Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#43 Kim Sagild
En åben snak med musiker & producer Kim Sagild om hans passion for musik
Hvad er musik? under hele min nattesøvn Noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker o Hver uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Drug Og velkommen til Kim Sagild. Ej, hvor var det en fed intro, var det?
Speaker 1:godt, Jamen, jeg får jo helt lyst til at være med Jamen det er jeg kun glad for.
Speaker 2:Jeg er jo vildt glad for at du kan være med. Selvfølgelig, selvfølgelig.
Speaker 1:Det var faktisk min søn der har lavet musikken. Det er skide godt, det er super.
Speaker 2:Det gør det på Podimo.
Speaker 1:Spotify og Apple, det ligger på det hele. Ja, fedt, fint, fint, fint, så det kan høre os alle steder.
Speaker 2:Det er fint nu. Vi kender ikke hinanden sådan umiddelbart.
Speaker 2:Vi har været sammen i timen nu da, ja, og jeg kan mærke at vi klikker ret godt Og vi klikker lige ved det samme. Ja, ligeigtig godt. Men dit navn støder jeg på i start 80'erne, da jeg var 14-15 år, tror jeg, fordi jeg bliver sindssygt fascineret af noget du har produceret, som er Nana, blandt andet. Der er mange andre. Du har faktisk produceret Nogle af mine yndlingsdanske blader, ja, okay, og spillede på dem. Jeg kunne bare godt tænke mig ud, hvordan fanden, fordi der var lang tid før også Bukke, hjermas og sådan nogle ting.
Speaker 2:Vi skal langt ind, for du er jo en mand, der har været i musikbranchen i mange, mange år efter 55. Ja, 55. Hvor er det sindssygt, årh. Ja, Hvordan kommer du i gang med, altså Hvad fascinerer dig første gang?
Speaker 1:ved musik. Kan du huske det? Ja, det kan jeg sagtens huske. Det er da. Jeg er 3-4 år, og min mor tager mig med ind på det Kongelige Teater, fordi min mor var, som den eneste uden for Skandinavien, blevet optaget på det Kongelige Teaters elevskole.
Speaker 1:Hun havde været i Danmark i et år og havde lært dansk på ti måneder og kom ind og var sådan den the odd cat på det hold hun var på, Og så begyndte hun at tage mig med derind når der var mulighed for det. Så jeg var inde i perioder to gange om ugen og så så jeg balletter, og det jeg var mest fascineret af, det var Stravinskis, pistruska, wow, som er det vigtigste livsledesager musikting jeg har i mit liv. Det er Petruska, som er en fantastisk historie om dukker der kommer til livet og dyr, og hans musik er helt vildt inspirerende. Og jeg kan huske da jeg var lille, der tænkte jeg hvorfor lader han ikke de der melodier han laver, hvorfor lader han dem ikke spille færdigt? Altså, jeg følte ikke at han gav melodierne plads til at blive færdige, fordi han præsenterer hele tiden små brudstykker af noget som så bliver overlappet af noget andet og det hele konceptet i det. Det er jo at at jamen, han udfordrer. Hvad er det sted han skriver som bliver spillet af?
Speaker 1:noget bliver udfordret af det næste og det næste bliver udfordret af det næste igen. Og det er jamen, det er sådan patchwork, det er sådan et samsurium af indtryk. Og så sidde på sådan nogle stole, der var lidt bredere, jeg kunne næsten ligge der. Så de første, og det var til prøverne. Jeg var jo aldrig inde til forestillingen, det var om dagen til prøverne. Så var min mor måske til en prøve oppe i en eller and sal, og så sad jeg bare og så fik instruktørestitenten til den instruktør, der nu var der balletmenneske eller hvad. Der var sådan en voksen vil du se efter Kimi, han vil bare gerne se det her af en times tid. Og så fik jeg lov at ligge og lytte. Og den anden, sideløbende med det, det var min amerikanske mors. Hvad hedder det? søde tilgang til musik. Hun gav mig plader med Big Bill, bruinsy og Let Belly og sådan noget, fra jeg var jamen, også fra jeg var 3-4 år og så singler, og så havde vi en lille pladespiller og så spillede vi dem. Og så om søndagen, så var der sådan nogle, hvad hedder der sådan nogle? ikke klavinet, hvad hedder det?
Speaker 1:tjembalo, små tjembalo, stykker som hun spillede, afspillede om søndagen, så der var sådan en tradition for det og det elsker jeg også. Og så var der selvfølgelig Messias Hentels. Messias, det var jo sådan noget hun altid spillede, når hun gjorde rent. Så det hørte jeg jo. Og sideløbende med det så var der sådan Alle de film, der handler om noget med Afrika, og bonkotrummer, altså alt muligt rytmisk. Altså det var ligesom det fundament, alle de ting jeg lige har beskrevet. Og så kommer så bluesen, en lidt senere, men det ved jeg ikke om Vi skal dvæle lidt ved den første afdeling.
Speaker 2:Det kan vi godt. Vi har ingen regler i det her. Vi snakker bare som vi har lyst til. Det er jo ret avantgarde ting du bliver vokset op med. Nu snakker vi lige avantgarde, før vi løb til sådan nogle ting, som jo også er noget af det, som jeg finder i dit musik, det du producerer. Jeg ved godt, det er popmusik, om man så vel Nana og Thomas Helmi, elisabeth og de der ting, men det er jo i. For mig er det jo, har det avantgarde rødder. Det er jeg glad for.
Speaker 2:du siger Det synes jeg det har, fordi der er noget produktionsmæssigt som du ved, og skift og sådan nogle ting Og de instrumenter man bruger.
Speaker 1:Men det har ikke været en bestræbelse fra min side eller en intention. Det har det ikke. Det er bare fornemt at du kan høre det.
Speaker 2:Det er jeg sgu da glad for Det ved jeg ikke, om jeg kan, men det forestiller mig i hvert fald, at jeg kan Det er fornemt.
Speaker 1:Det er jo ligegyldigt, hvad andre synes. Hvis du synes det, så er det gældende. Sådan er det, og sådan er det med sm kaldt sig musikalsk. Det er jo noget sludder. Altså Stravinskestarsang vinende falsk, men han skrev noget af den mest fantastiske musik, der er skrevet. Så ja altså, det var jo lidt avantgarde, hvis du ved det.
Speaker 2:Ja, det var bare det. Jeg tænker Det var avantgarde, det du startede med at høre, hvor vi andre jeg startede med at høre.
Speaker 1:Men det pop, min mor spillede sig for mig. Hun spillede også noget, der var lidt, men det var så Jørgen Rehnbergs vise, der med Hvad hedder den Musikerens vise?
Speaker 1:Nej, ikke musikernes vise, viralens vise, det var så den poppede afdeling, Eller her kommer måter man koster spand med Rachel Rasteni og sådan noget, Fordi det synes hun var. Altså, min mor var jo snobbet På mange måder. Jeg tror ikke hun opfatter sig selv som snobbet, men det vil andre sige om hende måske Men hun ville meget gerne have, at det hun proppede ind i mig var kvalitativt. Og som jeg har sagt tidligere, min mor var jo meget ustabil. Hun havde jo to kæmpe sammenbrud om ugen, Okay, om ugen også I hele min barndom. Men alligevel så følte jeg mig både tryg og følte mig elsket og især følte mig inspireret, Altså fordi det var vigtigt for hende. De tre ting var vigtige for hende, Selvom hun var ustabil, meget ustabil, og vi var alene.
Speaker 1:Hun havde så skiftende kærester i korte perioder og vi rejste frem og tilbage til USA flere gange, fordi hun blev fyret for det kongelige af John Pryse og blev ulykkelig, og så tog vi til USA og kom tilbage, og tog tilbage til USA og kom tilbage til Danmark, og så til sidst faldt hun til Rom i sommeren, at jeg mødte ham. I virkeligheden var vi flyttet til USA og skulle bo der, Og jeg gik i skole og hun var bibliotekar og hun havde opgivet sit skuespillerliv. Egentlig en stor og dum beslutning, men så var jeg hjemme på ferie hos min farmor og farfar i Danmark, Og så en måned. Det var forfærdeligt, Fordi de havde ikke læst, Selvom jeg kendte dem rigtig godt, De var faktisk mine sekundære forældre, Men det var jo sådan noget med en eftermiddag, To eftermiddager om ugen.
Speaker 1:Men lige pludselig skulle jeg bo hos dem, og jeg var ni år Og jeg var ulykkelig, fordi min mor var der ikke. Det var virkelig, virkelig traumatisk. Og så kom hun over for at hente mig og vi skulle tilbage til USA. Og så gik hun i byen en aften og mødte Niels Jørgen. Ja, Og så ombestemte hun sig, og så fik vi alle vores møbler tilbage fra USA, Og så var det så Niels Jørgen Og hans bedste ven, det var en der hedder Jens Nordsø.
Speaker 1:Det er ham, hvis malerier du ser, der hænger der år efter, da jeg var 19, fordi der havde hun så været gift med Niels Jørgen i seks år og fået to børn, pappa og kære Nikolaj, og blevet skilt. Niels Jørgens bedste ven, det var Jens Nordsø, og det var, at han og Jens og hans kone havde to sønner, der hed Klaus og Mikkel Nordsø. Og Klaus blev min bedste ven. Vi var fuldstændig uafskillige, og Mikkel og ham spillede meget musik, og Jens Nordsø, deres far, der var meget musikinteresseret, han har jo udsmykket det gamle Montmartre, så vi kom tit i Montmartre. Altså Jens tog os med os børn med i Montmartre, og så store navne.
Speaker 1:Ja, Og viste Jensets udsmykning og sådan noget. Så jeg har kommet i Marrakesch siden 1962.
Speaker 2:Jeg har set nogle fantastiske steder du er kommet. Det er jo altså på grund af dine forældre og familie kan man sige Fordi du har fået proppet med god stil fra starten et eller andet sted.
Speaker 1:Altså man kan sige Og så forliden det, der slår jeg faktisk ordet dannet op, og så der stod en hel masse selvfølgelig. men Kant har sagt noget sindssygt spændende. Han siger han siger det ikke på den her måde, jeg siger det på min egen måde at dannelse opstår i feltet, i det felt, hvor viden og smag overlapper hinanden. anden. Det er min forklaring på det, og det lyder meget rigtigt. Det er fedt, ikke.
Speaker 1:Det er faktisk ret smukt. Han siger så, at det er videnskab og dannelse eller videnskab og smag. Så jeg siger så, bare viden, Det er ikke så vigtigt. Men altså, vi kommer der i Momorator, og på et tidspunkt så er Jens os, og nu kommer der en meget vigtig skille linje i min musik. Jeg havde jo fået alle de her bluesplader, Louis Armstrong, Billie Holiday, jeg havde Strange Fruit med det originale cover med sådan et mørkeblåt hvor der hænger sådan nogle.
Speaker 1:Det er sådan lidt abstrakt, men man kan tydeligt se det kroppe der hænger fra træerne. Strange Fruit, som var ved at ødelæ, og så havde jeg Armstrong, benny Holiday, jeg havde Buddy Rich, jeg havde al muligt jazz Og sort blues, men det var ikke noget. Det var ikke noget der havde ramt mig hårdt. Men i 62, der ramte Beatles mig Først. Altså, dem synes jeg var pisse fede Og jeg kunne lide det der med det lange. Jeg fik langt hårdt, lige med det samme. I 62, jeg var 10, men et par år efter, da jeg var 13, i 65, der inviterer Jens mig ind med Claus og Mikkel, og så Toffee Jackson, som er på det maleri, som jo var gudbar af Leo Mathisen. Nej, altså, hans morfar var Leo Mathisen og hans gudfar var Louis Armstrong. Wow, ja, hans mor var Leo Mathisens datter, og hun var i USA og blev en kæreste med en tapdanser der hed et eller andet Jackson, og hans bedste ven det var Louis Armstrong. Så Toffee blev Hans gudfar, det var Louis. Det er en vanvittig.
Speaker 1:Han beslod at hjælpe nogle racister i 84. Der er et nummer på en sneakersplade der hedder Toffee. Det er sådan et hyldesterm efter han var død. Men Jens og Toffee og Claus og Mikkel og mig, vi er inde at se American Folk Blues Festival. Plakaten hænger lige om hjørnet, hvor du sidder.
Speaker 2:Ja, med Johnny Hooker, vi omgiver det hele.
Speaker 1:Ja, med Johnny Hooker lige om hjørnet. Du kan ikke se det herfra.
Speaker 1:Ja, Og Buddy Guy. Det er 65, og Buddy Guy stod. Der var sådan et orkester, en lille kvartet, der bakkede nogle af artisterne op, Det var sådan 10 bluesartister. Hvert efterår så Lippmann og Raudon, nogle tyske koncertarrangører, de sendte 10 bluesartister på turné i Europa Og i København, de 10 uges koncertsaler osv. Jeg så de der American Folk Blues Festival hvert eneste år i 10 år i træk, Lige fra 65'erne til de sluttede. Måske var det kun 72'erne det sluttede, det kan jeg ikke huske. Men Buddy Guy stod og spillede med tænderne og med gitaren bag ryggen, ligesom en anden en gjorde to år senere. Og det er jo en af mine argumenter for at jeg ved at Jimi Hendrix har lyttet til Bodyguide. Jeg kan høre det. Altså Albert King og Bodyguide, det er hans to vigtige inspirationsgilder, og Jimi Hendrix for mig det er den vigtigste gitarrist. Han er hævet over alle de andre. Lige efter kommer Jeff Beck, men det er en anden historie. Det er en anden historie. Det er jo fordi han er så unik.
Speaker 1:Ja, Han spiller ikke som andre. Der er ingen andre der nogensinde skal prøve at efterligne ham. Som Jens Nordsøg sagde. Han har sagt mange kloge ting. Han sagde altså min, han opfatter jeg lidt som en stefar. Ja, Han sagde, der ikke skal efterlignes Biles, de skal efterlignes, Det er folkeligt, Det kan man træde lige ind i og spille. Du skal ikke efterligne Miles Davis, Det er uklogt. Der er kun én der er lykkedes, for det er Per Mikkelborg.
Speaker 2:Ellers er det ikke lykkedes for nogen at lægge sig, og talenter, som man ikke kan, bør ligge sig opad. Der er jo ting man ikke bør ligge sig ud med, det ved du jo godt. Der er jo ting man kan gøre og fortolke, men der er jo også nogle ting som man aldrig kan fortolke, synes jeg Fuldstændig, helt enig.
Speaker 1:Er det Jimi Hendrix? der er Hendrix ikke så meget med i spillet. Men jeg har forskellige projekter, det skal jeg fortælle dig om lidt senere. Men altså den koncert der, den er afgørende for mig, og den plakat jeg har hængende lige om hjørnet, der på køkkenvæggen på bagsiden, der er alle underskrifterne, for jeg forfulgte dem jo, og så synes de, at jeg var sjov. That's a white boy speaking American. De synes det var sjovt, der kom sådan en hvid dreng ind som med en plakat og ville have deres underskrifter. Og som talte amerikansk.
Speaker 1:Og jeg talte stadigvæk amerikansk, selvom mit ordforråd. Jeg taler ikke særlig godt engelsk, men jeg har sådan lidt en Og det syntes de var sjovt, så jeg fik alle deres autografer.
Speaker 1:Wow hvor fantastisk, og så fulgte jeg bare det der American Folk Blues Festival, så meget Jamen. Altså det var bluesen, men jeg var ikke særlig god til at adoptere det I mit spil sådan set, altså fordi Den der måde sorte folk går til det på Jamen. Altså Vi jammede jo, mikkel og mig og de andre i vores omgang, så vi jammede det jo blues i, og jeg spillede også mundharpe lidt, men det begyndte først på rigtigt. Jeg spillede guitar lidt senere, så det var en kæmpe inspiration. På et tidspunkt blev min mor skilt fra Niels Jørgensten, og så går der et par år hvor vi er alene.
Speaker 1:Jeg får røget en masse has Og taget en masse stoffer Der fra 67 til 70, som alle andre, eller hvad I hvert fald den gruppe Og holdt op med det i 70 Og turde på højskole i Herning Og holdt op, og de bedste venner vores familie havde, det var Nordsøfamilien, så vi var enormt meget sammen, vi var på ferie sammen og så videre.
Speaker 2:Jeg synes faktisk, at paprika har fortalt mig at der var sådan nogle var det søndag eller mandag hvor folk kom?
Speaker 1:Ja, musikeaften det kan jeg jo supplere med lidt senere.
Speaker 2:Det er fantastisk.
Speaker 1:Så blev Jens Nordsjøs skilt fra sin kone, og min mor blev skilt fra Alice Jørgen mens jeg gik på højskolen i Herning ringede min mor og sagde vi laver kollektiv. Vil du flytte med? og det passede jo fint ind i min plan om ikke at tage stoffer med og skifte miljø og komme i gang med at spille rigtigt, fordi jeg havde jo spillet, men det var for sjov og det var ikke under udvikling.
Speaker 2:På nogen må de var jo allerede i gang.
Speaker 1:Altså, de spillede jo med professionelle musikere, især Mikkel, han kom jo med i en rigel, mikkelborg V8, altså med Bo Stief og Per Mikkelborg og Alex Rie og alle dem der som 14-15-årige.
Speaker 2:Ja, det er sindssygt.
Speaker 1:Det var jo helt vildt at rejse jorden rundt. I øvrigt, så begyndte jeg først at spille. Jeg begyndte jo allerførst at spille trommer, da jeg var 10 år. Niels Jørgen, han sagde hvad spiller du egentlig? Jamen, jeg elsker sådan noget afrikansk musik. så forærede han mig en lille tromme, og så forærede han mig en spillelæ. Det var mit første musiklærer, og jeg havde gået til noget klaver da jeg var lille, men det var sådan noget.
Speaker 2:Noget med Kom mig, du søde lille. Nej, det er ikke det, men det kunne være det Det er en anden en.
Speaker 1:Jeg gik til sådan noget klaver som jeg prøvede at snyde mig fra, for det var røvgædende, men altså så ja, der har egentlig været musik hele tiden. For at nu svare på dit allerførste spørgsmål, og der har bare været sådan nogle, nu har jeg prøvet at nævne nogle punkter hvor der virkelig skete nogle forandringer i min opfattelse af hvad musik kunne være Fem slags ruffer, fem og sly, slags ruffer Og paraditler, det var røvsygt, men Alex var skide flink.
Speaker 1:Så da jeg var færdig med alt det stoflort Fra 15 til 18, der begyndte jeg så rigtigt at spille guitar, og jeg kom hjem der, og vi flyttede i et kollektiv. Og der boede jeg i det kollektiv i halvandet år, og Claus og mig, claus og jeg, vi var gået ud af skolen, vi gik jo ikke i skole mere, og så sagde min mor og Jens Nordsøg, der de sagde hvis I passer huset, gør rent, køber ind, laver mad, vasker, alle sammen, altså sørg for hele husholdningen, så kan I bo her gratis og øve jer på jeres musik.
Speaker 1:Og det var dealen. Hvis I så begynder at tjene penge, så lægger I dem i fælleskassen. Og det gjorde vi så i halvandet år, og vi havde nogle få jobs. Altså, den første job jeg havde, det var jo allerede i sommeren 69, altså inden, fordi der var jeg begyndt ikke at tage så meget og begyndte at være sammen med Mikkel, var kommet ind på Bernd Dolleskolen, og så havde han, han kom med en helt ny vennekreds, og det var så Aske Benson og Kasper Vindingen, ben Bechacov, alle mulige supertalenter, ja, det må man sige. Og der kom så Bossa Nuva ind.
Speaker 1:Vi havde hørt en Jens, han spillede jo musik fra hele verden, jens Nordsjø, for os unge altid Præsenteret alt muligt fed musik. så han var ikke sådan en, der sagde, det, der den stiler jeg kagelig, eller han var åben over for alt, ligesom du fortalte du var. Så vi havde hørt en masse jazz med latin over og undertoner. Men så kom Aske og Kasper lige pludselig, de skrev sgu selv musik. Og så hægtede vi os på, først Mikkel og Claus og så mig. lidt senere Vi havde vores første lille projekt. det hedder Klaskemækker. det er Claus, aske, mikkel og Kim. Det var sådan en bossanova sidde nedaz.
Speaker 1:Og så havde Mikkel og Claus og jeg, uden Aske, men med Kasper Vinding et band der hed Soul Service, hvor Henrik Hoved spillede bas og Mikael Hoved spillede alt saks. Senere hen var det Jesper Nehammer og Bo Stiff, der spillede saks, fon og bas, og så var det Toffi på trummer, ham, som jeg fortalte om, og Ben Bisha på klaver, Claus på congas, Claus Norge på congas og Mikkel og mig på guitar.
Speaker 2:Det er nogle store mennesker i dag og navne, som du har spillet med det ved jeg godt, du selv også er jo, ja, jo, jo, eller det er I blevet alle sammen.
Speaker 1:Altså, jeg er jo ikke en stor instrumentalist, Jeg er jo det der hedder en generalist, Det vil sige noget inden for mange forskellige ting, og så kan jeg kombinere det, Og det er mit profil, at jeg kan sætte nogen sammen omkring noget i et projekt. Det er derfor jeg også var producer på Afrika og på Kosovo og på Kraft, altså alt muligt, hvor jeg har været sådan en, der var dem, der samlede folk og producerede tingene.
Speaker 2:Har du været god til at navigere. Du ved at sige vi har brug for dig til det der, vi har brug for dig til det her. Har du været god til at sammensætte holdet omkring tingene.
Speaker 1:Ja, jeg har i hvert fald været god til at gøre det, som jeg er bevidt om. Det er jeg så ikke specielt god til. Nej, det har jeg jo også.
Speaker 2:Hvis jeg først havde sagt ja, så gør jeg det også.
Speaker 1:Så gør man det jo så godt man kan. Men jeg er jo ikke nogen stor instrumentalist, jeg er vist OK, og jeg er ikke verdens største komponist, men jeg skriver. Jeg er heller ikke verdens fedeste tekstforfatter, men jeg gør det. Jeg har også et studie. Det er ikke det fedeste studie, men altså forstår du hvad jeg mener?
Speaker 2:Ja, men jeg er jo ikke helt enig. Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg mener, at du har boet for længe i Aarhus.
Speaker 1:så hvis du begynder, at sige sådan Nå, du mener sådan det er jysk, under sidste år, tror jeg spille guitar. Med min boss-approcé Ja.
Speaker 2:Hvorhen? Det gjorde jeg til Michael Mannix' ja, hvad hedder det charity-ting?
Speaker 1:Ja, ja, ja.
Speaker 2:Hold kæft, det var vildt det sted.
Speaker 1:Ja, ej, det var vildt.
Speaker 2:Odd Fellow, var det ikke?
Speaker 1:det Jo, jo. Nej, det var rigtig sådan noget Rigedommen, der blev etableret via slaver, og så var jeg der også.
Speaker 2:Hvorfor var du der? Fordi jeg faktisk giver nogle charity-ting til stedet Eller til aktionen også.
Speaker 1:Det er jo Diabetesfonden ikke. Ja, det er det nemlig, Det er Mannes.
Speaker 2:Han er skidegod til det der. Han er skide god til det der. Han er fuldstændig fantastisk. Og ham har jeg jo spillet fodbold mod da jeg spillede fodbold faktisk, og han var frygtelig god, han var vanvittigt god, han var så irriterende.
Speaker 1:Ja, og han er min gode ven. Ja, Altså, hver gang vi er sammen vi råhygger. Han har mig og Birgitte Bir lavet Casper's sidste, den sidste plade jeg lavede med ham, det var Swing, og der er hele inderposen, den er fyldt med et par der danser. Og det skulle jo have været Casper selv, men han havde så fucking travlt med at komme til Milano ned til en der hed Gitte.
Speaker 1:En ny kæreste han havde fået. Så Okay, Ja, ja, Nå, det var jeg slet ikke klar over. Ja, ja, hvis du ser den plade Swing, så tag posen ud. Så er der sådan et tusind små billeder af et par, der danser i alle mulige positioner, det er Birgitte og mig, og den skal.
Speaker 2:jeg måtte tjekke, jeg har den Jamen. hende kender Man ikke altid nede i Helrup, når jeg kommer og går. Ja, det er der de bor.
Speaker 1:Jeg har også været på besøg der, Så der hørte jeg dig og det er jo bare for at komme tilbage til det.
Speaker 2:Altså, du er også en god gitarrist. Nå, tak, det kunne jeg godt høre. Ja, men jeg har faktisk også øvet mig lidt på det der projekt, fordi jeg synes, det har jeg faktisk også, men er de kommet, let så tingene, jamen altså, det kan man jo altid diskutere, det kan man jo altid se fra.
Speaker 1:Nej, der er nogle ting der er pissesvære og der er noget der Jamen, det er jo fordi der måske er. De er behæftet med nogle personlige relationer til mennesker som er vanskelige at håndtere, fordi de er vanskelige at håndtere eller fordi jeg er vanskelig at blive håndteret af de andre. Nogle har jo været utilfredse med min måde at være på. Altså, når man har produceret en kæmpestark plade, så skulle der være mærkeligt, om det ikke, at de fleste var tilfredse. Men jeg har da fået kritik for at være besværlig nogle gange, Ligesom jeg synes at nogen er besværlige. Så jo, noget er svært. Men hvad skal man sige? jeg kender jo nogle musikere, sådan en som Jacob Wind for eksempel, som bare er fuldstændig outstanding, fed til, uanset hvad fanden han beskæftiger sig med. Det fatter jeg ikke. Hvor de får den koncentrations og viljestyrke til, det har jeg ikke. Men jeg har, jeg får idéer, og jeg er ikke bange for at udføre dem, hvis jeg kan se et vist mål af realitet, hvis jeg kan se en vis fusion realitet i noget og jeg synes det er en fed idé.
Speaker 1:Så skal der en del til at stoppe mig, kan man sige.
Speaker 2:Så vil du godt have lov at få den ud og prøve den af.
Speaker 1:Ja, jeg sagde at i går der snakkede jeg med Lars Danielsen om at lave en støttekoncert for Nalas musik, og så har vi snakket om, at nu skal vi tænke over det en uges tid, og så vi nævnte alle mulige navne som kunne være med, og hvad for et formål skulle du have? Hele overskuddet går til Nanna.
Speaker 1:Ja, Fordi hun har svært ved at udgive sin. Hun har en dobbelt-LP som hun ikke kan udgive, fordi der er ingen der vil have noget med hende at gøre, fordi hun er røvesværlig. Starkes pige, starkes kvinde. Jeg er vild med hendes musik og den side af hende som er begavet, åben, nysgerrig, inkluderende, kreativ og sådan noget. Den er jeg helt vild med. Den anden side har jeg det svært med Den minder mig min mor.
Speaker 2:Det er sjovt. Ikke sjovt, men interessant. Det er interessant i stedet for det. Det må man sige. Jeg er helt enig med hensyn til den anden. Jeg kender ikke den anden og ikke mød den anden overhovedet. Det var ikke det, men vi snakkede lige kort om det før. også. Jeg betragter hende også som en af Danmarks absolut bedste sangskridt, Jamen hun er genial. Altså, en sang er jo fuldstændig unik. Altså, jeg fortæller en historie.
Speaker 1:Hun kom en gang over ret uforberedt til at skulle synge kor på en på slaget 12-plade. Jeg skulle producere. Ja, Og hun kommer for sent, og hun har ikke engang hørt det bånd som er blevet sendt til hende. Så er hun i studiet seks timer, og der er så også en time i midten hvor der er pause, og når hun går, så har hun lavet tre og firestemmige kor på otte af de ti sange.
Speaker 1:Ja, wow, jamen, altså, Jamen hun bare skulle ville, og så når hun starter med at lave sin kor selvom jeg er ret trænet i det den første stemme hun laver, så tænker man, hvor peger det måtte hen. Altså, man kan ikke høre, hvor det egentlig peger hen. Altså, man kan godt se noget. Altså, man kan godt forstå, at hun gør, det hun gør, men musikalsk, hvad er det lige hun er ude på? Så lægger hun anden stemme på, og så tredje stemme, så dobler hun sig lige pludselig. Så folder det sig ud som det Det er nemlig result Outstanding. Hun er jo i. Altså, hvis vi tog, hvis vi tog en amerikansk målstok, Så ville hun være oppe i første division.
Speaker 2:Ubetændet Super vegan.
Speaker 1:Altså, så dygtig er hun Efter min mening.
Speaker 2:Ja, Også.
Speaker 1:Altså sangskriver hun noget. Det hun skriver, er jo simpelthen Så utrolig smukt.
Speaker 2:Ja, ja meget. Det er jo det jeg falder for, som du, som du producerer i sin tid.
Speaker 1:Det ved jeg ikke om jeg er Ellers, har jeg bare nogle ører der.
Speaker 2:Ja det er stort, Og det er jo plader, der sælger. så I har jo ramt et eller andet, både musikalsk og produktionsmæssigt. Skal vi lige gå tilbage på Bugiyama, synes jeg er ret interessant, for det er jo et fuldstændig legendarisk band.
Speaker 1:Det er min skole.
Speaker 2:Ja, ja, det er min skole.
Speaker 1:Det er simpelthen min skole, fordi Altså vi kom til der, hvor Mikkel kommer op på den der dotterskole og han bringer sig hele den her flok vanvittigt talentfulde musikere hjem til vores kollektiv.
Speaker 1:Ja, Jo, det er jo lige de år Eller de måneder, For mit vedkommke var det mere, Det kan jeg ikke huske. Nej, det er jo okay. Men Aske kom der rigtig meget, Aske Benson, og havde sin guitar med, eller vi havde flere guitars, jeg ved ikke om han havde sin guitar med, men han havde sine kompositioner med, og så sad vi og spillede dem, og det var jo udvidet harmonisering ligesom i jazz. Vi anede ikke, hvad det var, Vi lærte det bare. Aske viste os, hvordan fingrene skulle sidde, og så anede vi ikke, hvad det hed. Det lærte jeg faktisk først rigtig sådan for alvor en del år efter af Bo Stief, som jeg er meget taknemmelig, for Han har været en fin læremester for mig.
Speaker 1:Men altså, Kasper, Aske og Mikkel og jeg og Claus Nordsøg jo også, og vi, vi lejede med musikken, og så havde vi det her lille sommerprojekt sommeren 69, og hvis du vil være hjemme hos mig, så hænger der et meget smukt maleri af en fyr der hedder Aldo Cielo, fra Peru, nej, fra Ecuador, som var i Danmark, fordi han, det er en sindssyg historie. Han var kæmpestor i Østblok-landene, altså spillet for 100.000 mennesker i Moskva, altså kæmpestor, og så. Og så skal han til Vesteuropa og se om han kan make it. Og så styrter han bussen ned i en kløft, og alle musikere dør, og det går nok, selv og chaufføren, der overlever. Han mister det ene øje og alligevel mister det andet.
Speaker 1:Men så bliver han fløjet til Danmark, til på det tidspunkt Europas bedste øjenspecialist, Babu Babu, og så bliver han i Danmark i 10 år. Og så spiller vi med ham, fordi Claus og Mikkels mor, hun er top venstreorienteret i sådan nogle latinamerikanske venskabsforeninger, dansk-kubansk og dansk-brasilianisk, sådan nogle venskabsforeninger med socialistiske plakater og knyttede næver, men også med sang og musik og begær Jamen altså for helvede det var et specielt miljø.
Speaker 1:Det var jo ikke DKP, det var ikke VS, det var sådan et udenrømmesparlamentarisk miljø. Og der spillede vi sig med Outlaw Jello og også nogle gange alene bare Asger, mikkel og Maja Claus, og nogle gange havde vi Toffe med, og nogle gange var Kasper med. Og ja, det gjorde vi. Og så var vi på de der Valekilde Jazz stævner fra 68. Jeg var der 68. Der var jeg alene som den eneste. Men fra 69, der kom Claus og Mikkel og Aske og Ben Bischekov og Kasper Vinding og alle mulige andre, der var lidt ældre end os dernede, og det var min skole, det var vores skole, og den gik vi på i 3-4 år i træk. Der ligger på Danmarks Radio stadigvæk. hvis du søger Valgild Tjershjælm 1969, så ligger der et filmklim, hvor Kasper spiller tommer. jeg spiller guitar, jeg er 17, og Kasper er 14.
Speaker 2:Jeg er 17, og Kasper er 14.
Speaker 1:Wow, og så Holger Laumann står og dirigerer.
Speaker 1:Så der er Aarhus-forbindelsen allerede dengang Og når det ikke var Holger, så var det Niels Harit, som var vores lærer. Skønne lærer Holger havde dog en tendens til at blive lidt sur, lidt hurtig. Han havde et temperament. Havde han en gæst med en ung pige som sad over i hjørnet og ikke sagde et ord alle 10 dage? De her stævler var altså 10 dage, som jeg husker det. Hun sad bare over i hjørnet, ikke på et stol, men nede på gulvet og lyttede, sagde ikke noget, spillede ikke noget. Det var Anne Linnet. Wow, det var så hans kæreste, mens vi jammede løs i Blues E.
Speaker 1:Ja, Nå, men i 72 jammer. Vi så Kasper og Aske og jeg og Mikkel og Claus, sammen med en bassist hedder Henrik Bøtger, som spillede i nogle andre bands, altså sådan nogle bands op nord, på kysten, nord for København.
Speaker 2:Sammen med Jolf Ries Mikkelsen faktisk måske, Ja, måske senere Senere i Kester. Nej, ikke der.
Speaker 1:Jeg kan ikke huske, hvad han spillede i. Han spillede i sådan noget eksperimental rock, tykke briller og sådan lidt. Jeg tror ikke, han var ikke velset i sit miljø. Jeg ved det ikke, men vi tog i hvert fald mod ham, og han spillede faktisk ret godt. Og så aftalte vi, at vi skulle mødes, og så i januar 73, der begyndte vi at øve, og sommeren 73 spillede vi, og så havde vi Boogie Hammers. Og grunden til at vi havde han en bånd med hjem. Han havde radioen kørende, og så kunne han optage på lidt professionelt. Jeg ved ikke om det var en nægre eller hvad, men så overførte han det til kassette. Men han hørte ikke hvem det var, bare noget musik fra Brasilien, og det hørte vi. Vi flippede helt ud. Det var sådan en mand med en dyb stemme, og vi syntes det var fedt.
Speaker 2:Og så syntes vi, han sang.
Speaker 1:Bukiyamas.
Speaker 1:Det sang han i flere navne eller flere numre, og vi tænkte, det var fedt. Så lavede Aske et nummer, at vi jammede. Aske lavede sådan lidt en mix af et nummer, og det kaldte vi så Bukiyamasmer. Vi sagde, det skal være, det, starter vi med at spille. Altså, vi havde det allerede i det der, der hedder Klaskemæk, der spillede vi det. Og så i Boogie Amherst, der spillede vi så det nummer. Og så sagde vi, hvad kalder orkestret den til på den? Og så fandt vi ud af, at det skulle staves på den måde, for vi spillede der gratis, mod at have et øvelokal på anden sal og at vi kunne komme og se alle artister fra hele verden som spillede på Maltra.
Speaker 2:Så det var også en fed ting for os. Så øvede vi hele ugen.
Speaker 1:Og så spillede vi mandag d 10. Gratis. Og på et tidspunkt så kommer der en gut op i omklæd og fortæller os, at han er den ambassadør for Brasilien og han har hørt, at vi spillede ude i byen. Der er en eller anden af hans medarbejdere, der har sagt, at du skal gå ned og høre de der orkester, fordi de spillede altså noget, der mindede om noget fra Brasilien. Men vi spillede jo også noget der mindede om Kobalsmuseet, og vi spillede altså. Altså, vi spillede jo fusion, men det hed det bare ikke endnu. Nej, det ord eksisterede ikke endnu.
Speaker 2:Nej, for det var jo fusion af funk, jazz og sydamerikansk musik.
Speaker 1:Ja altså, kubansk og brasiliansk musik prinsen hovedtingene, men der var jo lidt funkting der var blandet ind i det, og Mikkel og mig havde jo solo. Det var jo meget blues fra sig. Ja, ja, altså, det var det jo. Vi var jo startet med at spille blues begge to.
Speaker 2:Så nå, så det er en god crossover-ting på en sted.
Speaker 1:Ja, så siger han. så, hvorfor hedder I det der Jamen? det er jo, fordi vi har hørt det der sang med sådan en gammel mand. En lyder gammel han er, og så fortæller han sig. Jeg har fundet ud af hvem det er og hvad det er. Han synger, han hedder Karumi, og han er ligesom Jaskim Larsen, og han er folkekær, og det han synger, det er do que amas, det han elsker. Ja, det er sjovt, ja, fantastisk historie. Og det er, at jeg var i Brasilien sidste år for første gang i mit liv for at indspille percussion til den plade der udkommer her om en måned eller to. Der indspillede jeg percussion med to sindssygt dygtige percussionister, fordi det ville jeg prøve en gang i livet, og jeg ville også se den by, som har været så stor inspiration for mig, på afstand. Og der gik jeg tur på Copacabana, og for enden af Copacabana, der stod der en stor status af Camus med guitar, og så går man 300 meter og så starter Ipanema-stranden i forlængelse Og der stod så en status af min andet kæmpe forbilde, nemlig Shubim.
Speaker 2:Det er de to, altså, for satan det var bare.
Speaker 1:Og du er først lige kommet afsted derovre, nu ikke September sidste år. Ja, hvor er det vildt. Altså, for 13 måneder siden Var jeg der, ja, det var. Altså jeg synes ikke, rio de Janeiro, udover strandene Og musikken, så synes jeg ikke Det er en Totalt fed by, altså. Ej, på ingen måde Altså jeg, jeg kan jo lige Rom og Paris Og sådan noget. Der kan man finde rundt, der er sådan sm, så er det ikke så utrygt.
Speaker 2:Det er jo voldsomt utrygt Jeg har været der med, da mit barn mit mindste barn kun var et år gammel, fordi jeg var på turné i Brasilien og spilte som DJ. Ej, hvor fedt, ja, det var helt sindssygt fedt.
Speaker 1:Ej hvor fedt. Og så havde jeg begge mineabana og det vil sige, der kan man godt gå. Altså, det er værre på Ipanema nu siger de fordi det er der de velhavne er, og de er sjovere at røve.
Speaker 2:Ja, vi boede helt nede for enden, hvor der er, den helt storea lige bagved. Der boede vi jo sådan i et femstjernt hotel. Ja Ret sindssygt.
Speaker 1:Jeg boede i en lille lortelejlighed, i en rive.
Speaker 2:Det var ikke mig, der betalte det.
Speaker 1:Nej, det var heller ikke mig, jeg fik det af. Hvad hedder det nu? Nu hedder det Orta. Det er en kom betalt af. Var det DMF Aarhus? Nej, Aarhus Kommunes akutpulje. Så der søgte jeg sådan en måned, for jeg havde købt billetten, så fik jeg pengene. Så jeg fik en lejlighed at bo i, men jeg betalte selv studiet og musikerne derovre, og det kostede ret meget. En dag altså, det kostede 10.000.
Speaker 2:Det er ret meget.
Speaker 1:Ja, det er måske Også efter danske forhold, og jeg tror også, de satte prisen efter, at der kom en fra Skandinavien. Ja, og det er også okay. Den ene af dem havde spillet med Pat Matheny i 10 år, så det var, og han var bare røvgod, altså, han var. Det var en hel historie for sig. Nå, men tilbage til det der Boogie Ambers noget, så det var sjovere ved det. Hvis vi skal se det fra et højere perspektiv, så var det jo det, at vi havde jo ingen sager, det var jo instrumentalmusik, og det var jo, fordi vi alle sammen kom fra jazzmiljøer, men vi spillede ikke jazz.
Speaker 1:Det var ikke jazz, men vi spillede alligevel noget musik, hvor der var lidt udvidet harmoni, altså især Askes nummer, der var jo virkelig udvidet harmonier, og der var fart på, at nogle gange man skulle kraftedeme øve sig. Det kan jeg godt love dig, hold da op. Altså, det var skolen ikke. Så det var jo. Men vi blev booket af Musik, lys og PDH, som er rock-bookingbyråer, som vi var i rockverdenen, men hele jazzverdenen, de syntes vi var interessante, fordi vi var en afretter.
Speaker 1:Ja, der var jo nogle referencer til det de lavede, Og rockverdenen syntes det var interessant, fordi vi alligevel fusionerede noget som de også kendte, og man kunne danse til det, og alle jobsene lå på gymnasierne i gamle dage. Og så fik vi jo sådan et gennembrud, fordi der var et band der aflyste søndag aften på 2. Års Roskilde Festival så 74, tror jeg det var, eller 73, kan jeg ikke huske Og der var der et band der aflyste på dagen, om søndagen. Og så kom vi ned, og så skulle vi spille efter.
Speaker 1:Den gamle mand af havet havde det at kende, og da vi spillede, der var solen ved at gå ned og folk var ved at gå ud af. Vi kunne se udgangen fra scenen. Der var en scene og der var måske nogle tusind mennesker, og de var på vej ud, på vej hjem. Da vi, da vi havde spillet i 10 minutter, så vendte folk kraftedeme om. Så vendte de om at komme tilbage. Det var bare den største, noget af det fedeste jeg har oplevet nogensinde, det der med at de kom tilbage. Og så spillede vi jo på Roskild Fiskverden de næste syv år i træk.
Speaker 2:Det er jo en ret sindssyg bane, både for dem, der er med, men for mig er det jo en plader jeg først opdager sent Ja ja, Det er jo først for 10 år siden måske, at jeg opdager de her plader og begynder at lede efter dem og begynder at høre dem, fordi det jeg spiller i dag er meget anderledes end.
Speaker 1:Det var for 40 år siden. Men Master Fatman, han var jo også helt vild med det, ja, ja.
Speaker 1:Han lavede 20 år siden. Har du den CD, den er sjov, fantastisk. Og så havde vi jo forskellige besætninger. Altså, vi havde en trommestatter i Jeppe Reiburg, som var altså helt vanvittigt dygtig og vanvittigt god og vanvittigt sjov. Og så havde vi jo Kim Jabro. Det er ham, der har malet et billede af Festivalen 77. Wow. Og det er Jens Nordsøg der har malet det efter et foto, hvor han så har fjernet noget, men har bevaret noget af stativerne. Og du kan se min gamle Fender, super Reverb, der står sådan lidt skråt til højre i billedet, og så står der en tuner oven på basforstærkeren.
Speaker 1:Den har jeg stadigvæk. Den står inde på hylden derinde.
Speaker 2:Der er mange ting i huset, du Det signalerer alt dig her.
Speaker 1:Ja, ja, alt sammen har jeg historier om Helt lortet.
Speaker 2:Man kan godt se at det studie her har du været i længe.
Speaker 1:Jamen, jeg har været her siden 96, men det blev bygget om i 2004.
Speaker 1:Ja, Der fik vi et nyt hus, altså det hus der var blevet reddet ned, og så fik vi som et helt nyt hus. Og så fik vi det på nogle ekstremt lempelige vilkår, fordi at byggeriets drog. Altså det blev forlænget, og jeg skulle lave en kæmpe projekt for Danmarks Radio, en serie med 10 afsnit med musik, kæmpe, ja, wow, i 99, eller hvornår det var, nej, det var i 2003 eller 2004. Og det blev så forsinket. Og så sagde jeg jeg ved, min kone er arkitekt, jeg ved, at når I er forsinket, så kan jeg forlange alle pengene tilbage. I kommer til at virkelig stå med håret i postkassen, hvis ikke der sker et eller andet drastisk. Og det var så, før de begyndte at bygge det op igen. Og så sagde jeg så vil jeg, jeg gør to ting. Jeg prøver også, om jeg kan udsætte det hele ved Danmarks Radio. Det er et projekt der, og samtidig så vil jeg gerne have lov at tegne det. Nå, jeg vil have lov.
Speaker 1:Så du vidste, hvad rum du ville have, og der ville jeg have tre lige store rum, to studierummer og et trummerum, og de to studierummer skulle ligge sådan, så de begge to støttede ind til trummerummet, så man kunne have to arbejdspladser, der kørte samtidig Et stort, lækkert køkken, badeværelse. så ville jeg have gale mere end huslere, end det, vi har aftalt. Og så sagde han ja til det hele.
Speaker 2:Han var da noget presset. Jeg var jo også presset.
Speaker 1:Jeg udnyttede bare situationen så godt jeg kunne, fordi jeg havde jo to teknikere. Det var deres arbejde, hele deres arbejde, hele deres indtægt, den var baseret på det her. Så ja, det var lidt sjovt. Så jeg fik et fedt hus til en rimelig husleje, som jeg selv har tegnet. Du kan se, der er ingen lofter, der er lige. Altså, der er højst antalet. Ja, nej, nej, nej, være skåret millimeter op.
Speaker 2:Ja, der skulle være lidt hul.
Speaker 1:Den dag de havde lavet der kom jeg, efter jeg havde været ude og undervise, så kom jeg og sad, og de glemte de, der håndværker. Altså, det var bare en kamp, men jeg var nødt til, eller de var nødt til, at lave det om ind til naboen, fordi der må lyden jo ikke gåie A, det er jo lidt træls.
Speaker 2:Men vi passer på hinanden og er søde ved hinanden. Det går, og du kommer jo faktisk til Aarhus, fordi du er jo oprindelig fra København, ja, hvor du producerer en andens plade, dengang Eller plader.
Speaker 1:Den producerede jeg i København. Ja, præcis, men der er jo en grund til at du kommer til Aarhus, faktisk. Ja, det var fordi Thomas Helmi Vil have mig til at producere hans første plade På grund af, på grund af Nana. Jeg havde hørt Nanas plader. Og så, altså, i virkeligheden var jeg til møde Med genlyd, altså Gerakses pladeselskabsdirektør Jesper Bay, om et andet projekt, nogen der hedder De der slitter, som jeg så også lavede en plade med. Senere. Det blev så udskudt, fordi han sagde jeg har lige et bånd du skal høre. Så spillede han et bånd, og så sagde han han er da en fed sanger, er han amerikaner, eller Han sang på engelsk, og han har været et år.
Speaker 2:Ja, ja, ja, Og så var det Thomas.
Speaker 1:Og så sagde de har du kunne tænkt dig at producere det? Ja, for fanden, han synger jo vildt godt, og det er jo fede numre, enkle meget solet, der er meget blues i.
Speaker 2:Det lyder jo meget som dig, med solen, med blusen, ja, helt, det er lige mig.
Speaker 1:Så, det sagde jeg ja til, og så gik det skide godt. Jeg tror, den første solgte 40.000. Det var sådan okay. Altså dengang skulle man jo altså sælge noget, før der skete. Altså, 50.000, det var guld ikke, Ja, ja. Og 100.000 var platin. Ja, og vi har solgt jo dobbelt platin med Nana på en af pladerne, hvis nok. Altså 200.000. Jeg tror, det er små blå breve.
Speaker 1:Ja, det tror jeg, det er Nå. men så lavede vi jo den, og det gik godt. Og så om sommeren, så lavede vi jo Afrika. Så, Jesper og jeg, vi snakkede om, at vi skulle lave We Are The World på dansk. Ja, så fandt vi en samarbejdspartner i Røde Kors og alt det, der er i den der mirakel i.
Speaker 2:Aarhus.
Speaker 1:Ja, den har jeg lige siddet og set som er fuldstændig fantastisk som du jo er en stor del af kan man sige Ja, ja, ja, men det var skide sjovt og meget berigende meget berigende.
Speaker 2:Hvordan var det at skulle samle?
Speaker 1:alle, de der mennesker, der We Are, the World. Ja, ja, vi ville lave sådan en dansk investieringssal. Ja, ja, ja. Så alle dem, der kunne skrive en sang, de skrev en sang og sendte den ind. Og så samlede vi alle sangene på ét bånd og kopierede det bånd i lige så mange udgaver, som der var. Sangskrivere sendte det tilbage og sagde stem på en den de syntes bedst om.
Speaker 2:Der har stemt på den anden Ej er det rigtigt?
Speaker 1:Ja, wow, det er ikke nogen plademand, det er ikke mig.
Speaker 2:Jeg havde ikke noget at skulle have sagt. Det synes jeg, da ikke er med i dokumentaren. Er det det? Jo, det tror jeg nok. Jeg fortæller, det tror jeg alligevel ikke. Jeg har kørt ordentligt efter.
Speaker 1:Nej, eller også har jeg ikke for, men Sebastian kom nu med til Vores afslutningsprojekt I parken, hvor der var vildt mange mennesker.
Speaker 2:Var det rock for Afrika.
Speaker 1:Ja, og så alle dem, der har skrevet en sang. De spillede med hver deres orkester en hel dag. Og så sluttede vi af med Afrika, hvor jeg kunne hjælpe med at stå og dirigere Lige lovlig fest. Når jeg ser det igen, er det rigtigt?
Speaker 2:Ja, det synes jeg er lejligt, ligger det nogen steder, ligger det på YouTube.
Speaker 1:Det ved jeg ikke, Jeg er ikke så dygtig til at gemme gamle ting, Nej, Men det var skide sjovt at lave. Det var berigende at være sammen med folk, og jeg lærte en masse af opgaver der er mindet om det sidenhen. Det er altså altid nogle opgaver hvor man ikke har penge for, men det er jo ligegyldigt. Men så kan man puske lorien lidt et par dage.
Speaker 2:Jo, og så er der vel også et eller andet. der er vel også noget der kommer bagefter, sådan nogle ting, kim, er der ikke det? Du ved, hvis man har lavet noget godt for nogen, til noget charity, så er laver projektet. Ja, det var der, jeg har lavet noget. for Hvad hedder det? Er der noget?
Speaker 1:der hedder Kræftforening. Hvad hedder?
Speaker 2:det.
Speaker 1:Ja, det hedder vel bare Kræftens Bekæmpelse, Støt brysterne og sådan noget. Og Kruzervo-sinclen, for 20 år siden eller 25 år siden lavede jeg noget på, Og så da vi lavede vi det med en hel masse nye kunstnere, unge nye plus fire af de gamle. Ikke Nana var med, og det var noget af det sidste Bamse lavede. Og så var Sanne med ude, sad sammen med mig i kontrolrummet og jeg var der.
Speaker 1:jeg tror det var det måske sylvester han var jo sjov han kom jo bare med, han kom jo uanmeldt og sagde, må jeg ikke være med på dagen hvor vi skulle synge det han synger jo en linje.
Speaker 2:Faktisk, han kom da med. Det er jo 40 år næste år.
Speaker 1:Ja, det er det. Så, derfor skal jeg også ud og have et foredrag om det, for det er simpelthen blevet opfordret til. Ja, så det glæder jeg mig til at fortælle om det, fordi der er masser at fortælle om. Ja, ja, det er jo en fuldstændig Og sindssygt. De har filmet det hele, ikke. Ja, men det var jo lidt den der nummer fire i Miraklen i Aarhus, den fjerde den, der handler om affald. Der var jo også mange klip jeg aldrig har set, selv før jeg så det.
Speaker 2:Fint hvor du sidder og dirigerer.
Speaker 1:Ja, netop.
Speaker 2:Vi sidder og hjælpe.
Speaker 1:Det har noget med det at gøre. Ja, men det meste er jo, at folk skal føle sig trygge, så de kan levere, og at man Ligger af for dem Og holder om dem.
Speaker 2:Jo, men de skal jo.
Speaker 1:Og roser Og så en gang imellem Måske lige siger det der det er ikke godt nok Efter man har gjort dem helt sikre på at man elsker dem.
Speaker 2:Det er ligesom at være gift, er det ikke det Fuldstændig? Det er ligesom at opdrage børn.
Speaker 1:Og så skal man jo have gode idéer til musikken. Altså, det nytter jo ikke noget, at man har gået under en god pædagog vide noget om musik. Altså på den måde jeg har produceret, hvis jeg havde en gitarrist eller en pianista eller en trommeslager der kunne spille, og det ikke var sådan noget, der skulle programmeres, det er jo en anden måde at gøre det på, det er lige så fint, der er ikke noget. Men dem, der kan spille på et instrument, der har jeg et sprog jeg kan anvende. Det har jeg svære ved, når jeg sidder med nogen, hvor det kun er computergenereret Og det er det så heller ikke kun men hvor det overvejen er computergenereret, hvor man feks programmerer trummer og måske også keyboards eller i hvert fald indspiller det live og bagefter kvantiserer det. Altså, det vil sige, man retter det ind rytmisk.
Speaker 1:Ja, sådan at det ligger på det hele Og så indspiller man også bas, almindelig bas, og retter den lidt ind. Så det er computeragtigt, og det har jeg selvfølgelig sprog til. Men det andet er jeg født med.
Speaker 2:Ja, og det er også en anden proces, fordi der har du jo tit kommet, uden at jeg ved det hele, for jeg er jo fra den tid, hvor jeg har optaget på computer med det, jeg har lavet og sådan nogle ting, godt nok spillet, det meste af det. Men der er jo også noget i det der med, at du Hvad. Jeg vil sige, at det skal jo sidde, du skal jo kunne dine ting. I dag kan vi jo bygge nummerne, den måde man måske går i studiet på. I forhold til dengang der kom du med en sang, og du har måske øvet den, og du er klar til at indspille den. I dag kan du jo skrive sangen samtidig med altså producere den næsten, men altså dengang.
Speaker 1:Der var der så også to forskellige måder at arbejde på. Der var et orkester, der gik ind og spillede live i studiet Man optog bare orkester, som om de stod på en scene, og det andet det kaldte man lavkageproduktion. Så kom trommeslægeren måske først ind, og så var der en bas, en guitar og en kjøvokk. Ja, ja, altså, min nye boss er pladet. Altså, det er lige før. Jeg ikke vil sige det, fordi jeg tror, der er nogen, der vil tage det ilde op. Men det starter med, at Claus Menser og jeg, vi spiller sammen.
Speaker 1:Ja, jeg spiller guitar og han spiller trommer, og min sargerinde synger sangen. Det er kun en triv Uden bas, uden keyboard, uden kor, uden noget som helst. Og så har jeg lagt tingene på efterhånden. Så har jeg lagt keyboard på, som Peter Wuster spillede bas på den, så har jeg været i Brasilien og lægt percussion på, og så har jeg selv lagt nye gitar på og spillet soloer. Og så er der kommet keyboard. Hans Esbjerg kom ind og spillede Wyrnitzer og spillede soloer, og så har jeg lagt fløjte på. Det blev indspillet i København af en fyr der hedder Anders Banke, Så under min anvisning, men noget er det også lavet her.
Speaker 1:Jeg hentede ham efter en skolekoncert i Sønderborg og kørte ham herop. Så spillede vi tre timer og resten lavede, og så sendte han det tilbage. Så vi bruger de moderne teknikker for at opnå et rationale, men uden at gå på kompromis overhovedet, vil jeg sige, med den kunstneriske intention. Der bliver ikke gået på kompromis overhovedet, men vi bruger de rationaler, som computergenererede arbejde tilbyder os optimalt. Ja, selvfølgelig, ja, så selvfølgelig gør vi det?
Speaker 1:Ja, ja selvfølgelig, selvfølgelig gør vi det. Så det er faktisk en måde at lave lavkager. Og i øvrigt, hvis jeg nu skulle samle alle ni mennesker som spiller på den her ballade og placere dem ind i studiet, så ville jeg have så meget ballade med, og hvis der er en der laver en fejl, så går de i alle de andre mikrofoner, og det gider jeg simpelthen ikke. Det er irrationelt. Så skal det være, fordi det er et orkester der har spillet i fucking 10 år sammen eller 5 år, og de er ude at spille et job hvor der bliver noget lyd og hvor man ved, at man skal indspille det. Og så stiller man sådan, der skiller lyden ad på scenen, især trommerne bliver separeret fra de andre. Så kan det måske godt lade sig gøre.
Speaker 2:Ja, men du har det bedst med det andet, kan jeg høre. Sådan er det jo Så, vi har det bedst med det, Og det er jo også den måde du har startet med at lave det. På kan man sige Ja, ja.
Speaker 1:Bugiyamas med Kasper. Ja, ja, er du gal. Altså, så lavede vi da nogle dobs, men altså den første plade vi spillede med Boogie Hammer stod på en 16-spors maskine, og der var da meget mere end 16 spor. Vi ville da mere end 16, så vi var nødt til at mixe noget, altså at spille, mixe noget ned i stereo. To komp-gitar blev mixet ned i stereo og pandede helt ud, så man godt kunne reparere lidt på det, hvis det var, Og så havde man så gråt eller instrumentale ting, fire perkspor, der bliver mixet ned til styr, og så har man to spor i overskud, og så videre, så videre.
Speaker 1:Man kunne hele tiden finde så, der var et ekstra hul. Ja, og senere hen, da vi havde 24 spor, altså senere hen i 80'erne, der og også i slutningen af 70'erne, der havde vi også 24 spor. Men sagde jeg, at, da vi kom op i 80'erne, der blev ambitionerne jo store. Kæmpe kor med Nana ikke. Altså, da jeg lavede Thomas' første plade, der havde jeg jo Nana som korproducer, arrangør, sammen med Søs Finger og Tama Rosanes. Ja, ja, det var jo bare et super fedt kor, ikke? Og der brugte vi jo 10 kanaler til det.
Speaker 2:Ja ja.
Speaker 1:Det blev mixet ned i to spor.
Speaker 2:Så var der 8 i overskud.
Speaker 1:Men så var man jo gift med den mix man lavede.
Speaker 2:Der var ikke nok. Ja, det var man nødt til at bruge.
Speaker 1:Derfor så tog det ret meget længere tid, dag for et nummer Her. Der kan vi mixe et nummer på et par timer eller tre, og så kan vi gemme det og komme tilbage til det efter et par dage og åbne det, og så er det hele så. Det kunne man jo ikke dengang, fordi alle ens EQ's, de skulle måske bruges af nogle andre dagen efter eller om aftenen. Så skulle man så blogbooke, så der ikke var nogenort.
Speaker 2:Og så, ja, præcis Sindssygt. Har du nogensinde i alt det her? Det tænkte jeg bare lige på. Nu har du jo produceret for så mange mennesker. Du har også fået lavet dine egne ting ved Bukkajama og sådan nogle ting. Men det er jo ret sent. Du går i gang som en ret sol, er det ikke det?
Speaker 1:Jo det er 10 år siden, 11 år siden, 11 år siden lavet en plade der hed Gå, fordi jeg har gået i Caminoen 17-18 gange. Og så lavede jeg en plade som var en hyldest til det at gå. Det gjorde jeg efter 9 år, det var i 13,. Jeg udgav den, hvor jeg selv synger, og det, det er sådan noget, er der skide godt, men det er lidt ujevnt. St godt, men det er lidt ujevnt.
Speaker 1:Altså, stilmæssigt er det ujevnt, og det er også præstationsmæssigt ujevnt, vil jeg sige. For jeg synes, du skal komme med en kritik af mig selv. Det kunne jeg altså ikke lige høre, men jeg kunne høre det ret kort tid efter. Der tænkte jeg uh, de to numre, de skulle ikke have været med overhovedet. Men hvis man ikke får lavet det, så får man jo ikke lavet det næste. Så lavede jeg en plade live, hvor vi indspillede det hele live derinde Med Peter Wus på kontrabass og Per Kolding på trummer, hans Esbjerg på keyboards Og Lene Nørgaards Det er hendes gear, der står der- som kom lige før På percussion og kor, og så bad jeg hende om at synge sang sammen, ligesom Elis Regina og Shobim ikke.
Speaker 1:Altså, det var jo et forbillede. Jeg ved godt, vi slet ikke kan måle dem, vi kan sådan nå dem ikke til sokkeholderne, men det var ambitionen at lave det, fordi jeg vil godt have, at det ikke var mig alene, der sang, men at der var, altså, der synger lige den. Eller Beatles, når Paul og John synger samtidig vers, synger samtidig vers, og så går de, den ene går lige pludselig over en anden stemme, men kommer tilbage til en lille stemme, og sådan det lejede vi med. Og det vil jeg sige, den plade er, den er sgu ikke, den er sgu ikke. Altså, jeg skulle have lavet den sådan som jeg har lavet den her og den forrige De to Boss Nova-plader, fordi det er også Boss'er, det er også Latin, det meste af det, Men der er også et par nogen der slet ikke skulle have været med, synes jeg, og så er den sgu lidt tung i det feeling, og hele stemningen er lidt for tung I forhold til hvad jeg egentlig var ude på.
Speaker 2:Jeg var ikke så dygtig til den, men det er ret sjovt, hvor dygtig du har været til At se de andres ting, synes jeg Det er meget nemmere. Men er det, fordi man lige pludselig udstiller sig selv For alvor her ikke.
Speaker 1:Ja, jeg skulle, da vi lavede den. Jeg var kapellmester, altså jeg var bandleader, jeg var producer, jeg var komponist, jeg var tekstforfatter, jeg var det hele. En, to, tre spil, og så skulle jeg have alle de roller. Det var ikke klogt. Jeg skulle have haft en til at producere det for mig, og så skulle jeg have lavet alle de andre spil, og så skulle jeg have lagt guitar på selv bagefter.
Speaker 1:Så havde jeg haft meget mere styr på det, men det var et Og eksperimentet altså, patienten overlevede, men projektet døde, eller hvad det omvendte det kan jeg ikke huske, men om ikke andet, så har det brækket dig til den næste, der kommer nu, hvor du har ligesom fået de erfaringer.
Speaker 1:Der er så meget læring i det for mig, fordi så lavede jeg en til soloplade, hvor jeg selv sang det hele og doblede alle voken, og den blev bedre. Den er slet ikke udgivet. Den ligger inde på en hylde herinde. 200 CD'er, akustisk CD Ja, den må du godt få et eksempel af, hvis du vil løse?
Speaker 1:Der er nogle fide numre på, altså nogen jeg er rigtig glad for, også tekstmæssigt. Noget jeg er virkelig glad for, og hvorfor skal det? Fordi at Det var i 18-19, fordi, der lige pludselig opstod. Jeg holdt op med at undervise, og så Fandt jeg sammen med en tidligere elev Det hed Cecilie Ruffender. Det er hende jeg har mit bossen over på, simpelthen. Og så sidder jeg en dag Sammen med min tekniker, som er en gudsbenået gitarist, altså gammeldags bluesgitarist, altså han spiller sådan noget. Jeg ved ikke, hvad sådan noget hedder egentlig, men han er røvgod til det, og han synger også fint. Og så sagde jeg jeg har haft sådan en drøm om at lave sådan en orkester, hvor man spiller alle de fedeste bluesnummer fra forrige århundrede, altså fra Armstrong i No Diggity i 90'erne. Det ville jeg gerne kunne være med til. Så sagde jeg mener du det? Ja? så ringede jeg til Sille, fordi hun har været min elev på en produktionsskole hvor jeg underviste, og hun sang blues pissegodt, og hendes forbillede er Ella Fitzgerald. Så hun har den der lethed, den er overlægende, hun er overlænd.
Speaker 1:Ja sejt, så, Så ringede jeg og spurgte hende, og så sagde hun det vil jeg jo gerne være med til. Og så gik vi i gang en uge efter, og så skubbede jeg det der til side, og så er den aldrig udkommet. Nej, Ja, Og så lavede vi det der hedder Dansk Amerikansk Musikklub, som er et bluesprojekt. De kunne se der hang en stor flag herinde også iet udgangspunkt. Det er den plakat jeg talte om før Ups, ja, jeg kan godt gå med om at kigge.
Speaker 1:Hvor jeg har stjålet hele konceptet her ikke Dansk-amerikansk blues, nej dansk-amerikansk.
Speaker 2:Amerikansk folk-blues.
Speaker 1:Dansk-amerikansk musikklub hedder det? Ja, det er, fordi, der står nogle andre ting her.
Speaker 2:Ja, præcis.
Speaker 1:Og så tog jeg ideen med At lave sådan noget grafisk, sådan lidt Plakater, der er reddet i stykker. Og så i stedet for navne, så skrev vi titlerne på de numre. Vi spillede Fantastisk. Og så efter et stykke tid Så lavede jeg det om at kalde det i stedet for titler på nummerne, men stadig med gitaren. Og så Dansk Amerikansk Musikklub, og det har vi haft mange jobs med. Så det var det ene projekt. Og så i forlængelse af det, så kom corona, og i 20 havde vi 10 festivaljobs med det der Jeg havde virkelig knoklet for det, og godt betalt, altså godt betalt, vi fik tariffer eller lidt mere.
Speaker 1:Det var ikke nogen stor løn på nogen måde, men jeg var stolt af at kunne booke det lort selv. Og så kom corona, så blev alt aflyst, og så sidder vi og snakker, sille og jeg, hvad fanden vi skal gøre, og sådan noget. Og så sidder jeg og klimper lidt, bosser, sådan noget. Så siger hun, at det der elsker jeg. Så gik der simpelthen ikke mere end en dag eller to. Så var vi i gang med at lave den første bosserplade, den der hænger lige bag ved dig, sækket og rådet Bosser Blue, hvor Jacob Olsen har lavet maleriet.
Speaker 2:Meget, meget flot.
Speaker 1:Er det det jeg hører? Tamanicus Ja, det er det. Og den nye, der er det. Kan den optage, selvom jeg går ind og henter en CD?
Speaker 2:Ja, prøv, vi prøver, ellers kommer den tilbage Den nye.
Speaker 1:Der er det Simon Bang, der har malet maleriet. Det skal du bare se, det er skideflot. Jeg går lige ind her i studiet. Hvor er den? Er den her? Ja, Jeg har en ven, der er kunstner. Han har sagt, Man skal ikke putte sig selv på forsiden Med mine billeder. Jeg synes ellers selv, at jeg er ret pæn.
Speaker 2:Ja, præcis.
Speaker 1:Men det synes han ikke. Så det har jeg lavet, være med Både med den første og med den her nye, men det er to ret smukke plakater, jamen det synes jeg, ja, det er det, og så hedder den Bossa do Caminho, det er på brasiliansk, og det betyder Bossa Nova, ens vej, underforstået for sækkende rummede.
Speaker 1:Ja, ja, og så har jeg valgt det billede der, eller valgt og valgt. Jeg har spurgt Simon Bang i en radioudsendelse sidste år, eller ja, sidste år i december, i et program, der hed Ramt af kunst på P1. Ja, der blev jeg inviteret til at være vært, og så tog jeg Simon Bang med, fordi han om Jens Nordsø Samme klarhed og samme fede intention og stræbelse, og så spurgte jeg ham, om jeg måtte låne det her billede til den næste plade jeg lavede i en radioudsendelse direkte.
Speaker 2:Ja, for fedt. Det er han svært ved at sige nej til. Jeg kameraede ham.
Speaker 1:Ja, præcis Så sagde han ja, og det er jo fedt, det her, fordi det er jo det, der forbinder København med Jylland, med Aarhus, og det er mit liv på en måde. Det er jo sådan lidt symbolsk, men det er også et sindssygt godt, meneri bare i sig selv.
Speaker 2:Du er meget fascineret af, eller det er jeg meget fascineret af. når jeg er meget fascineret af at du fortæller, jeg kan se at der er rigtig mange ting der betyder noget. Alt Forstår du hvad jeg mener At du har virkelig samlet nogle ting som er dig og som har betydning for dig. Der er intet her der ikke har betydning.
Speaker 1:Intet.
Speaker 2:Alt har altså måske lige med undtagelse af lampeskærmene.
Speaker 1:Nå, den her, den sofaen derovre, det er jo sådan noget 60'er, det er jo dronning Ingrids bror, den afdøde dronning Ingrids bror, der har tegnet den sofa der Og den her lampe, her karigul, den er fuldstændig fra samme tid. Det kan du godt se, de leger med hinanden.
Speaker 1:Og det maleri, som Jens har malet, det er himmel, hav og jord i Danmark, Totalt Danmark ikke. Ja, Det er offentligvis i landshøjde. Det korresponderer med det leger med det billede derovre, som jeg er arvet af min far og far, for det er også himmel, hav og jord, Bare et andet sted i Danmark og en helt anden stil.
Speaker 2:Det er 70 år før det blev malet. Men at sidde her, ja, det er skide godt, Fordi at det giver mig sgu et endnu større indtryk af det. Som jeg startede med at sige Jeg kender dig jo ikke anden, at jeg har været så fræk og alt dig på Facebook og så få dit nummer af paprika og sådan nogle ting. Det er skide godt Fordi ham der ville jeg skide gerne starte med Hvordann.
Speaker 1:Har du den stadigvæk.
Speaker 2:Nej, den har jeg solgt. Jeg har det gamle Annabelle's, kan du huske det?
Speaker 1:Ej, hvor sjovt.
Speaker 2:Hvad er det for et sted? så, Den hedder Museo i dag og er en natklub, Og faktisk podcasten her omhandler den lille bar, der ligger nedenunder hvor vi kommer, meget ved.
Speaker 1:Du bruger det ord i Museum.
Speaker 2:Nej, det siger han ikke, museo.
Speaker 1:Ja, og det er jo latinsk, eller hvad Ja, det tror jeg, Måske er det græsk faktisk. Ja, Det er det nok. Latinsk er jo også. Det ligger tæt på en, det ligger på ryggen. Ja, ja, ja Græsk ikke På mange måder.
Speaker 2:Ja, på alle måder. Den store natklub ovenpå er noget for sig selv, med terrassen og alt det der, men den lille bar vi har nede, der er sådan et meget musikalt sted, hvor vi går meget op i lyden, vi går meget op i musikken, og det er alternativet.
Speaker 1:Hvor er det du skal søge?
Speaker 2:Det bliver du nødt til Hvor lørdag åbent. Torsdag, fredag, lørdag, og. Og spiller vinyl, fedt, og jeg skører ting også Bugayamas, bugi, bugiyamas, undskyld, ja, bugiyamas, og alle de der ting, som er kommet for den tid, ej hvor sjovt.
Speaker 1:Har du CD-afspillere eller noget?
Speaker 2:Ja, det har jeg også.
Speaker 1:Så er det din Ja, tusind tak, og du får også lige den anden Ja, den glæder mig til.
Speaker 2:Jeg har vist en gammel bil. Jeg har faktisk set det i bilen endnu, så jeg kan høre på vej hjem.
Speaker 1:Jeg har vist set dig spille i bilen endnu. Ja, det er fedt.
Speaker 2:Den er brugers. min stadigvæk, kim. det har været fuldstændig fantastisk at snakke med dig, ja.
Speaker 1:Og vi kunne have snakke med dig, og du er en inspirerende menneske. Tak i lige måde.
Speaker 2:Og til allersidst, så har jeg været så fræk at spørge alle i mit podcast En gang skal vi jo have fra. Det er jo det eneste, der er sikkert i livet, kan man sige, og med der har været i dit liv. Så har jeg spurgt alle skal der være musik til din begravelse? Det må da godt, og nu har du selv tænkt over, hvad det skulle være, det har jeg.
Speaker 1:Jeg har også allerede bestemt mig for hvor det skal være, hvem præsten skal være, Fordi jeg overvejede Per Frosts begravelse sidste år.
Speaker 1:Og der var en fyr der hedder Anders Thuring, som jeg kender i forvejen, som er præst i den ældste kirke i Jylland, tror jeg, hvor Fru Kirke er, her i Aarhus. Ja, krypten, det er krypten, der er noget af det ældste man har. Det er helt fra 1100-tallet. Wow, men han gjorde det så fornemt. Så ham har jeg blevet venner med. Vi mødes hver anden måned en mandag, og og salgfulde, det er hans fridag, fordi han er præst. Jo, han er et skønt, skønt fyr.
Speaker 1:Jeg har fået sådan nogle venner i høj alder har fået sådan nogle venner Ham, og så har den anden ham. Jeg arbejder med de to præster jeg har fået Og de er fide mennesker at blive venner med præster. Altså der er virkelig noget på spil. Og jeg siger jo til dem Jeg er ateist, jeg tror ikke på noget efter døden. Det er også derfor jeg er hunderad for den Evigheden. Det er for mig Det mest ulækre begreb der findes. Jeg kan slet ikke have det. Evighed, for mig, det er helt uantageligt. Jeg vil slet ikke Have noget med det at gøre. Jeg kan virkelig ikke tage det. Nej. Så derfor er det spændende at snakke med dem, fordi de er søde og de er kloge.
Speaker 2:Ja, Så presser de vel lidt på dig, På noget du ikke rigtig ved eller tror på.
Speaker 1:Nej, nej, jeg er tværtimod, at de lytter.
Speaker 2:Og det er lytter, nå, nej, men jeg vidste ikke det, men jeg troede, de provokerede dig i det. Nej, nej, nej, det er jo vant.
Speaker 1:Jeg har jo gået i Caminoen 17-18 gange. Og der har jeg jo ikke hørt på andet end alle de der katolske skramle Det er jo noget fucking røv meget af det.
Speaker 1:Der er jeg jo ligesom Dawkins altså eller hvem, om det er Hitchens, det er sådan jeg har det. Altså. Det er ved Gud. Altså især deres modbydeligheder overfor andre trosretninger. Så kalder dem hedninger, og jeg ved ikke, hvad jeg mener. Der er 3000 forskellige slags religioner på jorden, så må det ikke også der er plads til sådan en som mig, og den måde jeg opfatter livet på, det vil jeg tro. Hvis der er en Gud. Det håber jeg. Jeg tror ikke en skid på det. Når man er død, så er det forbi, færdigt, så er man lidt i erindring hos dem man elskede, som elskede en, og det går også over med tiden. Så det er, det er jeg helt enig i. Vil du røbe, hvad der skal?
Speaker 2:spilles. Nej, for det har jeg ikke tænkt over, men jeg kunne forestille mig.
Speaker 1:Altså, jeg har et par, to-tre sange som jeg kunne forestille mig. Det ene, det er en elgammel, en af dine første Bum, muddy Waters indspillinger.
Speaker 2:Ja, jeg kan ikke engang huske, hvad den hedder.
Speaker 1:Det er langsomt en med en slide-gitar, og så kunne det være en Jan Johansson-sang, jan Johansson, som jeg er fuldstændig vild med. Så kunne det være Aqua de Marche med Shubim, som måske er verdens bedste sang. Det kunne også være en sang af Paul McCartney og John Lennon, fordi dem elsker Der er masser af musikere. Ja, det er den runde, men Jan Johansson, tror jeg, måske er det tætteste. Altså ingen ord, men kun musik. Ja, fantastisk, har vi en tids Det?
Speaker 2:har vi ikke, redigerer du bagefter? Jeg redigerer ingenting. Vi kører med baks, som vi har snakket. Jeg klipper lige ud, måske da vi fik trummer ind og det der. Men det er det, ja. Ja, men ellers så, jeg redigerer ikke det. Der hele humlen i den, der vi bare snakker som to voks udsender det eller hvad? Nej, det får du ikke lov at høre Åh, det må du gerne få, hvis du vil det, Det bestemmer du.
Speaker 2:Har du slukket? Det har jeg ikke endnu, men det gør jeg lige nu, når jeg siger tusind tak, fordi du gad være med Kim.
Speaker 1:Og tak fordi du gad komme og forsøge mig, og tak fordi jeg måtte være med.
Speaker 2:Tak fordi du lyttede med på denne uges nyt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens guests liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museo Lokal's Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.