Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#56 Niklas Schneiderman
En åben snak med guitarist Niklas Schneiderman om hans passion for musik
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever. Uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Drog Og velkommen til Niklas Schneiderman. Tak skal du have. Vi kender ikke hinanden specielt godt.
Speaker 1:Nej.
Speaker 2:Vi har mødtes i en ordentlig tequila over i det hjørne, her hvor vi sidder.
Speaker 1:Ja, det er rigtigt, du er ikke ret beruset, der Nej nej, jeg er altid ret beruset? Nej, det tror jeg ikke, men ja, det er rigtigt Let i det hjørne. Ja, ja, der mødtes vi, og det var Ja, det var meget hyggeligt Det var skide hyggeligt. Det var første gang Ved lytter den godt hvor vi laver det.
Speaker 2:Ja, jeg optager her på museolok.
Speaker 1:Det var skide hyggeligt ja, det var skide hyggeligt, jeg kommer ikke så meget ud. Nej, men det er klart. Vi har lige siddet og snakket om du har jo tre børn. Det har jeg Og vi har også lige siddet og snakket om, at den ene skal flytte hjemmefra. Nu Ja, i morgen Ja, og havde jeg gjort det ind i den sidste uge. Men det har vist bare været en klump i halsen og lidt længere ned og så lidt fugt i øjnene.
Speaker 2:Jamen, det er frygteligt. Jeg har prøvet det.
Speaker 1:Jeg har prøvet det.
Speaker 2:Det var skrækkeligt. Det var skrækkeligt og jeg tog ud faktisk I en uge, tror jeg, Jeg ved Nej det er okay, niklas, du er jo gitarist. Ja, du er sangskriver, ja, også det. Og så er du en del af Magtens Korridor I den grad Ja, men der er jo også en soloplade.
Speaker 1:Der er ikke alene én soloplade, der er faktisk to.
Speaker 2:Der er to Ja, som jeg lavede her Inden jeg kom med i Magtens Korridor for 40-20 år siden Er du med lige før de brød igennem, kan man sige, eller for alvor kommer frem.
Speaker 1:Jeg har været med i Magtens Skøvde Års siden lige omkring år 2000. Før det var vi, eller skal jeg sige de, jo faktisk brudt igennem på en måde med den der Anne-Grethe Hestelødersang. Nå ja, det er rigtigt i tæskeholdet ikke I tæskeholdet, ja, det har været i 6-97. Så der var jeg ikke med Nej. Men så kom jeg med der og det rigtige eller det andet gennembrud, som man kan kalde det. Det var så i 2005, hvor jeg var med vores første rigtige album, friværdig udkom i efteråret Og som bryder igennem for alvor.
Speaker 2:der må man sige Ja, det må man sige Det var virkelig fedt.
Speaker 1:Jeg har altid Nej. Nu siger jeg altid Det er faktisk ikke. Men Jeg har egentlig aldrig rigtig ville eller kunnet andet end musik, synes jeg. Så for mig var det jo ligesom en Sådan wow, endelig, det var ligesom det. Jeg synes jeg kunne og gerne ville. Jeg synes jeg var skidegod til sådan noget med at lave musik og spille det, men jeg vidste bare ikke, hvad man. Jeg stod mest nede i øveren med hvad jeg nu havde af folk at spille sammen med.
Speaker 2:Jeg tænkte, kommer der ikke nogen og opdager det Er jeg skide dygtig, der må da være, nogen kom ned i kælderen her og tænkte kæft, han er fed om det, giv ham nogle penge. Ja, Men nej. Og nogle store scener at spille på Ja, men den er jo skidesvær, den der, fordi man har jo sine drømme når man er unge om hvad man gerne vil, når man er passioneret omkring musik, som du jo også er. Ja, succes og den anerkendelse man får der, når det bliver så voldsomt, som det gør i 2005, ikke.
Speaker 1:Jo, jo jo. En lettelse kan man godt kalde det Dels fordi at så endelig kunne jeg komme ud og spille for nogle folk, som jeg ikke kendte i forvejen. Så havde jeg gjort en del ikke, Og så ja, også på det tidspunkt var jeg 31, 32. Ja, Og hvor man også sådan findes og fornemmer, at på et tidspunkt man får et eller andet job som giver sådan cirka til huslejen og lidt havregrød.
Speaker 2:Jamen, det er jo det.
Speaker 1:Ja, det var både helt utroligt fedt for en sådan opfyldelse af ens egne kunstneriske ambitioner og så også bare hey, det ser ud til at lykkes. Og jeg ved ikke om man kan sige, at det lykkes, fordi man lige laver en enkelt plade. Jeg havde en fornemmelse af, at det kunne vi nok godt blive ved med at have som arbejde. Og her, 20 år senere, der er det stadig lige at lave. Der går det stadigvæk meget godt og jeg er stadig i stigende grad glad for det.
Speaker 2:Ja, ja, jo, for det er vel det du gerne vil. Er det det du gerne vil som ung?
Speaker 1:Ja altså igen, jeg skulle aldrig rigtig kunne tænke i sådan noget, altså med penge og løn, og nu skal jeg have et arbejde, jeg skal have en uddannelse, jeg skal få et arbejde, så jeg kan tjene nogle penge. Det vidste jeg jo godt man skulle. Men jeg har aldrig rigtig sådan.
Speaker 1:Jeg har svært ved at tage det sådan fra idéplan og så rent faktisk at gøre det, når man altså jeg ved ikke var, i hvert fald indtil jeg fandt ud af, indtil det lykkedes for mig at komme til at leve af noget, som jeg interesserede for og som jeg kunne, så havde jeg altid bare tænkt nej, okay, jeg er nok sådan en bums, jeg kan ikke finde ud af noget. I hvert fald ved det her indgår. men det fandt jeg så ud af, måske var jeg egentlig ikke bare måske jeg Var der, faktisk noget du kunne rigtig godt også.
Speaker 1:Jamen, det synes jeg i hvert fald selv. Vi er i hvert fald en fire-fem stykker hen på arbejde, som synes, at vi i hvert fald kan et eller andet sammen.
Speaker 2:Det er meget smukt at gå på arbejde og så faktisk være tilfreds. Det synes jeg. Der er en meget god egenskab, og så er der en fire-fem stykker Som minimum. Niklas, hvordan er det? Er der musik i dit barndomshjem?
Speaker 1:helt, da du vokser op. Altså, ja, der var utrolig meget musik, fordi min mor, hun var og er stadig ret musik-interesseret, meget begejstret. Hun var og er stadig meget, meget stor fan af gasolin Og dyrkede det på en måde som jeg i hvert fald ikke kender til andre voksne. Når man siger, at der er gør eller gjorde, Og nu siger jeg voksen, altså da jeg blev spændt, var hun 21. Det vil sige, at, men altså, det var jo min mor voksen, og hun var virkelig. Der var utrolig meget musik, fordi vi hele tiden hørte og hun snakkede meget om, ja, særligt gasolien. Der var meget musik, men ikke nogen derhjemme ved mig der spillede. Vi havde ikke et klaver. Nej, der stod en western-gitarrer inde på en ret stor lejlighed da jeg var helt lille, og så havde vi et værelse i den allerbedste pullerkammer Og der stod en guitar, som min far på en eller anden måde havde. Så vi havde nogle gange pillet lidt ved, men nej, der var ikke nogen der spillede på, ikke nogen.
Speaker 2:Jeg voksede op sammen med Noget, du kan huske sådan selv nu er du jo ikke så gammel, du ved, hvornår du selv opdager musik og tænker kæft, hvad det her de kan, et eller andet. Der er noget, som jeg er vildt interesseret i.
Speaker 1:Ja helt klart, da jeg var jeg har været syv år og så var jeg på skole og så, og så var jeg på fritidshjem. Og da jeg kom ind på fritidshjemmet der efter skolen en dag, så havde jeg en ven Jasper som jeg spillede en del bordtennis med.
Speaker 1:Og så sagde han har du hørt? der er en eller anden helt vildt god sanger der er død. Og så sagde han det har jeg ikke hørt. Og så bliver. Jeg hentede mig tidligt og så lidt underlig ud. Hun var så gået på arbejde om morgenen, og så mødte jeg op til at hun arbejdede på en socialkontor. Da hun mødte ind om morgenen havde en chef sagt til hende Har du hørt? De har skudt ham.
Speaker 2:Og min mor sagde hvad.
Speaker 1:John Lennon er død. Så var min mor brugt sammen og havde grædt og grædt og hulkede og været helt. Og så havde chefen sagt til hende gå hjem og kom igen i morgen.
Speaker 2:Gå hjem. Det skal du ikke.
Speaker 1:Så det var der. Jeg kendte jo utrolig meget til Gasoline, fordi det hørte vi hele tiden og snakkede om. Der var rigtig meget Gasoline Og Musik. For mig var Gasoline, chubidua og Beatles. Jeg kunne ikke adskille, men det var musik. Så kom min mor og fortalte alt det der med Blablabla. Hun sad sikkert også og hylede derhjemme om aftenen, når vi hørte noget. Så fra den dag og det var 9. December 1980, så var som besat af Beatles. Det var jul på uger efter. Så fik jeg en julegave. Så havde min mor pakket. Hun havde de fleste Beatles-plader. Så havde hun pakket dem ind til mig, og så lå de under en træde, og så var det ligesom mine. Så ja, helt klart.
Speaker 2:Så var det ligesom det. Det er jo en ret sindssyg ting at være vild med Beatles på det her tidspunkt, fordi vi er jo i 1980, og det er 12, 13, 14 år siden de sidste har gjort noget sammen. Ja, 10, 11. Ja, ja.
Speaker 1:Jamen, selvfølgelig, det var der ikke nogen. Det blev også nødt. Nogle gange i skolen de næste par år Gjorde det det, men jeg var. Hvis man ved, hvordan jeg ser ud nu, så er det nok svært at forestille sig. Degang var jeg sådan lettere budtet og havde sådan nogle mærkelige lysekrøller.
Speaker 2:Så havde de De er svært at genkære? Ja ikke.
Speaker 1:Og så havde jeg også sådan nogle tilmeldt tykke briller, og så havde de Skolegammeraterne havde jo nok at hive fat i. Hvis de ville sige noget græm til mig, hvilket de gerne gjorde.
Speaker 2:Og så fik de også det, Men altså hey, du ved, børn er jo onde Uden at vide det.
Speaker 1:Men så fik de også den, at I var de der. Ikke alene det, men han fik også det, at I var de der Beatles, som han altid gik og snakkede om. Så ja, det var virkelig underligt. Men ja, Ja, men ja.
Speaker 2:Døjer du med det? Altså undskyld ikke for, altså med Er der noget mobning, eller hvad er det Nu? Nej, ikke nu Fagligt, du ser lidt stærk ud.
Speaker 1:Du ser lidt stor og stærk ud, så jeg er der. Jeg er der Og mobber ikke nogen helst.
Speaker 2:Nej, men i skolen Ja Ikke mere normal måske, og nu ved jeg ikke, slet ikke være noget.
Speaker 1:Jeg ved ikke, hvordan andre tykke bebrillede Beatles-nørder havde det i start-80'erne, men så jeg ved ikke, hvad normalen er. Jo, det var ikke kun, men det var en stor del af det. Altså noget ja, mobberi, drilleri, Heldigvis har jeg altid været. Og så spørger jeg jeg, jeg var meget fed, men det var ikke sjovt, men jeg havde også fine venner. Men jo, det følte en del de første 3-4-7 år Det var frygteligt.
Speaker 2:Ja, det var skrækt.
Speaker 1:Der fandt ikke noget værre Det er jo så ondskabsfuldt, at det slikker til at holde ud.
Speaker 2:Men så finder man jo tit et eller andet at gå op i. for alvor Bliver det musikken, eller hvad gør det Tidligt?
Speaker 1:Ja, det gjorde det. Jeg begyndte også at spille guitar. Hent på fritidshjemmet, der er en nalderens drengs guitar og selvfølgelig nogle langhåret pædagogmehjælpere, der kunne vise mig tre korter og sådan noget. Så det gik jeg selvfølgelig også i gang med og blev lidt ved det. Men jeg begyndte ikke sådan rigtigt at spille musik, men det var mere bare at høre.
Speaker 2:Ja, særligt, beatles.
Speaker 1:men også, for der er ligesom bare rundt omkring. det, som jeg var dyrket med at høre og læse og se og utrolig meget. Ja, det der med at begynde at spille, det gjorde jeg først, da jeg var 15-16 år.
Speaker 2:Hvordan kom du i gang med det?
Speaker 1:Ja, sådan rigtigt, det har nok været startet på gymnasiet og så på et tidspunkt så fik vi lavet et sådan et ban fra klassen og musik og sådan noget. Der var sådan rigtig synd, at det blev sådan fedt. Jeg nævnte lige inden vi startede, så nævnte jeg min gode ven Kim.
Speaker 2:Ja, ja, præcis Som jeg gik i klasse med Som kunne skaffe lidt af hver.
Speaker 1:Ja, kim, han kunne forskellige ting. Kim havde en ven som jeg også kendte, der hed Karsten, og Karsten, han var ret glad for racercykler Og sådan, samlede på dem og cyklede og gik op, og jeg havde så også gennem Kim, så var jeg også begyndt at sætte i sådan noget med cykler. Vi gik meget rundt sammen og kiggede på det, og så havde vi sådan hvad hedder det? indrettet cykelværksted nede i min morfars kælder inde i Venterskade. Så jeg kom også ind at det her cykel, det stod fedt. Jeg har aldrig været, heller ikke dengang så specielt sportig, men jeg drejede mig om de der racercykler, cykeldele. Så vi gik sådan og skilte noget af det. Jeg havde fået skabt mig en helt utrolig flot, dyr, gammel italiensk racercykel Colnago, mexico, rubinrød, med Campagnolo jubileumsserie. Det vil sige, at det her cykeldel, der var indgraveret, var der Campagnolo, som er en gammel cykel, en gammel chefcykelrytter. Han, han havde en fabrik, der gjorde det. Så var der 50 års jubilæumsserien, hvor hans signatur var indgreveret i, og så var der sådan nogle kapsler med sådan nogle ægte guld på.
Speaker 1:Jeg havde sådan en cykel der, og mig og Kim.
Speaker 2:Det var fantastisk.
Speaker 1:Det lyder som om ham og Kim har været rigtig gode til at skaffe noget. Jamen, han er også sådan noget fix på fingrene. Han har dygtig til ting, Han er sådan noget. i dag er han en entreprenør, går og bygger sin egen hus.
Speaker 2:Han var skide god til sådan noget.
Speaker 1:Så havde jeg forsamlet, og jeg cyklede jo jo ikke. sportscykling var ikke noget, jeg interesserede mig. Men du ved, jeg cyklede til skole og tilbage, men det gjorde jeg ikke på være, hvad hedder det? det var sådan en racercykel, der skulle ikke være skærme på og en bagagebær, det vil sige, jeg kunne ikke have noget med. Og hvis det regnede, hvilket det jo ofte gør, så fik jeg vand op i nakken af cyklet, og der skulle i hvert fald ikke en lås på. Nej, det var mistet. Så gde han den der cykel der, den er sjovt, den er virkelig flot, den der vil du bytte for en fætter telecaster. Og så var sådan, hvad han var trummeslager. Du er da ikke, nej, min bror, han spiller guitar, han spiller bag med sin bror Telecaster. Jeg kendte ikke meget af.
Speaker 1:Og det gjorde jeg så da jeg var 15-16 år Og så fik jeg en Fender Telecaster og så var det pludselig jeg havde et eller andet gammelt bræt af en guitar før det. Så fik jeg den, og så var det bare wow, hvad, okay, det her, det er fedt. Så jeg synes faktisk det var det der som gjorde, at jeg begyndte at spille rigtigt Jeg på gymnasiet. Og fra det så begyndte vi sådan, at jeg og sådan en tal af dårligere øve over det der band på gymnasiet. Så en lang historie til det var deromkring. Hvor jeg rigtig begyndte at spille, det var da jeg fik en fed gitar.
Speaker 2:Men en fantastisk historie, Og jeg kunne faktisk godt lige tænet til en koncert som du selv har prøvet at kopiere. Ja, det kan jeg godt fortælle igen.
Speaker 1:Jamen altså, jeg skulle til igen som sådan noget 15-16-tøttende, og jeg skulle ud og høre. Så vi tog ude i, jeg tror det var, måske var det Saga, eller så var det Kuba, jeg skulle høre det der, og Der er udsolgt, du kan ikke. Så kom jeg derud og Kim, han gik hen til Dorminden, der eller hvad det hedder der Og sådan lide snakke med dem. Og så kunne jeg se, at der trådte en pengeseddel frem, og så trykkede han, så opvandt i hjørnet der, og så sagde han Ja, bare kom ind. Okay, sejt, men jeg var ikke, og jeg er Måske sandt. Men så var jeg udsolgt og tænkte, jeg ved godt hvad man gør. Så jeg stod 20 minutter og på at tage mig sammen. Så tog jeg en pengeseddel i hånden, og vi gik hen til døren og snakker om hånden, så kigger jeg ned på, sådan der smutknægt.
Speaker 2:Det kan du godt. Der har været en, der kunne nogle tricks. Sådan noget kan jeg sgu stadig ikke. Nej, det kan jeg sgu heller ikke, tror jeg. Men jeg ved ikke, om jeg prøver faktisk.
Speaker 1:Nej, det gør jeg heller ikke Det der med at hoste lidt Jeg hader at blive ydmyget ud for en kø. Det er fucking irriterende, Ja det er raskelsfuldt, så jeg undgår gerne situationer, hvor det kunne ske.
Speaker 2:Ja, det er også mig faktisk, nå, men vi er fremme med at. Du er en 15-16 år. Hvad hedder det? cykler er byllet for en smuk guitar og du begynder for 11 år at spille i gymnasietiden der, eller hvad skal man sige? Hvad er det for noget bandværk I får?
Speaker 1:lavet. Der. Er det noget, hvor I spiller cover eller laver jeres egen ting? Ja, det var covernummer. Så spillede vi, vi spillede, vi spillede Back in the USA. Det har jeg husket Beatles, og vi spillede Cocaine. Ja, Det er stadig virkelig fedt, det var.
Speaker 2:Det er et fantastisk nummer, Og det er jo lidt de der numre man kommer til, når man er ung. Og spiller i banen. Det er Og spillede i banen, for det er jo også dem jeg spillede i, da jeg gik i 10. klasse. Vi havde banen, så var det også sådan nogle ting man tog frem.
Speaker 1:Og ja, den slags lidt gammel manderok der for sådan nogle 16-17-årige, der jo lige knap kunne spille. Men det hyggede vi os godt med, at vi spillede også til sådan et par fester, da vi havde det der gymnasiebane, så næste, uden at du spørger. Men så næste skridt, det var, at jeg var i Falby Gymnasiet og nogle af os fortsatte med det her band, og så var det Jesper, min stadig god ven, og han trummede. Det gør han stadig i nyere liv. Jeg tror det var ham, der sagde, at man skulle ikke lave nogle sange selv. Og det var der også flere af de andre vi havde gået og snakket om, og det burde man gøre, men det gjorde vi ikke, og måske vidste vi ikke rigtigt, hvordan gør man det, men jeg havde det også sådan. Jeg sagde, det er der ikke nogen grund til, fordi alle de gode sange de er lavet.
Speaker 2:De er skrevet.
Speaker 1:Selv hvis jeg øver mig lang tid Og måske lærer at finde ud af, når man kan lave en sang, så kommer jeg sgu nok ikke til at lave Strawberry Fields Forever.
Speaker 2:Nej.
Speaker 1:Jeg havde det der. Det kunne ikke se nogen grund til At man skulle, fordi de var der. Jo, det var fedt at spille.
Speaker 2:Også fordi det er bare lejen Ved at spille. måske Man går op i Det er, måske man går op i, det er, måske ikke sådan den store karriere, man har tænkt sig allerede i den tid Nej på den måde tænkte jeg ikke.
Speaker 1:Jeg kunne virkelig godt lide at spille, jeg kunne også godt lide at synge. Jeg sang og det var ikke mig, der var for generelt sang i banen der. Men det der med at så skrev jeg den her. Altså, jeg har aldrig skrevet, og efterhånden har jeg været. Jeg har selv lavet en del musik, og jeg har også været med til at lave endnu mere. Der har aldrig nogen sådan en ting. Jeg skriver en. Altså, det gør jeg ikke, jeg kan ikke skrive, jeg kan ikke skrive noget altså jeg synes ikke når det var store hvad hedder det?
Speaker 1:Mozart, Ja, de skrev jo musik Jo jo eller nu, hvis man tænker meget i tekst, så skrev jeg den her. Jeg synes aldrig, jeg har skrevet noget, men jeg har jo faktisk lavet en del tekster.
Speaker 2:Du har lavet nogen sammen alligevel.
Speaker 1:Ja, men altså men det er jo man kan da skrive musik.
Speaker 1:Og så, ved jeg ikke, prøve at køre det her bandet videre og gøre et eller andet med det. Så jeg tydeligt husker, hvor det var Det var lige her om hjørnet, over i Vinkerstredet, hvor min ven Jesper han boede. vi taget det op. Så sagde jeg har du lyst til at skrive en sang? Så sagde jeg okay, den prøver jeg. Så tydeligt sad jeg derop op, og så lavede jeg. nu siger jeg, jeg tror det var mig, det ville godt være Jesper. han sagde hvad med det der? Men det var ligesom mig der sad og gjorde det af en eller anden grund, jeg ved ikke hvorfor, fordi jeg var sgu den, der var mest imod. som jeg sagde hvor fanden skal man skrive? Ja, de er jo skrevet, ville kalde det en powerballade. nu, ja, og far synes, okay, den var ret fed. Og så kom vi i gang med det. Og så, ja, der startede det ligesom der, hvor man var sådan, hvad skal man sige kreativt skabende?
Speaker 2:Ja, ja, ja.
Speaker 1:Det var. Hvad startede det med no-transcript spillemand? Jeg synes det er det.
Speaker 2:Det er din funktion, som han rigtig synes du har lavet.
Speaker 1:Og jeg kan også godt lide riffs, og jeg er utrolig glad for melodier og lyd. Jeg kunne ikke lide at skrue på det. Tekster har jeg stadig Hende på arbejdet, som jo er mit hovedjob Ja præcis.
Speaker 1:Der er det mest Johan som synger, som også laver teksterne. Resten af musikken er vi sådan ret fælles om. Det er meget forskelligt, hvordan det opstår, men det er sådan simpelt, det er fælles. En både melodier, gårder, lyde, arrangement, det gør vi meget særligt, men teksterne, det er jeg glad for. Jeg har også lavet en del musik, hvor jeg laver det selv og der er også tekster, men det er sgu mest fordi altså jeg vil godt have. Altså instrumentalmusik, siger mig ikke helt, så jeg synes, der kan være nogen der synger, og så synes jeg, det vil være fjollet. Hvis man bare stod og sang alene, så kommer det til allersidst, fordi der skal jo nogle ord på. Og så sidder jeg der og starter med sådan en sted, med sådan lidt korporering og siger, nogle lyder, og så hører jeg, det lyder det her. Så tekster, det er stadig, det er arbejde i det, mens det andet, det synes jeg, er det sjovere, det er den store fornøjelse i det, og specielt skal ud og spille det for folk Aftrudeligt, derfor optræder Ja men det kan jo også være helt fantastisk.
Speaker 2:Ja, ja, det er meget sjovt nu.
Speaker 1:Jeg kunne godt lige tænke mig at holde fast i at du siger, at din mor er fuldstændig bit af gasolin og du opvokser selv med gasolin fordi magtens korridor bliver vel sammenlignet en lille sm ret meget, og dels sådan nogle lidt friske halvunge mænd på dansk med en form for Med god attitude. Ja jeg skulle til at finde et eller andet bedre ord for attitude, men sådan et eller andet.
Speaker 2:Men det er vel sådan et Københavner drive, er det ikke det?
Speaker 1:Også på det tidspunkt. Jo, det er det jo, og jeg kan jo også. Da jeg mødte Johan første gang og snakkede med ham, og så har han i hvert fald spillet lidt, og så sad han og sang. Så sagde jeg til ham okay, du lyder meget som Kim Larsen, nej, jeg gør ikke det. Og det var der jo også mange, der syntes, da vi så kom i den bredere offentlighed Dels, at Jørgen Stemmen har lighedstegn med Kim Larsens, og så bare den der måde med og du ved noget rockmusik, der er lidt gang i den her på dansk, og med sådan en hey, hvad så, her går vi.
Speaker 2:Ja, og lidt om hverdagen også for den sags skyld og samfundet. Det har vi også noget at sige. Det var det man oplevede i hverdagen. Der synes jeg også, der er nogle paralleller til magtens kultur. Jamen, helt ja.
Speaker 1:Ja, absolut. Jeg kan sagtens se, hvorfor Jeg får den ikke helt så meget mere, Men ved sammenligning er det tydeligt. Det er sjovt, fordi det er jo ham, der synger Og lidevokal. Det er jo en ret vigtig ting I populærmusik.
Speaker 1:Så er det jo ham, der får den altid. Og alle folk siger nu synger han så sådan, fordi Dels, når man synger og gør sådan noget, hvis man nu spiller i et kopiband, hvor det er ens mål At prøve at lyde som en, så synger man jo bare som sig selv, og det er jo det man gør, det er jo også det han gør. Plus at Johan har aldrig været. Johan er ikke gasolin-fænger, nej, nej, nej. Eller Kim Larsen. Han er ikke ligesom jeg var og er og alle mulige andre. Det var han ikke. Han kendte jo.
Speaker 2:Selvfølgelig kender han ikke Kim Larsen og det var særligt i starten de første par år, der hele tiden snakker om det.
Speaker 1:Så er det jo, at det er. Jo, det er jo en ros. Det er jo hvad, hvor fedt det lyder. Det er næsten som gasvin. Men når man nu går og laver, så er det sikkert nej, det er ikke gasvin.
Speaker 2:Det er sgu da meget, og det var jo også men jo klar, selvfølgelig er, fordi vi godt kunne lide det. Det var jo også fordi anmelderen synes, at her er noget som er lige så godt eller bedre som det der var. Men jeg forstår da godt den del. Det kan sgu da også være et helvede at skulle sammenlignes med noget, der har været, når man nu kommer med sit eget Ja, ja Og helt til at skøre på det, ikke, jo og hele tiden ikke sagde, men I var i hvert fald, hvad skal man sige? Det var lidt samme kaliber, samme måde og samme drive. Der var.
Speaker 1:Pludselig, hvis der kommer noget nyt. Det gør jeg også, Hvis jeg hører et eller andet ny musik som jeg synes uh, det er dejligt det her, eller det er forfærdeligt det her. Så man har jo sin reference af det man kender.
Speaker 2:Det gør man, hvis du hører et eller andet og siger Gud det lyder sgu lidt fedt eller Gud i helvede.
Speaker 1:Det lyder som det skal jeg ikke høre det her.
Speaker 2:Det gør man jo, har det været et trauma på noget tidspunkt i banen?
Speaker 1:Nej, Nej, det er jo, Vi har jo også. Jeg vil synes, at vi i orkest, sådan at man tænker på, at nu har vi sidste 20 år Vi har det man kalder en flad struktur i orkestret. Der er ikke nogen chef, vel, og så skal man blive enige om det hele. Min kone arbejder, hun er sådan noget, hr arbejder med sådan noget, og hun spørger N var sådan det, at du ved, hvordan er det? Ja, det har en meget flad struktur.
Speaker 1:Når man har en alkoholpolitik, det er jo ikke, det er en firmakonsum, hvor der er grundlag for at nogen hvis man nu ikke var så skide flink som jeg er, man kan godt nogle gange måske blive lidt synes, at den ene er det andet og du er grim og han lugter og sådan noget. Og det jeg prøver at komme frem til, det er at sige, jeg er overrasket over, hvor utroligt godt vi har det sammen. Det var faktisk det jeg prøvede at komme hen med En lang vej. Sådan nogle mænd, der bliver Og hver i sig bliver større og større rockserier. Der er ikke bare én, mick Jagger, der er fem Keith Richards.
Speaker 2:Det, der blev lige pludselig. Der er ikke kun én forsanger.
Speaker 1:Nej, nej, jeg prøver egentlig at sige at det er et utroligt dejligt orkester vi har.
Speaker 1:Ja, det synes jeg da også, det er, det er jo tak, men også sådan internt Vi har lige været på en hyttetur tre-fire dage inde på Fyn, hvor der var et studio og et hus lige ved siden af, hvor der var sovesygt, hyggeligt og meget produktivt. Også Hjemme med syv nu siger jeg syv sange, det er jo ikke helt rigtigt, men syv nye idéer som er enten kvart eller tre, kvart færdige, som jeg synes har potentiale, så det er skide godt.
Speaker 2:Det går godt om et par år.
Speaker 1:Det er også været nogle år siden vi har udgivet noget af sidste. Vi har også løst det. Ja, vi skal være så snart her i en spil.
Speaker 2:Ja, men I spiller stadigvæk meget, faktisk.
Speaker 1:Ja, vi spiller skide meget. Sidste år spillede vi 20-21 festival sommerkoncerter, og så havter fra slut oktober til 30. December. Vi kører det skide godt.
Speaker 2:Men man kan jo også blive lidt træt af sig selv. Nu snakker vi om det er over 20 år nu. I hvert fald Det er jo nærmest 25 år siden du trådte ind i Magtens Korridor og fra nogle andre rockbaner jeg kender i den her by også, som hverken følges, når de skal noget, eller har været i sin bil eller sådan nogle ting. Når man er voksen mand, så har man vel også sine særheder. Så kan det vel være, at det kan være lidt hårdt at møde op på arbejde, har jeg nær sagt, i sådan et slæng der ikke.
Speaker 1:Ja, og det er også fordi jeg er ret glad lige at køre i bil, og jeg slapper ret godt af, Særligt før jeg hørte lydbøger.
Speaker 1:Ja, Jeg har altid godt kunne lide at læse bøger, men de sidste par år, det der med simulæren at læse en bog, sådan en almindelig bog, og slet at kigge i den, det har det svært med at tage. Nej, det kender jeg godt. Jeg kan ikke se noget som helst. Det var derfor jeg ramlede løs omkring det her, fordi det er faktisk glædeligt overraskende at vi faktisk hygger os og er utrolig godt sammen. Ja, det synes jeg, da er fantastisk, og jeg synes også bedre end for 10 år siden. Det har jo aldrig været. Nogle gange, når man læser og hører om hvordan det kan gå i andre tilsvarende konstruktioner, altså det går skide godt. Hvis nu nogle af de andre gider at høre det her på det tidspunkt, det vi sidder og laver nu og hører, hvad jeg fortæller, så håber jeg også, at det synes de også.
Speaker 2:Det virker sådan, ja, og det er jo en svær proces, fordi hvis man siger, en periode på 25 år, så har man jo både ups and downs. Sådan fungerer det, og der kan det jo være svært. Hvis jeg tænker, at i starten har man så stor succes, at det for alvor er brudet igennem, ikke for 20 år siden Der kan det måske være knap så godt, og så kan man godt synes, at nu er det sgu ham der eller ham der eller et eller andet. Men det lyder, som om I har været ret gode til at være den drengeklub, der passer til magtens korridor.
Speaker 1:Jeg husker, hvis jeg lige virkede som lidt fraværende, det er fordi en plade, der ikke var gårdskortende det tror.
Speaker 2:Jo, jeg snakkede også generelt. Jeg snakkede ikke om jer, jeg snakkede bare generelt i banen.
Speaker 1:Nej, der vil jeg sige Ja, det er klart. Men nu er det også generelt sådan. Hvad skal man sige? lad os kalde det kommercielt, ja, så går det rigtig fint. Ja, og det er i hvert fald ikke. Nedturen er ikke begyndt endnu heller ikke. Den kommer. Nej, det håber jeg sandelig heller ikke. Men det sker jo rundt omkring, det går flit. Det er lang tid siden vi har fået en platinplade, men det får man jo ikke rigtig mere.
Speaker 2:Ah, det er også svært med det stream. Er, I enige i det system der med streams.
Speaker 1:Ja, det er jeg godt på.
Speaker 2:Men jeg tænker, det kan godt være svært, når at ens publikum jo måske ikke er kommet helt på streams, som de unge er i dag.
Speaker 1:Ja, og det er de jo selvfølgelig ikke. De følger ikke så meget med Nogle gange.
Speaker 1:Så mine børn, så siger de sådan, så fortæller de, at når I har så og så mange mundlige lytter på jeg tror, det er Spotify, det er den store så kigger de på det Og så sig, er det ikke godt eller skidt Ja præcis, og mit indtryk er, at ud fra dem vi normalt sammenligner os med nej, hvis vi gør det i forhold til det, så synes jeg jo egentlig vi ligger meget fint, og jeg kan simpelthen ikke huske tallet eller hvad det er Det er også vigtigt.
Speaker 1:Og der kommer jo heller ikke, hvis man men det er tæt på forsvindet lidt. Ja, det er ikke godt, det der, men altså jeg skal ikke klage Hvis jeg nu havde taget mig sammen og havde fået en uddannelse jeg har engang gået på læresimlejen i et år, jeg var også helt med i to, fordi jeg ved ikke at få bistand så kunne jeg få SU. Nå ja, men hvis jeg nu havde gjort det færdigt og var nu med den langsignitet jeg havde nu, så havde jeg sikkert været overleger nu. Jeg tjener ikke dårligere nu end hvis jeg havde været overleger, så jeg skal ikke klage. Jeg kommer heller ikke til at syge nogle millioner ind i madrassen på noget tidspunkt, mindre jeg begynder at investere. Han taler jo også meget om det Krypto og krypto. Jeg har prøvet syv gange nu at oprette en kryptoinvesteringsløb på en app, og jeg kan bare ikke finde ud af det. Det har jeg aldrig gjort, men jeg lever rigtig fint af det her.
Speaker 1:Ja, men det er jo også det vigtigste, og så er det vigtigste at man har det godt at man kan forsørge sig selv og sine, Og så vil jeg gøre det, som egentlig er det eneste jeg kan og vil.
Speaker 2:Ja, i hvert fald, det der gør en glad også ikke. Jeg tænker, du kan noget andet også, nick, hvis du vil. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om Nej jeg er ret god til at lave Tillykken-Karne.
Speaker 1:Der er en kæmpe Sind-Karne.
Speaker 2:Ja, det skal nok gå. Du har jo også spillet med mange Ja, og der er i hvert fald en rigtig sjov ting, som jeg synes kommer frem på et tidspunkt, da du spiller med verdens bedste målmand. Hvad?
Speaker 1:Hvad fanden var det for et projekt?
Speaker 2:Nu ved jeg godt, at jeg har spillet fodbold mod Peter. Har du det Ja? forod du Nej? jeg kommer for sent, mod bolden, hen mod ham, jeg bliver skiftet ind, og så træder jeg ham faktisk over tæerne, fordi jeg har jo også sagt, at for det første var han stor, og for det andet så var han hurtig. Og da jeg hele tiden talte, råber af mig, at de fucking jyder, man De skal kraftedeme gå hjem, når han kan råbe. Ja, det ved jeg, så jeg vidste godt, at han spillede musik også men hvordan fanden, kommer du i gang med det med ham?
Speaker 1:Så kort som muligt, hvilket ikke er ret kort, tror jeg, det skal vi tage.
Speaker 2:Vi har masser af tid.
Speaker 1:Det starter mit bekendtskab med Peter Speichel. Selvfølgelig ved jeg hvem. Ja, det ved de fleste. Ja, det gør de. Vi har spillet Magtens Grønne Åre på Skanderborg Festival for 7-8 år siden, Og så havde vi, Det var gået godt, synes vi, Det synes vi generelt. Jeg sagde engang og det har vi ligesom taget til os, Jeg kan ikke huske samlingen, men så sagde jeg Magt det over. Vi skal I se, om jeg kan huske. Skal I sige det rigtigt? vi sigter mod middelmodigheden, rammer gerne lidt under, men fejrer det som en triumf.
Speaker 2:Det er meget smukt. Ja, det var meget smukt, det kan jeg sige.
Speaker 1:Spatureret af. Vi havde spillet Skanderborg Festival, og jeg tror det var gået rigtig fint, og vi havde fejret os selv til klokken sent. Anders, vores trummeslærer, og jeg, vi sov den aften. Det gør vi ofte, når vi er på Skanderborg Festival. Det er sådan et, de stadigvæk godt kan lide at være en dag eller to. Det er sådan et af de steder, hvor jeg godt kan lide at være en dag eller to. Ja, det er jo et meget fedt sted, ikke? Ja, så sover vi sådan. Der ligger sådan et slotthotel, sådan 10 kilometer fra. Der sover vi ude, og jeg vågner ret sent formiddag og siger okay, hvis jeg skal nå morgenmiddagen og fritidsbukserne på, og Anders sidder sådan her nede, og jeg sætter mig ned ved bordet sammen med Anders, og han ser også sådan lidt opbrugt ud, og han tager noget mad og jeg tror, at det var røget, det var røget blad, det var ikke røget. Og jeg sidder og spiser lidt, og så kan jeg sige okay, buffeten, er der en stemme som tydeligvis tilhører det man i gamle dage uden blusen kaldte en mand, en mandestemme, der siger hey, fed koncert i går, mand, tak for det.
Speaker 1:Og så tager jeg hånden frem, høflig som jeg er når man er på et slot-hotel, så tager jeg hånd, og ja, så var det jo så, at Peter Smarken sagde ja, fanden, har jeg jo Peter Smarken nå blablabla. Jeg hentede noget mad, og så sad vi der en halv time og dræbte kaffe og snakkede lidt om blablabla, og det var hyggeligt, og det var første. Nej, det blev ikke til noget. Men har jo nok de næste par dage prallet en del for familie og venner og bekendte om, at så er det nok Petersmejl og blablabla. Jeg ved ikke, men det er det I løbet af den næste årstid. Så lægger jeg mærke til at et par gange. Det kan jeg mærke til, at et par gange, når vi spiller rundt omkring, så er Petersvejlen der. Ja, og du ved, det er jo stadig noget ikke.
Speaker 2:Jo, det er jo stadig noget.
Speaker 1:Når man nu har det arbejde, som jeg har haft i 20 år, så møder man jo alle mulige sådan nogle. Altså jeg kan bare huske, at først havde jeg mødt Michael Falk Altså og Steffen Brey, altså alt sådan noget. Så man bliver lidt mere, synes jeg, immun over, for fordi nu har man faktisk mødt og endda trykket hånden med og drukket en kop kaffe med alle mulige, og det er jo meget fedt. Men Peter Smarkel, det var jo det lavede jeg mærke til. Så møder jeg ham, for det var ikke, møder jeg ham for det ved jeg ikke, tre, fire, fem år siden tilfældigt over på Bornholm. Jeg har sommerhus i Sandvig, bornholm, og vi er derovre, min kone og jeg, er nede og spise med kniv og gafle, nede på et hotel, nede ved Gudhjælp til Vandet, en dejlig sted at spise frokost, og så går vi en nej, nå, tak for sidst. Og så vi står op der og vi snakker lidt, og ja, bare, vi kender jo ikke en anden, vi ved hvem en anden er.
Speaker 1:Og han var, og vi havde, og så sagde jeg til ham forhøj, men du må da komme forbi til en koncert, og så, og ja, det skal jeg gøre. Og så er Maja og Nina, min kone, ind i bilen, og så kører jeg til og siger til Nina, du ser, tror jeg, til, det er Petersvejle, du kom til forbi til en kontakt. Så skal vi ind og invitere ham. Så er det. Jeg skal være der på gæstelisten her selv, hvis det bliver smagt.
Speaker 1:Ja, for det kan jeg ikkeøre, og det er jo ikke for at få solgt de sidste to billetter.
Speaker 1:Men det er jo noget du ved, der synes jeg alligevel, at det skulle være dårligt. Og så er det en, der siger, at det skulle du have gjort. Du må jo lige ringe til mig. Ring til mig. Jeg ved da ikke, hvordan jeg får faldet i Pættersmark. Det går hverken værre eller bedre end næste dag til bilen. Og han er bange på at du siger måske det er i går. Selvfølgelig, hvis du vil, så skriver jeg det på gæstelisten, og så udvikler vi telefonnummeren, og så får vi talt sammen og lige deromkring jeg sagde det var en lang strøm og lige deromkring har jeg lige fornyeligt fået mit eget øvelokale, studiekontor med champagnekøleskab, sædsted ude på Riftshaleøen.
Speaker 1:Og så skriver vi sammen, og så er det et eller andet, som måske skulle vi se. Så fortæller Peter, at det vil jeg gerne se. Ja, jamen, det er så kommet forbi en dag, og det kunne være hyggeligt. Ved også det der med. Han selv har også interesseret i musik Og spiller det en og en. Ja, ja, ja, det er ikke fordi vi har vedt så meget om det, men ligesom.
Speaker 2:Jeg vidste heller ikke, hvor god han var. Nej, nej, vi ved godt, han har gjort et eller andet, så vi ved godt.
Speaker 1:Så jeg kom forbi, og så aftalte vi så en, og dagen før så sidder jeg derhjemme ved min sofa, og så er jeg altså lidt. Jeg har været egentlig kokken, og det kan da også godt være, at jeg har prallet lidt derhjemme. Og nå, jeg skal lige ud med Peter Smeik. Han kommer lige forbi øveren i morgen, og så er jeg sådan lidt.
Speaker 1:Hmm, han virker flink. Det virker også som om han synes, jeg er flink, men derfra ude i øveren. Nå, men jeg har også en guitar. Så skrev jeg til Anders, som også trummer, var den skønne ord Ja, og vores fælles gode ven Mikkel Fælling, som jeg også spiller med, han spiller bassegitar, som jeg også spiller med. Så sagde jeg hvad skal I nu i morgen? Eller kan I komme ud i øveren? Fordi, det kan de ikke, så kan de ikke, de skal, fordi Perns og mig, der var vi, så kunne de godt, så kunne de godt. Jeg kan ikke huske, om jeg var helt sådan.
Speaker 2:Men det er i hvert fald god sådan der Jeg skulle have sådan lidt social backup.
Speaker 1:Og sidde der helt alene og kigge ned i gulvet og trille tommelfingre. Så kommer de derud, og Peter kommer og bare skide hyggeligt. Og så sidder man der. Skal vi ikke lige prøve at spille? Så spillede vi noget, og det var bare hyggeligt. Så prøvede vi igen, så blev vi enige om det, vi mødes igen næste uge, og så mødes vi igen. Og så havde vi gjort det nogle gange, og så sad vi bare, og du ved, det var så spillede vi prø30 gange rundt omkring. I er på tur i hele Danmark står det.
Speaker 1:Jo, jo, jo, Vi har været to gange, og det var mest nogen, så spillede vi nok lidt covernummer og snakkede lidt og bla, bla, bla, og det har været ret hyggeligt, og h ved ikke om vi gør det igen. Vi har også prøvet. Peter havde lavet én sang som vi har faktisk indspillet, som vi også jeg kan ikke engang huske om vi har spillet den der, som jeg synes var ret god Den første, der han lavede, var skidegod.
Speaker 1:En. Han lavede. Han turde ikke holde en tale, og så lavede han en sang. Nu skal vi ud. Der er vi indspillet. Det er egentlig sted at snakke om nu, men ikke, at vi på et eller andet tidspunkt gør det igen, fordi det var ret hyggeligt. Men det skal også lige passe et med. Vi har trappet med alle de andre ting vi laver, og Peter har også troet, så han rejser rundt konstant og snakker fodbold og sådan noget. Så det gør vi sikkert igen, og det er ret hyggeligt og det er sjovt.
Speaker 2:Hvordan var det at komme ud og spille med? det, tænker jeg bare, fordi der står den her.
Speaker 1:Der har været verdens bedste målmand, han ja der har lige været en dokumentar, jeg ved ikke. Det er sgu da rigtigt, Det er da helt glemt.
Speaker 2:Hvad hedder det? Jeg tænker bare, det er jo altid anderledes når man ser folk i et andet setting end der, hvor man har set verdens bedste målmand. Så spiller han pludselig guitar og vil synge. Hvordan reagerer folk?
Speaker 1:Jeg synes, generelt, så blev det taget godt imod. Nu var det jo. Jeg har også været alt muligt i ting hvor jeg har taget ud og spillet covernummerer, hvilket jeg også synes er sjovt og hyggeligt. Det er ret stort at spille, og hvis nogen giver en hvad der minder om en tarif og lidt gratis fadøl og jeg ikke skal lave noget andet, jeg kan virkelig godt lide at spille, men det er andet end at spille en koncert med nogen man selv har lavet og føle noget foropdrag. Så det er. jeg vil sige, det er sådan. hvad er det Intertail? det er underholdning, og jeg synes, at egentlig det var ret god underholdning og der snakkede frem og der var ret god stemning. Så det, men ja, det er jo noget andet end at spille, at ind og spille. hvis jeg nu tæller Magtens Gørdov, som jo er min, sådan præference det er jo noget helt andet.
Speaker 1:Og det her, det er noget koppernummer og noget snak, og stemningen har været skide god omkring det. Ja, ja Det er fantastisk.
Speaker 2:Det er jo noget helt andet. Det er jo klart, at I kommer som et hardcore rockband og har et publikum. og så kommer der nogen her, der vil hygge lidt om folk, ja lige præcis, og det er jo også hvad folk forventer når de kommer ind.
Speaker 1:Hvis de forventer at det er en koncert, nu skal vi til koncert og musik, så vil jeg sige, uden at negligere vores kunde, og hvad vi nu gør, der Det er jo ikke nogen god koncert. Det er jo mere det er covernummer, og der er jo ikke noget med sådan en lækre overgang og bam, og du gør sådan der. Det er jo bare, vi spiller nogle numre fordi vi synes det er sjovt at spille sammen, og det er sjovt. Og det er Peder, og nu står han der og synger en spil af guitar og fortæller historier. Så hvis man kommer ind som nu skal jeg til koncert, så vil jeg sige, så er det jo ikke nogen god koncert. Hvis man kommer ind og siger nu skal jeg høre nogle historier, høre nogen, der spiller også Peter Spejl gør også, så det kommer også alt på. Generelt tror jeg, at jeg har gjort det.
Speaker 1:Det gør vi igen en dag, og måske får vi også lavet et par numre selv. Ja, det er sjovt, Det er skide hyggeligt, Og det var ikke så meget for og vi har jo alle sammen jobs, så det var ikke så meget for at få et job, men for at gøre noget vi synes var hyggeligt.
Speaker 2:Ja, det giver meget godt, det lyder godt og giver meget god mening, synes jeg. Hvordan er det nu? Vi snakkede om, at du har tre børn? Ja, hvordan præger du dem med musik i hjemmet?
Speaker 1:Ja, det gør jeg jo, fordi Ja, fordi jeg snakker jo meget musik og sidder tit og hører noget musik og nørder om det, og der er en del guitarer derhjemme, og det er jo sådan det jeg gør. Ligesom, hvis man har en far, der ikke tømrer og går meget op i det, så ved man sikkert også lidt om træ og hvordan man behandler det.
Speaker 2:Jo, men det er jo tit, at man bliver modsat af sine forældre ikke?
Speaker 1:Jo, det kunne man selvfølgelig også. Det gør jeg. Min far spiller faktisk lidt guitar nu. Han er min fars karate-mester, ægte, ægte karate-mester. Han var Danmarks-mester i 1971, tror jeg, og nordisk-mester nummer to i Europamesterskabet i 70'erne. Han er ægte sensei sortbælte, mangedalmer, og det er jeg ikke.
Speaker 2:Nej, for det er jo det du sagde i starten. Du er jo overhovedet ikke sportsmand, som du sagde, ud over det der cykleri. Så derfor er det jo meget interessant at høre om Min far. han er simpelthen en ægte karate-mester.
Speaker 1:Og på det der vi startede med skolen, ikke Ja hyggelig, irriterende med de der to briller. og så sagde og så så min far brandmanden, min far, min far, karallemester. Øh, som om der var ikke nogen der i virkeligheden?
Speaker 2:nej, det har der ikke nogen troet på. Det er løgn.
Speaker 1:Og så kan du sige min far er faktisk karalemester, ja, men jeg tror på dig, niklas.
Speaker 2:Jeg tror på dig. Jeg kan godt mærke på dig. Jeg finder et billede frem bag dig. Jeg kommer hverken til at drille dig eller gøre noget. Jeg er sikker på at det er rigtigt, Men til at ikke på en eller anden måde få holdt ham fast, Hvis du ikke får det ødelagt ja, han spiller guitar og synger, og begge ting synes jeg allerede er bedre end jeg nogensinde er kommet til.
Speaker 1:Så han er blevet Ja, og er det så min skyld? Ja, jeg er vel delvis ansvarlig for at han gør det.
Speaker 2:Jeg synes han er god, hvordan er det at kigge på? Fordi jeg har selv en stor søn som laver musik, jo, som også er tusind gange bedre end det jeg har kunnet lave med musik. Altså, nu har man jo været i en branche selv, jeg har jo i natklubber også været i musikbranchen i mange år på en anden måde. Og du er Ønsker man, at sine børn skal gå den vej ind? Nej, ikke nødvendigvis. Nej, jeg tænker bare, ved alle de, som vi snakker om nu streaming, har der ikke nogen penge i, på samme måde som der var med, da man solgte plader og ting og sager?
Speaker 1:Nej, det ønsker jeg jo ikke. Og igen, jeg kom så den her vej, og jeg er sådan også med, altså, når man nu tal, men jo, også fordi at jeg faktisk ikke, ellers, ikke, ellers. Jeg havde aldrig en plan. Nej, nej, andet end jeg håber en dag så er der nogen der vil give mig nogle penge for at spille på guitar og synge parallelteater.
Speaker 2:Ja, jeg havde sgu aldrig nogen plan nej, så nej, for øvrigt stadig ikke nej, men nej altså.
Speaker 1:Nej, ønsker jeg at han skal lide det? Nej, overhovedet ikke. Men jeg synes da det er fedt, at vi har den fælles interesse, for eksempel Ja, altså, vi kan aldrig tale om det.
Speaker 1:Og nu har han også, nu har de andre fået lavet sådan de første rigtige band, og de har spillet et halvt år. Hjælpe, for jeg kan ikke, jeg skal ikke hjælpe ham med at lave musik, eller prøv lige en mål her i stedet for Dels, så skal jeg ikke det, det skal han selv finde ud af sammen med dem han laver musik med, og dels så det vil han behøve eller ikke. Men altså, så kan jeg jo ligesom også hjælpe. Og hvad skal man sige, sådan noget at spare med ham omkring det? Jeg ved jo efterhånden også lidt med altså, hvordan brancher virker. Hvordan virker det, hvis du prøver at lave et job eller noget andet? De vil gerne vide det her. Du skal ikke gøre sådan.
Speaker 2:Så på den måde Nogle af faldgrupperne måske også omkring kontrakter og ting og sager.
Speaker 1:Ja, ja, ja, hvis man nogensinde kommer så langt at kunne være oprigtigt interesseret. Nu nynter det mig, min søn på 12. Han interesserer jo utroligt meget for investeringer.
Speaker 2:Ja ja.
Speaker 1:Og på krypto.
Speaker 1:Det gør jeg ikke. Nej, det gør jeg sgu heller ikke. Jeg vil godt have nogle af pengene, men jeg kan ikke. Nej, og jeg prøver selvfølgelig at tale med ham og jeg prøver også at åbne det. Men her er det jo faktisk helt ægte noget der interesserer mig og noget jeg også har i en eller anden form for viden og kunde nogle gange. Det er skide fedt. Vi havde hans Han har jo spillet alt muligt i 100 år. Men så her for et halvt år siden, der fik han en gang i sit første rigtige band, og de spill spillede deres første koncert på sådan en lille Vesterbro Festival i sommer, og de havde spillet, bandet havde spillet en måned sammen og de spillede fem-seks numre. Og jeg synes det er jo min søn, jeg er jo ikke uvildig, men jeg synes det var fedt.
Speaker 2:Ja, præcis, ej, hvor er det?
Speaker 1:fedt, og så spurgte jeg, hvis de havde lyst, så kunne de komme ud og spille et par support-jobs, altså opvarmning fra magtenskød over på vores tur her. Så ikke for mange, for det skal ikke være for vildt, de går altid med skole. Hvis de skulle have været på 25 jobs, det koster jo også penge. Man får ikke penge for at spille opvarmning, ikke engang, hvis man er rytmegitarrist og korssangerens søn. Der er ikke nogen penge til support bagned, og det koster. Hvis vi skulle have taget hele landet rundt, så ville det jo koste penge. Men Southside, det ville de gerne, så de spillede support for os på de tre jobs mellem Jorgen Lov vi havde i Ringsted og Albertslund, tror jeg det var, og så den sidste den 30. December inde i Vega, ja, hvor der var udsolgt også, og det var dejligt.
Speaker 2:Hvordan var det at stå og se sin søns billede for et fyldt Vega?
Speaker 1:Jeg var altså utrolig spændt, det der med at blive nervøs på den måde. Jeg er måske ikke generelt altid 100% psykisk stabil, nej. Så jeg kender ødemærket til universitet og ud over det, men jeg har ikke sådan noget. Du ved uganavys for at spille, nej. Ikke specielt, men det var her der. Altså hold, da kæft at de der tre koncerter at høre det, men det var fantastisk og jeg synes det gik godt, men det er jo ret sindssygt.
Speaker 2:Det er jo noget af det med musik. Jeg synes Jeg kan huske, at min søn har spillet fodbold Jeg tror jeg har snakket om det før, faktisk også, og langt op, helt op til uge 17 i Silkeborg. Det var det han også gerne ville, inden han begyndte på musik. Fordi du ved, hvis han laver en fejl, så betyder det noget. Og så stod jeg netop i Vega Første gang han spillede med. Jeg kan sgu ikke huske, hvem det var, om det var Oliver Eller Gobs Eller en af de der Som han er med til at lave For et helt udsolgt Vega, og jeg er bare overhovedet ikke nervøs For at se, om han laver en fejl. Var der plads til musik, hvis det var, til forskel fra fodbold, hvor det hele skal tage med at være?
Speaker 1:struktureret. Her var der bare noget.
Speaker 2:Der har jo ikke noget at være nervøs for. Så kan der springe en streng. Så sætter de en ny på, for fanden. Der var bare et eller andet billede med at stå og se sit lille barn, som ikke er et lille barn.
Speaker 1:Ja, men det er han jo altid. Det var heller ikke nervøs på den måde. Altså, fejl, det skal vi se. Om folk synes det er morsomt. Fejl, jeg har ikke ligeglad med fejl. Men du ved, sker der fejl, spiller jeg nogen gange forkert, selv i forhold til det jeg selv har defineret rigtigt. At det gør, jegh kan man lige komme til.
Speaker 1:Ja, ja, Det er jeg ligeglad, Jeg er ikke ligeglad. Men forstå ret, det er ikke det, Det er bare ikke så. Nej, nej, Og det var heller ikke det, det var ikke det jeg var nervøs for. Nej, Og det har jeg også været meget. Jeg ser også på, hvad er det værste. De kan jo noget, Det kan være. Så kan det være, at man synger det her lidt dårligt, eller der ryger en streng, eller den, der ikke virker, Åh, hvad så? Det er bare pop. Ja, Det er bare pop. Det var ikke på den måde, men det er bare. Du ved, jeg kunne virkelig mærke den der sådan ja, altså den dere det hele med mine telefoner og kiggede. Jeg ville have haft sådan en lille stativ, at man kan sætte telefonen fast, men den havde jeg glemt.
Speaker 1:Så jeg sad 500 DR Og min højre hånd, det var sådan helt, den sov bare. Det var godt, at han gør det. Ønsker jeg, at han kommer ind i branchen? Nej, det er ikke det jeg vil vise. Men hvis han nu ikke kan lade være med at lave musik og det kan han jo ikke Hvis det så er sådan, at han er så dygtig og heldig, at det på en eller anden måde bliver hans job, så er det, ved jeg jo i hvert fald selv, så er det sgu svært, ikke at gå med den Jamen, det skal man da også?
Speaker 2:Ja, selvfølgelig skal man det.
Speaker 1:Men ønsker jeg at det er det Nøøøø? Nej, det gør jeg ikke. Han må jo godt blive noget andet. Ønskede dine forældre, at? Jeg tror heller ikke de på den måde havde en plan om noget Jeg skulle, eller altså Nej, Jeg tror vi har det fint med det. Nu, det er også det hyggelige at komme ud til koncerter.
Speaker 2:Nå, ja det tænker jeg da også, men jeg tænker tilbage. Det var da ikke, men det var selvfølgelig også en anden tid. Nu er jeg lige 10 år ældre end dig. Der var sgu ikke nogen, der var DJ's, der tog rundt og spillede Nej, og brugte deres liv på det, på det tidspunkt i hvert fald vel, nej.
Speaker 1:Der skulle du jo have et arbejde Og et job. Men igen, sådan har det sgu aldrig været, så meget hjemme med mig, nej, Men det var da fantastisk? Ja, det ved jeg ikke, men altså, du ved Igen.
Speaker 1:Jeg havde ikke nogen plan heller ikke for uddannelse eller arbejde. Men jeg vil sige det nu. Det er jo godt tid her, som lige godt 52 år, at jeg siger hvad det angår arbejde, så synes jeg, det gik sgu ret godt Og håber, det går godt de næste. Ja, hvor længe skal man blive ved med at arbejde? indtil Min yngste søn, når han bliver myndig så er det lige før at jeg bliver 60, om.
Speaker 2:Gud vil, og det er der.
Speaker 1:Han er blevet kryptomilliardær, så det kommer til at passe perfekt, jeg synes i hvert fald, at jeg skal holde den kørende, både økonomisk og psykisk, Indtil jeg er omkring 60,. så har jeg gjort nok, og resten, det er bonus.
Speaker 2:Jeg føler, 60 om to år, mand, det er da fandme hårdt, synes jeg. Det er første gang jeg har tænkt på det, niklas, at 60 er ikke bare at tale. Det Nu begynder de sgu, at, er det bare mig eller hvad? Vi holder os godt, jeg har jo sådan så længe jeg kan holde mig, så er jeg glad, så længe jeg kan holde mig oppe i morgenbadet, i morgenbadet Præcis.
Speaker 2:Så går det Fantastisk, niklas, til allersidst så. Har jeg spurgt alle om de skal have musik til deres begravelse, om de nogensinde har tænkt over det, når man nu er så fyldt med musik. Har du nogensinde spekuleret over det? Nej, nej, nej, nej, der var heller ikke en plan der.
Speaker 1:Der var heller ikke en plan der.
Speaker 2:Nej.
Speaker 1:Nogle gange måske, når jeg ser ekstra træt ud. Natten til i går så jeg kun én time, Ja, og det var ikke fordi jeg kom. Jeg var i seng kl 12.
Speaker 2:Men så kunne jeg ikke falde i søvn.
Speaker 1:Så faldt jeg i søvn kl 2. klokken tre. Da klokken to blev fem og jeg stadig ikke havde sovet igen, så stod jeg op. Da jeg kom ind, så sagde du, at det var en hår.
Speaker 2:Det var dig selv, der startede med at sige, at du var lidt. Det var jeg også.
Speaker 1:Det var natten til i går, så det var én time. Natten til i dag, så jeg 12 timer, så jeg følte mig faktisk stadig ikke helt vågen.
Speaker 2:Nej, så er man faktisk mere træt end hvis man kun havde sovet en ene time.
Speaker 1:Og hvorfor siger jeg det? Jo, det siger jeg, fordi nogle gange, hvis jeg så, for eksempel, feks en dag som i går, og jeg prøvede min plan for i går det var, jeg skal holde mig vågen hele dagen, og jeg skulle. Heldigvis jeg havde ikke nogen planer i går, det var ikke noget jeg skulle, så jeg var bare derhjemme, holdt mig vågen, og klokken halv ni så gik jeg seng. Så nogle gange, hvis jeg ser ud som jeg gjorde i går, så kan det jo måske godt se, at nogen spørger du måske, når du en dag skal beg, nej, men det var jo ikke.
Speaker 2:du spurgte Og nej, jeg har ikke nogen.
Speaker 1:Nej, så er det sikkert om børnene. Vi tænker, at det bliver børnenes ansvar en dag. Ja, jeg har ikke noget. Det, som de synes er mindst besværdigt. Ja, skulle der spilles noget, så skulle det jo selvfølgelig, det skulle være noget Beatles. For For tiden, så falder jeg i søvn til. Du snakkede i introen, der, hvor du siger, at du altid sover med musik i øret.
Speaker 1:Det gør jeg stadigvæk Ja, det gør jeg ikke men jeg kan godt lide at have et eller andet kørende, og for tiden så er det Beatles for sale. Ja, og der tænker jeg på, at jeg sad få bilen ud fra Amager og hente, så derfor tog jeg bilen. Ja, det er helt okay Og har betalt 80 kroner i timen for at parkere op i Markedag.
Speaker 2:Kan det holdes ned i det efterhånden. Det er godt nok blevet voldsomt dyrt.
Speaker 1:Biles for sale.
Speaker 2:Jamen, så fik vi den på plads også, og så skal det nok være.
Speaker 1:Jo, men så skal det være. I Don't Want to Spoil the Party fra Beatles for sale. Det er jo en graf. Det synes jeg jo egentlig var en. Det kom lige til mig, nu, ja, det er gad at være med.
Speaker 2:Tak skal det være en fornøjelse. Tak, fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer kan du finde på Museolokals Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde museolokalt lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.