Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#58 Eik Frederiksen
En åben snak med Eik Frederiksen om hans passion for musik
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever. Uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo, lokal podcasten, musik mit Drog Og velkommen til Ejk Frederiksen. Tak skal du have.
Speaker 1:Jeg har tænkt over, hvornår jeg støder på Dit navn første gang.
Speaker 2:Det kan jeg sgu ikke svare på. Jamen, det kan jeg. Det kan jeg, fordi jeg er Voldsomt rød på dig. Ja, nej, det er jeg ikke, men det er 23 år siden, ja, hvor du Står for Alt hvad der kommer i radioen, på P3 og på 4 på det tidspunkt. Ja, og vi har vores helt store nye single ude som hedder All Night, vistia og Majland Og Ken Baer ender skal plukke den på P3. Ja, og vi er sikre på at det bliver ugens uangåeligt. Der er slet ikke noget at komme efter. Det giver sig selv, det sig selv, og vi ender i B-rotation. Så er I da været heldige.
Speaker 1:Det var ikke fond, det var nogen. Men det er første gang jeg støder på dit navn. Ja altså, man kan jo sige, jeg har jo et navn som folk. Når de hører det, så kan de typisk huske det. Det havde vel lidt lettere høret, ben Frederiksen. Så havde det været et håb mange andre har haft, at man kom ind med musik til radioen, og så gik det hele af sig selv.
Speaker 2:Jo, fordi du har en kæmpe rolle. Det har du haft af flere omgange, flere steder. Men hvis vi bare lige tager udgangspunkt i den her, så på P3 og P4, er du jo den, der er musikansvarlig rent faktisk kan spilles i radioen, hvilket er et, jeg tænker, et kæmpe job, fordi man står jo for at være med til at skabe den public service, der er til hele Danmarks befolkning på musikdelen.
Speaker 1:Det er meget massivt, og havde jeg vidst det inden jeg gik ind til det, så er jeg ikke sikker på. Jo, jeg havde nok sagt ja alligevel. Men jeg kan huske at jeg kom fra Voice til DR hvis jeg lige skal spole tilbage til det og der var det jo en helt anden virkelighed. Det var en kommersiel virkelighed. Der var ikke så mange forhåndskontering med at jeg forventer, at det er også rimeligt at jeg får en plads her, fordi jeg betaler licenser eller et eller andet, og den opm og den interesse der er omkring hvad DR gør, det overraskede mig massivt. Da jeg kom dertil, gjorde det det Ja, det gjorde det Altså også ikke bare min person, men alt, hvad vi gjorde blev ligesom et samtaleemne eller kunne hurtigt blive kritiseret. Det var meget voldsomme oplevelser i virkeligheden, at skifte Også sjovt, men det var meget voldsomt. Altså, lige pludselig så oplevede jeg også, at der var demonstrationer mod mig.
Speaker 2:Er der rigtigt.
Speaker 1:Ja, ja, noget der hedder Rock Din Radio Og det var sådan. Det var en meget, meget mærkelig oplevelse for alle der har haft den rolle vil have, altså at skulle vælge noget musik ud til en kanal, uanset om du er den enkelte vært på et program, eller, i det her tilfælde, at skulle administrere hele kanaler eller hele musikprofilen. Det er en uger i jeres post, fordi der er så meget passion og følelse og mange har meget på spil.
Speaker 2:Ja, ja præcis. Det er jo folks levebrød. Mange af dem også, som ikke måske får spillet, det eller ikke, kommer i den rotation man håber på.
Speaker 1:Nej, men det er jo ting der betyder noget for dem, der har skabt det. Så derfor er det jo også vigtigt, at når man er en, der sidder og har et arbejde og skal prøve at gøre det så vidtighedsfuldt som muligt Og for net, det lyder kedeligt.
Speaker 2:Nå ja, det tror jeg ikke. Jeg synes det er et superspændende job, erik. Det er sådan helt andet.
Speaker 1:Jeg kan godt sætte mig ind i at det har været et sindssygt hårdt job at komme ind til.
Speaker 2:Men jeg tænker også på hvordan begår man sig i det der, når man har jo sine egne ting man selv godt kan lide, ikke. Men der er jo en vigtig opgave i at sidde og formidle noget som jo har en eller anden kvalitet, som er det der skal præsenteres, og en bredde som måske ikke lige er der, hvor man selv er.
Speaker 1:Nej, men nu sidder vi jo her på din netklub, og der har du lavet en ramme for hvordan du synes det skal være. Og i virkeligheden, hvis man nu spoler helt tilbage til at, ingenting er min egen musikhistorie. Det kan være, vi kommer ind på det eller mit forhold til musik, men det er jo ikke anderledes end den oplevelse du, på et diskotek, hvad reagerer hvem på? hvornår, og hvornår tømmer du gulvet, hvornår fylder du gulvet, hvornår bygger du stemningen op, hvornår? Det er jo en bevidsthed om hvad dem, der er derude, hvem de er for det første, hvem er det kanalen henvender sig til? Der er jo ligesom en målgrupp morgen og fredag aften. Ja, ja, præcis. Så det er noget med at prøve at sætte sig ud over sine egne præferencer og prøve at forvalte så godt man nu kan med ens egen bias de forventninger der er til kanalen og hvordan det vil virke for dem der lytter.
Speaker 1:Ja, sindssygt svært, fordi jeg er jo privilegeret at jeg bestemmer, og hvis de ikke kan lide det, så må de gå et andet sted hen.
Speaker 2:Ja, præcis.
Speaker 1:Den luksus havde vi ikke der.
Speaker 2:Nej, det er det jeg mener. Det hele Danmarks Radio det er et voldsomt følelse. Ja, det tænker jeg. Det ville være svært hvis du kom op og siger så må de lytte til noget andet.
Speaker 1:Jeg tænker ikke, den var gået. Ej pligt til at svare på henvendelser, og der kommer mange, og nogle gange også nogle, der er lidt mere spøj. Så jeg husker en gang jeg fik et brev fra en mand i Sønderjylland, der skrev nu betaler jeg jo licensen aktigt, så om jeg ville være venlig at oplyse ham om, hvor han forventer at høre tysk marsmusik. Og så skriver jeg, må stykke tid efter sådan en daværende generaldirektør hernede og prikker mig på skolen og siger det var sgu ret morsomt svar. Men den går altså ikke helt.
Speaker 2:Nej, nej, ej, det kan man ikke i sådan en Altså, det kan vi så heller ikke her, når man skal svare nogen. Der er man også, var det rigtige svar vil jeg så sige. Men jeg forstår godt. Jeg har selv prøvet at være der af flere omgange på B3 og sådan nogle ting. Det er sindssygt hårde regler.
Speaker 1:Altså der er virkelig nogle hårde ram for mange ting Adspredelse, forskellige genrer, køn, alt mulig fordeling. Men jeg synes også, at det er et enormt privilegium at have været der, altså noget hvor det måske er de mest lærerige år overhovedet i min musiktid.
Speaker 2:Ja, fordi du har været musikchef i lang tid før og på Voice i. Hvad ved du, 8-9 år er du på Voice, ikke. Ja, hvad var forskellen der? Ej, du siger, det var en stor omvæltning at komme til DR.
Speaker 1:Var det det der var de rammerne og det der med at det er hele Danmarks radio eller hvad Ja altså i virkeligheden at skrive på sådan nogle skoleblade, på sådan et fritidsklub eller sådan et værested eller nej, det var det ikke. Det var sådan et kulturhus i Odense der hed Badestuen. Jeg er fra Odense og Brænden Og der sad jeg og skrev og lavede skoleblade mellem en tvivlsom karakter og sådan nogle semipolitiske verdensomvæltende. Var der nogen der kom derind som var ved at skulle starte en lokalradio. Var det ikke noget? jeg prøvede, jeg anede intet om det, og så prøvede jeg det, og så blev jeg fuldstændig bit af det. Så siden da har jeg så været på alle mulige lokalradioer. Så sengler jeg noget af det jeg var på i Odense til Voice i Odense Og så senere Voice i videre.
Speaker 2:Hvordan var det at være med til at starte sådan en lokalradio der For? jeg har selv prøvet at lave lokalradio i 80'erne, der, det var jo Altså i Kåberland, uden lige her.
Speaker 1:Det var jo også fantastisk. Altså forstået på den måde, hvis man sammenligner det med i dag. Der sætter du dig ned og så laver Det lød bare spændende. Det var skidesjovt. Der var høj musik og gang i den. Man gik ind ad døren og sagde, at jeg ville gerne have lov til at være med. Man anede ikke, om man kunne, men der blev jo ikke stillet nogen krav. Du fik sådan set lov til at passe dig selv og gøre hvad helvede du havde lyst til.
Speaker 1:Ja, det er rigtigt, det var jo en utro, havde talent, men den der frihed, man havde ikke under ansvar for det, fandtes ikke nærmest. Men frihed til at prøve sig selv af er jo en utrolig gave man kan tage med, uanset hvad man så laver senere i livet. Og rigtig mange af dem, der var med i de der første lokale radioer, er jo rigtig mange af dem, der er i kreative verden og i dag altså, om det er reklamebyråer eller film eller skuespil eller hvad som helst ikke. Så det har jo været en utrolig fri proces, om du vil, og så fandt man jo ud af at finde sig selv midt i det og måske også kunne et eller andet ikke.
Speaker 2:Jo, og så er det jo første gang vi får lov til at lege med et medie sådan rigtigt. Vi har jo kun været vant til før. Lokalradion kommer der i 80'erne, Altså de store monopoler og sådan nogle ting.
Speaker 1:Det tiltræk jo gud og hvermand, altså nogle lettere anløbende annoncesælgere fra siden Og annoncerne var ikke til.
Speaker 2:Skolelærer Altid skolelærer.
Speaker 1:Og så skulle du også have en time med det ene og en time med det andet. Jeg ville bare sp og spille noget popmusik. Det fandt jeg ret hurtigt ud af, det var sgu sjovere, for der var da også en kontakt med det modsatte køn. Der var til at føle på. Men det var jo. Du kalder det korperland, jeg vil sgu kalde det fri leje på grøn stue Og en tid, som man tænker tilbage på som en utrolig fri og sjov tid, en formativ tid, hvor nogle af de tætteste venskaber jeg har i dag er jo også nogen fra den gang stadigvæk. Ja, hvor sjovt. Og dem er der jo mange af der. Så i dag sidder i den ene eller anden store position i medierne i dag som er startet, der Nu siger du at du har lyst til at spille popmusik og sådan nogle Mit barndomshjem var et hippiehjem.
Speaker 1:Hvor fanden troede du at?
Speaker 2:det hedder Ejk. Det må være efter Ejk Skalø.
Speaker 1:Ja, det tænker jeg nok det var, eller det kunne det være i hvert fald, hvis du kan huske den der tid vi ser arvingerne der blev lavet nede i et kollektiv på Sydfyn med Tine Dyrholm Det var lidt derhenad, jeg, og lidt mere i ro end det der. Men jeg kan huske det der med sådan en tosser der boede nede bagerst i haven i en skurvogn, wow, og folk som kom ind og pludselig skulle lave en kunstudstilling med gamle cykeldækker og sådan et eller andet og kastede maling ud over det, altså sådan nogle typer som havde et enormt ego og ikke ret meget at have det i, og andre var virkelig sådan nogle fantastiske mennesker jeg har oplevet. Jeg kan huske det der barndomshjem der kom Ole Lund Kirkegaard som skrev Gummitarsen og sådan noget, jens Ocking og sådan noget var nogle af mine fars gamle venner fra Aarhus som kom, og dem kan jeg huske som personer, hvilket jo er mærkeligt. Jeg var bange for ham fordi han lød som en bjørn. Ja, jeg har altid været bange for ham.
Speaker 1:Ja, præcis, og han gav mig en gang sådan en plade der hedder Den Store Rævebog.
Speaker 1:Ja, En gang han kom på besøg, og den dag i dag den er lige kommet på YouTube eller Spotify for nogle år siden Jeg t der var jo musikere, eller min far ved siden af han så gik på universitetet og på seminariet, han var lærer, så var han jazzmusiker Og spillede alle mulige jazzbands i Randers og i Aarhus og spillede med Charlie Watts på Rolling Stones. Da han var jeg tror det var sådan noget reklametegnerelev i Randers, inden han rejste tilbage til England for at komme i Rolling Stones. Så tilbage til England for at komme i Rolling Stone, så det var sådan noget frokost-jazz-agtigt de spillede, og så rejste de så til Aarhus og så blev det lidt mere flippet Og spillede med Leif Falk McPicks far.
Speaker 2:Så det er sådan lidt friskolen.
Speaker 1:Så min far og min mor var også sangere og så spillede også klaverer, så noget. Så det var jo sådan nogle hippielærer, hvor huset var fyldt med musik. Og når jeg tænker tilbage på det fordi min musikinteresse kom i virkeligheden sådan fast sent Jeg troede i mange år, jeg skulle være den nye Allan Simonsen. Det blev jo ikke til noget. Der var du tættere på Peter.
Speaker 2:Jeg tror du har nogle superligakampe på. Det var også min drøm, faktisk, at blive den nye Allan Timmermans.
Speaker 1:Jamen der kan du bare se, men der er jo kun en Allan, det ved alle. Ja, det er det. Men jeg tror faktisk, at jeg har været enormt heldig at være vokset op med et hjem, hvor der blev spillet alt muligt forskelligt musik, ja, og også, at de selv spillede. Jeg har aldrig rigtig selv spillet, særligt i mit arbejde senere hen virkelig kunne bruge.
Speaker 2:Ja, for jeg tænker, der må være. hvis vi snakker, det er sådan et kollektiv hippie hjem, har der været højt til loftet musikalsk, tænker jeg, så har det ikke bare været dagens pop-hit, så har der sikkert været nogle alternative ting man har hørt, som har vokset på en, ikke I en musik, men også sådan noget Beatles og Stones og Pink Floyd og sådan noget Er der nogle plader du kan huske, sådan du har siddet med og hørt der når det var?
Speaker 1:Ja, Er der det? Jeg kan tydeligt huske den første sang ud over sådan noget. Jeg er en glad lille korbej. Det er Blackbird med Beatles, Og det kan jeg huske på grund af den der fuglefløjt, og den gjorde et meget, meget stort indtryk på mig, og jeg er stærkt grødlebil når jeg hører den i dag stadigvæk, Hvis den bare lige pludselig dukker op. Så den har jeg et særligt forhold til. men jeg kan huske meget musik fra dengang. Altså, på den måde er jeg jo også en giganør. jeg har nærmest på nogen må kan jeg genkalde det, og hvis jeg så ikke lige kan pare de to poler der, så går jeg helt amok i flere dage hvis jeg ved, jeg hører det, jeg kan placere det og sådan noget.
Speaker 1:Det er jo lidt træls for min omgivelse, nå, men sådan er det jo. Når man har nogle passionerede mænd, så kan det være træls, men der er også noget af det musik som de spillede meget først, mange år senere kom i nærheden af og kunne holde ud og høre igen, for jeg simpelthen bare fik en overdosis. Ja, ja.
Speaker 1:Og så det der Tissemanns jazz, det var også. Ja, det var lige. Ja altså, der var mange år, hvor det værste man kunne gøre, det var sådan. det ved du, tubor-jazz-tac fanden med ikke komme hurtigt nok over på den anden side af Nyhavn.
Speaker 2:Nej, det forstår jeg godt. Der har jeg sgu heller aldrig rigtig været. Jeg har sgu aldrig været rigtig god til jazz, faktisk.
Speaker 1:Jeg er blevet det lidt sådan på mine ældre dage.
Speaker 2:Så er der noget jeg godt kan lide, men jeg har aldrig rigtig været jazzmand. Det er jo også fordi det kører bare ned nu, når man kan. Hvordan er det at vokse op? Har du nogle allierede i skolene med musik? Eller er det først, da du kommer hen, hvor du siger, at du har, da du åbner det her lokal, har du det egentlig først, at du får lyst til at lave et eller andet?
Speaker 1:Ja, jeg tror, indtil da der var mit forhold til musik ligesom alle andre, og så var det ligesom. Jeg har altid godt kunne lide musik, og det har også været noget med at være så heldig at blive taget med ud at høre musik, altså mit livs første koncert. Det er jo også en helt sindssyg historie. Det er Gasolin i 1976 i Nordfynshallen i Bogensted, hvor jeg boede, ja fantastisk, hvor min far tog min ven Peter og jeg med ind og en trævølkasse Ja, der er jeg jo 6. Der er jeg 8. 76, ikke, jeg er født i 67.
Speaker 2:Ja, vi er samme alder. Jeg er jo inderset i 77 i Selvgeborg.
Speaker 1:Altså, det var verdensomvæltende. Ja, ja, altså, bare det der med røg og farvede lamper, spejlkuglen, ja, en kæmpe spejlkede for nogle tanker jeg ikke havde vidst, jeg havde.
Speaker 2:Ja, det er det mand.
Speaker 1:Jeg kan tydeligt huske det der Der var før og efter at have set gasvin, simpelthen i mit hoved. Det gjorde et enormt indtryk. Og så gik der nogle år. Jeg havde nogle ældre fætter i Herning, og så var jeg typisk deroppe i sommerferien, og så var vi inde i Messe's med Herning og The Sweet. Det var dengang hvor de havde den der lysbro med McCloud-lys. Så når de startede, jeg tror det var.
Speaker 1:Bornwood Blitz. Det var det vildeste shit nogensinde set. Jo, det kunne jeg forestille mig. Og de var lidt vildere, de kølte knaller og sådan noget. De var fem og syv år æld. Der var jo bare en stor kæbe der stod og kiggede på dem, så det var dem der introducerede mig for hård rock. Men udover det der helt almindeligt med at vokse op med noget musik, det er først der, da jeg begyndte at lave radio, og der finder jeg ud af, at der er en nødvendighed, hvis jeg skal finde ud af at lave ordentlig radio, at finde ud af. Så gik det helt amok. Hvor mange år lavede du det?
Speaker 2:der på Fyn. Jamen, det gjorde jeg fra 1984 til 1994. Ja, fordi det bliver til Voice på et tidspunkt, som har flere afdelinger på det tidspunkt. Jo, jo.
Speaker 1:Det var jo også en del af det med et lokalret. Det var jo sådan noget, de åbnede og lukkede, og så havde man ikke helt styr på.
Speaker 2:De havde. Nej, der var aldrig nogen penge til det, Og det var altid koder. Der var det store problem, ikke.
Speaker 1:Ja, og indsamlinger til det, og så skulle du nogle gange, hvis man så fik såkaldt løn jeg vil næsten kalde det almiser. Ikke Så løb man ned med en tjek og får den indløst inden der ikke var dækning, ikke Så havde man sådan en ebengesk eller lavet noget til bar eller et eller andet, så man også kunne drikke sig lidt i hegnet og sådan noget. Det var sgu en vild klondike-kob alene tid, som du siger. Men de blev så afløst af den ene efter den anden. På et tidspunkt var vi sådan nogle stykker, der måske havde fået lidt større ambitioner, lidt mere lyst til det og var trætte af det, der, der bare var røv og nøgler, for at sige det som det er altså fuldstændig kære, som kæres med sådan nogle anløbende typer, der brød det. Og så kontaktede vi så nogle stykker voice i København, fordi der var lidt mere struktur på det og lidt højere til loftet, og så gik de så så selv hedet til København.
Speaker 2:Ja, og er du først vært eller?
Speaker 1:hvad er du i starten? Nej, jeg var programchef på Voice i Odense og så bliver jeg så programchef på Voice i København og Aarhus, aalborg og Odense.
Speaker 2:Og alle voice-stationerne.
Speaker 1:Ja, så det er jo en kæmpe rolle.
Speaker 2:du har tidligt Ejk, altså, det er jo hvad 25 år gammelt, ja, 27.
Speaker 1:En kæmpe rolle, den stod for al musikken. Jeg tror også, at ja, det var det jo. Men det var jo også noget med, at man voksede op sammen i sådan et fri leg, som jeg beskrev det på lo struktur, og ret hurtigt, så faldt jeg også sådan lidt interesse i hvad skal vi med det her? Altså, får det ligesom struktureret og måske professionaliseret lidt ikke? Og jeg tror måske bare, at det var sådan en blanding af ambitioner og tilfældigheder, der gjorde, at det ligesom var mig, der så tog den.
Speaker 1:Jeg har aldrig haft den der rundt seriøs tanke. Og så startede jeg med at stå for musikken på en kanal. Så blev jeg programchef på en kanal, Men hele tiden samtidig med at jeg selv var vært og sådan noget.
Speaker 2:Vi lavede jo alt sammen Og lå og fedtede med en lødekolb også Det var da. Og Voice bliver jo en voldsom konkurrent pludselig til DR. Ja, der har været alle de her lokale radioer, men det har jo været, som du selv siger, lidt, det var Radio Stilkeborg også, hvor jeg var. Det var jo sådan lidt. Ja, det var en fin radio, da vi lavede det i starten, det var sgu en af dem man holdt øje med fordi der var jo mange go jo Vojstad for alvor. Radio Viborg var måske den, der sådan var, Ja Radio.
Speaker 1:Aarhus, radio Aarhus også. Ja, med Poul Fogh. Ja, det er rigtigt, mand.
Speaker 2:Men altså, det er jo, Men det er jo Vojstad som for alvor kommer til at udfordre det her, synes jeg.
Speaker 1:Ja På nogen måder. Altså du kan sige den mere folkelige ting, der var det mere sådan noget. Der var det mange af de der lokale radioer i Jylland som var meget, meget store lokalt altså som Radio Aarhus i en periode og Viborg, victor i Esbjerg, silkeborg, anr i Aalborg og sådan noget, og de der forskellige vi havde i Odense Så mulighed. Men det er jo rigtigt, at Voice er jo lidt sådan, det er den største by, det der lige i baghavene, det er jo det, der begyndte at gøre ondt på dem, og de her lokale radioer havde jo en fuldstændig latterlig sendestyrke. Det var sådan noget, at du kunne køre rundt om høje hus, og så kunne du ikke køre en skid.
Speaker 1:Nej, så kunne du Så dem, der lyttede, de kæmpede jo også for det. Jeg har hørt sådan en fortælling om folk, der gik rundt og sat Ledninger op på gavlen For at kunne høre det, og sådan noget. Så det krævede en lidt større indsats. Men Voice var jo dem, der reelt Sådan rigtig udfordrede det Også med en mere professionel tilgang fra start.
Speaker 2:Og det er vel også det for alvor bliver landstækkende, kan man sige ikke Hvor du får de store firmaer ind, altså hvor vi andre kunne have den lille boghandler eller det lokale diskotek eller et eller andet.
Speaker 1:Men det der, det bliver jo kæmpe store voice og tilvirkende til at gøre mange af de lokale radiostorer og voice-overs var jo, at man spillede meget mere af det folk gerne ville høre. Ja, ja Altså, man havde jo ikke de der vilde brede hensyn som man havde på B3, som, hvis man nu prøver at tænke tilbage til den gang i 80'erne det var altså for eller hvad det hed med Jens Neum, der spillede Garagepunk i den anden, og så om formiddagen var der Jørgen Jorting, det var der sgu ikke meget liv og glade i, hvis man var 15.
Speaker 2:Nej, men det var vel den public service delen af det, var det ikke? Det var det, der var.
Speaker 1:Og så var der måske lige noget hype på 3, kassette, på en optagning.
Speaker 2:Christian Flaustad. husk dem ikke at være glad, hvis han bare kunne holde sin kæft som han fik introen med.
Speaker 1:Og men så, der var jo en motorvej. Hvis man ellers lavede noget radio, der var lidt mere levende og frækt, ja, altså, meget af det, der måske særligt på Voice, men også på mange af lavede, noget, som var lavet i ens egen overgang, hvor man ikke talte til nationen, ja, der er man jo mere i synk Undskyld, mere i synk med sin egen alder, kan man sige, og den musik, der ligesom breder sig, der Og så var der en vigtig med lytterne.
Speaker 1:Man tog gas på lytterne, man var ikke bange for hverken at bringe sig selv eller lytterne på glatis, og det kunne noget.
Speaker 2:Er det væk i dag.
Speaker 1:Ja, hvis du hører rigtig meget rart Der er jo ikke ret mange kanaler, der bedriver selvstændig journalistik. Det er mere sådan nu fortæller vi en historie, så skal du så sende ind på 1212'eren eller hvad der er på mellemrum, et eller andet, og så sige hvad synes du så om Trump?
Speaker 2:Ja, ja, ja, altså, det kan. Man var død træt af at alting var klippet hårdt og alting er klippet op og ingen får lov at sidde og snakke. At det skal gå, fordi det skal være i nogle rammer og det skal passe til TikTok og det skal passe til Instagram og det skal passe. Det var faktisk en af grunden til at jeg lavede den her podcast, eller nogle unge på den sags skyld. Men det der med at der er en samtale hvor vi kan gå i dyb med nogle ting, det synes jeg er noget vi savner eller noget jeg savner 100 procent.
Speaker 1:Men også, hvis vi nu skal tage udgangspunkt i musik, da vi begyndte at interessere os for musik eller spille musik på radio eller på klub, så var der det musik, der var nede i den lokale pladeforretning eller det du kunne få på import. Det var ligesom det udvalg du havde, og gud nåde, at trøste dig hvis den sang du gerne ville have var udsolgt, så var du sådan set fucked. Ja, ja, præcis. Og i dag, der er al musik jo tilgængelig. Ja, og det gør millioner af tracks derude. Og er det ikke noget med at der bliver oplovet 120.000 om dagen eller noget af den retning? Ja, det må du jo vide, at jeg har sagt Så har du jo brug for nogen, der kan hjælpe dig med at filtrere i det der Og det her, med at efterlade sig selv på algoritmerne som er på streamingtjenesterne, som i virkeligheden anbefaler meget.
Speaker 1:Der har aldrig eller måske sjældent været så stort et udtalt behov eller uudtalt behov for begejstret og vidne formidling af musik som der er lige nu. Det er den største mulighed i årtier, som fx DR har haft, for at kunne tage en rolle som kurator og rådgiver og formidler af musik, ikke professoragtigt, tungt, men begejstret at sige, inden for den her kanal, inden for det her univers. Prøv lige at give det her et skud. Ja, altså, det er jo ikke anderledes end at stå på et diskotek, hvis du står der Jeg kan for eksempel ikke holde ud at høre Money for Nothing med Dire Straits. Den blev ødelagt i 80'erne, det er det værste nummer i hele verdens historie.
Speaker 1:Men hvis ikke du også kan krydre det, du står og spiller med noget, som publikum ikke forventer, eller bare lige svirber lidt med halen, selv på en super kommercielt Crazy Daisy-klub, så bliver det jo inderligt ligegyldigt for dig først at stå og lave. Det bliver også ligegyldigt hvis du kommer bare tre aftener på en måned. Ja, det er rigtigt, den forpligtelse, den mulighed som det har til at formidle musik eller alle radioer, til at skabe en nærhed mellem den, der sidder som vært. Hvorfor åbner du for en radio? Ja, basically, jeg mangler selskab. Giv mig noget at leve af En. Du kan være tryg med En ven i nøden, nøgtigt. Men hvis de gør det mere og mere bevidst end de gør på rigtig meget sindfladende, så er der en gigantisk mulighed, og det mener jeg.
Speaker 2:Og det er jo ret sjovt, det der med at du siger med algoritmerne, der med at den viser os noget vi allerede har været interesseret i. Fordi, når jeg køber plader i dag, så sker det tit online. Jeg savner, jeg har også nogle butikker jeg går ud i, det er ikke det. Og det er jo faktisk der jeg finder de sjoveste plader, fordi der står en bag disken, der siger nå kan du lige helt det der med at den er ret sjov, ellers, så opdager jeg ikke noget nyt.
Speaker 2:Det synes jeg jo lidt med de der algoritmer at gøre, at, som du siger, den viser dig noget, den godt ved, at du vil høre et eller andet sted.
Speaker 1:Jo men der er jo også det der menneskeliggørelsen af musik H, i er i. Det er en snak vi ikke kan afslutte i dag alligevel eller fatte noget, som ellers er i ret.
Speaker 2:Nej, men en super interessant snak synes jeg også.
Speaker 1:Men det her med at du har et menneske, der kan forklare, inspirere, sætte noget i scene, og så hører du noget. Jeg vil elske at høre en super god fortælling til et nummer jeg ikke b bryde mig om, hvis jeg har den bagvedlæggende vidsthed om at lige om lidt kommer der noget jeg faktisk vil være tryg ved. Altså, det er det der med at overraske, inden for det den sfære, du forventer at blive overrasket. Altså, hvis du går ind på en rockkanal og de så spiller disco, så er alle jo ulykkelige. Ja, ja, præcis Så. Hvis du af noget rockmusik du ikke kendte i foråret, så får du jo en mere værdi, hvis den så i virkeligheden også oven i købet er formidlet, der synes jeg bare, at det savner jeg. Jeg savner det som musikforbruger, jeg savner at blive overrasket.
Speaker 2:Jamen, det gør jeg også. Jeg hører ikke radio mere, ejk, fordi jeg synes det mange af jer kender, som jeg godt kan lide. altså, komikere eller hvad fanden det må være. Jeg ved ikke hvad de hedder i dag, dem der er der, men det er jo ikke musikformidler, de formidler noget andet, synes jeg. Og så er der en playliste som er forebestemt af en eller anden.
Speaker 1:Han har sagt i ikke at være skidt siger jeg, der har siddet og lavet det, Og det var der jeg ville hente.
Speaker 2:For det er jo den tid faktisk. Du er der, hvor den for alvor kommer, ind, er det ikke det?
Speaker 1:Jo, det må man sige, men det er jo også noget med hvad er det, det skal kunne. Det er jo også fair nok, at du har et rart program. der skal alt muligt andet end primær musik Lad og de store musikalske overraskelser ikke det du har mest brug for. Du har brug for noget musik, der glæder sig i dig.
Speaker 2:Hvem siger?
Speaker 1:det. Det siger jo både ens egen, hvis du tager fat i dig selv, så er det sådan en egenoplevelse, eller flertallets egenoplevelse, jamen det er ikke min.
Speaker 2:Nej, nej, nej.
Speaker 1:Men radio er et massemed et konkret udgangspunkt i det. Så skal det program jo klæde dig på til dagen. Så du skal både have noget musik du kommer godt i gang med, du skal vide, hvad klokken er. Det er meget fundamentalt. Skal jeg have regntøj på eller skal jeg ikke have regntøj på? Er der sket et eller andet i verden jeg skal forholde mig til? Og er der noget som farver dagen? Det er i dag 1, eller nu er det køndelmisse eller hvad pokker der nu kan være. Så du har mange andre ting du skal i det, ligesom der kan være andre programmer hvor musikken i virkeligheden bare er en ledsager for det øvrige. Der er. Det kan være.
Speaker 1:Det er et program hvor det er mere gak og løjer, det er også fint. Men der, hvor jeg savner det med musikformidling, så må du gerne dykke dybere ned i det. Eller også nogle gange, det kan man sige, der er podcast jo et fantastisk eksempel. På der er jo ikke nogen, der på taleradio eller podcast synes, der bliver talt for meget, hvis det, der bliver talt om, er interessant for dem, der lytter det er jo generelt sådan.
Speaker 2:Vi har lært, ikke det?
Speaker 1:jo. Men hvis du har et eller andet programag og du i virkeligheden bare gerne vil have noget god musik, og det de så taler om er inderligt ligegyldigt, altså, det er uden vitaminer, så bliver tale jo til snak, og snak bliver til pappegøjer, og pappegøjer skyder man.
Speaker 2:Ej, det er en god betragtning.
Speaker 1:Og der kan man bare nogle gange sidde og sige, det ville bare være rart, at dem, der sidder og fortæller om musik og det er jo også noget med hvilke rammer de får at de har bare rimeligvis forberedt, rimeligvis vidne og rigtig meget af det radio. man hører ikke bare på det. at man Det bliver betalt en time og du kan lave alle speaks på 20 minutter, jamen, så bliver det jo også derefter. Ja, jeg er helt enig.
Speaker 2:Nu har jeg selv prøvet at skulle lave radio på den måde også, at du bare speaker mellem de sange, der er valgt, eller dem du fik lov at vælge, hvor jeg bare tænkte, der er jo ikke noget flow. så Hvor er den? der rejse formidler skal give til lytteren. den har altid været ked af, at den bare var isjorsket igennem på et kvarter, og så var sangene bare lige valgt.
Speaker 1:Men det er jo også fordi du har noget på hjertet, du har noget du gerne vil fortælle med den musik du spiller, når du står på mål for musikken. Det behøver ikke at være skidt med en ordentlig playlist. Der er rigtig meget grundighed i at lave en ordentlig playlist. Det er ikke bare noget man gør.
Speaker 2:Nej, det er jeg med på. Jeg er med på, at det er sådan en forkætret ting. Og nu er der også en playlistudvalg.
Speaker 1:De er også idioter alle sammen.
Speaker 2:Det er kun når man ikke er blevet playlist.
Speaker 1:Det ved du da godt. Men det er jo også noget med, at man gøriden, hvor Alternativ lå på kanalen. Når du sad i din bil, så kunne du vælge mellem kanal A, B, C, D. Nu ligger Alternativ i din telefon også.
Speaker 1:Så du kan til enhver tid vælge at sige nu vil jeg kun mindes den gang i 1984, hvor jeg rådde rundt med Leila eller hvad det nu har været. Så du kan altid, eller så jeg skal have solskinsmusik. Så Alternativet ligger lige ved hånden. Hvor før var det defineret på radioernes profil? Men det synes jeg jo også, stiller nogle andre rammer op for hvad du kan på radio.
Speaker 2:Hvad burde?
Speaker 1:gøre det.
Speaker 2:I alt det her? hvor er din egen musikkærlighed så henne? Altså, hvor finder du selv musik, hvad lytter du selv til i dagligdagen? Fordi, du har jo stadigvæk et job inden for musikbranchen, må man sige et meget, meget stort job på Sony, hvor du er Head of International hedder det?
Speaker 1:Det kan man sige, det hedder Director of International Marketing and Strategies, jeg ved ikke hvad det går over, men det er lidt af hvert, Ja at du skal være, der tit tænker jeg Ja.
Speaker 2:Så du hører en masse med musik at gøre stadigvæk, det er jeg med på. Men hvor er musikken hen?
Speaker 1:for dig personligt, for mig er det jo For det første er det jo et arbejde, så det er også noget jeg arbejder med hver dag. Jeg tror, hvis man kommer hjem til mig privat, så hører jeg mindre musik hjemme, end måske de fleste gør, fordi det fylder jo hele mit arbejdsliv. Enten så hører jeg musik eller skal forholde mig til musik, eller så taler jeg om musik, og når jeg så holder fri, så feks jeg tager toget frem og tilbage på arbejde hver dag, og enten så er der noget jeg skal høre, og det er rart at høre på i gods øjne en helt normal situation mens man sidder i, eller også at høre noget, der er radikalt anderledes end det jeg skal forholde mig til, og det kan være klassisk musik, det kan være jazz, det kan være instrumentalmusik, hvor der ikke er nogen ord der forstyrrer mig. Det kan i virkeligheden være rigtig meget forskelligt. Jeg tror, jeg er enormt heldig i at kunne lide rigtig meget forskelligt. Altså, jeg er ikke sådan rocker, flipper, disker.
Speaker 2:Nej, disker Nej, nej, nej.
Speaker 1:Så jeg kan godt hoppe ned i nogle loopholes indimellem, hvor jeg bare sådan her er det bare en dag hvor jeg har 90'er grunge for fuld smadre, ja, og to dage efter så hører jeg kusselrock fra 1978. Ja, ja, sådan noget ballade heller. Så for mig er det virkelig mange ting. Det afhænger af omstændigh. Men jeg er meget bevidst om det der med, at hvis jeg ikke kan finde begejstring ved at høre musik, så skal jeg til at finde mig noget andet at lave.
Speaker 2:Så det er meget vigtigt for mig at have den der evne til at kunne blive begejstret. Og hvordan er det så? Fordi, nu er vi jo, som vi lige sagde før, jævnælderne og har været i det her game på hver sin måde i mange år efterhånden. Det er da ikke altid.
Speaker 2:Jeg kan blive begejstret over unge menneskers musik for eksempel, men du sidder jo i en situation, hvor du ligesom er tvunget til også at høre ungdommens lyd. At jeg er uinteresseret i den, det er ikke det jeg mener, men jeg har jo nemlig netop distanceret mig, kan man sige et eller andet sted. Men det jeg laver i dag, hvor jeg kun er interesseret i det jeg er interesseret i, hvis du forstår mig mere. Og hvordan er det at forholde sig til noget, som man Nu siger du godt, at du har en bred smag, men i princippet skal du forholde dig til musik, som du måske ikke gider. Ja, er det.
Speaker 1:Ja, det er det jo Helt tilbage fra da jeg startede med at programmere, som man kalder det, musik til radio. Der var det jo hele tiden det der med at prøve at sætte sig i og lytte til det med nogle andres ører. Altså en ting var min egen private smag på noget, det kan vi godt komme ind på senere, men det er den her målgruppe vi laver den her kanal til. Det er dem her, der skal kunne lide det vi laver. Hvordan vil de opleve det her, uanset om det nu er den ene eller anden type kanal? Det er ligesom den der evne til at prøve at sætte sig ind i, at høre med andre ører end ens egne, og det er jo et stykke håndværk i virkeligheden, og det er. Jeg øver mig på det, og jeg kan ikke gøre andet end at prøve at tolke det jeg hører og det jeg føler, og så prøve at videregive det til et eller andet der er forståeligt for andre. Men jeg nogle gange hører bare noget der er fuldstændig anderledes, simpelthen bare for at udfordre mig selv.
Speaker 1:Og noget af det, der har i mit arbejdsliv de senere år været mest interessant, det har været mødet med den der hårde urban musik, som bare var helt anderledes end det jeg har vokset op med på Nordfyn og i Odense, altså, der kom den her danske rapbølge ud fra Vestegnen, hvor vi havde rigtig mange af os af dem inde på mit arbejde. Det synes jeg var superspændende, Al det med at prøve at sige hvordan fanden skal jeg kunne sætte mig ind i og prøve at forstå det her, hvor det kommer fra. Og der er der jo noget med for mig i hvert fald, som den, der skal prøve at hjælpe dem på vej eller fornyde lidt det og sige hvad er det for en historie? Hvad er det for en historie de fortæller? Hvad er det der vil kunne spejle sig i det her? Hvem er det der vil kunne høre det her? Det er jo så en del af det jeg sidder og arbejder med. Hvordan vil du afsætte det her? Det lyder så kremt, men hvordan vil du? Nå, men det er jo jobbet.
Speaker 1:Hvordan vil du få det til at vokse fra unge mænd til også unge kvinder? Er der nogle muligheder same? Så det er det der med at prøve at høre det med friske ører hver gang, og det er sindssygt svært, men det er det, der er det spændende?
Speaker 2:Ja, det kan jeg godt forstå, superspændende, men jeg kunne da godt tænke mig at høre, hvordan lyder Ejks personlige radio.
Speaker 1:Åh, den deler jeg sgu ikke rigtig med ret mange egen private smag. Jeg er simpelthen en sokker for melodier. Hvis ikke der er melodier, og det er ligegyldigt hvad det er for en genre. Hvis ikke jeg næsten kan bestå fløjtetesten på en sang, så giver det mig ikke noget rigtigt. Så du er ret hitorienteret på det, eller hvad. Nå ja, men jeg kan bare godt lide harmonier, og det har jeg altid kunnet. Kun Og jeg tror det er måske fordi jeg har vokset op med at have hørt Beatles eller soulmusik Det kan godt være.
Speaker 2:Man er jo helt sikkert præget af ens barndom og ungdom. Ingen føler om det.
Speaker 1:Det jeg hører mest, og jeg er jo ikke anderledes. når jeg holder fri, så skal jeg høre musik jeg ikke skal forholde mig til. Så ryger jeg igen ned og hører Hall Oates eller Doobie Brothers eller sådan et eller andet, et færskt jagtrock.
Speaker 2:Så er det fedt Så kan jeg næsten være min alder bekendt, nå, men jeg har bare altid været imponeret af fordi vi møder hinanden fysisk. For seks år siden var jeg lige hjemme og kiggede mine billeder Er det rigtigt? ved en fælles ven eller en? fælles venner vi havde på en ferie, og der laver du nemlig en quiz, da vi sidder og spiser om aftenen.
Speaker 1:Ja, det er rigtigt.
Speaker 2:Hvor vi har alle vores børn med og vi er alle voksne. Vi har tre par dernede med børn. Og der tænker jeg bare jeg kan ikke svare på noget som helst af alt det du ved om den unge musik. Og der kan jeg bare huske at jeg spurgte dem hvad fanden hører du, når du ikke laver det her arbejde? Fordi jeg var meget imponeret af at skulle følge med så meget i det der. Hvordan skal jeg forklare det? Den gang var jeg bare meget, meget imponeret af at du vidste jo præcis Hvad de her unge mennesker som var.
Speaker 2:De var måske 16-20 år Eller noget i den stil på det tidspunkt, eller 25 år, og du vidste præcis Hvad det var de ville høre. Du vidste præcis hvad det var, de kunne gætte, og jeg, som har været DJ i 45 år Og elsker musik hele mit liv, havde ingen anelse om hvad helvede I snakkede om.
Speaker 1:Nej, det er sjovt.
Speaker 2:Altså, jeg var bare så fascineret af at. Jeg er jo godt klar over, at det er dit job. Men hvis det var mit job, så tror jeg ikke jeg ville lære alt det her alligevel? Nej altså, men jeg glemmer jo altid hvad jeg skal ned og handle nede i br. Det kan du få for nemt i dag.
Speaker 1:Jeg ved det sgu ikke rigtigt. Jeg tror det har været noget med Og jeg går jo stadigvæk til sådan nogle musikkvisser, Jamen også bare lige for at sige for du er sindssygt passioneret omkring det.
Speaker 2:kunne jeg høre Også, at det var de her nye artister og sådan nogle ting. Det synes jeg bare var, jeg var meget, meget imponeret af det.
Speaker 1:Jeg er nysgerrig, jeg er simpelthen grundlæggende nysgerrig, og jeg tror også inde i mit hoved har jeg brug for at sætte det ind i nogle kasser. Jeg er ikke et super ordensmenneske, men lige nøjagtigt, det der Jeg er nødt til at sige, det kommer derfra. Og det er også sådan noget med jeg bilder der Eller der kunne være fedt her med et kor, der lyder lidt som noget derovre fra, og jeg kan jo ikke spille, jeg kan høre og jeg kan sige noget. Og det er jo altså også med mit arbejde i dag, hvor jeg jo også sidder tæt på mange artister, også når de er i skabelsesfasen. Altså, du går, du går jo ikke ind i en samtale Med en stor, etableret artist Og siger jeg tror nok, det er en god idé, du er nødt til at være rimelig konkret Og du er også nødt til at have en form for faglighed i det, uanset at man ikke kan spille.
Speaker 2:Man kan jo godt være med til. At give gode idéer og producere musik Uden at man kan spille på noget. Det er jo faktisk nogle af dem, der er allerbedst til det, fordi de har et bedre øre eller har et rigtig godt øre for det. I hvert fald Er du med i nogle af de her processer. Siger du Ja?
Speaker 1:det er jeg, Og nogle artister er jeg jo uddækket med, og nogle er jeg dybt inde i Det lyder forkert at sige dybt inde i, men meget involveret. Og det er jo også det der med og det jeg. Ingen artister er ens, Alle deres udtryk er forskelligt, Og der er ikke noget, der er sjovere end at arbejde med en artist som starter et sted og så lige pludselig rammer den og lige pludselig forløses alle deres drømme.
Speaker 2:Jo, Hvordan føles det for dig når du har været med til på Voice og på de rigtige spillelister og?
Speaker 1:sådan nogle ting, det synes jeg er helt fantastisk, altså også fordi det, hvor det er sjovest, det er også det, hvor man kan mærke, at de har sig selv med, hvis man går ind og føler at de har ændret sig for meget for at tækkes et eller andet. Men der, hvor du ikke er gået på kompromis med det grundlæggende kunstneriske udtryk Altså for eksempel har jeg arbejdet i flere år med Benjamin Hau og Tobias Rahim og Mø, for eksempel Det er jo ikke sådan nogen super konforme middle of the road typer. Noget af det er, men noget af det er også helt ude i kanterne.
Speaker 2:Ja, ja, det er jo ikke lige til.
Speaker 1:Så det må være også det der med at, nogle gange at sige, så skal vi, hvis vi går lidt derovre, så skal vi lidt herind igen. Og også det her med at prøve sammen med dem at sige, hvis vi når hertil eller gør det her, så kan vi nå derhenne næste gang. Det synes jeg er superspændende, Ja super interessant.
Speaker 2:Og hvordan føles det så at sidde på den anden side af bordet nu og skal ramme det som der sidder en eller anden der skal playliste Det er sjovt.
Speaker 1:Jeg plejer nogle gange at sige, at jeg er med til at kontraprogrammere den egen, virkelige argumenter Ja, det er det jeg mener.
Speaker 1:Men jeg har jo også en indsigt i det. I har siddet på den anden side. Jeg kan jo også forhåbentlig rådgive nogle af vores artister i at sige det kan godt være, du har en drøm om at komme ind i 3 og blive uden, som går, lige, peter, med det her projekt. Ja, præcis, et l gøre noget andet. Måske, hvis vi skal derhen og har den der drøm, er der nogle steps der henad til? eller hvordan kan vi udvide fortællingen og forståelsen af den her artist og det her musik? sådan så er dem der sidder og bestemmer inden på P3. Eller hvor det nu er Ja, ja, præcis.
Speaker 2:Nu er P4 jo noget større i dag.
Speaker 1:For noget er det jo. Du kan jo godt have noget, der er stort på stream, som ikke eksisterer på radio eller den anden vej rundt. Men det interessante er jo, at når du så er på nogle af de for eksempel store festivaler, så er det de store radio-hits, der er de store fællessange, og du kan godt have de store radioartister, store danske radioartister, de spiller store scener, ja, ja. Så der er det der fællesskab du har haft i en kanal eller på en station, hvor du har hørt noget sammen, som på en eller anden måde kommunikerer bedre ud til store scener.
Speaker 2:Ja, ja, du jo tit via den her lille artist, via sin TikTok eller sin Instagram og sådan nogle ting, så rammer du en eller anden målgruppe. Nu har jo min egen søn, lukas, jo været med på de første Gobs-blader og sådan nogle ting, hvor ingen vidste, hvad Gobs var. Han blev ikke spillet i radio, men de havde altså 100 millioner streams på et tidspunkt, hvilket var ret sindssygt. Og Og så kom det så, så fik de lavet nogle Strategier, som du sidder og siger. Det er derfor det er ret interessant At høre, at det der med at sige Jamen, nu har han så, hjælp mig med på en sang Eller hvad det måtte være, jamen, så er det lige pludselig, så er OP4 lige pludselig interesseret. Du ved, og det synes jeg da er super interessant. Men vi er ikke til at være uenså engåelige, men det er vi måske om to eller tre singler, hvis vi gør det her rigtigt.
Speaker 1:Ja, og så er det jo. Igen kommer du an på hvad du har at arbejde med. Hvad er det artisten skaber selv ikke? Ja, Jeg synes aldrig, når det er fortænkt, det skal komme et ærligt sted fra, og så kan man hjælpe derhenne af. Jeg sidder ikke og siger, at vi ikke laver noget, der er super kalkuleret, indimellem. Nej, det tænker jeg ikke. Men det mest interessante er der, hvor selve udgangspunktet kommer et rent sted fra. Ja, det er det sjoveste arbejde med. Nu, når du den der tur til Italien. Jeg kan huske, jeg sad med din søn Lukas dernede, som sad og fedtede lidt med en guitar og sådan noget, og sagde jeg ved sgu ikke rigtig helt, nej, han er lige gået i gang.
Speaker 2:Der Der kan du jo bare huske.
Speaker 1:Det var meget sjovt, når han var 6 år senere og han var rigtig i liten.
Speaker 2:Ja, jo præcis, det er fantastisk. Ej et eller andet sted i mange år, på både den ene og den anden måde. Hvordan holder man sig sin stig ren? Kan man det? Altså, fordi der er jo nogle mennesker man bedre kan lide end andre, som måske kommer og plokker noget og som siger skal vi lige have en frokost, skal vi lige dit og dat? Kan man sætte sig helt ud over, og det er ikke fordi.
Speaker 1:Ja, det synes jeg godt man kan. Det er jo dybest set sådan, vi er jo alle mennesker. Man skal kunne se folk i øjnene, man skal kunne opføre sig ordentligt, og hvis man går for langt ud af den der noget for noget galej, så mister man simpelthen sig selv og sit fokus. Og for mig er det vigtigt, at, uanset om det har været påplevet, alt det der rock'n'roll og payola-agtigt Jeg har oplevet, at man sidder og siger hvis du gør sådan, så kan det være at vi gør sådan. Men jeg har ikke oplevet den der og heller aldrig oplevet det hos den modsatte part, hvor det bliver sådan rigtig nastigt som man hører de der grimme histor.
Speaker 1:man har set, ja, præcis, men det har jeg altså. jeg tror også det har noget at gøre med at vi er så lille et land, så det er så lille et miljø. Hvis du opfører dig ordentligt og har en faglighed med i det og en stolthed omkring det du laver og i øvrigt opfører og behandler folk som du gerne selv vil behandles, så er det altså nemmere at begå sig.
Speaker 2:Sådan skal man jo være.
Speaker 1:Men det er da også. Det kan jo være svært, hvis dem man så skal arbejde med har måske et andet mindset.
Speaker 2:Jo, der kan jo være masser af skjuler igen. der er hjælp muligt. Vil du med til den her koncert? Vil du med til den her koncert, vil du med til den her forkost, vil du med til dit og dat, og så? vi ses for øvrigt på torsdag. der har en ny artist, der skal, men der kan det jo hjælpe jer at føde i herning. Ja, hvad gør det? Nå, ja, jeg har jo lidt krejlermentalitet ikke.
Speaker 1:Det betyder det jo ikke, fordi man også arbejder lidt på den måde der, der har en vare at sælge, betyder det jo ikke, at det er uhærligt eller at det er uvidere, hæftigt. Altså, det er noget med en balance. Men for mig at se, at det vigtigste det du kommer med, hvad er det for noget musik? Jeg er jo også der. jeg kan jo ikke, altså, hvor jeg så sidder på plads, jeg kan jo ikke gå ind. lidt spændende, men jeg kan jo ikke komme ind og sidde og poste over for dem med min egen selvrespekt, at det her er et guds gave til folk med øre. Når en værd der sætter den i gang, hører det noget forrygende lort, ja, og du kan ikke snyde folk i det lange løb, den går jo ikke.
Speaker 1:Nej, det er rigtigt. Desværre Det er også i relation til artisten. Nogle gange, når jeg møder artister første gang, så er det bare sådan. Det kan godt være, jeg kommer til at sige noget du ikke rigtig bryder dig om, eller jeg ønsker at sige Men du skal bare huske én ting at jeg siger det for at hjælpe dig Og jeg er kun på din side, så det er også mod resten af verden. Så jeg siger det, fordi jeg faktisk synes, at der er noget du skal måske overveje. Ja, ja, præcis. Og så er det jo også der, hvor man opnes, at man måske ikke har sit ansvar bevidst, hvis man ikke går ud og siger, at det der kan godt komme dårligt tilbage hvis du gør det der. Nej, det skal man jo tænke.
Speaker 2:Fordi, hvis du gør det der, så risikerer du altså sådan og sådan Jo, og der er en grund til at du har. Jeg kunne godt lige tænke mig at vide, når man nu sad på den der rolle derinde, fordi i dag er du med til at bygge artister, kan man sige og lægge en lille strategi for det. Kunne man godt gå ind også, hvis der kom nogen. Lad os nu sige, jeg kom fra et eller andet pladsenskab og gerne ville have den. Jeg kan godt høre, det lyder godt, og der er måske når vi kommer længere hen i forløbet. Altså kunne du godt være med til at guide det der også og sige jeg vil godt playliste. Vi kommer til at playliste nærmest som B-rotation eller C-rotation, men vi tror godt med det nye, at det så måske kan komme højere op. Altså, var du med til at? kunne man?
Speaker 1:være med til, faktisk ret forsigtigt med, fordi det er jo også frygteligt, og måske særligt, hvis man er på DR, at sidde og sige et eller andet, hvor man har givet folk en falsk forhåbning, og det er jo heller ikke DR's rolle at skulle være med til at udvikle produkter.
Speaker 2:Nej, det forstår jeg godt Men derfor er det jo ens interesse, at man sidder i det her man godt kan høre, der er noget godt i en artist, som man måske godt siger ja gad jeg sgu da godt komme frem.
Speaker 1:Men jeg kan huske det der, da vi begyndte at have de der plug-in sessions, og plug-in det er sådan, hvor de forskellige musikere eller pladeskaber kommer ind og spiller det her, det er så det nye i den her uge, og så siger man tak for det. Da vi gjorde det der, hvor det var sådan ligesom en ugenlig dag, og så var det nogle timer, at vi var meget bevidste om ikke at give folk falske forhåbninger. Det kan godt være, at man sad og sagde, fordi folk kommer jo også ind og vil gerne have noget feedback og sige, det lyder godt og det er fandme en god sang, eller sådan noget. Men hvis man sidder der ved nummer to og sidder og sig, og så kommer der en over fra den anden side af gaden med noget, der er fire gange bedre og vi måske kun skal spille fem nye sange om ugen.
Speaker 1:Så det skal man jo også være bevidst om. Ja, det forstår jeg godt, Men det er jo en balancegang.
Speaker 1:Jeg har for satens, ikke en balancegang, men sjovt, du har befundet dig i det i så mange år. Jo, men noget af det, som jeg var med til at gøre, det var at da jeg så skiftede fra kommersiel ret over til DR, der var en af grundene til at jeg også blev hentet ind. Det var, at man spillede for lidt dansk musik. Altså, det der hedder dansk procent var simpelthen for lav, og det endte jo med at blive et politisk problem for DR, fordi man havde jo forpligtet sig til nogle public service aftaler og spillede en vis procent del. Der var der jo på det tidspunkt en langt større grad af selvvalg hos værterne. Men problemet var, at når de gjorde det, så var de ikke bevidste om, at måske hver fjerde sang skulle være dansk.
Speaker 1:Nej, præcis, så endte man med det, at når man skulle stå på mål for hele DR, så havde man måske kun spillet 17 procent dansk musik. Så havde man et andet problem hvad er det her for en kanal? og så er der de her mål vi skal opnå. Der er simpelthen nogle grænser for hvad vi skal opnå, og så der var det en bestemt mængde dansk musik. Nu har man jo andre kvoter med hvor meget skal være kvinder, hvor meget skal være mænd og hvor meget skal være grupper, og så videre, så videre, så videre.
Speaker 2:Og på det som pladsselskabsmand i dag. Er det det samme? Altså i forhold til køn Ja, og køn og fordeling af, Jeg tror man skal kigge på det på denne måde.
Speaker 1:Jeg har aldrig virkelig grænsket meget over det.
Speaker 2:Nå, men det er bare noget der. Jeg er jo ikke plaget af det, fordi jeg spiller musik.
Speaker 1:Jeg kan lide men det er en super vigtig diskussion, og der er jo ikke nogen, der kan tage oplevelsen fra nogen, at de har følt at de måske har haft en sværere vej eller at de er blevet valgt fra på grund af deres køn. Det er jo den oplevelse, de hariseret det her igennem tiderne også med rimelig ret.
Speaker 1:så har jeg aldrig haft den der tanke der med at det var vigtigt, om det var mænd eller kvinder. For mig har det altid været var det den rigtige musik og den bedste musik til det vi skulle bruge det til? Ja, og det forstår jeg godt. Og derfor tror hele den her diskussion er, at ens køn eller etnicitet eller whatever må jo ikke være en hindring for lige adgang til musik. Det er jeg helt enig i.
Speaker 2:Til eksponering, det er vi fuldstændig enige i. Men det er også gået 20 år siden du sad på DR, for eksempel. Så ved jeg godt. Du har siddet på Sky og TV2 Radio og ting og sager senere hen. Men nu sidder du jo på den anden del af det, hvor det er. Man kan sige altså, man kan jo ikke vælge noget. Hvis der ikke kommer noget, altså du kan jo godt sidde som ham, der skal bestemme på DR, men hvis der kun kommer otte artister der er mandlige og to der, så er det sådan, der. Så hvordan er det at sidde på pladsselskabet? Tager man hensyn til det her, eller er det stadigvæk den gode sang man går efter?
Speaker 1:Ja og ja. Det er frem for alt den gode sang, og det er det rigtige produkt, fordi vi sidder der jo også fordi vi skal lave noget, der kan sælges. Det er jo en forretning også. Men når det så er sagt, så skal man jo ikke være blind, for at man jo også kan have sine blinde sider eller en manglende bevidsthed omkring det, og man skal i hvert fald være opmærksom på at det går ikke ikke at være hvad skal man sige mere alsidig og favnende. Vi var jo heldige og dygtige til at være nogle af de første personer, der rigtig omfavnede den danske hiphop, hvor der jo kom unge som måske var flygtet fra Afghanistan eller Albanien eller Pakistan eller anden tredje generation. En helt anden historie, et helt andet afsæt. Det gav også en helt ny platform at arbejde med og en ny verden at skulle forstå, hvilket jo på mange måder var en udfordring, men også en enorm berigelse. På samme måde er det måske i virkeligheden her, hvor man skal kigge på det, på køn, altså sidde og sige vi skal i hvert fald sikre os, at der ikke er noget i det vi gør, som kan gøre, at det er sværere for nogen, uanset hvad, at få den plads som musikken berettiger til. Brugt nogle kræfter på at sige er vi nok opmærksomme på at også hvad skal man sige skavde efter kvindelige artister eller anden etnicitet eller kønsorientering eller hvad det nu er? Og det har vi brugt meget tid på at sidde og kigge på. Og vi har også taget nogle initiativer til at sige, vi skal bruge noget ekstra tid til, fordi det kan være. Jeg tror, man skal kigge på hele kønsdiskussionen.
Speaker 1:Et helt grundlæggende sted, hvor problemet i virkeligheden starter, det er, at i musikskolerne, der falder pigerne fra. Det vil sige, at Jeg kender ikke de præcise tal, men det var ret tydeligt, at dem der starter på musikskolen, der der holder ved, og pigerne, der falder fra. Og når det er det, så er der jo færre piger at vælge imellem. I hvert fald er det udbuddet af mindre. Og hvorfor er det det?
Speaker 1:Altså, hvorfor er det, at pigerne ikke finder den glæde ved at lave musik eller spille musik? Er det noget i den grundlæggende fase, eller er det fordi de har andre interesser, eller er det fylder mere? Og jeg tror også, at det kan jo både være blessing og det modsatte, at sociale medier spiller en rolle, fordi de eksponerer sig selv og så meget. Nogle gange kan det jo også være måden, hvor du har sådan noget måske lidt mere følsom musik som kan komme frem via TikTok og sociale medier, og mange unge piger, spe, spejler sig jo meget mere i tekstuniverser og fortællinger, så der er også nogle muligheder i det der. Så det er en udfordring at følge med. Men for mig er det der er virkelig en ting omkring det der med at pigerne ikke holder ved med at lave musik, altså som børn og som teenager, og får et fællesskab. Hvorfor er det at de ikke bliver ved? Og hvis de gør det, så vil der jo være flere måske at byde sig til overfor os.
Speaker 2:Så får man faktisk færre henvendelser fra kvinder også. Ej, ikke fordi du skal sidde og stå på mål for statistik og sådan en ting. Jeg tænker bare, nu sidder du jo i en position, hvor du har adgang til det hele et eller andet sted med musik.
Speaker 1:Altså kommer der flere kvinder ind med musik. Ved du hvad? hvis jeg skal svare helt ærligt, så ved jeg det faktisk ikke, men jeg kan sige at noget af det mest interessante vi har fået her de senere måneder og år, det er faktisk unge piger som virkelig har noget på hjertet.
Speaker 2:Og de kan særligt noget med ord. Ja, ej, jeg vil sige, nu har jeg jo set X-Factor, det er jo ret sjovt. Der er rigtig mange piger i år som er skide gode Og tror du, det er snakken?
Speaker 1:Har det gjort, at man også tørrer lidt mere måske, eller hvad, fordi vi drenge råber jo tit højere end pigerne måske har gjort, i vores tid i hvert fald Ja, men jeg tror måske også, at det at samtalen eller rett og sagt debatten har været, der måske har anspået nogen til at ture, og der tror jeg jo, at det har været vigtigt, for eksempel, at DR har taget et ansvar og sagt nu skal vi altså sørge for at have flere kvinder eksponeret. Så det er i hvert fald ikke den bajersted, og det er jo det man kan stille som krav til en public service virksomhed, som ikke er markedsvarieret.
Speaker 2:Ja, den er jo svær at stille til Sony. Det er en forretning, som skal køre rundt. Men det betyder ikke, at vi ikke har et medansvar. Nej, det er jeg med på, men det kan jo være svært at sige som krav. Som du selv siger, det er, at det er noget vi betaler til alle sammen.
Speaker 1:Der kan vi godt forlange det, men noget af det vi har gjort, er jo også at sørge for, at vi på flere forskellige positioner i vores hus i flere forskellige roller også har kvinder, Og der kan jo være kvindelige artister, som trives bedst med et hold af kvinder, eller kvindelige har noget, der kun er koloreret eller tonet i en stilart eller form. Så det handler jo også om, hvis du skal rekruttere kvindelige artister, måske det også er en god idé, at have både mandlige og kvindelige en og os og have mandlige kvindelige projektledere, mandlige kvindelige social media eksperter osv, Sådan, så at vi i vores hus også etnisk har, fordi vi skulle jo gerne afspejle og kunne levere til hele samfundet, at vi også der har en mangfoldighed, Og det er vi meget bevidste om. Altså for eksempel nu bemærker jeg på vejen hernede i receptionen der står der Happy Ramadan i hele vores reception, Og det er jo sådan happy ramadan i hele vores reception. Ja, Og det er jo sådan. Det er for mig lige så naturligt, at vi holder fri den 31.
Speaker 1:Tror jeg, det er marts, fordi der slutter ramadanen, så der er nogen, de skal jo feste. Ja, Så holder vi fri der, lige så vel som man holder fri i forbindelse med julen. Ja, Fordi vi har jo også jeg har også kolleger, for nogen holder ramadan.
Speaker 2:Ja, og det er lige naturligt. Ja, det er da fantastisk, det er ikke en udvikling, det må man sige. Ja, det synes jeg. Det er. Ej, nu har du været på Sony i mange år. Ja, som vi siger, du har haft en lang rejse i Odense og så igennem hele musikbranchen. Vi er 58 år lige om lidt, du og jeg. Der er i princippet 10 år til at vi skal på pension. Det er en vild tanke.
Speaker 1:Ja, det er en vryggelig tanke, vil jeg så sige.
Speaker 2:Hvad skal jeg ikke lave de sidste 10 år? hvis vi nu siger, at der kun var 10 år tilbage, er det stadigvæk musik der kommer til at brænde igennem resten af livet.
Speaker 1:Det ved jeg ikke Altså, fordi man kan sige Men er lysten der Absolut? Altså det er jo noget med at have den der oplevelse af at gå på arbejde glad og gå hjem lige så glad, eller stå op om morgenen lige så glad som du gik hjem fra arbejde. Så der skal være den der balance i det virkelig virkelig meget. Men musik har jo også været en. Jeg har jo også haft en radio og en journalistisk side, som jo også har fyldt meget for mig. Så det ved jeg faktisk ikke. Men jeg elsker det jeg laver, og jeg har ingen planer om at løbe af pinden eller gøre noget andet.
Speaker 2:Men det kan jeg sgu ikke give nogen garanti for fordi det er også det der med at holde sig nysgerrig. Ja, for det er jo også det næste jeg faktisk lige vil spørge om det er kan du blive ved med at være så nysgerrig på alt det nye og alt andet, der kommer og dukker op og siger godt nok er han, nu er han 65 år, men han har stadig fingre på pulsen?
Speaker 1:altså, det er jo, det ved jeg ikke, det kan jeg ikke. Vurd glæde det er ved at arbejde med unge mennesker, altså nogen der er markant yngre end mig selv, ikke at jeg render rundt og er den friske onkel der er ung, med de unge, men at prøve at sætte mig ind i deres sted og hvad det er for en ny verden de møder, og prøve at guide dem.
Speaker 2:Altså, jeg synes, at der er nogle andre, der lykkes. Nu har vi jo også lykkes os to, altså et eller andet sted.
Speaker 1:Ja, men det synes jeg er super inspirerende, og jeg har for eksempel også en søn, der også arbejder i musikbranchen. Det var måske ikke en del af planen.
Speaker 2:Hvad laver han i?
Speaker 1:musikbran arbejder. Vi havde jo fx farmor den utrolige glæde at være med ham og Tim Christensen i Japan, hvor han var tourmanager og vi bare var farmor, der gikket på. Så det var jo en stor oplevelse, ja det var fantastisk, selv når hun er så interesseret i det. Så det er jo ligesom at din søn laver musik. Jeg ved ikke om det ligger i, jo, det er jo ikke noget.
Speaker 2:Jeg ville have rådet ham til Altså et eller andet sted, men jeg råder dem kun til at gøre hvad de synes der er sjovt. Det var min børn, så han er jo endt der et eller andet sted Eller endt til videre i hvert fald.
Speaker 1:Så det er jo en balance i gang med både ikke at blande sig Og så være en. Man kan spørge.
Speaker 2:Eller snakke med Ja og.
Speaker 1:Han har god gang i den selv. Men også er det jo sjovt at arbejde både med artister på sin egen alder og sådan noget blist. Og så arbejder han med nogen, altså Tim Christensen, som jo også har rundet 50. Det er også et hold, hvis man, som han gør han er 27 nu arbejder med Disimis lige siden Tim Christensen.
Speaker 2:Så får du kun lov hvis du er god nok, ja, så ryger du jo væk.
Speaker 1:hvis du skal sidde med et hold, med sådan nogen ligesom du og jeg, der ved nok bedre, Så skal du matche det, Det synes vi i hvert fald vi gør. Jeg ved ikke om vi har ret altid.
Speaker 2:Så det er jo en stor glæde at se ham i det. Ja, fantastisk, erik. Det har været fuldstændig fantastisk at snakke med alle dem jeg har med omkring vores begravelse eller når vi skal herfra. Om du nogensinde har tænkt på om der skal være musik og hvad det eventuelt skulle være hvis den dag I can't go abroad og musikbranchen uddører 100 procent.
Speaker 1:Se, nu har jeg jo faktisk forberedt mig.
Speaker 2:Ja, det er dejligt Du er jo en mand, der forbereder sig på fornemmelse.
Speaker 1:Ja, nogle gange, nogle gange.
Speaker 2:Ja, okay.
Speaker 1:Jeg har. jeg tror jeg nævnte også det her med, at den første sang jeg sådan rigtig kan huske, var Blackbird med Beatles. Så jeg vil faktisk synes, der var noget smukt ved, at den også lukkede og slukkede. Ja, og så har jeg sådan nogle. jeg er ikke troende menneske. så de må jo gøre det de vil, de må tage alle de reservedele ud de vil, og de må placere mig hvor de vil bagefter. Den del har jeg ikke noget med, men jeg vil gerne have at, fordi musik har fyldt så meget i mit liv, at når man på en eller anden måde tager afsked med mig, så er der jo musik til det Så der er jo også sådan noget med jeg vil Fly Me to the Moon eller What a Fool Believes med Doobie Brothers.
Speaker 1:Ja, ja. Det må gerne være lidt vidtløftigt, og så må de gerne tale røvhøst og drikke nogle øl og hygge sig. Ja, det lyder fantastisk, Og på den måde, at jeg måske har efterladt et eller andet aftryk. Jeg håber det, for jeg kan ikke være der selv.
Speaker 2:Nej, men Og jeg er så hyggelig for at du gad Så tusind tak fordi du gad være med Erik. Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal-podcast Musik mit rock. Jeg håber du har nydt musikkens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museo Lokal's Spotify-liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så ind til næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi vækket din lyst til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde Museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i Indre København.