Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#49 Peter Sommer
En åben snak med musiker, sanger & sangskriver Peter Sommer om hans passion for musik
Hvad er musik? under hele min nattesøvn Noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærlighhold til musik. Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvad er forhold til musik? Hvordan de lever og påvirkes af musikken. Inds, tak skal du have. Jeg har glædet mig sindssygt meget til at snakke med dig. Jamen, i lige måde. For det første har det været skidesvært at få fat i at lave en dato med. Ja, jeg er ikke ret god på kalenderen, er det ikke?
Speaker 1:det? Nej, det er lidt en ting, og det er også en ting, min kone er rim på alle måder, og jeg kan ikke lige have dem for langt fremme. Og det er jo så. Det der er problemet i forhold til min kone, at så lader jeg bare være med at sætte noget i, som skal ske, og så påstår jeg, at jeg kan huske det hele meste i hovedet og det er et d.
Speaker 2:Jeg har ikke en kalender.
Speaker 1:Jeg fornemmer en vis forståelse for at jeg så har været så rådende til at få sat den her aftale.
Speaker 2:Du har min fulde opbakning i alt. Nu er vi her, peter, du er jo gået fra, og nu siger jegiden eller noget i den retning til. For mig, da jeg hører, pladene de ikke forelskede i København, de uforelskede i København, de uforelskede i København, ja, som for mig er en vanvittig plade, til at være poet for alvor troubadour og meget, meget international for mig. Jeg er meget imponeret af den plade, der.
Speaker 1:Det er jeg da glad for, du siger, og jeg kan da godt prøve at forklare sådan lige i grove træk. Vi har jo god tid her. Men i grove træk, det er spændt. Der er sket for mig siden jeg vågner op i baronens seng vågner op i baronens seng, som man siger, og laver finurlige tekster og er lidt troubadour-agtig. I starten af dette årtusind, fuldstændig tilfældigt, jeg begyndte at spille en lille smule guitar og fik lavet nogle sanger og ramte den bare med det samme til min egen og alles eller omkring mig. Stor overraskelse, stor overraskelse, en sprogbegrejstring, der åbenbart kunne være begejstret og ordrig og fantasifuld nok til at bare på to-tre simple akkorder, som jeg kunne, som jeg kan, fik en lille karriere op at stå og ramte et par sange, der gjorde, at man kunne komme ud og spille med dem En, to, tre. Så var man i gang med det, til nu, hvor jeg har levet af det i 25 år og, som du siger, laver noget musik, som er inde i noget musik, hvor, som måske jeg lyder en lille smule mere internationalt og kigger meget ned i Sydeuropa.
Speaker 1:Ja, Frankrig, Belgien.
Speaker 2:De gamle dernede fra.
Speaker 1:Og det skyldes ganske enkelt at jeg for to og et halvt år siden det er der det store knækker er for mig, egentlig under corona løb sammen med en fyr der hedder Claus Kuh Hedegård Nielsen, som boede på Rammer ligesom mig, og ingen af os havde en skid at lave, der var ikke noget at lave, og var fuldstændig indstillet på at kaste alt sit arbejdsliv over i mit skur et andet sted, på ham.
Speaker 1:Og så gik vi i gang og så begyndte vi bare at skrive sang sammen, og han kan skrive på en helt anden måde. Han er virkelig, virkelig, virkelig musikmenneske, ligesom jeg virkelig, virkelig, virkelig er ordmenneske. Så vi har fået et helt andet tempo, et helt andet udsyn, helt andre muligheder, helt andre akkorder. Han ved enormt meget om filmmusik, kører i en eller anden blog jeg tror det hedder Autodromen eller sådan et eller andet. Jeg forstår stort ikke, hvad han siger, men han ved meget og er meget interesseret i at lave sådan noget musik, som tilfældigvis så var min drøm at være i sådan noget europæisk crooner-musik som Jacques Brel og Serge Gansbourg, yves Montand og de der ting nede. Jeg forstår slet ikke sproget, fransk overhovedet, men jeg føler jo alligevel at jeg var forstået på en måde når jeg hører de sange, som jeg faktisk ikke altid gør i en dansk sang, hvis man kan sige det sådan en måde.
Speaker 2:Nej, det kan jeg nemlig følge med i Peter, fordi jeg gik netop og hørte hele pladen på vej herind i dag, og det er sgu en af mine yndlingsplader. Jeg synes, den er fuldstændig fantastisk, og den minder mig nemlig om Sir Scanes book og de der ting, franske, belgiske, storiske ting, og det kunne have lige så godt været et soundtrack til en fuldstændig vanvittig film. Det er jeg sgu bare meget imponeret af, fordi det er jo 60'er og 70'er lyden, men meget moderne stadigvæk, synes jeg.
Speaker 1:Vi forsøger ikke at blive for konjak og for cigar over løgn eller rødvin. Det forsøger vi meget på at se og se, om vi kan opdatere lidt eller bare med 20 år, så det ikke lyder helt træsset, fordi det kan også blive sådan lidt for, som om det er vigtigt, hvilken stærker man spiller på og hvordan det ser ud, og stramboks og spidsstøvler. Det er slet ikke der vi egentlig er. Vi vil egentlig gerne lave det ret sporty eller hvad fanden man Det er?
Speaker 1:bare sådan. Jeg synes det er lidt interessant. Her Nu sidder vi og snakker, og i din introduktion Jinglen der til det. Her Taler vi om hvad Hvad musik gør ved os Og hvad for drug det egentlig er, eller hvordan det virker. Og så er det jo sjovt, at man sidder og kan Føle sig så forstået, set, berørt Af noget musik, der foregår på et sprog man stort set ikke forstår. Jeg forstår Amour og Shotame og sådan nogle ting, men alligevel bliver jeg strøget med alle mine følelser, bliver jeg strøget med, at de lyden er et sprog.
Speaker 2:Ja, det er rigtigt, men det bliver jeg jo af musikken, Peter. Jeg er jo ikke sprogmand. Men den plade jeg vil snakke om nu er faktisk en af dem, hvor jeg virkelig er gået ind i sproget og hører hele teksterne og tænker wow, fordi, jeg har aldrig været interesseret i tekster, jeg er kun interesseret i musikken. Så derfor har musikken fanget mig dengang, kan man sige på dansk. Så tænker jeg hold da kæft, der er noget med teksterne her også. Man som virkelig er Her er sgu en mand, der har noget at byde på mand.
Speaker 1:Jeg har fandme også sgu øvet mig på at gå fra det der lidt Jamen. det har altid blivet kaldt lidt finurligt i mit univers, og det har måske været sådan lidt Lidt irriterende udtryk sådan noget Asterix-tropador der bliver bundt til trøje Og en lille shower fra Jylland.
Speaker 1:Ja, lad os mærke men det er ikke rigtig tæt på hjertet. Det har det sgu ikke altid været. Okay, det er jo så det der med. Og jeg øvede mig rent faktisk på et af de største europæiske kærlighedsnummer, vil jeg sige. Hvad hedder han? Ja, jacques Brel's sang, der hedder Nømme Gideba.
Speaker 2:Forlad mig ikke, ja.
Speaker 1:Jeg så det for 10 år siden på YouTube og bare sådan fuldstændig blown away, ja, og så tænkte jeg den. Så begyndte jeg at tjekke den lidt ud. Jeg tror, der er fire finske versioner. Tom Jones har Jeg tror sgu også Nina Simone har været der Engelske ord selv til franske eller ønsker ikke franske finske Årh, det er den mest coverede sang nogensinde.
Speaker 1:Okay, så tænker jeg, jeg vil sgu også lave en dansk udgave. Det var der kun en enkelt, der gjorde det i 60'erne, og jeg lavede en tekst som jeg synes passede i dramatik, i voldsomhed, ikke I svulstighed, og så lavede, som jeg troede det handlede om, og så, med hjælp af den franske ambassadefarske herovre på Kongens Nytorv, så fik jeg dem til at skrive et par sider om, hvor fantastisk jeg var, og sendte dem ned til Jacques Brel's familie, som så skulle godkende at jeg kunne indspille den.
Speaker 1:Og jeg tænkte, de må have sagt ja. Til hvad fanden. Jeg er igen fire finsker, hvad skal jeg sige? Og det blev et kæmpe nej, og de troede mig med jura, og den fik ikke for lidt Og sådan lidt skuffet over det. Og så lavede vi den så. Jeg havde forventet perspektivet lidt om, tror jeg, i den der kærlighedshistorie. Så fik vi så lavet den, hvor jeg sådan ligesom ændrede, sammen med min ven Palle og Kuda ændrede akkorderne og fraceringen lige tilpas, så meget, at man juridisk ikke kunne komme efter os, og så sendte vi den ud.
Speaker 1:Det var et kæmpe arbejde, men det var så det der endte med at blive mit svendesty plade så ikke, og der synes jeg ligesom, at jeg bare fik lært lidt om hvad det er, hvordan man på dansk laver sådan noget musik. der er så ja svulstigt og dramatisk og kærlighedssyt.
Speaker 2:Ja, og det er jo kæmpestort, altså, musikken er jo kæmpestor. I det synes jeg, der er jo også noget i arrangementerne, synes jeg, peter, der er jo også noget i arrangementerne, synes jeg, peter, som er våget, ja, og altså her tør man alt på den her plade ikke. Man tør alt. Jeg siger ikke, du ikke har tur alt på de andre plader, det er slet ikke det, fordi jeg synes egentlig altid, du har sådan set udefra, gjort det du havde lyst til. Men jeg synes bare, jeg ser en sindssyg udvikling fra her blade.
Speaker 1:Jamen, jeg tror, ham der Q og de der store ambitioner på musikkens vegne er ligesom kommet op på siden med de store ambitioner på tekstens vegne, hvor man da jeg styrer det selv, var det sådan lidt om teksten er king her, så kan der være en queen og nogle princess og Jarl, og hvad har vi nedefter som laver musik eller sådan. Men det er ligesom, om vi er kommet på god omgangsrøde, og det passer mig egentlig meget godt, at teksten ikke altid kun er motoren i det hele.
Speaker 1:Vi prøver hver eneste gang vi laver plader, at have langt længere melodiske forløb, hvor ham idioten der synger hele tiden og mener noget og føler noget.
Speaker 2:Han er på højde med de andre instrumenter, men det er.
Speaker 1:Jeg får mødt mig ind hver gang på en eller anden måde. Jeg ved det ikke.
Speaker 2:Det hænger sgu godt sammen. Nu synes jeg Peter, jo tak, det er meget voldsomt godt den der. Jeg er meget imponeret.
Speaker 1:Jeg glæder mig til at spille den nye plade for dig, Fordi der synes vi, at vi har ting at lige. Rykke det 20 år frem i tiden Eller et eller andet, ikke Ja, Men få smidt nogle kineser ind under det eller nogle håndgranater ikke.
Speaker 2:Ja, og du kommer jo med. det er din 8.
Speaker 1:soloplade var det, det vi blev enige om? Ja, det tror jeg.
Speaker 2:jeg siger Som er her den 14. 14. marts. Ja, så, det er lige om lidt.
Speaker 1:Mhm, og er du tilfreds? Jeg er meget, meget, meget tilfreds. Jeg har fået mødt igen nogle nye folk og gør det med Også holdt fast i nogle af de gamle som jeg har haft med hele tiden, og det i sig selv er en rigtig stor del af attraktionen for mig. Det er at møde nye mennesker omkring og lave musik. Det synes jeg er virkelig en af gaverne. Det er jo sådan man udvikler sig, er det ikke? Jo, det synes jeg i hvert fald, at man skal passe på med at sidde lån af hinanden i det. Man skal ligesom tage de tilfældige møder der kommer Det har altid fungeret godt for mig Og sådan Og følge den. Så jeg synes vi syntes var ret fuldendt. Så vil vi gerne lige se hvordan fanden kan vi opdatere det, det vi bruger for dem og dem til? Så jeg synes det lyder ganske anderledes, har en anden spændstighed. Jeg kan godt lide den gamle ting, men jeg kan virkelig også godt lide den nye?
Speaker 2:Ja, det glæder jeg mig til at høre. Mere Verdens Volume, hedder den Ja, verdens Volume Også forunderligt, ja, smukt. Der er jo sgu noget med ordene, der.
Speaker 1:Jeg er bange for at det lyder for bange, Fordi når man siger Verdens Volume, så er det som om implicit. så er det for højt, At den larmer for meget. det ved jeg ikke.
Speaker 2:Det er jo sjovt. sådan hører jeg det ikke.
Speaker 1:Det er jeg glad for at du siger, jeg tager det mere som temperatur på. Altså, du ved hvad?
Speaker 2:er det, der foregår lige nu? Hvor står vi lige nu?
Speaker 1:Sådan ligner jeg at høre det. Jamen, vi kan det lige om en uge. Der er kun en uge til. Det er der vi er, ja det er der vi er.
Speaker 2:Men du har ret, Jamen, lad mig springe lidt tilbage. Så, Peter, fordi som du siger, selv det er jo ret tilfældigt siger du, at du kommer til at spille musik og lave musik. Fordi hvor står det? Er der din fortid, Ja, Hvad din far har haft af forretning og sådan ting.
Speaker 1:Ja, præcis, jamen, ja, og det er fordi han har været tryg og ind i Silkeborg, hvor du kommer fra.
Speaker 2:Ja, præcis Hvor jeg fik trygt alle mine ting til mine natklubber og ting og sager Var det på Silkeborg Fortrøj. Ja, det var det faktisk den eneste jeg har spillet, i tror jeg Er det rigtigt. Ja, ej, men altså.
Speaker 1:Ikke et øje tørt.
Speaker 2:Nej, nej præcis. Der har vi jo en fælles passion i en lille fodboldklub.
Speaker 1:Ja, jeg er fra sådan en sportsfamilie, som er en ganske almindelig famil var indstillet på P4, den på 10. om morgenen, og så blev den slukket, inden vi skulle spise. Og dengang skal jeg hele tiden sige, at der var P4, noget ganske andet.
Speaker 2:Jeg skulle også til at sige at det var flink på et tidspunkt, hvor P4 er særlig interessant.
Speaker 1:Det musik der vel var at høre. det var at klokken 12,. så spillede de What a Wonderful World. med Louis grund elsker jeg den sang helt i bunden. Det er bare barndom for mig. Rødhusklokkerne What a Wonderful World og så Rødhusklokkerne. Ellers var der stort set ingen musik. Det var trafikmeldinger, det var væremeldinger, det var temaprogrammer om kristendom og samfund osv. Så den stod bare der og kørte. Min storebror havde lige en kort, og det var lidt vildt for os, at han prøvede at være DJ, altså have et mobildiskotek Sammen med et par venner som spillede på gymnasiet eller til nogle idrætsfester og sådan noget.
Speaker 1:Men det endte så med, at en eller anden idiot fra byens tjæl alder deres plader, og så havde de simpelthen ikke råd til at genetablere deres diskotek, men på den måde fik han lidt musik ind i hjemmet, og man hørte sådan lidt nede i 80'erne noget musik, og det lød sjovt. Der var en sang, kan jeg huske, hvor der var noget med et maskingevær og en bil der bremse op, og det var min yndlingssang. Der var ikke meget musik i det, så der var musik fyldt ind til det, og jeg skulle til, at det blev faktisk lidt pinligt 14-15 år, hvor nu skulle du til at holde op med at gå i joggingtøj hele tiden og ikke høre musik, fordi det er der ingen damer der synes er spændende, altså i virkeligheden. Så det må man jo til at tage noget lidt mere stift tøj på og sige, jeg har også hørt musik. Jeg kom så på efterskole da jeg var 15 år, okay, der fyldte musik, jo alt.
Speaker 1:Ja, ja, altså, det var din måde at sige hvem du er på på en meget nem måde. Ja, og der nåede jeg både at sige at jeg hørte heavy musik det har jeg hørt meget metal da jeg kom derop dødsmetaller, så røg jeg over i noget hippie musik, og så var det Beatles, og så var det punk og det er spændende.
Speaker 1:Jeg har altid på den måde været enormt troløs. Sagt dårligt, åben sagt godt. Jeg er meget ligeglad med genre, Jeg har kærlighed i alle genre egentlig. Ja, det har jeg sgu også, Det har jeg også. Altså, virkelig Ja altså.
Speaker 2:Der er jo også noget at finde i alle genre, synes jeg Ja det er der jo selvfølgelig er der det, Men kan du huske noget, der prægede dig mest, Lige da du opdagede det sådan for alt? Er det noget hvor du tænker okay, her er fandme noget Jeg kan identificere mig med. Nu er der et eller andet her. Eller er det fordi vi er præget også af dem omkring os på det tidspunkt?
Speaker 1:Altså jeg shopped mellem alle de genre der, og så faktisk først da jeg bliver 19-20 år, da Britpop rykker ind, der i 93-91, der bliver jeg ramt af en forhammering. Der føler jeg den, der føler jeg, en del af hele den vestlige verden vil det samme, og vi unge mennesker går rundt i det samme tøj, med det samme hår og siger de samme ting og synes det samler sig. Jeg mærker bare sådan en bevægelse. Der kom jeg simpelthen i gang med.
Speaker 2:Nu er du i synk med verden.
Speaker 1:Der synes jeg det blev spændende Og det var også der, jeg tror, musikspændende for mig. Jamen, det var oasis at bløde og ud efter der, som sådan. Virkelig, det var da sådan et turning point for mig, at det skete det der. At musik havde den kraft sådan rigtigt, at det ikke bare var noget over hjørnet, men bare inde i midten af lokalet. det pludselig Hvor gammel er du her her, Peter?
Speaker 2:Jamen, jeg er 20 år, jeg er fra 74, så cirka.
Speaker 1:Jeg synes jo altid Det er lidt sent, ikke? Altså, hvor fanden man, at man først der begynder at forstå, at musik er noget, der kan noget Og kan drive nogle stemninger, og man prøver at samle en bas op. Jeg kan ikke forstå, hvordan jeg Men igen, jeg kom fra et sportshjem, jeg er fra en sportsfamilie.
Speaker 1:På den måde var musik ikke noget man rigtig tog seriøst, og mine forældre tog aldrig. Da jeg så begyndte i mine 20'er og snakket lidt om at det der band vi har, det var ikke noget folk grinede af, men der var ikke nogen der tænkte noget med det.
Speaker 2:Der var ikke nogen, det var noget man gjorde indtil man tog en uddannelse. Nåede du egentlig det? Har du taget en uddannelse, Peter?
Speaker 1:Det bliver et lille citationstegn herovre fra, Altså sådan en toårig på teknisk skole. Inden for noget internet tror jeg vi kan sige det, Det har været tidligt, da du var ude.
Speaker 2:Ja, det var i 97.
Speaker 1:Man fik jo alt. Man fik en mail om måneden. Jo, at man fik en mail om måneden? Jo, jo, præcis. Men man fornemmer jo, at der var et eller andet der, Og så var det min vej ind i noget reklamebranche og kunne snakke lidt mere om internet og sådan nogle ting. Ja, jeg tror Ja, det er hvad jeg har i uddannelse egentlig. Ellers har jeg arbejdet hele mit liv. Jeg har aldrig været specielt meget arbejdsløs.
Speaker 2:Men I starten har du jo arbejdet ved siden af, eller da du begyndte at spille på Halvor, ikke Jo, så jeg Ej, det passer da ikke, at jeg har været arbejderiet hele tiden.
Speaker 1:Jeg havde sådan set også Dagpenge, var jo noget andet dengang. Altså, det var jo sådan noget kunst, det hele, det der ikke. Jo, det var ret fint, synes jeg. Men ret hurtigt kom jeg til at have levt af det, i hvad I cirka 20 år ikke Ja Det er. Det er jo egentlig vildt nok.
Speaker 2:Det er sindssygt. Jo, jeg forstår det ikke helt. Nej, men det er jo egentlig vildt nok. Det er sindssygt. Jo, jeg forstår det ikke helt. Nej, men det er jo det Vi lige sad og snakkede om Før, inden vi gik i gang Og stillede om med, at man forstår ikke egentlig Det vi laver, hverken du eller jeg, at det var Altså det blev ens karriere Eller det man skulle. Fordi, det er jo ikke sådan. Jeg tænker, det skal være med hele mit liv. For den sags skyld Gør du det da du samler bassen op, jeg tænker, hold kæft, der er noget jeg vil fandme gerne det er. Eller tænker du bare, det er sgu interessant.
Speaker 1:Jeg var lige så interesseret i at lave CD-coveret og få det trygt og indhente priser og ringe til nogen og booke et job og låne en bil billigt og alt det der omkring musik kunne jeg enormt godt lide. Og jeg tror også det er derfor jeg fik lov til at være som bassist i det første band, fordi jeg spillede virkelig dårligt, men de kunne godt se, der skete ret meget omkring den før da ikke.
Speaker 2:Der var en med noget drive i, der kunne få tingene til at ske.
Speaker 1:Måske, Ja, jeg har sådan en fra min fars side, tror jeg. Sådan en sælger i mig ikke, ja, som bare ringer rundt til alle mulige steder og støtter og pisser lort ikke.
Speaker 2:Så der er lidt en forretningsmand i kunstnerne også her, eller hvad.
Speaker 1:Det synes jeg, og det er slet ikke noget jeg forsøger at undertrykke eller udlade, fordi jeg kan egentlig meget godt lide den del af mit arbejde, og det føles selvfølgelig lidt mere som et arbejde at sidde der med en computerskærm og ringe rundt til alle mulige, men jeg har svært ved at fokusere langt til nok på musikken rent faktisk. Det er sådan noget. jeg går til i kvarter af gangen, og så vil jeg gerne lige ringe til hende og lave en aftale. så tager jeg et kvarter mere.
Speaker 2:Ja, ja, jeg er ikke. Kan du sidde i studiet længe, peter?
Speaker 1:Ikke sådan henne ved gitarren eller graveret eller skærmen på den måde. Nej, det foregår som en leg. Ja, og det prøver jeg at holde. lidt heldigt faktisk, fordi jeg må jo erkende, at nu sagde vi otte albums bare i mit eget navn, men der er også lavet en fire-fem stykker ved siden af det, så jeg har jo fået lavet nok.
Speaker 2:Ja, der er jo lavet to med dit allerførste band, som hedder Super. Jeg Men Karsten Valentin, hedder han det.
Speaker 1:Han hedder Karsten Valentin som CV, men ikke CV Jonsen. Nej, ja, det kan du sige nu. Ja, jeg har faktisk ragt hånden ud et par gange, men også trukket den til mig igen.
Speaker 2:Er det rigtigt? Okay, nu må vi se, og det synes jeg ellers kunne være en spændende kombination. Ja, det var sindssygt, mand. Ja, og så har du så lavet to plader, selvfølgelig også med Simon Kvam i de eneste to.
Speaker 1:Så, så, jeg synes, at jeg kan godt lide at arbejde meget. Det har jeg altid godt kunne lide. Det er jo en stor del af min værden i verden. Det er jo at være i det projekt, der hedder, at få lavet nogle sange og få sendt dem afsted og få lavet nogle spiljob. så kommer jeg afsted på dem og arrangerer praktikaliteterne, og omkring det.
Speaker 1:Det er alt sammen noget jeg synes er sjovt, fordi det er ens eget lille købmandsbutik, og det er jo bare en virkelig, virkelig lille butik, der nærmest kun holder mig og en halv mand kørende.
Speaker 2:Ja ja.
Speaker 1:Det er fint. Ja, det er meget smukt. Altså, jeg har nået mere, rent kommersielt, end jeg nogensinde havde troet Jeg har. Men med far for at lyde voldsomt uambitiøs, så har jeg nået alt det jeg har drømt om.
Speaker 2:Jamen, det er sjovt, du siger det, fordi det har jeg også. Altså, jeg har nået alt det jeg har drømt om, og jeg har ikke nogen. Det lyder så sindssygt at sige i vores alder og jeg er endda lige lidt ældre end dig at jeg har ikke nogen ambition om noget andet, at det gerne må blive ved med at være så godt her. Altså det er ikke sådan, at jeg siger nu sidder jeg også og laver en plade, men jeg har ikke nogen ambition om at det skal være verdensdominerende på nogen måde, eller det jeg gør her skal være verdensdominerende.
Speaker 1:Og det er en sjov følelse at sidde med som voksen mand som muligt Med nogle mennesker som man synes det er mindstfuldt at være i samme rum som Lange tid. For det er man jo. Det minder mig altid med sådan noget med at bygge hula når man var lille. Den der ivr man har omkring at gøre noget færdigt, det er jo det, der er så forband, det fedt ved det produkt vi laver.
Speaker 1:Hvis nu skal sige, at det hedder musik, fordi kl 10.31 sidder vi der og kigger på hinanden i et studio, og kl 10.47 er nummeret stort set færdigt, og hvad det lige skal fikses og gøres ved, og vi kan finde på noget bedre. Men der har du oplevet et eller andet, hvor du siger, at det her, det lyder sindssygt fedt eller det rører mig vildt dybt, det er sikke en god linje, og så er nummeret sådan set færdigt, resten er bare fyldt ud. Det tog så, hvad kan jeg sige? 16 minutter ikke, ja, ja. Og den måde at sætte noget i verden på i det tempo og det kan lade sig gøre, synes for 25 år siden. Ja, det kan jeg godt forstå, når man ligesom bare tager kobænter ind i væggen og så brækker du til, at hele det vælter, bare på en gang Ups, der var den ikke.
Speaker 2:Kan du lide den anden proces? så, peter, når det skal, så gøres færdigt.
Speaker 1:Ja ja.
Speaker 2:Og det skal mixes og sådan noget i løbet af 20 minutter har noget at op og stå der bare siger ja for satan, det er vildt der og så skal vi så til at?
Speaker 1:Det der med at nørde det bund og sørge for at frekvenser er fede og sådan en ting. Det får noget at lyde rigtig idiotisk. Det har jeg vægtige folk til, som for dem er det i starten, at jeg ligesom nikker og kan mærke, at nu bliver jeg ved med at nikke på det her. Det er en keeper, den her, og så lever den hele hjemme.
Speaker 2:Du kommer voldsomt i gang, peter, som soloartist, fordi du bliver uens, uangåelig nærmest med det samme. Du vinder P3, guldprisen, du får lavet et par plader Lige hurtigt. Der bliver anmelderoste, bliver spillet rigtig meget, vinder priser, vinder det DMA og alt muligt. Også på det tidspunkt. Jamen, hvis vi har alt manglet noget, øh nej. Og så laver du et samarbejde Med Simon Kvam, som vi lige snakkede om, på de eneste to. Som bliver jo måske på det tidspunkt den største succes du har været i nærheden af.
Speaker 1:Kommercielt helt sikkert.
Speaker 2:Kan du følge med på det her tidspunkt, peter? Du er jo, meget som jeg kender dig, en tilbagelænet grounded fyr, som selv siger, at du har ikke nogen ambitioner om at det skal blive bedre eller uden at lyde uambitiøs, men det går jo sindssygt stærkt lige der, synes jeg, i løbet af meget få år.
Speaker 1:Ja, følge med det ved jeg sgu ikke, det med det ved jeg sgu ikke. Det synes man jo selv man kan. Men man må jo også erkende, at der er lige et forhold med barn i sådan et forløb. Og det kan da godt være, at det var også fordi man var for ambitiøs eller ikke for ambitiøs. Men man så sig ikke rigtig til siden i de år, der man ville bare have fat, og man kunne mærke, at man havde fat inde i sig selv. Det var enormt nemt at lave noget, der var stærkt. Lige pludselig var det ikke så tilfældigt længere, der var nogle ambitioner bygget ind i det. Efter en to-tre plader, opmærksomheden mod ens person var ny, og selvfølgelig var det der svært at håndtere. Jeg var jo trods alt, det var omkring de 30, da alt det her havde skeret.
Speaker 2:Ja, du er jo en voksen mand. Man kom sindssygt sent i gang.
Speaker 1:Ja, ja, Mange år gik man af, bandet over, ej bare man var kommet i gang, ligesom nogen i andre rock havde misbrugt det eller brændt den af for hurtigt. Det havde jeg også gjort, stjåmejer. Så heldtid at kigge tilbage på sin 20'er og tænke okay, jeg kan nærmest ikke engang skille det ad hvad der foregik i 20'erne. Jeg nød også at sidde bare rundt og havde lige penge nok og det var fint nok. Det var også nogetint. Jeg er da super glad for det forløb jeg har haft der. Ikke fordi jeg var elendig til at håndtere succesen eller gennembrudet da det så kom, men jeg tror Nej, jeg var ikke elendig. men jeg havde været mere elendig til det hvis det var sket otte år før. Så jeg er egentlig ret lykkelig for at det skete på den måde at man var lidt grounded og lidt fornuftig og lidt stille og roligt omkring det trods alt. Der var man så ikke alt for.
Speaker 2:Men det er jo det. Nu kan jeg huske, jeg var jo tidligt i gang med at spille fodbold og sådan nogle ting, uden at blive nogen stor fodboldspiller, Men du får jo lidt succes. I en lille by af den slagsvede, min første natklub, der går det satme godt for mig. Der er ting jeg godt ville have lavet om i dag, hvis det var, Fordi at den der succes kan være skidesvær at styre, synes jeg, Og nu er det jo ikke i skalaer som Rolling Stones eller store fodboldspillere eller noget som helst, Men stadigvæk, så er det bare det der med den smule succes man får, der tænker man wow, nu kan man gå på vandet og nu er alting godt, den tænker bare på, det er jo en stor skala du går ind på med de eneste to for alvor, altså lige efter dine egne the shit lige nu i det tidspunkt ikke, jo, men der var det så helt fantastisk at gøre det sammen med Simon Kvam, der ikke.
Speaker 1:Altså, det var sådan et vendeprojekt, der lige pludselig tog fat og det blev ret. Det tog mere fart end vi egentlig havde regnet med, tror jeg. Ja, fordi vi ikke tænkte, det var fedt nok. Det er sgu for specielt til det, at det kan gå bredt. Det her Ligesom stort set alt hvad han rører ved Simon, så kommunikerer han bredt, og der stod jeg så lige pludselig ved siden af ham på de næststørste scener. Der var rigtig mange mennesker på en anden måde, og jeg har aldrig været så pissevildt med at optræne. I den del er det mere, at vi er usikre på at spille rigtigt og synge rent og sådan nogle ting, sige noget sjovt og klogt og underfundet mellem numrene.
Speaker 1:Det har ikke lige været mine ting der i starten, men så står man ved siden af en af de bedste og får den sikkerhed, og vi sidder sådan omme bag ved scenen og prøver at bygge det sammen, at vi gør det, og det gav virkelig de der kilometer i benene man havde brug for til at kunne komme videre og videre og videre, og hvorfor jeg, så kan sige, nu de sidste 5-6 år har på scenen, hvor jeg har stået uden ham, alene, med en pianist, hvor man virkelig har den selv, har været fantastiske for mig. Jeg har nået hele vejen rundt og synes det er så dejligt at træde ind på en scene og se, hvad kan det rum for mig, og der skylder jeg selvfølgelig 20 års øvning, men også Simon en hel del for det, fordi han har et overblik over sådan nogle ting, som jeg ikke selv har en evne til at gøre, til at ikke gøre tingene svære.
Speaker 2:Men det har vel også lidt at sige, at man har succes, peter, man får vel også en anden ro, når du har. Hvis det nu har været plader, der ikke var blevet solgt og folk ikke ville høre, og så du igen skulle ud med en plader, ud og stå og snakke og fortælle underfund i historier mellem nummerne, så ville man måske ikke være så sikker i sig selv, som du har stået, at folk rigtig godt kan lide dine plader. Er der ikke noget selvtillid?
Speaker 1:Mads i det også, eller?
Speaker 2:hvad? Jo, det er der vel nok.
Speaker 1:Og erfaring er jo selvfølgelig også en, det er jo nemt, det er jo sgu nok rettigt. Altså, jeg har ikke rigtig prøvet på den måde massiv modstand mod det projekt jeg send. Der var en plade, der var svær at sælge og gjorde, at vi må ringe og aflyse jobs. Det har jeg da prøvet, hvilket var rigtig hårdt for selvtilliden.
Speaker 2:Jo, det var det.
Speaker 1:Ringe rundt til bandet og sige, at der ikke bliver nogen tur alligevel. Hvordan kan vi undgå, at alt for mange opdager det her Og det?
Speaker 2:er jo faktisk lige efter de eneste to er det ikke det.
Speaker 1:Så laver jeg en plade med Simon Stillebro, stefan, ja, det er en mere elektronisk plade, ja, og som var sådan emnemæssigt rimelig tung. På adskillelsestemat kunne man sige, ikke Af kærlighed og ligesom døde og sådan, og noget med noget tilgivelse og sådan noget. Det er virkelig tunge emner. En plade, som jeg nu måske sådan synes, at det er det jeg bedst kan lide, selv at lytte til.
Speaker 2:Det er en pissegod plade.
Speaker 1:Jeg elsker den plade og jeg elsker det i samarbejde med MST, for det var helt som det skulle være, men den var svær at sælge.
Speaker 2:Ja, i Danmark er det svært at sælge tunge plader, der bare p Jo. og så er der måske et eller andet i det der med at man har lige pludselig nogle andre forventninger til Peter Sommer efter de eneste to Altså du ved, hvor du er trådt ind på en helt anden liga, siger jeg Det ved jeg ikke, om det var.
Speaker 1:Men det var jo sæt med på allerøverste hylde lige pludselig. Men det er også det som passer et andet sted hen og laver en anden genre. Det har jo så sikret, at jeg har en opfald til, at jeg kan gå ind i hvilken genre jeg vil. Jeg er ikke bundet til noget. Jeg kan ringe til hvem som helst og spørge, uden at det virker absurd i hvert fald, og det er jo en enorm frihed at have.
Speaker 1:Ja, det må man sige, jo, at man ikke er sat i bogs fuldstændig De samarbejdspartnere jeg har, og pladeselskaber har jo aldrig sådan, Jeg ordrer meget til noget som helst. Fuldstændig kørt det der selv Til stor tilfredshed for mig selv, at jeg ikke skal have de diskussioner, skal have de diskussioner. Ja, Om man ikke kunne lave noget der minde lidt mere om Valbybakke.
Speaker 2:Hvad med lidt mere af det finurlige? tror du, at vi skulle ikke bruge det? Har nogen sagt sådan noget til mig? Nej, men det er jo også forfærdeligt, hvis man skal sidde i den der bås og følge op på ting og sager. Det er også det jeg har skrevet både til dig og Simon i sin tid. Den var jeg meget imponeret af, fordi jeg synes, den var så original. Så er der sgu nogle forventninger til den næste plade, der kommer fra dig.
Speaker 1:Ja, kommercielt, der lander vi sgu lidt på maven, der, det gør vi. men.
Speaker 2:Hvordan rejser man sig efter det? så Har du nu også gået rent rundt til banen og sige vi har lige været på tur med de eneste to, hvor det hele er kørt, og nu er der sgu ingen, der vil høre. Peter Sommer den her gang Hårdt sagt Ja.
Speaker 1:Jeg tror, selv jeg synes, den plade var så god og der var trods alt også der, var der et rigt, der var da mit største hit, hvis man kan tale om det, som hedder Hvorfor løb.
Speaker 1:I var på den plade, så det var ikke sådan, at man faldt helt ned mellem stolene, nej det er jeg med på, men det var bare svært, og man kunne ikke spille den live, og det elektroniske var sådan, at det var hverken ordentligt elektronisk eller ordentligt ikke elektronisk. På den måde lå det nok mellem nogle stole, ikke Ja, og jeg havde ikke profilen til at gå ud på en klub og gøre noget med det eller sådan nogle ting. Sådan var det ikke. Men jeg synes det var en god oplevelse at lave den, og jeg tror bare, jeg blev ved, og så lavede vi de eneste to plader med, og så lavede jeg og producerede selv en plade der hedder et elsket drømme. Der er hen efter det, som blev mit andet store svendestykke og som lykkedes kommercielt enormt godt og fik fat igen.
Speaker 1:Jeg har sgu aldrig tænkt så meget over det, der egentlig Skal man da heller ikke, fordi jeg skriver og laver så mange ting og involverer mig så mange ting, så der er hele tiden noget henne om hjørnet. Man føler hele tiden, at man har noget guld i lommen som ingen ved om. Endnu Nogle sange der lige er på vej, og den energi har jeg sgu egentlig haft del af vejen, fordi jeg ikke holder pauser. Nu har jeg lavet en plade, så tager vi et halvt år og læser en masse bøger og tager til Thailand og så tænker jeg over. Vi bliver bare ved og ved og ved at producere til de hylder der er.
Speaker 2:Det er vel lidt din livsstil, Peter, er det ikke det? Jo, som jeg sagde tidligere, jeg kan godt lide at arbejde.
Speaker 1:Jeg har ikke uger, hvor jeg bare sådan, nu skal der ikke ske noget. Jeg sætter noget op med nogen, og som regel, nu har jeg ham, der Q Jeg arbejder sammen med. Vi mødes, hvis vi ikke sidder og laver et eller andet praktisk, så tænder vi noget musik og så prøver vi at lave noget.
Speaker 2:Det er jo meget sjovt lige at høre, peter, fordi det lyder som om at du faktisk, når pladen først er afleveret og den er i gang med at spille, så har du ligesom forladt den allerede og er i gang med det næste, ja, et eller andet sted. Måske er du ikke engang så interesseret i hvad der sker med den allerede. Det er lidt hårdt sagt, det ved jeg da ikke, men jeg ved det fra mig selv. Når jeg har lavet musik og lavet plader, så har jeg spillet det og spillet det og spillet det. Det er jo lidt anderledes, kan man sige. Og når det først kommer ud, så har jeg fuldstændig tabt interessen selv for det.
Speaker 1:Så er jeg videre i det næste jeg skal nemlig Sådan har jeg det ikke helt, fordi jeg har den der interesse i, at få det udbredt så mange som muligt, for lyst eller ikke lyst, men mulighed for at lytte til det. Det kræver en masse arbejde og interesserelse. For hvad er det for en sang den her, og hvad handler den egentlig også om, hvis vi skal prøve at pakke den ind på en anden måde og sende den et andet sted hen eller hvordan man nu gør, ikke? Så jeg synes egentlig, på den måde bliver jeg sku ved det sådan nogle måneder efter, og det er jo ganske dejligt. Men så er man begyndt at kigge på, hvornår er det vi skal mødes næste gang, og hvad skal vi lave.
Speaker 2:Du skal selvfølgelig også ud og præsentere den, ud og spille for folk med den.
Speaker 1:Ud og lære den at rigtig erkende. Ja, ja, det er jo forfældende, at man skal sidde her om kort tid når en plade kommer ud og snakker om hvad den handler om, for at få lortet solgt, ikke, ja, og så tit så oplever jeg, at der går alligevel en 5-6 år før. hvad er der dybt og bredt af hvad det var for noget og hvad var farven egentlig på den her plade ikke.
Speaker 1:Ja, Fordi man har stået og spillet den rigtig mange gange, nogle sangen, det vender mig aldrig helt til, at det forløb er sgu lidt skørt, jo men altså, nu ved jeg ikke, hvordan du har det med det.
Speaker 2:Er det ikke også noget med, at man kan blive lidt overrasket over at man har fået lavet tingene? For det kan jeg selv. Når jeg hører noget jeg har lavet for 10 år siden, så tænker jeg hvordan fanden lavede jeg det? Hvor fanden kom det fra? Så tænker jeg hold kæft, det lyder stadigvæk skide godt, men jeg har ingen anelse om hvordan fanden det kom.
Speaker 1:Nej, det kom af hvem man nu mødte. ikke I hvert fald for mig, der altid laver det sammen med andre. Der er det betinget af det valg man træffer, når man siger til en eller anden skulle vi ikke prøve at lave noget sammen? Ja, Lad os mødes på tirsdag der og der og så se, hvad der sker. Det er altid de der valg.
Speaker 2:Ja, jeg tænker på det der med, at du siger, at der går en stykke tid, før du egentlig først forstår pladen baglæns. Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Jeg tænker bare er der noget i det der med som jeg selv har med at tænke hvordan kom det, hvordan fanden er det man blev? Jeg bliver altid overrasket over, hvor godt det er, og det lyder sådan ret selvfedt, at man synes, at ens egen musik er god, men jeg bliver ret overrasket over resultatet. Nej, det gør jeg egentlig ikke. Det jeg mener med det er Det er også helt fint.
Speaker 2:Det jeg mener med det er Jeg kan høre et nummer Jeg har lavet for 10 år siden, Og det er kommet ud af Måske et sample på et beat Eller et eller andet Og noget jeg har lavet, Og så er jeg svært ved at forestille mig, Hvordan jeg er kommet derhen Med hele nummeret Bagefter. Jeg har svært ved at se, hvordan fanden fandt jeg på det, Altså også fordi det bare er leg, ligesom du siger. De er da også bare leg. Men så er jeg ret imponeret og stolt af mig selv over det produkt jeg har, Altså du ved det, der er blevet færdigt, hvor jeg tænker, hvis jeg skulle sætte mig ned og lave det nu, så ville Jamen det siger jo bare noget om hvor ubevidst man er i den der skide proces, ikke Ja, og det er sådan noget man ikke taler så højt om, fordi man tænker sådan, det må ikke lyde for tilfældigt.
Speaker 1:vel, det skal være sådan en enormt stor velovervej af ting og sager? ikke, og det er mit musik sgu ikke.
Speaker 2:Jeg tror ikke, der er ret meget den dag, og hvad det lige tager ind, synes jeg.
Speaker 1:Men ja, det er også det, der er lidt det smukke ved det produkt typisk set, at man bare må starte med at stille sig til rådighed for altså bruge noget tid på det, at sige nu står vi her, peter og Peter, og venter på, vi har lidt instrumenter med, og så har vi levet vores liv. Og så sætter du et beat på, og så går der en halv time, så har vi et eller andet man kunne kalde en sang. Ja, hvor fanden kom det fra? Jamen, det er det, who knows? Ja, det er typ fascinerende egentlig, at det er så Så lidt på formel sat, typ set ikke.
Speaker 2:Det er det for mig i hvert fald, og det er det jeg mener med det der med at ti år efter så kan jeg høre hvordan fanden er jeg kommet derhen?
Speaker 2:Jeg forstår det ikke, mand. Og det er ikke fordi det skal gøres til noget fuldstændig fantastisk kunst eller noget, det er slet ikke noget. Men jeg synes bare, forstår jeg godt, jeg har startet her med at grave, og så blev jeg færdig, da jeg kom derind. Men det andet kan jeg sgu ikke forstå helt. Der er bare et eller andet som, for mig i hvert fald, er en rejse, som jeg ikke selv kan følge med i.
Speaker 1:Det er jo sjovt at se. Jeg er jo en af dem der synes at der ikke er et band eller en sammenhæng af mennesker musikalsk, der er mere genial end The Beatles. Nej, altså bare sådan, det de har lavet og de forskelligheder de har lavet og slidstyrken i at man kan høre det igen og igen og igen. Altså det var skide sjovt at sidde og se de her store film og ham lidt Peter Jackson lavede, den her Get Back-film. Man virkelig følger, hvordan vandet bliver musik til. For eksempel, her er det jo konstellationen, de fire mennesker og deres producer, george Martin, som kan blive ved med at levere eviggyldige linjer og få sat dem godt sammen Og stort set ikke laver ret mange dårlige numre. Altså det er jo vildt, at så mange numre alle folk kan jo i en eller anden grad.
Speaker 2:Og de er 60 år gamle. Et eller andet stedbarn er dem efterhånden.
Speaker 1:Det er der meget få eksempler på, at nogen kan holde så vildt niveau Det må. Det er der meget få eksempler på nogen, der kan holde det så vildt niveau, og det er så. Det må man jo tro på. Det er tilfældigvis de fire mennesker som bare sat sammen var en turbo motor inden for at trække. Gode melodier, interessante tekster, skæve, lyde, nye produktionsmetoder alt muligt Sammen.
Speaker 2:Hvem har du været nysgerrig på? Hvem har du været inspireret af? Nu snakker vi den franske del og den belgiske del i nu, men sådan førhen, for det er jo noget der er kommet senere, er det ikke det Jo?
Speaker 1:det er 10 år siden. Jeg har ligesom rigtig mærket det. Jeg kender godt særskilt hans bruger, men ellers så tror jeg egentlig. Jeg vil sige, jeg har du ved mange troubadour-typer, altså nogen som mig, de har jo det der Nil Jonge på opdelingen, der er så meget at hente, der ikke, og jeg kan også godt lide især Nil Jonge i mindre grad. Men mine to fyrtårne, som jeg altid holder enormt øje med, hvad jeg går og laver, og som jeg følger tæt, det er Beg, som er amerikaneren, Beg, som laver meget forskellig musik og som har været med i 25 år, og så Damon fra Blø i alle hans forskellige projekter i alle hans forskellige projekter, både fordi han rører mig dybt med sine tekster og sin stemme.
Speaker 1:Det er bare sådan. Hele Den vibrerer godt på mig, hans stemme, sådan valent at tørre alt muligt.
Speaker 1:Er han ikke det? Jo han. Han er ligesom et bibliotek, musikbibliotek for mig. Han fortæller mig, her var min adgang via Tony Allen, som er ham, der Fela Kuti's trommelslærer, som spiller sådan enormt skævt og svært at lige regne ud hvad det er for noget. Ved at tage ham med ind i The Good, the Bad, the Queen bandet, så fik man ligesom åbent alt muligt afro som jeg ikke lige havde opdaget så meget. Han er enormt god til at pege nogle steder hen i musikhistorien og i musikbiblioteket, for jeg synes det er næsten interessant hver gang hvad han hiver ind på populærmusikken. Hans Gorillaz-projekt har været genialt til det. Ja, det må man sige, fordi det er sådan en. Altså, nogle af dem har hævet ind der og lavet sange med bare sådan Little Dragon ting, der fra Sverige og sådan noget Bare åbnede nye verdener. Det er ved med at åbne nye verdener for mig. Det synes jeg virkelig. Han er der meget god musikalitet omkring den fyr, der som har været en evig inspiration.
Speaker 2:Der er lidt Simon Kvarme i ham. Er der ikke det? Eller omvendt. Han er ikke lige så god til ikke fordi du skal sidde og stå på mål for Simon, men han er jo skidegod til at stå af, når det er stort. Han er skidegod til at udfordre det han har lavet sidst og sige nu vil jeg bare den her vej.
Speaker 2:Nu vil jeg noget andet, fordi der jo ikke nogen af os andre Vil have forladt Nephew på det niveau De var. Der Tænker jeg ellers, vel, og så gå ud, og den første plade Med Hågorm Er voldsomt svær, og der er ikke noget publikum, og Han bliver bare ved, og Nu er det bare.
Speaker 1:Kæmpe stort. Du har ikke haft Simmerhand I podcast.
Speaker 2:Han logger ham, og logger ham, og logger ham. Han har jo taget mig også så travlt, men jeg vil godt have ham ind. Ja, han skal have lov til at svare på det.
Speaker 1:Jeg tror sgu godt jeg kan tage ham til indtægt for og det ved jeg, at han har det lidt på samme måde med ham, der Damon Ja Orbaren Som jeg har, at han synes han er.
Speaker 2:Han er noget af det mest cool vi har gået ind i Ja ja, og jeg ser det bare ud fra og tænker jeg føler lidt, at han har været inspireret af ham også med at sige jeg tør godt at lave tingene På alle måder.
Speaker 1:Ja, på alle måder Helt ned til t-shirten, ikke, jo, jo Det kan jeg føle meget, meget tæt.
Speaker 2:Ja, nå, sjovt, jeg skal nok få ham lukket med, men han er jo umulig at lukke mig til noget som helst Kunne jeg forestille mig Han har så sindssygt travlt. Ja, det har du jo også, peter, du har jo også været som vi snakkede om i starten. Hvad er du umulig at få fat i? Men det var så kalendermæssigt.
Speaker 1:Han er til gengæld pissegod til at styre en kal. Det bliver han også nødt til med det han har lavet.
Speaker 2:Helt sikkert Kunne du se Peter Sommer i X-Factor som dommer en dag.
Speaker 1:Jeg tror, når man har lyttet til den her podcast, at man så finder ud af den måde jeg synes jeg fungerer i sådan nogle lidt situationer, hvor man skal formulere sig præcist og være hurtig. det tror jeg jeg associerer for skævt. Jeg tror jeg vil sætte folk af for hurtigt, i modsætning til Simon, som er så god til at være præcis Og ikke for helvede gør det sværere end det er. Jeg har en tendens i mig, som jeg er så godt på, men som jeg også er super irriteret over, som vil gøre tingene lidt sværere end de er nogle gange Eller sådan, tillader det hele At være lidt mere forvirret Og kan betyde flere ting på en gang. Det er da min sådan, det er vel mig, det er vel din styrke, er det ikke? Det, tror jeg mig, det er vel din styrke er det ikke.
Speaker 2:Det tror jeg da det er, Men det er da også helt klart min svaghed.
Speaker 1:I forhold til, hvis man så skulle sidde der Og styre sig noget hver fredag aften. Jeg tror sgu, folk ville falde af for hurtigt, eller jeg selv ville interessere mig For lidt for det for hurtigt. Det ville sikkert være sjovt de første tre gange Eller udsendelser mig ind i det og øve mig. Jeg keder mig helvede til hurtigt med ting. Det gør jeg godt nok. Så vælger jeg noget andet.
Speaker 1:Og så føles det forkert, tror jeg. Jeg kan godt lide at brænde hårdt i kort tid. Så et program Eller tre, så tror jeg egentlig godt, at jeg kunne være okay Og også sige noget godt til nogle unge mennesker.
Speaker 2:Jeg tænker også, at du havde lyst til at sidde i de her situationer. Det er jo ligesom mig, det jeg tænker, fordi jeg tænker da jo mere som På trods af din store succes, så tænker jeg da stadigvæk en lille smule undergrund. Forstår du, hvad jeg mener? at alligevel få breaket over til det kommersielle og få anerkendelse på både radio og ting og sager.
Speaker 1:Det er der ingen tvivl om. Nu er du gammel fodboldspiller, så du forstår jo, hvordan divisionerne og ligene er indrettet, og jeg har egentlig mange, mange år opfattet mig selv som en, der spiller i den øvre halvdel af første division, det vil sige den næstbedste række, og render og spiller noget fri og kreativ fodbold dernede. Og sådan ser jeg der, hvor jeg er, og der har jeg det virkelig godt med at være. Jeg har ingen reelt drøm om at rykke op i Superligaen. Jeg vil heller ikke så gerne rykke ned i anden division og begynde at spille halvprofessionelt, men sådan lige hvor vi spiller professionelt.
Speaker 1:Vi lever af det, men vi har også friheden til at lege. Der er ikke nogen aktionærer der skal blande sig i hvad vi render og laver og sådan nogle ting. Det er sweet spot for mig og det har noget at gøre med at jeg tillader forvirring, jeg tillader tvivl og bog helt centralt i fortællingen af det jeg laver, fordi jeg synes, at det er vigtigt for mig og det er vigtigt, at det musik jeg laver og alt det jeg udtrykker, det også ligner et indre liv eller et liv som det er, som tit er fyldt af tvivl fyldt af ulogik eller hvad det er.
Speaker 1:Sådan nogle spring i, hvordan tanker fungerer. Det er godt lige når musik er sådan, når det ikke hænger sammen fuldstændig, når der ikke er sådan nogle håndtag på det. Det bryder mig godt om Sådan noget. Musik kan jeg selv godt lide, som også, hvis jeg ikke, fordi jeg er sådan en stor kunstkender. Men jeg kan godt lide det der med at ikke rigtig forstå noget, men så alligevel tage mig sammen til at blive ved noget jeg ikke forstår og så få gaven fjerde gang. Sådan lærte jeg Sæbe Jørgensen at kende, i. Det var alt for svært, det var alt for følelsesfuldt, det var ikke noget for en fodbolddreng som mig, og nu er det jo endt med at blive det. Der står mit hjerte nok nærmest af danske tekster. Og den rejse har for mig været sublim og en stor gave til mig selv. Og den gave vil jeg gerne give videre. Og det er mit formål med at være i musikbranchen, branchen, det her, ikke at fylde Royal Arena 100 gange eller en gang eller en halv gang.
Speaker 1:Så det er det, det er, den er.
Speaker 2:Det er en sjov sammenligning. Jeg synes det er en fantastisk sjov sammenligning, det der med at sige jeg spiller i toppen af 1. Division. Det er fint, det er godt. Jeg skal ikke op. Hvor, peter, er du lidt? Og det skal jeg bare lige tænke over. Det slår mig lige nu. Er du, er du bange for den helt store succes?
Speaker 1:Jeg vil ikke sige, at jeg er bange for det, men det kan da godt være at jeg ikke har opdaget selv.
Speaker 2:Jeg, nu vil jeg bare lige Holde dig lige fast i mig selv her.
Speaker 2:Jeg har jo altid Stukket af lige før det skete, Altid. Og om det var, fordi jeg var nervøs for, at det ikke var godt nok, eller om det var fordi, at jeg ikke befandt mig trygt i at være der, hvor det skete, Forstår du hvad jeg mener? Jeg havde det også bedst med at være det gode talent, der var bedst til træning, men ikke rigtig kunne, når det galt alligevel. Men jeg har altid været i tvivl selv, nemlig om det var, fordi jeg var bange for succesen eller om jeg var bange for fjærdskolen.
Speaker 1:Jamen, det er super interessant, hvad for en person man er med hensyn til sådan noget, fordi det jeg har tænkt om sådan noget, der det er jo, at jeg vil ikke investere. Altså, hvis man nu så stod og spillede i Royal Arena og sad i X-Factor og sådan nogle ting, så betyder det jo også, at når du kører hen ad gaden, så er der ti der vender hovedet og forholder sig til at du gør det, og det vil jeg, den del af det vil jeg ikke. Det er jo en pris jeg måske synes var lidt højere betalt.
Speaker 1:Ja, Jeg føler ikke, at det fylder noget, at jeg er sådan en der frem. Det fylder ikke ret meget i mit liv, det fylder heller ikke så frygteligt meget i mine børns liv, og det passer mig vanvittigt godt kan man sige Det lyder som om, at, hvis jeg bare ville, så kunne jeg bare rykke op i Superligaen. Det er jo heller ikke sådan det er.
Speaker 1:Nej, nej, men selv hvis jeg så kunne, få et eller andet tryllepulver der siger, at nu kan du ryker på, at jeg vil dryste ud over det hele. Nej, du ved, det eneste jeg savner, det var at man ikke skal bruge så meget krudt på at sælge de skide blætter af. Ja, det er jo det.
Speaker 2:Jo, men der er jo et eller andet fuldstændig fascineret i at være deroppe hvor det hele sker. Ja, det går af sig selv ikke, Men ved at være dernede, hvor det ikke drejer sig om dig hver gang, der så er alt muligt, Jamen det er også sådan det man så skulle se ved at være deroppe.
Speaker 1:Altså rent arbejdet med det. Det var som at træde ind på en scene og der er 17.000 mennesker der brøler. Det savner jeg simpelthen ikke. Jeg har alligevel været ude at spille her i sidste weekend, gode venner, vores Morten, vores, der kan være siddet for 90 mennesker, og det var helt fantastisk. Jeg kan virkelig godt lide den der benhårde. Der er ikke nogen lysmand eller noget med, og det er bare stillet op på to poter og så må du se hvad du kan få ud af det. Det synes jeg er magisk. Det er nok det. Hvis jeg skulle vælge, jeg ville have mest af i mit liv. Hvis det skulle være sådan ikke Så kan jo man skulle ud rigtig, rigtig mange gange og spille.
Speaker 2:Og det kan også i nogen år, fordi det kan du så selvstændigt ikke leve ret godt af.
Speaker 1:Nej, så derfor er der et eller andet der. Men nej, al fra fiaskoen. Jeg aner ikke, hvis jeg skal Noget som jeg virkelig er ondt om over sådan en fyr. Nu har vi snakket om mig og mig og mig og mit liv. Jeg kom sent ind i gamet fra en familie der ikke havde noget musik, og lige pludselig så havde jeg skrevet en tekst og lige pludselig var den uanset omgåelig. Og lige pludselig at være i det her, især med de ord og tekster som jeg ikke fatter, hvor fanden kommer fra? Ja, og jeg har den stadigvæk som et mysterium for mig selv, at når man Hvor fanden det kommer fra, men med den i lommen og i hjert og i alt hvad man gør, så tænker jeg ikke over fjærsgårdssucces på den måde, fordi så længe jeg kan lave nogle tekster, så kommer jeg med noget nyt til mig selv og nogle nye skidegode spørgsmål og nogle nye systemer, hvor folk tænker det kan man da ikke synge om i en musiktekst Og og tænker det kan man da ikke synge om i en musiktekst, og jeg siger jo, det synes jeg godt.
Speaker 1:man kan. Det synes jeg ikke nogen andre lykkes med på den måde på dansk før, og det oplever jeg i mit eget optik, som man siger, år efter år, og det er jeg vanvittigt godt tilfreds med. Der har jeg sådan lidt en cockiness i mig som lokale, der kan fortælle mig det her på en anden måde. Nej, nej, og hvor jeg ville gå pivne ud herfra. Der er for en gang skyld, at jeg er den stærkeste i omklædningsrummet. Det var jeg ikke dengang, jeg var i omklædningsrummet.
Speaker 1:Jeg var sådan en, der bare sørgede for ikke, at. Du ved ikke. Altså, jeg skulle derfra u I det omkendtsrum. der sidder jeg stille og roligt og har det bare fint, men er det ikke, fordi du bare har fundet din plads nu for alvor, peter.
Speaker 2:Jo, det har jeg da. Som menneske tænker jeg også. Hvor man hviler i det man gør og afløbet for det du får lavet er det en kæmpe tilfredsstillelse for dig selv, jo.
Speaker 1:Men jeg er nu stadig ret nysgerrig. Jeg har fundet en plads med det der lidt europæisk runerdramatik som jeg virkelig knus elsker og vil være i lang tid og aldrig slippe igen. Men jeg har nu stadigvæk sådan nogle genre hvor jeg tænker at vi ved jo godt at white men can't dunk, det er jo sådan, det er. Troubadour kan ikke rappe eller sådan noget. Men der er alligevel noget ved hiphop som jeg synes er fantastisk i deres måde at bringe de der tekstsystemer ind. Det er det jeg elsker ved hiphop. Det er faktisk rigtig, rigtig meget De tekstsystemer de kan tage derind. Det er fantastisk. Og der gad jeg sgu godt prøve at være på sådan en beat på en eller anden måde, hvor det rent faktisk lykkes, ikke via rappet, men være i den genre på en troværdig måde. Det ville være et stort, stort mål for mig. Det er sådan noget. Jeg går og lusker omkring og tænker er jeg?
Speaker 2:snart for gammel til det. Man bliver aldrig for gammel til noget I mine øjne. Hvis man gør det ægte Og nu er det ikke for at det skal være ægte og street Men hvis man gør det Som man har lyst til, hvor man selv er i livet, så synes jeg ikke man er for gammel til noget.
Speaker 1:Nej, det er jeg heller ikke reelt bange, for Jeg står herinde som 58-årige at skabe mig hver weekend.
Speaker 2:Det er jo fantastisk. Hvis det havde været mine forældre eller i vores tid, og vores forældre som 58-årige har stået herinde, som vi har sagt, så kunne de jo hjem, Og det kan godt være, at der er nogen der gør det, Men det er jeg ret ligeglad med, for jeg er, være øverst på skammelene, fordi du er ret tilfreds med det du gør. Ja, Det tænker jeg rigtig kan blive bedre i livet, Kan det det?
Speaker 1:Egentlig ikke. Nej, Det er skide godt. Jeg klager virkelig virkelig heller ikke. Nej, Jeg synes det er så fint På en jysk måde.
Speaker 2:Jeg klager virkelig bare ikke lidt for uambitiøs ikke?
Speaker 1:Meget for uambitiøs. Det kan jeg godt selv tage mig lidt i At være forladet, ikke Få noget brudt godt jysk udtryk omkring det også. Men igen, hey, jeg knokler virkelig, virkelig mange timer hver uge, og det har jeg gjort i 25 år. Jeg lægger timerne. Jeg tror det er noget du selv tænker.
Speaker 2:Jeg tror det er noget du selv tænker, for jeg tænker ikke Hope. So Ja, jeg tænker ikke, at det er hverken som lad eller som ja, nu kommer der sgu ikke mere fra mig eller noget overhoved har fundet sig selv som godt ved, hvad han gerne vil, og ikke behøver sig at stå på spring for alt muligt for at komme derhen ud over, at du gør det du har lyst til, og det tænker jeg, det må sgu da være målet for os alle sammen. Det er da mit mål i hvert fald, at sige, jeg vil skide på hvad I synes, og hvis I ikke kan lide det, så Ja, og det synes jeg da egentlig er en. Det er da i hvert fald for mig en utrolig tilfredsstillelse at have nået dertil. Det er en ret stor gave. Ja, også, fordi jeg skulle have været usikker på alting, da jeg var ung.
Speaker 1:Også nogle ting, men Jeg, der ikke er usikker. Det virker lidt naturstridigt, synes jeg. Jamen, det kan du godt være, du har det Ellers en idiot at høre på, ikke?
Speaker 2:Jo, det kan det også være. Det kan vi selvfølgelig også blive, når vi bliver gamle, gamle idiot. så har jeg spurgt alle, om der skal være musik til deres begravelse. Der er jo lidt tid til endnu, forhåbentlig. Ja, det satser vi på. Men derfor kan det jo godt være, at man sådan Vi er jo også kommet i den alder hvor vi har venner, der går bort, og sådan nogle ting, hvor man kan sidde i kirken og undre sig over.
Speaker 1:Eller ikke, undre sig over, men tænke over hvad fanden skal egentlig ske, når jeg selv skal afsted? Har du nogensinde spekuleret det? Det har jeg, rent faktisk. Meget konkret ting Ja, Der er sådan en svensk fyr der hedder Håkan Hellstrøm, som er gigantisk stor deroppe, Og han er også flyttet til Danmark, og jeg har fulgt ham i mange, mange år Og der er et nummer han har der hedder Du er snart der På dansk Du er snart der På svensk, som han har sluttet.
Speaker 1:Han spiller enormt mange koncerter på Ullevig. Vi fylder det en, 4-5 gange. Han er giga deroppe. Og det nummer der det lukker, ligesom hans koncerter Med stort bravado og fyrværkeri Og chaplin, og der går hånd i hånd med en på vej ud af The End, og den der tekst handler meget om ham selv, meget konkret. Nogen synger med Håkan du var bedre før. Han diskuterer sådan sin egen rolle i det hele og væren i Jytteborg og sådan nogle ting. Og det nummer det får mig simpelthen hver gang. Det er tit det jeg lige starter med.
Speaker 1:Jeg skal kigge på YouTube hvis jeg skal arbejde. Jeg græder meget, meget sjældent, nærmest kun når mine børn er blevet født. Og så den der sang Wow, og så skulle vi lave en teaterforestilling, musikteaterforestilling over mine sange ude på Aminute for nogle år siden. Jeg simpelthen gør et eller andet med, og så fik jeg den. Så undersatte jeg den til dansk og ligesom bakte mig i spil i stedet for Håkan Peder du var bedre før og sådan nogle ting, sådan underlige ting at gøre for mig. Og jeg fik sendt den op til ham og han var meget positiv og syntes at vores version var helt fantastisk og den skulle vi bare spille. Og så synes jeg den sang man har pivet over hele sit liv og som handler enormt meget konkret om den person. Hvis der skulle spilles noget til min begravelse, så skulle det være den sang, og så synes jeg det er lidt i min måde at have humor i en ord på, at til ens begravelse så hedder sangen du er snart der Ja, det synes jeg er meget smukt.
Speaker 2:Du når aldrig helt frem, du dør ikke rigtigt.
Speaker 1:Det skulle nok være det så.
Speaker 2:Det lyder sgu som en meget smuk ting. Tusind tak fordi du gad at være med.
Speaker 1:Det var sgu så hyggeligt og så lidt.
Speaker 2:Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museolokals Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekterere musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.