Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#54 Lasse Kramhøft
En åben snak med sanger & Producer Lasse Kramhøft om hans passion for musik
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever. Uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musik Indsigt, inspiration og forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo. Lokal podcasten, musik mit Drug. Velkommen til Lasse Kramhøft Tak for det, bedre kendt som Pellefinger. Måske den til Lasse Kramhøft Tak for det, bedre kendt som Pelfinger, måske. Yes, og en helt ny alternativ måde at have mikrofonen på i dag.
Speaker 2:Ja, jeg har set det på det famøse TikTok, at man tager de her mikrofoner og så sætter du dem på kasketten.
Speaker 1:Det ser genialt ud, ja jeg tror det er ikke så mærke, der er god lyd, det passer perfekt. Lasse, du Kommer for alvor frem For 20 år siden, sådan rigtigt slår igennem. Du er produceren. Du er manden bag James Brown, du har produceret. Jeg kan ikke komme i tanke om dem alle sammen. Men Johnson Uso Top Gun. Manden bag James Brown, du har produceret. Jeg kan ikke komme i tanke om dem alle sammen. Men Johnson Uso Top Gun. Ja, der er så mange Napia. Listen er lang.
Speaker 2:Hvordan fanden kommer du i gang med det her? Jamen, altså, jeg kommer i gang med det med, at, hvis man tager den helt tilbage, så er vi jo faktisk tilbage i start-80'erne, hvor jeg sidder og jeg voksede op i. Jeg boede i Jylland til jeg var seks år gammel, oppe omkring Skive, og en dag, mens jeg er fire-fem år gammel, så toner en breakdance-video frem på TV'et og det ændrer mit liv fuldstæ snurrer rundt på gulvet og danser som robotter og sådan noget.
Speaker 1:Det er en sang med Break Machine, street Dance som kommer, ja, en kæmpe sang, og derfra, så kan jeg mærke at jeg er fuldstændig betaget af hele det her univers omkring hiphop og rap.
Speaker 2:Men jeg ved ikke, at det hedder hiphop og rap. Så tiden går, og jeg bliver ligesom introduceret. Der kommer en dansk bølge ind over med rockers og MCI'erne. Hvis man lige spoler en del år frem, eller i hvert fald lige en fem år frem, og jeg er på det tidspunkt flyttet til Lolland, og Jeg kan bare mærke det her, Det hiver og trækker i mig Altså hele kulturen Der hedder hiphop med breakdance og graffiti Og DJ'ing og alle de her ting. Så jeg, hvad hedder det? Jamen, jeg tror, engel kommer med Rockers by Choice og den nye stil med MC Ejner og de der ting. Jeg får de der bånd ned fra noget der hedder bogbussen, for jeg er så langt ud fra landet, hvor der kommer en bus kørende.
Speaker 2:Hvor man kan lege eller hvad Det er i Bandholm Majebo. Så den der bus kommer rullende ind, og så fandt jeg de her bånd, begyndte at lytte til det og simpelthen bare lærer alle de her tekster uden ad. Og i syvende klasse får jeg penge nok til at købe en Amiga 500 computer og begynder stille og roligt selvfølgelig at spille på den. Men jeg tænker, at jeg har godt set noget med, at der er nogle musikprogrammer på. Jeg får et musikprogram. Jeg kan slet ikke tyde det, fordi det er nærmest at kode musik.
Speaker 1:Det er jo et og nuller er det ikke det?
Speaker 2:Det er jo et og nuller, Det er en masse nuller, det er 8-bit og det er mono, og jeg kan slet ikke gennemskue det program der. Men jeg ved Det her, det er fedt. Jeg begynder ligesom at tabe meget ind i dansen, da jeg kom over hele den her. Altså, hiphoppen vælter jo ind over Danmark, 89, 91, også fra USA, og en ven har MTV, som bor ved siden af mig, så jeg får nogle videobånd fra ham, og min storsøster har en VHS-bånd op til her, så jeg kan putte det ind og se det, og så kan jeg de der fire sekunder der er, hvor der er nogen der danser kan jeg ligesom tage dem og prøve at se, om jeg kan lære de der små klip der jeg får smidt ind foran mig, så videre, indtil jeg kommer i 8.
Speaker 2:Klasse og min vens storesøster arbejder eller er en del af det ungdomshus som hedder Posehuset over på Falster, som er Lykkebing Falsters version af ungdomshuset, altså et sted hvor der er skateboardparker, det er meget slummet, der er grønne punkere rundt, hvor der er skateboardparker, det er meget slummet, der er grønne punkere rundt og rock'n'roll-typer, altså bare sådan et alternativt miljø for folk. Og der var på det tidspunkt der havde jeg ikke set nærmest andre hiphopere på Lolland end mig og så tre af mine venner. Vi så meget anderledes ud, og nærmest gamle damer kastede potteplant ud af vinduet efter os og troede, vi var farlige og vi var bare sådan nogle rolige drenge, der stod på skateboard.
Speaker 1:Super kriminelle, ja, de troede, vi var super kriminelle.
Speaker 2:Og så Marisa, som hun hedder, marisa Materese, skud ud til Marisa. Hun ser jo så på en eller anden måde, hun er 3-4 år æld, skolen i Nykøbing, og hun tænker prøv at høre, lasse, du skal da med herovre og opleve det her miljø. Og hun tager mig med derovre, og der møder jeg så en masse hiphopper og ligesindede som måske er en, to-tre år ældre end mig. Så jeg er sådan den yngste i flokken, men suger alt til mig og ser, at inde i hvor den der mixer er, der bliver lavet lyd, der står der en Amiga 500, så mellem hvert nummer de spiller, så låter de diskætter ind, og jeg tænker det der program har jeg, det her Pro Tracker-program, det har jeg. Så jeg spørger dem fuldstændig ublug, ej, hvor fedt. Da jeg snakkede med dem efter koncerten der mø, hvor er det her fedt, og kunne jeg? måske er der nogen der har nogle samples de kan give mig, fordi jeg har ikke nogen sampler. Og så er der faktisk en der forbarmer sig og siger jamen, du kan få den her diskette med samples på.
Speaker 1:Der er en diskette fyldt med ting.
Speaker 2:Og så samtidig med det lå der også et beat på. Så det vil sige, at jeg kunne lave dine egne ting. Vi kan jo ikke bare give dig. Men der er jo en, der forbarmer sig. Men her smider jeg så et beat ind, og så kan jeg se nå, det er sådan det bliver sat op. Så jeg laver sådan en slags reverse engineering på det, fordi der er jo ikke internet, der er jo ikke YouTube. Så jeg blev nødt til at afkode det her program baglæns ved at se det her beat, og det gør jeg. Og da jeg så bruger 400 kroner nede i den lokale elektronikbutik eller 600, hvad det er på en sampler, og jeg finder ud af at sætte den til pladespilleren, så lukker jeg mig ind, nærmest ind, til at gå i træet.
Speaker 2:Du er faktisk lige kommet ud nu. Så der var jeg simpelthen der og gik og kom af gang. Jeg begyndte at rappe i ungdomsklubben. Der var nogle mikrofoner vi kunne låne, så det var sådan det spæde spadestik, og bare for at løbe den hurtigt op, jeg flytter til Randers i 10. Klasse, over til min far, der bor derovre, og møder jeg alle mulige rappere både i Aarhus og i Randers og i Aalborg, hvor vi tager frem og tilbage til James, og der bliver jeg ligesom indlemmet i, og det her er i 10. Klasse, i hele det jyske hiphopmiljø, og vi tager jo også til Hiphop James i Københ, dem fra Posehuset i 8. Og 9. Klasse.
Speaker 2:Så jeg bliver faktisk drejet ind i den her subkultur med demobånd og dårlig lyd, men alt er bare fedt, og det er vores lille klub, og det her er jo ligesom anden bølge vi snakker jo 93 til 56 og 90, det her, hvor man kan sige, at den kommersielle del af første bølge af hiphop er lukket fuldstændig ned og der er kommet en subkultur omkring det, og midt i den kommer humleriderne og Østkøst-Hoslers jo selvfølgelig ind igen. Dem fra første bølge kommer faktisk næsten også ind og tager anden bølge på den kommercielle side.
Speaker 1:Men kulturen er utrolig stærk og folket 50'erne at vende sig til, at der er en masse hiphopper der render rundt og ser underlig ud, og det er noget, der er kommet for at blive. Det må man sige, for det tror vi jo ikke på første gang. Kan man sige, nu er jeg jo så gammel, så jeg har været med helt fra start 80'erne, da vi hørte det første fra USA, hvor vi er helt op Rappers Delight midt 80'erne eller hvor Solchok og de der tager det op også, og Little Land Bloggers og MC Einer ikke. Men der er jo en periode lige efter det, der, hvor det lidt går i stå, synes man ind til start, måske slut 80'erne, start på 50'erne igen ikke.
Speaker 2:Det kommer an som det der kæmpe deal i start 80'erne. Ja, så dør det sådan lidt ikke Allerede.
Speaker 1:Men det er jo tidligt du er rundt. Det er jo tidligt du siger, at 8. og 9.
Speaker 2:klasse er med rundt og kigger alle mulige steder.
Speaker 1:Jeg tænkte, det må da være en kæmpe oplevelse.
Speaker 2:Det var en kæmpe oplevelse, mest af alt fordi jeg følte mig så anderledes. Og jeg følte mig, jeg vidste faktisk, at jeg godt, selvom vi var. Når vi tog ud og optrædte til ungdomsklubfester Med vores dans og sådan noget i 7. Og 8. Klasse, så var der altid en flok knaldertbøller Med Iron Maiden rygmærker Som nærmest jagtede os ud, fordi at måske deres damer Synes, vi var lidt spændende. Jeg kan ikke tælle på to hænder Hvor tit vi har løbet ud af en ungdom, husterhækker nærmest lidt i sådan nogle. Det er nærmest sådan en all-of-fru-snapper, hvor man hopper ned i sådan et gulvfiskebassin og så trækker vejret op af sådan nogle Azura Azura.
Speaker 2:Så jeg var meget tidlig ude og det var så kæmpespændende. Første gang jeg var til et hiphop-dramatik Den huset i magestredet og sådan noget, hvor jeg jo lige pludselig også oplevede en meget ung Joker, j fra Madness for Real og 2Track og alle dem i deres meget, meget tidlige grupper, som rimte rytmer, og altså der tænker jeg, okay, jeg er ikke alene. Altså det her lys jeg har set, som trækker så meget i mig, det her must, der findes nogen der allerede har været i gang med det her fem år før mig, ti år før mig. Og der føler jeg mig ligesom en del af en familie meget, meget hurtigt Selvfølgelig også en familie, hvor der er enormt meget hierarki og man skal gøre sig meget, meget udmærket og man skal gøre sig meget, meget umage omkring hvad det er du laver. Men den jo også det store drive hvordan får jeg mit navn frem, hvordan bliver jeg hørt? og jeg havde obviously et.
Speaker 2:Jeg var faktisk rigtig, rigtig dygtig, meget tidligt til at være, og det gjorde jeg jo fordi jeg nørdede det så meget, jeg kunne alles tekster, jeg havde hele min historie på plads, og da jeg begyndte at skrive min egen, så nogle gange var der åbent mics i 8., 9., 10. Klasse til de her jams, og med det samme. Der var en mikrofon åben, så var jeg bare på den, og der var mange, der stod og tænkte hvem er ham der, den lille dreng, der står der og rapper? Og på den måde, så blev jeg også sådan.
Speaker 1:Der var mange, der tog sig til mig og jeg fik ligesom en eller anden form for respekt. Den fik jeg ret tidligt.
Speaker 2:Den fik jeg heldigvis ret tidligt, Men stadigvæk var der også mange af de ældre, som også var lidt skævt til mig. Altså det tror jeg, det var helt naturligt i forhold til hvem er ham den nye, der kommer der, og sådan noget.
Speaker 1:Det er jo også en stor del af hiphoppen, Eller var i hvert fald dengang ikke at du ved, man skulle sætte mig. Godt nok, der var så mange regler, og det er der jo sådan set stadigvæk.
Speaker 2:Men hiphop'en dengang, det var jo nærmest. Altså du mærker, jeg sammenligner det tit med religion, fordi religion er jo godt, når det hjælper folk, og det har jo hjulpet mig langt hen ad vejen. Men det har faktisk også hen ad vejen sat nogle begrænsninger, og derfor har jeg også nogle gange flyttet mig, væ Altså, for eksempel, jeg startede da jeg ligesom rendte rundt i Randers der og var rapper og tog til jams rundt omkring i landet i 10. Klasse. Der kom jeg tilbage i 1. G i gymnasiet i Majbo til.
Speaker 2:Jeg flyttede tilbage der, og så min gode ven Niklas, som jeg før havde rappet sammen med han, kom tilbage fra USA. Han har været exchange student, og jeg sagde, at nu skal vi lave det her rap-band sammen, og der lavede vi et band der hed Positiv Profit, og vi rappede sådan set, vi producerede det på Minamiga, og vi rappede bare lidt om lokalmiljøet og havde grineren tekst, og det var sådan lidt grineren ting. Altså, hvis man skulle sammenligne det med noget i dag, så sådan det her opfindt som tekster og sjove universer og sådan noget Lidt som der egentlig Jeg kalder faktisk James Brown sådan en positiv profit-version 2.0. Det er sådan lidt den der farverige, sjove univers og festlige, men der lavede vi, der sprede vi så 1500 kroner sammen og tænkte nu har vi seks timer i et studie, som min mors mand kendte, ude i Næstved.
Speaker 2:Og så tog vi og havde øvet fem numre, vi havde produceret og skrevet, og så gik vi i studiet og indspillede det, og så fik vi trykt 500 bånd, som var mindst opladet op hos Teva i Aalborg, og min mor vi snakker 1995, og farveprinterne var lige kommet, nærmest hvor du kunne printe farveting. Så alle demobåndene engang var sort-hvide covers. Vi var faktisk de første, der lavede det i farver. Så vi printede det der lille billede vi tog af os selv i farver. Og så gik jeg over til min mors mand, han havde en laserprinter og så printede jeg det ud der, og så var det et bånd. Så hver eneste bånd var handmade. Jeg havde regnet ud, at 60 bånd skulle der til, for vi gik break even til omkring sådan noget 50 kroner pr stykke i forhold til bånd der skulle trykkes og studieomkostninger.
Speaker 2:Men der havde jeg kigget i vores gymnasiebog og jeg havde set jam, når de kom ud så solgte jeg dem et bånd fra en 50'er Og de sagde jamen, jeg har ikke penge med, så det gør ikke noget, jeg skrev bare dit navn ned, så bare giv mig pengene i løbet af ugen. Og så skubbede jeg simpelthen, pushede de her bånd, og så, da jeg havde solgtummer i det her bag i båndet, folk begyndte at ringe til mig at vi skal sende noget til efterskole herovre i Odense, og folk oppe på gymnasiet var sådan at jeg skal have et til min storsøster, jeg skal have et til min lillebror. Og så lige pludselig så havde vi solgt 500 bånd og tryk næste tusind.
Speaker 2:Vi endte med at sælge 2.000, som vi alle sammen lavede i hånden. Åh, shit, ja, og jeg cyklede jo til Majebo. Jeg boede i Majebo postkontor, der lå 10 km væk i sne og slud, og sendte et bånd af sted med shiokort og håbede bare på og bad til guderne om Ja det var ret skørt.
Speaker 2:Og så kom båndet så også til København. Og en dag så ringede Turbo Niels, som er legenden, som jo faktisk også var manager for RBC dengang, og han havde jo noget ude i klub 47 ude på Amager, og så sagde han hey, jeg vil rigtig gerne have jer herude og spille ude i klub 47. Det var jo legendarisk for os at klub 47 spillet. Og senere så ringede Michael COP, som jo var mere eller mindre lidt manager for humleriderne, og spurgte i 3.G det så tog tre år efter, hvor vi har lavet nogle demobånd senere hen og spørger er I med på tur med humleriderne? og så tog vi med på tur med humleriderne i 3.G. Så det er I faktisk før I har en.
Speaker 2:Om vi ville lave et album, vi blev tilbudt en pladekontrakt af Sony i 1997, og det var så skørt, det her, fordi det er sådan et underligt tidspunkt i mit liv hvor jeg faktisk siger nej, tak til det, fordi jeg føler mig ikke parat til det. Jeg føler at det musik der er derude er så godt og jeg har kun mine Amiga 500 til at sample på, men selvom vi er talk of the town og vi har solgt, altså det ville have været perfekt, men jeg tror simpelthen at jeg havde også noget realness, som nej, jeg skal ikke på et eller andet label, jeg var så undergrundsmart at jeg ikke ville det, og det har jeg jo.
Speaker 1:Jeg ved ikke om jeg har fortrudt det det tror jeg, man er i det der hiphopmiljø. På det tidspunkt der Og det var det sgu også i, På det tidspunkt spillede jeg ikke også stadigvæk hiphop, men jeg spillede også meget house. Det er for alvor kommet frem til i slut 80'erne, Og det var sgu meget, du ved Altså vi så skævt til alt. Ja, synes det jo bare er lort. Det var lort, Altså, det var forfærdeligt ikke.
Speaker 2:Men tror du ikke også, at det er meget tidstypisk i forhold til hvor man er i alderen? Man siger jo det her med, at det er musik, som du allerbedst kan lide, når du er 16 år.
Speaker 2:Det er det du bedst kan lide resten af dit liv. Jo meget igennem musik, men ikke kun at hvem man er, men man er også rigtig meget at det her er i hvert fald ikke. Så du er meget kontra. Når der er nogen der er sådan jamen, det kan jeg ikke lide, det definerer dig lige så meget som det du kan lide.
Speaker 1:Så der er også meget negativitet i den her identitetsskabelse også, faktisk, selvom du kan være et positivt menneske, bare fanden ikke, fordi du er de der 16-17 år og du ved, det hele kører på en og man ved ikke helt, hvad der er op og ned, og du står der og skal finde din egen identitet i det hele. Så man er måske også meget. Altså, det var jeg, der så meget stod. Jeg skulle ikke ved mig selv på det tidspunkt, så man var jo lidt på. Virkelig kan man sige et eller andet og alt. Man synes det var ret specielt, det man gik og lavede, fordi der var jo ikke andre der kunne lide det.
Speaker 2:Nej, Der var ikke andre der var interesserede, Jeg kom i den lille by på 3.000 mennesker.
Speaker 1:Du ved, hvor er det. Du er fra. Jeg er opvokset i noget der hedder Ingesvang, som ligger uden for Silkeborg, som er en lille, lille by på var interesseret. Jo, de var interesseret i den normale musik der var. Men jeg hørte jo de der ting der kom fra USA og fra England og hele det der. Hvad hedder det? blitz, du ved new wave, ting der kom fra London, hvor jeg bare var helt shit, hvad er det? der foregår her ikke. Og der kan du bare mærke, der var de andre sgu ikke. De ville høre lab abe eller hvad fanden de der andre ting.
Speaker 2:Men det er jo lidt sjovt at lige tage og gribe den der, fordi det er jo, at så man siger, at man er let på, virkelig altså sådan nummer et, og man også måske er man vil jo altid gerne acceptere sig flokken, måske specielt som teenager. Ja, at så når man går og har fundet noget, okay, det her er mit, og måske har vi en lille gruppe omkring det, så kan det være endnu mere forstærkende, og den der hemmelige klub man har kan være så magisk. At nu, hvor vi kigger tilbage på vores liv som voksne, at det der lille magiske øjeblik fra en lille by med noget meget niche-agtigt har måske været med til at forme resten af vores liv, ja, og måske drive det også.
Speaker 2:At man har billedet ikke?
Speaker 1:Jo, helt sikkert. Jeg kan bare huske, at jeg syntes ikke, at jeg havde nogen allierede. Det var meget få, der var ikke andre, og så flyttede jeg til Silkeborg, som var en lille by også kan man sige Men der fandt jeg plud, scrubby og scratch og mix, og hvad fanden er det for noget?
Speaker 1:du ved, der var en, der havde en fire-spor-sponoptager. Vi optog og begyndte at lave numre på og sådan nogle ting. Altså, du ved det der med at bare komme lidt længere frem, som du også siger, du kommer til Randers, som jo ikke er verdens største by.
Speaker 2:Men der skete altså bare mangle på samme. Fordi hvis man jo sad første gang, der sad sådan og tænkte hvordan laver jeg et beat? Jeg vidste det ikke. Nej, i dag, der vil jo. Altså, selvfølgelig er der jo nogle nye præmisser i dag, som jo gør det lige så magisk for den nye generation. Men det her med at det var nogle af mine venner, der havde det og gik i først ikke nej, det var over på gymnasiet, der var en First X4-spor. Så jeg fik lov til at låne den af vores musikleder eller musikpædagog eller hvad fanden hedder det musiklærer, og kommer hjem og skal finde ud af, hvordan den her virker og bare sådan lige pludærer. Så fik jeg en mikrofon med, men jeg vidste ikke, at det skulle igennem en kompressor eller sådan noget, så det lød af lort. men bare der med at, nu kan vi faktisk indspille ting. Og så købte jeg den af Torben, min musiklærer, for 500 kroner, fordi han syntes, at kvalitet skruet helt ned, så båndet kørte det laveste hastighed.
Speaker 1:Så jeg klarede at den skal bare helt op i pitchen.
Speaker 2:Så jeg nagede faktisk også en Roland 909-maskine fra ham, fordi han syntes, at det var noget værre elektronisk lort. Så den, tror jeg, er købt for 1.500 kroner af ham.
Speaker 1:Altså, den skulle jeg holde, for de går jo. Men altså, nu har vi dem jo både digitalt og alt muligt efterhånden. Det er jo det, og som jo egentlig er blevet så godt. Jeg er jo stor fan af det organiske ting, men det er sgu blevet godt det der er.
Speaker 2:Jeg har A-B-tester, nogle gange Analogmaskiner op mod min. Altså, jeg har nemlig også alt muligt. Jeg har ikke trummaskiner mere, men jeg har Juno'en og Jupiter og sådan nogle forskellige ting, og mange af hjemme har synts og sådan noget, og så har jeg dem på Som plugins.
Speaker 2:Og så nogle gange har jeg lavet sådan nogle A-B-test den der også med mit hardware og gear som jeg har stående for så mange penge, sådan en eller anden Universal Audio Kompressor, og så har jeg fået den også digital og sådan. Jeg kan ikke rigtig h at høre forskel. Så jeg rejser over med alt in the box, det er bare en laptop, og jeg rejser rundt i hele verden og laver musik, og det er jo bare så convenient, og jeg har endda sådan nogle små højtaler jeg kan rejse med som meget af det musik jeg har lavet. Nye musik her med James Brown jeg har lavet, har jeg faktisk bare ind et eller andet land, altså om det har været Afrika eller Miami eller Los Angeles eller Spanien, så har jeg siddet nærmest de mixes jeg har lavet på de små højtaler. Sådan har jeg kommet i studiet, sådan okay, jeg behøver ikke engang at tweake det?
Speaker 1:nej, det lyder fint. Det er sindssygt, der jo, ud over alt det du har lavet af hjemme, så sidder du jo i USA faktisk også og skriver en masse musik og producerer en masse musik og har jo faktisk haft et og jeg ved ikke om det kun er et men et nummer et på Billboarden i.
Speaker 2:USA. Ja, ja, ja, jeg fik den i 2009,. faktisk sammen med Godfather. og apropos ældre musik, så var det jo et remake, det var Let The Music Play.
Speaker 2:Ja, Shannon, Ja lige præcis, og Shannon var et af de. Altså, det fuldender cirklen fuldstændig. Fordi da jeg hørte Shannon Let The Music Play, da jeg var barn og hørte The Beat, så var jeg sådan okay, det her, det bliver jeg nødt til at danse til. Det var helt den der electro-boogie wave der. Og så var jeg begyndt at arbejde sammen med Codfather i 2008-2009 stykker. Jeg var begyndt at rejse til Atlanta og New York og rundt omkring og havde også rækket ud til Codfather, for jeg vidste jo, at han havde ligesom et godt, en god arm inde i de her lande, ja, rundt omkring. Han er jo simpelthen The Champ Leg.
Speaker 2:Mig en dag så sagde han prøv at høre, da de spørger efter over på X-Factor i England, der spørger de til vinderen at det ville lave lidt music play, hende der lige har vundet, jeg kan faktisk ikke engang huske, hvem det var. Kan du huske den sang? så siger jeg det kan jeg sagtens huske, og jeg var på ve. Jeg kan huske, fordi jeg havde en Juno, apropos Roland Juno, og der kan jeg huske, at mange af de her lyder. Så det er helt fra starten. Der siger den der sweep der kommer i starten.
Speaker 2:Alt ligger på Juno'en, mange af dem ligger i presets'ene og sådan noget. og så remaked jeg faktisk beatet mere aftenen, og så lavede jeg det meget mere moderne, eller hvordan popmusik lød, dengang nærmest lidt Lady Gaga-agtigt, og så endte det, og så var de mere interesserede i at have det. Det var faktisk Keely og Chesney Hawks som skrev sangen, altså ham, der lavede, i Am The One.
Speaker 1:And Only.
Speaker 2:De skrev en topline på det hvor de bare lavede sangen, hvor de bare tog Let The Music Play omkvæddet, og så skrev de nye vers. Og de var så vilde med det derovre at de ville faktisk have det på Britney Spears repack. Og det var lige hver lande der, og så endte det så på Jordan Sparks, som så var American Idol-dommeren Randy Jackson involveret, og han bliver så senere min partner i USA. Han partnerer jeg op med i mange år.
Speaker 1:Ja, det gør du jo og gør stadigvæk Ja jeg skrev faktisk med ham for nylig.
Speaker 2:Jeg ser ham ikke så meget mere, men når jeg er derovre så tager jeg altid lige og spiser en frokost med ham. Men vi er ikke sådan en samarbejdspartner. Track du lavede dengang, eller kan du, vi leder efter tracks til det her. Så, men senere hen, at det har det jo været, det her er jo 2009,. Så i mange år herop til rejser jeg frem og tilbage i USA, både arbejder i Atlanta, som er jo, som også er hele den sound jeg har taget til, hele den her sydlige hiphop-lyd, som er Krunk, og 808 Music, som jeg jo ligesom tager, ligesom er inspireret af i midt-nullerne, da jeg laver Johnson-album, første Johnson-album og også andet Johnson-album. Da jeg laver det, der kigger vi jo meget dybt ned i sydstaterne, og derfor er det meget naturligt, det er også et beats igennem, og det var noget af en rejs, skal jeg helst sige.
Speaker 2:Det er jo sådan noget med hvor jeg kommer derned, og jeg var jo også den eneste hvide der rende rundt dernede. Jeg var jo meget, meget bleg og det var sådan noget. Altså det var helt crazy, fordi jeg var lige blevet far, det er jo midt-nullerne, og alligevel så sidder jeg i et studio hvor og få tilbage et våben på bordene og sådan noget. Nogle gange er det sådan. Hvad laver jeg her?
Speaker 2:Ja ja ja, men det var en kæmpe oplevelse, og jeg nåede jo altså sådan i de der år i Atlanta både at arbejde med Akon og altså spise pizza med Nicki Minaj, da hun var upcoming.
Speaker 1:Ja ja ja.
Speaker 2:Altså hvor så vanvittigt. De år der og kommer så senere til Los Angeles i 10, og har så arbejdet der siden. Og så igen, apropos, lil Wayne ender om også med at producere et nummer for The Baby og Lil Wayne, som er jo to af de absolut største rappere og Lil Wayne er en af mine yndlingsrappere, så der var jeg jo nærmest ved at tude, da jeg hørte ham på mig og Benjamin Las Nyes beat. Så der er mange full-end circles der kommer rundt. Men sådan er livet jo.
Speaker 1:Når der kommer rundt.
Speaker 2:Men sådan er livet jo.
Speaker 1:Det er jo det.
Speaker 1:Altså, når vi ser på det baglæns i hvert fald så tænker man, det giver meget god mening, meget af det alligevel et eller andet sted Og det er jo som vi snakkede om lige der. Nu siger du det Johnson, det var lidt distinkt du brugte på hans, for det er bare fanden for de her første albums. Og jeg tænker på, hvornår kommer det frem i dig selv, fordi her er du producer, kan man sige, du starter op med at lave dine egne tracks og lave dine egne kassettebånd? hvornår, tænker du, jeg vil sgu egentlig gerne være artist selv jamen, det tror jeg allerede, det starter allerede fra der er.
Speaker 2:Det starter med at rappe her, rappe her. Det gør jeg jo allerede på de første Demobånd vi laver her der rapper jeg, men på det tidspunkt der Tænker jeg umuligt, at jeg kommer til at kunne leve Af det, eller Jeg har altid også haft den her fornemmelse Eller sagt, at jeg valgte aldrig musikbranchen, det var som den valgte mig, den trak mig ligesom ind Til sig. Så mens jeg laver de her demobånd og bliver færdig med gymnasiet og spiller alle de her shows i København, alle de her undergrundsrap shows, så flytter jeg så til København i 99. Og der bor jeg sammen med en, jeg flytter ind hos en koncertarrangør og DJ og producer og rapper der hedder DJ KCL, en kvinde, som er sådan en legendarisk DJ. Hun vinder også altså for nogle år siden DMC, altså hele det her DJ-konkurrence.
Speaker 1:Ja, ja, ja.
Speaker 2:Det tror jeg. Det gjorde hun for 10 år siden, hvilket er mega sejt, ja, det må man sige. Og hvad hedder det? jamen, der bor jeg hos hende, og hun har jo også et sit. Hun er gode venner med Natasha og Miss Mokuba og tager mig med ud i et studie hvor Mintman sidder og producerer ude på bryggen, og der i, der er vi lige gået ind i år 2000,. Og der kan jeg se, okay, hvor er det fedt, at man kan have sit eget studie Og vi begynder at snakke om ej, hvor kunne det være fedt at kender Anne-Kathrin, nogle andre fra hiphopmiljøet, en fyr der hedder Mary T, som også er DJ og producer, og nogle andre som lige pludselig finder nogle lokaler på Gamle Kongevej Faktisk er det Esperanums lokaler som jo lavede alt muligt. Han var med i Klisché og lavede også altså, i dag, der laver han jo speaks og musik. Altså, han er manden med en kæmpe modular synthesizer, som er på størrelse med en to-etagers bygning, og han er jo kæmpestor i 80'erne.
Speaker 1:Ja, lige præcis.
Speaker 2:En kæmpe legende, og vi overtager de lokaler inde på Gamle Kongevej, som er meget, meget legendarisk lokaler. Grapehouse ligger ovenpå og der lå det gamle, det ligger op på 4. Som så var hvor Table Records sad, altså Rune Rask og Thu S. Vi flytter så ind i de her lokaler. Vi altså jeg er lige flyttet til København, arbejder som pædagogmedhjælper, og vi rejser 50.000 hver til de her lokaler, og det er bare en kæmpe historie af sig selv. Det er nærmest, at vi har arbejdet og sådan noget, for vi skal bare have de her studier her, og jeg kommer herind og starter med, at jeg arbejder som pædagogmedhjælper og så indspiller jeg folk for 100 kroner i timen, og det gør jo så også, at mens jeg så har min e en rapgruppe og spiller koncerter og sådan noget, jeg har en rapgruppe igen. Nu kører alting i loop her i en full circle med Isbjerg, som jo senere kommer med i Rockers by Choice som et medlem i 95, da de laver de fem på flugt og gendanner rockers. Der er meget rockers med i den her. Det er meget sjovt.
Speaker 1:Nu har du også haft T1 inden.
Speaker 2:Ja, det, men det er fordi, at rockers har faktisk en stor betydning i mit liv. Det har været en af de grupper som dannede grundkernen i mit musikalske liv, på rapsiden i hvert fald.
Speaker 1:Jo, men det er jo sådan lidt de første der er herhjemme.
Speaker 2:Jeg har jo lidt en tvivl om at det er med Einar, der kommer lige allerførst.
Speaker 2:Det er jo lidt samme tid kan jeg hus rapgruppe med Isbjerg her i og nu snakker vi jo 2001 til 4-5 stykker. I de år der laver vi musik, og jeg arbejder som pædagogmedhjælper ude i Harsgaarden, jeg sover på sofaen i studiet og prøver bare for det hele til at løbe rundt. Det studie jeg sidder i var faktisk der hvor der ikke må fejle, som er Rockers andet album hvilket er sjovt, fordi RDP får bi på et tidspunkt som er jo Chief Ones storebror som siger gud, det var jo her vi lavede Generation, der ikke må fejle, og de lavede et af de andre albums inde i vores A-studie. Så lige pludselig altså så er alt jo bare full circle. Men i alle de omvendt, at jeg på et tidspunkt støder på hvad hedder det?
Speaker 2:Mark Johnson, fordi at han laver alt muligt rap over i Aarhus og sådan noget, og han er venner med en af mine venner og jeg er faktisk oppe for at prøve at få en deal, sjovt nok på Sony med mit eget rapprojekt der hedder Fuld Pensum, som jeg har sammen med Isbjerg. Men eget rap-projekt der hedder Fuld Pensum, som jeg har sammen med Isbjerg, men det er jeg ikke rigtig held. Men en af dem der sidder oppe på kontoret deroppe, en der hedder Torben Portland som har et lille undergrundslabel. Han siger hey, jeg har signet Johnson i sådan en lille gruppe der hedder Johnson Malone, vi leder efter tracks.
Speaker 2:Og han siger ja De kom forbi studiet, og så endte det med, at vi lavede en hel EP, helt. Deres første EP lavede vi nærmest på en weekend. Hun kom ud. Johnson sagde til mig, at han ikke ville lave et album. Fedt, lad os gå i gang. Den gode Christian Møller, som sidder som A&R oppe på Universal det er manden, som senere også spottede Rasmus Sebach og også Sander, som jeg jo producerede hele Sanders første album Christian Møller sidder stadigvæk som the OG på Universal.
Speaker 2:Men han ringer til mig og siger hey, skal vi ikke? jeg er praktik, jeg går på music management over på konservatoriet. Jeg har hørt, du er ved at lave noget med Johnson. skulle vi ikke prøve at udgive det eller kigge på det? og så får vi faktisk en deal over på Art People, som er Jan Dener, som jo havde pladekompaniet sammen med Anne Linnet. Han har ligesom brugt ud og laver nu DVD'er og bøger, men har lige lavet Artef og lavet nogle andre ting, hvor de er begyndt at kigge ind i og udgive musik igen. Så vi er nogle af de første bands, der kommer derovre. Altså nu siger jeg bands, fordi vi var faktisk signet som et band Johnson, pelfinger. Så laver vi det her album, og så kan jeg jo lige pludselig sige mit job op. Jeg arbejder på UB med Martin.
Speaker 1:Thorborg, som er min chef.
Speaker 2:Det er fuldt søglet, det er kæmpe søglet. som jeg elsker Martin Thorborg. Det er også der, hvor vi to mødes, til alle de her julefrokoster.
Speaker 1:Vi mødes jo ved Mikker og ved Martin.
Speaker 2:Ja, det er så super hyggeligt. Og hvad hedder det? Ja, som Martin, er min chef derovre lige pludselig, så kan jeg jo De spørger hvad vil I have i forskud? Vi er 25 år gamle, og jeg siger jamen, det tager tre måneder at lave det her album. Så lad os få tre gange månedsløn. Og det jeg kunne huske var en månedsløn det var da pædagogmæld på det 20.000. Og jeg tænker tænk, vi har bedt om 60.000 kroner hver. Og de siger ja til det.
Speaker 2:Maja Johnson går jublende ud af bygning på Art People, tager direkte på Sebastopol og drikker hele lånet op. Og Johnson er der, bare sådan. Vi er rige, vi er rige, vi har lige tre måneders løn der. Og så går vi i gang med at lave albumet. Og så kommer det her musik ud, og alle snakker i gråne. Johnson er det nye talk of town, byen summer. De ved, at Johnson er i gang med at lave et album. Vi har hele den her nye sound med fra de sydlige USA. Og så har vi lavet. Så kommer Kick Forbi, som jo er så Atlanta som det overhovedet kan være i 2005, laver vi det, det udkommer i Mener, det udkommer i 06, og får vi ugens unngåelige og singlen bagefter. Det passer kommer i B-rotation. Lige pludselig er vi på tournée, de spiller P3, spiller alle singlerne fra albumet, som er 3-4 stykker. Og så er vi lige pludselig på den grønne gren og, som du selv siger, så kommer Zoologic Awards og vi vinder årets album til Grammy. Det var før det hed DMA.
Speaker 1:Ja, lige præcis.
Speaker 2:Lige pludselig står vi jo der som meget, meget unge, men med kæmpe succes og med kæmpe succes, og går i anden vej og laver, apropos, sander, som Jan Dener signer, og han har jo som er Sander Lindeth, som er Anne Lindeths søn, så det er jo igen full circle.
Speaker 2:Og i alt den her periode, der begynder jeg jo at lave alt hvad der kan gå og kravle, og jeg skriver alle de fælles sange til Børnemikdk og lige pludselig ind i 2010-2011 stykker, jamen, så sker der jo det her brud i musikbranchen, hvor folk nu har de hørt Rasmus Sebak og det har været meget Dune og sådan noget, og så kommer hele den her nye bølge af grime og reggae og alle de her ting, og der laver jeg så nærmest. Altså jeg står i sådan et opbrud i mit liv, hvor mig og min datters mor går fra hinanden og jeg har lavet så meget musik i så lang tid der Allerede i 11,. Så er jeg sådan et puha, hvad skal der ske nu? Og så begynder jeg at søge nogle helt andre ting og begynde at søge ind i alt det her reggae og synge og gå lidt tilbage. Altså, det har jo været ude af at faktisk være artist. Det har været meget.
Speaker 1:Jamen, det er det jeg mener. Der er jo gået 10 år, nærmest, med at producere musik, ikke?
Speaker 2:Ja, det er i hvert fald gået 6-7 år hvor jeg bare har produceret andre folks musik, og det er jo netop alt fra møder jeg så min gamle folkeskolekammerat Keno, og vi begynder bare at hygge, studiet og lave musik og lave reggae-musik. Og det ligger mig meget nært, det her reggae, til dels fordi jeg er vokset op med det. Min mor har altid været vild med Bob Marley, men jeg har også været. Jeg vil sige, det blev jo så også til Big Stok. Så jeg er nødt til at være med til at producere noget af Big Stok, og jeg var også med til at producere noget fra Natasha. Så da hele den her bølge kommer frem, så tænker jeg ej, hvor er det lækkert, der er noget til mig. Der tiltaler har hygget mig med en af mine folkeskolekammerater og lavet musik. Det sender vi så til karrierekanonen og ender jo faktisk med at vinde karrierekanonen i 2012. Og så bliver vi signet på Warner, og så går det bare mok altså der i 2012.
Speaker 1:Og det er jo faktisk 10 år siden albumet kommer, er det ikke det?
Speaker 2:Det kommer ikke i 15 eller sådan noget Jo det kommer i 15 nem. De er kæmpe brav.
Speaker 1:Jeg læste bare lige var det over 60 millioner streams bare på Spotify?
Speaker 2:Ja, og det var jo den gang.
Speaker 1:Og det er nok længe siden. Ja, det var den gang.
Speaker 2:Da Spotify kom, da James Brown kom, da vi udgav vores første single i sommeren 2012,. Der blev det væ det. På YouTube. Man streamer. Så mange af vores streams ligger jo inde, hvis man går på YouTube og søger på James Brown, så er det helt sindssygt.
Speaker 1:30-40 millioner streams også på YouTube, det er helt sindssygt, det er crazy.
Speaker 2:Så da Spotify starter, der er vi faktisk et af de bands. Det er James Brown, det er Niklas, det er Christoff Fordi. Vi er så store på YouTube, vi trækker det ind på Spotify. På det tidspunkt kan man jo nærmest ikke uploade en single på Spotify før den går guld.
Speaker 1:Det gik så stærkt dengang, royaltiesene var så små, at det faktisk var dyrere at få en guldplade end hvad du fik i royalties, og dem har I fået mange af, både guldoplatin og trippelplatin og sådan noget.
Speaker 2:Så det stak fuldstændig af. og det der album, faktisk albumet Modegift, som kommer fra 10 år, siden alle nummerne på nær et nummer eller sådan noget, er gået, guld altså mindst og så mange af dem er gået platin.
Speaker 2:Så det er jo virkelig et album, der sparkede sig frem, og det er jo også derfor at jeg har tænkt her så mange år eller nu altså sådan jeg har spillet mange koncerter, rigtig, rigtig mange koncerter. Nu hopper jeg jo selvfølgelig lidt i tiden, men det er jo også derfor at jeg tænkte at jeg ville markere det, fordi den 3. Marts mener 2. Eller 3. Marts 2015, udkom James albumet. Og nu, 28. Februar, 10 år efter, nærmest på dagen jeg prøvede faktisk at lægge det på præcis samme dag, men Warner, som jeg distribuerer igennem de, sagde ej, du skal lægge det på fredagen hvor alle?
Speaker 2:har udgivelser, og så har jeg udgivet det. Jeg rammer det så meget på 10-årsdagen som jeg overhovedet kan, og det har været en kæmpe motivation for mig, altså, ligesom at skulle lave det her album. Den her gang har jeg også gjort det helt alene på alle mulige fronter, fordi Min Makker gik ud i 2017, og i 2017 så spillede jeg bare derudad. Jeg fortsatte festen, fordi jeg har det jo sådan, hvis det er en, der går for en fest, så skal man jo ikke dreje nøglen om og slukke lyset Man får så ikke tage hjem alle sammen?
Speaker 2:Nej, det er jo det du hører med dem ikke.
Speaker 1:Vi plejer at stå tilbage. du og jeg, Ja, vi plejer at stå tilbage.
Speaker 2:Og jeg har jo stadig mit dejlige band, så jeg spillede jo bare derude. Jeg optræd flere hundrede koncerter om året. og så kom corona, og så efter corona startede jeg med Nu hopper jeg rigtig meget, det gør ikke noget død.
Speaker 1:Det er så fint.
Speaker 2:Men i 23 der lå jeg på en strand Med min ven Julian Og kiggede ud over vandet, og så sagde jeg til ham Ej, jeg burde udgive noget ny musik, fordi jeg spiller jo så mange shows Og folk kender det. Jeg er lige stået på Smukfest Og den her festival. Altså det var også underligt, bare at stå, og jamen, altså det siger du hver sommer.
Speaker 1:Du har den her følelse har du hver sommer.
Speaker 2:Og så tænkte jeg, nu skal jeg også stoppe med bare at sidde og snakke om det. Jeg er jo også meget en handlingens mand, og i alle de her år der spillede jeg jo lidt James Brown på siden. Men jeg havde jo også startet en label, og jeg havde et management med nogle nye producerer, som jeg rejste frem og tilbage i USA med, og jeg har jo virkelig haft gang i mange forskellige ting. Og så tænker jeg ved du hvad? nu går jeg sgu i gang, fordi næste år er, så er der 10-årsjubilæum på albumet. Så i 23, så var 23, går jeg til Lolland, hvor min mor er ude at rejse.
Speaker 2:Så jeg tager min ven Jay Spliff Jacob hedder han med ned, og vi jammer lidt og laver et par numre dernede. Og når vi kommer tilbage, så tænker jeg, det var sgu egentlig nogle meget gode numre. Skal vi ikke lige gå i studiet og lave lidt flere, fordi jeg ville bare lige markere 10 år? Og så tænkte jeg ej, nu laver vi et album. Og så tænkte jeg sådan ej, lad os lige se, hvornår albumet egentlig kom der, det må jo have været i 14,. Og så finder jeg ud af, at det faktisk kom i 15, så jeg har jo været et helt år, for Du har faktisk været i god tid.
Speaker 2:Jeg har været i så god tid og det er så heldigt at jeg husker så dår udgive det her selv. Men jeg vil gerne gøre det gennem mit gamle team som var på Warner, som startede det, og der laver jeg ligesom et setup deroppe, og da jeg kommer op på Warner og siger jeg vil gerne udgive det her musik, jeg har et 10-årsjubilæum, de synes det lyder som en fed idé, og så kan jeg vise dem hele albumet, og jeg ved i single hver 6. Uge, jeg kører massivt på. Det betyder jo, at hver eneste gang du udgiver en sang, så skal du nærmest til at launche den næste, fordi du har en måned hvor du altså inden det skal uploades til Spotify, du skal lave en masse content til TikTok og de andre sociale medie platform, du skal lave musikvideoer, og når du står med det, jeg er min egen manager, jeg er også min egen product manager, jeg er også min egen social media manager, jeg laver alt arbejdet selv.
Speaker 2:Jeg er simpelthen så meget drøn på, og det har der bare været i 24, og nu kommer albumet. Så her. Nu ved jeg ikke, hvornår det her program bliver sendt, men 28. Februar, ja. Så nu er jeg faktisk hvor jeg har lavet den sidste musikvideo. Albumet er uploadet og jeg sidder her helt forpustet, som jeg har løbet en fuld marathon baglæns på, altså hinkede den nærmest. Så jeg sidder både sådan lettet, men også meget spændt, fordi det har virkelig virkelig været intenst og jeg har spillet mange, mange, mange, mange shows. Også fordi jeg virkelig har været så synlig både i udgivelser, men også på TikTok Og hele det her TikTok-platform, som jeg har skulle lære, har også givet mig en hulens masse gymnasiejobs. Så jeg har nærmest spillet fire til seks jobs nærmest hver weekend hele året. Wow.
Speaker 1:Altså det er helt skørt. Hvordan er det? Jeg kunne godt lide at tænke mig at holde fast i det, fordi vi snakkede jo om det 10 år siden og I er jo to på det tidspunkt. Det er ikke fordi vi skal ind og diskutere eller snakke om alt muligt, men det må også være en anderledes følelse, fordi din makker, som er din ungdomskammerat, kan man sige, eller barndomsven jo falder helt ud af det.
Speaker 1:Og jeg kan bare huske, vi snakkede om det til den her julefrokostbibliotek for ikke så lang tid siden Det der med at pludselig havde din far ringet til dig. Hvad er det, der foregår med det her, james Brown? Er det dig, der er ude? Er der noget galt med dig? Har du det godt?
Speaker 2:Det må også være en stor omelt, altså også bare for at påtale elefanten i rummet. Så er i løbet af årene her der finder jeg ud af, at mit makker, han eskalerer et misbrug, ja, af alle mulige, både substanser og stoffer og sådan noget, alle mulige, både substanser og stoffer og sådan noget. Så vi prøver ligesom at hjælpe ham rigtig meget, altså virkelig støtte op omkring. Men det er enormt svært at hjælpe en misbruger, der ikke selv vil hjælpes. Det er umuligt, det kan man ikke.
Speaker 2:Det tager virkelig på kræfterne på alle mulige måder, både på vens, alt muligt, og det ender så med i 2017, at han nærmest Altså, han bliver jo ikke smidt ud, eller han trækker sig nærmest ikke, han forsvinder bare, og han tager på det ene afvænding efter den anden, og det her det sker i slutningen af 2017, og derfor der ser jeg ham faktisk slet ikke mere. Og nu nævner det her med min far, og det er jo fordi det er et klip til senere.
Speaker 1:Det er jo bare fordi du selv fortalte det der, når vi startede at snakke om det. Ja, det var fordi jeg selv fortalte det.
Speaker 2:Det var sådan lidt skørt. Det er jo sådan noget med, at det er jo ret svært, når man så har brugt. Nu hedder det James Brown, men vi er altså to og vi er så med i toppen af poppen i 2016, og lige pludselig forstår hele Danmark jo, at de er to til klip til at. Så bagefter trækker Keno sig og så er vi lige pludselig ind igen. Så det har været så forstyrrende for brandet. Det der også har været enormt forstyrrende, det er jo for mit vedkommende at nu har alle de her år været, hvor han jo ligesom har passet sit eget og jeg har kørt bandet videre, at han ligesom træder frem. Også da jeg begyndte at udgive ny musik i 2024, træder han også frem og har brug for at fortælle sin historie omkring hvordan han faldt i et hul. Og jo faktisk stadigvæk er det.
Speaker 2:Han står jo åbenlyst og fortæller på Godmorgen Danmark at det er ind og ud af misbrug. Så når der kommer en masse medier, der er jo en masse medier der synes at altså som ligesom dækker det her og det er jo klip til at. Min far han sidder og læser Jyllandsposten og ser de her overskrifter efter, der står om misbrug og James Brown. Men det er et billede af mig og Keno, og der skal du jo læse to eller fire store helseder for at finde ud af, hvem det egentlig er. Så det har også været det, synes jeg altså den. Jeg håber jo altid det bedste for min makker, der eks-makker, men jeg synes, at det har været træls for min familie, for at sige det på godt jysk.
Speaker 1:Jeg tænker, man bliver jo selv lidt hængt ud i det.
Speaker 2:Det gør jeg rigtig meget, og det er sgu lidt halvfølsomt ikke?
Speaker 1:Ja, det er det nemlig.
Speaker 2:Men også fordi folk stadigvæk. Nu går jeg live på min TikTok i ny og næ, alle mulige folk ind fra algoritmen som overhovedet. Der står bare James Brown live og folk kan finde på at skrive de grimmeste ting til mig derinde sådan din fucking narkoman eller et eller andet, altså, eller omvendt sådan hey, har du fået godt at se, du har fået det godt igen Og igen. Og der er det jo sådan hey, altså, jeg har været okay hele tiden.
Speaker 2:Så det har der været meget omkring det der. Men igen, så vil jeg sige, jeg tror også på at jeg går ud og spiller en masse koncerter og har udgivet en masse ny musik, og så må folk jo selv finde ud af det hen ad vejen Jeg, hvad hedder det? Hvem, der er hvem? men det har der helt klart været, hvis man kigger på det ud fra et brandmæssigt synspunkt, så har det været, altså, så har det været en udfordring, ligesom at sætte kursen for, hey, hvad står James Brown for? Hvem er James Brown? Men det tror jeg, der falder på plads med tiden, og så håber jeg selvfølgelig, at min makker han forstyrrer på sit, egentlig ikke på grund af James Brown, men mest for sin egen skyld og hans familie og omgivelsers skyld, fordi at, som jeg også før har udtalt, det er bare svært at være i nærheden af en misbror, og det er også svært.
Speaker 2:Det er jo svæt sort hul som folk falder i. Og det trækker mange folk med sig.
Speaker 1:Ja, det gør det, og det trækker alt dårligt ned over sig, og det gør det bare, og det kan ikke undgås. Og jeg forstår godt, det er jo også meget for det. Jeg synes det er jo ret interessant, lige at høre det der, med hvad fanden Man står med et pissegodt brand.
Speaker 1:Man har politien, man har det hele, og der er faktisk ikke noget ændret i bandet, men lige pludselig så Er en overskrift. Altså fandme Til at ændre hele bandet. Og jeg tænker også, i har jo både Vokset, men I har også unge, Også et unge publikum, på mange måder I noget af det.
Speaker 1:Jeg tænker bare, der kan da godt være noget Hvor man siger til det her gymnasium har vi brug for det der James Brown, som er, hvor der er noget misbrug og der er overskat om ting. Man kan jo godt blive sammenlignet med noget man slet ikke har lyst til at være sammenlignet med.
Speaker 2:Og det synes jeg også, der har været lidt svær. Altså, man vil jo helst gerne have, også fordi James Brown og det jeg står for, altså nu vil jeg jo ikke sidde og klæde med det, men det er jo, at Keno arbejdede som børnehovedpædagog og lavede lidt hyggemusik på siden, Men det var ligesom mig, der producerede det og skrev projektet Det var mig, der kom op med tingene og havde en retning.
Speaker 2:Det var også mig der managede projektet, havde idéer til, hvad musikvideo skal være, hvad skal være single og sådan. Så jeg kørte jo projektet. Så det har jo også. Han har jo også været. Han har jo siddet lidt med i sidevognen på den her motorcykel, og det har været skide hyggeligt. Men rent praktisk har jeg kørte det videre. Så på den måde var der ikke noget kreativt der ændrede sig, der var ikke noget i universet der ændrede sig. Og nu har jeg haft det her alene i længere tid end jeg havde det sammen med ham, og det har jeg sådan set også nyt. Men det har været, det var en stor, og nu spurgte du selv til var det ikke en omvæltning? og det har det jo været, fordi når du går på scenen alene foran et publikum, det er noget helt andet.
Speaker 1:Der er en dynamik. jo, lige pludselig, du har ikke en makker med.
Speaker 2:Og lige pludselig er det dig, og det er ikke sådan noget med. Normalt, så står du to, og så kan du stå. I kan altid lige holde røven op på hinanden. Men når du er kunst, og så kan man også ligesom have bandet bandnavnet Dansk Jold og James Brown, og så er det de her to personer. Når du selv står der, så er det dig. Det er dig folk kigger på. Du skal underholde mellem nummerne.
Speaker 1:Det er digjt.
Speaker 2:Det går bare stærkt det hele, og det er jo højtempomusik. Det føles jo simpelthen som om jeg er i gang med at holde en zumbetime, samtidig som jeg står og råber og skriger folk i 75 minutter. Så altså, det er derfor jeg er forholdsvis slank. Det er ikke. er fordi jeg går simpelthen til Musik, aerobic, hver weekend 6-8 gange hver weekend.
Speaker 1:Ja, hvor er det sindssygt. Det er spændende at se, hvad der sker med den nye plade. Er du ikke spændt på at se, hvad der sker Efter 10 års fravær, kan man sige, plademæssigt i hvert fald.
Speaker 2:Det er jeg meget, meget spændt på. Altså på den ene side. Så Det spændende for mig, det er jo, og nu skal man tænke på, der bliver jo. Musik er jo tit det, der får plads derude. Det er jo, hvis du er 19 år og lige er flyttet til fra Horsens og du har den nye spændende lyd eller et eller andet. Det er jo en meget ung sport på en eller anden måde. Det er som, at musik som viakker vi altså. Det er altid mere spændende i brancheverdenen at hive fat i den nye 18-årige eller 22-årige eller hvad er det nu, der sker her. Så jeg kender jo præmissen for at være en artist som er voksen. Altså det er enormt svært at bryde igennem med det. Så jeg startede med at sige nu gør jeg det her for at markere noget, der er så vigtigt for mig, og faktisk også for at vise om, at James Brown er stadigvæk eksisterende. Det her, nu markerer jeg det, og jeg gør det for min egen skyld. Det er lidt en gave til mig selv.
Speaker 2:Altså albumet kunne lige så godt have heddet gaven til mig selv. Og med det udgangspunkt så gik jeg i gang med at lave noget, hvor jeg tænkte nu skal jeg ikke læfle for radio eller for noget som helst. Nu går jeg studiet. Jeg har også rigtig mange features på. Nu går jeg med studiet sammen med mennesker. Jeg synes det er fedt at lave musik sammen med. Og nu leger jeg det hele frem, og så åbner jeg simpelthen op, og så kommer musikken som den den største befrielse i at lave det, fordi man kan hurtigt godt tænke være strategisk og okay, hvordan er trenden nu, hvad gør man sådan?
Speaker 1:Og hvad skal det passe ind i? Ja, det skal passe, alt muligt ikke.
Speaker 2:Ja, og hvis man ligesom siger prøv at høre. Jeg ved godt at P3 har måske ikke fedt, og så har jeg jo kørt det op på TikTok og der har det gået virkelig godt. Det er sådan noget. Med den første single jeg udgav for præcis et år siden, der hedder Livet, som er sådan en meget afrikansk sang som jeg faktisk lavede nede i Sydafrika Jeg har virkelig været verden rundt og laring i verden og det er da også inspireret af alt Sydamerika og West Coast og dansk musik og så sådan noget, og vi har været i Frankrig og Tyskland, jeg har produceret i hele verden og har taget ting med til det album. Men den første single jeg udgav i livet hedder den.
Speaker 2:Den gik viral på TikTok. Altså, det vil sige, at der var nogen der lavede en dans til den, og så lige pludselig så var der 3000 organiske dansere, de der kids derinde. De syntes bare, at det her det var noget fed musik, og så kørte singlerne bare derudad. Og der fandt jeg ud af okay, jeg har faktisk enifte hvor jeg ikke skal igennem et eller andet musikchef på et musikblad.
Speaker 1:Og det skal passe til alt muligt. Her har du dit eget univers.
Speaker 2:Det er jo helt fantastisk, og derinde på min TikTok der har jeg lavet skattejagter og producerquizzer og alt muligt, grineren og det kan være sådan noget. det har virkelig været fedt, fordi man kan sige det er primært. jeg ved ikke hvor min målgruppe ligger derinde, men TikTok-brugere er jo basically jeg tror det er 14-24-årige, jeg kender sgu mange der ældre også.
Speaker 2:Ja, men det er der jo nemlig også Det kan jeg også se i mit kommentarfelt at nogen som kender faktisk min historie og som er helt nede i det. Der er det fede ved. Som jeg synes er det fede ved James Brown, det er at musikken Taler meget bredt, fordi der er mange Man kan sige gåsøj, en voksensang, og der er vi lavet toppen af poppen, Og senere hen der er mange der har taget de her Politiske og voksne sange Og kærlighedssange til sig, og toppen af poppen appellerer også til et ældre publikum. Så jeg har også plus 50-årige og endda plus 60-årige det kan jeg se der kommenterer på min Facebook, som er mere det medie, eller Instagram. Men til gengæld så er James Brown faktisk det er meget varmere end nogensinde. Altså der er meget mere opmærksomhed på det.
Speaker 2:Jeg spiller mange flere koncerter end jeg nogensinde har gjort, altså ude på gymnasierne, fordi at de her 20-årige der er ude på og 19-årige og 17-årige for den sags skyld det var jo dem, der var børn og voksede op til det Og lige nu, som vi snakker, nu er der også nogen der hører fugle eller inficeret eller farligt til i børnehaven. Lige nu Er der et børnehavdiskotek, lige nu er så måske farverig og lidt gøjlet og lidt skørt og skævt, så det har altid appelleret til børn og skæve eksistenser. Og det er jo fedt, fordi det kan jeg jo se når jeg møder mit publikum derude. Jeg kan jo se det, at de kender alle versene i min sang, og det er jo første gang de ser mig når de står til en 2.Gs's fest eller 3.
Speaker 2:G's studenterfest, bare sådan gud. Der kommer James Brown, og de glæder sig og de synger med. Så den her værdi det har været for dem, hvor de siger åh, du, hele min barndom og så plejer jeg at sige i svar håber jeg, så den har været god. Så derfor er det dej, at det, som det publikum jeg har, nu er, nærmest stærkere end nogensinde.
Speaker 1:Jamen, det er jo klart når du har været der så længe med det kan man sige et eller andet sted, fordi du har jo 10 år tilbage og de er jo blevet 10 år ældre. Det er jo det. Jeg var faktisk 12 år, da jeg først kom i 12.
Speaker 2:Det er jo nigvæk i gang. Han har vel ikke været hotter end han er lige nu, og det har han, men han er også kæmpe stor igen.
Speaker 1:Han er virkelig hot igen, og må også indrømme, at hans seneste plade er virkelig god, valdemikke god, virkelig godt produceret.
Speaker 2:Emil Falk, der har lavet det mest. Han er fantastisk.
Speaker 1:Han har også lov at komme med her faktisk.
Speaker 2:Ja, det vil jeg glæde mig til.
Speaker 1:Han er jo hård at få fat i også. Han har sat mig også travlt, Det tror jeg på. Så han er svær at fange også. Ja, han er en populær fyr. Ja, det må man sige, Lasse til sidst, så kunne jeg godt lide at tænke mig jeg har jo spurgt alle i min, eller i hvert fald 10 år yngre end mig Har du nogensinde tænkt over det?
Speaker 2:Nej, det tror jeg ikke. Eller det ved jeg faktisk ikke. Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jo, jeg tror godt, jeg ved, hvis du spørger om hvilken sang der skal spilles, Ja, eller bare, om der skal være musik.
Speaker 1:Og hvilken sang vil du da også gerne høre? Jeg?
Speaker 2:tror, hvis jeg skulle have en sang der skulle spilles som begravelse, så skulle det være Quincy Jones' Summer in the City. Ja, ja, wow, som er sådan en meget smuk sang, som jo egentlig for musiknørderne. Så blev introen samlet til et nummer der hed Passing Me By, med en rapgruppe der hed Far Side i 94. Så da jeg i mit crate digging, da jeg samlede mange vinyl og købt rundt omkring i genbrugsbutikker og på loppenmarkedet, der er så stødt på originalen Jeg tror først jeg fandt originalen der gik i 10. Klasse eller 1. G eller sådan noget, der blev det en fast del af min playliste, altså sådan som der jo ikke rigtig var playlister dengang, men det var sådan lidt jeg optog på bånd eller på min minidisk eller sådan noget at høre. Så det er sådan en sang der har fulgt mig lige siden og den synes jeg, der er smuk, enormt smuk. Så Summer in the City med Quincy Jones og hvis I ikke kender den derude, så sæt den på med det samme, og det er virkelig en dejlig sang, fantastisk, nærmest instrumental nærmest.
Speaker 1:Ja, jeg elsker Og tusind tak fordi du gad at være med.
Speaker 2:Selv tak.
Speaker 1:Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik midt-rock. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at udforske flere aspekter af musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo? Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid?