Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#45 Kasper Winding
En åben snak med musiker & producer Kasper Winding om hans passion for musik
Nu kører vi. Nu kan jeg se, at den tæller ikke. Så får vi en lige så interessant snak.
Speaker 2:Velkommen til Museolokal-podcasten.
Speaker 2:Mit navn er Peter Visti, og jeg har været musik-elsker hele mit liv og har i hele mit voksne liv levet af musik på den ene eller den anden måde. Jeg ånder og lever for musik og har, fra jeg var ganske ung, sovet med hovedtelefoner på og lyttet musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er ater frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærligheden til musik og hvordan den beriger deres liv. Hver uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo Lokal podcasten Musik mit Drog Og velkommen til Kasper Vending.
Speaker 2:Tak skal du have. Vi har jo lige siddet og snakket i en halv time 40 minutter, hvor jeg simpelthen ikke har fået trykket start. Ja, men det er fordi der kommer noget meget bedre nu. Det er simpelthen fordi, som jeg indledte den sidste udsendelse med som vi ikke hørte, det var jo, hvor fascineret jeg var af dig og hvor bange jeg egentlig var for at skrive til dig, fordi jeg synes du var sådan en stor stjerne, om du overhovedet gad at snakke om det her. Og det har vi kørt langt ud af, og vi har snakket om en masse. Og nu tager jeg fuldstændig troen, fordi jeg kommer til at kigge på den dumme maskine der står op til.
Speaker 1:Det var da godt du k Ja. ja, Kasper, jeg er jo rigtig glad for at du vil være med.
Speaker 2:Tak, det er jeg glad for. Og det er en kæmpe fornøjelse Og nu skal jeg jo finde tråden igen overhovedet men du er et kæmpe musik-ikon for mig. Du er en, der har været der altid i min barndom, i min voksne tid, ja, ja, og du starter sindssygt tidligt med at spille musik.
Speaker 1:Ja altså, mit første professionelle job kan man sige sådan. Altså jeg spillede, vi havde en helt vild musiklærer på den skole. Jeg gik på, altså en fantastisk lærer er det Bernadotte skole? Ja, og der havde vi Adrian Benson som musiklærer, og det var. jeg ved sgu ikke, hvor vi var ind, hvis vi ikke havde haft ham, fordi han så det vi kunne meget.
Speaker 1:Og når jeg siger vi, så er det fordi vi faktisk er fem musikere fra min årgang og overgang over, som alle sammen stadigvæk lever af at spille som havde ham som lærer, og bare for at give sådan en lille indikation af hvilken type lærer han var, så tog han os med ind og se Jimi Hendrix Første gang han spillede i København. Wow, og så snakkede vi klassisk musik. Han var med på alt og han kunne ligesom spille, og han kunne vise os de der ting. Hvordan spillede man de der?
Speaker 1:Og det var jo fuldstændig den bedste musikskole jeg har været i, og jeg har været rigtig heldig også efterfølgende at have nogle utrolig inspirerende musiklærer. Og vi var jo lidt inde på før at snakke om det der med at lære at spille, og jeg synes jo at det er virkelig godt at kunne spille. Jeg snakker jo om at kunne være ekvilibristisk, og jeg synes at det er helt sikkert godt at folk kan spille Lige hvordan man laver i livet. Ja, ja, at kunne spille lidt klaveler, lidt guitar, for det gør noget ved en. Ja, fordi at musik efter i hvert fald min erfaring er den eneste ting, der har en direkte tråd ude i universet. Ja, og det har melodien, det er melodien, der har det. Fordi at spille klaver, at spille trommer og alt det, der spiller, det godt, det øver man sig. Man skal selvfølgelig have lidt talent, men man skal også øve sig rigtig meget, og der er lidt håndværk.
Speaker 2:Ja, man skal spille meget, så får man Men melodien, den kan man ikke lære?
Speaker 1:Nej, så det er noget, der ligesom kommer ud fra, og hvis man giver sig selv lov til Den, åbner sig over for hvad det har at tilbyde, ja, så kan man blive ved.
Speaker 2:Jamen, det er jeg helt enig i. Og så er der jo noget af det der med, som du siger, som vi snakkede om før.
Speaker 1:Nu bliver det lidt en irriterende snak, fordi, vi havde altså en god snak før, det får vi igen nu.
Speaker 2:Men hvad hedder det der med at der er nogle ting Og nogle universelle ting der sker, og man er i synk med verden?
Speaker 1:Og det er nogle gange der nogle fællesnævner i det.
Speaker 2:Og nogle strømninger. Ja, ja, ja.
Speaker 1:Altså den der ting vi snakkede om før med. Der er en sang der blev skrevet for mange år siden, der hedder Stand By Me, som har fire akkorder i en bestemt rækkefølge. Da jeg lavede Sady Flammer, det er faktisk de akkorder, ja, ja. Og da jeg lavede Kom Nu Hjem, er det faktisk også de akkorder Nå okay. Der er bare en bas-tonebeskiftet ude i den anden version. Men samme år som Shady Flammer kom, der kom Don't Get Me Wrong med Pretender, som også blev et kæmpe hit og det er også de samme fire korter, og lige her for nylig der er den nye Billie Eilish-sang.
Speaker 1:Det er også de samme fire korter, og det gør. Det er jo interessant, at se, hvad der gør. Jeg tror ikke man skal tænke alt for meget over det, fordi det er bare sådan det er, men det har gennem generationer. Om det så er Chrissy Hynde eller mig, eller om det er Billie Eilish, altså så er der ikke noget med tid at gøre. Det er fordi der er et eller andet i den ting som rør os, ja som vækker et eller andet i os den sammensætning der.
Speaker 1:Og det er ikke intellektuelt, Det er ren og skær intuition og følelse og alt muligt andet. Og det er det power-musik har. Ja, Og der værner også om, at der faktisk kan være nogen der gør sig umage. Og der kunne man jo godt ønske sig, synes jeg, at statsradiofonierne rundt omkring i verden begyndte at se lidt mere på den side af det, fordi der ligger i det der med, at den ikke opdrager længere. Det gjorde den jo, da jeg var ung.
Speaker 1:Ja, også da, jeg var ung faktisk, og jeg kan huske, dengang da jeg var Nu lyder det som sådan noget, men jeg var ung Men der var Jørgen Mylius. Ja, han havde Der er noget, der hedder efterskoletid.
Speaker 2:Hed det Ja, det var en times musil. Kan man sige Fuldstændig?
Speaker 1:og jo, fordi han skulle jo spille, fordi det var public service radio, så han skulle spille alt fra Jimi Hendrix til Cliff Richard, ikke I én pærevæling. Så det var jo, man hørte jo alt.
Speaker 1:Man skulle bare tænde for den, så kom alle stilarter ud Ja præ, og der var ikke noget med formateringer, han skulle bare holde sig inden for det tidsrum han havde. Så fik han det udvidet til to timer lidt senere hen. Ja, og nu er det jo bare blevet sådan, at man åbner og så siger det Derudad, og så er der måske to akkorder, hvis man er heldig. Ikke Jo, jo, og der er ikke nogen, forflader vi den enorme luksus vi har fået tilbudt, som hedder musik. Og nu snakker jeg ikke kun som udøvende, jeg snakker også som modtager.
Speaker 2:Ja, det er præcis, det er der helt enige.
Speaker 1:Og vi skal stille nogle krav til de medier, synes jeg Meget, end vi gør.
Speaker 2:Ja, det synes jeg du har fuldstændig ret i. Nu er du jo selv. Du har ingen tal på hvor mange plader du har været indblandt i, både produktionsmæssigt og spillet på, for det er jo alt fra kæmpe, kæmpe, kæmpe bands. Vi er jo helt oppe i Rolling Stones, vi. Vi har noget ABBA, vi har noget Frank Zappa faktisk der er på et tidspunkt der er med på en tur. Som jeg vidste, udvandrer du selv fra det Nej.
Speaker 1:Nej, ja, det gjorde jeg senere. Nå, okay, det var efter jeg havde spillet med ham og kom tilbage, så Jeg kunne bare huske, der var et eller andet ting.
Speaker 2:Så du har jo været indb. Du har selv lige udgivet en ny plade, som jeg har skamrust på sociale medier, som jeg er, fuldstændig værdig støb plade. Der hænger sammen med jazzrødder, med elektroniske elementer, med fusion og dit og dat, fordi du jo startede helt på jazz.
Speaker 1:Som 12, 13, 14 år i at spille.
Speaker 2:Du er med i Spiller i Herre, er det sådan der?
Speaker 1:Ja, det var mit første job, hvor jeg, 14 år gammel, spillede percussion på musicalen her. Og tjente mange penge på det der. Det var helt vanvittigt at være 14 år gammel, Som gjorde at jeg kunne købe trumsæt kontant.
Speaker 2:Det var et stort øjeblik. Det var et meget stort øjeblik. Der følte jeg mig, Det er jo tidligt. Det er tidligt at selv kunne købe noget som man tænker af Men jo, og så er det faktisk.
Speaker 1:Jeg vil sige, at de første 10 år af mit spilleliv spillede jeg jo med folk, der var mellem 10 og 20 år ældre end mig.
Speaker 2:Ja ja.
Speaker 1:Og det gjorde jo selvfølgelig også noget for min udvikling, fordi jeg skulle virkelig stå tidlig op nogle gange, altså for at Jeg følte mig jo lidt underfrankeret i begyndelsen, ikke, Jo, men også de må have tænkt hvad fanden er det En lille knæk, der sidder der og skal spille med?
Speaker 2:Hvad er det for noget?
Speaker 1:Ja, men det ville de jo. Altså, det var meget på grund af to personer vil Mikkelborg, som jo også stadigvæk inden for jazzverdenen er, meget stor, Og det var ligesom dem, der tog mig med Mig anførte Mikkel Nordsø, som var med til at starte Sneakers i sin tid og en gitarist Og ham og jeg. Vi kom med der med Palle og Bo ikke. Og så skulle vi jo pludselig sad vi jo der i et omklæd og var 14-15 år gamle, med de der der var 25-30. Jo, det har været sindssygt.
Speaker 2:Men det var jo også en helt fantastisk skole at være i. Jo, det er jo nogle af de bedste musikere vi har haft eller har.
Speaker 1:Så det var et ustyrligt, Så på den måde, ikke nok med min musiklærer på Bandørskolen, men også med et senere hen, med dem jeg havde. Jeg havde en fantastisk professor på konservatoriet og vildeste lærer. Folk var jo tosset dengang.
Speaker 2:Ja, heldigvis, det er de også i dag, men måske ikke på så god måde som dengang. Nej, de må jo ikke være tosset.
Speaker 1:Nej, det er rigtigt. Fordi, nu skal man jo opføre sig ordentligt, for nu hedder det en bachelor, når man går på konservatoriet. Jeg har aldrig forstået, hvordan fanden man kunne få musik og ordet bachelor i sammensætning. Det kan man nu. Og den der med strømlignet alting, det synes jeg, er et meget, meget stort problem, og det gør jo også, at der er nogle af de lærere jeg havde, som jo jeg havde af den lukkede afdeling, fordi han var tosset i hovedet, men når han så var, de der få øjeblikke, hvor han ligesom, eller øjeblikke hvor han ligesom var, virkelig på der var han helt fantastisk.
Speaker 1:Jeg lærte mere med ham på to timer end jeg ville gøre med nogle andre på et halvt år.
Speaker 2:Jo, jo, jo, men det er sjovt nu siger jeg lige, refererer til den nye plade her, hvor jeg tænker, her har vi alle de ting du har været indblandet i virkelig samlet på et album, som jeg håber alle går ud og hører.
Speaker 1:Ja, det gør jeg også.
Speaker 2:Ja, det forstår, men du er jo sådan en som har været med i mange genrer, og så er du hver gang. Du har haft et kæmpe hit som Sjæl i Flammer, Kom Nu Hjem. Mismas i den elektroniske afdeling senere hen, speedless så er du gået fra det.
Speaker 1:Ja altså, der er mange forskellige grunde. Det er ikke den samme årsag hver gang til at gå fra det. Nogle gange er det også, fordi der er for mange praktiske problemer, og der kan være alt muligt involveret. Men når det er musikalsk jeg går fra det, så er det som regel, fordi jeg kender mig selv godt nok til at jeg har det bedst, hvis jeg får lov, fordi jeg tænker jo kun på musikken til at starte med, og det er først når jeg har lavet det og jeg sender det ud, at det faktisk går op for mig, at der er jo også nogen, der skal modtage det. Jeg burde jo have lært det nu, men det har jeg ikke.
Speaker 2:Og det tror jeg faktisk er sundt.
Speaker 1:Så for mig er det kun musikken, fordi det har jeg lært, det kan man ikke, det er musikken der styrer mig. Så jeg, om jeg så arbejder med Nu har jeg jo også arbejdet med så mange forskellige For mig er det den samme oplevelse, om jeg laver mig selv, eller om jeg har arbejdet med CV Jørgensen eller Rolling Stones eller Jim Man fra Daft Punk eller hvem det er, så er det fuldstændig den samme oplevelse for mig.
Speaker 1:Ja Og jeg sidder aldrig og tænker, nu skal jeg lave den type musik eller nu skal jeg lave den type musik. Altså, for mig, der flyder det hele sammen.
Speaker 2:Er det bare passionen i det og kærligheden til det, eller hvad?
Speaker 1:Ja, altså, jeg tror i i virkeligheden at det vil godt lyde helt komisk, men jeg ser egentlig mere mig selv som klassisk musiker end noget som helst andet. Og det gør jeg, fordi jeg tænker meget orkestralt hele tiden. For mig er det der med stort orkester og de. Jeg har jo lavet en del filmmusik i livet, hvor jeg så også har skrevet for stort orkester, for symfoniorkester, og jeg er total i himlen i det der environment altså og den lyd. Og jeg tror, at jeg er aller, aller lykkeligst og når jeg så laver mine egne ting, specielt eller også nogle af de ting for eksempel, vi lavede Thomas Blackman og jeg lavede med Caroline Henderson og sådan noget, som jo også er meget orkestralt, fordi Thomas og jeg vi er meget ens på den måde, og det er også derfor vi klikker så godt sammen. Det er, at vi har meget den der samme indfaldsvinkel til det, at musik det er meget, meget større end vi er klar over.
Speaker 2:Ja, ja, Og det er meget sjovere.
Speaker 1:Så hvorfor skal vi holde os selv over et hjørne? Og det gør pludselig, når man så har lavet et, for eksempel, har haft succes med én ting. Og så står alle dvige, inklusive ens bankrådgiver, og siger bliv ved, ja, ja, ja, du er på rette vej endelig. Og så siger man jeg kan slet ikke huske, hvad jeg gjorde.
Speaker 1:Fordi der har du bare været så meget i den sole og sagt, vi skal så den oplevelse som for alvor cementerede den faktisk to og den første gang jeg havde den for alvor, det var, at jeg, det var at jeg. Nu kommer der en mand ind. Jeg synes, jeg har låst døren det er ikke nok.
Speaker 2:Åbenbart kan du stille det bare lige der. Ja tak, thank you. Det kører ikke for os i dag. Jo, det gør det, det kører så fint. Kan du stille det bare lige der Ja tak, thank you. Det kører ikke for os i dag. Jo, det gør det, det kører så fint.
Speaker 1:Altså er der så lidt. Altså det, jeg kan sige Det her. Det er ikke et AI interview, vel.
Speaker 2:Det her.
Speaker 1:Det er ikke et AI interview.
Speaker 2:Det kan folk så jo, nu Vi er faktisk ude i at det er ikke et AI-interview, siger jeg Det kan folk så jo. Nu, vi er faktisk ude i at det er så ægte som det kan blive nu, og jeg har aldrig nogensinde været med til at lave så mange brøler. Og det er jo det vi er tilbage til.
Speaker 1:At nu sidder her foran en af mine store idoler og så dummer sig. Så bliver det aldrig bedre.
Speaker 2:Det har du ret i. Så er der godt nok stor. Der er meget hård på mig nu da.
Speaker 1:Nej, det vil sige, at du nævnte, at jeg havde spillet med Franz Zabba og Rolling Stones og jeg havde gået ud af sammenhæng med Zabba. Det der skete, det var, at jeg fik mit første job i Amerika da jeg var 17-18 år gammel med Frank Zappa, og det var sådan et lynjob, fordi at tromslaren, hans tromslare, forlod midt i det hele, og det var ret svært at spille det, den musik han havde, og man skulle ligesom have lidt klassisk viden. Og så sagde ham tromstanderen forlod det, som jeg kender, sagde der er en ung fyr i København, han kan det der.
Speaker 2:Ja, det er det du søger.
Speaker 1:Og jeg kom så over der og det var så fint og vi spillede så nogle koncerter og det var hvad det var. Men så i mellemtiden var jeg jo ikke, spillede særlig meget, for de har jo ikke brug for mig. For det er helt ærligt, de har ikke brug for mig.
Speaker 1:Så jeg endte ved at spille sådan en meget stor trom og tamburin, men det der var fantastisk det var at opleve Rolling Stones Og den store lærerstreg for mig i det det var ikke jeg g endelig var samlet, hvilket tog mange timer det første dag, og jeg sad ligesom bare og ventede på at nogen skulle sige, hvad jeg skulle gøre. og så talte Keith Richards for og så lød det som Rolling Stones.
Speaker 1:Og det kan jeg huske at jeg sad der i midten af alt det der, og så lød det bare sådan Selv Mick Jagger. han dansede rundt som Mick Jagger foran mig. Det var sådan helt surrealistisk, og jeg tænkte det er vildt. Det er sådan det er.
Speaker 2:Det er simpelthen som det er.
Speaker 1:Og der lærte jeg én ting Nummer ét til at lede være dig selv, ja, ja, identitet, ja. Og så arbejder du ud derfra for den verden. Men så alt hvad du foretager, dig, stam mig fra et center som er dig, og ikke fordi du gerne vil lyde som nogle andre, men du er simpelthen den. Og da jeg så havde haft den oplevelse, som var en virkelig sjov oplevelse, så skulle jeg til Los Angeles, og så det var dengang man før mobiltelefoner, så var telefonsvarer, og jeg boede hos min fætter, og så lå der en besked til mig fra ham, der spillede percussion med Frank Zab, fordi jeg havde lagt en besked til ham om jeg var i byen og skulle få en kop kaffe. Og så ringer jeg og siger panik, du må komme op til Franks hus nu, fordi den er helt gal og vi har ikke nogen trommeslag. Og jeg sagde, frank, du var i byen. Og han sagde kom op. Så sagde jeg til audition.
Speaker 2:Ja, Vi har jo spillet sammen. Vi har jo spillet sammen før med Allerede. der var jeg træt ikke. Ja.
Speaker 1:Og han blev så ved i et Han er en meget, meget sød mand og han overtalte mig så til at køre derop, og jeg kørte op, og så kan jeg jo synes, vi skulle spille en reggae i 16.9, og det var sådan noget meget intellektuelt. Og nu synes jeg jo ikke der er noget intellektuelt ved en reggae. det er jo det.
Speaker 2:der er det fede ved reggae, ikke, det er jo en følelse Jo, det er jo ret simpelt, faktisk et eller andet sted.
Speaker 1:Så, sagde jeg rigtig meget til hende jeg gider det, det er at gøre. Fordi jeg tænkte det her er overhovedet ikke mig, Det kommer slet ikke herindefra, Jeg kan slet ikke mærke den. Nej. Og så lige derefter fik jeg jobbet at skrive musikken til mig og Charlie, Og så mødte jeg Sebi første gang. Ja, ja.
Speaker 1:Som også var en stor oplevelse, og vi har jo så været partner on off lige siden dengang. Jo, jo, men det lærte mig sindssygt meget om at du har dig selv, og det er nok det bedste du kan tilbyde verden, det er den bedste side af dig selv. Ja, ja, og det har jeg prøvet at lære, at gøre og følge, og som jeg også faktisk selv føler på den nye plade her, at jeg er tættere på end nogensinde på hele pladen.
Speaker 1:Ja, det føler jeg også, når jeg hører den. Der føler jeg jo, at, nu kender du dig selv bedre end jeg kender dig.
Speaker 2:Men jeg føler også, at her er altså et produkt af en mand med 50 års erfaring, både som sangskriver, som producer, som trommelslærer, som alting, som virkelig har fået det maksimale ud af alt, det man kan nu. Og jeg synes egentlig det er ret sjovt, for du er jo et kæmpe vidt underbarn-talent Og du kan rigtig mange ting, fordi du kan både synge og du kan producere, og du kan alle stilearter. Og der har jeg tit tænkt på har det været en fordel eller en bagdel? Har det været en fordel eller en bagdel?
Speaker 1:Altså, jeg vil sige, det er sødt af dig at sige at jeg kan alle stilarter.
Speaker 2:Jeg kan snyde mig til rigtigt.
Speaker 1:Ja okay, altså, jeg kan dem ikke, for det kan man jo ikke overskue, Nej, det er medvågende. Men jeg har elementer af det, dels fordi jeg har altså, som du selv sagde, til, jeg er originelt, så jeg var jazz-trummeslag og jeg har gået på klassisk konservatorie og jeg har dyrket mig meget klassisk musik. Så jeg har en enorm viden. Altså jeg har et stort katalog som jeg har prøvet at rydde op i hele mit liv.
Speaker 1:Fordi, hvad er mig af det? Hvad kan jeg tage med mig? Hvad kan jeg tage fra alt det der og gøre det til mit? For der er jo også mange ting, som jeg virkelig elsker at lytte på, men som jeg slet ikke skal røre ved. Men det er ikke det samme som jeg ikke elsker. Og i mange år som sanger der ville jeg jo helst være hvad Marvin gav ikke. Og der var to problemer ved det Det vigtigste var, at jeg ikke varorter fra Amerika. Jeg havde ikke, jeg havde ikke den baggrund, og jeg elsker det. Men jeg er ikke solsanger. Jo, jeg er solsanger på en anden måde.
Speaker 1:Ja, det synes jeg da, du er, men jeg er ikke sådan den klassisk, altså jeg er ikke sådan en amerikansk solsanger. Men du er vel ikke klassisk.
Speaker 2:Inden for noget er du det Kasper, fordi sådan som jeg ser det, jeg ved godt, du er klassisk uddannet et eller andet sted. men du er jo sådan en crossover-artist, Og både når du producerer og når du selv laver sange, så er det jo crossover-ting, synes jeg. Hvor du hælder elementer fra alle tingene. Jeg ved ikke at jeg gør det.
Speaker 1:Nej, men sådan lyder Ja. ja, Men det er jo også det, der gør, at jeg er en uterregnelig artist. Ja, på den måde, at nu har du lige lavet den, kan du så ikke fortsætte i den ikke? Eller nu går den lige så godt.
Speaker 2:Ja, men det er jo det vi lige har snakket om, det der med at du har været god til at op en bagdel, at kunne alle de her ting. Fordi tit nu har jeg spillet lidt fodbold på Topplanen, topplanen i hvert fald Superliga, hvor jeg kunne egentlig lidt af hvert, men det betød, at jeg sad på bænken.
Speaker 1:Altså, forstår du, hvad jeg mener? Jamen, forstår du, hvad jeg mener, så kunne jeg bruges til lidt af hvert, men ham som kun kunne spille højre bak.
Speaker 2:Han var sgu nødt til at spille hver gang højre bak.
Speaker 1:Ja, ja, det var det Ikke fordi jeg skulle sammenligne det med en højre bak, Men forstår du hvad jeg mener.
Speaker 2:Det der med at. Det er jo været i tusind retninger.
Speaker 1:Ja, men det interessante er, at min egen opfattelse af det er, at det hele er det samme. Ja, så det er fordi det er dig det hele. Ja, altså, jeg har ikke noget sådan. Det er ikke, fordi jeg tænker, at nu skal vi lige have lidt af det her med. Jeg aner det ikke. Altså, jeg går bare ind i det og så kommer noget ud af det, og nogle gange er det bedre end andre gange, og nogle gange så rammer det mere klædt end andre gange. Altså, i hvert fald rent kommercielt ikke.
Speaker 2:Ja, men det er vel ikke succesen i sig selv?
Speaker 1:Nej, nej, det er det værste man kan tænke på. Og hvem skal egentlig lytte på alt det der? Altså, vi glemte det. Jeg var med i sådan en klub der hed Mismash i London i nogle år, på et sted der hed Cargo, fordi jeg var en ud af os der DJ'ede der mest. Der var jeg sådan en af de. Der var en anden fyr også som også kunne spille. Altså, når jeg siger spillet også instrumenter, ja, ja, præcis. Og så kom vi en dag til at snakke om Quincy Jones apropos, som jo desværre lige er død, eller ikke? desværre? han har jo levet et langt liv.
Speaker 2:Der er jo 91 år, så der vil vi gerne nå hen, alle sammen.
Speaker 1:Men han, man kunne lave sådan noget nu om dagen, altså sådan ligesom det her Off the Wall og den type musik, det der Quincy-agtige ting. Og så sagde jeg i et mundt højrøget øjeblik ja, selvfølgelig kan vi det, og det var ligesom sådan en udfordring. Ja.
Speaker 1:Og så tænkte jeg okay, og det var egentlig bare ment til at vi skulle spille det på klubben, Det var slet ikke ment til at være overhovedet at blive sendt ud heller, nej. Og så lavede jeg så Spiceless sammen, og så fik jeg Louise Nordby, som er lillesøsteren i Nordby-familien til at synge på det. Og så spillede vi det og det var et super hit på klubben, og ligegyldigt hvor vi droppede den så virkede det.
Speaker 1:Og så var der en fyr der hed Damien, som havde noget der hed Cross Town Rebel, som egentlig var et ret hardcore teknoselskab i London. en gang Jeg ved ikke, om det eksisterer mere Han sagde må jeg ikke godt udgive dig? Ja, vi sagde jo, jo det. Vi tænkte overhovedet ikke over at det var bare for sjov.
Speaker 2:Ja, det var bare afpullet for musik.
Speaker 1:Det var ikke for at få et hit i det, Nej, overhovedet ikke. Og så, uden at vi vidste, at jeg var først krav, så havde Damien så givet det til en fyrtet Pitong. som dengang var han the hot, Han var den store ikke.
Speaker 2:Han er stadigvæk stor, men det er jo klart, han havde stor indflydelse lige på det tidspunkt, ja, rigtig meget stor.
Speaker 1:Han havde et Radio 1 show to gange om året, et for Miami og et for Ibiza hvert år, hvor han ligesom sådan det her, det er, ja, og så gik det. Pussy Amok. Ja, og det var et år efter vi havde lavet den. Ja, Og det viser bare et eller andet sted af, at da vi lavede den, så var det sådan noget. Nå ja, altså, det var skide sjovt at lave den, Og det var det allervigtigste for os, At kunne lade sig gøre at lave noget der lød lidt ligesom det.
Speaker 2:Har det været nøglen nogle gange, Kasper, til det, at få de der hits? du ved, har man, For du har vel ikke søgt hits nogen af gangene. Nej. Altså, men du har jo haft nogle vanvittigt store hits, altså, både for dig selv, men også, som du har produceret. Men det har hele tiden været glæden, og ved musikken tænker jeg, der tænker jeg, der har været nøglen og omdrejningspunkt i det eller hvad.
Speaker 1:Meget. Altså det er det eneste, der er, og nogle gange så er det virkelig op ad bakker at få lov at lave, og ret ofte så de ting som er blevet hits har været virkelig, virkelig svære at få lov til, og det gæ haft et stort succes. Undtagen Speechless, den lavede vi jo bare til noget helt andet. Men da vi lavede Karoline Henderson altså pladsgabet, synes jeg, det var underlyndende mærkeligt noget Thomas Ejrenhund har lavet. Da vi lavede Sjælland med Sevi, det var bare okay, er det virkelig alt, hvad jeg?
Speaker 2:mener I har set noget, der måske kom i den her synergi med verden.
Speaker 1:vi siger, den kommer lige om lidt, det her Ja nej, altså, jeg tror, hvis det er noget, så vil jeg sige, som Miles Davis siger der findes ikke nogen, der var forud for deres tid Der findes kun nogener jeg ikke, men du har jo ret i at. Vi kan jo heldigvis ikke regne ud, hvad der kommer til at ske. Nej, så det eneste vi kan gøre, det er at gøre det vi gør så godt som overhovedet muligt. Ja, og så rammer timingen rigtigt. Jamen, så er vi parat.
Speaker 2:Ja, ja, fordi vi har haft det vildt sjo vi er stolte af Og alle de kombinationer af.
Speaker 1:Så hvis du rammer timingen, så er det noget møg. Hvis du rammer timingen med noget som du egentlig ikke synes er så super fedt, men okay, du lavede det. Og det er også derfor der er mange mennesker som får nogle store succeser med noget som Okay, det var ikke det man ville huskes for Nej enderop ikke, men den skal de også leve med resten af livet.
Speaker 2:Har du haft sådan?
Speaker 1:nogen. Nej, jeg har haft en sang, som jeg altid har haft svært ved At spille live, og det er en som folk elsker. Så det er jo ærgerligt. Men det er en der hedder Kærlighed, som i Danmark var et stort hit for der i 80'erne. Ja, men den har jeg altid haft det underlige med. Jeg ved ikke hvorfor.
Speaker 2:Nej, det var da underligt fordi det er en fantastisk god sang.
Speaker 1:Ja. og Thomas Bachmann siger til mig Kasper, nu er det sgu da, spil den der kær Ja. Og jeg siger jo, ja, men ellers så er der ikke noget. det er ikke fordi her flåreordnede.
Speaker 2:Det forstår jeg godt. Men der er jo nogle ting, som man ikke. Det vil så sige. Der er jo ikke noget i din karriere, hvor jeg tænker, at du er hængt op på bare ét nummer. Det kan man jo godt.
Speaker 1:Man kan jo godt blive ramt af sådan én ting. Og så siger man ligegyldigt hvad du laver jamen så. Nej, altså, det er jo rigtigt, men det tror jeg, også har meget at gøre med at det liv jeg, altså den måde jeg selv har levet mit liv på, som du sagde før, det der med, at jeg hele tiden har frygget mig, du har flyttet dig lige så langt.
Speaker 2:Lige så langt du har haft succes så har du sat den på spil, synes jeg. Jamen, det har jeg også Hvil, men nogle gange er det jo også det, der gør, at hvis man ikke er kontinuerlig i en retning, så får du måske aldrig den der. hvad skal man sige? helt, kæmpe, kæmpe, fuldstændig vanvittig succes, hvorimod du jo har. vanvittig succes, ja, ja, Men du har jo også. Jeg synes også, du har været rigtig god til at lave tingene tidlø.
Speaker 1:Altså, der er nogle plader som jeg har svære ved at lytte på, selv også fordi de minder mig om min tid.
Speaker 2:Fordi man har været ramt af mode eller et eller andet. Der Nej, det var mere, noget med tiden.
Speaker 1:Altså, der er sådan en plade en af mine plader jeg har lavet, hvor jeg synes at tempoen er alt for hurtig hele tiden.
Speaker 2:Men det har jo også noget at gøre med de drugs.
Speaker 1:Hvad er det for en plade Det er? den hedder Attitudes and Broken Hearts. Som jeg synes at der er rigtig mange gode ting på den, men jeg bliver tosset. Jeg bliver sådan for lidt åndenød når jeg hører den. Så det er mere sådan nogle ting der gør at jeg har svært ved at relatere til det, ikke Ja, men jeg synes jo faktisk i alle produktioner og sådan nogle ting hvor nu snakker vi CV, vi snakker alt.
Speaker 2:Der er jo alt Du har produceret, alt han har sagt, eller i hvert fald mig, karoline Handlersen-pladen kan du jo høre i dag.
Speaker 1:Ja, ja, det kan man.
Speaker 2:Og hvis den kom i dag, ville succes. Ja, det ved man jo ikke. Nej, men lydmæssigt og ting og sag og nummermæssigt.
Speaker 1:Nej, det er det jeg mener. Det synes jeg egentlig at du har været sindssygt god til, men det er jo ikke noget jeg har vidst jeg gjorde. Nej, hvis nogen spurgte mig, hvordan gør man det, så aner jeg ikke hvad jeg skulle sige. Jeg tror det har noget at gøre med at netop det, hvor man tager alle de der ting fra forskellige steder i musikhistorien og blander sammen, gør det måske også mere tidsløst. Ja, fordi, hvis jeg tager nogle ting fra både på Karolina der er rigtig meget klassisk musik involveret faktisk i tankegangen og tager den med ind, så er det jo noget som gør, at folk det er så. Folk føler uh, det her, det kender jeg et eller andet sted fra, uden at vide, hvor det er. De kender det fra, ja, og man kan jo sige det er ligesom sådan. Altså, hele den der trip-hop-ting, der skete havde jo, det mindede jo lige så meget om jazzmusik som den mindede om popmusik, ikke Jo, jo, de går aldrig ind og ud af mode, de er der altid og har altid været der.
Speaker 2:Thomas og jeg samlede Duke Ellington og alt muligt andet ind i det der Og Ravel, der er ikke den pose, vi ikke var nede på Nej, og nu skal du bare spørge, for de kan jo stadigvæk komme efter jer.
Speaker 1:Nej, men det er jo også mere inspiration i det ogtså i tankegangen, end det egentlig var direkte sampling, Og det tror jeg, er, at den gavebud som historien er.
Speaker 1:Man er jo skarnt, hvis man ikke bruger den. Jo, det er jeg da helt enig i, Og det kan de, der altså jeg synes jo for eksemp bruger den. Jo, det er jeg da helt enig i. Jeg synes jo for eksempel, at det, der gjorde, at jeg røg ind i den elektroniske verden så meget på et tidspunkt i England, det var, fordi den mindede mig helt vildt meget om da jeg spillede med en Pelle Mikkelborg, Fordi, der spillede vi sådan nogle lange stræk, altså sådan nogle ting, som kunne vare 20 minutter, ikke Ja ja, Og det kan man jo ikke rigtig gøre i popverdenen. Så det kunne man gøre dengang i den elektroniske verden, fordi den egentlig ikke var kommersiel på det tidspunkt. Altså den var ikke blevet så kommersiel. Nej, præcis, Der var de færreste som havde pop-hits. Altså jeg tror, Chemical Brothers, de var, og så kom Daft Punk ikke.
Speaker 1:Jo, jo, jo Men ellers var det jo ikke noget som sådan hits på den måde.
Speaker 2:Altså, det var mere en livsstil, Det var jo en klub og en klubkultur Ja, klubkultur ja.
Speaker 1:Som ikke var ment til at være mainstream på den måde. Det blev det så ikke.
Speaker 2:Jo, men sådan har al musik måske nok været på et tidspunkt har det ikke det. Jeg tænker da også, at hip-hop'en var nok ikke min som den kommersielle livs, hvor i dag er hip-hop jo det største, kan man sige, eller en sted Hip-hop var en bin ikke.
Speaker 1:Men der er altså, jeg kan da huske da min kone spillede faktisk en af hovedrollerne i den serie i England, der gjorde Born Slippy til et st, til mainstream.
Speaker 2:Ja præcis, Det er en fin tak for os over.
Speaker 1:Underworld blev pludselig stjernet på en anden måde, Ligesom Around the World gjorde med Daft Punk. Så var der pludselig en hel superstar-DJ med Chemical Brothers Og der skete pludselig noget der Jo, der sker rigtig meget der Fatboy Slim, præcis Ja. Og det bliver jo lige pludselig noget, der ikke Jo meget. Der sker rigtig meget, der ikke. Fatboy Slim og Præcis Ja, og det bliver jo lige pludselig mainstream.
Speaker 2:Ja, ja, ja. Men hvilket jo nok tænker jeg, er en naturlig del. Ja, at når man har noget man fordyber sig i, som er godt, jamen, på et eller andet tidspunkt så er den naturlige ud. Jo, for den bliver jo så meget Folk vender sig jo også til noget.
Speaker 1:Det kan være i starten, at man tænker uh, hvad er det her for noget? Og så pludselig er det sådan nå okay, og så er der gået et år, og så er den egentlig blevet, og så er man afsted, ikke Jo, fordi så er den der bare.
Speaker 2:Så har man været, vantstrisk, synes jeg, hvilket jeg er ret vild med. Selvom det har været pop nogle gange, så har det stadigvæk haft en kunstrig stil i det. Det har ikke bare været, jeg ved ikke hvad kalder man det, ligegyldig popmusik eller hvad dagshits eller sådan noget på den måde, men på et tidspunkt i en ung alder så spiller du i Shubidua, er det?
Speaker 1:Jeg elsker Shubidua, det har ikke noget med det at gøre, men det er jo sådan et sjovt band jeg aldrig har tænkt mig at skulle, hvis jeg skulle gå tilbage og fortælle din historie er det måske det band, der passer allermindst for dig. Altså, jeg vil også sige, at jeg har spillet med Shubidura.
Speaker 2:Ja, det ved jeg godt.
Speaker 1:Der var jo nogen, der tror, at jeg var med i Shubidura. Det var jeg jo ikke, Og det kom på et tidspunkt i mit liv. Jeg kendte Claus Asmussen som kriterist, og jeg gik og lavede faktisk den der Attitudes and Broken Hearts havde jeg lavet ind i deres studie, og jeg var lige holdt op med at tage drugs og trænge simpelthen til sådan en pusterum, fordi jeg var halvset af sted, siden jeg havde medlemtiden. Jeg fik jo barn som 16-årig og det havde jo kørt i 10 år havde det bare derudad, og så gik deres trommeslag ud, lige inden de skulle på tur.
Speaker 1:Og Og så gik deres trommeslag ud lige inden de skulle på tur. Og så kom Claus og sagde til mig Kasper kunne vi overtale dig til. Og så tænkte jeg ja, fordi, for mig var det sådan, det var et pusterum som jeg virkelig trængte til, og de var skide søde, og det var helt vildt sjovt.
Speaker 1:Det synes jeg også, det er rigtigt, og det var jo også et sjovt oplevelse, fordi jeg havde været væk fra Danmark og så kom tilbage og da jeg rejste fra Danmark der var jo ikke nogen bands der var så store, som Gasoline og Sybidur blev, mens jeg var væk, og så pludselig oplevede det der i Danmark, at der var nogen, der blev superstar-agtige med det. så for mig var det en virkelig sjov oplevelse, og jeg fik jo også noget lidt snedet ind der i Superdur, hvor vi fik Michael Breger til at spille saxofon.
Speaker 2:Ja, vi fik også lidt elektroniske elementer i det synes jeg på 9'erne og 10'erne og sådan nogle ting. Der er ikke altså, hvor det luser lidt.
Speaker 1:Så, hvor både Michael Hardinger og Claus var jo meget interesseret op, og også Kim Daggård, der spillede bas. De var jo meget musikalske mennesker, ikke Ja, Så de var jo åbne over. for Jeg kan da huske dengang altså Michael Hardinger, en af hans yndlingsbands, det var Stil i Dan, ikke. Det kan man måske ikke høre når man hører Sybidura, men det var det Alt det. der var jo sjovt, og de var sjovere at være sammen med. Så jeg havde en virkelig meget positiv oplevelse med at være studietrumslar med dem.
Speaker 2:Jamen, jeg tror det. jeg tænkte på Edith, det var det igen, men jeg kan godt se at det giver god mening, fordi jeg føler at du er meget yngre end dem, der du er med Ej nu er jeg jo så den ældste siger du, det er vendt lidt. De er jo væk, de andre Kasper. det er derfor Ja, ja, ja.
Speaker 1:Men ja, jeg tror, at man skal bare sige ja, det er en oplevelse, ikke, og man kan altid tage noget med sig i. Altså jeg kan også huske, lige da vi var helt unge, da jeg var 15 eller sådan så Ben Bissjakor, som jo er en stor jazzpianist nu, vi gik i klasse sammen på Bandørskolen, ja. Og Mikkel Nordsø, som nu er sådan en fusionsgitarrist og var med til at lave sneakers, vi spillede jo med Gitte Henning.
Speaker 1:Ja Ude på bakken, okay, og det var sådan et job man tog. Det var jo en del af læreprocessen. Det var jo en del af at. Jeg har også lavet en plade med Gustaf Winkler, engang Jeg har lavet et nummer som tromslag. Der var man jo glad, bare der var nogen der ringede Jo. Men det er jo noget man har kunnet bruge alt sammen. Ja, så jeg nogle gange kan hive fat i noget i mig, når jeg står, for eksempel. Og der er jo nogle gange, hvor man er sådan lidt nede og man tænker, hvad fanden skal jeg stille op her? Der kan jeg så trykke på knap der hedder nu tager du dig sammen, kasper ikke Altså. Og det lærer man, når man står med sådan nogen, hvor man er hyret, altså som det hedder på engelsk ikke Jo, jo jo.
Speaker 1:Og det er faktisk meget lærerigt, og jeg vil jo anbefale det rigtig mange. Og det er jo et stort problem med mange af de, der for eksempel sådan noget som X-Factor, hvor folk jo bliver stjerner på sådan en bingo. Og de har jo ikke stået i et øvelokal i fire år og spillet for tre mennesker syd for Køge. Vel, og det er ikke for at romantisere den der, men der er noget godt i, at du ligesom er ude og arbejde den op, ikke Jo jo?
Speaker 2:fordi der er ikke noget særligt romantisk i det. Jeg har selv været som DJ rundt på små steder i.
Speaker 1:Jeg har spillet siden 1980 og spillet for ingen mennesker og du ved, men det er jo derfor jeg er blevet god uden at skære skamrods mig selv, og jeg tænker også det er jo noget i, at man dygtiggør sig og bruger lang tid på det.
Speaker 1:Og du kan altså, jeg kan huske, da jeg begyndte at DJ'e, ved jeg jo, jeg anede ikke, hvad jeg foretog mig vel, og jeg gjorde det jo der på det der cargo, og så gennem en af vores fælles bekendte, kjeld, ikke, ja, torstrup, og Kjeld var meget på, det kan du sagtens finde ud af, kasper.
Speaker 2:Ja, det kan alle trummeslære.
Speaker 1:Nå jo, men altså, men jeg stod jo og kiggede på ham, når vi DJ'ede sammen nogle gange, og jeg var jo måbne af. Jeg var så imponeret ikke Jo altså over de ting han kunne gøre, de ting han tillod sig. Og der kan man sige det er jo virkelig et håndværk. En kæmpe håndværk, Og ligesom at læse stemningen, og så han kunne de der ting med at pludselig have smidt let sæblen midt ind i det.
Speaker 2:Ja, ja, præcis, Og det virkede. Noget kører med, at vi fra en tid, hvor altså vi kunne ikke plader var, jo ikke. I dag er alting tilgængeligt, men dengang havde vi jo råd til kun at have nogle plader, og vi må købe, dem vi kunne få fat i, så du har ligesom hvis til at spille lidt af hvert.
Speaker 1:Så kunne du altså ikke stå og sige jeg spiller kun house i to timer eller jeg spiller kun hiphop. Der fandtes ikke to timers houseblad. Jeg tror ikke det var udgivet to timers houseblad, præcis, men det var faktisk, kan jeg huske, det var sådan et, bare lige en sidestorie med. jeg kan ikke hus ham at det satte han pris på denne årgang.
Speaker 2:Der var jeg meget stolt. Du virker som om du har været god til selv at gå ud på dybt vand, kasper et eller andet sted, og været god til at sige ja eller hvad.
Speaker 1:Jo, altså, jeg er altid frisk, hvis jeg synes det er sjovt, hvis jeg kan se en eller anden form for Også, at jeg kan lære noget.
Speaker 1:Det er også en vigtig del af det. Er der noget her jeg ikke ved nok om? så må jeg vide mere, og det gør jeg jo kun ved at gøre. Men man skal jo angribe det med respekt, altså på den måde, at Da jeg kom, var jeg, var musiker og jeg kunne alt det der. Men det er jo ikke det samme som at man er en god DJ, og så, når man begynder på det, så må man jo også sætte sig ind i i den métier, altså det håndværk, der ligger i det. Og det var jo også derfor, at jeg måske holdt op igen. Det var, at jeg synes det var skide sjovt. Men så begyndte jeg også at DJ alene, og der var en ting, som jeg ikke var vant til, det var ensomheden i det. Ja, der er mange gange, hvor man sad et eller andet sted kl 4 om morgenen, og man kendte ikke et øje, og man skulle først på.
Speaker 1:Ja, der er to timer endnu, hvor jeg godt kunne mærke at det var også. Og så blev det sådan mindre og mindre. Og da Kjeld døde, så blev det sådan, og så har jeg gjort det to gange siden. Jeg har gjort det i Paris, en gang på grund af at jeg lavede noget med som indflyttede Sebastian Tellier. Og så så sagde han kommer du ikke ned der, det er net, de har åbnet en ny klub. Og sagde jo, det var meget sjovt, det var totalt rude butik. Altså, vi var otte DJ's, du kender, sæt de der, hvor alle står på nakken af hinanden.
Speaker 2:Ja, præcis, præcis.
Speaker 1:Altså, det sjoveste var faktisk at opleve der var Thomas fra Daft Punk, han var også en af dem og han var fandme god. DJ'er, han kunneisk, han var jo gitarrist. Det var de begge to. De havde et punkband, og grunden til at det hedder Daft Punk, det er fordi de fik en anmeldelse i et engelsk hvor der stod det var simpelthen Daft Punk af dem på Sebastian Tellier-pladen.
Speaker 2:Ja, som er en fantastisk artist.
Speaker 1:Ja, det er han også. Og jeg kom ind i hele den verden, og da de ringede til mig og spurgte, om jeg ville lave Sebastian Tellier, der var det på grund af Speechless, og der var jeg faktisk lige flyttet til Paris, men det vidste de jo ikke. Ja, og der var jeg faktisk lige flyttet til Paris, men det vidste de jo ikke. Så de troede stadigvæk, at jeg boede i London. Og så spurgte de, om vi kunne mødes, og så sagde de, at jeg boede lige nede om hjørnet.
Speaker 1:Ja, det kan være der om 20 minutter, Og der var det meget sjovt, fordi de så havde været inde og læse op på mig. De hav kunne også nogle andre ting. Og så var det engelsk-amerikanske pladeskab på Sebastians plade den er sexuality som blev kæmpe hit for ham. Den var produceret af G-Man primært, Men amerikanerne og englænderne synes ikke, at der var noget hit på Det, synes jeg nu ikke. Det synes jeg nu der var.
Speaker 1:Men sådan sådan ja, og så skulle jeg pludselig være den, der skulle lave hittet med ham. Okay, ja, og der havde de så lavet noget, som han så også var med i Melodikerenprimæ, okay nå, det vidste jeg sgu ikke engang andet, og det ville de så gerne have, at jeg skulle lave det nummer om til en sing-radio-single, ikke. Ja, Og så sagde jeg det kan jeg sgu ikke.
Speaker 1:Og så sagde jeg det vil jeg helst ikke pille, vil du vel? Nej, men så sagde Jim Mann jamen Kasper, nu får du bare tingene, og så gør du med det, hvad du vil. Og så lavede jeg sådan et. Det jeg egentlig gjorde, det var, at jeg lavede lidt ekstra keyboard og jeg hævede nogle ting, og så lagde jeg sådan et C-stykke ind, som var sådan et Beach Boys breakdown-stykke, med sådan et stort Beach Boys-kor og så bare sang ovenpå det.
Speaker 2:Og så var amerikanerne helt vildt glade.
Speaker 1:Så synes de, at nu var den hjemme ikke.
Speaker 2:Så det var sådan en underlig.
Speaker 1:Ja, det var endt jo lykkeligt men Og så arbejdede han med de der Acidwashed. Kan du ikke nok det?
Speaker 2:Ja, ja, præcis Som også var nogle af Kjelds venner.
Speaker 1:Ja som Kjeld var meget glad for. Men hele det der, det er jo et helt sling. Eller det der French Touch er jo et helt sling, og det er omkring to pladeselskaber, det ene, det hedder de Hentmanger, ja, og som var alle de der unge rødder, som dengang var de unge, men nu er de nogle ældre her alle sammen.
Speaker 2:Nu er de voksne mænd som os andre efterhånden.
Speaker 1:ja, Og de skabte jo, og så var det Ære, og det var Daft Punk, og det var Justice eller ikke.
Speaker 2:Justice Cass, der kommer der i slut, 97, 98 eller sådan noget.
Speaker 1:Og der må man sige, der scorede de virkelig jo ind der. Men der er jo stor forskel på ære og på daftpunk, altså stilmæssigt Ja det må man sige Men der var bare et eller andet der folk havde, bevidstheden var mod Frankrig.
Speaker 2:Lige der. Så det var jo fedt for dem. Ja, helt fantastisk, var det lige der. Du kommer dig ned.
Speaker 1:Det er faktisk lige der, jeg kommer ja, Nej, det er det ikke, fordi jeg flytter til Paris i 2003. Okay, okay. Så jeg kommer i enden af det lidt. Der er et punkt de er jo holdt op med at spille. De spillede Coachella. Det var sådan et stort event, da de gjorde det, Og jeg er jo på første gang på tur i øjeblikket i 20 år.
Speaker 2:Ja, ja, ja præcis, der er jo ikke kommet noget, og det er jo en kæmpe triumf, den der tur. Det er jo skønt, men det er det jo lidt med de der gamle, for nu snakker vi lige om Underworld, også for nylig, som var Du sagde, at din datter havde været interesseret 16-årige datter.
Speaker 1:Helt op og støde over Ja, præcis. Hvordan kan hun være interesseret i det? Men det er jo fordi det er fedt. Ja, det er det 100% sikkert, og det er også tidsløst. Ja, altså, det har rejst godt gennem tiden. Ja, hvor måske nogle af de andre fra? Ja, det er det 100% sikkert. Og Fatboy Slim er også mere tidsbestemt. Så har Underworld, de har sådan en helt egen agenda kørende, og så har de faktisk sat tempoet lidt ned nu, hvilket er da meget befriende.
Speaker 2:Og der er meget guitar på mere og mere guitar på hver plade.
Speaker 1:Men de har også en melankoli som er meget engelsk Og som man faktisk du kan høre i Underworm, du kan også høre det i Pet Shop Boys, du kan høre det i New Order, du kan høre det i The Pess Mode. Altså, det har den samme form for engelsk. Jeg kalder den den engelske melankoli, som jeg elsker.
Speaker 2:Jeg skulle også til at sige det er jo vokset op med den.
Speaker 1:Det startede jo med Beatles og hele den der form for. Altså jeg elsker Da jeg var barn og mine forældre spillede Beatles og de spillede Motown og de spillede det der, som jo altid var meget melankolsk. Det er jo meget mærkeligt, at de spiller Motown. det er jo ikke andet end sørgelige sange som er speedet op på og så afsted ikke Og det gør, at det rører mig.
Speaker 1:Det rører rigtig mange mennesker også, tror jeg, fordi det er en melankoli vi kan nikke genkendende til. ikke Jo, og jeg er jo vokset op med den Bowie, har jo altid haft den.
Speaker 2:Ja, det må man sige.
Speaker 1:Så det er noget jeg føler mig meget hjemme i. Det er ligesom jeg har. Jeg bliver meget hurtigt træt af at kigge på billeder hvor folk griner eller smiler på, fordi jeg synes hele historien er fortalt, og sådan har jeg det også musikalsk. Hvis folk griner og smiler hele tiden, så begynder jeg at kede mig lidt, fordi der er mere til livet end det. Det er ikke fordi jeg absolut vil ned et sort hul eller det slik med den på, men jeg er det der hedder en melankolsk optimist.
Speaker 2:Ja, Betyder det ikke. Faktisk, hvis jeg lige skal forstå det ret, er det ikke fordi, at der er kun et lag. Jo, Vi mangler lidt dermed, at jeg skal have lov til at kigge på det her billede eller høre det her stykke musik og sige, jeg kunne godt tænke mig at få mine egne tanker hen over 28 aflytninger, i stedet for at have hørt det en gang.
Speaker 1:og så var det faktisk det. Så er det det, ja, og det er noget som specielt også i og derjser bedst gennem tiden.
Speaker 2:Ja, jo, det er det.
Speaker 1:Og i hvert fald de ting jeg var involveret i, om det er CV eller om det er Karoline eller om det er hvad det end har været, så er der noget melankoli involveret i det, altså, som hele tiden ligger der, ligegyldigt hvor meget gang i den der er, så er den, der undertone eller akkorderne er melankolsk. Melodien er melankolsk Og det har en eller anden. Det klinger, tror jeg, i mennesket.
Speaker 2:Jo, men det tror jeg, det er jo det, der får følelserne frem i det. Du får ikke mange følelser frem af tre dur-akkorder. Glæde måske, men efter tingsomheden Og de der ting, hvis du rører lidt op i de sorte tangenter også.
Speaker 1:Jo, men der er, jo, der er Born Slippy, for eksempel. Det er et virkelig godt eksempel på De der akkorder i starten. Ja, De er jo sindssygt melankoliske, Ja meget. Og det gør jo, fordi resten af sangen, Det er jo bare ham, der drøner af stedet med lakker, lakker, lakker. Det er jo ikke specielt.
Speaker 1:Og så kommer det der tilbage igen, og det gør det pludselig noget som mange folk kan relatere til Et nummer som måske var så klubbet, hvis du kun havde haft det inde i midten jamen, så var der ikke ret mange, der havde hørt.
Speaker 2:Det andet end er Ja, jo, jo, Fordi det er jo hugget i et eller andet sted, fordi det er jo der du overgivelsen er, eller hvad hedder det? overgivelsen er i, når du hører det eller er på klub, Og de gør det igen og igen, og igen.
Speaker 1:Altså du, hører deres plader. Der er jo altid det nummer på deres plader, som gør det, og ære i den grad ikke.
Speaker 1:Og tilbake til det rigtig meget. Og så sad jeg faktisk med min kone, og jeg sad og snakkede om forleden de der plader. Pludselig hører man en plade og tænker, det er virkelig lang tid man har hørt, den ikke. Ja, og vi hørte. Så der kom et nummer op fra Songs of Faith and Devotion med The P som vi rålyttede på da vi boede i England, min kone og jeg. Det var sådan en af de plader, der blev spillet mest, ja, og pludselig kom vores datter hjem og hun har lige opdaget den der Sharday-plade, hvor hun er sådan en sort-hvid forsæde uden nøglen på hos dårsdag?
Speaker 1:Ja, Som også jo er mega.
Speaker 2:Bare fantastisk pl. Men det var bare sjovt.
Speaker 1:Så kom min datter hjem, som om at den plade, der lige var kommet i går, ikke Jo, jo, men det er lidt tidløsheden også.
Speaker 2:Ja, fuldstændig.
Speaker 1:Og det er igen det der, men den har også rejst. Der er en eller anden, den er så klar i spyttet. Ja, Og den har den. Der ting, som jo aldrig går imod, det må man se I bund og grund kærligheden, som aldrig går imod, ja, og så er det sgu lidt den gode stil også, som jeg jo faktisk udnåede.
Speaker 2:Nu skal jeg ikke rose dig hele tiden. Du skulle jo gerne have haft lidt modstand, kasper. Men det er jo svært, når man godt kan lide en mand Og er fascineret af det du har lavet. Du har jo selv altid haft sinds, at det er forskellige ting du har gjort. Det er jo fordi det er dig det hele et eller andet sted. Altså, du har haft dig selv med i alle projekter, i alle tingene du har lavet.
Speaker 1:Er der noget hvor du tænes jeg, at jeg var da, jeg lavede det. Men der kan jeg godt høre, at der har været fraværende lidt. Og det er jo også en læreproces. Jeg har jo lært noget af at lave det. Ja, præcis, Og det er jo også. hvordan skulle jeg også vide når jeg er yngre? Hvordan skulle jeg vide det hele? Ja, det gør man jo ikke. Det ved vi jo ikke. Vi ved jo ikke engang det hele endnu. Nej, overhovedet ikke.
Speaker 1:Og jeg synes faktisk, at vi opdager at vi er med mindre og mindre på nogle punkter, og derfor skal man ligesom acceptere, at jeg er den jeg er, og det er rigtig rigtig. Hvor er det dog dejligt, at jeg er den jeg er.
Speaker 2:Og hvad er det sjovt ikke, jo, og man har prøvet så meget og kan så meget, fordi så ved man. Forstår du hvad? jeg mener, Jo mere man ved jo mindre ved man et eller andet sted Jeg synes der var i virkeligheden.
Speaker 1:Når jeg kigger tilbage, så synes jeg, der var flere begrænsninger dengang, hvor jeg ikke helt vidste, hvem jeg var. Ja, fordi det gjorde, at jeg rent teknisk kunne finde ud af at være mange ting, at du kunne snyde dig lidt til det?
Speaker 1:Ja, det synes jeg faktisk er noget jeg nyder rigtig meget endnu, fordi jeg siger aldrig, at jeg er musiker længere, for det er jeg ikke, fordi jeg øver mig ikke på noget. Altså, jeg skriver musik Og jeg synger, og det er ligesom det. Men jeg er jo ikke trommeslejr længere eller keyboardspiller. Nu skal jeg jo ud og spille her til næste år, og jeg ved, jeg skal øveleje og træne op igen.
Speaker 2:Skal du spille selv der, eller skal du kun?
Speaker 1:Nej, jeg spiller også keyboards, og jeg nyder det faktisk, men jeg er ikke musiker, og det gør jo også, og det er jo også, tror jeg, en del af den udvikling af at blive mig. Nu har jeg fundet ud af, at det jeg gerne vil, det er, at jeg vil gerne skrive, Og jeg kan godt lide at synge, og jeg kan bedre og bedre lide at synge, og jeg har det rare rare med at synge og har sluttet fred med. Jeg kan faktisk hold ud og hør på mig selv synge. Nu, det kunne jeg ikke i mange år, er det rigtigt?
Speaker 1:Men det, tror jeg, igen havde noget at gøre med at jeg jo egentlig så frygtelig gerne ville have været Marvin Gaye som jeg sagde før, ja, ja, jo, jo, Og en af dem, den, der redde mig på målstregen lidt fra at gå helt ned i det der såre hul, det var egent David Bowie, fordi han var jo meget, meget hvid og meget, meget sjælfuld samtidig Jo. Og der var også en der hed Scott Walker da jeg var ung, som også var.
Speaker 2:Som har lavet de sygeste plader.
Speaker 1:Ja, fuldstændig, og i virkeligheden, der kan jeg jo også høre, at Bowie har jo også været helt nede i den, rent sangmæssigt nede i Scott Walker-bunken og hente. Og det var jo, han var jo sådan den første for mig, for jeg voksede op i en familie, der stort set kun spillede sort musik.
Speaker 1:Ja, Og der var nogle Mozart var den eneste hvide, der bespillede, og ellers var det kun amerikansk. det var jazzmusik og solmusik. Så min søster og jeg, vi voksede bare lidt sorte, ikke, ja, men, og der kan jeg huske, da Scott Walker kom, han var for mig. jeg tænkte okay, man kan godt være super cool og være hvid.
Speaker 2:Det er en sjov tanke.
Speaker 1:Altså hvor Beatles, det var, sådan uopnåeligt, der var et eller andet, det var ligesom det var så stort, så det var hævet over alt muligt andet. Men så kom Scott Walker, og han var altså super cool, og han var på det tidspunkt jo ikke mere end syv år ældre end mig eller sådan noget, og så sang han jo de der helt vanvittige sange, som jo var ingen andre sang udover Frank Sinatra, men han var jo ligesom mig.
Speaker 2:Han var ikke Frank.
Speaker 1:Sinatra. Frank Sinatra var jo en ældre herre for mig, så det betød rigtig meget, og det gjorde jeg hen.
Speaker 2:Jeg tog godt at komme ud som en hvid mand, hvilket man faktisk kan have det svært med i dag.
Speaker 1:Ja, Jeg synes også at Bono er en fantastisk solsanger, for eksempel på. YouTube. Jeg synes at han er virkelig en stor solsanger, men han er hvid. Og han er virkelig en stor solsanger og han er hvad hedder det? meget, men han er hvid og han er og det mener jeg altså, han er også europæisk.
Speaker 1:Det er måske mere det jeg mener med det. Ja, Det er, at det er en europæisk lyd og jeg føler mig meget europæisk, hvor jeg måske føler mig meget mere relateret til mere og mere europæisk i min tankegang og i min måde at se tingene på og lytte på.
Speaker 2:Jamen, det kan jeg faktisk godt følge, for det gør jeg faktisk selv også. Jeg har været meget fascineret af solen af funken og hiphoppen for den sags skyld, da den kom Men der i start 80'erne, der opdager jeg de der engelske ting, den elektroniske del noget af de tyske ting som vi jo bliver fodret med i Danmark et eller andet sted hvor jeg tænker, wow, der er altså noget i det her. Hvor det ikke er så. Det er måske ikke så rytmisk som det andet, Det er stadigvæk rytmisk men bare ikke på den der.
Speaker 1:Det er en anden måde. Ja, det er en anden måde, den europæisk i deres harmonisk, melodisk og alt det der. Men deres beats var jo simpelthen så funky. Ja, ja, det er det. Og hiphop var jo aldrig opstået uden Kraftværk. Nej, de blev jo stjålet for dem.
Speaker 2:Fuldstændig De første ting og breakdancen. Det er jo Kraft, kraftværkting ikke. Og så Electric Boogie og alt det der, og det var?
Speaker 1:kan du huske, at jeg boede i New York, da The Message kom ud? Ja, wow. Og så var der, dem der hed Sugarhill Gang, som var, nogle andre, som også var. og så kom Afrika, bambata og alt det der, de rostjagte jo kraftværk alle sammen ikke Ja, ja Og hele det der, som jo så blev, mere havsagtig, men det startede jo med kraftværk, kan man sige. Fire fyrer fra Düsseldorf. Hvem havde troet det Præcis?
Speaker 2:som skulle have indflydelse på det.
Speaker 1:Fire friske fyrer fra Düsseldorf. Men jeg var inde og se dem her for nogle år siden i Paris og det var virkelig rørende. Jeg havde skudt tårer i øjnene. Det er jo nok det tætte. Jeg har jo aldrig set Beatles, men jeg tror at Kraftværk kommer tæt på, at I har haft den indflydelse på hvordan vi tænker, som Beatles har haft inden for at skrive sange og lyd og hvad man kan tillade sig og hvor avantgardistisk man kan være med popmusik. Lige så har Kraftværk. de kom jo. jeg kan huske, da min bror og jeg hørte hvornår var det 73, 72? Autobahnen, altså jeg kan bare huske, vi var fuldstændig målløse. Vi sad bare og kiggede tomt ud i luften. Vi anede ikke, hvad vi skulle g det fordi der var ingen, der var ikke noget, der havde ikke været noget inden, som var bare et tilløb til det der. Du gik direkte fra korborg-rock, som jeg kan kalde det Altså korborgstøvler og elektrisk guitar.
Speaker 1:Og så stod der pludselig fire-fyre i akset. Ja, præcis Og spillede det der ikke.
Speaker 2:Det var virkelig, virkelig vildt. lidt yngre end dig, men jeg kan høre The Model som jeg tror er i 98, hvor vi hører den i skolen, der, hvor jeg tænker eller i 98, i 78, hvor bare, hvad fanden er det her? Hvad er det, der foregår i det her?
Speaker 1:Det er helt robotagtigt det er helt altså der var bare nogle ting som var så fascinerende i det, og Det var jo ikke fordi det var sjældeløst, eller tværtimod, nej Vil det være et spørgsmål om det har været indspillet til et klik overhovedet dengang? Nej, jeg tror at det er en maskine, der kører, og så spiller man oven på den.
Speaker 1:Ja, præcis, men jeg spillede for nogle år siden og, og der spillede jeg Neon Lights, et kraftværk, og så valgte jeg at synge den tyske udgave og synge den på tysk, fordi det var jo den første jeg hørte, og jeg tænkte okay, den er skrevet originalt på tysk. Så jeg valgte at synge den på tysk, men ikke for mange folk i publikum. De gik Hvorfor synger du? Hvorfor det? De kender jo selvfølgelig på engelsk ikke. Ja, men det var noget jeg kunne godt mærke, det var noget jeg skulle exorcere for mig, og det var sådan terapeutisk for mig at synge de der sange live. Ja, og ligesom også. Det var også at lukke, ikke at lukke en dør, helt på den måde, ligesom at sige tak for det.
Speaker 2:Jo, jo, en ring, der er slut. At det har givet en mening den her vej.
Speaker 1:Og også for mig selv at komme videre. Så var det også vigtigt for mig at gøre det der og sige tak til mit bagland. Ja, ja. Og det var. Det er fantastisk, og jeg synes jo det er jo vildt at man har fået lov til at leve en tid hvor alt det der er kommet, Det må vi jo sige.
Speaker 2:Vi har jo levet i en tid, hvor tingene har udviklet sig både musikalsk, og alt muligt har udviklet sig så sindssygt meget. Nu har vi jo på den vi aldrig fik optaget, snakket vi kort om AI, tror jeg også ikke. Ja, jo, jo, Hvor jeg spurgte dig, hvad mener du egentlig om det Hvad? tænker du med det? Kan det blive et redskab som vi havde sampler og synthesizer eller bliver det faktisk et problem, at nu siger, almindelige mennesker faktisk kan begynde at lave musik?
Speaker 1:Jamen, altså, musik har jo altid, når musik har udviklet sig, har det altid været fuldt af teknologien. De har været lige i parløb. Hvis vi går helt tilbage til klaveret, violinen, Det er en opfindelse som har sat noget musikalsk i gang. Og da synthesizeren kom. Der hvor den store forskel er på synthesizeren og på AI, det er at synthesizeren tænker ikke selv, så den har ikke nogen mening om det du foretager dig, og hvis du ikke gør noget ved den, så kommer der ikke noget. Hvor AI, der fortæller du den, hvad du skal gøre. Og det er også derfor at de ting, der er lavet indtil videre med AI, det lyder jo som en, efter min mening bare en lidt kedeligere udgave end noget, der har været før.
Speaker 1:Jo, været før ikke. Jo, det er jo klart for den piller, jo referencerne, hvis jeg skriver, at det skal være Pink Floyd blandet med Kasper Vending og noget andet.
Speaker 2:Så er det jo de referencer, der kommer ind i et eller andet sted.
Speaker 1:Og jeg var faktisk inviteret til sådan et symposium i London omkring AI, og det var så både mod musik og litteratur og også billedkunst Og også billedkunst. Og så skulle vi, da vi kom til det, så skulle vi så downloade sådan en app på vores telefon. Og så var der først det er faktisk en englænder der har været en af hovedet af de der AI-opfinder, en engelsk fyr, og han var professor i Oxford, og han var der så og de snakkede så ogige, for eksempel. Så kom der et stykke musik, så skulle vi så gætte om det var AI eller om det var den rigtige. Han havde sagt Så de har så bedt, så lave et stykke musik som sådan eller male et billede som sådan, skriv et digt som sådan. Og nu siger jeg det her uden at være højre, fordi det følte jeg overhovedet ikke, at jeg var, men jeg gav det rigtigt hver gang, ja. Og så skulle jeg så videre bagefter til et møde med en af dem der organiserede det der symposium der, og vi sad så i taksen, han var helt op at køre på det selv.
Speaker 2:Ja ja, en starkest mand ikke.
Speaker 1:Og så sagde jo, sagde jeg så, hvordan gik det der? Så sagde han jeg gætter rigtigt hver gang. Så var han så lidt skuffet, kunne jeg se på ham. Ja. Og så sagde han hvordan gjorde du det? Så sagde han, det var da ikke sporesvært, sagde jeg For det eneste gang det var AI, så var der for mange informationer involveret. Fordi det som mennesket er emotionelt, det vil sige, at det tager alt det væk, som ikke rammer den emotion som du har.
Speaker 1:Ja, Hvor AI skal forholde sig til en stilart, ja, og for at gradere sig, så tager de så de ting som de synes er vigtige, men ikke noget med en emotion at gøre, det er noget, hvad de synes er vigtigt rent intellektuelt kommer ind i det.
Speaker 2:Det er statistik måske i stedet for Ja, det gør det lidt.
Speaker 1:Og derfor så synes jeg, det var meget, meget nemt, og jeg ved godt, at det udvikler det, men det gør det kun værre for mig, fordi det gør jo på et eller andet tidspunkt at vi måske står i en situation. Det er ikke fordi jeg føler og er, nej, men jeg synes tanken om at vi outsourcer alt det, der er sjovt i livet og alt det, der er det fantastiske ved mennesket, altså bogføring- det er ikke det fantastiske ved mennesket.
Speaker 2:Det synes vi to i hvert fald ikke.
Speaker 1:Nej, men det er det ikke. Men vi er glade for at der er nogen der gør det og der er nogen der er rigtig, rigtig gode til det, og jeg sætter stor pris på en god revisor Og også mig. Men så det er slet ikke noget med at nedgøre det eller noget, det er bare for at sige men der hvor mennesket virkelig skinner, det er den kreative side, og der hvor vi har noget til fælles Og der hvor vi kan fortælle historier til hinanden der går i generationer og og udvikler sig og finder sig selv igen og alle de der ting.
Speaker 1:Det er det der er, kan man sige, essensen af vores eksistens. Faktisk. Altså, hvis vi fjerner den, hvilket vi er godt i gang med, og det er der hvor jeg synes at AI er farligt, det er det der med at vi bare skal sidde og kede os ikke, så bliver det ligegyldigt. Ja, og det. Altså, jeg tror det kommer til at gå rigtig galt hvis vi ikke passer på. Hvis jeg skal være, helt ærlig, ja, ja.
Speaker 2:Altså også fordi det går så tjept, Det går så særligt, at man kan slet ikke følge med mere vel.
Speaker 1:Nej.
Speaker 2:Altså, jeg forstår jo godt nogle gange, at ens forældre ikke kunne føl og sende det sig, og hvad ved jeg, men det er jo altså i den tid vi to har levet, er det jo altså vanvittigt, hvad der er sket ikke.
Speaker 1:Jo, og der er noget ved det, der vi har kunnet sidde, thomas Blakman og jeg vi snakkede om det for ikke så lang tid siden, hvor vi der kan vi huske vi sad med samperne ikke Jo, og alt det der bliver jo taget væk. Fordi, som du sagde lige før man siger tag lige det der blandt med det der, og så kom ud. Og jeg vil gerne have, at teksten skal være nogenlunde det der univers og gå ikke.
Speaker 2:Jo, men jeg tænker også på det, om der kan være en lille ting, at man kan bruge det kreativt, hvis man får det brugt rigtigt. Fordi hvis du stadigvæk har din sjæl med i din sangskrivning og din produktion og så siger men jeg kunne egentlig godt tænke mig, at få en god idé i retningen af et eller andet til det her, som man forlønner, så kom den tilbage med noget man så kunne videreudvikle tænker jeg Altså, du ved, vi bliver dogne af det når det kommer, eller ligesom det der med telefonnummeren.
Speaker 1:Jo, Altså efter vi har fået mobiltelefonen er der ingen af os der kan huske telefonnummer længere, fordi det er helt her derinde To, kan jeg huske. Jo dit barndomsnummer Og så min kones.
Speaker 2:Jeg kan ikke huske min børnsnummer engang.
Speaker 1:Det er ret sind, men jeg kan sgu ikke huske dem, og det er jo fordi at alting bliver gjort for os på den måde, og så vi er, og vi skal jo på afvinding. Nu, de fleste af os ikke, jo, jo jo, fordi vi er alt for meget på den der telefon. Jeg er super skyldig, eller ikke skyldig, men jeg er det. Jeg kan ikke lade være.
Speaker 2:Det er jeg sgu også, og det irriterer mig faktisk lidt. Jeg er faktisk lidt irriteret over den fordi at, når der kommer op og siger at den siger et eller andet aften.
Speaker 1:Nu har jeg sådan noget slukketændt på om natten og om aftenen men så siger den, du har været en team på.
Speaker 2:Instagram. Ja, ja, ja, jeg har ikke været envæk. det var da lang tid, tænker jeg på et døgn at have været der.
Speaker 1:Men du kan jo se allerede nu, fx på Instagram, lige da det kom ud, så var det faktisk brugbart og folk brugte det til noget, og der blev lagt mærke til de ting man lavede derinde. Jeg tviv mere og mere på hvor mange der lægger mærke til det man lægger ud. Det er jo så også de mærkelse, ting man får reaktioner på.
Speaker 2:Ja, det kan man ikke regne ud.
Speaker 1:Nej.
Speaker 2:Og så er der også.
Speaker 1:Så skal du være på et bestemt tidspunkt og døgne. Du gør det. Og der er alle de der ting man ligesom skal. Og så algoritmerne, som viser far rundt. Hvordan kommer man overhovedet ind i den der Ja?
Speaker 2:ja, der var en der fortalte mig en der hedder Anders Hemmingsen, som er sådan en stor influencer herhjemme, som fortalte mig at han går også meget op i musik. Men han sagde at der var sådan nogle virallister der gjorde altså, for eksempel, når du lægger musik på din story, hvis du så br de ting fra den viralliste som jeg ikke aner, hvad er, For eksempel, der kan være en worldwide viralliste med et nummer der lige.
Speaker 2:Hvis du så bruger det, så er der meget større chance i algoritmen for at du bliver set og sådan nogle ting. Men jeg fatter ikke det.
Speaker 1:Men det er jo også farligt, fordi det vil sige, at du lægger noget på, kun fordi det er på den liste, Det du egentlig gerne vil fortælle.
Speaker 2:Ja, jeg gør det så ikke. Jeg lægger ting på, jeg synes, der passer til. Men jeg forstår det. Ja, ja, præcis.
Speaker 1:Og så den udvikling tror jeg, er super farlig.
Speaker 2:Og det er jo altså de der algoritmeting er jo netop sådan noget som jo også vil, sådan noget AI vil tage sig af, ikke, men er ind til noget, og det skal være så både strømlignende, men det skal også sige, vi skal gøre det sådan her, fordi så er der flere smule, der er interesserede i det, hvor man førhen på musiksiden tænker jeg har været vi vil gerne lave en plade, fordi vi har noget i scene, og vi har noget vi gerne vil lave med og vi har gjort og gjorde det fordi vi synes det er sjovt, som du selv siger du gjorde med speedrace og sådan nogle ting og det gjorde du fordi det var sjovt?
Speaker 2:jamen, det var måske derfor det blev til noget ikke.
Speaker 1:Jo, det smitter jo af. Altså, lige nu er det meget svært at høre, hvilken følelse folk overhovedet har med mange af de sange. Man hører ikke, Det bare er er sjovt som effekt. Ja, Men nu er der så mange sange, og jeg tror faktisk, fordi det gør jo det, det fjerner nogle overtoner i din stemme også, Ja, ja, Så det bliver sindssygt lige ikke, Og det gør jo enten. så bliver vores sexliv som robotter til sidst ikke.
Speaker 1:Jo jo jo, eller også, fordi man fjerner alt det, der i virkeligheden er sexet, ja, og man fjerner det sexede i en stemme også Ja Synes jeg Jo, men lige nu der kan, Jeg har jo faktisk.
Speaker 2:Nu du lige siger det, så har jeg faktisk tænkt over nogle af de numre jeg hører, når jeg hører, De få gange jeg hører radio. Jeg hører ikke radio mere. Nej, nej, for nu er der bare fordi, det er der bare helt automatisk, så jeg tænker ikke over det, Jamen det er jo blevet sådan selv store sanger i Amerika som synger virkelig godt.
Speaker 1:Ja, og så beder de bare om at få den på med det samme fordi så er det det, så er det det.
Speaker 1:For mig er det helt sort. Ikke For mig. Der synes jeg så, hvis vi vender det om og siger kan vi bruge det til noget, er det et værktøj? så siger jeg der, hvor jeg kan bruge autotune for eksempel, det er, hvis man nu har lavet et sindssygt godt take, enten med en selv, men også med andre sanger, og så er der jo altid nogle fejl i, og så er derint. Ja, præcis, og det er jo selvfølgelig super fint at gøre nogle ting. Man kan redde, ikke redde. Men når jeg siger redde, så mener jeg, at man kan beholde nogle ting?
Speaker 1:Ja, fordi du har haft den gode vokal har været der og energien er der og det hele kører du i, og så er det.
Speaker 2:Pisse på startklappen for eksempel, du er stadigvæk på, ikke, jeg tror det nok. Den lyser i hvert fald rød. Så jeg tror, der aldrig har holdt så meget øje med den som i dag. Der får man lidt brug som redskab, og de der ting synes jeg er super godt.
Speaker 1:Men det er jo også. Jeg synes det er sjovt at være menneske, men det er kun sjovt at være menneske når vi får lov til at være det vi kan, og det er også derfor både min kone og jeg vi snakker måske lige lovligt meget om kreativitet når vi er sammen med andre mennesker, men det er fordi det er det, der er højere i verden.
Speaker 2:Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Det er det, der skal få det til at blive til noget, fordi alt, hvad der er kunstigt, er fint som redskab for mig. Jeg er ikke så bange for tingene, men jeg vil gerne have, at den kreative del er den, der skal overleve, fordi det er den vi skal. Måske er i verdenshistor, kan min telefon nærmest lave. Nu, ja, ja, ja, du ved Så, det er jo det kreative element dem, der måske ikke er så veluddannet, men har et kreativt, som har en større chance end de andre lige nu.
Speaker 1:Ja altså, jeg vil sige men de prøver jo også at skubbe Altså, vi kan bare tage sådan et helt elementært ting med, at man ikke vil betale for kreativitet længere. Jo, jo, jo. Altså, det vil man have gratis, Og de fleste mennesker der går ud på gaden, det er musik, det er bare noget man tager.
Speaker 2:Der er ikke nogen, der bliver. Jeg har snakket om det før. Altså, mit barn ved ikke hvad en radio er for eksempel Han ved ikke, at musik koster penge. Musik er jo bare tilgængeligt.
Speaker 1:Og det er jo også det som er Så. Han ved, han ikke, der som er chef for Spotify, som er ude og sige, at nu måtte vi holde op med at pive som musikere, fordi vi skulle bare lave noget mere musik og lægge ud. Ja, og det har jo aldrig været så nemt at lægge musik ud. Og det som han jo ikke tager med i den kalkulering, det er, hvor mange timer folk har siddet og øvet sig og køber udstyr, og de køber Altså, hvor skal det komme fra? Ja, præcis, og det kan jo ikke komme, hvis der ikke er en.
Speaker 2:For så har du ikke tid til at øve dig, du har ikke tid til, du har ikke råd til, kan købe sit eget trommesæt.
Speaker 1:Nej, og hvis du er pianist og gerne vil have Steinway-klaverer, så får du ikke et for under 300.000. Nej, nej, Og det er alle 300.000, hver det klaverer Der er gået sindssygt meget håndværk ind i at lave det og alt muligt andet. Ja, Men folk har jo ikke rå. Det er altså ikke det samme Ej, men det er jo det jeg godt kan høre på dine ting.
Speaker 2:Kasper, du er jo en fejnsmaker. Ja, det synes jeg du er. Du er jo på kunstens side, du er jo en fejnsmaker, og du er jo. Nu refererer jeg bare til den plade, som du lige har lavet, igen nu også og siger, at jeg kan jo høre, at det håber jeg at jeg kan høre Altså, du har virkelig gjort det umage. Ja, det har jeg også. Er det nøglen egentlig tit for dig, at du har gjort det umage?
Speaker 1:Altså, jeg vil sige, at nøglen er at have det sjovt, mens man laver det.
Speaker 2:Det er rigtig vigtigt.
Speaker 1:Man kan godt gøre sig umage, alligevel man sig også umænd, fordi så kan man ikke holde op. Nej, jeg har heldigvis aldrig haft sådan noget, det de kalder writers block. Altså jeg har ikke haft det der med at der pludselig ikke var noget musik i mig. Nej, men det er også, fordi jeg altid har haft det sådan, at jeg står op og går på arbejde hver dag, også når jeg ikke har nogen plan, så går jeg ud og så bruger jeg i Bare som sådan en refleks Og det.
Speaker 1:Nu har jeg et virkelig godt klaver, så det er jeg meget, meget glad for. Jeg har tit sådan, at jeg starter min dag med at spille bare et kvarter, 20 minutter, det er ikke mere end det. Men hvis det er noget virkelig mærkeligt joks jeg sidder og laver, så er jeg sgu i dårlig humør resten af dagen.
Speaker 2:Musikken påvirker jo en.
Speaker 1:det gør det Rigtig meget ikke, Men bare den fornemmelse af at sidde med det der instrument, det der klaver, som jo er et helt orkester i sig selv. Det er fantastisk. Op Og jeg under alle mennesker at prøve det der. Men det er ikke at vi lever af det, men jeg under folk at have den oplevelse, fordi at jeg fortalte det før og det ved jeg ikke om det var inden du nåede til den eller ikke.
Speaker 2:Jeg er også meget i tvivl efterhånden, hvad vi har snakket om. Jeg har en datter som spiller harpe, og det foregår.
Speaker 1:Hun har stillet den ud på mit kontor, for hun vil ikke have den inde på sit værelse, så ret trængt ud på mit kontor efter. Selv jeg kan ikke lade være med lige at gøre sådan noget ned ad den når jeg kommer og går forbi den, og jeg kan mærke at det gør et eller andet ind i mig.
Speaker 2:Det er jo et af de smukkeste instrumenter overhovedet. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har gået forbi en uden at gøre det. Nej, det kan man ikke lade være med.
Speaker 1:Nu ser jeg desværre ikke en så tit men de gange fra hende, når hun har haft en hård dag i skolen eller et eller andet, og hun lige sætter sig ned, bare spiller fem minutter, at det gør noget ved hendes humør, det gør noget ved kroppen. Altså man er Inderne de snakker om det der med at man har en streng der går igennem en Ja, Og når vi hører noget som rører os, det er den streng, altså det er nærmest. jeg tror, der er direkte hul igennem mellem kroppen og harpen.
Speaker 2:Ja, ja, præcis Mere end noget andet instrument. Wow, Ja, men det tror jeg du har ret i.
Speaker 1:Ja, undskyld, nej, nej, men det er jo det musik kan. Lyd kan som ligegyldigt hvor fantastisk, billedkunst ikke helt på samme måde. Det er ikke så umiddelbart. Du skal bruge mere tid på det, du skal mere ind i det, hvor musik det hører. Det er instant.
Speaker 2:Og du har været ramt af den siden du var ganske, ganske lille. Jeg kan ikke huske at jeg ikke har været ramt af den. Og jeg tænker også, at den følger dig til. Den følger mig til dørs, til dørs, ja, og derfor har jeg i alle mine podcasts spurgt når vi nu er nået til vejs ende og til dørs, skal der være musik til Kasper Vindings begravelse.
Speaker 1:Åh, det vil jeg lade dem om, som er tilbage, fordi jeg ved jo ikke, hvad der foregår, så vidt, jeg ved i hvert fald jo ikke, hvad der foregår. Så vi, der ved i hvert, fald.
Speaker 2:Nej, det er der ikke nogen af os der ved endnu, heldigvis.
Speaker 1:Men jeg vil sige, at den følelse de sidder tilbage med er jo nok mere deres, Så det vil jeg lade dem om.
Speaker 2:Okay, Det er dem, der skal love. Nu er du bestemt, i 90 år, så må de få lov til at blive. Jamen, det håber jeg også du gør Som minimum.
Speaker 1:Kasper, det har været en kæmpe fornøjelse. Jamen selv tak Og tusind tak, fordi jeg måtte komme forbi her.
Speaker 2:Ja, tusind tak, det var mig der takkede. Lyt med på denne uges Museolokal-podcast Musik midtdruk. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museolokals Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens. Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.