tænkte altid jamen henne, i skolen var det altid mig, der lige havde Jamen det var sådan, så det startede tidligt.
Speaker 3:Det startede deromkring. Jeg kan huske, når jeg var på sommerferie, så sad jeg ude i bilen og hørte musik på min.
Speaker 1:Det var jo et kassellebånd der gik i dengang Og sad.
Speaker 3:Og sidde og lytte på det, mens de andre lavede noget andet.
Speaker 2:Så det var bare sådan det var, mens de andre holdt ferie, lige præcis.
Speaker 3:Jeg holdt ferie med musikken for mig selv. Men ja, så er vi nok fremme i 1985 eller noget. Der kan jeg huske, at jeg køber min første vinyl. Ja, Kan du huske, hvad det var også? Ja, det var El Debarge, you Wear It Well, som var sådan en disco-blad. der var et semi-hit, fuldstændig ukendt for de fleste i dag, og den giver faktisk min lillebror et fødselsdagsgave. Jeg synes musikken var fantastisk. Han forstod intet af det på det tidspunkt. Så den endte jo bare i.
Speaker 3:Og så sker der så det, at i cirka 1986, der begyndte jeg at købe vinyl mere kontinuerligt Jeg er heldig at få et ungdomsjob i et supermarked, hvor jeg arbejder alt for mange timer og slaver tunge ting, som man sikkert ikke fik lov til i dag.
Speaker 2:Nej, den går ikke i dag. Den går ikke nej.
Speaker 3:Men jeg var jo heldig og fik nogle penge, og jeg så meget frem til min første lunch, at jeg fik penge hver 14. dag. Så det der skete, det var, at jeg var nede og købte plader for stort set alle de der penge.
Speaker 2:Ja, præcis.
Speaker 1:Som det stadigvæk er anderledes i dag. For mit vedkommende, ja, det er rigtigt.
Speaker 3:Jeg køber ikke så mange vinyler i dag, men jeg køber rigtig mange digitalfiler. Det er sådan noget andet.
Speaker 3:Anyway, der er så en ven fra den tid der hedder Morten, som DJ'er lidt på en ungdomsklub hver anden fredag i Lyngby, hvor jeg bor Og der hernede og bor Og der hernede, og vi bliver sådan ret hurtigt tætte venner, og Morten, han tager sit udstyr, altså han kører sådan lidt mobildiskotek eller sådan noget, han tager det pladespiller med hjem på mit værelse, og det får lov at stå derhjemme i en periode, og det er sådan, du ved, vi bliver så tætte venner, så vi overnatter sammen og hænger ud, og i de perioder der begynder jeg så ligesom at spille på den der fredag.
Speaker 3:Og vi har nogle andre jobs i weekenden, så en lidt mobildiskotek og sådan noget. Et bryllup for hans. Det var ham, der skaffede de jobs der, og lidt senere så begynder der jo et tidspunkt kort tid efter. så har min far flængt at låne mig penge til Tekniks 1210. Ja ja. Fordi de blæderspillere, som ham Morten havde, havde ikke nogen pitchfader, Det vil sige, at jeg kunne ikke sidde og få blæderne til at passe i tempo osv. Så det var sådan noget med at sidde og holde på på benyen og så lige skubbe den afsted.
Speaker 2:Ja, det var jo godt, at man på den måde de var, drevet på, højst sandsynligt kunne de. Altså, det kan jeg huske, de første vi havde var jo ikke med rem eller så, det var med motor ikke.
Speaker 3:Så dem skulle man sådan der ødelagde man nærmest motoren hver gang man ville holde den tilbage Nej, det var ikke noget faktisk nede i Borgade og får dem hjem og begynder så at opdage det her med, at man kan noget mere på dem her, end man kunne på dem jeg havde spillet på før, og ret hurtigt.
Speaker 3:så bliver det jo til, at min musiksmag går fra tidens hits til at jeg faktisk lurer at der er noget der hedder Street Dance Records inde i København, som nogle af de lidt større DJ's begynder at komme hjem med plader fra.
Speaker 2:Ja, præcis.
Speaker 3:Og der smutter jeg ind med bussen, og det er jo en helt ny verden, der åbner sig for mig. Jeg kommer dernede i den kælder, der, hvor der ligger 21 tommer bunden, som jeg husker. Det bare pumper, så hele Vestergade kan mærke det. Og headphonesene man får på, der er lige pludselig god lyd i dem. Jeg havde i forvejen.
Speaker 2:Det var noget fra en Walkman man spillede med i starten, En opgraderet Walkman, det havde ikke kostet ret meget.
Speaker 3:Så al musikken lyder jo helt fantastisk dernede. Og Peter, som var ejeren, der han står og prak, den lille fyr, der Som er meget Hvad som helst på, og det der bliver det store hit, og det der, det er fantastisk. Det rykker i New York Og så videre, og jeg køber Lyddoven, men jeg er pævestolt Når jeg kører hjem med bussen igen. Ja, Og det der musik, det rykker helvede til I min verden.
Speaker 2:Ja, det rykker ikke en overhovedet ikke.
Speaker 3:Men ikke desto mindre, så imponerer det jo nogle af de DJ's, som jeg ligesom ser op til, og så siger jeg hvad fanden skal der med ham der? Han har en masse fede bladre og sådan noget.
Speaker 3:Og i, det er vel nok i 87-88,. Så møder jeg ude på Dyrehåsbakken af alle steder, der lå der nogle diskoteker dengang. Der møder jeg nogle gutter der hedder Thomas og Jacob, og der begynder jeg at hænge ud lidt i weekenderne, og de er jo selvfølgelig nogle år ældre end mig, men giver mig lov til ligesom at spille i starten af aftenen. Så der står jeg lidt ude, og Og jeg begynder også at køre med. de kører med noget mobildiskotek der hedder Flashback dengang, der var et af de største i Danmark, og der får jeg lov at tage med rundt, og så ligesom langsomt bliver det mere og mere. Og i samme periode som det jamen, så begynder jo, mens jeg kører, bladret inde i streetdance, så begynder hiphop rigt frem i Danmark, og housemusik afløser ligesom den disco-bølge der har været, og så videre, uden jeg sådan helt er med på hvad det er.
Speaker 2:Ja, fordi det er jo stadigvæk hits et eller andet sted. Ikke Den der første house-ting vi får, synes jeg, med Inner City og de der ting for mig i hvert fald er det jo bare tænker man.
Speaker 3:Jeg ved ikke præcis, hvad det er, men det lyder fedt. Men det er ikke noget, jeg rigtig kan spille nogen sted, og det er jo heller ikke noget som de mennesker, der kommer der, hvor jeg spiller, og det var jo helt skarpet provinsfester eller sådan noget, som var det dengang, det er jo stadigvæk alle sammen der startede.
Speaker 2:Lige præcis M. Er det bare for sjov til mig? Ja, selvfølgelig. Jeg følte mig jo ret alene, kan jeg huske, da jeg begyndte at købe nogle anderledes plader? Jeg bor i en lille billedby der hedder Ingesvang, hvor der bor tre mennesker, eller tre tusind mennesker, der dår, der var mere end tre dår, Og vi sp svært også at finde nogle allierede. som du ved, var interesserede i det her musik, eller syntes de bare, at det er måske cool nok, men det er sgu også lidt mærkeligt i forhold til at vi gerne vil høre.
Speaker 3:Nej, det var det egentlig ikke. Nå, det var det ikke. Altså, der var lidt ældre og havde et radioprogram eller et eller andet. Det kunne være Jacob Lund og Lille Lars og sådan nogen, som havde en lokal radio. Derudaf var jeg boet, ja, og de kunne godt lide den musik, ja, Altså. Så det var ikke fordi jeg ikke hørte det i radioen, men det gjorde vi sgu ikke i Jylland. Nej, det var ret fedt. Så det var ikke et problem at finde de allierede Okay.
Speaker 1:Men det var et problem at finde de allierede på dansk gulv.
Speaker 3:Ja, ja Det var svære dengang, ja, nå, ikke desto mindre, så møder jeg jo faktisk i de år. Altså, jeg bor jo i, jeg flytter fra Lyngby til Vierum med mine forældre, og så begynder jeg at hænge ud med nogen i hiphop-kredse.
Speaker 3:Ja, Og der skifter min stil lidt hen imod det, Alt imens house'en også kommer frem og så videre. Men det ender jo med, at jeg faktisk står og scratcher og mixer derhjemme i 6-8 timer hver dag efter skolen, Og der er vi sådan en stribe folk, som ligesom tager det til os. Blandt andet har jeg et crew med Jan Elhøj og andre og hænger ud med de her Dope Solution hvis du ved, hvem det er, Gamle hiphopgruppe der var der.
Speaker 3:Også der som Allagami faktisk startede. Ja, ja, og du ved, det bliver jo så til, at det er fuldstændig umuligt at få et job.
Speaker 2:Ja, det er jo det.
Speaker 3:Jeg får spillet lidt på Babu inde i huset, og der var noget jam op på jeg tror det hed Tolkammeret i Helsingør, jamer på jeg tror det hedder 12 Kammeret i Helsingør. det ligger der måske stadigvæk, ja, og nogle enkelte andre steder. men altså, jeg forstår jo ikke på det tidspunkt, hvor jeg er hvad er jeg 15-16 år at det ikke bliver booket. Nej.
Speaker 3:Altså det der med at sælge sig selv, det der med at tage kontakt til nogle bookere eller nogle st Jo, der er jeg også alt for ung på det tidspunkt, sikkert, men altså, der sker ikke det helt vilde. men jeg føler jo selv, at jeg er gået udskævet til DJ'en på det tidspunkt, ligesom de fleste andre unge mennesker nu om dagen. Det tror jeg at vi alle sammen har haft det.
Speaker 3:Men ja, vi spiller så vennerne derhjemme og rundt omkring for hinanden osv, Nogle små hiphop-fester og sådan Og sidløbende med. Så hjælper jeg de her flashbacks på nogle enkle jobs. Men altså ikke desto mindre, så fader det en lille bitte smule ud med den DJ-karriere, imens jeg er på handelsskolen.
Speaker 3:Ja, Og begynder ligesom at blive voksen og sådan noget. Så der er en pause fra ca til 97, hvor jeg dog stadigvæk er. Jo sindssyg i musikken. Så går jeg i byen hele tiden Og spiller nogle enkelte jobs, som jeg husker det. Men det er ikke DJ'ing jeg fokuserer på. Nej, hvad er det i stedet for Jamen i de år? jamen, jeg laver alt muligt, altså jeg faktisk. Jeg får en uddannelse, selvfølgelig. Så får jeg et job som indkøbschef i et handelsingeniørfirma i en alder af 21. Og den fokuserer jeg på. Det bliver røvkedeligt for mig med længden, men jeg lærer det og noget jeg kan bruge stadigvæk, altså helt vildt meget om erhvervslivet, om at sælge sig selv, om penge og Ja tingene måske hænger sammen, i det hele taget ikke I det hele taget.
Speaker 3:ja, bare altså, du ved, hvad kan vi gøre for at få en forretning op at køre her? Ja, Og i det firma, der ligger ved siden af det, som jeg er ansat i, der kommer der så en gut som hedder Henrik, som faktisk også DJ'er, Ja, Og han har så en dag, hvor han Vi snakker jo selvfølgelig om det, Og han spørger mig jo om på et tidspunkt, hvor han mangler en makker, om jeg ikke vil med ud og spille til en eller anden gymnasiefest på Frederiksberg, mener jeg det er.
Speaker 3:Ja, og det ender så med, at jeg får lov lige at spille en halv time, og så er jeg sådan set, hugt igen. Ja, Så det første, der sker, det er tilbage i streetdance, ned i loud music, og så bruger jeg igen alle mine penge på det.
Speaker 3:Ja, og så går det hurtigt. Ja, fordi Nu har jeg en idé om hvad der skal til for at komme i gang. På daværende tidspunkt var det jo house, der rykkede mest på. Hip-hoppen var passiv for mig og den interesserede mig ikke helt vildt. Men der sker så det at jeg begynder at skrive e-mails rundt og læser i magasinerne bag på flyers hvem jeg kan kontakte for at spille. På flyers og sådan noget, hvem er det jeg kan kontakte for at spille? Ja, jeg får nogle jobsister her på nogle mindre klubfester og radio og sådan noget. Men der skal noget andet til, og vi starter med at lave nogle fester nede i huset på Magstred. Det gør vi en strip gange, og der finder jeg faktisk ud af, at det er ikke fordi der kommer sindssygt mange andre end mine venner. Nej, men der kommer mange af mine venner. Ja ja.
Speaker 3:Så jeg tænker okay, jeg kan godt finde ud af at hive folk ind her. Og ja, der går så et par år hvor jeg spiller en lille smule nede på Rust og i noget der hedder Det Blå Hus og så videre.
Speaker 2:Men det er jo det, der skal til.
Speaker 3:Det er det, der skal til.
Speaker 2:Det er jo nogle ting, for jeg kan jo huske det selv også, at jeg synes jo også, at jeg var en skide god DJ, men der var sgu aldrig nogen der gad at booke mig. Så det var jo det der med at du begyndte at lave nogle sjove fester og senere musik folk, der gjorde, at de nåede vel.
Speaker 3:Nej, men altså, man skal vise nogle initiativer. Sådan er det jo også i dag.
Speaker 2:Ja, det må man sige.
Speaker 3:Og det føler jeg faktisk, at jeg gjorde Og tog kontakt til en masse mennesker, og der var jo nogen. Så sker der også, at det er i 99,.
Speaker 2:da jeg kommer hjem fra Ibiza, så kan jeg huske at tænke, at nu skal vi altså have gang i den her. Er der en grund til at du tager den ned Udover bare ferie, eller er det musikken?
Speaker 3:Nej, det er jo musikken, Man læser og hører jo om i de år. Det har jeg jo hørt i 10 år eller 15 år omkring Ibiza. Det er der den nye musik er, det er festens paradis og klubberne. Man hører om alt det her. Så da jeg kommer hjem derfra det mener jeg var i 99, så har jeg en veninde der hedder Krista, som havde lavet nogle andre og mindre fester, hvor hun havde tidligere booket mig og syntes at det var helt perfekt. Vi teamer op og bliver enige om at vi skal lave den største fest, der er herhjemme. Er der noget der minder om det? Så jeg ringer til Vega i København og de lavede jo allerede i ny og næ nogle klubbevindelser, blandt andet Vegatronic og sådan noget, ja Og prøver at få lavet en aftale med dem, og det lytter de ikke på i starten. Nå, der var ikke noget. Nej, det var der ikke. Altså, vores koncept var for svagt.
Speaker 3:Ja, Men jeg får så alligevel sat et møde op med en fyr der hedder Lars Skovgaard, som var chef for Vega på, og han altså jeg må sige, jeg kan takke ham for mange ting, for vi kommer ind til ham og han siger så må jeg se din promotionplan? Sådan en havde jeg ikke. Må jeg se dit budget? Sådan en havde jeg heller ikke. Og så siger han du skal have så og så meget, og det du bruger på promotion, det kan du altid regne med minimum at få hjem igen. Så sørg for at lave et budget for det. Og så går I hjem, og nu laver I en plan for alt det her, og hvad for nogle mediepartner har I Og alt det her. Og det giver vi så hjem, arbejde på, kom tilbage. Og så fik jeg lov at få en dato. Wow.
Speaker 3:Og det er jeg meget taknemmelig for Han sagde, det har da været meget lærerigt også. Til der, hvor du er i dag, tænker jeg, at man ved lidt om hvordan ting skal hænge sammen. En gang imellem, så bliver man nødt til lige at tænke tilbage på hvad var det han sagde. Ja, Altså, er det sådan?
Speaker 2:Det ved jeg ikke men det virkede for os. Ja, og det er jo sk til den der fest, men der er tusind mekanismer, der var masser af mekanismer, men vi havde nogle store planer, men vi havde ikke nogen penge.
Speaker 3:Så det endede jo med, at vi spørger fire-fem danske DJ's om at spille, og det var der ikke nogen der troede på. De var vant til at have Bob Sinclair eller Derek May eller en eller anden inde i Vega for at der skulle være fuldt hus. Ja, men ikke desto mindre, så får vi lidt sat et projekt sammen og får fyret op i pressen og bladet, med magasinerne og lavet et street promoter team, kan jeg huske, som også farvede rundt i ugerne op til og på aftenen osv og fylder Storvægge, wow, med musik og stiltedanser. Og Christa, hun har været dygtig og arbejdet sammen med jeg tror det var DK4, som på daværende tidspunkt var en tv-kanal som havde nogle alternative udsendelser.
Speaker 2:De kommer og filmer det.
Speaker 3:Wow. Og hun kan ikke huske, om det var den første eller den anden, men der kan jeg huske, at Thomas Madvig ringer til mig, og Thomas, ja, jeg mener, at Thomas spiller til den allerførste, er det sådan? det er Ja, til den anden fest jeg så laver derinde, der har vi igen det der tv på, og der har alle jo lige pludselig set de. Der kommer der rigtig mange igen. Og Thomas siger så, at han har et projekt. Han sidder med det store mix på P3, det var et program, der kørte dengang og siger, at han har et projekt med 11 lande i Europa og 50 millioner lyttere, og han vil gerne ind og optage det her og sende live. Så det ender med med, at det ryger afsted Til de der 11 lande, og så kører bussen, altså der er jo nogen der anmelder det, og så fra den ene dag til den anden. Så er man lige pludselig en lille smule mere interessant. Ja ja.
Speaker 3:Sådan var det, og så faktisk der omkring 99 Jeg tror det er så begynder jeg jo så at få bookingerne. Ja, og ja, altså, som jeg oplever det, så er der jo nogen der, og sådan er det jo også stadigvæk, der er jo. DJ's, de kan jo godt lide, at tale bag om ryggen på hinanden og den ene synesske ikke, der er helt så meget af det længere, men det var der dengang, for der var færre jobs.
Speaker 2:Ja, og færre muligheder i det hele taget, helt klart.
Speaker 3:Men altså, der viste vi også. Altså, jeg viste i hvert fald initiativet til at gå ud Rust lavede jeg en at omkring i København, også nede på noget der hedder Level CPH, hvor Hive i dag ligger, ja præcis, og det gik jo rigtig godt faktisk. Og ikke desto mindre, så går det hurtigt. Og det skal siges, at jeg spiller også nogle steder, hvor det er lidt mere kommercielt i årene, inden faktisk for at finansiere mit pladesal Og sit liv.
Speaker 3:Og jeg var rigtig interesseret i at få promoer fra pladeselskaber. Så var der noget der hed Ideal Promotion, som LP Støvring og Michael Splint kørte, og jeg ville jo gerne have fat i de der vinyler før alle andre osv.
Speaker 3:Så du ved der skulle man have nogle jobs. Så det var bare om, at komme ud og spille nogle jobs, spille de her plader afrappet til dem, og så videre. Og så kom vi ind i det der trummerum, og så Det er, en ene ting tog den anden. Så sker der det, at en DJ fra England bliver booket i Ja, det er nok i år 2000, til en af de fester i Vika. Han har gang i sådan et community i London.
Speaker 3:Ja, Han holder så fødselsdag, og det er på 93 feet east i Østlondon Ja, på Brick Lane for dem, der kender den ret kendte gade og inviterer mig til at spille derovre til sin fødselsdag, og det er ligesom mit første udenlandsjob, wow.
Speaker 2:Hvad tænker du om det?
Speaker 3:Det var jeg jo helt vildt oppe at køre over.
Speaker 2:Ja, det kan jeg godt forstå.
Speaker 3:Fordi i årene inden, altså helt tilbage i 90'erne, så tog jeg jo til, det er jo også en del af historien. Jeg sad og lægte de her, det gjorde du sikkert også. DJ Magazine, mixmag, idj, sad og læste, og der var jo anmeldelser af festerne, og der var også en oversigt over hvilke fester som kom i den næste måned, som de anbefalede, og sådan.
Speaker 3:Og der fløj jeg jo til London og oplevede alle de der klubber, som jeg læste om, Og så for mig var det en stor ting at blive booket derovre til. Det var ligesom der jeg havde en connection.
Speaker 2:Det var fantastisk. Mit første udlandsjob er faktisk også i London Og er på sådan en lidt café-agtig ting. Det er ikke noget særligt stort job, og jeg står nærmest i en vindueskam og spiller og føler, at jeg har spillet i tre timer for overhovedet for folknder at danse. så kommer mannen i den op og siger hvad laver du? Hvad mener du? Jeg siger vi har ikke danselicens.
Speaker 3:Det var der dengang.
Speaker 2:Hvis der var mere end to der bevægede sig, så var det dans, så fik man faktisk en bøde på 10.000 pund. Der var ingen danselicens. Så jeg tænkte bare fuck, jeg har kæmpede i tre timer for for det her til at ske men det var bare en sjov oplevelse, det der med danselicens ikke.
Speaker 3:Jeg tror også bare, det var det der med at komme ud af andedammen, som ligesom betød noget. Altså, havde det været et lortedjob, havde det heller ikke betydet så meget. Men det der med at blive anerkendt, og Der havde jeg jo væltet over for at jeg skulle se Ministry of Sound. Ja, også mig. Jeg havde læst om John Dickwits bedrock-aftener nede på Heaven. Jeg skulle dernede og stå, jeg stod i kø for at komme ind, jeg tog rundt til alle mulige mærkelige events for at se det som jeg havde læst om i årene inden og købte plader ved Lermærk.
Speaker 3:Jeg kom med en tom taske og tog tilbage med altså havde købt for 5-10.000 kroner i vinyler eller et eller andet, alle mulige plader som jeg ikke kunne skaffe fra hjemme eller som jeg ikke havde hørt.
Speaker 2:Det var jo fantastisk tid, det der Fuldstændig. Det gjorde jeg jo også. I starten af 2000'erne var jeg jo også i London hele tiden. Så sad man med tre tasker på skødet i flyet hjemme. Det var sådan det var.
Speaker 3:Man kunne jo ikke hoppe online på den måde, fordi der var egentlig ikke engang webshops på det tidspunkt som solgte vinyl. Det kom jo nok først i 4 eller 5 eller sådan noget.
Speaker 2:Ja, lige præcis.
Speaker 3:Men i hvert fald så begyndte jeg faktisk at skabe mig et form for et netværk derovre og også med ham Musa, som så ender med faktisk at starte den udenlandskarriere jeg fik, med jobs i Italien, i Rusland, rundt omkring i Europa faktisk i. Frankrig. Jeg er heldig, at han er rigtig god til networking og det der så sker, at man ligom sådan byttede en lille smule, Så kunne jeg måske ikke booke nogen tilbage her til, og så videre.
Speaker 2:Sådan har det jo altid fungeret, sådan fungerer det stadigvæk.
Speaker 3:Men der var man i hvert fald heldig, at man finder de rigtige mennesker.
Speaker 2:På det rigtige tidspunkt, og så synes jeg, at du er ude og spille i udlandet Tim så tidligt, før du begynder at lave musik, egentlig.
Speaker 3:Jamen, det sker så samtidig.
Speaker 3:Og det gør, sker okay, for det synes jeg jo altid, det der har været Ja altså jeg har jo ikke haft en, altså jeg har jo ikke kunnet sidde og spille piano eller noget som helst, eller haft en idé om at jeg en dag. Så er der nogle af de folk der kommer til mine fester og de event jeg spiller til, som har en ven der hedder Sten Tødtrup, som på dagværende tidspunkt, jeg mener han lige er flyttet fra London og tilbage til København, og de siger du skal møde Sten. Og de siger til Sten du skal møde Tim. Og det sker jo faktisk på amnesia på Ibiza, hvor vi aftaler at mødes, og det klinger for første sekund, og kort tid efter jeg tror faktisk det er på min 30 års fødselsdag.
Speaker 3:Ja, Den holder jeg nede på. Ja, hvad hedder det sted nu? Hornslet, tror jeg, det hedder Ja.
Speaker 2:Der, hvor der var Very Disco og sådan nogle ting, Lige præcis Op på 5. Sal eller sådan noget. Hvad fanden var det?
Speaker 1:det hed, ja, det ved jeg sgu ikke, men op på 5.
Speaker 3:Sal, der var der noget der hed Karma på et t, der havde det kørt, og der holder jeg den her 30-års fødselsdag nede, og mig og Tom er med computer. Altså, tom fra Rosen skal spille Og Rune RK, altså nuværende Kølsj er vores gæst den dag, og vi tre skal så ligesom få fyret op.
Speaker 3:Der sker så det, at P3 kører på det erhvervende tidspunkt. Noget der hedder Førfesten, mener jeg. Det er Et program, som ligesom fortæller om hvad der sker i byen og spiller nogenlunde den musik, som vi står for, og de fyrer bare op for promotion for den her. Så der kommer alt for mange mennesker, og jeg er rimelig overvældet Lad mig sige det sådan fødselsdag eller Ja, fordi folk vil have mig videre til en morgenfest og alle mulige har tænkt det kan jeg slet ikke mere Alle skulle hilse på en og sige dag og alt det, men det blev for meget god.
Speaker 3:Ja, Men den bedste fødselsdag der gav jeg for den dag. Det er faktisk den, der siger vi to skal lave en plade sammen. Han er i gang med et projekt der hedder ting, og kort tid efter, en uge efter, når der er noget, mødes vi i hans studie. Jeg har ingen idé om det, jeg ved ikke, hvad der skal ske, men jeg har en masse idéer.
Speaker 2:Ja, og du har en god fornemmelse for hvordan en plade skal lyde, tænker jeg.
Speaker 3:Han er ikke DJ, han er producer så han kan godt bruge den der sparring der. Så i de næste år der og arbejder løs, og der kommer en plade ud på ja hed det. Wallop Recordings var den første vi signede til, og ret hurtigt bliver vi signet af Fatboy Slim faktisk til hans pladeselskab Og får lavet en stribe af singler der og bliver bedt af ham om at remixe.
Speaker 2:Jeg skulle sige, at de laver en remix for ham også. Ja, vi laverver remix.
Speaker 3:Den går nummer et i England på Bosscharten osv, Vores remix faktisk, Og så kimer og pimmler telefonen Jeg har overhovedet ikke hørt en skid om noget som helst. Og Pete Tong spiller den i Central Selection osv. Ja, så, det er selvfølgelig med til, lige at lægge det ekstra lag på. Man går fra at være DJ til også at have mus musikproduktioner med sig, og det er jo Sten evigt taknemmelig, for han er stadig en af mine rigtig, rigtig gode venner og bor i dag på Mallorca, men ses jo stadigvæk når han er her eller når jeg tager derned og besøger ham. Så ja, det kommer ligesom med, altså de her musikproduktioner under boostet.
Speaker 2:Jo, og det gi det. Og i de år der der føler jeg, at det er mig, og så Rune som bliver booket hele tiden her i København, men der er også mange andre.
Speaker 3:Det er jo ikke det, men der går det hurtigt, og jeg kommer så ud og spiller rundt om i Europa primært, og får så også på et tidspunkt en anden bookingagent i England som havde siddet med Cream, den legendariske klub, og det går sindssygt stærkt i starten, og jeg bliver booket. Til hvad?
Speaker 3:som helst lige fra Kina til London til alle mulige andre mange planer, men det bliver ikke så meget mere end det, og så ender jeg faktisk med at hoppe fra der sammen med ham. Så ja så, Og så ender jeg faktisk med at hoppe fra der sammen med ham. Så i de år der er det faktisk sådan, at der åbner Culture Box. Jo, Det gør det i januar 2005. En dag, hvor jeg har haft en aften nede på Rust som lukkede tidligt, Det var sådan noget klokken fire, det lukkede nede i kælderen der basement.
Speaker 2:Ja, ja præcis.
Speaker 3:Der vil vi gerne videre. Og så siger vi vi tager derind på culturebox, og det er vist nok uge tre eller sådan noget, efter de er åbnet, hvor Dominik Øjlberg står og spiller en tysk legende-DJ. Nu, der sker ikke en skid, for at sige det som det er, og det viser sig jo så, at de har haft en Brandgod åbningsaften, og så skete der jo ikke mere. Nej, så var det jo over, så var det slut. Ja, De havde da været. Jeg vidste nok en idé om, at det skulle hovedsageligt være Dubtechno Klokke.
Speaker 3:Ja, Og det er jo en nische genre, endda dengang dag.
Speaker 2:Ja, ja, der er den endnu mindre sag. Ja, præcis.
Speaker 3:Men bookeren og den ene medarbejder, Kenneth. Han spørger så mig, om ikke vi skulle tage et møde ugen efter. Så der kommer jeg så ind, og så siger han kunne dig, rune, ikke tænke jer, at spille den første fredag i næste måned eller sådan noget? den dur Ja, ja. Og det spørger altså Rune, om han synes, at han har en fin idé. Vi kører i Nya Nasa nogle back-to-back-aftener, hvor vi ligesom spiller, hele aftenen Ja, en plade hver, og det ender med, at vi laver fuldt hus den der første fredag i måneden.
Speaker 2:Ja, for du må have noget været omkring både dine plader og dit DJ-værk.
Speaker 3:Jamen, jeg vil sige sådan det er jo primært de der promoterevner, der røver folk ind, selvfølgelig. Men det er jo også en del af det, at man har en historie man kan fortælle. Men der var bare nogle gode fester, og folk fulgte jo så med. Jeg fik lavet i øvrigt sådan, så hver en gang om ugen, så sendte jeg ud det er der på fredag, det er der på lørdag eller hvad det nu var.
Speaker 3:Og det var der ikke nogen andre der lige havde luret på det tidspunkt, så det var ganske fint. Der var flere tusinde på den, der lyn hurtigt. Og det ender så med at det bliver hver første fredag i måneden fra 2005 til 2008 stykke, hvor vi ligesom begge to har kørt træt i det, meget rune og spiller lidt forskelligt fra hinanden, og det passer ikke rigtigt, og han har gang i nogle andre ting, og det stopper i en god ånd. Men allerede i 2007 spørger Kenneth Buggeren mig, om ikke jeg vil lave en aften mere dernede, og det er jo så, den klubaften som så også bliver til mit pladeselskab der hedder What Happens, som stadig eksisterer som stadig eksisterer og som er den længst kørende klub af aftenen i Danmark.
Speaker 3:Nu på, ja, hvad er det så? 17 år?
Speaker 2:Ja, det er vildt mand.
Speaker 3:Hver måned har det været den tredje lørdag i måneden. Ja, hvor sindssygt. Og den k der måske nogle enkelte nye og nære af dem som kom, for 17 år siden.
Speaker 2:Sådan er det jo. Jeg ser også nogle enkelte af dem jeg spillede for for 20 år siden, men ellers er det jo også nye folk som fungerer.
Speaker 3:Ja, og sådan er det, og det er så fint.
Speaker 2:Det skal det heldigvis også være.
Speaker 3:Det er jo træls, hvis det kun Og i årene frem, så ender jeg jo med lidt at fokusere Mine fester herhjemme På Culturebox. Og de spørger mig så i 2010 omkring, hvorvidt jeg kunne være interesseret i At arbejde freelance for dem En dag om ugen. Og det gør jeg så Med promotion, og jeg starter deres podcast. Jeg får sat nogle ting i gang, som ligesom På en eller anden måde får klubben op på et lidt højere niveau. Og så i 2016, altså en eller anden årsag, så er de dygtige til at få noget funding fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond.
Speaker 2:Hvilket jeg også synes har været ret vigtigt. Det har været vigtigt For at man ikke kunne gøre de der ting. Nej, nej, altså man har booket over niveau.
Speaker 3:Ja, præcis Forstået på den måde Man havde nogle rigtig store DJ's Som skulle have for mange penge til, det kunne løbe rundt. Og det er jo ikke et sted Som sælger bore.
Speaker 2:Nej, nej. Eller har en ret vigtigt at kommunen gør det der. Og kulturstøtten, jeg synes sgu det er ret vigtigt. Vi har den der, som var den ting jeg også havde. Jeg kan huske jeg var ved at miste den en gang imellem eller et eller andet. Der har været sådan nogle.
Speaker 3:Først var stedet honorarstøttet. Der findes jo faktisk i dag tre støtteordninger, men Ja, Og sidenhen, så fik man jo hoppet op på den helt store klinge, som er regionalt spillested, Ja, Hvilket nu kan vi godt være ærlige her slet ikke er den rigtige platform for et sted som Culturebox. Okay, Heller ikke dengang.
Speaker 2:Og man levede faktisk ikke op til de forpligtelser man havde, Så de kravlede måske bare til det eller hvad var man i to perioder?
Speaker 3:og så mistede man så den status. Ja, fortjent nok, vil jeg sige Ja, og det var så også med til at gøre, at ejerskabet ligesom var op til overvejelse, og den ene ville gerne ud, og jeg var en af dem. Jeg var den, der kom ind i stedet for.
Speaker 3:Ja, Og der er jeg jo så stadigvæk i dag. I dag er vi så noget der hedder netværks og genrespilsted, som er i min optik helt perfekt for sådan et sted som os, hvor vi jo gerne vil lave en hel masse for networks og communities og events udenfor huset osv, som jo faktisk er det som støtten går til. Der er jo tit en masse med sundlige kommentarer omkring at I får støtte som de eneste, og det er helt forkert. Der er masser af steder i København der får støtte, alle mulige forskellige typer støtte og honorarstøtte osv.
Speaker 3:men den støtte vi får, der den går primært til oplæring, til workshops, til events, til at understøtte elektronisk musik nationalt, regionalt, lokalt og ikke kun det, som der er inde i huset.
Speaker 2:Den er jo sindssygt vigtig til mig.
Speaker 3:Den er sindssygt vigtig.
Speaker 2:Jeg kan slet ikke forstå at der kan være noget misundelse over eller nogle dårlige vibes omkring. Det kan jeg sgu ikke. Hvis jeg skal være helt ærlig, jeg driver jo en forretning 100% baseret på vores egen økonomi. Men jeg og så kan de også have store artister dernede, fordi det er jo en nødvendighed det dernede, det er noget andet jeg driver, men det dernede synes jeg er så vigtigt og det viser det jo også efter at jeg har været der i 20 år synes jeg, at det er så vigtigt, en kulturdel for at vi får spredt det musik. Nej, det ved både du og jeg.
Speaker 3:Jamen, sådan er det jo. Men altså, når jeg siger med sundelse, så er det jo sikkert også uvidenhed blandt nogle folk. Ja, Altså, det er vigtigt at sige, at pengene ryger ikke i lommen på nogen.
Speaker 2:Nej, de går nemt op til alle.
Speaker 3:Der er jo en projektbeskrivelse som det det drejer sig om er jo sådan set at understøtte nogle musikmiljøer som vil have sværere korv uden Det er det det drejer sig om, Og det prøver vi efter bedste evne at leve op til. Og det er jo også ligesom min måde at altså da jeg gik ind i det, det var min måde, at jeg kunne give noget tilbage til den scene. Jeg kommertså der er nogen der er skide ligeglade med, hvor de kommer fra, og de skal bare frem med Altså jeg synes også det er vigtigt at kigge tilbage og sørge for, at der er noget til den næste generation. Så det har jeg arbejdet rigtig hårdt på i de 8 år jeg har været der som medejer.
Speaker 2:Og hvordan er det værd at træde ind fra kommet i tusindvis af steder nu og sagt jamen for helvede, lyden er sgu måske lidt dårlig her, eller den pladespiller står sgu ikke rigtig, eller jeg vil godt have 3000 eller 2000, eller hvad det må hedde. Hvordan er det at træde ind i den der rolle, hvor man også har restauratørerne?
Speaker 3:og skal servicere de andre, jamen, det erldstændig. Anderledes end for eksempel den branche jeg er kommet fra. Altså, du ved den der handels og ingeniør og udviklingsnævn, hvor folk møder klokken otte og går hjem klokken fire, og der er snorlige aftaler for det hele Her. jamen, der sejler tingene bare i ny og næ.
Speaker 2:Der er ikke nogen aftale for noget.
Speaker 3:Jo, der er masser af aftaler, men Masser af aftaler, og folk glemmer dem eller hvad ved jeg, og så kan man aftale noget, og så bliver det glemt af en efter. Der er utrolig meget opfølgning på ting, og for mig er det også rigtig vigtigt, for mig faktisk at prøve at lave nogle strategier. Det er noget vi gør i meget mere nu end da jeg kom ind. Der var jo selvfølgelig ret kaos.
Speaker 3:Vi havde jo ikke en sky, vi kunne gemme nogle ting. Jeg kunne ikke finde noget dokumentation for noget, så skulle jeg ligesom lære helt selv. I dag der Den der omvæltning har været spændende, men logistiktingen, det har været et stort arbejde, og den er også udfordrende. Det er jo ikke noget med, at man går hjem kl 4, det ved du selv. Det er jo en livsstil, lige pludselig, i stedet for Det er en livsstil og sådan er musikbranchen, bare, man har ikke fri på noget tidspunkt, folk eller hvornår de nu end har løst, Ja præcis.
Speaker 3:Og så skal man være klar.
Speaker 2:Hvordan synes du det har påvirket dig selv? Nu ved jeg for mig selv, med alle de opgaver jeg har, i de perioder, hvor jeg har haft en at-dub nu har jeg haft for 30 år siden allerede men du ved, i de perioder, så synes jeg, sgu musikken måske har, altså at have det der overskud til at selv stå og spille, samtidig med at du står og kigger på og siger for helvede ham der, nu gør han det ikke der, eller nu har de ikke fået skiftet den pære der. Har du oplevet det samme? Ja, det har jeg, sgu Det har jeg da.
Speaker 3:Altså, jeg vil sige, sådan, man kan hurtigt blive i, bliver der ikke ryddet af her Altså alle mulige mærkelige detaljer.
Speaker 2:Man får holdt øje med alt for mange ting.
Speaker 3:Ja, man har ikke kun fokus på det, men jeg vil sige, jeg er blevet god til ligesom At lukke det ud mens jeg spiller, når du minder det der med Om jeg har fokus på musikken Eller passionen for musikken. Hvis jeg ikke havde det, det forstår jeg godt, Det er det samme jeg har. Det er det, som driver hjulet for mig, fordi jeg synes ikke det er spændende, at du er ligesom at skulle holde øje med om der bliver gjort rent på toiletter. Altså, det er fuldstændig uinteressant for mig Det er dødssygt.
Speaker 3:Det er dødsere for. Ja, Hvis jeg føler at den lugter lidt i kanten, så siger jeg nej til et job. Ja, Og det, tror jeg, er grunden til at jeg stadigvæk godt gider at bruge mine netter på at rejse rundt eller her i København eller hvor det er, der jeg får mit kick.
Speaker 2:Ja, det er der man får energien fra.
Speaker 3:Ja, præcis.
Speaker 2:Og det der med at man har fundet musik og spil for nogen. Det er jo fuldstændig fantastisk. Men jeg er helt enig i det der. Jeg har stadigvæk svært ved det efter 30 år som restauratør, også ved siden af mit 40 år som DJ eller 45, hvad fanden her lille bare at spille og så holde øje med, at de ikke har tømt det der fucking bord af? der står derovre Og gæsterne er gået fra dig, der står inde i nogle nye, der gerne vil sidde. Jeg har svært ved at sætte mig ud over det stadigvæk.
Speaker 3:Ja, det kan jeg godt forstå.
Speaker 2:Jeg kan sgu ikke kun bare spille helt upåvirket. Men det er jo og i orden. Man vil gerne levere et fuldstændigt simpelt, når man spiller, et godt produkt, og det vil jeg da også gerne som restauratør Selvfølgelig. Og der kan jeg sgu mærke, at jeg har haft perioder, hvor jeg har sagt, at jeg ikke kan spille endnu.
Speaker 3:Jeg gider sgu ikke at spille, fordi der er, vende den om og sige at hvis jeg ikke spillede, så havde jeg nok mistet passionen for det.
Speaker 2:Så har jeg sgu også været et andet sted.
Speaker 3:Ja, det er sgu nok det ikke fordi det er ikke fordi, at nattelivet, eller hvad det må være, i sig selv er jo spændende. Nogen vil se det som glamorøst, og der er en masse der gerne, gerne vil være med i det. Ja, men det er også hårdt arbejde.
Speaker 2:Det er knaldhårdt arbejde, det er sindssygt hårdt arbejde, og det er netop livsstil som vi snakkede om før, lige præcis.
Speaker 3:Så man bliver nødt til at gå ind i det med hjerte og sjæl. Sådan som du ligger jo hele dit image blandt andet i dit sted bartender, der ikke lige fik ryddet af derovre altså på samme måde. Så det tror man skal se det sådan, at det er jo fordi man har sit hjerte med i et projekt, at man er så involveret og at man faktisk rigtig gerne vil se det hele være så godt som det overhovedet kan blive Ja, 100 procent.
Speaker 2:Og jeg tager det sgu da personligt. Jeg synes, det er mig der, det er jo også mig. Hvis nogen siger, at det der på Culture Box i dag og det bord, der det var, væltet eller hvad fanden Jamen det er jo også mig.
Speaker 3:Det er da sgu da ondt på mig, mand. Det er sgu da også os, de ringer til Eller skriver til, når der er noget galt.
Speaker 2:Jo, men jeg bliver sgu også ked aflig hak, det er ikke bare et arbejde for mig.
Speaker 3:Det er altså mit liv. Men der vil jeg bare sige, at der er musikken, jo min. Det er det, jeg holder mig til Det er det jeg?
Speaker 3:klynger mig til. Det er der min gulderåd er. Altså, jeg spiller det en-to gange om måneden eller et eller andet selv, og så vil jeg også bare sige sådan, hvis jeg kun spillede på mit eget sted, så var lyset slukket for længe siden, fordi så havde jeg ikke haft inspirationen til at fortsætte, tror jeg, altså med de lange nætter og så videre. Altså, faktisk, jeg må springe tilbage til coronatiden. Altså, da der var gået et stykke tid, så begyndte jeg da faktisk at overveje, om det. Det var det. Hvad gjorde jeg sku også, for jeg tænkte, jeg kan sgu godt lide at gå i seng til normal tid og ikke klokken ni om morgenen eller et eller andet. Jeg har det meget bedre. Fysisk fik jeg det bedre.
Speaker 3:Kiloene raslede af mig, og jeg fik dyrket motion mere end jeg havde gjort i mange år. Så for mig var det allerede op at vinde der, og der var jeg sgu bange for at tage et job sent om natten i starten.
Speaker 2:Nå var du det. Det var jeg.
Speaker 3:Jeg tænkte, jeg skal ikke spille sidst, jeg skal spille i starten eller et eller andet. Vi har gerne tre, fire artister på på en aften, til ligesom at dække den, der Vi har åbnet kl 10 og l. Så den er hård om morgenen, hvis man ikke lige er vant, og det var alle jo bange for. Men nu om dagen, der har vi jo allerede glemt om hvad der er sket for tre år siden.
Speaker 2:Ja, det har vi. Det er langt væk.
Speaker 3:Men ikke desto mindre, hvis jeg ikke fik et. Altså, nu er jeg jo heldig og privilegeret at faktisk blive inviteret til at spille rundesom lukningen af en udendørssæson på et sted der hedder Sarge Beach, og hvis ikke jeg får sådan nogle oplevelser, altså inspirationen og det, at møde nogle ligesindede der også brænder for musikken og få nogle nye bekendtskaber og så videre, jamen, så er jeg ikke sikker på at selve DJ-tingen var holdt i live så længe, men ting, hvor jeg har holdt i live så længe, men fordi jeg ligesom er heldig eller hvad man skal sige dygtig, energisk, eller hvad man kan.
Speaker 2:det, det er jo ikke held, det er jo fordi man er dygtig og fordi man bliver ved at gøre noget ved det i min øje Og dygtiggør sig.
Speaker 3:sådan er det, Det er jeg glad for du synes Det, mener jeg sgu, networking er musikbranchen, men altså ikke desto mindre det der med at blive inspireret hele tiden og lade musikken inspirere dig, og høre nogle andre spille noget musik som måske ikke er det hele sammen eller er, eller du ved hvad pokker det må være, jamen, det er med til at gøre, at ens musikinteresse bliver holdt i hævd, altså nødt til at udfordre sig selv hele tiden at søge og søge, og det har jeg jo holdt i hævd helt tilbage fra 80'erne, hvor jeg startede med at købe musik.
Speaker 3:Det er det der med at min, altså min set, der skal ikke være nogen der kan sætte en finger på det nej at det skal fandme være. Det skal være noget som jeg skal selv føle, at det er bedre end alt de andres ja, jamen, sådan har jeg det sgu også.
Speaker 2:Ja, ikke, det er ikke altid, det er nej, nej bare man selv føler det.
Speaker 2:Jeg tror, da jeg det tænker også. Du er, tim, uden vi kender hinanden så godt min hårdeste kritiker, jeg er min hårdeste kritiker overho, og folk var helt vilde. Det var fuldstændig fantastisk. Jeg var rasende, for det synes jeg ikke. Det har været fordi der havde lige været noget med noget pickupværk der drillede, og der havde lige været noget andet der drillede, og der var også noget med nogle glas, som du siger, og en irriterende kone eller hvad fanden det måtte være. Altså, du ved, som dem, der måske ikke gik så højt op i det, Nej, men det er jo fordi dit bundniveau er højt.
Speaker 3:Men det var jo mig, Jeg var jo rasende på mig selv, Altså det har jeg tænkt fuck, så godt var det ikke.
Speaker 2:Jo, du spillede fantastisk. Det synes jeg ikke, jeg gjorde.
Speaker 3:Nej, men ved du hvad? Der er jo stor forskel på, hvordan du selv rigtig lang tid. Og så gangen efter så synes man måske, at man har leveret en lille smule rod i butik eller et eller andet. Og så kommer der nogen, der er i den syvende himmel og siger, det er det vildeste aften jeg har haft nogensinde. Og så tænker jeg, at der er jo også mange andre faktorer end musikken som gør, om folk har en god eller en dårlig aften. Så det må man bare smile af og tage med sig til næste gang.
Speaker 2:Ja, og det har man også lært efterhånden, hvis ikke det. Altså, nu har vi jo spillet så længe begge to, så man ved også godt, at det går over.
Speaker 3:Og der er en ny uge, i næste uge eller et eller andet. Ja, men der kan jo være alt muligt andet som gør at man har en eller anden idé om at det ikke var lige så godt som det var sidste gang eller et eller andet. Men jeg tror også tit at folk, når de har fået, når de har en promille på 1,5 og står og hygger sig med deres venner og danser lidt og sådan noget, så er det ikke fordi de har den samme fokus på detaljen?
Speaker 2:har du ret i Det? tror jeg ikke. Det har du da helt ret i. Men det er bare sjovt, det der med at man kan stadig efter så mange år faktisk miste fokus lidt på grund af små ting. Ja, Altså, jeg synes jo selv, jeg er super professionel efterhånden og kan lave lidt job, så ernes jeg stadigvæk ikke, Så synes jeg at det er små ting, der kan sige, at nu er det fandme nærmest en dårlig aften Jo.
Speaker 3:Man får et dårligt sæt, når man kan spille, men med årene bliver man jo mere det med nogle andre øjne, og det er både ens egen performance og også omgivelserne og så videre. Man var jo ikke. Altså nu, når jeg tænker tilbage, som jeg siger, så startede jeg måske med at stå og spille på to pladespillere som ikke engang havde en pitchfag. Ja præcis, det, var det nogensinde stille? jeg vil sige, at jeg spiller ikke.
Speaker 2:Nej præcis Der er man gået. Inden ikke Der er man gået. Ja, præcis Så i dag.
Speaker 3:Der stiller jeg jo nogle helt andre krav. Altså, der får de jo en writer, og den skal sgu være opfyldt, for der er det jo faktisk en. Jeg mener, det var en nors, hvor der mangler en streng.
Speaker 2:Nej præcis.
Speaker 3:Så udstyret skal være i orden og sådan nogle ting, og er de ikke det, er de ikke det, så kan man jo ikke levere sin bedste performance.
Speaker 2:Nej, det er sjovt, fordi jeg bliver så sur i fredags. Faktisk, korten, det er ikke for, at vi skal vende tilbage til det, men du ved, det er bare, der er bare lige sket et eller andet. Man har byttet rundt nogle ledninger. Det gør at telefonen går i, fordi der sidder sådan nogle, de tweeter står op, kan ikke tåle at sidde sammen med en anden ledning, så går der, så kan du høre det, at der er noget der går i og detet sted. Så havde jeg jo gået endnu forstår du hvad jeg mener?
Speaker 3:og tænk at efter 45 år.
Speaker 2:Man kan blive så på sit eget sted, blive så rasende. Det er sgu ret. Jeg tænker bare, det vidner sgu lidt om hvor passioneret man egentlig er omkring det der, hvor gerne man vil gøre. Det.
Speaker 3:Godt det Du er jo, det er jo ikke alene. Er du, er det dit sted, du er også den, der leverer musikken, det er dig, der skal være på fokus på der. Hvis ikke det spiller jamen, så er det også dig, der står i skudlinjen, så er det jo ikke den manager, der som lige kunne gemme sig en lille smule.
Speaker 2:Det skal de managers jo huske engang. Han røg bare ovenpå, den skider ikke, og de gør det jo ikke af en dårlig mening.
Speaker 3:Nej, nej, Det er jo fordi man selv lægger ryg til det hele. Ja ja. Og derfor vil man gerne have det så godt som muligt. Selvfølgelig, og det er jo også det, vi skal jo stræbe efter, at musikken bliver præsenteret på, jo leveres på alle fronter.
Speaker 2:Det er jeg sgu helt enig i Dejligt. Jeg glæder mig til, snart at besøge Koltsjaboksen.
Speaker 3:Det skal vi finde ud af. Det er sgu desværre for lidt.
Speaker 2:Jeg har været der.
Speaker 3:Jamen, det finder vi ud af. Jeg skal da også besøge dig hernede. Det skal du være meget velkommen til.
Speaker 1:Det kan være vi skal lave sådan en bytte Vi hygger sammen i stedet for.
Speaker 2:Hvad hedder det Tim? Nu er det lige til salg. Hvad fanden er gået en time allerede, mand.
Speaker 1:Jeg snakker kun en time, det var da på to Jamen det er sindssygt, det går alt for stærkt.
Speaker 2:Også fordi, at du har en lang karriere og du har en lang passion for musik, som vi heldigvis har nået en rigt. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide Hvordan ser du København lige nu? Ikke fordi vi skal snakke Hverken op eller ned om nogen, men udviklingen fra da du Starter over. Nu er jeg jo kommet fra Jylland, så det er jo noget andet for mig, kan man sige. Jeg har jo altid syntes det var federe herovre. Musikmæssigt Kan du mærke den udvikling, som selv har været med til via Koldtjeboks og brydde på alt det, der sker i øjeblikket.
Speaker 3:Jamen, det var jo sådan tilbage i tiden nu siger vi 25 år siden. Jamen, så var det jo en lille niche-skare af folk som tullede rundt, måske en blanding af musiknørder og modefolk som fulgede rundt, og så havde man måske fået et eller andet diskotek eller en bar eller et eller andet man kunne få lov at lave, eller fundet et sted hvor man kunne få banket en fest op.
Speaker 3:Og så var det få hundrede mennesker, og det var de samme man så til alle fester. I dag er scenen jo blevet til, at vi er jo ti steder, der spiller, noget der minder en lille smule om hinanden, fuldstændig forandret på et par år tid, specielt i København, de sidste hvad vil jeg sige? 10 år, er det ikke, måske ikke engang Måske 6-7 år? Der følte jeg at 18-19, der gik det rigtig stærkt, og da vi så kom tilbage fra den coronapause, så er det gået endnu stærkere. Der er jo nogle store events også, bare for at tage tilbage Distortion Hvis man ser på hvor mange mennesker var der til deres gadefester for de der 20 år siden til det.
Speaker 3:Det har været i nyere tid Deres Ø-festival, den er udsolgt. Kausel Strøm laver en festival, der Deres ø-festival er udsolgt. Kausell Strøm laver en festival, der er store one-offs rundt omkring i København og der er en hel stribe natklubber som gør det rigtig fint, synes jeg. Ja, præcis, og det var også vigtigt for mig, faktisk på et tidligt tidspunkt, at ændre jargonen hos os fra at tale om konkurrenter til at tale om kolleger. Ja, Altså, hvis det drøber, hvordan er det man siger med dejnen og præsten og sådan noget ikke.
Speaker 2:Ja, hvis det drøber på præsten. Nej, hvis det regner på dejnen er det sådan der Jamen. altså, hvis Præsten. Ja, jeg kan ikke huske den, men det er skide ligegyldigt.
Speaker 3:Poenget synes folk det er spændende at komme ud og høre musik, så det smitter af på os alle sammen. Hvis det går godt for et sted, så kommer der også nogle flere nogle andre steder. Hvis man begynder at se sig selv som konkurrenter og lukker sig selv ud og så videre, så bliver det hurtigt en alle mod alle, og det er den vi skal væk fra. Jamen, det er jeg helt en om det der sted. de skal dø eller dem får, det går bedre for os andre. Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved, om der lige er en tand for mange spillere nu om dagen på den elektroniske musikscene.
Speaker 2:Generelt er der vel alt for mange spillere.
Speaker 3:Jamen, det er der faktisk, det er det jeg hører globalt. Altså der er jo voldsom land.
Speaker 2:Jo, men jeg synes sgu, vi har mange flotte ting. Det synes jeg også. Altså, jeg er meget, meget imponeret af København. Nu er jeg selv på Karussel i år, som Altså jeg var faktisk lidt blæst væk over den, Det var sindssygt fedt Sindssy.
Speaker 3:Det der er vigtigt, det er jo, at vi faktisk har nogle muligheder for at kunne holde længe åbent, Altså Sverige og Norge og så videre. De kigger jo med sundelige øjne på os. Ja, Fordi deres sted skal lukke klokken 3 eller 3.20 eller noget andet, og der boomer det jo her i København.
Speaker 2:Det må man sige.
Speaker 3:Ja, de har da været en lille smule efter os. Jeg tror faktisk ikke, at de er efter os så meget som nogle af de her interbys lokale valg gerne vil have dem til at være. Nej. For der sidder en del politikere i København, der rigtig gerne vil nattelivet, føler jeg faktisk, og også vil kulturen.
Speaker 2:Men vi skal selvf nogle regler. Det skal jo være rimeligt for jer, ikke?
Speaker 3:Vi skal kunne være i den samme by, og det er vigtigt at huske på, og der synes jeg faktisk også, at de restauratører, der er i byen, er rigtig dygtige til at, Og det kan man så sige med retfærdig leg. men når der skal laves noget lydisolering, så ligger det alt sammen på restauratørens bord. Der er jo ikke en eller anden pulje man kan søge. Det er faktisk sådan, at blandt andet i Berlin, at der har man kunnet søge nogle puljer til at få lydisolering osv, så det ikke rammer ned på restauratørenes pengepunkt til syvende og sidste.
Speaker 3:Men jeg føler faktisk at der er lavet nogle regler som de fleste virker som om de lever op til. Det er ikke det vilde vesten længere.
Speaker 2:Nej, det er det på ingen måde. Nej, og så kan jeg godt, det er så slemt.
Speaker 3:Nej, det synes jeg nemlig heller ikke, og jeg synes faktisk også, at jeg havde faktisk nogle gode snakke med nu den tidlige overborgmester, sofie Hestrup Andersen.
Speaker 3:Ja, Lige inden og lige i starten af hendes karriere på Københavns Rådhus, hvor der blev snakket om den her restaurations og nattelivsplan, hvor jeg bød ind med en hel masse ting til dem omkring ting, der kunne gøres, som man kunne sige, som kunne ligge på restauratørs skuldre. Og der er jo nogle af de ting de har taget med, men det er jo også mange af klæderne. Det kommer også på grund af at folk i gaderne der råber lidt højt Eller det kan være skrald, det kan være alt muligt.
Speaker 3:Det kan være alt muligt, og står der et par tomme flasker og glas i din gade her, så bliver du hurtigt bebrejdet, på trods af at der ligger en masse andre, på trods af at du holder. Vi spiller for højt, og så kommer politiet ud forbi. Så ser de dig i en firma ovenpå også som spiller med åben vinduer om en sommerdag og sådan noget.
Speaker 3:Så du ved, man får skudt en masse i skoene. Jeg synes faktisk, at der er et ganske fint samspil mellem politikere og en del i nattelivet. Jeg er ikke sikker på, at alle vil give mig ret, men hvis man involverer sig, så er der ikke så langt til de politikere som faktisk er lydhører over for det man har at sige. Så er der selvfølgelig en del beboere i København der slet ikke er enige, men der er jo tiltag i PT som gør, at folk snakker sammen og Enig.
Speaker 2:Fantastisk Tim, det har været en fuldstændig fornøjelse at have dig på besøg. Jamen, det synes jeg også det har været.
Speaker 3:Det er lidt for kort, næsten Jamen det er næsten for kort.
Speaker 2:Vi har ikke engang kommet i gang. Nej præcis, Vi har slet ikke hørt noget om hvad du laver ellers. Men desværre stopper vi her. Nu er du jo kun 51-52 år, Ja, 51. Så der er jo lang tid til. Jeg må jo håbe, Ja det håber jeg sgu også. Det håber jeg også. Der er for mig, selvom jeg er lidt ældre. Men har du tænkt over det nogensinde, når du nu har levet hele dit liv med musik?
Speaker 3:Jeg tænker det er helt oplagt, at der bliver holdt en fest. Ja, og Det har jeg jo spygget lidt med, men jeg tænker jo også, at der selvfølgelig skal der være noget musik. Jeg har ikke spekuleret over hvordan og hvor det ledes. Nej, jeg håber, som sagt, at der er et stykke vej nu.
Speaker 2:Ja, det håber jeg også.
Speaker 3:Men jeg tænker jo også, at nu har man jo levet det meste af sit liv med musik. Ja, Så det er jo helt oplagt, og at det også fortsætter, ens renommé eller det man ligesom har arbejdet for og på og med og har haft som et brændende ting i hjertet, det må jo ligesom gå med os på den anden side.
Speaker 2:Ja, det håber vi, det håber vi i hvert fald, det gør vi i hvert fald.
Speaker 3:Tim tusind tak fordi du gad at være med Jim, tusind tak fordi du gad at være med.
Speaker 2:Jamen. Tusind tak for invitationen, tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo? Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museo?