Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#57 Dicte
En åben snak med sangerinde Dicte om hendes passion for musik .
Hvad er musik? nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærligheden til mus, musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og, forhåbentlig, nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Druk Og velkommen til digte.
Speaker 2:Tak. Er du tilfreds med lyden?
Speaker 1:Ja, Skal det være helt sikker.
Speaker 2:Nu har jeg i hvert fald bukset med det.
Speaker 1:Og du er lydeentusiast, siger du til mig.
Speaker 2:Ja, det må man sige. Jeg er ret lydbottet, vil man nok kalde det.
Speaker 1:Det kan man godt høre. På dine plader synes jeg også, at du går op i det.
Speaker 2:Ja, jeg går meget op i lyd også, ikke bare i produktion eller i produktion. Ja, og det er nok en meget stor del af hvad skal man sige. min musikforståelse er lyd, struktur, tekstur, nogle gange mere end hvad skal man sige akkorder og melodi. Altså, man kan gøre meget med noget som er vellydende eller det modsatte i forhold til at udlyse de følelser man gerne vil have i gang hos lytteren eller sig selv, for den sags Ja præcis, det kan det jo godt være, Det kan sagtens.
Speaker 1:Jeg synes, at jeg er den der, altså det er mest for min egen skyld først og fremmest, når jeg gør noget, i hvert fald Altså lydmæssigt.
Speaker 2:Altså man kan sige som pladeproducer, så er det jo i hvert fald et utroligt godt udgangspunkt at starte med at man kører for sig selv.
Speaker 2:Med det gamle saying i hu, at hvis man godt kan lide det selv, så er der jo potentielt en chance for at der er nogle andre, der også kan lide det. Hvis man er i tvivl selv, så er der tit et eller andet, hvor der er kommet nogle andre kræfter ind. Så kan den kloge lytter. I hvert fald, eller de fleste vil nok kunne regne ud, at andre kræfter kunne eksempelvis være kommersielle kræfter.
Speaker 1:Har du været plad af det? Har du været plad af, at der var nogle andre der skulle bestemme det du gerne ville? Jeg tænker i din musikkarriere i hvert fald.
Speaker 2:Jeg tror, i starten jeg var næsten nok mere præget af at. Jeg var så bange for at blive præget af det, så jeg havde taget min store fede nej-hat på. Ja, og der skete faktisk utrolig mange spændende ting, både i den måde og hvem jeg arbejdede med og hvad der skete. Der en af mine venner sagde til mig du kunne jo også bare flippe helt ud og så lige prøve en jahat. Og jeg kan faktisk huske at jeg besluttede mig så for at næste gang der kom noget, nogen spurgte mig om et eller andet jeg havde lyst til, så skulle jeg sige ja. Og jeg ved præcis, hvad det var. Jeg skulle sige ja til, fordi der bliver ringet op af Danmarks Radio i 2006.
Speaker 2:Det var ham, den gode gamle Ingolf, der var generaldirektør, og han ville gerne have mig til at synge titelsangen på den julekalender der hedder Absalons Hemmelighed på dansk. Jeg havde jo aldrig lavet noget på dansk, og så havde jeg ligesom lavet min aftale med mig selv om, at det skulle jeg så sige ja til. Og det er så den dag i dag det største hit jeg nogensinde har haft. Den banker op på 16 millioner lige om lidt på Spotify. Det er jo meget interessant, fordi at før i mit gamle nej-land, så havde jeg sgu nok sagt nej til det ikke.
Speaker 2:Og jeg synes det er blevet en meget, meget smuk sang.
Speaker 1:Det er en fuldstændig vanvittig smuk sang faktisk.
Speaker 2:Og det er blevet sådan en ny klassiker. Ja, så nej, men man kan sige, at når man bliver ældre, så Jeg tror at jeg har jo altid haft det sådan. Jeg synes det var. Der sker hele tiden noget nyt hver gang jeg laver en ny plade, så er det noget nyt som tænder mig på en eller anden måde.
Speaker 2:Ja, ja, noget nyt som tænder mig på en eller anden måde. Så jeg synes egentlig ikke, at jeg er så. Jeg synes egentlig, at jeg mere eller mindre gør det jeg har lyst til. Det værste er som regel altid, hvis det er sådan, at man skal bruge en single før pladen er færdig, fordi single er tit sådan nogen der viser sig. Altså der findes ikke noget at være i verden, end at i den ende af branchen jeg arbejder i, at skulle lave en single. Det er meget federe at finde ud af. Jeg lavede ti numre, der er fire, der er single, eller hvis man lige drejer lidt på den her, den lige havde en lille fortydelse for lov, eller hvis den lige havde, så ville den måske lige hoppe stærkere ud af pappet, uden at der er nogen der kommer til at skade af det.
Speaker 1:Det kan jeg godt følge. Jeg synes det er ret sjovt at du siger det med at du har været nu siger jeg ikke at du er enigger tilbage på det musik du har lavet. Og nu havde jeg en Det kan vi snakke om bagefter Noget da du var med i Rock Historie på Heartbeats.
Speaker 2:Hvor jeg blev ret forelsket i dig.
Speaker 1:Sådan musikalt. Så jeg tænkte okay, jeg kan godt høre, vi er i samme alder, jeg kan godt høre, at vi er opvokset med de samme ting. Men der kunne jeg bare høre hvor nysgerrig du egentlig har været på noget, der var nyt.
Speaker 2:Er du sindssyg mand.
Speaker 1:Og det synes jeg bare ikke. Det hænger sammen med, at man siger nej. Nej, men det jeg mener med at sige nej det er at sige nej til sådan en kommersiel styring, noget, og det er jo også på en eller anden måde vigtigt.
Speaker 2:Altså, starten i ens karriere er jo sindssygt vigtigt.
Speaker 2:Hvis man er startet med ja, ja, ja, ja, ja, så er det utroligt svært at komme tilbage til et stort stopskilt, hvis man ligesom er startet med, at I det, nej, der ligger der jo også, at man får defineret, hvem man selv er. Når man så er nået til et eller andet, hvor man Jeg tror, folk fandt hurtigt ud af, at jeg er enormt nysgerrig, og det er ikke nødvendigvis den samme plade, der kommer tre gange i træk. Og fordi jeg også er selv komponist, jeg er selv gitarist, jeg er selv producer, fordi jeg også jeg er jo selv komponist, jeg er selv gitarist, jeg er selv producer, jeg er ligesom selv siddet ved knapperne, så skal jeg ikke igennem en hel masse led for at tanke bliver til virkelighed. Jeg har en mulighed for selv at afsøge nogle ting inden.
Speaker 1:Ja, Er det mening? Ja, det gør det. Det giver god mening, og jeg har sgu egentlig selv været sådan der altid, men gik også ind for nogle år siden for eksempel, når vi sidder her på den her natklub for første gang i et stort fællesskab og skulle indordne mig under nogle andre mennesker og deres idéer også, hvilket jeg ikke brød mig om faktisk, fordi jeg synes, jeg havde ret, ikke på. no, jeg synes, at det var det her jeg gerne ville, også med tingene, og jeg har sgu bare lært rigtig meget af det.
Speaker 2:Der er sindssygt meget læring i det, Og det har aldrig været bedre. Forstår du hvad jeg mener? Jeg har aldrig haft bedre forretning.
Speaker 1:Så jeg tænker på hvad har det gjort ved dig efter det der 2006, hvor du siger nu siger jeg faktisk ja til det her Det måske mest afspillet nummer. Hvad har det gjort ved dig? Har du tænkt, at jeg skal vilde den vej På en?
Speaker 2:eller anden måde.
Speaker 2:Så var jeg blevet gammel nok til og også som musiker hvad skal man sige tung nok til at jeg kunne tilgå de mennesker jeg havde lyst til at arbejde med, og de så sagde ja, og så kunne jeg sige hurra til det.
Speaker 2:Og det er klart, at når man tilgår nogle mennesker, som man synes, har nogle, at man ikke skal tvinge nogen, der ikke har det til at være noget andet, men at de er det man søger, så er der også en enorm åbenhed i forhold til at give mennesker plads, og der er ingen tvivl om, at mennesker sjovt nok har det sjovere, hvis de får lov at køre nogle af de ting de gerne selv vil, og så folder de sig ud. Så, når man når til det punkt, hvor man kan give mennesker rigtig meget ansvar og det er jo ikke det samme, for altså jeg kan jo sige, at jeg startede med personal pain, og det er jo ikke det samme, for altså jeg kan jo sige, at jeg startede med Personal Pain, og det var fire mennesker som havde hver deres crazy idéer, og det var en meget stor del af det, at der var den, der altså jeg kender faktisk ikke nogen plader nærmest, som lyder ligesom den altså en fusionstrumslærer og næsten heavy guitarist og en sangerinde der lyttede Bob Dylan og en bassist der var vild med Depeche Mode.
Speaker 2:Så sætter vi det sammen, og så ryster vi posen godt, og så kom der en plade ud af det, som både var funky og dyb og havde riv og var ret specielle rytmiske patterns, altså alle mulige ting, som netop bare i et stort lejland er at give lov. Men samtidig med så var det også derfor sindssygt svært at lave en to-år ikke.
Speaker 1:Jo, jo, jo, Men jeg synes altid at jeg har kunnet genkende det i dit musik, at der har været noget crossover-ting, at du har været interesseret i både den elektroniske del, den meget organiske del, men du har gjort brug af alle tingene, ligesom Her Personal Pain, for jeg husker jo godt og har stadigvæk 12-tommeren. Jeg har ikke hele albummet faktisk. jeg ved ikke hvorfor.
Speaker 2:Nej, det har jeg heller ikke.
Speaker 1:Men jeg har den dumme 12-tom, hvor Kalle Tolstrup jo har remixet på, og måske er det derfor jeg bliver interesseret i den, fordi det er jo fantastisk numre og vel egentlig det nummer I bryder igennem, er det ikke det?
Speaker 2:Jo det er den grej. Jeg har lige været ude at spille, hvor vi faktisk tog touch op, og det er jo det der er med gode numre, de kan bare, de kan alt muligt, man kan lege for sindssygt med dem. Og vi har været ude og lave sådan en langt mere sådan en elektronisk versionering af det. Ja, altså, som bare var vildt sjovt, ikke? Og hvor jeg også ligesom starter med at fortælle folk nu kommer der et nummer, som jeg tror rigtig mange af jer kender eller i hvert fald kan huske fra dengang, hvis I har fulgt mig, prøv lige at lægge mærke til, hvad musik kan. Ja, apropos vores tema i dagens podcast I dagens podcast.
Speaker 1:Det er lige præcis, og det er lige præcis måder. Altså det kan jeg jo godt lide. Altså når du siger, du har lavet en ny, lidt mere måske elektronisk udgave af den. Nu Altså Jeg skal lige komme tilbage til Fordi, jeg har hørt den der Rock historie På Heartbeats, hvor du er med i, og der bliver det bare sindssygt interessant, fordi du er meget, meget i din unge alder interesseret i sortmusik.
Speaker 2:Ja, men det er jeg stadig.
Speaker 1:Ja, og så bliver du meget britisk, sådan midt i start-90'erne, synes jeg. Ja, og så bliver du meget interesseret i den elektroniske lin med det passe med, og det er det jeg lidt genkender i dine plader, dem jeg kender rigtig godt. jeg har jo været DJ altid, så det har jo været nogle af de ting i de kommercielle dele kan man sige, jeg nok har kendt mest til, at du kommer med. altså Tots lærer jeg på grund af Kjeld, tænker jeg, det er måske 2000, hvor der kommer.
Speaker 2:Altså, jeg har ikke 12-tommer, Det har jeg da. Ja, fedt mand, Det kan være du skal lave en afspilling af den, for jeg har den ikke.
Speaker 1:Den er pissefed. Ja, det kan jeg godt.
Speaker 2:Kjeld, han spillede den en gang. En god ven Kjeld. Ja, Og så gik jeg op tilå for satan.
Speaker 1:Okay, nå, Ja, okay, så er det Jeg vil sige, med det du kan med AI i dag kunne du godt lige tage den og så lige, fordi den er meget tidsbestemt alligevel det mix lige der?
Speaker 2:Ja, det er du ret i.
Speaker 1:Men selve arrangementet af mixet. hvis du bare ændrede, Jeg kunne godt lave en ret fed version af den. Jeg gik og tænkte på det, da jeg gik herind. Den må vi kigge på Den kigger vi på senere, men nu tabte jeg troen på det.
Speaker 2:Det kan jeg godt forstå. Hvad fanden var det vi snakkede om? Du snakkede om heartbeat.
Speaker 1:Nå ja, det var det der med, hvor åben du var på musikken og hvordan jeg fandt den.
Speaker 2:Min mor var en gigantmusik-elsker, ja, og hørte rigtig meget sådan noget, rigtig meget solmusik og rigtig meget Beatles, ja, så apropos den der der er vi allerede i crossoveren?
Speaker 2:Ja, der er vi ude i en hård crossover. Og det vil sige, både det funky og det stærkt melodiske havde jeg helt klart med fra hende, Og så var hun ikke, at det var hendes profession, men hun var jazzsanger og virkelig virkelig god. Så jeg hørte også rigtig, rigtig meget jazz da, jeg var lille, Og det siges, at jeg hørte Feel the Grapevine var det første nummer. Jeg rukkede i vuggen til Ja, Så det er at få det ind med modermænd.
Speaker 1:Ja, det må man sige, og et højt niveau at starte på. Hvor?
Speaker 2:vi.
Speaker 1:Noget, kaj André. Han har sagt, det brugte vi slet ikke, og jeg har heller aldrig nogensinde, Altså min søns, da han var lille, det var Eminem.
Speaker 2:Han hørte det fra at han var et år gammel. Han kunne høre det og det var tekstligt, virkelig På den hårde klinge Det må man sige.
Speaker 2:Det er en knaldhårstart at få. Ja, det er en knaldhårstart, ja. Så det er jo selvfølgelig også. Altså, det er jo med musik som med alt muligt andet, det er jo også hvordan du bliver kodet, hvis du Altså. Mine morforældre var begge to meget, meget dygtige Klassiske pianister, og også min onkel, min onkel, den ene af mine fætre, er meget, meget, meget dygtig kontrabassist. Alle kan spille. Vi kommer decideret fra et hjem med klaver.
Speaker 1:Ja, men det er jo en hård. Der er jo tit nogen, der går modsat, så ikke.
Speaker 2:Jo, men til gengæld, hvis kvaliteten af det du hører ikke er til at slå ned apropos min tidligere tilgang til det så har man i hvert fald en mulighed for at nå derhen.
Speaker 1:Hvordan præger det dig op igennem ungdommen? Fordi er det de samme dine venner, der hører. Altså, fordi jeg hører sgu ikke som helt spæd. Der hører vi i hvert fald ikke Marvin Gaye eller noget hjemme med mig Nej.
Speaker 1:Det gør vi altså ikke, og jeg er jo meget bred af den hele popmusikken, virkelig virkelig popmusik, hvor jeg kunne høre Og det var faktisk derfor jeg blev foreldskidt, da jeg hørte den her Det var fordi da du som 13-år du køber et anlæg, ligesom jeg også gør, og jeg køber også nogle plader det er ikke de samme plader, men hold kæft, jeg vil gerne have haft dig som legekammerat, mand.
Speaker 2:Jamen, det kan jeg altså.
Speaker 1:Wow, se nogle plader du er interesseret i så tidligt.
Speaker 2:Jeg kan faktisk godt huske, hvad jeg sagde, fordi det var de tre. Jeg købte Don't Stop Till You Get Enough, Michael Jackson, og så købte jeg Hotter Than July, Stevie Wonder, og så købte jeg Scary Monsters med David Bowie, Præcis, Og egentlig så kan man sige. Det tror jeg faktisk også.
Speaker 1:Jeg sagde dengang, at det skulle stort set mig, jamen, det passer også meget godt, resten af dit liv faktisk også. jeg sagde dengang at det er sgu stort set mig. Ja, det passer også meget godt resten af dit liv faktisk.
Speaker 2:Det var de tre plader, der blev meget skældsættende for den måde jeg laver musik på, som har det meget, meget poppet, det funky, det tekstligt vedkommende, og det er kanten, og det er kanten og det er biske. Og jeg synes jo altså, altså, nogle gange kan noget som er så forrevet at man nærmest ikke kan finde rundt i det kan næsten spænde ben for sig selv, og andre gange, hvis bare man kommer ind under huden af det. Altså apropos snakken om pop, det er jo ikke fordi at David Bowie ikke har lavet utrolig meget pop.
Speaker 1:Nej, det ved jeg ikke om. Nu, det er den helt tynde pop jeg er på. Jeg er med de der hits som John Milos jo præsenterer os for på det tidspunkt. Og ikke at jeg ikke elsker dem også, men jeg er sgu ikke særlig sofistikeret på et tidspunkt i min musiksmag Og sikkert grundet at det er vi ikke i vores hjem, der hører vi det tilgængelige at være i radioen og popmusik. Hvor er du opvokset hen?
Speaker 2:Jeg er opvokset mange forskellige steder. Jeg boede i København til jeg var otte, så flyttede vi til Viborg, så flyttede vi til Grønland.
Speaker 1:Og din ungdomsår, der er det i Viborg, eller hvad?
Speaker 2:er det. Det er i Viborg år på Grønland.
Speaker 1:Og tænker her kommer jeg aldrig tilbage til.
Speaker 2:Jeg var sgu meget glad. Jeg startede Faktisk min karriere I Viborg. Ham, som var trummeslærer i Her Person of Pain, ham og mig Eller jeg vil ikke sige vi startede band. Vi startede Her Person of Pain, men han startede Her Person of Pain, men han startede et band som jeg kom med i Jeg kan ikke engang huske hvad det hed og så flyttede han til Aarhus og så startede vi Her Person of Pain sammen.
Speaker 1:Ej, havde du nogen allierede i Viborg med det her musik? Har du nogen i skolen som tænker, at det er også det de gerne vil høre?
Speaker 2:Nej, det tror jeg ikke.
Speaker 1:Jeg tænker bare da, jeg opdager de der ting i 80'erne og i 81'erne og 82'erne. jeg har ikke nogen allierede i den der. Jeg er jo også fra Jylland, det går nok en lidt mindre by end Viborg, men tæt på alligevel.
Speaker 2:Altså der er ikke nogen, der er interesseret i det. Jeg tror sgu jeg havde jeg altså grunden til at jeg i går så fandt David Bowie og fandt ligesom også noget gasolin og sådan noget? Det var fordi min meget, meget gode veninde, hendes storebror, hørte de der ting. Og da jeg første gang hørte Scary Monsters, så var jeg bare Altså, jeg fløj nærmest ind, fløj ud af døren op og bare sådan, hvad er det Så, det der med at nogen har nogle ældre søskende som sidder inde på deres værelse og hører plader?
Speaker 1:Jo, det er klart, de gør noget.
Speaker 2:Så tror jeg bare, at, Altså, det er jo sjovt. Du siger med Jørgen Demylus, det kan jeg overhovedet ikke huske.
Speaker 1:Nej, altså, overhovedet ikke, og det er jo det største for mig i den periode. Ja, ja, det er fedt.
Speaker 2:Men det er jo apropos det der med musik, det er, der er så meget forskelligt at tilgå. Jeg grinte også på din med hovedtelefoner hele dit liv ikke. Og jeg tænkte sådan altså, jeg bliver så irriteret over alt det der, sådan noget deep sleep musik og sådan noget, fordi det er fucking lortekøbelyde med noget jeg nærmest synes er uhyggeligt, og jeg ligger hele tiden og tænker ej, virkelig dårlig akkordprogression.
Speaker 2:altså. det betyder, folk lytter dig ikke den akkord, der kommer efter den næste akkord, og jeg synes bare det altså, jeg forstår slet ikke Det, der kan man da ikke sove til. Til gengæld, så kan jeg for eksempel sove til Billie Holiday. Altså, hvis jeg er urolig og min hjerne kører, eller jeg er lidt lidt for voldsom lige nu, eller lidt utryg, eller det, som jo musik jo er fantastisk til at hjælpe en med, så går jeg til Billie, så lægger jeg mig sammen med Billie, fordi det der er med hende, det er altså i mit lys, hun laver ingen fejl. Jeg ligger ikke og tænker ah, billie, det synes jeg ikke du skulle have gjort.
Speaker 1:Det er pisse sjovt, det du siger der, for det er præcis min holdning til når jeg hører musik. det er, at der ikke er fejl, og det er ikke fordi jeg ikke kan lide fejl i musik men så kan jeg sove.
Speaker 1:Forstår du hvad jeg mener? Jeg hører dem om og om igen i studiet. når du bliver ved med at høre, sidder det rigtigt. Og hvis jeg kan sidde og det bare kører i loop og falde i søvn til det, så ved jeg, at det lyder rigtigt. Jeg sidder i studiet og falder i søvn til min egen sang. Det går vel ikke, fordi de er så røve og kedelige, det tør jeg ikke at sige men du ved, når jeg sover, Det er der med.
Speaker 1:Men hvis der er et forstyrrende element i at, den der akkord er sgu ikke rigtigt, så kan jeg ikke sove.
Speaker 2:Og så sagde du det med det der blipotmusik eller hvad kan du kalde det for Mindfulness-musik, hvor det bare er, og det er lige meget om det er bandet eller hvem det er, der har lavet det eller det, det når du har lavet det.
Speaker 1:Det er fuldstændig det samme og det er det samme fucking lortekøbelude, og så er der ingen udvikling. Nej, der er jo ikke. Jeg har prøvet at være til én mindfulness-time. en kammerat jeg havde, som stod for de der ting, og så skulle jeg til det. Og sagde hvorfor slapper du ikke?
Speaker 2:afslappende. Et af mine quest i livet med hensyn til musik, det er, at jeg skal simpelthen lave noget musik, som man rent faktisk kan slappe af til. fordi det er nemlig fuldstændig rigtigt, Det behøver ikke. Jeg prøvede at spille noget for min datter. hun siger, at det er jo simpelthen uhyggeligt. Altså, det er jo. Så går du lidt, så prøver du et nyt nummer, så er det. Så tager du et nyt nummer, Samme akkord, samme. Og det er stadigvæk.
Speaker 1:Der er ingen udvikling i det, og det er det jeg ikke kan holde ud af, og der må faktisk gerne være, hjernen må gerne blive.
Speaker 2:altså, det er jo ikke meningen, at hjernen den bare skal lægge sig til at dø, det er jo meningen, at den skal på et eller andet ret.
Speaker 1:Den skal stimuleres på et eller andet måde. Ja, præcis.
Speaker 2:Så det er faktisk et af mine store quest her, når jeg engang får en time et eller andet sted. altså, så kunne jeg faktisk virkelig godt tænke mig at prøve at med at bruge stemmer, ikke som sådan noget kor, men som tekstur. Ja, Fordi hvad altså? hvis man nu tænker på, hvorfor er det, at små børn godt kan lide at få godnatsange? Hvorfor er det de godt kan lide at få de samme? Det er jo selvfølgelig fordi de kender strukturerne. og så kommer det til at ske det her, og så er det din mors stemme. Det er der utrolig meget tryghed i. Ja, præcis, så ja, det skal jeg have lavet noget i.
Speaker 1:Ja tak, Jeg sover jo til alt. Men det er bare en sjov ting, det der med. så bliver det sgu musak for mig, og så er det super uinteressant, Det er faktisk præcis fordi det bliver musak.
Speaker 2:Og så tænker jeg Nu skal jeg. Så Jeg får slet ikke lyst til at købe noget Ind i en butik. Jeg tænker bare, jeg kan stå og kigge på noget Jeg egentlig potentielt ville synes var pænt Og tænke Bliver du?
Speaker 2:bred af det, når du går ind i en butik og skal købe noget altså, det er jo klart, hvis du nu var bilforhandler, så ville du også, så tror jeg også. Hvis du nu solgte vintage cars, så ville du også lige tjekke, når der kom en flot bil kørende er det en mint condition, eller er det ærgerligt, at det ikke er de originale fælger, der er?
Speaker 2:på eller Altså sådan tror jeg, man har det. Og det er jo det der, at det er jo også derfor jeg er nødt til at lytte til noget som er af så høj en k Leaves. Ja, Altså naturen, den er jo god til at lave musik, og den laver sådan set ikke på den måde. Fejl vel Nej?
Speaker 1:nej, nej, det er jo det.
Speaker 2:Og så kan man synes, uh, det er lidt for voldsomt, den måde Regnen rammer de her bløde.
Speaker 1:Men det er så vores fejl.
Speaker 2:Det er så vores fejl? Jeg har også, jeg har en Sådan en, hvad hedder den? En kosmetolog Og hun, i de 20 år jeg har gået der, det var da godt nok længe siden jeg havde været der. Ja, kom lige til at tænke på Jeg skulle lige have booket en tid. Ja, jeg skulle lige have booket en tid, men hun har spillet det samme i 20 år.
Speaker 2:Ja, Og det kan jeg egentlig godt forstå, og det er faktisk lavet af en eller anden cellist med noget et eller andet. Men det er rigtig i god seng akustisk lyd. Det har kørt i 20 år. Det er det samme, der kommer, og hun sidder der jo dag ud og dag ind. Jeg kommer jo bare på besøg Om hver 20 år. Ja, det er sgu ved at være 4-5 år siden jeg har været der sidst. Det må jeg ærlig indrømme. Hvad hedder det? Og det kører bare, og jeg tænker, jeg kan godt forstå, hvorfor det bare kan køre, fordi kvaliteten af det er så højt, at det er ligesom, at man kan lægge det et eller andet sted hvor der ikke er noget der irriterer en, og der er nemlig faktisk også små melodiske forløb og små bølger. Det bliver nærmest et program, det her om meditationsmusik.
Speaker 1:Det er fint. Bare det om musik og den snak derede, fordi der giver det mening til setting, eventuelt ikke, At det så kører længe det er så hvad det er.
Speaker 1:Men jeg har jo aldrig forstået som jeg også har sagt før restauranter, supermarkeder, hvad det måtte være at der kan køre Joan of Tews, som vi sidder overfor. Altså jeg forstår ikke Altså, at du kan have en radio til at køre i en skoforretning hvor der kommer rekremer fra alle mulige andre ting. Jeg måtte sige det inde i en skoforretning, da jeg sagde jeg kommer ikke til at købe noget herind så længe I spiller radio et eller andet.
Speaker 1:Hvad mener du? sagde jeg, det er simpelthen ikke til at holde ud. Noget lækkert der svarer til de sko, der skal købes, eller et eller andet.
Speaker 2:Men det er jo det, der også er interessant ved musik, hvis man skal snakke om hvad skal man sige i gåsøjne brugbarheden af det. Det er jo, at, hvis det ikke er det rigtige setting, så kan man jo blive simpelthen så skidt stresset at man faktisk altså man kan slet ikke oversk, fordi man bare tænker fuck me hvornår kan jeg?
Speaker 1:komme væk herfra. Sådan har jeg det på restaurant Og tænker hvorfor spiller I det her.
Speaker 2:Men i det hele taget har jeg det sådan, hvor at musikken jo Altså især når Altså lidt ligesom Du sidder ved siden af nogen, du skal have en hyggelig aften, og så sidder der nogen skins ved siden, af. Så lige meget hvad, så bliver det utroligt svært at sidde og sige ej, hvor er det dejligt, skat, og vi har heller ikke været ude at spise i lang tid.
Speaker 1:Der er lige modsat. Der er det en pissegod aften, hvis der sidder nogle andre, der skinner sig.
Speaker 2:Nej, det er dermed, at lyd og støj og informationer siver jo ind, og det er også derfor, hvis musikken er forkert sat eller for høj, for eksempel, eller du ved en fin restaurant hvor de spiller techno, hvor man får et eller andet mad med blomster på, hvor der er et eller andet, hvor man bare tænker lige præcis, det her det skulle have været.
Speaker 2:Og det er jo også specielt. Jeg har lavet rigtig meget reklamemusik, og der siger man jo, at musikken er ca 70% af følelsen af reklamen. Jeg har også lavet sådan nogle eksperimenter med mine børn, og jeg har bare vist dem. jeg hopper lige ud af historien og tilbage igen. Jeg har vist dem bare et lille stykke footage med en dreng, der går ned igennem, hvor der er sådan nogle majsmarker, sådan nogle høje majs på hver sin side, fordi de spurgte hvad er det egentlig du laver? For jeg har også lavet teatermusik. Så siger jeg prøv at se her. Så viser jeg dem, at der sker ingenting. Han går bare ned ad vejen med ryggen til. Så spiller jeg noget let sommermusik, så siger de ej, hvad tror jeg han skal, hvad tror jeg han skal?
Speaker 2:Noget af en is, og så spiller jeg noget, det man kalder shivering strings, altså noget, det er småuhyggeligt, og så er de fuldstændig overbeviste om, at der sker noget forfærdeligt.
Speaker 1:for den her dreng.
Speaker 2:Og der er ikke sket noget som helst andet end drengen er gået ned ad vejen. Nej, og det er samme klip, og det er samme klip Og det der er interessant, det er, når man så bliver spurgt på reklamefilm, og det har noget at gøre med at snakke om det der med bevidstheden om hvordan man bruger musik, og så starter balladen, Og man kunne lige så godt sige jamen, hvorfor filmer I ikke bare den her kop? Jeg laver lige koplyd, Og så der står.
Speaker 2:Det vil vi ikke sige, der står jo der står noget, og så kan de selv regne resten ud. Så skal du lave noget musik som svarer til hvad er det der plejer at være ret meget bum, bum, bum i Jordan, the Juice. Så vil du sælge den type energi eller vil du sælge vi sælger også kaffe. Så vil du måske have noget latinamerikansk musik, og det er det, som musik kan. Latinamerikansk musik, og det er det, som musik kan. Du kan fuldstændig sætte folk hen i den stemning de skal være i. Og det er derfor at for at komme tilbage til det med restauranten, altså det er jo lige før, at du rent faktisk kan få maden til at smage forkert, medmindre du finder sådan en restaurant jeg ved ikke, om det findes længere Som hedder Punk et eller andet Punk Royale Som spiller sådan noget fuldstændig.
Speaker 1:Som er fuldstændig vanvittigt.
Speaker 2:Men det er et pisse sjovt projekt, og det er mandret bevidst. Nu sætter vi noget fuldstændig crazy musik på, og så kommer vi faktisk ind med noget Rimelig vildt Rig, rigtig god mad. Men der er det jo et bevidst valg, at det er sådan der gør. Der er jo ikke nogen, der ved deres fulde fem sidder og tænker, nu spiller vi noget crazy heavy musik mens vi serverer maden. De har nok gjort sig en tanke omkring, hvad er det det gør for oplevelsen. Og det er jo det musik kan hele den der glæde. Det er jo, du kan jo altså. Det kan jo pakke dig ind i den fineste, fineste silke og putte dig forsigtigt til ro. Det kan jo løfte dig, hvis du er træt. Det kan ændre alt.
Speaker 2:Det kan ændre alt. Det kan få dig til at faktisk tage dig sammen til at gøre rent. Og det har så ikke prøvet. Nej, jeg går meget op i hvad det er.
Speaker 2:Jeg spiller når jeg gør rent, fordi det virkelig kan hjælpe mig til at tage mig sammen. Og så er det med dig hele tiden. Du skal ikke tilgå et billede, du kan også tage det i ørene, og så kan du. Man har faktisk også Jeg læste lige en undersøgelse at for eksempel det der med at man hører sad musik når man er sad for eksempel Så tænker man, er det nu en god idé?
Speaker 2:Men det gør faktisk nogle ting i hjernen. Det er faktisk nogle ting i hjernen. Det er faktisk meget forståeligt at man søger ind i et fælles rum. Ja Nu gør jeg sådan her med mine, små kravter.
Speaker 2:Eller jeg ved ikke, hvad det hedder Situationstegn. Situationstegn præcis, det hedder ikke kravter, det hedder situationstegn, og det får dig faktisk til at føle, at der er tilstedevær af noget du ikke er alene i. Og det er jo rimelig vildt, at man rent faktisk i, for eksempel, smertefulde følelser eller et eller andet, kan finde noget hvor man føler et fællesskab.
Speaker 2:Jamen, det kan jeg godt sætte mig ind i, og det er jeg helt enig i, fordi hvis jeg er ked af det, så hører jeg altså ikke glad musik for at blive glad, så hører jeg endnu mere sørgelig musik for at blive glad, faktisk, Fordi så er det som om så får jeg skudtuddet ud, at vi ved jo godt, at det meste musik, altså det 97 procent eller et eller andet, handler om kærlighed i en eller anden forstand, og så kan vi break det ned til hvor meget det handler om ulykkelig kærlighed, og på en eller anden måde, så er det jo altså jeg plejer jo at sige det verdens bedste popnummer, det er Carls Whisper. Ja, altså, det er virkelig. Og når folk hører, og så dig, der laver sådan noget, fordi det er sådan et nummer du kan, altså det er så sindssygt godt komponeret, og du kan bare, altså det er sådan en sang du kan tage, og så kan du sige det her, det er min sang, den beskrivelse af Jeg har fandme lavet lort i den ikke Jo, jo jo.
Speaker 2:Og det er også sådan rent tekstligt kan det jo være godt.
Speaker 1:Men kan den ikke begge dele lidt af din sang Jo jo. Kan du ikke både blive?
Speaker 2:Jo jo, men det er så det jeg nemlig vil frem til, men så kan du også Og hele året, du tænker ja, for helvede, det er også.
Speaker 1:Alt er skidegodt, alt er skidegodt.
Speaker 2:Ja, og det er jo det de store popsange kan og de store følelser, og nogle gange har man virkelig bare lyst til at rulle rundt sammen med en der også bare hvor kæresten har forladt en, og det er bare noget fucking lort ikke Og det er nem lidt ligesom. Vi ved jo godt, at hvis man har The Blues, så virker alkohol kun i et lille stykke tid.
Speaker 1:To genstande Tredje genstande. så går det galt. Ja, så er det at man begynder. Ja, det er rigtigt, Det er sjovt, men det er jo det vi kan.
Speaker 2:Det er jo at hvad det er. Og så er der jo det der, som jeg en eller anden stor skuespiller sagde, fanden jeg. Da hedder Nå, det er også lige meget. Men altså, at sige omkring lyrik for eksempel Ja, der er jo måske ingen, der lige sådan tænker på, hvad lyrik kan. Før du mister din far, eller du har en kæmpe stor kærlighedsoplevelse som du slet ikke, du kan slet ikke finde ud af, hvad det er, så vildt er det. Og så kan du tilgå Lyrik, og så er der nogen, der beskriver det på en måde, hvor du tænker, det folder sig ud, og det er jo altså musik sammen med lyrik er jo endnu et fantastisk add-on. Og hvis det så Altså, det er jo også Eller bare eksempelvis sungende ord du ikke forstår. For eksempel, jeg plejer at sige, at den allerbedste sang det kan foregå på et sprog du overhovedet ikke kan, hvor du er fuldstændig sikker på, at du ved præcis hvad lortet? bliver handler om.
Speaker 2:Jeg elsker afrikansk musik, og så siger folk hvad betyder det? Fordi det er jo et kæmpe kontinent Og derfor kan jeg ikke bare sige sådan, at jeg elsker afrikansk musik bare for den afrikanske musik. Men jeg elsker, at der er nogle andre former for rytmik og lyden af andre instrumenter, lyden af en anden historik, lyden af stemmer, og det er ekstremt inspirerende for mig.
Speaker 1:Jamen, det forstår jeg godt og jeg synes godt man kan. hvis vi kommer tilbage til noget af dit musik, for eksempel nu har du jo lavet jeg har sgu lidt i tvivl om mange plader Har du lavet otte soloplader Jeg tror faktisk jeg synes jeg læste forleden, da jeg havde lavet ni Ja. Okay, otte ni. Så er der et par stykker med Nej måske otte.
Speaker 2:Ja, det er måske fakt mange plader efterhånden, og de er jo egentlig ret forskellige.
Speaker 1:Ja, og så alligevel ikke. Man kan godt høre det af dig, det er jeg helt med på. Men jeg er ret interesseret i det der Fordi nu hele den der brede ting, som vi snakkede om fra starten. Med den brede musik, så er det sort musik, så er det en elektronisk musik, så er det meget britisk. I dag, eller har været, synes jeg, dine ting, er jeg helt forkert på det.
Speaker 1:På trods af at du har været så meget interesseret i den amerikanske solede ting. så hører jeg meget sådan noget London over dit musik, altså meget internationalt. Ikke specielt dansk, synes jeg ikke.
Speaker 2:På den sidste plade her. der har jeg også ligesom været tilbage og kigget på alt mit gamle, sådan mere, det mere, sådan lidt punk-rocket altså blondi, og som jeg var, jeg var gigant blondi-fiend, også mig Da jeg var ung Og er det stadig, for den sags skyld.
Speaker 1:Det vil jeg godt lige holde fast i, fordi der er en god historie, kan jeg huske.
Speaker 2:Nå ja.
Speaker 1:Som er helt vanvittig.
Speaker 2:Ja, den er rimelig skør. Ja, jamen, det ved jeg ikke. Den forrige plade synes jeg, var ret faktisk meget amerikansk sangskrivning, men du har nok ret i, at den seneste her, let's Escape, er måske mere sådan britisk orienteret.
Speaker 1:Det ved jeg ikke, om jeg har ret i, men sådan føler jeg bare. Når jeg hører den i hvert fald Ja, så føler jeg bare, at der er sådan nogle, der er bare nogle. Det er ikke Nej, den er ikke lige så solet.
Speaker 2:Nej, den er ikke så solet på samme måde.
Speaker 1:Nej, men den er meget dig, synes jeg egentlig.
Speaker 2:Ja, altså, så er det jo de der, men på den anden side, så er der jo sådan noget, der er nummeret, det hedder Mobile Home. Det er jo sådan noget rigtig ørkenruk. Ja, det er rigtigt Så.
Speaker 1:Ja, den er måske amerikansk. Den har jeg taget for at være britisk ud af det der mere sådan 90'er-britiske ikke, det er ikke sikkert. Jeg må lige holde fast i det der blondie der, fordi vi er sammen eller Vi er begge to vilde med den her Parallel Lines-plade, det er jeg helt sikker på. Det ved du Og du er til en koncert med blondie i København. Ja, med vores fælles ven Sam i København.
Speaker 2:Ja, med vores fælles ven, faktisk Sammen med vores fælles ven Kjeld Tolstrup. Ja, og det er også sådan en af de dage med ham og aftener og netter med ham, som virkelig står som sådan en kæmpe ting for mig. Jeg havde en veninde som arbejdede på en BMG-pladsselskab, hvor de var på, og den gang der var det virkelig sådan, at pladeselskabet nu vil det være mange år siden pladeselskabet de kom, altid sådan og passede bandet og ligesom nødte deres artister, og de skulle spille ind i Vega, og min mandinde får så billetter til os til.
Speaker 2:Vi skal komme ind og se det meget af Akel Tolstrup. Akel var også kæmpe blond i fængelse. Det er jo en kæmpe, kæmpe, kæmpe ting.
Speaker 1:Og så siger hun bare fordi hun kender også.
Speaker 2:Kjeld og mig, og altså På godt og ondt, vi kan måske godt være lidt svære at styre, ikke På en dag, så hun sigtså, hvad skal man sige? Altså, det er sjældent at det egentlig, altså at det, og det siger selv store stjerner, du ved sådan, når de har. Du ved Beatles møde engang Elvis, og det blev lidt noget mærkeligt noget, indtil han foreslog, at de skulle tage sådan en burger.
Speaker 2:Så fik de noget mad, og så blev det helt godt igen. Men så sidder man lidt der. Men så skal vi så ind og møde bandet, og på Storviga, der er der sådan en lang gang man kommer ned igennem, og så er der ligesom sådan et lille repos, og der er der sådan en tekøkken, og den første vi ser, det er så Debbie Harry. Og så siger Kel lige til mig Og vi har lige fået at vide, at vi må ikke gøre noget som helst. Så siger han ej, skal vi ikke smide os ned på gulvet? Og så bare Altså, bare, du ved lave den der, hvor hænderne de går op og ned, og så bare sige we are not worthy. Og så tænker jeg det er da en skidegod idé. Så, det gør vi, så Smider os ned. Jeg kan se min gode veninde Karen, hun tænker bare fuck me, jeg kan jo ikke styre de to mennesker der.
Speaker 1:Det var sidste gang I fik billetter til noget. Det var sidste gang vi fik.
Speaker 2:Nej, det var det så ikke Fordi at Altså på en eller anden måde, så jeg ved ikke, debbie Harry kunne åbenbart Sådan nogle tosser som også kendte hun godt, ja, så hun begynder bare virkelig at grine.
Speaker 1:Ja, hvor sjovt, og det viser sig så at være den fede vej ind i stedet for som hun også har hørt tusindvis af gange, som hun nemlig har hørt tusindvis af gange.
Speaker 2:Men hvor mange har smidt sig ned og råbt Ja, altså, hun nemlig har hørt tusindvis af gange, men hvor mange har smidt sig ned og råbt we are not worth it? Ja, præcis, altså, verdens lille bitte pige og sådan en stor, bred mand ved siden af. Og jeg kan tydeligt huske det er en tirsdag aften, og så kommer vi til at snakke med bandet og de siger hvad laver man her i København, og sådan noget. Og vi tænker bare, vi er bare nødt til at komme op med et eller andet Det eneste vi kan komme op med.
Speaker 2:Det er rust, rust herovre, så tager vi sgu på rust, og så er der ikke så sjovt på rust.
Speaker 1:Tirsdag aften.
Speaker 2:Der var ikke sådan en rigtig gang i, og jeg boede ikke rigtig eller ikke så langt derfra. Og så siger Kjeld hey, vi tager sgu hjem til dig, altså. så siger jeg sådan ja, det kan vi da godt. Og så kan jeg ikke finde min kæreste. Og så giver jeg Kjeld løgne, og så siger jeg men I tager bare hjem, og så jeg finder lige min kæreste, for jeg kan ikke ligesom bare gå fra ham. Og så kom jeg jo op i lejligheden, og så havde vi sådan et rum, som var sådan en studie.
Speaker 2:Og så sidder hele Blondie der og spiller Wow. Okay, altså det band i verden, som jeg bare har næsten dyrket allermest, og især på det tidspunkt, da hele min, hele mig blev skabt i forhold til hvad jeg gerne ville. Altså, jeg havde blondige plakater. Hun lignede jo, for den sags skyld stadigvæk lignede jo noget Gud selv har tegnet.
Speaker 1:Ja, det må man sige.
Speaker 2:Altså en eller anden dag, hvor han lige sad og kedte sig, så tegnede han hende, og så sad de bare der, og så havde vi bare den sjoveste nat. Dagen før havde det været i Stockholm, og det havde været en meget, meget stor, fin fest, og de havde været på tur i rigtig lang tid, så de var superglade for at være hjemme i nogens hjem, og det var bare. Det var skræmmende meget.
Speaker 1:En blå Ja, det må det sgu da have været fordi det er jo sådan, i den der 12-13 års alder den anden plade kommer, eller hvad som siger 10 års alder nærmest, Ja, præcis.
Speaker 2:Så det var en lang og fantastisk kærlighedshistorie.
Speaker 1:Ja, Ja, fantastisk. Hvem har du ellers været præget af op i din tid, sådan som du har været inspireret af og tænkt i din tid, som du har været inspireret af og tænkt her er noget jeg virkelig kan bruge, både i mit liv, men også i min musikalske univers.
Speaker 2:Altså det, som jeg jo altid svarer, hvor, ligesom min, Jeg spiller med en super cool dude som spiller trummer, og når man spørger ham, så nævner han alle mulige forskellige guitarister. Ja, og jeg har det med blæsere. Okay, jeg hader blæsere. Jamen, det er fordi du ikke lytter til det rigtige.
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:Godt, det kan jeg.
Speaker 1:Det er bare en nat med konjaks, så Jeg kan heller ikke lide konjaks, det passer perfekt.
Speaker 2:Du kan heller ikke lide konjaks.
Speaker 1:Nej Ej men tror jeg nu faktisk, at du har ret på flere områder?
Speaker 2:Ja, Jamen, det er fordi igen, det der med helt tilbage fra starten, det der med at der er så mange måder og du kan sige musik, men du kan også snakke om teksturer og følelser og lyd. Og det der er med blæser, det er jo, at blæser og sang ligger jo sådan set ret tæt på hinanden, i forhold til om du har Ben Webster, stor fed lyd, eller du har Coltrane, som er mere forrevet. Det ligger så tæt på hinanden, og så kan man sige at, i god søren, slipper du for ordene, fordi der er så meget fortælling i blæseren. Så det er sådan rent lyd. Op igennem tiden Jeg har altid været meget glad for Depeche Mode. Jeg har været meget, meget glad for Annie Lennox. Ja, eurythmics.
Speaker 1:Også mig, ja Sindssygt vild med det.
Speaker 2:Sindssygt vild med det. Og hun har jo også den der, den i går sådan sorte side eller hvad man, jeg ved ikke. altså, hun har jo virkelig også en en. Jeg ved ikke, jeg ved simpelthen ikke, hvad må man sige, jeg ved ikke, hvor må man sige det, det ved jeg ikke, om man må.
Speaker 1:Jeg duer ikke til det der.
Speaker 2:Jeg håber i hvert fald, at folk forstår at jeg mener det kun for at forklare et farvekontrast.
Speaker 1:Ja, præcis.
Speaker 2:Lad mig sige det sådan Når opdager du Eurythmics? Det kunne godt tænke mig at vide. Det er jeg faktisk i tvivl om.
Speaker 2:Men helt tilbage på, altså helt i starten, jeg kan ikke engang huske, hvad den allerførste plade hedder, det er jo der, hvor Love is a Stranger og de, der ting er på i startfisken, ja der kommer faktisk en plade før det, så vil jeg hus, men på en eller anden måde Den der, som jeg måske også selv har, det der blanding Af den sorte musik, og så det der Engelske Sangsko og touching, som, altså det hele hænger jo sammen, fordi at Beatles og Rolling Stones, de er jo tilbage og hent fra samme kilde, ikke? Jo, min mor var også vild med blues. Altså ikke sådan noget.
Speaker 1:Traditionelle blues nej.
Speaker 2:Jo, men sådan noget Altså fra dengang, at der virkelig Altså fra the origin, ikke Altså sådan noget Robert Johnson og sådan noget. Robert. Johnson, som jeg har lært at kende gennem hende, hvilket jeg ved ikke om folk kender, robert Johnson men også sådan noget mountain music, som man kalder det, som er, at du på guitar både kan spille basslinjen, akkorderne og melodien i ét hug. Det øver jeg mig indimellem meget på. Det er fucking svært.
Speaker 1:Det er jo en meget sofistikeret musiksmag. du har egentlig Og altid har haft.
Speaker 2:Ja, det kan Nogen. Ja, det vil nogen synes.
Speaker 1:Ja, der vil jo altid være nogen, der er værre end alle. Det ved jeg godt.
Speaker 2:Altså så op igennem, så sker der jo. altså, da jeg i sin tid i en pladebutik i den der Tower of Power, der lå på Regent Street, Ja, i London, eller hvad. Ja, hører Smells Like Teen Spirit.
Speaker 2:Ja, Så løber, jeg er nærmest ved at løbe folk ned, for bare sådan, jeg skal bare vide, hvad er det der? Og jeg vidste bare the minute, så vidste jeg bare. jeg købte pladen, kommer hjem og siger det her, det bliver gigantisk. Det har jeg lykkes med to gange, trip-hoppen, den i går, så en forud, sagde jeg også i min. jeg kom hjem med, hvad hedder den? Den hedder ikke Parallel Lines, den hedder Blue Massive Attack.
Speaker 1:Ja, for det kan jeg sgu ikke huske. Ja, det gør den noget i den stil.
Speaker 2:Ja, noget i den stil, og jeg kom hjem med Tricky-pladen, og jeg tror egentlig hver gang der er noget som netop har den der. Altså, da man hørte Smells Like Teen Spirit, så var der jo også. Det var nærmest noget police. Jeg elsker også police, ja, også mig Police, og så sådan noget råhed og den der blanding af de der enormt forfinede melodier og forfinede guitarspil og så også noget sindssygt rådt. Altid elsket David Bowie, altid elsket Rolling Stones. Jamen, altså, altid elsket Rolling Stones. Mad Johnson, hvad er? det.
Speaker 2:Hvis vi skal snakke om Hvad jeg ligesom, sådan.
Speaker 1:Hvor du er inspireret Og hvad der har formet dig Som vi snakker om.
Speaker 2:Jeg hiver glade ned fra alle hylder.
Speaker 1:Ja, og det giver god mening Som artist. Som artist også, der føler jeg også, du er hævet ned fra alle hylder. Ja, og det giver god mening Altså som artist. som artist også, fordi der føler jeg også, du er hævet ned fra alle hylder, men stadigvæk i en meget sofistikeret afdeling, og der kan det jo være svært, tænker jeg, at få kommersiel succes for alvor.
Speaker 2:Altså især i et land, der er så lille.
Speaker 1:Jo, og hvor vi er.
Speaker 2:Min datter har spurgt mig for nogle år siden, hvis vi havde boet i USA, havde vi så været rige? Og så svarede jeg bare ja, Det er sjovt. Nå, men bare fordi, hvis man ligesom kigger på det segment jeg har her, hvis du gangede det op i et så stort et land, så skulle det da nok gå alt sammen.
Speaker 1:Har du nogensinde tænkt på at du skulle have taget væk? Jamen, det gjorde jeg jo, Ja, det ved jeg godt. Jeg ved godt, du er i London. ikke Jeg er blevet til London.
Speaker 2:ja, Men der var bare ligesom, at jeg havde en kæreste i Danmark som ikke ville flytte til. Der er jo en voldsom drivkraft. Så jeg tog hjem igen. Ikke at det er hans skyld eller noget, men 100 procent, 100 procent. Ej, men jeg Altså Rent musikalsk, rent karrieremæssigt ville jeg ønske jeg var blevet.
Speaker 1:Ja, fordi jeg tænker bare tit på, at der er noget mere internationalt i dig end dig, ikke at vi ikke kan holde ud og høre det herhjemme. Det er ikke det jeg tænker på. Jeg tror faktisk, det er jo også meget svært måske at slå igennem I London eller i USA, men jeg tænker Sgu tit på at, at du havde haft en større Chance.
Speaker 1:Ikke at du ikke har en stor, flot karriere. Det har ikke noget med det at gøre, men du ved, der er bare noget i din musik og din tilgang til musik som er større end Danmark. Og det kan jo være farligt at gå ud og sige, hvis man selv synes, det også. Men det synes jeg bare set udefra, at det har været.
Speaker 2:Jo, til gengæld. Så kan man sige, at noget af det, som er godt at gøre, det er så at for eksempel give folk mulighed for at komme tættere på kilden. For eksempel har både Hembler og jeg selv spillet rigtig meget duo og triv og det der med at skralde den store produktion af og ligesom gå til kompositionen og groovet og stemmen og fortællingen. Det kan man nå rigtig langt med.
Speaker 2:Og det er faktisk også det, der er sket med den der store danske bølge, der har været, at man begynder også at kunne lave noget musik som måske egentlig har lidt mere internationale karakterer, men fordi historiefeltfortællingen er nemmere at tilgå, så kan man godt lave noget som er mere, mere skævt, eller hvad man skal sige og det synes jeg altså, jeg ville ønske jeg kunne finde ud af at skrive på dansk altså, fordi jeg bruger så meget tid på mine tekster og jeg har så mange ting jeg gerne vil fortælle.
Speaker 2:og det er klart at at når man er opvokset, jeg bruger så meget tid på mine tekster og jeg har så mange ting jeg gerne vil fortælle, og det er klart at når man er opvokset med et andet sprog som hovedsprog selvom danskere er rigtig dygtige til engelsk så har de selvfølgelig ikke den samme tilgang til det. Og vi ved jo godt, at en sang kan bare på ordene være lige præcis det du har brug for. Det er derfor man nogle gange har det sådan Lige præcis den her måde at sige det her på.
Speaker 2:det resonerer i mig på en eller anden måde, og det er jo selvfølgelig lettere for en engelsktalende at finde det i engelsk musik. Ja, det forstår jeg godt. Jeg tror faktisk, at sproget også er en barriere.
Speaker 1:Ja, nu sagde du i starten, at du havde været god til at sige nej. Nå, nu tænker jeg på, at du gerne vil gøre det du rigtig gerne vil. Men du har vel også og det spørger jeg bare, fordi jeg ikke ved det Været interesseret i den succes, som du har fulgt med. Altså forstår du, hvad jeg mener? Fordi den hører jo med, hvis man vil sælge nogle plader.
Speaker 3:Så skal der også være nogen, der kunne lide det. Ja, for fanden.
Speaker 1:Og så tænker jeg. Jeg tænker på sådan et band Som hedder, og jeg elskede Talk Talk, Elskede elskede.
Speaker 2:Det har man glemt at sige.
Speaker 1:Nå, det er okay, elskede, men de har lavet noget rigtig sjovt for mig, ja, at de er super kommercielle, startede super kommercielle Og ender med at lave plader som Jeg ved ikke om det er nogen der gider at høre dem men de er super interessante. De er blevet mindre og mindre populære, men mere og mere interessante i mine øjne.
Speaker 2:Er du gået lidt den samme vej? Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg har jo faktisk nærmest aldrig været så kommersielt som jeg er lige nu, synes jeg ikke. Så du er gået modsat vej eller hvad, Jeg ved det ikke. Jeg går den vej, som inspirationen tegner eller hvad man skal sige.
Speaker 1:Jeg tænker på i starten, hvor man er på pladeselskaber som er store og vil en masse. det er jo tit unge artister man vil have busset frem, ikke Jo? Og så tænker jeg bare jamen, så har du været god til stadigvæk at sige nej, men du er jo kommet frem og du har haft nogle store kommersielle hits også.
Speaker 2:Altså, man kan sige, min seneste plade her, i hvert fald i forhold til genre, er faktisk meget kommersiel. Altså, fordi jeg netop I forhold til hvad Jamen?
Speaker 2:i forhold til genre. Altså, det vil sige, hvis man laver wrong-roll-genre, hvis det er det man har lyst til at høre, eller den genre ligger lidt over i Lana Del Rey, altså den type historiefortælling, så er den faktisk meget kommersiel, fordi den her gang måske på mange måder har beskæftiget mig næsten mindre med lyd og mere med decideret sangskrivning, altså kvaliteten af sangskrivningen. Og som vi snakkede om helt i starten, gode sange er svære at slå ned. Man kan sige, talk Talk var et meget, meget specielt eksempel, fordi de havde det der kæmpe hit Life's What You Make It. Ja, jeg var jo på et diskotek i som det jo hed dengang. Ja, der var ikke noget der, det var et klub. Hvad for en klub?
Speaker 1:Jamen, der var ikke. Jeg er ikke med i nogen klub.
Speaker 2:Ungdomsklub, det er det eneste Ja præcis, Og der kan jeg bare huske. altså, jeg startede med, altså, når den der DJ så mig på det der diskotek i Viborg, så tænkte han bare, nu kommer hun 1700 gange op og siger hvornår spiller du Life's, What You Make It? Ja, Det var den eneste sang. altså han sagde til mig til sidst jeg kan lige så og så en gang til på et eller andet tidspunkt, fordi ellers så bliver det, jeg bliver vanvittig af at du kommer gående, han får ødelagt aftenen i hvert fald.
Speaker 2:Fuldstændig. Men det interessante var dem jo, for dem var jo netop det der med at tekstur, idéen, og jeg har jo mange venner, der har lyttet til Talk Talk. Men det er jo også det der med en plade ligesom bæk, for eksempel. Jeg troede, alle havde en bækplade, indtil det gik op for mig, mine fem venner havde en bækplade, og så skulle jeg lede lidt længere efter hvem der så også havde en bækplade.
Speaker 1:Jeg har også en bækplade. Jeg må bare sige det.
Speaker 2:Men det var bare for at sige det. Du har også en idé. Det går bare mega godt, fordi du kender 10 mennesker der har pladen. Ja, ja, præcis, og i dag er det jo fordi det er jo de færreste. Altså, nu kan man så se, at LP-salget er jo i den grad stigende. Jeg sælger virkelig mange LP'er, og folk er heldigvis begyndt at finde ud af, at kvaliteten af lyd er en kæmpe faktor. En, at kvaliteten af lyd er en kæmpe faktor, enig. Så hvad var det Jo? jeg vil bare lige lukke den der med. De begyndte jo talk, talk at arbejde mere og mere med tekstur, og det kan man sige. Altså, nogen vil jo synes, det er nærmest noget, at det er helt over i kunst.
Speaker 1:Det er meget kunstristisk.
Speaker 2:Kunstafdelingen. Men det er jo altså. Det går jo også lige ned i nogle følelseskanaler. Hvis man har dem åbne, hvor musik er jo super interessant, når det ikke er lukkede fortællinger, jo mere hjernen selv kan få lov til også at lege med.
Speaker 1:Det er jo også.
Speaker 2:Derfor, når vi er ude at danse altså nogen der sætter dansemusik på så tænker man det her, det kan man ikke danse til. Så kommer der et eller andet gammelt soul med et eller andet, og så kan jeg danse, hvor noget af det jeg godt kan lide at danse til, det er at der er feels, at der er Altså sexmaskine. Halvdelen af det er, at det er feels. Og så lytter du til noget Hård tekno Hvor den bare siger Helt tiden, og det er måske ikke lige det du er opvokset i, så nogen danser til det ene, og nogen kan bedst lide at hoppe, og nogen kan bedst lide, og det er jo det musik er, men det er også tiden, og det er den måde du er kruet på Og hvor åben du er og simpelthen Altså det er jo klart at hvis du har gået sort hele dit liv og der er nogen der kommer og siger prøv at høre de her røde bukser, de vil være så smarte til dig så tænker du hvordan skal jeg egentlig have de her røde bukser på, Hvordan skal jeg være i verden i de her røde bukser, når jeg nu kun går i sort?
Speaker 2:Det kan være at man er nødt til at starte med en bodo og ikke en skrid rød. Altså, det er altid godt at snakke i nogle andre billeder Jeg vil godt lige holde fast i den her Fordi.
Speaker 1:Nu vil vi snakke om det der med at komme selv. Fordi når jeg tænker kommersielt, så tænker jeg jo De der radio hits som er, og jeg tænker, du har Airplay stadigvæk, selvom vi er nået en vis alder. Hvor de er hårde ved os kan man sige, det må man sige Og du er også kvinde, som de også har.
Speaker 3:Været meget efter kan man sige Det har været en hård branche også ikke.
Speaker 1:Jo, men jeg hører jo ikke din plade her, den nyeste, som er specielt kommersiel, nej, det Nej. Det er godt, at du siger, at den er meget kommersiel.
Speaker 2:Nej, men det er det jeg mener med den.
Speaker 1:Men det er jo, at der er grader af hvad er kommersiel musik for folk, tænker jeg, og jeg tænker ikke den for den almindelige dansker eller almindelige lytter som hører dansk popsang, eller hvad skal man sige?
Speaker 2:Jeg tænker altså ikke, hvis det er rammen for hvad kommersielt er.
Speaker 2:det er også derfor jeg siger kommersielt det er noget med om det er kommersielt inden for sin egen genre. Hvis det er rammen, så er der utrolig meget musik som i virkeligheden er, god sangskrivning, nemt at forstå, bla, bla bla, som man så vil betegne som værende ikke kommersielt. Kommersielt er jo bare det, det som er, det, som nogen lige nu har valgt, at det er det vi skal spille. Det betyder jo også, at hele den der hiphop-del på P3, der var bare nogen der har valgt. Altså lad os jo sige, at de har valgt noget andet. Du kunne godt finde, jeg kan godt finde ti sange der er kommet med bands som folk ikke bare hører på radioen, som man egentlig vil i forhold til at have popstrukturer, ikke rive nogens arme og ben af eller osv, osv, osv vil man kunne sige, det ligger inde under en betegnelse. Man kunne sige, var tilgåelig.
Speaker 2:Det er ikke sådan, at man ikke kan finde ud af det. Og det kan man sige med min plade der er ikke noget man ikke kan finde ud af. Så kan man sige, at i forhold til de genre og det man hører i radioen lige nu er den så kommersiel Nej, men det, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det bedre. Kommersielt er også bare det der med hvad er det, der er valgt lige nu?
Speaker 1:Jo, men det er der jo nogen, der sidder ved, der er jo en playlisteshæft. der sidder og har valgt hvad vi skal høre.
Speaker 2:Jo, det er en enkelt ting. Vi kan jo tænke på, at jazz i gamle dage, det var det kommercielt musik, ikke Jamen det var det vi blev præsenteret for, jo, I dag har vi jo en masse andre muligheder.
Speaker 1:Jeg hører ikke radio, har ikke kørt radio i 20 år Og er ikke interesseret i at høre radio.
Speaker 2:Nej, men det er jo også fordi jeg vil hellere søge dybere selv, jo. og så er der jo hele podcast-delen, som jo altså ligesom man begyndte at kunne høre musik på nettet, så er det jo også fantastisk at man kan høre fortællinger om alt muligt. Man kan være med her, når det nu kommer, eller tilgå det og finde ud af. hvorfor er det? jeg synes, fordi det er jo egentlig meget sjovt. Jeg har jo ikke snakket særlig meget om egentlig min egen kærlighed til musik, men det er der så nogle andre der kan gøre. Men det tror jeg også er en stor del af det at Og som er jo det fede ved det der med at vi ikke længere behøver at blive styret af noget, der kommer fra oven. Vi har masser af muligheder for at søge selv. og en af de positive ting synes jeg faktisk i algoritmeland, det er jo at hvis jeg sætter et et, et et at Stitke for eksempel, som jeg, som jeg elsker i den etiopiske Aal-musikere, hvis jeg sætter det sammen som jeg elsker et etiopisk ålmusiker.
Speaker 2:Jeg sætter det sammen med et Lana Del Rey under mig og så et blondi, og så går lille algoritmeland i gang og sidder bagved og regner. Og så kommer der pludselig nogle ting, som jeg virkelig ikke vidste.
Speaker 1:At du havde interesse i.
Speaker 2:Nej, eller som jeg ikke ville have vidst, hvor fileren jeg skulle finde det henne. Og så åbner der sig jo en masse nye verdener der. Eller du ved? nogen siger hørte du den her podcast med digter? Pludselig finder jeg mig ud af, at det er faktisk utrolig interessant at høre noget om, hvad musik gør ved en, Og så tænker man, jeg har også lyst til at høre den med Helle Toni Schmidt, eller jeg har også lyst til at høre den med Stig Jørgensen, Og så kan man rent faktisk finde det.
Speaker 2:Det er rigtigt, Tilgængeligheden er fantastisk Tilgængeligheden og det må man jo ikke kun synes er farligt, og det har skudt ind i foden, og man er også nødt til at synes, at det faktisk er superspændende, at man rent faktisk kan fodre noget med et eller andet, og så kan der potentielt komme noget ud, som man slet ikke havde set komme.
Speaker 1:Nu spørger jeg dig så lige nu, fordi nu har du siddet og du har ikke snakket rigtigt Om din kærlighed til musik Hvad er digtets kærlighed til musik?
Speaker 2:Hvad er digtets Lige det? jeg sagde det, så tænkte jeg.
Speaker 1:Åh nej, hold nu, det kæft Og så tænkte jeg, hvad skal jeg så sige? Du skal sige det du føler. Jo Er kærlighed til.
Speaker 2:Hvad har det betydet i dit liv? Jamen, jeg tror at for mig er musik mere eller mindre det tryggeste sted jeg kan være i mit liv. Jeg har virkelig også musik som er svær og sådan noget. Jeg er virkelig tryg i musik. Jeg ved ikke om det giver mening for nogen.
Speaker 1:Det giver kæmpe, kæmpe mening.
Speaker 2:Og det er et sted jeg kan tilgå med alle, alle følelser, og det er et sted, der kan, som vi snakkede om tidligere det kan levitate me, det kan putte mig, det kan få mig til at danse for sindssygt, det kan gøre mig rolig, det kan ligesom alt på en eller anden måde, og det kan jeg kan næsten sige det sådan at det kan bruges til næsten at rewire ens hjerne. Det er også derfor jeg er blevet så sur på det der med lorte meditationsmusik. Ja, præcis, fordi det er jo ikke. Det er det jeg mener. Det er ikke meningen, du skal slå hjernen ihjel.
Speaker 2:Det er meningen, at du i virkeligheden skal have de røde tråde til at mødes.
Speaker 1:Ja, præcis. Så det er egentlig dit go-to safe place.
Speaker 2:Det er mit safe space, og jeg drejer altid at sige til folk også hvis der er noget kaos eller et eller andet og man skal på scenen, så siger jeg dem bare tag det roligt Deroppe, der er der bare fred.
Speaker 1:Og det er bare musik.
Speaker 2:Det er bare og præcis. Og det du er bange for hvis du bliver nervøs, det er ikke det musik du spiller, medmindre at du har glemt at øve dig eller du er egentlig ikke rigtig glad for det du laver. Det du er bange for, det er tænk nu, hvis de ikke kan lide det. Og det er du simpelthen bare nødt til at smide til højre og jo mere, jo dybere ned i den følelse af så er det bare simpelthen en kæmpe ven. Musik er en kæmpe ven, wow, ja.
Speaker 1:Det var da en fantastisk måde, synes jeg. Så fik vi da defineret det alligevel. På en eller anden form. ja, det sidste jeg skal spørge dig om det har jeg spurgt alle om og det ved du jo så ikke endnu, men det er, om der skal være musik. den dag digte hun går bort, Altså til en begravelse eller til en ceremoni, hvad det nu skal være.
Speaker 2:Skal der så være musik til? Ja, det synes jeg helt bestemt. der skal nogle tanker, tør jeg slet ikke at tænke. Jeg er et meget fragilt menneske med nogle ting. Der er nogle ting jeg ikke rigtig. Jeg tænker det.
Speaker 1:Du er stadig udødelig, eller hvad? Jeg er super udødelig Ja, det er jeg også selv faktisk.
Speaker 2:Ja, præcis, Og det er simpelthen det letteste at få blivet i den tilstand. Ej, jeg kan jo virkelig, virkelig godt lide, at man for eksempel hele den der New Orleans-tilgang hvor man laver, hvor man faktisk hylder det menneske der har været på jorden ved at lave musikalske optog og spille noget med tryk på.
Speaker 1:Ja, så det bliver en glæde og en fest i stedet for.
Speaker 2:Ja, og så det? Ja, fordi at Fordi musik jo er sådan en lise også. Det er jo det jeg mener med, at du kan putte dig ind i det, og det er også. Der er også et eller andet med Forhåbentlig, hvis man har betrådt jorden på nogenlunde, både anstændig og lykkeligvis, så kan jeg, så synes jeg altså, det er mere interessant, at fejre mennesket end at spille noget, hvor vi er sikre på, at vi alle sammen presser os ud på endnu længere ud end grådens rand.
Speaker 2:Fordi vi er allerede på grådens rand tit i sådan nogle sammenhæng.
Speaker 1:Ja, det kan ikke undgås, det kan ikke undgås.
Speaker 2:Det er jo et vildt take at sige, at i stedet for at begræde døden så fejrer vi livet. Det kan jeg også et eller andet, men det er ikke noget.
Speaker 1:Jeg har tænkt over Det var noget jeg funder presset ud i.
Speaker 2:Ja, men det var i hvert fald, det min hjerne tilgik først.
Speaker 1:Jamen, det er jeg sgu ret enig i. Ja, det er jeg ret enig i Lad os hellere hylde livet i stedet for at Ja begræde døden.
Speaker 2:Ja, enig, tak, fordi du gad at være med Dikte. Jeg synes det var dejligt.
Speaker 1:Det var en kæmpe fornøjelse.
Speaker 2:Fedt mand Selv tak.
Speaker 1:Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit drug. Jeg håber du har nydt musikk for tryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museo Lokal's Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.