Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#47 Peter Mygind
En åben snak med skuespiller
Peter Mygind om hans passion for musik .
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærligheden til musik og hvordan den beriger deres liv. Hver uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo. Lokal podcasten, musik mit Drog Og velkommen til Peter Myggen.
Speaker 3:Jamen altså, så er der musik i ørene.
Speaker 2:Velkommen til Peter Myggen. Jamen, altså, så er der musik i ørene.
Speaker 3:Så er der musik i ørene ja, Det er der jo også normalt, når vi mødes her en gang imellem. Og det er jo også det, der forbinder os, nemlig at jeg indimellem danser til dine toner, og min hustru og jeg står her på jeres vidunderlige sted museolokal og danser og svinger rump, Om man er alene single, Eller om man har en partner Eller en god ven. Stå og rock lidt, bevæge sig lidt lækkert.
Speaker 2:Det er fantastisk.
Speaker 3:Og det er også en god måde at møde folk på. Måske ved man ikke lige, hvad man skal sige. Som ordningsreplik Kan man begynde at vælge sig lidt. Så er der måske en modbevægelse, medbevægelse, og så begynder den at s, og så kan man pludselig efter en time sige hey, hvad så? Hvor er du hen i livet?
Speaker 2:Og det er vel sådan vi møder hinanden, tænker jeg på et eller andet tidspunkt som jeg faktisk har svært ved at komme i tanke om hvornår er?
Speaker 3:Altså vores første møde? ja, det er et godt spørgsmål. Jeg er sikker på, at jeg var der i mængden.
Speaker 2:Og nu er du rimelig nem at få øje på. Det er rigtigt, jeg er en høj fyr, jeg er 1,92.
Speaker 3:Og en lille smule kældt, det er rigtigt, jeg har jo været i showbiz i 40 år.
Speaker 2:Ja, det er sindssygt, mand.
Speaker 3:40 år, nu mand 40 år, og det sjove er, at Nu var jeg faktisk her hos dig og danse Og pukke i lørdags Med min hustru, Og der kommer der Nogle store, voksne mænd hen, skorkej.
Speaker 3:Det er vildt at se der, og Det viser så, at Danmarks Radio begynder At vise nogle gamle klip, som de så lægger ud. Han havde siddet med sin 10-årige datter og set skorkej, og der var jo til nogle gamle klip, som de så lægger ud. Han havde siddet med sin 10-årige datter og set scorekaj, scoreshow ikke, og der var jo den der kendingsmelodi.
Speaker 3:Tom Jones, if I only knew to make you love me, og det er sjovt, hvordan sådan et stykke musik også på mig. Altså meget af det jeg har lavet har været forbundet med musik. Også Nicolai Jolie, den vedunderlige sang What if we have meant to be together, og det for mig er musik altid en stor del af mit liv, og jeg er vokset op med musik. Min mor satte Louis Armstrong på pladespilleren. Min mor stoppede med at amme mig meget tidligt, jeg tror jeg var tre måneder. Så var der en anden der overtog mig. Det er rigtigt. Min mor og far hyrede Liz til at passe på mig og Lars, fordi de skulle ud og lave alt muligt sjovblad i deres egen lille biks. Men jeg kan bare huske Louis Armstrong, what a Wonderful World. Altså den sidder som sådan en dybt i mig, og nu synger jeg den selv. Den er blevet mit repertoire når jeg er ude. Jeg har jo altid 15 numre på mig når jeg er rundt i verden. Det har du jo til alt, hvad vi er til.
Speaker 2:Peter, altså, jeg har jo ikke været til en fødselsdag sammen med dig eller noget andet.
Speaker 3:Uden lige for lovvisinere. Hvor er det ikke?
Speaker 2:jeg lige præcis, og du har den selv lige med i instrumentalmissionen på telefonen så de lige kan se lige alting. Ja, lige præcis, du er forberedt hver gang til det.
Speaker 3:Når jeg gør det, så er det fordi jeg har lyst. Det interessante er, at da jeg var yngre, der troede jeg, jeg skulle, fordi folk forventede at nu er der en skuespiller under entertaineren og nu laver han noget. Men når jeg gør det i dag, så er jeg blevet lidt ældre. Jeg er blevet lidt bedre til at mærke, at i dag kan lade være og brænder for det.
Speaker 3:Eller når jeg står en nytårsaften nede på Puget på et lækkert hotel med flere hundrede mennesker, der er tvunget til at holde nytårsaften sammen, og jeg kan mærke, at den der tegnytårsaften der er ikke rigtig gang i den, så ryger jeg altså op på scenen og spørger Hallo, så vil de kappe. Kan I plug me in and sing a little song? Ah, yes, yes, yes, yes.
Speaker 3:Og så kan jeg love dig for at de får love signere på fuld skrue udover anlægget Og når I får de skabere og skønne forbindelser. Jeg har mødt mange mennesker igennem min optræden.
Speaker 2:Ja, mennesker igennem min optræden. Jamen, det er jo sjovt, peter, fordi man skulle jo tro, altså, nu er du jo, altså, du er jo sindssygt travlt. Du er måske mere travlt, end du nogensinde har haft i dit liv. Ja, mærkeligt nok, man skulle jo tro, at det gik. En voksen mand, ja det er meget.
Speaker 3:Det er jo jeg, at der skete, blandt andet det er for nogle år siden. Så sagde min hustru, hun er kommunikationsredgiver og coacher hos folk og sådan noget. Og så sagde hun er du egentlig glad der, hvor du er? Og jeg har jo altid været et meget privilegeret sted for at lave tv-serier og holde foredrag, som jeg gør. Så jeg fik en agent ikke bare i Danmark, men også i Tyskland. Så nu filmer jeg jo både i Tyskland og har lige lavet en tv-serie i Schweiz. Så jeg får lov at komme ud i verden.
Speaker 3:Ja, Og vi har jo sådan en ordsprog hjemme hos os, der hedder gaven i lorten. Ja, hvad betyder det?
Speaker 3:Jamen, det handler om at inden hvem sker der ting der ikke er særlig rare i dit liv, og det er ikke noget du kan forudse. Det kan være alt for at du bliver fyret eller du bliver skilt, eller du bliver syg, eller der sker nogle gange nogle ting, som bare sker. Og da jeg var 13 år, der blev jeg sendt til Schweiz, fordi begge mine forældre syntes at jeg var håbløs og helt umulig, modsat min storebror som kørte med klatten, rent skolemæssigt. Men jeg var den fortabte søn. Så min far satte mig ind, satte mig ind, eller mig ind i hans røde Alfa Romeo han havde fået dengang og kørte mig til Schweiz, op i Alberne, og der blev jeg placeret på Lyceum Alpinum, som er en drengkorskole, eller det var det dengang med 380 drenge, og sagde vi ses, og der blev jeg. Så i fem år Wow, jeg kunne ikke et ord tysk, petter.
Speaker 3:Så jeg var i choktilstand, 13 år gammel teenager gik rundt i den samme coverjagt, men pludselig havde jeg fået u, fordi det var det. Man gik i der. Og så gik jeg ellers rundt med Mr Volkswagen-sønderne og Springer-Falak-sønderne altså toppen af poppen og nogle prinser og nogle whatever fra Europa. Men jeg lærte tysk Og det var en af de gaver jeg fik med i den kostskole-lort, fordi det var en uret tid. Jeg var virkelig ensom. Jeg fik selvfølgelig nogen venner, fordi både min mor og far lærte mig at være udadvendt, så jeg fik også en masse kammerater. Men gaven i det er, at jeg blev god til tysk.
Speaker 2:Og det bruger jeg nu arbejdsmæssigt, og det er jo vidunder efter.
Speaker 3:Man skulle bruge, ja, det er rigtigt, og derfor kan en gave i en lort komme meget sent.
Speaker 3:Det er ikke altid lige når lorten er der at du er klar over okay, hvad er gaven i det her? For det er godt nok forfærdeligt. Og ja, det er selvfølgelig ikke alle lort der er til at åbne en ny dør. Fx, hvis du bliver fyret for et job du elsker, Så står man der, så bliver du jo tvunget til pludselig at åbne en ny dør, og måske havner du i et job du bliver endnu mere forelsket i. Men det havde du aldrig set, hvis du ikke var blevet fyret for det andet, det kan jeg godt følge, det der med at du op?
Speaker 3:Det gør man jo ikke, fordi man prøver at være til stede, der hvor man er, og det skal man også. Altså, det synes jeg, er meget vigtigt, altså, hvis du er der, hvor du er, om det er dit ægteskab eller dit job eller din bolig, det er klart.
Speaker 3:Hvis du til sidst bliver så frustreret og ikke kan holde ud, så må man jo selv sige op eller selv slå op, eller selv komme vid, men som udgangspunktet, når jeg møder mennesker, der er i ting hele tiden, siger jeg kan ikke holde ud at være i mit job. Okay, hvor mange år har du sagt det? i 10 år altså, så er det jo dit ansvar at gøre noget. Eller hvis der er en kvinde, der siger jeg har hadet min mand de sidste 10 år. Jamen, okay, så skulle du måske prøve noget andet. Altså I stedet for grund at blive, fordi man bliver jo bare bitter.
Speaker 2:Jamen, det gør man. Jamen, de er aldrig helt enige, og det er ens eget ansvar. Har du været god til det, peter? Altså både at se det gode i lorten, men også altså, kom de rigtige steder hen. Ikke altid.
Speaker 3:Nej, ikke altid, og det måange tager man også beslutninger, der sover folk og i ens iver for at prøve det hele og nå det hele. Så det har også nogle konsekvenser. Så nej, jeg har også indimellem kigget ind i mig selv og tænkt okay, hvad er det for en lille djævel der skubber dig hen et sted, hvor du egentlig ikke har lyst til at være, eller hvorfor er det? du tager sådan nogle beslutninger, og jeg kan både fylde for meget og forlanger sikkert også nogle gange, og der er sikkert en psykolog der vil kunne sige nu har jeg så også gået til psykolog.
Speaker 3:Ja, det har vi alle sammen At mit barndom, hvor jeg blev sendt væk og følte, at jeg havde nogle forældre, der ikke troede på mig Og det jo så lige med elskede mig, og det har jo måske også skabt et stort behov for at blive elsket og føle sig elsket. Er jeg så Ja, jeg vil ikke sige tilfældigvis ender med at blive skuespiller, for det bliver jo meget tidligt Da jeg kommer hjem som 19-årig fra Schweiz, så har jeg enten mulighed for at gå til min fars plastikfirma, hvor han laver emballager og plastikposer, eller min mor, jytte Appelstrøm, som har et børneteater på Frederiksberg. Og jeg var slet ikke i tvivl i mit lille 19-årige hjerte Jeg ville hjem til mor og lave noget teater for børn. Og det var det hele startede. Og jeg vidste da jeg satte min ben på den scene her bliver jeg.
Speaker 2:Og springer det ud af de der fem år i Schweiz, eller hvad gør det Altså? hvad opdager du dernede, peter? Altså opdager du en længsel for det første af selvfølgelig både forældre men også af den der danske hverdag i forhold til. Jeg tænker, det har været en ret hård skole at gå, på Meget hård.
Speaker 3:Det var sådan Hogwarts. Man gik i skole fra kvart i otte om morgenen til halv syv om aftenen, også om lørdagen, og var dis med lærerne og blev straffet hver gang man lavede et fejltrin. Det hele var målt op lønning og udenlandslærer. Men ja, jeg lærte at spille ishockey, stå på ski og tennis. Det var sådan benefitsende. Men jeg lærte også noget om at tage ansvar for mig selv. Og ja, jeg kiggede jo på en masse sønner som alle sammen skulle arve familieimperiet Om det var nogle tyske kicks eller hvad. De skulle hjem og overtage, så mig at overtage sådan nogle kæmpe foretagere. Og jeg kunne bare mærke, jeg skulle et andet sted hen, og det var meget tydeligt. Da jeg sluttede Jeg havde min sidste dag på kostskolen kunne jeg bare mærke, jeg havde som om jeg lukkede en stor bog. Jeg vidste, jeg skal ikke fortsætte i den her verden. Jeg var slet ikke nysgerrig på forretningsverdenen. Jeg havde brug for at tage hjem og udfordre min fantasi.
Speaker 3:Og det er jo den jeg, siden jeg var barn, altid har brugt, og det er jo også der musikken har været en stor del af mit liv. Altså, min første musikfilm, saturday Night Fever, betød sindssygt meget for mig. Jeg havde to piger i klassen, malene og Helle, og vi lærte alle trinene som John Travolta dansede og Saturday Night Fever Bee Gees. Det var sådan virkelig en wake-up call for mig omkring hvad musik kunne, men også selve filmen, det der med at komme ind i stedet og være cool og kunne give den gas. Det er jo noget vi man ikke har det.
Speaker 2:Ja, sådan er det. Der er nogen, der er i et synk, og så er man altså ikke nogen andre. Ja, lige præcis, sådan fungerer det.
Speaker 3:Og det sjove er, at nogle gange er man i et synk, hvor man ikke selv tror det, og så gør man sig klar til at være i synk, og så rammer man den bare ikke. Nej, det de så sårbare er man også nogle gange, og det synes jeg, at jeg har været god til at acceptere min egen sårbarhed, Men ja, jeg har også taget fat om at mine dæmoner og mine djævler har gjort noget ved det. Apropos psykologer Og der er musikken jo også et terapeutisk ting, alt efter, hvor man er henne. Altså forleden var der et stort valg i USA.
Speaker 3:Man kan vælge at tænde for tv'et og blive bombarderet med at hvordan verden måske så kommer til at se ud i dag, når vi jo heller ikke. Eller man kan sætte noget skønt musik på, og det valgte lige så meget at gøre. Så sætter vi noget musik på og går rundt og hjem, i stedet for at straks tænde, som skaber bekymringer og utryghed. Og det er jo ikke fordi vi stiger af, Det er jo bare noget man må have for at passe på sig selv, Fordi man kan ikke være online i verdensproblemer hele tiden, fordi så går man ned. Jeg er jo også involveret i Plan Børnefonden, hvor vi har rejst rundt i verden og besøgt ekstremt fattige familier.
Speaker 3:Og det er jo bare en del af det. Jeg bruger min kendthed til at udbrede budskabet om at man faktisk skal gøre en lille bitte forskel i ikke bare ét menneske, men mange hundrede menneskers liv, hvis man kan give lidt videre af det overskud man har.
Speaker 2:Så det vil sige, at musikken er faktisk også lidt en flugt.
Speaker 3:Det er Uden at kalde det noget. man stikker af for noget. Det er jo ikke det.
Speaker 2:Men du ved, nu skal vi faktisk et andet sted, det er jo ligesom at dyrke yoga, hvilket man også ofte har musik til.
Speaker 3:Men det er jo Altså, musikken er min yoga, jeg bruger den til at slappe af, eller jeg bruger musikken helt specifikt, når man skal lave en scene, altså måske en lidt voldsom scene. Så kunne han finde på at sætte noget heavy metal på, for ligesom at få den der.
Speaker 3:Nu skal vi have den der frem i dig. Og det kan altså noget lige så vel, hvis det her er en scene, hvor du skal turde, spratte hele sjælen op. Og det er jo det musik kan, det kan åbne dig, og det kan gøre dig vild, og det kan gøre dig. Og så er der tidspunkter, hvor der er noget musik man slet ikke kan holde ud. Ja, ja, ja.
Speaker 3:Og så er der tidspunkter, hvor man så pludselig kan lide det musik, og sådan er vi jo så forskellige, og det er jo også vigtigt, at man rummer det.
Speaker 2:Ja, men det er jo et mindset også og, som jeg siger på min intro, også det der med at det skaber min dag. Når jeg skal nå ind og snakke med dig i dag. Så har jeg jo sat det musik på.
Speaker 2:Jeg føler, at jeg da jeg går herinde passer i den rette Hvis jeg skulle ind til et forretningsmøde, så havde jeg sat noget andet musik på der gjorde at nu skal du lige huske at slappe lidt af. Nu behøver du ikke lige at være aggressiv i de der situationer eller fremprovokere noget du ved. Så jeg prøver altid på jeg har en forskellig spilleliste på min telefon Hvad jeg skal eller hvad jeg er i humør i, så vil jeg gerne et andet sted hen, Og så de kan altså tage mig derhen Fantastisk I løbet af to sekunder.
Speaker 3:Ja, ja.
Speaker 2:Det kræver ja tre guitarslag eller et eller andet. Så er jeg på vej derhen ikke.
Speaker 3:Og der er jo forskning, der viser, at patienter, der ligger på hospitalet, hvis man bestiller spiller noget før en operation eller under en operation for den tids skyld.
Speaker 2:Jeg havde en syg ting med det, Peter. Nu er det ikke, fordi vi lige skulle snakke om mig, men jeg blev opereret for kræft for to år siden. Ja, ja, Og der vågner jeg bagefter. Jeg er sindssygt nervøs for alt det her, men jeg vågner hvor der kører musik.
Speaker 2:Al, jeg er jo lidt væk i det. Så jeg tænker, shit, det må være højt herinde. Lyset er ikke ret, Der er ret dæmpet lys, Men det er sådan meget svævende og det hele er bare fedt. Og jeg tænker, wow, det her, det er Godt. Ved om jeg er død.
Speaker 3:Og hvor kom musikken fra.
Speaker 2:Og det er først da jeg vågner lidt længere op og de siger nu skal du komme op og komme hen og få noget at drikke og ting og ting. Så er det en lille soundbar der ligger bag min. Den ligger bare ved nakken af mig Nej gud okay. Og spiller det der musik. Hvilket var en fuldstændig valg. Og hvem havde lagt den? der Jamen, det har jeg aldrig prøvet eller hørt før.
Speaker 1:Nej, det lyder da godt nok, og det var fuldstændig fantastisk.
Speaker 3:Selvfølgelig, Og det satte mig ind og mutte. okay, alt er godt.
Speaker 2:Altså, forstår du hvad jeg?
Speaker 3:meneræcis. ja, Så det lyder da fantastisk.
Speaker 2:Det burde man indføre.
Speaker 3:Alle der vågnede op, havde en savnbar i nakken.
Speaker 2:Ja, og jeg ved ikke, om jeg har fået sagt et eller andet inden. Man siger jo nogle skøre ting på vej derhen.
Speaker 3:Jeg kunne godt høre, at jeg har sagt et eller andet. Jeg har jo ingen aning om hvad. det var Fantastisk oplevelse.
Speaker 2:Og det jeg synes det kan, når jeg også siger og hele natten hører jeg musik i ørene. Det betyder sgu alt for mig. Har du tidspunkter hvor du ikke hører musik? Meget lidt. Jeg har lige en time her mens vi snakker, og så er jeg selvfølgelig når jeg er sammen med min familie. jeg gør ikke noget uden at jeg har musik i ørene. Nej, nej. Det præger hele mit liv, det gør det sgu, det betyder alt for mig.
Speaker 3:Ja, jamen jeg. Og det er sjovt, det der med, når man Altså for eksempel min svigermor siger, hun er ikke et musgt musisk, for jeg kan jo se hendes fod køre, når der kommer noget musik hun godt kan lide. Og hun elsker faktisk også, når jeg synger en lille sang i hjemmet. Altså, nu spiller Lise klavier, min hustru, så vi giver nogle gange et nummer hver søndagsmiddag, og så synger vi for dem lidt forskellige dejlige numre, og de kan jo især grøtte i nogle lidt ældre udgaver. Sådan noget.
Speaker 3:Gæm et lille smil til. Det bliver grove Altså sådan noget Og det, og jeg kan jo, se Har du selv indspillet den en gang.
Speaker 3:Den har jeg nemlig indspillet og lavet som en lille. Det var da, der var covid, hvor hele verden lukkede i. Så sad jeg der og tænkte, at jeg skal da lære nogle Gustaf Winkler-sange. Så fik jeg lige den på repertoireet og Kondi-sange. Jeg har et Kondi-tal på 86 en halv. Det er fordi jeg mødte dig. Fantastisk, så nogle sange der, og så forelsker jeg mig i dem, og så kommer de på mit repertoire.
Speaker 2:Ja, nu fik jeg lidt afbrudt i, at du fortalte, at når I har søndagsmiddag, jamen, så er det sådan nogle sange I tager op.
Speaker 3:Ja, og det viser også bare, hvad musikken kan, også dem, der tror, at de ikke bruger musik til noget. Selv de kan lide musik. Man skal jo bare lige navigere dem det rette sted hen.
Speaker 2:Ja, præcis, og jeg tror, musikken er, fordi den er universell, altså det er jo noget, vi Fuldstændig, jeg kan jo huske alt for det, altså årstal, jeg kan jo kun huske vi har musik, Altså, jeg kan jo sgu ikke huske, hvad der skete i 82, men jeg kan huske at det hænger sammen med noget andet.
Speaker 3:Hvad var det første live musik du hørte?
Speaker 2:Det var gasolin Som 10-årige I Silkeborg Hallerne. Og hvordan havner en 10-årig I Silkeborg Hallerne til gasolin Jamen, fordi at min Jeg var fuldstændig besat af det der gasolin, og jeg var besat af musik Har min mor fortalt mig, jeg sang H Og jeg er jo besat af musik, for jeg står i har min mor fortalt mig, jeg sang. Hvad fanden er det? fordi hun siger er det noget med gyngerne og karusellerne, eller hvad hedder den der gamle?
Speaker 1:eller sådan en Bjørn Ulebjerg eller et eller andet, men et af de der gamle.
Speaker 2:Stod jeg simpelthen og rockede til. I hvad hedder den der træmmesænk? man står i hvad hedder fantastisk. Og jeg er helt vild med det der gasolin, og min mor og far gider faktisk ikke med hende at se det. Så det ender med at det er min mors søster, som er skolelærer, gymnasielærer, som tager mig med Hen, og hendes mand tager mig og min søster med, som faktisk er tre år yngre end mig, så hun er kun syv år da hun er med.
Speaker 2:Og det en kæmpe oplevelse. De er på deres højeste, der lige før de slutter ikke. Og den store spejlkugle, som jo, jeg har jo ikke gået forbi en spejlkugle i dag uden at tænke det der Nej, nej, nej, så det var min første koncert.
Speaker 3:Gasolin, jamen, gasolin, sjov nok, for Min mor har jo haft det her teater inde på siden slut 60'erne, og på et tidspunkt så en af hendes venner, jean Fogt, han var sådan en designer kostymmand. Han siger jeg har det her band, vi skal prøve at dresse op. Og det var altså Gasolin i sin spædestart. Der blev han ligesom hyret ind til at skulle ligesom klæde dem på, fordi nu var de ved at blive et navn. Så nu skulle de, og der kom de ind på min mors teater og øvede. Min mor havde sådan Ja, og han prøvede at give dem noget tøj på, og det synes de fleste af dem var fedt nok. Pornær Kim, han gav kraft. Edelmæk står i en anden og ligner noget The Beatles havde på, altså et andet syr. Han skulle bare have sin t-shirt og sine jeans. Så det kom ikke så langt.
Speaker 3:Men der kom Gasoline inden på min mors teater, og Ville Jønsson, som er gift med Katrine Jensenius, har været fast inventar som skuespiller på min mors teater, og jeg har også spillet sammen med hende. Så Ville og Katrine har været en stor del af min opvækst. Wow, på alle måder, på alle måder. Så ja, gasolin, dem mødte jeg tidligt. Min første live koncert, det var Sweet i KB-halden, wow det kan jeg sgu også godt se. Jeg har set det mange år efter.
Speaker 3:Enten, var du til Sweet eller til Slate og jeg var til.
Speaker 3:Sweet Og det var kæmpestort. Og vi har været 12 år eller sådan noget, mig og min ven hjemme, ja, og sad derinde, men jeg tror faktisk endnu tidligere, men det står så svært for mig. Så slæber min mor mig i Falconer-teateret for at høre Procal Harum, wow, og det eneste jeg husker det er at der er fløj store chili, altså sådan nogle haspiver om ørene på os, og min mor hele tiden brød forgæves, og vi har været ti, fordi det kørte bare ned ad rækkerne nogle store haspiver der.
Speaker 3:På skift, ikke mellem folk, ja, og så stod der bare de der Procolherum og skreg derop og var stankstive og skæve.
Speaker 2:Ja ja, det var den første. Den kan du ikke rigtig så godt huske, anden pigerne.
Speaker 3:Anden. Jamen, det var så syret. Jeg var mere optaget af alt det, der foregik på sæderne. Ja, End selve musikken, fordi det var så syret Sweet det var. Det var nogen jeg havde hørt i rigtig lang tid. Ja, så det at sidde inde i KB-handlen og opleve dem live, det var virkelig, virkelig stort Det er nogle af de første singleplader jeg har også.
Speaker 2:Det er sweet, Er det rigtigt? Fox on the Run var jeg fuldstændig. Jeg fordømte det.
Speaker 3:Ready Steve. Aha, let's go. Og jeg begyndte selv at spille trommer På grund af sweet, og jeg gik hos en der hed Krølle Som percussionist, men jeg havde ikke noget band. Jeg boede i Salon, lund. Der var ingen der spillede noget. Altså, hvad sagde du? Jeg var den eneste der spillede trummer. Der var ingen, der var ikke en bas eller en kvartgitarrist. Altså, der var intet. Så det døde desværre ud.
Speaker 3:Så du har aldrig lavet et band. Nej, men jeg fandt ud af, at der var et band med i forestillingen, og så var der måske lige nogle huller hvor jeg ikke skulle på scenen. Må jeg så ikke lige sidde og spille trommer med bandet? Så jeg har spillet. Nå, fedt, du har snedlet mig ind. Så det at spille trommer har altid været, og i mine helt unge dage, altså før jeg var 19-20 år, der havde jeg også en drøm om at blive rocksanger.
Speaker 3:Ja, Og jeg tror jeg havde lidt større billede af mig selv og min sangstemme end virkeligheden var, for jeg kan huske at jeg reagerede på en annonce på et heavy metal band der søgte en forsanger. Og jeg tager toget til Brøndby eller sådan noget og bliver. Og jeg tager toget til Brøndby Eller sådan noget Og bliver hentet af en meget, meget langhåret fyr Med noget, med en jakke, med noget der hænger nede.
Speaker 3:Nogle frønser, og han kigger på mig, og jeg var jo sådan en gentoft dreng, der lige var landet for en kodskole i Schweiz I min lange cotton coat, men han tog mig med ind i sin lille pisspot der, og vi kører hen i en eller anden bunker og kommer ind, og der sidder nogen der er endnu mere langhåret, og så begynder de bare at spille sådan noget Deep Purple. Og jeg havde ikke en jordisjans rundt oppe i det der, det lå virkelig højt, og så, for at redde min egen røv, så prøvede jeg at køre lidt David Bowie henover. Ej for ild, hej, du ved, prøv at lave sådan noget lækkert. Og de sådan nej, nej, nej, du skal op. Og Og det kunne jeg slet ikke. Jeg fik 20 minutter, og jeg prøvede at lege lidt David Bowie og tænkte kan det være de blev forelsket? Ja, det gjorde de ikke, det gjorde de ikke. Nej, jeg blev ikke engang kørt tilbage på stationen.
Speaker 2:Du måtte selv få hjem eller hvad. Jeg måtte gå tilbage. Men det er da sygt nok, at du har været så. At du har tur at skrive på den der annonce med noget som du var helt.
Speaker 3:Jamen, jeg har aldrig været bange for at ydmyge mig selv Eller ikke ydmyge. Det er jo ikke udgangspunktet. Udgangspunktet er at kasse sig ud i ting. Prøve ting af.
Speaker 3:Går den, så går den, og hvis det ikke går, så brænder man nallerne lidt. Så ja, jeg har brændt nallerne en del gange, fordi jeg har fuldt min lyst og mit hjerte. Så hvor nogen Jeg kan huske, der var nogen anmeldere, der nogle gange Myggen siger jo, ja til alt. Ja, det ene øjeblik Hvor jeg lavede, jeg scorekaj, og det næste øjeblik var mig i ride, og så pludselig stod jeg på det kognitæte og lavede glasmæsseride Med Gitter Nørby. Så ja, jeg har lavet meget forskellige ting, fordi jeg har haft lyst. Jeg har ikke. Du ved, hvad er taktisk klogt, hvis du skal have den rette karrierebane. Sådan har jeg aldrig tænkt. Jeg har aldrig tænkt, hvad er klogt, hvad er smart, hvad er et smart træk her? Hvis jeg har syntes, noget lød interessant og sjovt, så har jeg sagt ja.
Speaker 2:Så det har været din for 100 procent.
Speaker 3:Og jeg vil sige, jeg har ikke fortrudt noget. Jeg har sagt ja til Altså skorkej var jeg lader sammen med Lars Mering og en forfatter der hedder Amor, og ja, det hører jeg stadig, for Det var altså tilbage i 1994. Og ja, jeg har lavet underholdningsprogrammer hvor man tænker, måske var det ikke så smart, men det klædte mig også på og gjorde mig klogere på et værktøj. Jeg kan huske, jeg lavede et underholdningsprogram der hed Ud med sproget, hvor jeg var vært, som handlede om at folk skulle fortælle en historie de ikke vidste de skulle fortælle. Ja, det, ja, det var meget syret, ja. Så man legnede en masse historier op, og så inviterede du et publikum ind, og så vidste jeg, der sidder en der hedder Benjamin dernede, men det er hans mor, hans kæreste og hans bedste ven, der har fortælt fem pinlige historier om ham. Og han ved ikke, han er inviteret ind.
Speaker 3:Og så siger jeg nu skal du gætte nogle af dine pinehistorier, og de var jo i choktilstand, fordi de havde jo ikke meldt sig, de havde jo troet, de skulle bare være publikum til det og se nogen, der fortalte sjove historier, og det var ikke alle, der var lige vellykket, fordi der var nogle af dem, der ikke havde lyst op Meget sjovt koncept, men puha, og så kan man sige der mødte jeg jo også nogen, der sagde af min fars ven, nu kan du vist ikke synge dybere, og jeg har altid været sådan lidt hvad mener du, Når jeg siger ja til noget?
Speaker 2:så gør jeg det 100%, Men er det ikke noget?
Speaker 3:vi har i Danmark.
Speaker 2:Jeg gøre det 100%. Men er det ikke noget vi har i Danmark Jeg ved, det har man måske i hele verden Det der med at vi bliver, hvis vi laver én ting, så bliver vi sat så meget i bog? så kan man nærmest ikke lave andet. Hvis nu vi siger, kan vi sætte skor og kaj, for eksempel som jo er røv sjovt, som jeg har set også. Men det og stå på det kongelige teater, det er jeg da med på.
Speaker 3:Har det gjort det nemmere eller sværere for de andre ting, Men sjovt nok har jeg været, tror jeg, svineheldig at jeg ikke er blevet sat i bås, fordi selvom jeg har lavet de der svipture ud i nogle yderhjørner, så har jeg hele tiden kunne komme tilbage og lave mere mainstream ting, som jeg også gerne ville lave, og så lave mere mainstream ting, som jeg også gerne ville lave, men når jeg syntes det var for kedeligt, så lavede jeg en sviptur. Fordi jeg kan ikke kun lave Det som alle synes er Rigtigt.
Speaker 2:Man skal jo lave det man synes er rigtigt.
Speaker 3:For en selv Det er rigtigt, men det kan godt være svært valgt, hvis alle andre omkring en siger Nu skal du ikke lave flere svib-ture, fordi det er ikke godt nok.
Speaker 2:Ja, fordi det er også noget karriereværk som skal prejes og som skal give det næste, eller hvad skal man?
Speaker 3:sige Men der har jeg sgu ikke plejet, mit karriereværk, men jeg har også været heldig at kunne komme tilbage hele tiden, og jeg har jo haft et. Altså, udover at jeg lavede Skorkej, der lavede jeg jo så Ride med Lars von Trier samtidig. Ja, og producenten på Ride ville så pludselig gerne lave en kærlighedshistorie, som blev Nicolai og Julie, hvor jo så Tim Christensen skrev denne her skønne sang What if we have meant to be together. Og den serie kom til at betyde sindssygt meget, fordi det var jo pludselig en kærlighedshistorie om, hvor svært det er, at være i et forhold og få børn, små børn og karriere, og det ene med det andet.
Speaker 3:Og den samme producent. han skulle så videre. og så kom jeg med i en anden serie, altså på den måde, om det har været du ved Taxa, taksa eller Born eller Anna Piel, og nu laver jeg Sommerdal, en krimi som jeg også havnede lidt tilfældigvis i, fordi de kunne ikke finde ud af, hvem der skulle spille den hovedrolle. Altså, hvem er Dan Sommerdal? Det kunne de ikke finde ud af. Så de castede en masse, rigtig mange mandlige skuespillere, så jeg kom sådan ind i 11. time.
Speaker 2:Det er jo tyskerne der ejer faktisk rettighederne til.
Speaker 3:Anna Gros bøger. Nej, det er tyskerne, ndf og ZDF Men de vil gerne, at den bliver produceret i Danmark, fordi vi faktisk laver serier af høj kvalitet Og så den skulle skrives af danskere og filmes i Danmark. Og derfor var det både TV2 og tyskerne der skulle blive enige om hvem der skulle spille den som model. Og jeg kommer ligesom ind. Altså vi snakker sådan noget fire uger før optaget starter, og det er meget sent i et forløb, totalt tilbagelænet på den måde.
Speaker 3:Sagt på den måde, når man går til en casting, så kan du enten være vanvittigt nervøs, fordi du så gerne vil have den her rolle, eller du kan tænke jeg gør det jeg kan, og jeg har altid været et sted i mit liv hvor de også holder foredrag. Så jeg er ikke afhængig af de her roller, men det er dejligt at få en rolle, som jeg så kan gøre mit yderste til at vise et menneskes udvikling. Og det er det, der tv-serier kan, især når de kører over flere år, og nu på 6. År, og den bliver faktisk vist i 100 lande. Ja, det er fuldstændig vanvittigt, altså eftersynget på 5-6 sprog.
Speaker 2:Ja.
Speaker 3:Jeg har lige været på KCK efter vi havde filmet her i 5 måneder, og det er sjovt. Der står pludselig en fransk mand foran mig og siger Love you, love you seriøst. Det er jo underligt, at vi kan fortælle en lille krimihistorie i Helsingør. Og nu er Helsingør faktisk blevet det mest googlede navn i Danmark, fordi folk fra hele verden skriver, hvad den der by findes i virkeligheden.
Speaker 2:Ja, og er der virkelig så mange mor? Det er rigtigt, der er mange mor. Men bare roligt, det bliver jo opklaret. Ja, heldigvis, men Vejle W, jeg kunne godt tænke mig at holde fast i at det er fordi jeg er ret imponeret af det der med at man kan gå i så mange retninger, fordi det kan godt være ret svært. Er det dit talent, der er så stort, eller har du været hårdt arbejdende, eller begge?
Speaker 3:dele. Jeg vil sige, at jeg har været hårdt arbejdende, og så er jeg bare altid i, og så er jeg ikke bange for at gå ud på tynd is, og derved har jeg også udviklet mit talent, fordi jo mere du prøver af, det er det samme som en dygtig murer, hvis han også får lov at lave rundboghuse og skråhuse og tværhuse. ligesom du har spillet musik på mange forskellige steder, for mange forskellige, men 100 procent, og det er jo også det der gør, at jeg føler, hver gang jeg går ind i et nyt projekt, så er det 100 procent.
Speaker 3:Det vil sige, fra jeg møder ind om morgenen, så hilser jeg både på min runner lige så kærligt som jeg hilser på min instruktør Og lige så venligt og lige såentligt menneske være en god kollega og så vidt muligt også en god ægtemand og god kammerat. Så jeg tror lige så meget, at jeg har også fået skabt et godt renommé omkring hvordan det er at arbejde med Peter Myggen. Man kan sige hvad man vil om mit talent. N Nogle synes jeg er fantastiske, og så er der nogen, der synes en anden er federe, og sådan vil det altid være, men der Jeg tør ved på. Det bliver eddermame svært at finde nogen, der arbejder sammen med mig. Det vil sige, han er godt nok ikke charmerende at arbejde sammen med, og det betyder meget for mig At bare være en god kollega, og det er jo også det jeg opfordrer alle til at være, fordi så er det faktisk også sjovere at gå på arbejde.
Speaker 2:Og det er den bedste reference man kan have som menneske, Lige præcis.
Speaker 3:Så jeg tror, en del af de jobs jeg har fået det er skal vi vælge mellem myggen eller andet? så er de tænkt. Jeg er jo filmet med myggen i taxa. Hold kæ det. Jeg undrer mig nogle gange over nogen, der møder en dagligt med en minusenergi. Og ja, selvfølgelig er der dage hvor man er ked af det eller ens hund er død eller hvad der nu sker. Men så kommer man jo også videre på et andet tidspunkt. Men der er nogen der glemmer, at hvis man hver dag er sur og hver dag har nejhat, synes alle de andre nogens bedre, det har en enorm påvirkning på rigtig mange mennesker. Jamen, det er der helt enige i. Ligesom hvis du har en medarbejder her på din bar som er en sur barmand altså det påvirker jo også dine kunder, det påvirker det hele.
Speaker 3:Så må man jo finde ud af, hvorfor vedkommende er sur og Og hvor jeg så prøver at spørge ind. og tit er der jo en anden historie bag.
Speaker 2:Men du har jo en god energi, peter. Du har en fantastisk energi og du har et. Ser du udefra et kæmpe overskud, når du træder ind, for eksempel på den her lille bar en lørdag, som i lørd gerne vil snakke med dig og de tænker, hvad for en står han her og danser for og drikker, drink sammen med alle mulige, Altså. men du er jo totalt vældeligt på det hele.
Speaker 3:Men det er jo også et aktivt valg. Når jeg går ud, så ved jeg også, det er jo en del af det at være en, der har lavet TV. Ja, for du skal jo energi på det. Det koster mig ikke noget, Så længe min hustru, som også får det meste af mad, føler, at det er hende jeg prioriterer som nummer et, Og nu har hun så også super energi altid.
Speaker 3:Og hun er også en, der snakker med andre, og det er jo også der vi er et godt team. Og det det handler om og vi har et par forhold, ligesom dig og Puk er et fantastisk team, og det er jo et er at sidde derhjemme og kunne holde i hånd og snakke om ting, og det andet er når man går ud. Der har man jo også et team, og jeg har jo også en hustru der er ude og vente og snakke med alle, ligesom dig og Puk. Og det er skønt når der er en der henvender sig til Lise. Der var en ung fyr der kom hen til Lise og sagde fuck, du ligner en rockstjerne, hold kæft, du er fantastisk lækker Og jeg nyder det.
Speaker 3:Det er så skønt, men det gør hun jo også, at min hustru står der, og så står der en helt ung fyr, og det er jo vidunderligt. Så nej, og der er der ingen tvivl om jeg har kigget på min mor, som jo lavede Sonja i Saxo-gade i 60'erne og tilfølge Bølleby og de her tv-serier i 60'erne og 70'erne. Ja, og min mors måde at approache folk der kommer ind og siger hej Jytte, hej med dig, det har jeg jo kigget på som barn. Måder at være kendt på, fordi jeg kender også kendte skuespillere som hele tiden afviser folk, når de er ude. Årh, kæft, de bruger meget energi på det.
Speaker 2:Jeg tror, da man bruger meget mere dårlig energi eller i det hele taget energien. Så afviser du en.
Speaker 3:Og så siger jeg hey, slap dig af. Det er meget længere diskussioner og russ. Så er det klart at der er nogle gange hvor man sætter grænser. Jeg kan huske en gang jeg var til koncert med Lise, hvor der kommer en hen til mig, jeg står og holder om Lise, vi har en par aften. Og så siger han jeg har altid fået at vide, at jeg ligner dig, og det kan jeg godt se, at han ligner mig lidt. Så siger jeg at efter sådan noget 10 minutter, hey, jeg er til koncert med min hostro, så nu, hun skal have min love i aften. Så vender han på, altså han tager lærken og siger okay, fuck dig, jeg vidste du i virkeligheden var et røvhul. Wow, og der kan. Jeg har virkelig vist da jeg hørte dig og så dig, du bliver nødt til at redde. Altså, det er et eller andet tag lige at kande mig et røvhul, altså, når jeg viser at jeg gerne vil prioritere min elskede, altså kvinden i mit liv.
Speaker 2:Så der skal jeg sætte græ eller en bagdel, hvem din mor var. Har du nogensinde stødt på nogen ting?
Speaker 3:Det var jo en bagdel i starten af min karriere, fordi alle kiggede på mig og tænkte er Peter lige så original som hans mor? Fordi min mor står for at være en meget original, sprudlende, skøn skuespillerinde. Så ja, branchen kiggede på mig med meget kritisk øjne. At branchen kiggede på mig med meget kritisk øjne, ja, du ved, er han jyttest eller er han en helt anden? Og der var absolut nogen der prøvede at minde mig om at jeg absolut ikke ejede mig til at blive skuespiller i starten, fordi de mente at jeg havde min mors talent. Er det rigtigt?
Speaker 3:Ja, og havde fået min mors gave, så derfor skulle jeg ligesom finde. Efter fem år på min mors teater tænkte jeg okay, jeg blev nødt til at søge væk fra min mor, fordi jeg var træt af, at flere af hendes kollegaer mente, at jeg slet ikke havde talent til at blive skuespiller.
Speaker 3:At du var der på grund af hende. Ja, ja, og det var kun derfor. Jeg havde noget at lave. Jeg søgte ind på Statens Dataskole i 1988, og var så heldig at komme ind i første forsøg. Men selv inde på dataskolen mødte jeg jo lærer, der kiggede på mig med mistroiske øjne Eller sådan hvad er han egentlig for en? Er du en spredet bassegøjler, eller er du også en, der kan lave en Shakespeare-monolog uden at gøre dig skildret?
Speaker 2:Men det er jo også en ret svær balance, peter for det du har lavet, også når vi kigger tilbage, fordi du har jo haft begge sider. Ja, Og det er det der med. vi kan jo godt lide ting, der er i kasser som mennesker eller i hvert fald 95 procent af os kan. Så jeg tænker også, at det kan være svært, det der med at sige, fordi hvad er det første du sådan rigtig bryder igennem? Er det skorkej, der sådan er for alvor den helt store ting.
Speaker 3:Jamen, det første jeg bryder programmet igennem, det er faktisk både skorkej og ride Lars Hontrier.
Speaker 2:Ja, det er lige samtidig.
Speaker 3:For det bliver faktisk selv samtidig Hollandsfigur på elevatoren.
Speaker 1:Ja, det kan jeg godt huske Det er jo, før jeg hovedet laver scorekaj.
Speaker 3:Ja, og elevatoren var jo et kæmpestort underholdningsprogram, der kørte fredag aften på TV2.
Speaker 2:Med halvanden million sager, eller et eller andet.
Speaker 3:Og der blev jeg hyret ind til at lave noget sjovmærkelige ting på hollandsk. Og er det hollandsk, Peter?
Speaker 3:Nej, det er fake hollandsk, men jeg har altid syntes, at sproget er sjovt, så derfor var det det. Jeg bare valgte tilfældigt, og jeg havde totalt frie hænder til det. Så min kendthed er jo sådan langsomt kommet. Og før det havde jeg lavet noget der hed The Quizboy Show, et ungdomsprogram på TV2. Noget af det første ungdomsprogram TV2 ude viste, og jeg kan huske, at Slejbemann sagde, at Peter Myggen skal aldrig mere på TV2, for han synes det var helt forfærdeligt. Det var en gammel chef på TV2. Den har han så måtte æde, for jeg har været en del gange på TV2.
Speaker 3:Men sådan kan man nogle gange blive dømt ude. Men ved siden af de her projekter, så gik jeg jo så også og lavede Lars Noren på Bertil Nansen Teateret, som er tung dramatik. Så på den måde har jeg hele tiden formået at være i alle lejre, og fordi jeg gjorde mig umæg alle steder, så blev jeg ikke dømt ude det ene sted.
Speaker 2:Nej, det kan jeg godt følge, og måske er det godt, at både Riet og Skorkej er nærmest samtidig.
Speaker 3:Ja, for jeg kan huske, at Euroman ringede og tog mig på forsiden, fordi jeg pludselig var Altså de sad og så mig med deres børn om morgenen og så søsyg. Ja, ja, i den gang den største serie vi havde lavet på DR. Så jeg har også været heldig i min timing, at nogen har set mig på de rette tidspunkter og hiver mig med i ting. Så det er jo skuespillerens lod lidt nogle gange, at der er nogen der lige skal få øje på dig.
Speaker 3:Ja, Fordi du kan være nyuddannet skuespiller, råber og skriger, der er måske, der er måske ingen, der ser dig. Og det er derfor man skal virkelig krydse fingre, hvis ens barn vælger at blive skuespiller i dagens Danmark, fordi det er en hård branche, altså, det er det bare. Altså, ja, alle brancher er hårde, men i skater.
Speaker 2:Ja, men det skal man jo i de der kreative fag.
Speaker 3:Du bliver nødt til at have en plan B og så tænke Men lige præcis, Har du haft en plan B.
Speaker 3:Nej, aldrig. Men omstændighederne har gjort at nogle gange jeg rød ud i en plan B ubevidst. Julius, vores ældste søn, blev overfaldet år, altså meget brutalt, to gange med tre ugers mellemrum, som rystede mig og Lise totally. Og de overfald, som faktisk kunne blive blevet stoppet, fordi der var øjenvidner, det var om eftermiddagen på vej hjem fra skole, og anden gang var det med spark i hele hovedet og blod og alt muligt. Og det var tilfældigt. Han havde ikke provokeret, han havde ikke givet en fokfinger, det var bare nogen der gik rundt og smadrede folk, nogle unge mennesker Under 15, desværre. Og så lavede jeg en artikel om social ansvarlighed. Hvorfor er det vi griber ind? Hvorfor er det vi er bedre til at passe på en anden.
Speaker 3:En lille skø kan se at der er nogle unge mennesker der er ved at gennemspakke et andet. Man kan i hvert fald sige jeg ringer efter politiet, stop. Altså, man skal selvfølgelig ikke sætte sit liv på spil. Og den artikel begyndte skole at ringe til mig og tage hold da du for dig om det her, for vi har meget vold på vores skole. Ja, helle Rappel Hansen, som er mobbeforsker, og pludselig begyndte det der at hænge sammen med hele min gående dybt ned i omkring forebyggelse af mobbning har været på 500 skoler nu i hele Danmark, så det blev ligesom en mission for mig. Så ja, gaven i lorten, julis' overfaldslort var en forfærdelig tid. Det er forfærdeligt. Der er stor forskel på, at din søn kommer hjem og siger jeg gav en fuckfinger, så fik jeg flap på hovedet okay, det er karma.
Speaker 3:Lad være at give fuckfinger. Eller jeg råbte hold din kæft.
Speaker 2:Og så slår han igen det er selvfølgelig ikke godt at blive slået igen.
Speaker 3:Men når du bliver overfaldet, uden at have gjort noget, bare stå, det er uforståeligt, også for Julius, og det er sindssygt hårdt som forældre at se ens søn indredet før. Og det gjorde jo så at jeg kom på en mission. Og det var jo gaven i lorten at jeg pludselig blev involveret i at lave arbejde for unge, da jeg faldt om med blodprop og fik hjertelungemassage for efterhånden 10 år siden og var død i to minutter. Nu er jeg ambassadør i Hjerteforeningen og tager rundt og holder fordrag om angst, fordi det er en, en blodprop, fordi man ved, det er noget der kan slå ihjel. Så nu holder jeg fordrag om det. Så jeg tager tit ting jeg har været udsat for og vender det til en positiv energi Og frem for at døde. Okay, hvad kan jeg bruge denne historie til? at jeg har væ minutter, som var en super urar oplevelse? Ja, i stedet for at gå og være ked af den Og det var jeg jo selvfølgelig også, men jeg skulle lige ud på den anden side og finde ud af at jeg har en historie.
Speaker 3:Altså, jeg vil gerne inspirere andre unge eller andre voksne der måtte pludselig få angst og bvar for deres liv. Og det er også det jeg prøver, selv med mine de lorte jeg laver, at prøve at tage ansvar for det. Og det er jo det vi kun kan gøre som menneske. Vi laver fejl, vi gør folk kede af det, vi tager nogle dumme beslutninger. Finde ud af hvorfor er det at gøre det her igen og igen, hvorfor er det at blive ved at gøre det. Men jeg elsker ked af det Fordi man opfører sig af forskellige årsager, siger noget dumt Eller er dårligt til at tage konflikt, whatever. Og der må man jo bare kigge ind i sig selv Og, ja, håb på man klogere med alderen, og det synes jeg også jeg gør. Der er stadigvæk ting der kan rettes op på. Og jeg elsker at være sammen med mine to store sønner på 25 og 32, når de siger far, far, hvad har du gang i?
Speaker 3:Jeg elsker, når mine sønner lige sætter mig lidt på plads. I love it. Skal du sættes lidt på plads, Peter, en gang imellem? Jamen, jeg kan godt fylde lidt meget, Det kan jeg. Jeg kan huske en gang til min svogårdsbrøllup. Jeg blev jo altid spurgt om jeg ville være togsmejster, og jeg er faktisk god til det, Men når det er familiebr ved bordet. så jeg nåede at drikke to og en halv flaske bobler, Og det er en dum idé når man skal styre sladets gang. Jeg holdt flere talere end der blev holdt talere.
Speaker 2:Det var din show, eller hvad?
Speaker 3:Og sang lidt for mange sange. Og det sidste kommer min søn op og flår den her mikrofon ud og holde på mig og siger far, nu holder du fucking kæft, undskyld, jeg bad dig. Og det har han jo fuldstændig ret. Jeg skulle simpelthen holde min kæft nu. Sådan kan det gå. Sådan kan det gå. Der må man jo bare lægge sig flat ned og sige sorry, jeg blev simpelthen for blodet. Så, kære togsmaster derude, lad være at drikke for meget.
Speaker 3:Man mister lidt fornemmelsen af, hvornår man skal give ordet videre. Ja præcis, jeg synes også, hver gang et af jer præsenterer alt for lang tid, at dem skulle sige noget. Og når de sidder og holder til, så skulle I også lige efterkommentere på til I kom aldrig fra bord tænker jeg, det var godnat.
Speaker 2:Ja, men det er sjovt Altså bagefter.
Speaker 3:Jeg ved ikke hvor sjovt.
Speaker 2:Det har været lige under, men det er i hvert fald sjovt. Bagefter Og jeg synes egentlig hele vores snak her den opsummerer, det sidder jeg bare lige og tænker på, mens du fortæller, hvor god du har været kom Altså at simpelthen sige det vil jeg gerne der, det vil jeg gerne prøve. Det er måske ikke lige den genre. Jeg prøver Også, fordi i 2023, der udgiver du pludselig et album. Altså, hvor fanden kommer det fra? Jeg ved godt, du lige har indsunget nogle sange, som du siger, under corona er udgivet, men der kommer altså en hel plade med Peter Myggen i 2023.
Speaker 3:Ja, men det er jo det der med at man har nogle legekammerater Jan Rørdam, som har lavet al Albertes musik. Vi har været venner i rigtig mange år. Vores børn gik i folkeskole sammen, og så vi har været på rejser sammen, og man får jo nogle rigtig tætte venner, og så kender man en masse. Og Jan er absolut en af mine helt tætte, tætte venner, altså du ved, sådan en mandlig ven, man deler alt med og man er der også bare, når hans lokum bræ. Ja, altså, det er rigtige venner.
Speaker 3:Ja, præcis, det er ikke svært at være ven til et bryllup og til en fest og en julefrokost. En god ven er der, når skilsmissen rammer og når det mørket trænger sig på. Og jeg kan huske at min ven Jan havde pludselig virkelig en krise, og jeg var i gang med at prøve at skrive en børnebog i samarbejde med politikkens forlag. Men jeg havde skrevet det sådan lidt digtagtigt eller sådan versagtigt. Og så siger hende der fra politikkens forlag måske skulle du skrive nogle sange. Det har jeg aldrig tænkt på. Nej, og så midt i min buddy-bro-terapi jeg har med Jan, så begynder vi at skrive sange sammen.
Speaker 1:Så jeg kommer med teksterne og Jan laver melodier til Ja.
Speaker 3:og så pludselig har man en plade. Det hedder Peter Myggens drømmesange Ja præcis, Og ligger derude på alle mulige steder.
Speaker 2:Den ligger jo på Spotify.
Speaker 3:Jeg har vel lyst til at høre den her i formiddag også Den er jo skrevet af et barnligt sind til alle unge mennesker derude om det der med og den repræsenterer rigtig godt mig som barn. Jeg drømte mig væk, ja ja.
Speaker 3:Altså, jeg drømte, jeg kunne flyve, Og altså virkelig seriøst, jeg drømte, at jeg som menneske kunne flyve, Og mange af mine drømme som barn handlede om, at jeg fløj lige hen over postbuddet. Jeg kunne flyve lige hen over rækværket, ikke særlig højt, men jeg kunne komme lige derop i vaks og sådan noget. Så det handler meget om at drømme på forskellige måder. Et meget lykkeligt projekt og vi har også været u, Men det er jo også noget der opstår sådan lidt tilfældigt Samtidig med at. Så indspillede vi et nummer og så sad vi ude i køkkenet og så var det igen, vi lige skulle løse hans liv og så tilbage og indspille et nyt nummer. Det var en meget smuk tid, meget meningsfuld, det er fantastisk.
Speaker 3:Peter Jeg tænker sådan år Hvordan har du taklet dine egne børn med, at de skulle Jamen? for Lisa og mig har det vigtigste været, at vi lærer vores børn social ansvarlighed og passe på dem de møder på deres vej. Og det har ikke altid været nemt, fordi man kan jo ikke styre hvilke fællesskaber ens børn ruder sig ud i. Og jeg ser at vores store søn havde jo pludselig nogle udfordringer, og han har skrevet to bøger om det og holder fordrag om det i dag.
Speaker 2:Ja, I holder også lidt sammen, ikke Og vi holder også fordrag sammen.
Speaker 3:Julius havde en periode som teenager, hvor han pludselig røg ind i noget has og coke og Men endte med At tage imod hjælp. Som det tog os nogle år, lige at nå ind til Julius. Og nu er han vendt, og nu er det blevet hans livsvej. Han holder 150 fortere om året.
Speaker 2:Så ja, så han har sgu også været god til at få Det bedste ud af lorten, at finde gæven i lorten Og ja, og vores største ønske er jo, at de bare tager ansvar for deres liv.
Speaker 3:Og da Jules kom hjem i 10. klasse, sagde jeg, at jeg vil ikke gå i skole mere. Og så sagde jeg okay, har du så bare en anden plan? Fordi jeg var ligeglad at man gik i skole. så må han tage et arbejde. Man vil bare ikke have et unge m frygt. Så vi har altid støttet okay, du vil ikke gå i skole, men så må du sidde i Fakta og i kassen. Altså do something, fordi det lærer du også noget af at komme ud i den virkelige verden.
Speaker 2:Så du har alligevel været lige så hård som din mor var.
Speaker 3:Et eller andet sted, der siger, at du skal sgu at sige fordi eller ikke nemt at sige. Det kunne også være, at han havde givet os fuckfingrene og sagt fuck, ja, jeg kan aldrig hvad der passer mig, men vi har fået sagt det på en overvisende måde, at han skulle så tage initiativ til noget andet.
Speaker 3:Han var telefonsælger i Unicef, kan jeg huske en periode hvor han ikke gik i skole, altså i to måneder, og blev månedens sælger, fordi han var åbenbart rigtig god til at sælge Unicef abonnementer. Og så var jeg og tænkte wow, han får øget sin talegaver. Det er sgu da fedt, at kunne være en god telef.
Speaker 2:Ja, men jeg er ret imponeret af Peter, af den der positiv indgang til tingene. Den synes jeg sgu er ret sund og ikke en jeg desværre selv kan se mig selv 100% i med at kunne se at fedt at være telefonsætter. Det er ikke at der er noget jeg kan lide at være telefon, der er det at folk skal gøre lige hvad de vil.
Speaker 3:Men at se.
Speaker 2:okay, nu får han Altså se.
Speaker 3:Det tænker jeg, han får talegaver Det der med at få en vildt fremmed røret som egentlig vi smidte røret på, og så kunne holde kontakten.
Speaker 2:Og så få solgt noget også For man ved jo selv hvordan man har det.
Speaker 3:med telefon tæller jeg Det er oppe af bak. Det er grunden til at Jeg orker det ikke Nej. Heldig, at Julius kommer igennem, men det er jo et menneskes arbejde, det ved jeg godt. Han tjener til sin husleje ved at ringe til dig, peder. Der er jeg bare ikke Prøv at overtale dig til et nyt Telenor.
Speaker 2:Der er jeg bare.
Speaker 3:ikke noget stort menneske åbenbart Jeg synes egentlig jeg var okay, Men jeg kan da godt m.
Speaker 2:Det har også noget at gøre med, at jeg gider ikke udlevere jakke, og søndag morgen, når jeg lige er kommet hjem. Det forstår jeg også godt.
Speaker 3:Men jeg kan nogle gange tænke mig, at der er sikkert nogle ensomme der sidder og er skide glade for sådan en opringning. Så har man lige 20 minutter med en, der faktisk viser interesse.
Speaker 2:Forhåbentlig bliver man så heller ikke afblanket. Nej, peter, jeg kunne sgu godt tænke mig lige til allersidst. Det har jeg nemlig spurgt alle om, fordi nu er du jo selv en, der optræder hele tiden. Du synger hver gang vi er sammen.
Speaker 3:Og jeg siger jo til dig hver gang jeg er på Museo Local Peter, vi skal have en mikrofon, så jeg lige kan give love-signal.
Speaker 2:Så du lige kan få lov at give den.
Speaker 3:Så det har jeg til gode, at I får installeret et rigtig godt sanganlæg. Udover at I har de bedste DJ's, udover dig, der laver den skønneste DJ-musik, så har I også nogle skønne, virkelig dygtige DJ's. Ja, helt fantastisk. Hold nu op, hvor har jeger ved det her sted. Det er så altid musikken.
Speaker 2:Det er jo meget højt til loftet Vi er jo faktisk lidt en Peter Myggen bare kunne man sige Med alt det du har været igennem, Fordi vi går også bredt, men holder os også bare til det vi synes er sjovt og godt.
Speaker 3:Apropos African en barn i Senegal, alachi. og så har den der stamme lavet en velkomst ceremoni som tager tre timer, og Julius er seks år. Vi bliver ligesom sat i sådan en plastikstol, og så begynder de at danse, og der kan jeg bare huske, at jeg blev inviteret op af nogle local dancers Jeg kalder de Lothar for at jeg lavede afrikandance. Der havde de ikke set en hvid mand gå så meget og mokke os med sin krop også.
Speaker 2:Nej.
Speaker 3:Men det kan jeg takke skorkej for at jeg har nogle rytmer der.
Speaker 2:Der er nogle rytmer og nogle ting, det glemmer de aldrig.
Speaker 3:Nej, det var ikke en diskret europæer, jeg gik all in med min body.
Speaker 2:Men det gør du jo, det gør du jo altid.
Speaker 3:Ja, men sådan er det, gå ud. Hvis du ikke kan overskue det, så bliv hjemme, og det gør vi jo også nogle gange. Så sidder mig og Elise derhjemme på sofaen og holder i hånd og ser en dejlig film.
Speaker 2:Ja, det skal man, Der skal være plads til begge dele, Og det er meget smukt. I vores alder, synes jeg, Lige her det er ret vildt med faktisk lidt yngre end når jeg tænker på mine forældre, Når jeg tænker tilbage, når de holdt med at gå ud og sådan nogle ting.
Speaker 3:Jeg har jo set, du og jeg stod og skaber os herinde sådan en lørdag Fuldstændig, og det er sjovt, lige præcis i lørdags vi havde holdt Mortens Aften, en dag for børn og børnebørn, og de går hjem, fordi de har små børn. Og pludselig står vi der og har drukket rødvin og er i sådan lidt godt humør. Så siger jeg til Lise skal vi ikke lige ind på Museolog eller have en lille sving om med pukkerpatter? og Lise kigger på mig, jeg laver nogle espresso martini her, og så drak vi det og der klokken halv 11, eller hvad klokken var. Og så sagde vi til os selv jeg tror, vi er de eneste på vores alder, der kunne finde på at gå ud af dør og tage danskgode på, fordi nu tager vi altså lige ind og får en sving om.
Speaker 3:Men nøj, hvor er det meningsfuldt og hvor er det livsskønt. Og jeg elsker Lise for det, at at vi også har det og kan det. Og det er uden tvivl om en stor styrke i vores ægteskab, at vi har samme lyst til både at være hjemme, men også at gå ud og tage en. Og så havde vi jo Den aften, gik jo helt amok på mange planer.
Speaker 2:Ja, det må man sige, det var en fantastisk aften. Peter, jeg har spurgt alle, om der skal være mus og musik til deres begravelse. Nu er vi turde ved at blive ældre, og ikke at vi skal forhåbentlig dø endnu.
Speaker 3:Men har du nogensinde tænkt over det? Nej, ikke til min egen, men jeg har jo selv sunget til begravelser.
Speaker 2:Ja, hvad har du sunget?
Speaker 3:Jamen, det har været What a Wonderful World. Den ønskede min far sig. Så den sang jeg med Jan Rødder på guitar, og jeg har været til flere begravelser hvor jeg har sunget What a Wonderful World. Så har jeg været til bryllupper hvor jeg har sunget Love is in the Air. Og jeg vil lige før sige hvis du nu spurgte mig, hvad skulle man høre til Pernemikens begravelse, så ville jeg nok sige Love is in the Air. Det tænker jeg der også, fordi, ja, vi skal sprede noget kærlighed, vi skal passe på hinanden, vi skal opføre os ordentligt, og så må vi ligge os fladt ned når vi laver ballade. Men ja, love is in the air, den kan noget, der er noget livsbekræftende over det. Og ja, jeg ved godt, det bliver sørgeligt når jeg dør for min nærmeste, men sam håber jeg også at de vil leve livet og huske på at dele ud af deres kærlighed og deres viden, ikke mindst.
Speaker 2:Peter, det kunne ikke være en mere perfekt afslutning på min sæson 2. i morgen er det nytårsaften, og så holder jeg lidt pause, sådan. Så det har været en kæmpe fornøjelse at have dig, peter.
Speaker 3:I lige måde, Peter. Vi ses til en sving om her.
Speaker 2:Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit rock. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museolokals Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongens.