Musik mit drug

#50 Noir

Peter Visti

En åben snak med dj & Producer Noir om hans passion for musik

Speaker 1:

Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til, hvordan forskellige mennesker oplever kærvirkes af musikken, indsigt, inspiration og forhåbentlig nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museolokal-podcasten Musik mit Drog Og velkommen til René Christensen. Mange tak, som jo måske bedre kendt som Noir For nogen. Ja, der kan selvfølgelig godt være nogen, der kender noget bedre som René Christensen. Jeg har sgu tænkt over hvornår vi mødes. Er du klar over hvornår det er?

Speaker 2:

Jeg kan simpelthen ikke huske årstallet i slutningen af. Er det slutningen af 90'erne eller er det starten af? Ja, det er lige starten af nullerne, tror jeg, hvor vi Du bliver inviteret ned til os for at spille i Silkeborg. Ja, jeg spiller på den der super fede klub du havde i Silkeborg, som var ret berygtet i hele Danmark faktisk.

Speaker 1:

Mener du det?

Speaker 2:

Ja, det kan jeg da huske, at der var mange der snakkede om det. Det gjorde jeg da også selv, da jeg var nede og spillede. Det var en fed oplevelse. Jeg tror også vi spillede på en båd på et tidspunkt sammen.

Speaker 1:

Ja, det gjorde vi. Vi havde så en bådetur med René Kirkegaard og dig og mig der spillede.

Speaker 2:

Ja, det er rigtigt.

Speaker 1:

På percussion og synth og ting og sager. Var det ikke saxofon? Nej, så var der en anden en på saxofon.

Speaker 2:

Det er rigtigt, der var en Det er rigtigt. Myland, det var percussion. Ja, ja, og så lavede vi også et remix for dig på et tidspunkt.

Speaker 1:

Det er jo det allerførste nummer, som Myland og mig udkommer med. Ja, Det remixer du.

Speaker 2:

Ja, Sammen med en gut der hedder Palle.

Speaker 1:

Vi lavede et byttemix, så jeg har faktisk aldrig fået lavet et andet.

Speaker 2:

Nej, det skylder du stadigvæk. Det kan jo være, du skulle lave remixer af Around for Defektet.

Speaker 1:

Ja, så tror jeg faktisk, det er bedre for mig end det er for dig. Ja, fordi du har jo lavet tusind ting Musiker, producer, pladselskabsmand, Du er det hele selv. Ja, Og jeg føler, det er lige deromkring, og tusind skift, det er sådan for alvor at få øje på dig med dine produktioner. Du har blandt andet et nummer der hedder Hot.

Speaker 2:

Ja, jeg vil sige, at en af grundene til at det begyndte at ske i Danmark, det var, at jeg DJ'ede meget i Aalborg og jeg begyndte at trække en masse DJ's fra København til Aalborg, københavn, odense og Aarhus. Nogle af de DJ's der var lidt kendte i Danmark, som spillede house og techno, som spillede house og techno. Jeg startede med at lave musik med andre, og så brød jeg løs og lavede mit eget som noir. Et af de første numre jeg lavede hed Hot, og det sendte jeg til LP Støvring og Morten Tryst, som havde festivalet om fredagen på DRP3. De begyndte at råspille det, og så var det jo ligesom der var rigtig mange der lyttede til det her program af dem der kunne lide house, klubmusik generelt. Så det gjorde at der kom lidt remix-opgaver og nogle forspørgseler på mig, og så tror jeg også, der kom nogle danske gigs ud af det.

Speaker 1:

Ja, og så er du jo en af dem, der har været med for alvor med housemusikken fra. Vi sidder jo i Aalborg i dag, hvor du bor i dag Ja, igen, igen, ja. Og på Vesterå Fire, som det hed, var en af de steder I hvert fald spiller.

Speaker 2:

Det var et af de steder jeg Nu har du jo la Sten Nygaard. Ja, præcis, og det var jo. det var ligesom ham og mig. der fik det bygget op som en house-klub. Jeg vil sige, vi spillede også techno, Men det var en hip-hop og R'n'B-klub. da jeg tog over og sagde til Sten, jeg vil spille der. Jeg kom fra Randebu.

Speaker 2:

Og så snakkede vi om det, og han havde jo de, der drømte om at lave en houseklub, og det har du også hørt fra Thomas Madvig Og det besluttede han så lige pludselig for, at nu skulle der bygges om. Og så inviterede han mig til at kigge på skitserne over klubben som lå ovenpå og sådan noget, hvor pulten skulle være. Og så placerede vi den, så den ligesom var isoleret, og det første man så, når man kom op ad trappen før var den en del af baren.

Speaker 2:

Ja, Og det byggede han, og jeg var bare med på en kigger og sagde ja, det er fandme fedt og sådan noget. Og så tog han simpelthen bare springet og sagde nu er det en houseclub Fra, jeg tror, den ene weekend til den anden. Jeg tror han holdt lukket en weekend hvor han byggede det om, og så inviterede han. Vi sad og brainstormede tre dage før han skulle åbne, at det kunne egentlig være fedt at få et eller andet navn op den dag hvor han åbnede. Og så inviterede han.

Speaker 1:

Kj hvert.

Speaker 2:

Så ja, det var en succes. Det tog noget tid at bygge det op. Vi havde mange aftener hvor der var mere eller mindre tomt, fordi folk var ikke klar på den slags musik. Men stille og roligt, så blev det berygtet. Og som Thomas Madvig også sagde i den podcast du lavede med ham, så er Sten Nygaard ret god til at skabe nogle fantastiske omgivelser, få nogle gode ideer til hvordan man kan lukke folk ind.

Speaker 2:

Ja, Og det gjorde han, Og lige pludselig var Vestøv bare et indsted, og vi havde lange køer ned ad gaden og det var stedet.

Speaker 1:

det var sgu super fedt. Jeg har selv været der flere gange. Ja, det var fuldstændig fantastisk sted dengang. Men det var jo skidesvært, fordi den i Silkeborg havde vi jo også som hed Concorde.

Speaker 2:

dengang var jo også tom hver anden aften, altså ligegyldigt, hvem vi bookede og hvem musik på det tidspunkt, nej det var sådan lidt, det var også meget on and off, altså man vidste aldrig, om det blev en god eller en dårlig aften. Det var sådan lidt på gefyl nogle gange også, selvom man nogle gange havde booket det vildeste navn. Altså jeg kan huske, vi havde også lavet en fest heroppe i Aalborg, på Skråen, og vi havde booket Stonebridge Robin S. Han var kæmpestor, jo Bookede ham på skruen. Der kom ikke en skid. Og dem, der var der, de der 25 mennesker der var der, de gik i gaden Da han skulle på, da jeg var færdig med at spille som opvarmning, så skred de Nu klokken to. Så er der gang i gaden. Så er vi videre.

Speaker 1:

Så det var. men JJ for eksempel, spillede det kan jeg huske. Ja, og hvad fanden hedder han Mathias Heilbron og sådan nogle ting.

Speaker 2:

Ja, de var kæmpe store. Det var også lige din lyd. Ja, det passed det.

Speaker 1:

Vi var nok tættere på hinanden dengang. Jo, faktisk, ja, os to Ja, ja, jeg var I hvert fald i starten, da vi mødtes, kan jeg huske. Ja, ja, der var det jo meget de her Soul Fury ting og defekte plader og sådan nogle ting. Ja, ja, men jeg var omkring det hele.

Speaker 2:

Jeg kan stadigvæk godt lide de plader. Ja, nu har du snakket med nogle forskellige her i dine podcast og om fredagen der var der noget der hed festudvalget med LP Ståring og Morten Tryst, og det var, der mit musik blev spillet. Ja, Fordi det var housemusik Og de spillede house og trance og bare generelt eller generelt klubmusik ikke.

Speaker 2:

Ja Med sådan lidt bred vifte og lidt af kommersielt indimellem også, hvor det store mix var lidt mere dybt og minimalt og techno indimellem ikke, og det var der jeg følte, jeg hørte hjemme ikke. Altså, jeg kunne egentlig bedre lide at høre det store mix. Jeg elskede også det som LP-støvringer, og Morten Tryst stod for 100%. Men jeg har altid været mere til det minimale, det melankolske, det dybe.

Speaker 1:

Og det lidt mørkere faktisk.

Speaker 2:

Ja, der er nok også mit navn jo.

Speaker 1:

Nå, ja, det har jeg tænkt på Nå, men nu sad jeg bare på vej, herovre på færgen, sad og lyttede dit album, faktisk her. Det nyeste album, der er kommet i 2024 her, og det er jo meget mørkt, ja.

Speaker 2:

Og hurtigt.

Speaker 1:

Har du sindssygt hørt nogle ting der er hurtige? Ja, altså, der er sket lidt ting, så meget sammen. Og så kan jeg se, da jeg skal skrive til dig på sms, kan jeg se at det er 8-9 år siden jeg har skrevet til dig sidst, i 2015 kan jeg se, hvor jeg faktisk Fordi jeg kan huske vi følte sådan pænt ad der lige i starten af 2000'erne synes jeg, det kan godt være, du har meget mere succes end jeg regner med, men der har vi også lidt succes med Vistia og Majdan og alle de der ting. Og så kan jeg bare huske da jeg var på Ibiza i 2015, hvor da vi lander og kører ned af motorvejen, der er der altså bare de der poster der plejer at være i tonge og ting og sager.

Speaker 1:

Altså der er det fandme noire overfor Aalborg, der så ænger på dem skal skrive til dig på sms'er.

Speaker 2:

Hvad fanden, hvad?

Speaker 1:

foregår der. Du ved, ja, det var da for sindssygt, altså, hvor meget det tog fart, lige sådan i tierne.

Speaker 2:

Ja, det var sådan en rigtig god kombi af alt muligt. Jeg havde et stort klubhit med Around på grund af et Solomon remix. Jeg havde en podcast, der stak af. Det er den jeg stadigvæk har i dag, som er en radioshow der hedder Noir Recommends. Jeg havde pladeskab Noir Music, der konstant toppede. De der klubcharts, Og så lavede jeg Mit eget musik, var også ret populært. Det blev dog ikke lige så stort som det Solomon-remix Oversky var faktisk alt Det tog ligesom over.

Speaker 2:

Men alt det jeg stod for ramte bare plet på det tidspunkt, som var hovedsageligt deep house, kan man sige.

Speaker 1:

Igen med den der melankolske, lidt mørke kant. Det er ret sjovt, fordi det er jo lidt irriterende, at det er nogen, der laver remix af ens ting der faktisk bliver større end det man selv har lavet. Jo, men nu er det, det har jeg jo selv prøvet Med All Night, hvor Trinde Møller og Henrik Schwarz remixer det, hvor det bliver meget større at blive akkordet til Record of the World på BBC. Det blev det sgu ikke i vores version. Nej, nej, nej, det er irriterende ikke.

Speaker 2:

Men jeg havde været igennem møllen, kan man sige ikke Noget af det første jeg udgav internationalt. Det var et nummer der hedder All About House Music, som debuterede som nummer tre på BBC Radio 1's hvad hed den Boss Chart.

Speaker 1:

Ja, ja, ja.

Speaker 2:

Pete Tongs Essential Selection ikke. Og jeg havde mit nummer på Toolroom der hedder My MTV, som gik nummer et rigtig mange steder. Så jeg havde ligesom bevist noget. Jeg havde også et stort nummer der hed Africanism, som var ret populært. Det lå nummer et på Beatport, for eksempel. Så det var ikke. Hvad skal man sige? Jeg havde ikke så meget imposter-syndrom over det da det skete.

Speaker 2:

Det var mere efterfølgende, fordi det blev bare ved med det remix Og Solmund blev også ret stor på grund af det remix. Men det jeg gik tilbage på, det var min idé. Det var mig, der sad som pladselskabsejer og sagde okay, nu har jeg det her nummer. Det var mig der sad som pladselskabsejer og sagde okay, nu har jeg det her nummer, som jeg synes er fantastisk, men det er lidt for mørkt, det er lidt for dybt, det er måske også lidt for kompliceret til. Jeg ret vild med det Solmund lavede og spurgte om han kunne lave noget, der var mere simpelt.

Speaker 2:

Altså om han kunne lave et eller andet der virkede på klub i stil med det han havde lavet. Han skulle ikke tænke så meget over en hel masse og bruge nogle remix-parts, bare lave et eller andet fedt. Og da han Jeg havde lavet det og sendt det tilbage, første gang jeg hørte ting, tænkte jeg bare, oh my god, fordi det passede så godt ind i den tidslomme der omkring 2011. Der var en speciel lyd som mit eget pladeselskab, noir Music, havde, hot Natured Jamie Jones pladeselskab og Crosstown Rebels og nogle af de der Deep House pladeselsskaber som ligesom løb forrest, så det passede bare perfekt ned i den der lomme. Så jeg havde lidt fornemmelsen af at der ville ske noget med det, men jeg havde ikke regnet med at det ville blive så stort som det gjorde.

Speaker 1:

Ja, for det er jo ret sindssygt, fordi du har jo udgivet på alle mulige pladsselskaber selv. Du går jo på et eller andet tidspunkt ind og siger, at det skal være dit eget label, og det skal være dig selv. Der er i charts for alting.

Speaker 2:

Anna har sagt Hvordan kan det være? Altså, du tænker på, hvorfor jeg startede plads.

Speaker 1:

Ja, jeg tænker på hvorfor vil du gerne bestemme det hele? Altså, det forstår jeg godt, det ville jeg også gerne, det var ikke. Og vælger så alligevel at sige jamen, jeg skulle gerne lære mit eget noir music. Ja, du har tre labels, som jeg husker, har du ikke det Jo.

Speaker 2:

For det første er jeg control freak.

Speaker 1:

Ja, det var det jeg gerne ville, frem til Så i dag laver jeg alt Altså.

Speaker 2:

jeg skriver musikken, jeg producerer det, mixer det, master det. Jeg producerer det, mixer det, master det. Jeg laver artwork selv, Jeg skriver press releases selv.

Speaker 1:

Også selvom jeg skal skrive om mig selv. Er det nemt?

Speaker 2:

Nej, det er ikke specielt nemt. Nu er der chat-gbt, så er det lidt nemmere.

Speaker 1:

Den bruger jeg også.

Speaker 2:

Den er god til at hjælpe med at omskrive.

Speaker 2:

Den er god til at bruge nogle ord som man ikke selv får gjort, ikke Netop. Men grunden til at jeg startede mit pladeselskab, det var, at når man begynder at få noget succes, så møder man nogle mennesker og de sender noget musik til en og sådan noget, og de forsøger at shoppe deres musik til forskellige pladeselskaber. Og så spørger de kan du sende det her til Defektet eller kan du sende det her til Tool Room eller hvad nu? det var ikke, du kender nogen der, og meget af musik blev afvist, og meget rigtig fed musik blev afvist. Så det var en grund til at jeg startede det, fordi jeg nok på det tidspunkt igen var jeg control freak, men jeg havde en idé om, at det kunne være fedt at have et pladeselskab og have en double branding. Så det er jo også derfor jeg kaldte det Noir Music. Så i de perioder, hvor mit eget musik måske ikke var så populært, så kunne det være, at Noir Music var ekstremt populært, og så levede jeg jo lidt på den bølge, så derfor varede det også så mange år Som det gjorde.

Speaker 1:

Som det gjorde. Jamen, det eksisterer jo stadigvæk.

Speaker 2:

Det eksisterer stadigvæk, men tunnelet ud der. Det har jeg lagt lidt på hylden.

Speaker 1:

Ja, hvordan kan det være? Jamen, jeg tænker bare, nu ser jeg det her i 2015 på Ibiza. Det var godt nok været på Ibiza hver års tiden også, men det var voldsomt at se de der store poster. Fordi det er jo vores, det er jo det sted musikken kommer fra og der vi synes det skal være, ikke Et eller andet sted. Og så se ham, der Olber-drengen, som jeg havde lejet med lidt.

Speaker 2:

Det var sgu ret imponerende, synes jeg. Ja, der er mange ting i det, men den korteste historie det var, at jeg begyndte at få nogle angstanfald, ikke når jeg spillede, men mest når jeg skulle rejse og sådan noget. Og det begyndte at komme snigende før pandemien Og under pandemien. så blev det helt galt.

Speaker 1:

Og det er sådan nogle irrationelle ting man får angstanfald over. Var det på grund af at flyve, eller var det jobsen eller det?

Speaker 2:

hele. Det kan være hvad som helst. Det kan være at du siger et eller andet til mig nu som gør mig usikker, og så vil jeg få et angstanfald og ikke vide hvordan jeg skulle behandle det Og jeg begyndte at tænke over hvad der kunne være grunden til at jeg fik de her angstanfald.

Speaker 2:

Jeg har rejst verden rundt, så jeg har spillet stort set alle steder på kloden, og jeg var ofte bare hjemme tre dage i løbet af en uge og så afsted igen. Jeg har jo fået mine venner og familie og alt muligt for at tåns rundt i verden. Der er bryllupper jeg er ked af jeg ikke har været til, fordi når man bliver booket til store festivaler, så er det tit et år frem og man underskriver en kontrakt og sådan noget, og man har ikke lyst til at betale alle de penge tilbage for at skulle komme til et bryllup, for eksempel, eller et eller andet, en fødselsdag.

Speaker 1:

Og det er jo også en del af din karriere kan man sige Fuldstændig, og jeg gik også efter det.

Speaker 2:

Ja, 100 procent. Og en restaurant i Istanbul hvor der var en bilbump der gik, der sprang og panik i restauranten og vi blev smidt ned i et kælderrum. Jeg har været i et trafikuheld i Brasilien og der sker så mange ting som på det tidspunkt hvor de sker, har de ikke påvirket mig Og jeg tror det ved mig halen senere i min karriere Og det kom så lige så stille snigende ind og så jeg vidste sgu ikke et eller andet med at rejse, og noget stress og noget gjorde at jeg fik nogle jeg vil kalde det angstanfald, fordi det var sådan noget hvor man får fornemmelsen af, ligesom når man er bange for at der sker et eller andet virkelig dårligt, eller bange for at man skal dø eller det eller andet. Ja præcis, jeg har aldrig været bange for at flyve, og pludselig begyndte jeg sådan, det kom også snigen ikke.

Speaker 2:

Ja, Og så under pandemien, der var det som om at det begyndte at komme med nogle virkelig irrationelle ting Det kunne være når jeg skulle lave et interview, som nu, så ville jeg lige pludselig ikke føle mig i stand til at lave det. Wow. Og når man sidder i det, så kan man godt se det udefra og se hold da op, hvor er det bare dumt, det her. Det er Peter Visti, der sidder her. Det er din gode ven. Ja, præcis.

Speaker 2:

Du har det godt, du sidder med vand og kaffe, og I sidder over for hinanden og kigger hinanden dybt i øjnene. Du har det godt, der er ikke noget galt her, Men samtidig sidder man og ryster og har det dårligt og sveder, Og det tog mig noget tid at finde værktøjer til hvordan jeg kom igennem det.

Speaker 2:

Men det fandt sådan i løbet af pandemien, begyndte at rejse igen efter pandemien, men havde det simpelthen ikke godt med det. Så har jeg sat det i bero i et stykke tid. Det har været i bero i halvandet år nu, tror jeg, og jeg er begyndt at få trangen til at tage afsted igen og måske rejse ud i Europa. Jeg vil ikke til Sydamerika og Australien og Asien og sådan noget mere. Det er simpelthen for lange ture. Så jeg tænkte på før der gjorde jeg, jeg kunne godt flyve til Columbia en lørdag eftermiddag, spille der lørdag aften og så flyve hjem igen søndag morgen, fordi mit andet job i land i Sydamerika var blevet aflyst dagen før om fredagen. Så sagde jeg, at jeg aflyste det ikke. Så jeg tog afsted til det ene job der og sov ikke. Det bliver hårdt til sidst og jeg tror bare det beder mig i halen. Det var sådan en blanding af en burnout og en eller anden form for trauma af de der ting jeg har oplevet, tror jeg.

Speaker 2:

Ford, fordi jeg, jeg var ikke bange, da det skete i Istanbul For eksempel, at Der var en terrorbombe, der lige pludselig gik løs Og vi blev smidt ned i sådan et beskyttelsesrum.

Speaker 1:

Wow, shit man sikkert en oplevelse, men det kan jo tit komme bagefter, altså, uden jeg har nogen psykolog uddannelse, så ved jeg godt, at man kan jo godt. Jeg har jo selv oplevede de der ting. Jeg har jo holdt det op med at tage ud, også Lidt tidligere end dig faktisk, fordi at faktisk da jeg fik barn nummer to for det første syntes jeg, det var kedeligt at rejse rundt selv. Det var frygteligt. Men jeg har også rejst til Japan for at spille to timer, eller til Tokyo, hvor man tænker, hvorfor fanden gør man det? Men jeg fik sgu flyskræk Og kunne simpelthen ikke.

Speaker 2:

Jeg skulle på en tur i USA, det er fordi du har fået børn.

Speaker 1:

Jamen, jeg havde jo også børn før, skal du huske. Jeg har jo den store, så ham havde jeg også. Det var første nr 2, og det her, det var lige før han kom også. Okay, jeg skal til Vancouver Og spille en kæmpe fest. Hvad er det? måske det st? Det største job jeg nogensinde har haft? Ja, øh, men der kan jeg sgu ikke komme ind i et fly, mand. Jeg kan bare ikke komme ind i det fly der Shit Og må kaste op 10 gange, og de tror, at jeg er syg Og vil ikke lukke mig med, og Så jeg tager jo det solidt, når jeg skal flyve den dag i dag Stadigvæk Okay, en kæmpe trauma.

Speaker 2:

Ja, ikke, jeg har. Altså ikke når jeg sidder i flyet.

Speaker 1:

Men det er på grund af oplevelser jeg har haft mit, tror jeg. Men som er kommet, nu kan jeg bare tage det kort. Men min far dør mens jeg er i Thailand og spiller. To år efter tager min søster sit liv, mens jeg er i Thailand og spiller og må flyde hjem, begge gange fra jobs. Men det er bare som om det først 5-6-7 år efter Og tænker Hvad fanden er det nu der sker når jeg skal flyve så langt? Åh, nej.

Speaker 2:

Det er noget værre at rydde. Der sker et eller andet når man har de der Mindre gode oplevelser, og man er Rolig når det sker, men man går ikke i panik. Så er det som om at Nogle år senere så er det som om Panik, og så tager jeg jo så til.

Speaker 1:

Så skal jeg til Brasilien Og spille i 12, hvor Puk er gravid i 7. Måned, og jeg siger, der sker jo et eller andet. Alle er raske, der sker et eller andet. Og jeg lander i Sao Paulo, Og så går hun i fødsel To måneder for tidligt, hvor jeg så måtte aflyse turen og rejse hjem. Og så sagde jeg det stopper nu.

Speaker 2:

Nu er det slut.

Speaker 1:

Og så begyndte jeg at åbne klubber igen i stedet for fordi jeg sagde jeg kan ikke mere. Der er et eller andet galt. Jeg skal ikke det her, så jeg kan nemt sætte mig ind i de der trauma man kan have med, fordi det er jo ikke særlig rationelt at ikke ville til at tage ind i et fly.

Speaker 2:

Absolut ikke, men ja. For mit vedkommende især under pandemien. der gik det, der var det alt muligt. altså, der kunne jeg jo ikke flyve.

Speaker 2:

Så det var alt muligt Ting der gjorde mig usikret, Ting jeg ikke havde styr over, Og det er jo de ting der er sket på turen. Du har måske endelig haft tid til at gå og tænke over dem. Ja, Fordi du har haft dig skide travlt før, Ja, netop, Og så for at slå et slag for en podcast som din, så vil jeg faktisk sige, en af de ting der fik mig igennem det var at lytte podcasts.

Speaker 2:

Ja, Så jeg lyttede. Scuba har en podcast der hedder Not a Diving podcast, hvor han snakker med mange af de helt store fra miljøet house, techno, drum and bass og sådan noget. Og der er ret mange der har de problemer, der er mange hvor det indhenter den senere. Så jeg følte mig lige pludselig ikke alene Og kunne også høre lidt om hvilke værktøjer de brugte og sådan noget. Og det var jo lidt det samme med din podcast. Man hører om forskellige folk og deres opvækst og deres problemer og ting de kan lide i musikbranchen, ting de ikke kan lide, og så føler man sig ikke så alene mere. Man kan høre at der er andre der har det på samme måde.

Speaker 1:

Det er ret normalt, Ja, desværre. Så det hjælper med. Det er super dejligt at sidde her. Jeg sidder jo i min føde by Aalborg her I en luksussuite på Mortens Kros, det er helt vildt. Ja, det er faktisk rigtig lækkert.

Speaker 2:

Den er ret vild. Ja, det må man se. Så er vi også reklamerede for den.

Speaker 1:

Ja, præcis, så håber vi det Men det er rigtigt, det er rigtigt. Altså, hvordan klarer du dig under pandemien, altså musikmæssigt? Jeg er godt klar over at man lever af sin musik Der udkommer, men det er også meget sin spil i jobs man lever af. Når man er så højt op, tænker jeg i hierarkiet, som du har været.

Speaker 2:

Ja, der røg 80-90% af min indkomst, som også var min kone, sisses indkomst, som også var min kone.

Speaker 1:

Cisses indkomst.

Speaker 2:

Hun var ansat som min manager, så jo, men der var nogle hjælpepakker hent. Der kom lidt sent, vi nåede at bruge opsparingen først, og så kom hjælpepakkerne. Og så bliver man jo godkendt fra gang til gang, så de hjælper jo mig igennem det Også, igennem det, også igennem det. Og så nu har Sisse et dagjob, og jeg lever af min musik, jeg lever af mit PAV-katalog og de ting jeg udgiver på Noir Music.

Speaker 1:

Og så må vi se, hvad fremtiden bringer, om jeg kommer til at tage ud og spille igen, det tror jeg, og vi kalder det nok, der er en moské til København, og vi kalder jo lockdown måske til København, eller mindst det Selvfølgelig. Det kunne jo være meget hyggeligt, men hvordan starter det egentlig? Altså, hvor op, der er du musikken? Fordi det ved jeg faktisk ikke, selvom vi kender hinanden. Nej, er der musik i dit hjem, der du Absolut ikke, nej, absolut ikke.

Speaker 2:

Hvilket?

Speaker 1:

også også er fælles for mange af mine gæster, faktisk. Det er ret sjovt.

Speaker 2:

Ja, jeg havde en ven der hed Søren og hans storebror han var Jeg vil tro, at han var 10 år ældre, og han var meget, meget vild med elektronisk musik. Og vi snakker Electric Boogie, Afrika, bambata, kraftværk, alt der var elektronisk og helst med robotstemmer på og sådan noget, men også sådan noget funk eller Chaka Khan og Prince og sådan noget. Og når jeg var oppe ved søren, så elskede jeg, når vi fik lov at komme ned på hans storbrors værelse, fordi han havde et stort anlæg, så der var meget mere bund på lyden og det lød langt bedre, og så spillede han de her super fede plader. Og vi er 5-6 år gamle Og jeg forelsker mig bare i den musik. Og jeg kan huske en af de gange jeg er dernede, der har han besøg og de står freaker helt vildt over noget musik, og det viser sig så senere Jeg fandt ud af, at det var Carsten Schack, soul Shock, der var nede og besøge ham.

Speaker 1:

Wow.

Speaker 2:

Hvor han så havde nogle plader, men de byttede nogle plader, tror jeg Lånte hinanden nogle plader, ja Så alt det musik han så brak dernede, det der tidlige hiphop og elektronisk musik generelt, og jeg havde en masse. Det var ikke venner, men folk omkring mig på den vej jeg boede på, der havde interesse for elektronisk musik, dem tog jeg ud og besøgte. Jeg kan huske en situation jeg er nok 8-9 år gammel og jeg sidder inde på et værelse og lytter et nummer med et act der hedder Pac-Man, og nummeret hedder Arma, pac-man et act der hedder Pac-Man og nummeret hedder Arm of Pac-Man Og det er bare sådan et elektronummer med en robotstemme på, Og jeg var helt skudt i det nummer.

Speaker 2:

Det lyder meget af et kraftværk, Så jeg tog bare ned til ham for at få lov at høre det nummer her. Han var nok 10 år ældre end mig eller sådan et eller andet. Hvis det kan gøre. Og jeg kan huske at jeg synes ikke det var underligt, men der var en dag jeg sad inde på hans værelse hvor han var ude at spise, og så sagde hans mor, ude fra køkkenet sidder ham, den lille underlige, nu inde på dit værelse og lytter musik igen, eller hvad?

Speaker 1:

Hvor fedt.

Speaker 2:

Og så sagde han ja, han er helt vild med det nummer der Det g. Men jeg var simpelthen så vild med det musik, så jeg opsøgte, og det var jo mest folk, der var ældre end mig, eller børn, voksne, der var ældre end mig, fordi jeg var kun de der 6-7 år gamle. Jeg aner ikke, hvorfor jeg var så vild med det musik.

Speaker 2:

Og jeg vidste heller ikke, at det var specielt. Det er en musikteam i skolen i første klasse. Jeg er syv år, og så har vores musiklærer bedt os at tage et stykke musik med alle sammen som vi godt kan lide, og alle de andre, de spiller Kaja, andrea og Bamse's billederbog, det kender jeg jo godt. Og så kommer hun til mig og så ryger der sådan et kassettebånd på med kraftværk, og så siger læreren, læreren ved ikke, hvad han skal sige til mig. Så han kigger på mig og siger jeg ved ikke helt om, om vi skal kalde det musik eller bare lyde, men det var da spændende. Og så griner nogle af mine klassekammerater af det, og det er det første tidspunkt, at jeg oplever, at det er underligt, det jeg godt kan lide, eller det jeg godt kan høre, fordi at jeg kunne jo finde det blandt venner ikke.

Speaker 2:

Altså, jeg havde Søren, som han storebror kunne lide den slags musik og sådan noget. Så jeg havde ikke nogen fornemmelse af, at det var underlig musik eller noget.

Speaker 1:

Det er da en hård oplevelse at få i skolen at din kammerat sidder og griner lidt af det man vil høre.

Speaker 2:

Jamen, jeg tænkte, det var ikke noget der rørte mig, jeg tænkte bare mere, hmm hører de andre ikke sådan noget Hvad fanden, har det galt med mig. Bamse spillede på. Jeg synes bare, det var super fed musik, og det synes ham Søren, min ven, som var, vi var lige gamle. Han var også helt vild med det. Han så jo op til hans storebror og sådan noget ikke.

Speaker 1:

Jo præcis.

Speaker 2:

Og så blev hans fan, hans søster. Hun var nok fem år ældre end os, måske syv. Hun var en stor fan af Duran Duran og så blev vi også fan af dem, fordi de så seje ud og sådan noget. Og så fik det allerførste kassettebånd. Jeg fik officielt noget der ikke var optaget over. Det var, at jeg fik lukket min mor til at købe Duran Duran's første album, som er fra 81. Jeg tror jeg fik det i 82 eller sådan noget.

Speaker 2:

Da jeg var seks år gammel, Men det første album med Durand Drain. det er ret melankolsk.

Speaker 1:

Meget.

Speaker 2:

Så det er åbenbart derfor jeg kunne lide det. Altså den der melankoli der var i det, det var det jeg hele tiden søgte. Og senere hen, da jeg så bliver teenager, der bliver The Pest Mode det helt store for mig. Altså, så skal jeg ligne forårssangeren. Det er stadigvæk det eneste band på jorden, der stadig kan gøre mig sådan lidt coolere, når der kommer noget nyt fra dem. Fordi jeg var simpelthen så stor fan af The Pest Mode Og det blev jeg først omkring 13-14 år, hvor man virkelig bliver teenager og begynder at skedanne en personlighed. Så udgiver Depeche Mode Violator i 1990, og da jeg lige blev 14, og da jeg satte den klæde på første gang, det var bare som om alt gik op i en højere enhed, både popmusik, og det er elektronisk og det er catchy, og det er elektronisk og det er catchy, og det er rigtig godt produceret, og det skal bare spilles højt Og laver de i Danmark.

Speaker 2:

Ja, laver de i PUC-studierne. Det er sindssygt nok.

Speaker 1:

Men det er også en voldsom plade. Ja, Det er en voldsom god plade. Det er det sku.

Speaker 2:

Den er for mig måske det bedste album nogensinde lavet, fordi jeg er så vild med elektronisk musik og det er lidt minimalistisk Violator-albummet.

Speaker 1:

Jo, det er meget minimalistisk.

Speaker 2:

Og det lyder lidt. Man kan godt høre, at de er inspireret af Kraftværk på det album også.

Speaker 1:

Ja, og så er det jo remixen af Frans Rocky Walken.

Speaker 2:

Ja, og han mixede også albummet, som gjorde at det har bare en helt speciel lyd. Helt fantastisk.

Speaker 1:

Det er også en stor plade for mig. Jeg er jo lige lidt ældre, så jeg var jo på dem, der kom lidt før med dem også. Ja, det kom jeg så senere Og kunne godt høre, at, de var faktisk også.

Speaker 2:

Altså, de dannede jo base for hvad Vejleder blev.

Speaker 1:

Det er jo den rejse, der er kommet derhen.

Speaker 2:

Hvordan kommer du i gang med at spille? Jamen, det er så før Jeg bliver et kæmpe Depeche Mode fan. Der sidder jeg og tuner ind Til sådan nogle engelske radiostationer På min transistor radio. Jeg tror det var en ghetto blaster Som havde en tuner engelske radiostationer på min transistorradio.

Speaker 2:

Jeg tror det var en ghetto-blaster som havde en tuner, og der kunne jeg høre nogle engelske stationer og de spillede sådan noget ekstremt fed musik som jeg glemte alt om kraftværk og sådan noget. Og vi er omkring 87-88, og det hedder Asset House. Ja, og jeg kan virkelig ikke forklare dig hvorfor jeg er vild med sådan noget musik som 10-årig Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg blev helt vild med det.

Speaker 2:

Og en logisk ende på at være vild med sådan noget musik, det er at blive DJ. Så det var egentlig det jeg blev først, inden jeg begyndte at producere og sådan noget. Så da jeg bliver 15-16 år gammel, så begyndte jeg at blive interesseret i at DJ og sådan nogle ting og sager. Og mit første rigtige DJ-job det var i Omfroende Gade på noget der hedder Rendezvous. Det var i Omfroenegade på noget der hedder Rendezvous. De havde sådan noget eftermiddagsbar for studenter og sådan noget, og der var en gut der hed John Keyes der spillede derinde, og jeg kom bare ind og hang ud med ham og lyttede musikken og sådan noget der Og syntes det var ret fedt, fordi han spillede sådan en blanding af house og hiphop, r'n'b. Og så spurgte han om jeg havde lyst til at få nogle afløservagter derinde, fordi han kunne godt mærke at jeg var vild med musik når vi snakkede meget sammen og sådan noget.

Speaker 1:

Uden, du havde spillet nogen steder før.

Speaker 2:

Jeg havde haft sådan nogle job på en ungdomsklub, og så havde jeg spillet på en kro i noget der hedder Støvring og sådan noget, men det var sådan nogle. Jeg DJ'ede ikke, Jeg satte bare et nummer på efter det andet. Og sådan startede det også på Rendezvous, Og det var med CD-afspillere. Så jeg lærte først om ikke CD'er sammen. Okay, Beatmatch. Og så fik jeg fast job om eftermiddagen og blev så populær, at de gav mig fast job i caféen om aftenen nedenunder, hvor det var et lidt ældre publikum, hvor man spillede sådan noget soul, funk, R'n'B, klassik og sådan noget.

Speaker 2:

Ja, Og så blev jeg populær dernede, og så rykkede jeg op i klubben, som var R'n'B, hip-hop og house Det var sådan en god blanding på rendezvous dengang, Og der spillede jeg ikke ret lang tid før at ejerne af rendezvous kom og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at blive resident, og den der stod for klubbens lyd og spillede der mest, Eller han, ville have mig til at spille hver weekend.

Speaker 1:

Hvad er der ikke?

Speaker 2:

Og så sagde jeg, jeg var så fræk at sige, det gør jeg kun, hvis jeg får lov til at købe musikken ind og får lov til at stå for stilen her. Fordi jeg vidste, hvis jeg købte De plader jeg kunne lide, så de andre DJ's der kom og spillede der, det var også de plader de havde tilgængeligt, så de kunne jo ikke stå og sige, at de ikke kunne spille den slags musik. Nej, og det blev faktisk en ret stor succes. Rantevue havde nogle ret store år. Det havde de også haft før. Men de havde været nede i sådan en down period hvor de spillede noget easy listening og noget lounge og sådan noget der. Og så, i og med at jeg blev ansat, så kom R'n'B og hiphop og house tilbage, og vi lavede nogle klubarrangementer hvor det var house og techno og sådan noget. Ja, så det var ligesom der. Jeg startede med Adidia, tror jeg, omkring 18.

Speaker 1:

Ja, men det er jo et par dage siden.

Speaker 2:

Ja, det er et stykke tid siden.

Speaker 1:

Hvad hedder det? Det er meget sjovt, at du siger, at man står ved siden af det og bare vil ind, fordi det er jo sådan. Vi alle sammen er kommet i gang Fordi man var så interesseret i det. Jeg kan huske, at den første pladespiller jeg så på en natklub var jo fuldstændig fascineret af det. Man kunne slet ikke tænke hvad fanden er det der foregår? Der er to af dem. Hvad er?

Speaker 2:

nu det for noget, Altså du ved meget helt. Hvordan kan jeg høre begge to på én gang? Og det, der står i midten der?

Speaker 1:

hvad fanden er det for noget Man. Vi sad lige og snakkede om det i weekenden hvor jeg spillede i lørdags. Hvor fascinerende jeg stadigvæk er, at jeg sad sammen med Søren Rastad. Han sad på den anden side af baren lige og sad og snakkede samtidig. Og så kom vi til at snakke om det der med plader og sådan nogle ting. Hvor fascinerende var det, at der kom musikret, fascineret af hvad fanden er det der foregår?

Speaker 2:

Ja, på det her tidspunkt, der havde jeg erkendt, at jeg var lidt anderledes og jeg kunne lide noget andet musik end lille by på 3.000 mennesker.

Speaker 1:

Altså, jeg har måske en enkelt eller to kammerater der er interesseret i den slags musik I starten af 80'erne, som jeg er, Men jeg var jo ret alene med.

Speaker 2:

det Ogede på den måde, at jeg lavede mine egne radioshows, mine egne hitlister, og så optaget jeg dem ind.

Speaker 1:

Wow.

Speaker 2:

Og så sad jeg og præsenterede musikken, så lavede jeg mine egne top 10, tror jeg det var. Og så lavede jeg kopier af de bund og gav til mine venner, ja, eller bare spillede dem for dem, når de var nede og lege med Lego eller et eller andet ikke Fantastisk, fordi jeg ville dele musikken. Så allerede der var jeg lidt DJ, kan man sige, eller radiovært eller et eller andet.

Speaker 1:

Ja, jeg havde bare lyst til at dele det. Det har man gjort tusindvis af gange som ung eller som meget ung. Det der med at lave kassettebånd til folk, det havde jeg også gjort. Ja, ja, Sindssygt meget Ja. Og låneplader og alle mulige, fordi man havde jo ingen. Nej, jeg havde jo ingen plader, Det var kun vinyl. det var før.

Speaker 2:

Nej, nej.

Speaker 1:

Ej, der var godt nok kassettebånd, men der var jo ikke nogen CD'er eller den slags.

Speaker 2:

Ja, noget, og det gjorde jeg allerede som 16-årig. Der sneg jo mig allerede ind, fordi jeg var så interesseret i det elektroniske musik, og man skal ind på en klub for at høre det live. Så jeg tog bussen ind til Aalborg alene, og så tog jeg op, og så stod jeg ved siden af DJ-pulten og så stod jeg bare og kiggede på hvad de lavede. Og en af de, kl Rendezvous, hvor jeg så senere blev ansat, og der stod jeg og kiggede på en DJ der hedder Dennis Kronborg.

Speaker 2:

Ja Og ja, når man kommer op og kigger nok gange, så til sidst så begyndte de at snakke med en ikke Jo Og så begyndte de at snakke med ham og så nogle gange, når han skulle påe og skide Eller pisse eller hvad han nu lavede, og det var ligesom min introduktion Til at stå bag en DJ-pult, og så eskalerede det derfra. Men jo, jeg tog i byen alene, tog også på en klub der hed Rendezvous i Aalborg, som spillede Alternativt musik som Bjork Og Depeche Mode, new Order, the Cure, ja, Det har altid været alternativt musik.

Speaker 1:

Jeg ved ikke som om du har haft den der samme pop-opvækst som vi andre. Ja, det har jeg jo haft da jeg startede med at DJ. Det var jo ren popmusik fra Jørgen Ylvis' kant.

Speaker 2:

Han har sagt ikke Jo, men det vejede jo lidt, da jeg spillede på Rendezvous. altså, det var jo Janet Jackson og Ryle Jackson og Madonna, nogle af de der store hits, der passede ind i R'n'B. hiphop-lyden ikke. Jeg ved ikke, at Dr Dre det ville også stå et point, det ville også kommersielt på den på en eller anden måde ikke. Ikke lige så meget dengang som det er nu, men stadigvæk, jeg følte jeg spillede popmusik. Var det gode?

Speaker 2:

Det var det jeg følte, det var den musik jeg kunne lide. Så på den måde jeg spillede også i Aalborg, selvom jeg spillede på houseklubber, så blev man jo nødt til at lave nogle bootlegs eller købe nogle bootlegs eller lære, som jeg gjorde, at mixe a cappella ind over de der plader. der var lidt undergrund, så de fik noget kommersielt appeal, fordi ellers så overlevede man ikke i Aalborg. Nej, det var det samme som Igen. tilbage til Madvis podcast med dig. der fortæller han, at det er en ny gang, at han lige sagde så skal vi lige have en breaker og sådan var det.

Speaker 2:

Sådan er det nok overalt i verden, men især i Aalborg bliver man nødt til at gøre noget en gang imellem.

Speaker 1:

Jamen, det er det sgu også i København i dag. Der er selvfølgelig, vi har nogle rigtig helt undergrundsklub. Det er noget helt andet. Men du altså, det er jo super nørled, det vi laver det, vi går op i vi brænder jo igennem, kun for musik.

Speaker 2:

Det er jo passionen, der gør det jo, og det var også derfor at jeg endte med at spille på at få plakater op på Ibiza og det var jo i forbindelse med Defæktet, og det var det jeg lærte i Aalborg, især Det der med at mixe acapella ind over instrumentale numre som egentlig var dybe. Og min funktion fra Defæktet var faktisk at bringe et credible islet til deres pladselskab, fordi de havde været igennem en periode hvor de var meget kommersielle Og de havde brug for noget credibility igen. Og da jeg begyndte at DJ'e for dem, så smed de mig bare på stort set alle fester. Jeg endte med at lynhurtigt lave deres Defected in the House, som jeg tror stadigvæk er den dybeste jeg lavede af dem.

Speaker 1:

Men jeg fik lov til det.

Speaker 2:

Og så lavede jeg noget der hedder Deep Down and Defected, og de havde 15 års jubilæum, og der blev jeg det hovednavn der turnerede rundt for dem med det der 15 års jubilæum. Og jeg er ikke fra England, Jeg havde ét nummer på deres pladeselskab, Men på grund af tror jeg, at jeg kommer fra Danmark, at jeg kommer fra Aalborg, hvor jeg tror ikke det er lige så nemt at få publikum med i Aalborg på havsmusik dengang som det var i København. Så lærer man sig nogle skids og nogle tricks. Man lærer at læse publikum. Og det kunne jeg jo bruge når jeg spillede for et brand som Defected, som var lidt lettere kommersielt end jeg selv var. Så, for ikke at gå på kompromis, Så spillede jeg stadigvæk de plader Jeg kunne lide. Men så mixede jeg måske Delights, Groove in the Heart, A cappella indover, Og så sagde det bang. Og så sagde folk hvad fanden var det? Hvor kan jeg få den bootleg hen? Og det kunne man ikke, fordi jeg lavede nogen hjemmefra. Men meget af det, det stod jeg jo.

Speaker 2:

Mixed Live, det havde jeg jo lært, Og det var også det de blev vilde med på defektet.

Speaker 1:

Men det er jo sådan det er med musik. Lige hvor undergrundsvigtigt, det er den der. Genkendelse er jo altid det, Udkendelse er jo altid det, der får noget til at rykke afsted.

Speaker 1:

Ja, ja På dansegulvet og på en klub. Så jeg tror egentlig også at det har været en sund opvækst både du og jeg har haft i en mindre by, 100%, altså med at skulle DJ'e i stedet for. Fordi mange af dem jeg kender i dag har jo kun lært at spille to timer og det var det. Og hvis du spørger dem kan du spille fem timer nede på museet, så kan de sige jeg kan ikke spille fem timer. Jeg er blevet sindssyg. Jeg spiller to timer Hvor vi andre har stået i syv-ot timer og spillet og skulle have alt til at passe og kun havde de plader vi kunne få fat i.

Speaker 1:

Der er jo et eller slet ikke.

Speaker 2:

det Jeg kan huske på Rendezvous, der havde vi sådan nogle, de kunne holde fødselsdag eller fester derinde, sådan nogle førfester, inden Rendezvous åbnede. Så kunne de lege lokalerne, og de kunne lege DJ'en også. Så jeg har nogle g klokken syv om morgenen. Det er trods alt 12 timer. man står og skal blive ved med at finde på noget nyt Og være motiveret. Når man er 18-20 år gammel, så klør man jo bare på.

Speaker 1:

Jo, men jeg tror fandme, at man lærer noget af det. Det er jo dig det afhænger af. Der er ikke så meget at gøre ved det. Nej, og hvordan har du haft det med at skulle ud, så kun at spille to timer set Lige pludselig i hele verden? Fordi, det havde jeg det skides værd med, nemlig.

Speaker 2:

Ja, man kan sige, da jeg kom over på Vestå Og begyndte at samarbejde med Sten Nygaard, så inviterede vi ret ofte DJ's op. Så varmede jeg op, så spillede de to eller tre timer, og så spillede jeg efter dem igen, så lukkede jeg. Så på den måde havde jeg en lille smule lært At spille og komprimere Det jeg gerne ville spille. Men jeg føler ikke, det var svært. Det sværeste ved At blive smidt på alle de der store festivaler Og alle de fede klubberber rundt omkring i verden, det var, at jeg altid blev smidt på primetime, og ret ofte så kunne jeg bedre lide musikken som var warm-up. Igen kan jeg trække tråd til den der podcast med Thomas Madvig.

Speaker 2:

Ja, Så Jeg savnede ofte At spille lidt dybere musik, lidt mere Eller lidt mindre Hands in the air musik. Jeg fik jo også hurtigt det ry, at jeg var sådan en peak time DJ.

Speaker 1:

Men det får man jo Med de jobs Eller med de sange man har lavet Og med de job.

Speaker 2:

Og man ændrer sin musik efter det. Du køber musik ind til det, fordi du skal spille peak time og sådan noget. Ja, det påvirker selvfølgelig en. Så jeg elskede nogle af de job hvor jeg fik lov til at varme op. Sidste sag ofte til mig som manager at du skal være hovednavn på den plakat. Der er det. Nick Fentuli er fandme ikke større end du er. Så jeg bare nej, nej, nej, nej, nej. Lad mig nu bare varme op for ham. Du skal være hovednavn på Ushuaia. Dit musik er større end hans. Nej, nej, nej, nej. Det er jeg ikke. Stop, lad mig varme op for ham. Og det var noget af det jeg nød allermest. Det var når jeg fik lov at varme op. Jeg elskede det.

Speaker 1:

Men sådan har jeg det på samme måde stadigvæk den dag i dag. Altså, jeg hader at skal spille nogle lålet.

Speaker 2:

Ja, ja, det er super fedt at lægge den til højre benet, hvor de nærmest bare skal sætte et beat på.

Speaker 1:

Og så rykker folk at, folk står og venter på kom nu, kom nu.

Speaker 2:

Så er det også godt at indrømme, at når man er blevet den DJ, folk de Der står der før en står og sveder og prøver at spille hits og sådan noget, Der stopper, vi klapper af ham, og jeg sætter bare et beat på det, og så vælter hele klubben. Det er en fed fornemmelse.

Speaker 2:

Det er det, det er klart, og nu har jeg også lavet nogle sang, nogle klubtracks som var sang med vokal på. og have 10.000 til en festival stå og synge med på numrene og sådan noget, det er en fed oplevelse Og man kan godt blive grebet af det. Men jeg vil stadigvæk mene at igennem alle de år hvor jeg har været DJ'er, der har jeg bedst kunne lide at spille på små klubber hvor der ikke kunne være mere end 500-600 mennesker. Det er bare en fed fornemmelse, den der sweat on the walls og de er lige in your face og sådan noget. ikke Altså det der festival hvor de står flere meter væk. det bliver hurtigt.

Speaker 2:

Jamen det har aldrig været noget for mig.

Speaker 1:

Mit musik har heller aldrig været til det, jo, et eller andet sted. Mit musik har altid været lidt til mindre rum altså. Og jeg har prøvet at spille til en festival med 5.000-6.000 mennesker. Og jeg kan huske, første gang jeg spillede Det var faktisk det der i Vancouver, hvor de havde spillet Minimal House i fire dage. Og jeg skal lukke den store scene fra 3 til 5 om morgenen, som er fuldstændig absurd. Og jeg sætter et 9 minutter langt svensk ambient nummer på først Og bare venter og rydder hele lortet, ja, hele lortet. Så bygger det op igen. Men du ved, jeg havde jo ikke de plader med. Nej, det var ikke det jeg spillede for.

Speaker 2:

Nej, nej.

Speaker 1:

Det var ikke det jeg var blevet booket til. Nej, så jeg er. Jeg er meget mere interesseret, men jeg forstår da godt. Oplevelsen af at stå der Med 10.000 mennesker der svinger din sang Er fuldstændig fantastisk. Det er jeg helt med på. Men jeg kan også godt tænke mig at vide Hvad gør det så ved en? når man skærer mig at lave musik igen, bliver man lidt presset af at sige Jamen, jeg vil gerne bare Lave det dystre og mørk univers som jeg godt selv kan lide, eller hov, der er sgu et eller andet her jeg er nødt til at skal bruge i min karriere.

Speaker 1:

Det er egentlig også ret fedt at stå her.

Speaker 2:

Altså, nu kan vi komme ind på noget helt andet, fordi at på et tidspunkt så stak min karriere så meget af, at jeg blev rådet til at få et nyt booking agency og en manager, eller simpelthen et management flere mennesker omkring mig, folk der skulle styre mit social media og sådan nogle ting.

Speaker 2:

Og så sagde jeg ikke Hvordan var det for control-freaken, der Forfærdeligt Det er derfor jeg kunne ikke stå. Nu, jeg blev overtalt til det og der mistede jeg mig selv i det. Det var ikke sådan noget med at jeg lavede musik jeg ikke kunne lide, jeg ikke kunne stå indenfor. Men når man har nogen der presser en til at lave noget i en vis retning eller for at komme på et specielt label eller en speciel festival eller hvad det nu end kunne være, så kan man godt blive påvirket af succes og penge og sådan noget. Det var derfor jeg faktisk på et tidspunkt stoppede op og sagde, at jeg ikke skulle 100% glade her. Hvad gør jeg? Skal jeg følge pengens sporet eller skal jeg følge mit hjerte? Og der fulgte jeg mit hjerte, og så gik min karriere faktisk ned ad pakket.

Speaker 2:

Jamen, det var en svær beslutning, mand Men jeg blev nødt til at følge mit hjerte, fordi jeg følte ikke at jeg havde mig 100% med til sidst, og jeg kom ud af det management på en god måde. Jeg brød også med defektet. det var nu mere eller mindre naturligt, fordi jeg begyndte at blive tiltrukket af det lidt dybere musik igen og de gik mere kommercielt. Så der, hvor vi før var, mødtes på midten, der gik vi hver sin vej igen, og så tog jeg bare nogle beslutninger omkring at ville være 100% mig selv. Og så tager det tid. så bygger man op fra bunden igen og man mister en kæmpe del af sin fanbase, sine followers, fordi man begynder lige pludselig at lave noget lidt andet end de forventer. De vil jo gerne have, at man laver det samme igen og igen.

Speaker 2:

Den slags musik de kan lide, Det samme hit en gang til ikke Ja, og det havde jeg ikke lyst til, og det var både min podcast, det var min egen musik og det var mit pladeselskab der lige pludselig tog en drejning. Jeg blev ved med at tro på det og tænkte okay, jeg gør noget rigtigt. Det var at fra at gå fra defektet. Så blev jeg lige pludselig samlet op af Carl Cox, der sagde det er fandme fedt, det du laver ikke.

Speaker 1:

Og han er nok.

Speaker 2:

På det tidspunkt var han i hvert fald den største techno-DJ i verden ikke Og han spurgte til mig Om jeg ville være med på turné Med ham i Australien. Han havde lavet et nyt koncept der hed Pure, Og det skulle så kun være ham og mig Og Adam Beyer der turnerede rundt På sådan nogle kæmpe festivaler. Så det var jo sådan lidt et Klap på skulderen Til at, selvom Du tog en drastisk beslutning, Laver noget helt andet. Jeg gik stort set fra house til at, selvom du tog en drastisk beslutning, lave noget helt andet. Jeg gik stort set fra house til at lave techno.

Speaker 2:

Jeg gik fra at lave sangen til at lave instrumentalmusik og noget dybere, og ja, det gav mig troen på at jeg skal bare blive ved.

Speaker 1:

Ja, det er jo en kæmpe kardue at få, når man har taget en helt ny drejning og sagt ej, dem kan du jo få. når man har taget en helt ny drejning og sagt ej, jeg skal sgu have hjertet med igen.

Speaker 2:

nu, Det kan ikke kun være, det de gerne vil, nu, Det skal lige siges at jeg var ikke der hvor jeg udgav musik jeg ikke kunne lide eller lavede ting.

Speaker 1:

Jeg ikke kunne lide. Nej, det er jeg med på.

Speaker 2:

Men man kan bare mærke når man ikke er 100% med i det. Jeg kunne. Mær stod på klubberne og ikke havde lyst til at spille min egen nummer fordi det var et remix med en eller anden vokal. Der var lidt for kommercielt. Så det jeg kunne lide, eller jeg synes det jeg lavede var lidt for house og jeg ville gerne have det var lidt dybere.

Speaker 1:

Men i bund og grund er det jo derfor du har booket, sikkert ikke.

Speaker 2:

Jo, det var det da. men formået at overraske de klubber der bookede mig første gang og blev booket tilbage rigtig mange gange For mange af de klubber jeg spillede på, fordi jeg åbenbart formåede at gøre et eller andet specielt. Jeg formåede at kombinere noget dybt med noget let og kommersielt Igen. derfor at Defæktet havde lyst til at samarbejde med mig, uden at jeg egentlig havde andet med Defektet andet end de havde licenseret Around og gjort det et endnu større track end det var, og de åbnede nogle døre for mig.

Speaker 2:

fordi når du er sammen med Defektet, så skal du lige pludselig mixe Essential Mix for Pitong, og så er døren åben til Pitong. og så er døren åbent til pitongen, og så udgiver du noget og så et halvt år senere.

Speaker 2:

Så er det Essential New Tuning, og det er nogle døre der måske ikke var åbnet hvis ikke jeg havde arbejdet med defektet, og de er super professionelle. Så jeg har absolut ikke fortrudt alt det jeg har lavet med dem, men det tog mig i en retning der. Det tog mig i en retning der tog mig væk fra hvor mit hjerte var, og det skulle jeg så finde tilbage til selv Og er det der du er nu? Det der er nu. Det er stort set som du kunne høre på det album instrumentalmusik, med nogle små quotes.

Speaker 1:

Ja, det er meget blandet et eller andet sted, for det er jo bare to-minuttersange til syv-minuttersange, eller tracks, om du vil.

Speaker 2:

Jeg plejer at beskrive mit musik som det mere mood swings.

Speaker 2:

Altså det kan godt være, det læner sig rigtig meget op af melankoli og noget dybt og måske lettere mørkt. Men jeg føler altid i mit musik fordi jeg er ikke en dyster person, jeg har ingen dystre tanker eller noget rigtigt. Jeg kan godt være i dårligt humør, men jeg ser altid lys fra inden af tunnelen. Jeg kan altid se et håb et eller andet sted. Jeg kan altid se en løsning, så det føler jeg altid, der er i min musik. Ikke altid se en løsning, så det føler jeg altid, der er i min musik. Selvom det måske er mørkt, så ligger der et eller andet i det som genererer noget håb, melodi eller hvad end. Men jeg kan godt lide at kreere atmosfære, jeg kan godt lide at kreere moods i mit musik og jeg sounddesigner rigtig meget. Altså, hver eneste stykke musik starter jeg fra scratch. Jeg bruger ikke nogen templates Og så bygger jeg egentlig bare ting op som jeg synes er specielle og anderledes Og udfordrer mig. Jeg forsøger at eksperimentere hele tiden.

Speaker 1:

Fantastisk. Det er da fuldstændig fantastisk. René, jeg er sgu lidt. Er du så lige så langt fremme nu, som du var dengang, eller er du bare et helt andet sted hvor du faktisk er mere glad og tilfreds med det? Altså, er du endt lige der, hvor du gerne vil nu?

Speaker 2:

Jeg har det rigtig godt nu. Hvis vi går op i mit hoved og kigger, så er der en lykkeligere mand deroppe som har det godt med ikke at brænde sig selv ud ved at rejse så meget. Det var lidt et wake-up-call da jeg fik min platinum for life fra KLM. Så skal man være platinum i 10 år for at få den for life, og det kræver virkelig nogle flyvninger.

Speaker 2:

Og det er kun et selskab skal du tænke på. Det var lidt et wake-up call. Jeg tænkte, jeg holdt deroppe. Jeg har brugt lang tid i en lufthavn Og det er jo mange venner og familie og sådan noget man ikke ser så meget som man gerne vil. Nu var jeg heldig at jeg tjente så meget at jeg kunne tage min bedre halvdel sisse med rundt, og hun fungerede som tourmanager. Det hjalp på ensomhed, men jeg har også rejst rigtig meget alene. Man er ensom Og nu snakkede vi om festivaler Når du står og spiller for 10.000 mennesker. Festivaler er for det meste dybt professionelle, så du spiller dit set på to timer, så bliver du hentet af en driver, så bliver du kørt tilbage til hotellet og så sidder du for dig selv Og du er lige stået og underholdt 10.000 mennesker med armen i vejret, og der synes du er den fedeste i verden og du er centrum for festen og alt det der ikke.

Speaker 2:

Så man går fra den ene yderlighed til den anden. Jeg tror, det fucker lidt med ens hjerne.

Speaker 1:

Jamen, det tror jeg, du har helt ret af.

Speaker 2:

Og jeg har altid haft kæmpe forståelse for folk, der tager stoffer i miljøet, især DJ's, ikke På grund af det rigtig hårde rejs og sådan noget. Jeg har aldrig taget stoffer.

Speaker 1:

Det har jeg jo heller ikke. Nej, det er vores jyske opvækst, tror jeg. Ja Også, det ved jeg ikke.

Speaker 2:

Nej, det ved jeg sgu heller ikke.

Speaker 1:

Jeg har også mange jyske venner der har gjort det, så det var ikke det.

Speaker 2:

Igen, jeg startede ret tidligt med at være DJ, så når mine venner de begyndte at Jeg skulle jo altid spille, Ja, Så når de før festede. Jeg kunne ikke komme ind og være skæv eller stiv.

Speaker 1:

Jeg har jo sovet når de andre var til før fest. Jeg skulle ud og spille. Så det har det altid været. Jeg gjorde det samme.

Speaker 2:

Og så, når de ville, fest videre, så er jeg stået og drukket alkohol i 6-8 timer, og så er jeg færdig.

Speaker 2:

Så skal jeg ikke til efterfest, nej eller ikke mig, skal ikke til efterfest, nej eller ikke mig. Og det har været en anden ting jeg har oplevet i miljøet, som har været en hemsko for mig. Der har jeg sgu ikke været god nok til at network og tage stoffer med de smarte og sådan nogle ting. Og så er jeg ikke fordi det får også en langt Enig Du networker til efterfester og sådan nogle ting. Det er ikke fordi jeg har været til efterfester og sådan nogle ting og sager, men det er en del af det. Selvom man ikke vil det, så har stoffer en stor del af klubmiljøet, det er en stor del af networking, det er en stor del af DJ-miljøet. Det er mere almindeligt end det er ualmindeligt, måske er det blevet bedre i dag.

Speaker 1:

Ja, det synes jeg det er. Det synes jeg det er. Men det kommer jo også hen på hvor man er. Henne i livet, tænker jeg.

Speaker 2:

Men det har jo aldrig sagt mig noget, og det har heller aldrig.

Speaker 1:

Det har jo musikken altid været noget for mig. Det samme her. Og derfor har jeg hellerller ikke blandt mig med alle de cool og alle de fede, fordi der var jeg sgu gået i seng når det skulle foregå, og jeg var ikke interesseret i det Nej, nej Og så.

Speaker 2:

Musikken har altid været nok for mig. Ja altid sammen her Og så igen, det der control freak ikke. Jeg havde ikke lyst til at stå og være stiv eller skæv.

Speaker 2:

Jeg har været fuld når jeg spillede før men aldrig så panglig stiv jeg ikke kunne spille så ja. Men det har været en hemsko for mig rundt omkring i verden i mange år og jeg fik faktisk at vide af mit management at jeg skulle prøve at forsøge at blande mig lidt mere og network med nogle af de der DJ's til deres efterfester og sådan noget der. Men jeg kunne ikke. Der er for meget nordjyde i mig til at jeg kan være fake og prøve at promovere mig selv på den måde og stå og sælge et eller andet som ikke er der. Så det skete aldrig. Der kunne det have været fedt hvis jeg havde været med i en duo og den anden person i den duo havde været en fest af et blik Så havde det eskaleret endnu mere tror jeg, men du har nået langt, ja, og det er vel også okay.

Speaker 2:

Det er super fedt, det er hårdt arbejde, flid, mange timer, passion Og brænden, får det ikke Og opgive arbejde, tag et lån i banken Og sige, jeg skal bare lige klare seks måneder, kan jeg få et lån i banken? og sige, jeg skal bare lige klare seks måneder, kan jeg få et lån, så jeg bare lige kan betale spaghetti og køds og seks måneder og husleje, og så bare tro på det. Og egentlig nu er den lige over. Så skete det.

Speaker 1:

Det gør det for alle, der er flittige.

Speaker 2:

Ja, der er et eller andet. Jo, der er et eller andet.

Speaker 1:

Jeg kunne godt tænke mig lige til sidst, som jeg har spurgt alle om, nu har vi jo kontrolfreaken her. Åh nej, men jeg har jo spurgt alle om der skal være musik til deres begravelse. Er det noget du har tænkt over Som kontrolfreak? så tænker jeg, der kunne godt have været.

Speaker 2:

Det har jeg faktisk aldrig. Nej, Scooter, how much is the fish? Ej, hvad hedder det nummer hvor han råber It's nice to be important, but it's more important to be nice Det tror jeg bare, at du lytter med.

Speaker 1:

Det har været fuldstændig fantastisk at se dig igen, Arne. Tak fordi du gad være med.

Speaker 2:

Tak, fordi jeg måtte være med.

Speaker 1:

Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkenes fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museo Lokal's Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museo Lokal.