Musik mit drug
Dj Peter Visti inviterer gæster ind til en åben snak om kærligheden til musik og hvordan man bruger og nyder musikken i museo local podcasten.
musik mit drug.
Ny episode hver mandag kl 08.00
Musik mit drug
#55 John Høegh Guldberg
En åben snak med sanger ,sangskriver & Producer John Høeg Guldberg om hans passion for musik
Hvad er musik under hele min nattesøvn, noget jeg faktisk stadig praktiserer. Musik er min passion, mit drive, mit humør og dagsform formes og kan ændres af musikken. Musik har en unik evne til at vække følelser og forbinde mennesker på tværs af kulturer. Mit mål er at finde frem til hvordan forskellige mennesker oplever kærligheden til musik og hvordan den beriger deres liv. Hver uge vil jeg invitere en ny gæst til en snak om deres forhold til musik og hvordan de lever og påvirkes af musikken Indsigt, inspiration og forhåbentlig nogle sjove og spændende overraskelser. Velkommen til Museo. Lokal podcasten, musik Midt Drug Og velkommen til John Guldberg. Jo tak, vi sidder jo her i dit studie.
Speaker 2:Ja, Altså, det er jo voldsomt legendarisk studie, Det må man sige. Du tager lige de 50 år stort set, du har siddet her.
Speaker 3:Eller været her i hvert fald. Det er skræmmende tæt på ja.
Speaker 2:Ja, både med ting før laid back, men også med laid back tingene.
Speaker 3:Altså laid back har jo fyldt det meste af det. Men jeg startede, inden jeg mødte Tim, faktisk med at bygge studiet her. Og det kom så egentlig af at jeg har jo altid været livemusiker og spillet i bands og brugt meget tid i øvelokaler, og der skete tit det samme, at når man så endelig kom ud og spillede, så var man egentlig uenig om hvad det var for noget musik man ville spille, og så kom de her opløsninger af banen. Så skulle man finde nogle andre, og der blev jeg så træt Okay, det er i. Ja, hvornår var det? Det var i 1975, 1975, hvor jeg så fik mulighed for at få De her lokaler vi sidder i nu.
Speaker 3:Ja, Og der byggede jeg så et lille studie med fire spor. Ja, Og egentlig Vidste jeg slet ikke rigtigt, at jeg kunne lave musik, for jeg har altid Jeg er primært jo sådan Man spillede sådan lidt cover-agtige ting. Jeg er jo gitarist og startede faktisk med Det. Der tændte mig var jo Jørgen Ingemann og Apache i 1961. Wow Ja, og da jeg hørte den, så tænkte jeg, at jeg må have en gitar.
Speaker 2:Det var simpelthen det, der gav lysten til at skulle spille guitar.
Speaker 3:Det var det, der satte mig i gang? ja, Og der havde jeg jo så for enden været fodboldspiller, håndboldspiller og cykelrytter Og dyrket svømning. Jeg var meget sådan sporty, og så købte jeg så den guitar. Så sagde min far Ja, hvad bliver så det næste? Fordi du ved, i den alder der, der skifter man jo hurtigt.
Speaker 2:Ja, det skifter hver måned.
Speaker 3:Så jeg ved heller ikke, hvad jeg selv regnede med, men den blev altså hængende. Den guitar, der Det gjorde, den.
Speaker 2:Hvor langt er vi tilbage der? du siger det, i hvad? Ja?
Speaker 3:det er 1961, der har jeg 13 år.
Speaker 3:Ja, og så allerede som 15-årig jeg havde en skolekammerat, eller rettet sig en klassekammerat. Han hedder Jørgen Thomsen, og han har været en nøgleperson for mig, fordi han var allerede dengang tidlig udviklet og spillet i band, og så en dag manglede de en gidserist i det band, og så kom han hjem og sagde John, kom nu. Og så sagde han nej, det er jeg ikke dygtig nok til, og jeg torer ikke. Og jeg var meget forsigtig Åh, kom nu. Og så lå jeg mig så overtalt, og det foregik så nede i Nyhavn 41, og på det tidspunkt der er vi så i 1963, altså jeg er 15 år der er der jo musiksteder nede i Nyhavn, og det var sådan et lidt farligt sted mine forældre var ikke meget for Ej.
Speaker 2:jeg tænker, jeg havde heller ikke midt i 60'erne.
Speaker 3:Men der var så, det ved det, at vi var så unge, så vi måtte kun spille om eftermiddagen, fra kl 2 til kl 6, det gjorde vi så lørdag og søndag, og det var jo selvfølgelig fantastisk at få lov at prøve det. Men så skete der så det efter nogle gange vi havde spillet dernede, så kom restauratøren og sagde, at det band, der skulle spille om aftenen, de havde brændt ham af, om vi ikke lige kunne tage den chance. Så sagde vi jo, jo, det kunne vi godt. Så, selvom vi egentlig ikke måtte, så gik det så alligevel. Men jeg fik så ikke ringet hjem til mine. Jeg kom jo så først hjem der kl halv et om natten. Vi måtte spille til kl tolv, og der stod min far faktisk lige Altså. Jeg åbnede døren, så stod han inde i entréen, og så sagde han så stopper det der, og det er nu.
Speaker 2:Så har spilleriet aldrig så slut for nu, ja, nu passer du din skole og sådan noget.
Speaker 3:Så stoppede det. Er det rigtigt Ja, for en stund.
Speaker 2:Ja det har man på historisk set. Der kan jeg godt se, at det ikke stoppede helt.
Speaker 3:Nej, nej, men lige der blev der sendt. Stopper for at spille dernede i Nyhavn. Ja, Men inden længe, så var Beatles jo kommet frem, og Stones, og der skete jo en masse, der midt i 60'erne, der spændende musik, som man jo udviklede sig med Fra at egentlig var det ja, det var Jørgen Ingemann, og så var det Shadows og sådan nogle ting.
Speaker 2:Jeg startede med Det har været en stor del af gitartingen der også. Fordi hvad hedder han? Hank Marvin i Shadows. Ja, han var det store idol.
Speaker 3:Det var han, helt klart. Og så kom jeg så med en gruppe der hed The Jaggers. Ja, og vi var ikke dygtige nok til at kopiere Beatles. anden vi kunne spille I Saw Her Standing There og Twist and Shout og sådan noget der. men de der mere raffinerede ting, det var vi ikke gode nok til. så vi, det var Stones. Ja, det kunne vi bedre finde ud af.
Speaker 2:Det var ikke så avanceret, lige at komme ud af Nej det var sådan lidt nemmere at gå til.
Speaker 3:Ja, og der var der så et sted nede på Frederiksberg, der hed Hithaus. Ja, Som jo dengang var et mega for os unge. Der kom vi jo meget Ja, og der blev så arrangeret en talent konkurrence, der hed Danmarks mesterskabet i beatmusik. Det var 1965. Wow, og der meldte vi os så til der og nåede til semifinalen, og der blev vi slået ud af et orkester, der hed The Donkeys. Ja, Som jo havde en forsanger, der hedder Kjeld.
Speaker 3:Og ham har jeg haft til mig. Jeg har jo, som jo havde, en forsanger der hedder Kjeld, og han har haft til mig at møde nogle gange siden, og jeg har fortalt ham det, og det var sjovt. Det synes han jo var sjovt. Han kunne godt huske. Jeg tror ikke, om han kunne huske mig, men han kunne godt huske det der mesterskab, som de jo vandt. Ja, ja, præcis. Men det gjorde så, at på grund, at vi klarede sådan rimelig godt der, så fik vi en del jobs nede i Hit House. Ja, og det var jo bare det. Man var ude efter at få lov at spille så meget som muligt og blive bedre og blive det man kaldte rutineret.
Speaker 2:Jo, jo, præcis, Ja, jo. Og så er der hele den der interesse hele tiden, hvor man er jo drevet af bare at der skal ske noget med det, hele tiden.
Speaker 3:Ja, hele tiden, Og hele tiden dukkede der nye spændende grupper op og lige pludselig kommer Jimi Hendrix og vender det hele på hovedet. Og så var det sådan. man gerne ville spille som ham, og jeg var også meget fascineret af Peter Green fra Fleetwood Mac, jeff Beck sådan nogle gutter der, og jeg var også meget fascineret af Peter Green fra Fleetwood Mac, ja, ja, jeff Becks og nogle gutter der, og så der var jo nok at se til.
Speaker 2:Ja, der var alt for meget at gå op i til at gå i skole, tænker jeg, ja, det var der.
Speaker 3:Og det var også et problem, at jeg heller ville spille gitaren og lave lektier. Ja, men jeg med mine forældres ambition, jeg blev ligesom holdt til fadet. Jeg skulle have en realeksamen, som det hed, dengang.
Speaker 3:Før kunne jeg ikke slippe ud af skolen. Det fik jeg så også. Jeg kom også i lære. Egentlig ville jeg gerne have været sådan noget. Jeg tegnede jo meget, Før jeg begyndte at spille guitar. der var tegning også en af mine store hobbies. Så jeg hørte bare om noget, der hedder teknisk tegner, Og så tænkte jeg, det er i hvert fald noget med at tegne. Så jeg søgte ind der, men dengang sagde de hvad for noget? Er du kitehåndet? Nej, dig kan vi ikke bruge. Og det slog mig helt ud, Fordi nu siger man jo venstre hånd. Men dengang, der blev man kaldt kajthåndet.
Speaker 2:Min ene søn er venstre hånd.
Speaker 3:Det tager jeg som kæmpe plus. Og det sjove ved det også, fordi jeg sp ikke at spille venstrehåndet, fordi jeg følte mig mærkelig og forkert da jeg gjorde det.
Speaker 2:Men det var da ellers meget Jimi Hendrix, jo, men da han var kommet på det tidspunkt.
Speaker 3:Der var jeg jo i gang, og så synes jeg, at det var for sent at begynde at lave om på det.
Speaker 3:Så jeg har klaret det alligevel. Og jeg er jo også sådan lidt altså, jeg kan da bruge begge hænder, men jeg vil helst tegne, skrive osv med venstre hånd, så jeg er alle mulige steder. Så havnede jeg en bank. Det var fornuften i mig, der sagde, at det var nok en god ting, fordi jeg var ikke så god til det med penge. Så min mor, hun mente, at hvis jeg fik en bankuddannelse, så kunne det være, at jeg blev bedre til at styre de der småhåndøver eller nu tjene ved at have budjobs og sådan noget. Men det kan jeg så helt så s sige, det hjalp sgu ikke.
Speaker 3:Det hjalp ikke, nej, det gjorde det ikke, Men jeg er ligesom typen, der gennemfører de ting jeg sætter mig for. Ja, Og det var også lidt et krav hjemmefra, at jeg skulle gennemføre det. Så det gjorde jeg så og blev uddannet bankassistent. Ja, og faktisk blev for deres EDB-afdeling. Det kunne nok have været meget spændende, men jeg ville ud af den bankverden. Så jeg stoppede der og fandt et chaufførjob som jeg syntes, der var mere frihed i, og samtidig spillede jeg jo alt det.
Speaker 2:Jeg tænker stadigvæk, at gitaren har rykket. Jo, jo, jo, den har ikke ligget stille.
Speaker 3:Der blev spillet på den hele tiden. Det gjorde der, men altid på et amatørplan. Min far spillede faktisk mundharp. Det var egentlig startet med, at han gav mig en mundharp da jeg var 11-12 år. Så der er noget musik i hjemmet, ja, jo, men den fangede mig ikke rigtig, den mundhap. Nej, og han havde også som ung prøvet lidt og fandt ud af, hvor svært det var, at skulle leve af musik.
Speaker 2:Så han sagde, at det er fint, at du har en hobby, så det var velment, at du skulle have en ordentlig uddannelse først.
Speaker 3:Ja, jeg tror, at forældres bekymring er, at de vil gerne have, at man ikke kommer galt afsted, at man kommer på rette vej, og det går ikke godt. Så det var bare kærligt og velment.
Speaker 2:Det ved jeg godt. Jeg står jo lærer som elektriker, som jeg overhovedet ikke har lyst til. Jeg vil også bare spille musik, men sådan var det?
Speaker 3:Ja, sådan var det.
Speaker 2:På trods af at jeg lige er lidt yngre end dig. Så var det bare sådan.
Speaker 3:Så var det sådan.
Speaker 2:ja, Du skal altså have noget at falde tilbage på som vi kaldte det. Jo lige sine børn i dag.
Speaker 3:Nej, nu er det jo også Dengang kunne man jo ikke engang kalde musik for en musikbranche. Det var det ikke. Det foregik jo på værtshuse og forsamlingshuse, og så var der skoleballer og sådan noget.
Speaker 2:Det var ikke som vi kender det i dag?
Speaker 3:Nej, skattemyndigheden sammenstillede musikere, taxichauffører, tjenere, det var ligesom.
Speaker 2:Det var sådan en kategori, altså.
Speaker 3:Ja, Det var sådan nogen, der aldrig havde nogen penge.
Speaker 2:Ja, og som aldrig rigtig blev til noget, Ja ja, så det var.
Speaker 3:Der var ikke så status i det end, at man bare jo var bit af det Ja.
Speaker 2:Præcis. Hvordan går det med de der Jagger? Fordi I er tæt på at gå videre, siger du dernede, i kommer i semifinalen. Ikke Jo Med bandet. Men det hører jo også op. Det gør det ja.
Speaker 3:Altså, det er sjovt, ved du, Jeg kommer jo ind i det orkester. De hed, de havde allerede Jackers og havde lagt stilen an. Det var også en jeg gik i klasse med, som spillede med dem, og på et tidspunkt så var de alle sammen hoppet fra. Så var jeg sådan set den eneste af de oprindelige, eller jeg var ikke engang helt oprindelig, men jeg var så den ældste tilbageværende. Og så førte jeg det videre og fandt nogleye, og så på et tidspunkt så var det ligesom, så var musikscenen en anden, så hed det Jaggers. Det var ligesom passé, og det blev også sådan, at vi blev lidt uenige om hvad vej vi skulle og hvad vi skulle spille, eller sådan noget der. Så kom jeg ind i nogle andre grupper og spillede med andre folk, og det blev sådan mere og mere ambitiøst, da hippietiden kom og inspirerede en til, at Altså jeg kunne godt lide at spille solo, så hvis ikke der var nogen der stoppede mig, så kunne jeg spille solo en halv time.
Speaker 2:Men det var jo også tiden til det.
Speaker 3:Ja, der var god tid, og det kunne man få lov til i nogle af de der orkester jeg spillede med, og det var jo skønt.
Speaker 2:Ja, fantastisk. Jeg ved ikke hvor langt vi er fremme tidsmæssigt når The Jaggers er færdige Er vi i 70'erne?
Speaker 3:Nej, det er hen i slut 60'erne.
Speaker 2:Slut 60'erne, ja, fordi den første plade jeg ligger og mærker til Som du er på, og ret mig, hvis du har været på plader før, det har du sikkert, men det er jo Electric City.
Speaker 3:Ja, Så det var også den første plade jeg var med til at lægge.
Speaker 2:Som er en legendarisk plade i dag? Det ved du godt ikke.
Speaker 3:Jo, altså, jo jeg. Det var et musikstudie der lå ude i Valby Viersløv område, det var jo, der hed El Sound, og ham, der havde studiet, han ville godt have gang i studiet, og så fik Henning Pold og Kåre Barker og jeg i lov. Vi havde fundet sammen på en eller anden måde, og så fik vi så lov, når der var ledige stående, og kom derude og indspillede og fik sådan set frie tøjler til at lave det vi gerne ville, og det kunne han. Det synes, han var godt, det vi lavede, så det ville han godt udgive på en plade. Men det blev jo lavet trygt i et meget lille oplag.
Speaker 3:Og tror jeg, er en medvirkende grund til at de plader, der nu engang kom ud af det, at de er ikke så nemme at få fat i.
Speaker 2:Ja, de koster i hvert fald 1000 kroner. Ja, det er det, ja, den vinyl der.
Speaker 3:Altså det var noget der sikkert afstedkom succesen med Laid Back, at nogen fandt ud af at han havde lavet det der før.
Speaker 2:Jeg har jo spillet rigtig meget af det der track track, der hedder What's Up, ja ja, altså super meget. Det er jo et virkelig balleric Ibiza-nummer et eller andet sted til en strand.
Speaker 3:Fantastisk, ja, jeg har spillet det meget. Ja, jamen, jeg kan godt huske en fest hvor vi mødtes, hvor du spillede. Ja ja.
Speaker 2:Ja, Jamen, det glæder. På din pladekarriere, kan man sige.
Speaker 3:Det er det første jeg lavede, og det er afstedkommet. Så jeg mødte en tekstforfatter der hedder Bente Fridtjof, som skrev tekster til børnebøger, og der lavede vi en del børneplader sammen. Ja, og det synes jeg var sjovt også, fordi jeg ville bare gerne Prøve alt muligt Så meget som muligt. Så hun var sådan Primus motor, jeg hang bare på. Hun kom og sagde Nå, nu har hun lavet de tekster, kan du lave noget musik til det? Ja, så lavede jeg noget musik. Så indspillede vi nogle plader, men der havde forskellige temaer.
Speaker 2:Der er en med kondomer.
Speaker 3:Er det det? Jo, der er en med kondomer.
Speaker 2:Ja, det synes jeg, er godt. Jeg kender den ikke selv, men jeg så det nemlig en dag Nå, hvor?
Speaker 3:sjovt, hvad Så? det var sådan det udsprang af den Electric City-plade, ikke Ja, og Ja, så tror jeg. Faktisk. Det var derude, at jeg fik lyst til, selv at få et studie Og hvor jeg ligesom også var løs sur i det her med at prøve at få et band til, at Altså det sjove ved det, det er for mig har det været sådan, at de ting jeg gerne har ville, de har egentlig ikke lykkes. Men når jeg så vender ryggen til det, så sker der noget jeg slet ikke havde regnet med. Nej, hvor sjovt.
Speaker 3:Fordi fra egentlig at være musiker. hvis nogen ringede ja, jamen, så kom jeg og spillede med dem, og jeg har bakket mange forskellige folk op og sådan noget, og så, ligesom jeg får lavet det her studie, så får jeg et tilbud fra Siv Jørgensen om at komme med i Siv Jørgensen. Wow. Ja, og det er jo det mest fantastiske tilbud jeg sådan set nogensinde har fået. Ja, men der var bare det ved det, at nu havde jeg taget beslutningen og var startet for mig selv, så der måtte jeg sige nej.
Speaker 2:Så det siger du nej, tak til Ja.
Speaker 3:Ej hvor sjovt, at kort efter det så ringer Kjell Venik. Jeg kendte jo godt Jan og Kjell som nogle børnestjerner, men udover det, så kendte jeg dem ikke, og han har så fået mit nummer af netop min gamle klasskammerat Jørgen Thomsen. Og Jan og Kjell har så fået en revival, og der er vi oppe i midten, lidt over midten af 1977 deromkring, tror jeg. De får en revival og begynder at spille og optræde igen og står så og mangler en gitarist, og så måtte jeg jo fortælle det samme til Kjeld som jeg lige har sagt at desværre så er jeg holdt op med sådan noget, fordi nu er jeg i gang med mig selv at lave min egen musik.
Speaker 3:Men hans overtagelsesævner de kom bag på mig så det endte faktisk med at jeg måtte love ham at jeg i hvert fald ville komme ud i øvelokalet om aftenen, som vi havde talt sammen om eftermiddagen. Og det gjorde jeg så, og der kan jeg huske, da jeg trådte ind i det, der hører jeg bare folk der griner og har det rigtig sjovt. Og det viser sig så at der er nogle utroligt charmerende fyre i Anerkæld og vi begynder så at spille, og så finder jeg ud af at de er knaldgode. Altså de er virkelig virkelig gode, synger godt og det svinger, det de laver om enden. Det ikke lige var mit repertoire, så var det nemt for mig at gå ind i det, og de jobs som der lå, som jeg så kom til at deltage i, det var solistjobs og de spillede to gange ja, et kvarter eller to gange 20 minutter, og så var den Og var sikkert også okay betalt i forhold til så meget andet, ikke.
Speaker 2:Jo, jo, jo, Det var rigtig godt betalt og det betød jo også noget dengang selvfølgelig.
Speaker 3:Ja, Men det lagde så grunden til et venskab, at vi faktisk blev venner og sås sådan privat. Og der er det så en dag, at der er Kjeld og hans kone hjemme hos Dorte, min kone og jeg til en kop kaffe, Og der er jeg så startet med Tim.
Speaker 3:Ja, Og vi har lavet nogle bånd, og så spiller jeg så noget for Kjeld, og han hører kun lige introen, og det var egentlig det vi startede med. Det var egentlig nogle numre, tim havde lavet Nogle skide gode numre. Så siger han så det der, det er internationalt, glem Danmark, vi skal ud i verden. Og så tænkte jeg hold da, kæft Danmark. Det lød jo sådan helt altså, ja, det var lidt for godt til at være sandt. Men han kom så op i studiet her hvor Tim og jeg så var i gang og vi egentlig bare gik og hyggede os, og vi havde jo vores job om dagen, så det var meget om natten og weekend og sådan noget. Vi jammede. Det var meget sådan jam. Vi kunne godt lide at jamme og lave bånd. Og så, da han så hørte alle de bånd, eller han så alle de bånd der lå og hørte noget af det vi havde lavet, så sagde han I er for sindssyge.
Speaker 3:Ja, I går bare rundt heroppe, altså, i skal derudad, og så fik han altså sat, og så ville han så være vores manager. Ja, Og det var jo sådan lidt. Altså, han var jo ikke etableret. Han og broren havde en butik med bådudstyr hvor vi holdt de første møder, ind i et lille baglokal hvor vi sad og røg cigaretter alle sammen og trækkaffe og sådan noget Og skrejergrin. Altså det var meget den vondere afdeling de to brødre der.
Speaker 3:Så det blev så til, at Kjeld blev vores manager. Så skulle ham og broren ned til en bådmæsse nede i Hamburg, og så havde han så fået et kassetbånd med, og så var han lige smuttet ind Til nogen han kendte dernede Og lagt det på skrivebordet.
Speaker 2:Og var god igen.
Speaker 3:Og så ringede de så Og var interesserede og ville godt se girafferne. Ja, ja ja. Og så var vi så med dernede Og blev præsenteret. Så skrev vi kontrakt med I første omgang et forlag og så siden med et pladeselskab, som så lyttede vores børn igennem og fandt ud af, at det nummer hed Maybe I'm Crazy, mente, de skulle være vores første single, og den blev så udgivet i Tyskland, og det skete der egentlig ikke noget ved, men den blev så eksporteret til Danmark. Ja, Og det.
Speaker 2:Og det blev helt skørt. Jamen, det var helt skørt.
Speaker 3:I det hele taget var meget af det, der foregik, der med Kjeld, altså det var skørt og vanvittigt men skide sjovt. Vi havde det virkelig sjovt også, Samtidig med at vi knoklede virkelig Ja dag og nat Ja.
Speaker 2:Ja, for det er jo den første single. Jeg opdager også, det er lige da jeg starter min 99-80.
Speaker 3:Den kommer i 79, slutningen der. Det er jo lige jeg starter i 1980.
Speaker 2:Det er en af de der plader jeg kan huske Den kom først på singleplader deroppe Og hvor man ikke vidste, det var dansk.
Speaker 3:Ja nemlig.
Speaker 2:Det var lidt det der, for det var jo en anden lyd. Ja, end, vi er vant til herhjemme, ikke Jo.
Speaker 3:Den er jo mere måske inspireret fra den tyske elektroniske del og t Og tænker jeg, er den ikke det, eller er det mig, der tager helt fejl? Altså, vi lavede jo bare Altså, jeg vil sige den lyd og den stil. det var jo noget, der udsprang, at vi jammede så meget med tingene og den måde, at vi var to mand der indspillede tingene. Så tror jeg, at den lyd kom ud af det.
Speaker 2:Ja, fordi I ikke var et helt band, eller hvad skal man sige? Ja, det tror jeg. Ja.
Speaker 3:Altså, vi kunne sådan bedre styre. Det ved, vi var kun Tim og jeg, og det var ligesom. Vi havde jo lyttet massevis af plader. Det var ikke det. Nej, nej, men det var ligesom der. Der gjorde vi bare det vi havde lyst til. Ja, fantastisk. Så hvad det end måtte minde om, så var det ikke noget, vi sad og refererede eller tilstramte, Det var bare noget. så lavede vi det bare.
Speaker 2:Jeg tænker bare mere, at den er jo mere præget af en udenlandsk lyd end vi har her.
Speaker 3:Det var mere det jeg tænkte i det, jo, men det var Det Kjell jo hæftede sig ved, da han hørte de første bånd. Han syntes, at vores måde At lave musik på Der var noget internationalt i det.
Speaker 2:Ja, hvad sker der da? den kommer til Danmark så for alvor.
Speaker 3:Jamen, så sker der det, at den bliver meget populær i Danmark, ja, og bliver faktisk en stor succes. Ja, og så Gør det så, at Rolf Brun, som jo har startet Mettle Records sammen med Michael Rito, han slår ørene ud og synes, at det der, det kan han godt lide. Så, hvor jeg tidligere har sendt bånd og prøvet at få fat i Poul.
Speaker 3:Bruun. Så ringer han lige pludselig til mig og er helt fyr af flammen, og det var jo lidt sjovt. Og de kommer så herop og ytter, og vi går også i byen og får noget at spise og en masse drikke og havner på et diskotek hvor vi sidder og Poul sidder og forklarer hvordan han forestillede sig et samarbejde og hvad det var for en lyd han synes han kunne tænke sig vi skulle have. Og så sidder vi så inde på et diskotek der hedder Annabelle, som du sikkert Det er jo, det jeg ejer i dag Er.
Speaker 2:Det er jo, det jeg ejer i dag. Er det rigtigt Museo og museolokale ligger jo der.
Speaker 3:Nå for søren. Det er jo midt i dag. Nej, hvor skægt.
Speaker 2:Jeg sad og ventede på at du skulle sige at det var Anna Pelsen.
Speaker 3:Nå, jamen, klart Ja det er det.
Speaker 3:Og der kom vi en del inden, og vi kunne godt lide den musik som blev spill på diskoteker i det hele taget. Ja, og så er vi kendt DJ'en, og han var stor fan af det vi lavede. Og så, mens vi sidder der og taler med Paul, så siger han prøv lige at høre det, der nummer, altså den bass, den bund, det er sådan noget jeg gerne vil have I skal lave. Nå siger vi så jamen, det er et nummer fra v, der bliver spillet. Så det var jo lidt en mosse. Ja, det må man sige. Og det gjorde sådan set, at vi egentlig fik et lidt anstrengt forhold til Poul, fordi han Altså, det var bedst, når vi bare fik lov at tage os rundt for os selv, men når nogen begyndte at vil styre os og producere os, så gik vi helt i baglås.
Speaker 2:Det skulle lejes frem, i stedet for at Det skulle lejes frem ja.
Speaker 3:Og det fandt Paul jo ud af. Ja, Så han forelskede sig i High Society Girls, som var et nummer vi havde lavet på det tidspunkt, og vi havde egentlig også lavet Sunshine Reggae, men det var mere High Society. Det var lige ham.
Speaker 3:Og så var der jo så det ved det, at vi signede så med Medley Records, fordi der skete ikke rigtig noget nede i Tyskland der med den plade. Og så var vi selv ret glade for den Sunshine Rig vi synes det var. Den havde noget tosseri og en glæde og et eller andet, og det var bare noget vi lige gjorde en lørdag eftermiddag, uden rigtig at vide, hvad vi lavede. Så kom vi til at lave det nummer Og High Society, det var sådan lidt mere konstrueret som en sang. Så synes vi den anden. Den havde sådan noget vi ikke rigtig kunne sætte etikette på. Den var bare lidt tosset og lidt sjov og sin egen.
Speaker 2:Ja, og en god vibe.
Speaker 3:Ja, ja, der var god stemning på, men det kunne Poul ikke høre Nå ja det er sjovt, og så hævede han jo så Jørgen Myhjels op. Ja, Og så lyttede han på den, Og han kunne altså heller ikke høre at det skulle være dit.
Speaker 2:Han var også på den anden eller hvad. Han var også på High Society, gør han? Ja, det tror jeg han var.
Speaker 3:Og det er jo sådan bare sjovt at tale om, fordi nu sidder vi her og nu ved man godt, at det er et stort hit, ikke? Men altså når man står der og den ikke har bevist noget endnu og man skal overbevise nogen om det, og det er noget helt andet, fordi der var den sådan for anderledes til at de rigtig kunne høre det.
Speaker 2:Var I gode til at stå fast på det, John. Altså sige, der er sgu noget her.
Speaker 3:Jamen, lige nøjagtigt, der tror jeg egentlig vi var.
Speaker 3:Ja, Og så, fordi vi lige havde skrevet kontrakt med dem, så tænkte vi nå, nu må vi heller være lidt søde, de drenge lave den single på det nummer. Og så kom den jo så i første omgang ud her i Danmark, og det var i 1982. Og der bliver den faktisk ugens sommerhit Og bliver ja stor succes. Og så vidste de jo lidt, at nu havde de noget at have det i, og så tog Reto jo ud i verden, og der har vi så lavet det meste af pladen til Keep Smiling.
Speaker 3:Ja, Og fik så solgt det forskellige steder i verden. Og da vi så egentlig troede, at vi skulle starte nede i Tyskland, så kommer vi jo der med den Sunshine, eller den bliver præsenteret for radiofolk dernede, og der er så den samme reaktion der, at de kunne ikke høre det. De syntes, at den både var kedelig og langsom, og så gik der øvet over et minut inden vi begyndte at synge Det kunne de ikke forholde sig til, Så den blev taget af bordet, Og så var Kjeld jo på.
Speaker 3:Hvis der var nogen der ligesom ikke kunne forstå det, så hoppede han jo op på skrivebordet, fordi han var jo en lille mand, Kjeld. Så hoppede han op på chefen skrivebordet og stod og talte ned. Altså, Chefen skrev på og stod og talte ned Det var simpelthen så sjovt. Han blev jo ikke fornærmet, chefen, og han grinede jo ikke, fordi Kjeld havde den charme der. Så han overtalte chefen til at I er nødt til at prøve igen.
Speaker 3:Og så fik han så sine folk til at tage hen på radiostation endnu en gang, og der skete så det samme. Wow, shit mand. Og så sagde Kjeld nej, men alle gode gange, vi prøver tredje gang. Og der skete det samme.
Speaker 2:Okay, De ville ikke. Der var ikke nogen der Der var ikke noget at gøre.
Speaker 3:Nej, men så var heldet så med os på den måde, at nede i Ital, der kunne de godt lide, den Der var også noget mere sol dernede, tænkte jeg Ja, det var der nok, og den? appellerede virkelig til italienerne, og lige pludselig får vi så at vide, at de godt ville se os dernede. Vi skulle ned og optræde i et kæmpe tv-show.
Speaker 3:Ja, Og vi har jo bare tuset rundt her i studiet. Vi havde slet ikke sådan noget med at optræde, det var vi slet ikke kommet til. Nej, vi havde slet ikke prøvet det, altså i hvert fald ikke som Tim og jeg allerede. Så vi havde ikke rigtig gjort os idéer om hvordan det skulle foregå. Nej, og Kjeld kom jo med alle mulige idéer, og der var alle mulige ting fremme, og det hele det lød så besværligt og så indviklet. Så tæmmer jeg, at vi er inde med at sige at vi går sgu bare ind og prøver at være os selv.
Speaker 3:Og der kommer vi så ned til den her store hal, hvor der er prøver om eftermiddagen og showet skal være om aftenen, og der ser vi jo så. der er mangeøver om eftermiddagen, og showet skal være om aftenen, Og der ser vi jo så. der er mange internationale kunstnere med, og toppen af italiensk pop er også med, Og så ser vi jo der, hvordan de tager sig foran kameraen, og giver den fuld skrue.
Speaker 3:Og så blev vi bare enige om, at det springer vi helt over det der, vi tager det helt stille og roligt Vi også selv.
Speaker 2:Der kommer ikke til at være noget show Vi prøvede i hvert fald på det fordi samtidig var vi jo skide nervøse. Det er klart, hvis du bliver sendt ud, så er det et stort job.
Speaker 3:Ja, lige pludselig bliver man lukket ind i mednesien, og jeg har en guitar med, Og det var så full playback, det vi skulle lave. Så det var ligesom mere et spørgsmål om at agere i overensstemmelse med dem vi jo egentlig var. Ja, To generte fyre. Ja ja.
Speaker 3:Og der sker så det under, at da nummeret så starter, fordi folk kendte det jo godt, det var blevet spillet vildt meget i radioen, Altså. Så folk rejser sig op i begejstring, Altså de bærer simpelthen igennem Wow, mand, Altså et bifald, der er helt vildt Kæmpe succes. Og dengang var det jo sådan, at når der var sådan noget fjernsynet, så var der jo mange, der kiggede med.
Speaker 2:Vi havde ikke andre steder at kigge med.
Speaker 3:Nej, det var det ikke, Og det gjorde så, at dagen efter der kunne vi ikke gå på gaden. Altså lige pludselig, altså sådan overnight, var vi popstjerner i Italien.
Speaker 2:Hvordan var det?
Speaker 3:Jamen, det var jo meget uvirkeligt. Men også fantastisk jo.
Speaker 3:Og det, som vi har oplevet nogle gange til mig, det er, at vi kom her, vi var sådan to blege skandinavere, altså vi var tilpas anderledes, og der kommer vi ned til dem, og de synes bare bare, vi er spændende, fordi De fleste italienske kunstnere, De kan jo både danse og smile Og synge og alt muligt På en gang, og vi var bare sådan nogle Lidt generede gutter, og det faldt de for. Det kunne de godt lide. Så der kom jo flere tv-shows, vi skulle ned og lave der, og så blev det jo så sådan, at når vi var på hotellet og skulle hen til det sted, hvor vi skulle optræde, så kunne vi ikke gå ud af hovedindgangen, fordi der var fyldt med fans, og vi skulle sådan smules ud gennem køkkenet og ude i en eller anden lille smal gyde, hvor der så holdt en bil og vi så løb proppet derinde.
Speaker 3:Ja altså, det der hysteri, det var ret vildt, ikke.
Speaker 2:Jo, det må da have været sindssygt at opleve, fra at man kommer og siger jamen, vi sidder heroppe på anden sal ude på Vesterbro, der bruger at lave vores musik, og så pludselig så er det fuldstændig eksploderet. Du kan ikke gå i fred. nærmest Det må være en kæmpe opmelding fra den ene dag til den anden. Ja, det var det også.
Speaker 2:Og det var sjovt Og det var det, der var ved det i starten, fordi det var sådan nyt og det var jo også nok noget man havde drømt om, og så sker det sådan, og så det var ligesom vi skulle bare hænge på. Ja, fordi jeg tænker, når man har oplevet det, eller er man bare kastet af stedet på det tidspunkt, eller når man virkelig har?
Speaker 3:nydet det også? Ja, det ved jeg ikke. Altså, det var i hvert fald nyt og spændende i starten, Og og derfra tog det jo så fart, fordi der var mange tyskere, som tog på sommerferie i Italien, og så det var der i forsommeren, at det rigtig gik amok dernede. Så lige pludselig var tyskerne jo vågnet op, og så begyndte den så at rykke i Tyskland. Og det var det som pladefolkene, jo Kjeld og Mættelidrengene stilede efter, at Tyskland er et vigtigt marked, fordi, lykkedes man der, så spreder det sig virkelig rundt omkring. Og det skete så på basis af det, og lige pludselig ryger vi til tops i Tyskland, og så fik vi rigtig travlt, fordi det er jo et stort land.
Speaker 2:Det er 80 millioner mennesker, så der sker lidt.
Speaker 3:Der var noget at se til der, og der lærte vi jo også. Vi tror, vi startede nede i Hamburgerregionen, der Altså, at selvom vi havde været dernede af skille gange og optrådt, jamen, så nede i Sydtyskland, der havde de ikke set os.
Speaker 2:Nej, der var så lange store afstande. Ja, det er jo det.
Speaker 3:Det er sådan delt op i regioner, så der er sgu noget benarbejde til der.
Speaker 3:Ja, Og der var det stadig sjovt, fordi det var stadig nyt. Og den historie om hvordan opstod, sunshine Vække, det var ligesom min opgave, at fortælle det, så den fik jeg fortalt mange gange. Og så spredte det sig derfra. Så var vi jo Jamen en ting jeg husker, det var, at vi havde så solgt til en guldplade den der solgt 500.000 singler, ikke, ja, wow. Og så blev der også holdt en stor fest, og det var nede i Hamburg, og der havde Tim og jeg jo stadigvæk arbejdet, fordi, vi havde jo ikke set en øre endnu. Altså, det er sådan at systemet er indrettet, så vi havde vores jobs, og man måtte tit sige fri, fordi der begyndte at blive mere og mere Rejseri og sådan noget der. Og der var det sådan set meningen, at vi skulle fejre den her guldplade, og der blev holdt en fest, og så skulle vi egentlig hjem på arbejde næste dag. Men det kom vi ikke. Nej, det gjorde vi ikke.
Speaker 2:Og kom vi nogensinde tilbage til arbejdet? Nej, jeg tror det var det her skæringsdatum hvor vi måtte droppe vores jobs, for der kom simpelthen for meget at se til. Men det er jo klart, fordi det er jo en plade, der eksploderer lidt, og der er jo flere hits på den, ja. Ja, så, det er jo lige 82, 83, der, hvor det for alvor starter, tænker jeg. Ja, Og det går jo både til det ene og det går til Sydamerika også al, Og det går jo både til det ene Og det går til Sydamerika også.
Speaker 2:Altså Sunshine Reggae, der kommer White Horse, lige der omkring os, som eksploderer i USA På danseklubberne derovre, som bliver. Jeg har faktisk haft Paul Broen inde, som fortæller en masse ting. Om det er rigtigt eller ej, det ved jeg jo ikke. Så det kan jeg jo høre dig om. Men at der også var en masse pr om den der, om det er rigtigt eller ej, det ved jeg jo ikke. Så det kan jeg jo høre dig om. Men at der også var en masse priser og der var en masse tv-optræder i USA som ikke rigtigt bliver til noget, fordi I er to hvide drenge og de tror egentlig det er mørke fyre der har lavet den her meget meget solet elektronisk ting.
Speaker 2:Er det rigtigt?
Speaker 3:Vi er på et tidspunkt lige pludselig er vi så i Frankrig, fordi der tager den også fat der, og så er vi nede til Mida, som er en musikmæssig årlig, der bliver holdt nede i Cannes, Og der er vi dernede og optræder i et kæmpe show dernede. Og der er vores chef for Sire Records i USA, Simo Stein. For Sire Records i USA. Ja, Seymour Stein, Ja, Han er der, og vi møder ham som set for første gang. Og lige nøjagtigt mens han er dernede, der ligger vi nummer et på US Dance Chart. Ja, Og så siger han til os I think you are black.
Speaker 3:Ja, You better stay away, ja.
Speaker 2:Det var da en forfærdelig besked, var det ikke?
Speaker 3:det. Nej, men vi syntes simpelthen det var så fedt, altså, fordi vi ville jo slet ikke begynde at, altså, hvorfor ødelægge noget der kører?
Speaker 2:godt, nå, nej det er rigtigt, men det er også meget fedt. Hvis du har fået lavet noget, der er så godt, så må man også godt have credit for det et eller andet sted.
Speaker 3:Jo, måske også have credit for det et eller andet sted. Jo, men altså, at få at vide, at de opfatter en som sort, altså som musiker, så synes vi, det var det største kompliment vi overhovedet kunne få.
Speaker 2:Ja, det var du da ret i.
Speaker 3:Fordi den sorte musik, det er jo den vi prøver at efterligne. Så det var fint.
Speaker 2:Det var da en sindssyg tid, det der John, tænker jeg. Fordi, der er jo Altså for det første, så går det jo amok, de der plader ikke På verdensplan, og I er vel nogle af de første danskere, der får de der hits på verdensplan, er I ikke det?
Speaker 3:Jo, altså, nu tilbage til Jørgen Ingemann, der han nåede førstpladsen, men han nåede til tops med sin version af Apache i USA.
Speaker 2:Jeg ved også godt, Ben Fabritius har også nået tidligere. Jeg tænker sådan hvis vi tænker, den popmusik vi ligesom kender i dag.
Speaker 3:Så er det jo, Jo, jo, jo, det er der nok noget om.
Speaker 2:Og hvordan føles alt det her? For så kommer der jo, så skal der laves plader bagefter igen. Hvad? Hvordan var det? Var det en hård, jeg tænker på? kunne man lege så tit igen? eller var der lige pludselig nogle forventninger, der skulle indfris?
Speaker 3:Det var der i høj grad, men det var jo vores metode at lege, så det var ikke sådan, at vi var hvad skal vi sige? skræmte over det. Der var godt gang i studiet heroppe. Men selvfølgelig var der også meget rejseri, så vi nogle gange var midt i noget, så måtte vi smide det og så tage ud i lufthavnen og tage et eller andet sted hen. Så jo, der skete mange ting oven i det, da vi skulle følge det op, fordi mens vi havde rejst rundt, der havde vi Kjeld. Det var sådan noget Kjeld. Når vi fløj, så sad Tim og Romano med. Vi havde vores personlige spralmand med os, de sad så sammen, og så sad Keller og jeg sammen, og når vi sådan sad, der i flyven, der måtte man jo ryge.
Speaker 2:Der måtte man det hele dengang, ja, og vi fik også noget at drikke osv.
Speaker 3:Vi havde det bare sjovt. Og så sad vi sådan set og brainede på, at vi ville lave et pladsselskab, og så, det gjorde vi også på hotel, og det er det hele taget kæld. Han elskede jo at brain, og sågar kunne han komme herop nogle gange, hvor vi jammede, og så måtte jeg stoppe med at jamme, fordi der var lige noget kæld. Han ville brain med mig om. Ja, Ja, men han var sådan en powerful person. Ja, og han var sådan en Powerful person.
Speaker 2:Ja, en ildsjæl, må man sige.
Speaker 3:Jo, han var ikke sådan en, man lige Farvede af. Og så lige pludselig, så sker der så det, at han faktisk bag vores ryg Laver mega records. Ja, Og det er jo klart, det giver noget turbulens, Altså fra hvor vi troede at vi var.
Speaker 2:Det var noget I var sammen om et eller andet sted. Det var noget vi var sammen om. Ja.
Speaker 3:Jamen, så overtog faktisk Michael Rito management. Ja, Og det var jo en anden energi der var i det.
Speaker 3:Ja, Og vi havde også, altså, vi kunne ikke Den succes. Vi havde også, altså, vi kunne ikke Den succes vi havde der, den kunne vi ikke leve op til rigtigt med de ting vi lavede, fordi vi jo stadigvæk var, lavede det vi havde lyst til. Og vi sagde nå men Altså, for os var det sådan en indgangsfortælle, at vi lavede en reggae. Ja, fordi, det var klart. De sagde, at de ikke kunne lave en til. Nej, det kan vi ikke.
Speaker 2:Det var han jo heller ikke interesseret i. Men jeg ved godt, at det er sådan en plads, det skal man ikke. Ja, det er jo deres job. Vi skal have mere af det der, mere af det samme.
Speaker 3:Der var vi svære med at gøre. Det var vi. Vi forstod det ikke, jo, vi forstod det godt, men vi kunne ikke sådan noget. Vi var nødt til at følge vores instinkter, og de førte os nogle andre steder hen, som ikke lige var det. Og oven i handen sker der så det, at vi faktisk får en vandskade. Det var ligesom om, at først var det gået så godt og så Ja, Og så vælter det hele nedover en Efter bølgetop, så kommer bølgedal ikke.
Speaker 3:Det har vi jo lært efterhånden, at det er sådan det er, John Leut, Det er sådan det går ikke. Ja, Så lige pludselig får vi så en vandskade, heroppeønnen fyldt med vand, og det samme gør mixerpulten, og flere af vores instrumenter bliver vandskade. Og huset skal så renoveres, så vi er nødt til at flytte herfra. Og så lige pludselig, så står vi jo der og ikke har vores eget studie.
Speaker 2:Er der noget energi, der forsvinder i det, eller hvad er det?
Speaker 3:Ja, fordi fokus Det var førhen. der kunne vi jo bare gå herop og tænde, og så faktisk i lange perioder, så stod det tændt hele tiden. Så vi kunne bare gå ind og gå i gang, og det var så selvfølgeligt. Og så lige pludselig, så skulle man til at lege sig ind i et studie Og bukke tider. Ja, sådan noget.
Speaker 3:Og vende sig til, at der havde man en anden måde at gøre det på. Vi havde ikke tænkt så meget over, at vi egentlig havde hele vores egen måde at gøre det på. Så der kom vi til kort, der og fik det svært ved at skabe noget. Og så, ja, ja, fuld succesen op. Så var der jo lige pludselig pludselig det, der var sket med Kjeld der så var der lavvand i kassen.
Speaker 2:Så det var lige før I skulle tilbage på jobbet.
Speaker 3:Ja, det var tæt på i hvert fald. Det var meget tæt på.
Speaker 2:Det må have været en ordentlig nedtur, et eller andet på en måde. Jeg ved godt, at man siger nu vil jeg altså nå helt til tops Her vil du jo egentlig gerne blive.
Speaker 3:Det vil man jo gerne ikke. Jo, selvfølgelig.
Speaker 2:Og så skal I næsten starte forfra. Kan man sige ikke?
Speaker 3:Ja, faktisk. Med studier og med penge. Ja, jo, det må have været en hård, men på en eller anden måde så. Altså, musik kan jo noget. Altså, det er ligesom Så længe man har musikken, så har man håbet, og vores kreativitet, den fejlede ikke noget. Altså, der blev stadig lavet ting, og blandt andet havde vi jo så nået inden den vanskelighed at indspille Beggeman. Ja, men dog altså Minus Hanne Bol. Hun blev jo først sat på senere, men resten havde vi egentlig lavet.
Speaker 3:Ja, Og så havde vi så lavet et nummer, der efter Paul Bruns mening var et kæmpe hit, et nummer, der hed Cici. Ja, og den version vi havde indspillet, der, den var sådan set tæt på, den skulle egentlig bare mixes efter vores begreber. Og der finder Paul så to producer nede i Holland, den, der hedder Bolan and Bolan.
Speaker 2:Ja, du kender dig godt.
Speaker 3:Og de får så det her vores to-tomme bånd ned med alle sporene på Og skal prøve at få det gjort færdigt. Og så går der nogle tid. Så siger Paul, de vil godt have, at I kommer ned og laver nogle nye vokaler. Og så tænker vi, det kunne vi da godt gøre. Og så tager vi så dernede sammen med Paul og hører så, at de faktisk har scrappet vores bånd og så lavet en helt ny indspilning af det nummer Som dengang. Der var der noget begreb der hed Europop, og det var den stil, eller det var sådan vi opfattede det de havde lavet som Europop. Og vi laver så de her vokaler, de beder sig om, og det går rigtig godt, og de er glade. Og så stod der en guitar der, så spurgte til mig, om jeg ikke kunne få lov at lige fyre noget guitar af. Så sagde de nej, men jeg havde jo spillet på den foregående. Så nu var det deres tur. Der kom en gitarrist, der skulle spille på det. Nå, fint nok. Og så tog vi hjem igen, og så skulle vi så bare vente på at de lavede det færdigt. Ja, og der var vi jo så i mellemtiden, der var vi nødt til at bede om forskud ude hos Paul og Michael, fordi vi ingen penge havde.
Speaker 3:Nej, og så dukker så den færdige udgave af den her CC op, og Ritu, han siger til os jamen, hvis I bare siger ja til den, så er der penge med det samme. Jeg har også talt med det tyske pladeselskab. De siger, det er et kæmpe hit, det der. I skal bare sige ja. Så kører bussen igen, og vi hørte det, så det der track. Men vi kunne ikke sige ja, vi kunne sgu ikke, det var slet ikke os. Så vi sagde nej, og så brød helvede løs, og så blev vi fyret. Og det havde vi ikke gennemtænkt. Vi kunne kun forholde os til, at det var ikke noget, vi rigtig kunne stå indenfor. Så lige pludselig stod vi bare der, og så var der slet ingenting.
Speaker 3:Og havde ingenting faktisk. Ja, og så gjorde vi så det, fordi det der var ved Kjeld, det var Altså han var jo stadigvæk en fed fyr og alt det vi havde sammen, altså det kunne vi jo godt lide ved ham. Så vi tog ud og besøgte ham, og han blev rigtig glad for at se os, og vi fortalte ham så ja, vi skyldte en million kroner væk, og vi havde skattegælder, bankgælder og alt det der. Og så grinede han og sagde hold kæft, jeg skylder 17 millioner væk.
Speaker 2:Så det var ikke noget det ikke kom med.
Speaker 3:Det var slet ikke noget at komme med, det var småt. Jamen, det var sgu. Igen blev der grinet, selvom vi alle tre jo var virkelig på skid.
Speaker 2:Ja, I har været hårdt ramt der.
Speaker 3:Og Kjeld har jo kastet sig ud i nogle eventyr med Mega Records, som desværre ikke gik så godt der. Så han var ligesom landet på jorden, nede i på jorden igen og var frisk til en tørn, og han hørte så hvad har I? lad mig høre, hvad I har i posen. Og så startede vi med at spille det nummer som vi lige havde sagt. Nej til CC, og han hørte det Og så kiggede han på os Og så sagde han I er sindssyge, det der, det er et kæmpe hit, okay.
Speaker 2:Altså deres version eller jeres version?
Speaker 3:Nej, nej, deres version, Den vil jeg have sagt nej til Der, sagde Kjeld, i er sgu sindssyge, altså fordi han kunne høre det. Han havde jo også kunne høre, ligesom påbrugen havde. Ja, Men nå, nok om det. Men så hørte han, så begge bane.
Speaker 3:Ja, Og så sagde han jamen, det kunne være, det kunne lyde godt med en female vocal på, og det er jo sådan et forslag han har kommet med sigkæld Ja, der skal en pige på, og sådan noget, der, Og det havde vi tidligere ikke rigtig ville gå ind i, men lige her, der kunne vi høre, fordi der var plads til det. Ja, Og der faktisk der var Poul Brun. Jo, startede med Hanne Bo.
Speaker 3:Ja, Og de havde inddelt et samarbejde, og der var Poul Brun, så large så han. Han lå og kom ned i Mættelstudiet, og vi havde sagt til ham, at vi godt ville have, at han ikke var med.
Speaker 2:Ja, okay.
Speaker 3:Så vi fik lov at få nogle timer dernede med Hanne Bohl. Der skrev jeg så, fordi teksten er noget sværhigeligt. Og det udspringer så et samarbejde med en der hedder Arthur Stander, som jeg arbejdede med før jeg egentlig startede med Tim. Vi havde sådan et sangskriver-samarbejde. Han var poet og tekstforfatter, og vi lavede en hulens med at sange, Ja, Og blandt andet havde han det var faktisk et digt han havde lavet, der hed Baker Man Spaggen Bread og så det her Sacabona, Concherni, Uena, og jeg synes bare, der var musik i det, der Jeg kunne høre noget. Ja, kunne høre noget. Ja, Og faktisk da vi indspiller, jeg kommer herop en dag, og der har Tim så lavet det groove som kører til begge mand.
Speaker 3:Ja, ja, og jeg synes bare, det var knaldgodt, det han havde lavet. Så jeg skynder mig at tænde for mikrofonen og min forstærker, og så lå der lige en stum bond på bondoptageren, så jeg startede simpelthen bare med at trykke record. Så vi indspillede Altså de spor Tim havde kørende på sine keyboards Og guitar og vokal osv, så det hele. Altså det stod, det var indstillet til. Sådan arbejdede vi Ja ja ja.
Speaker 3:Og så går vi i gang der, og der var slet ikke nogen tekst Eller noget som helst. Altså, det var først, da vi havde jammet i et minut tid, at jeg kommer til at tænke på Bækkerman, på den tekst, og det udsprang lidt af, at vi følte lidt med Poul Bruun, at vi egentlig arbejdede på en fabrik, hvor vi skulle helst bage boller, der så ens ud. Ja ja.
Speaker 3:Altså, det var sådan noget, der lå i mit baghoved, hvor jeg lige pludselig kunne få det der beggermand til at passe med det. Ja, Så den tekst, den kom bare lige sådan, lige pludselig flyvende ind og ud af min mund, altså sådan, den var ikke skrevet ned eller noget, det var min hukommelse ekspressionistisk. Og lige pludselig så løber båndet ud, hvor vi bare kom og så duede, når laidback begyndte at jamme.
Speaker 2:så kunne det godt tage i hvert fald en halv time, Så det kunne gå lidt tid på lægerne. Ja præcis.
Speaker 3:Så vi jammede jo bare videre.
Speaker 3:Ja, Og, og der skete også mange spændende ting. Men det vi nåede at få optaget, som var seks minutter, tror jeg, det blev så til begge, man ikke. Ja, og der kommer vi så ned i Mættel's studie der, og her er Nebol, hun Jeg skriver det så ned i lydskrift, det der saccharboner der, og hun går ind, og jeg tror faktisk at jeg i første, og hun går ind, og jeg tror faktisk Første indspilning, og laver en stemme, og så lægger hun nogle stemmer oveni. Altså det gik Jeg tror ikke det to og en halv time. Så havde hun lavet det der Og så professionelt og dygtig.
Speaker 2:Ja, det må man sige.
Speaker 3:Det sad lige i øjet.
Speaker 2:Og passede godt til.
Speaker 3:Ja, lige nøjagtigt, så blev den så mixet, og så, så fik Kjeld den med, og der var der så igen Miedem, nede i I kant der, og der mødte han så BMG Tyskland, som hører den her, og De siger ja, tak, og så bliver den jo så udgivet, og så Ja, det vil sige, inden den bliver udgivet, så bliver vi så. Så er der tale om en video. Ja, Der er MTV. Jo startet der.
Speaker 2:Ja, det har jo stor betydning på det tidspunkt.
Speaker 3:Det har meget stor betydning ja, og Der var så det ved det, at vi på et tidligere tidspunkt, da vi lavede video til Elevator Boy på Keep Smiling, havde jeg arbejdet sammen med Lars Trier, som han jo hed, dengang.
Speaker 2:Som var meget ung på det tidspunkt.
Speaker 3:Som var ung og han var elev på det tidspunkt, men han kom ikke desto mindre og vi stod med en halv video hvor instruktøren lige pludselig havde forsvundet der havde forsvundet, og så overtog han det og lavede de optagelser, der så manglede, som hvis man har set videoen, så er noget i farve og noget er i sort-hvid og det der er sort-hvid, det er det Lars har lavet.
Speaker 2:Det har vi aldrig vidst, det er sjovt.
Speaker 3:Og så på den måde, så kom der faktisk en ret god video, og vi var alle sammen meget begejstrede over det Lars lavede. Så det var ligesom ham. jeg havde tankerne til, at vi skulle lave en video. så jeg fik fat i hans telefonnummer og ringer til ham, og han var utrolig sød og rar og siger når han sendte tracket til mig, så havde han meget gerne hørt det Og han kunne rigtig godt lide det bagermand, han var helt vild med det. Og så ringer han så og så siger han, jeg har en idé, ja, i skal hoppe ud af en flyvemaskine uden faldskærm.
Speaker 3:Så tænker jeg, det er sådan Lars' måde at sige du ved, det gider jeg sgu alligevel ikke, men der skulle alligevel ikke det der, men det mente han i ramme alvor, og så blev det selvfølgelig lavet om til at vi skulle have faldskærmen på, og da det så endelig kom til stykket, så ja, du ved pladsselskabet, de sagde no way, I må slet ikke rode med sådan noget, der Nej. Så vi var så heldige. Eller Lars von Trier og Aalbæk, de var så heldige at finde to faldskærmsudspringere, der lignede til mig Ja, Og som havde som hobby, den ene spillede gis og den anden spillede keyboard. Altså, hvor heldig kan man være.
Speaker 2:Der må have været noget karma i det, der, at det skulle gå rigtigt til.
Speaker 3:Det var utrolig heldigt. Ja, Og det var det hele taget en faldskærmklub som stod for de, der fløj rundt deroppe i luften og lavede distancet der.
Speaker 2:Ja, for det bliver jo kæmpe hit og en legendarisk video.
Speaker 3:Ja, for sådan.
Speaker 2:Som for alvor bruger jeg gennem på MTV også.
Speaker 3:Det må man sige. Den hjalp rigtig meget.
Speaker 2:Ja det er det jeg tænker, så er I igen i Tyskland For at få det startet op, ligesom da I startede. Der er sgu ikke rigtig nogen, der er interesseret i det herhjemme, og da I er lidt er kommet op og toppes Eller er blevet uenige om noget, så er det heller ikke interessant. Og så ender I i Tyskland igen. Og det må jo være lidt den der. Er det også danskere? der har lidt svært ved at forstå den der internationale lyd lige først, eller hvad er det?
Speaker 3:Altså, det er i høj grad jeg vil tilskrive det Kjeld. Altså, Kjeld og hans bror har jo især begået sig i Tyskland. Altså, han føler sig meget hjemme dernede, og han taler jo faktisk flydende tysk, Ja, Hvor han nu ikke for at forklare en om. Men altså, Danmark, det var ligesom, det var for småt, ikke?
Speaker 2:Ja, ja, det er jo meget fedt nogle gange. der er nogen, der har sådan nogle visioner. Ja, det er det da.
Speaker 1:For ellers bliver det jo ikke til noget. Havs musik var til det, altså det var klart at man skal jo have noget i posen.
Speaker 3:der Og BMG var jo Altså, ja, de kunne høre noget, som andre ikke kunne høre, fordi Paul Brun kendte den jo også udmærket, og han havde præsenteret den for en engelsk producer, som han også ville have. Altså det var jo det, der var ved Paul Brun trippet af, at Paul Brun ville godt have skovlen under os. Altså han kunne ikke rigtig lide det der med at vi selv ville styre, vi skulle produceres. Og så havde han så spillet Beggar Man for en engelsk producer som havde sagt oh, it's a very nice demo. Og som havde sagt oh, it's a very nice demo. Og så har Paul sagt ja, så skal jeg over til England, og så skal jeg lave den helt om forfra, og det er sådan noget. Det synes vi ikke er sjovt.
Speaker 2:Men det er jo ret sjovt, at Paul har været sådan der, fordi Paul har jo også brugt jer til at producere noget for ham. Jeg tænker på Kim Larsen. hvad hedder det? En tiktik? Ja, Det er jo, jeres produktion ikke Jo. Under et Poul Brun-projekt. Kan man?
Speaker 3:sige Jo, jo.
Speaker 2:Så han har jo hele tiden.
Speaker 3:godt vidst, hvad I kunne Noget af det, som vi virkelig er Poul Brun taknemmelige over det, er, at han sendte jo legekammerater op til os.
Speaker 3:Ja, Og det var jo næsten altså dog ikke Sebastian, det gad han ikke. Nej, men altså Kim Larsen, typisk, som også faktisk som jeg mødte, hvor han havde gang i det der Jungle Dreams. Han tog til USA, kim, og prøvede lykken derovre, og så skulle han så ned til Net-A-Meet'em, hvor jeg bare var der med dernede et år for at se hvad det var for noget, sammen med Net-A-Pawler og Michael og.
Speaker 3:Kjeld Vening, og der optræder Kim dernede og bliver lanseret dernede, og så der møder jeg ham, og der har vi jo lavet Maybe I'm Crazy, og den havde Kim jo hørt. Og vi står så inde i en bar, og så kommer Kim ind ad døren, og så står han Maybe, maybe I'm. Og så fyrede han lige den af, ja, og så stikket blev sat i med det samme, og vi grinede og drak nogle bajer og røg nogle smøger og kunne fortælle hinanden en masse anekdoter. Så gik det jo så i sig selv. Og.
Speaker 3:Poul Brun var meget ihærdig på at få Kim til at synge på dansk igen. Og så flyttede Kim hjem til Danmark, og jeg tror lidt, at han der måske hans bagland fra tidligere, at det var ikke sådan, at de faldt ham om halsen. Han var lidt hjemløs, fornemmede vi. Så han kom tit herop og hang ud og lyttede på det vi lavede, og jammede vi faktisk også sammen nogle gange. Det var rigtig sjovt. Så der har Poul Brun ligesom fornemmet, at der var noget energi eller synergi der, og Kim har sikkert også gerne ville.
Speaker 3:Ja, Og så kommer de to herop, og der har Kim jo så lavet faktisk alle sangene til midt om natten. Ja, Og på det tidspunkt har vi en 8-spors bondoptag, som vi jo havde lavet, blandt andet Sunshine, reggae og White Horse, og faktisk mange af de hits der, de er jo født på sådan en 8-spors bondoptag.
Speaker 3:Ja, Og så der går vi så i gang og indspiller, hvor Kim sidder med sin guitar Og han har en mikrofon, og jeg sidder overfor ham med en guitar Og styrer indspilningerne, og Tim har et klavier Eller et ovl, og så har vi en rytmeboks. Den var han helt med på.
Speaker 2:Den har han meget på på det tidspunkt. Ja, det var han.
Speaker 3:Og den blev så lige indstillet i det tempo Vi nu skulle spille i, og så indspillede vi, og så var det ligesom altså, med mindre, der opstod en grov bøf. så kørte vi bare videre. Så det var meget sådan live. Ja, Og på den måde, i løbet af nogle aftener, så indspillede vi faktisk alle de numre, som der nu er på den plade, Men hvor vi er med og hvor vi ikke er med, det aner jeg faktisk. det kan jeg ikke finde ud af, fordi Poul Bruun, han tog båndene.
Speaker 3:Ja, Og det lurede jeg sådan lidt over, fordi det var jeg jo ikke vant til, for jeg havde styr på de bånd. Ja, ja, jeg selv. Men det var noget andet når det var Kim Larsen Han sad i baggrunden, han blandede sig ikke, han sad bare i baggrunden. Hvor sjovt. Og så, når sessionen var slut, så gik han lige hen og spolede båndet af og ned i æsken, og så tog han det med under armen, og så forsvandt de ude af studiet.
Speaker 3:Jeg ved i hvert fald skrevet på som Jo. Jo, det kan vi også selv høre. Ja, det er jo også idé til at høre, at det er en laid-back-produktion. Men det var bare sådan. Der kendte vi jo ikke numrene, men siden hen på pladen, og siden har man jo lært dem at kende alle numrene. Så der kunne vi bare huske, at vi i hvert fald lavede nogle takes med ham på samtlige numre for den plade, plus endda nogle ekstra, som bare ikke kom med på pladen.
Speaker 3:Og det var bare sjovt og det var sådan dejligt lige vores ånd med at spille. Jam det ind og ikke sådan begynde at gå op i detaljer. Og skulle tænke det hele. Ja, ja, det var sådan bare for hoften.
Speaker 3:Ja, Så, det var rigtig sjovt. Og så var Lars Hukker også heroppe, og han skulle til at lave sin første soloplade Kysser hende for vel, og der blandt andet det nummer indspillede vi sammen med Hilmar Hassi og Lars, og så Tim og jeg, og det var sådan set den første hvad skal vi sige version han lavede af det, Og den var han meget glad for, og vi lavede også nogle flere ting, men den blev især meget vellykket. Og så rykker han så over til Aarhus, til Genlyd GNAX-studiet, der, og så ringer han så en dag og siger hey, det der bånd kan du ikke lige sende det herovre? Sende det herovre, send det herovre. Nej, det gør vi altså ikke. Nej, jamen, der var vi sådan. jamen, vi er jo også nogle sjove nørder, ikke Jo?
Speaker 3:jo Det kunne jeg ikke lide, at de skulle sidde og rode med et bånd. Jeg havde sådan.
Speaker 2:Jamen, jeg har jo også været udsat for et par ting. Kan man at sende tingene ud til nogen før ikke? Nå, jeg ved, det ikke.
Speaker 3:Jeg tror det var ikke fordi det var sådan mest noget kunstnerisk forfængelighed, eller jeg kunne ikke sådan lige.
Speaker 2:Nå, du var ikke så interesseret i, at det bare skulle ud til nogen, uden du havde gjort tingene helt færdige.
Speaker 3:Nej, jeg ved ikke rigtigt. Jeg har tænkt over det siden, men vi var også nørdet, altså, det kunne jeg bare ikke. Det kunne jeg ikke, og så måtte de skulle indspille den forfra.
Speaker 2:Ja, om den ligger heroppe et sted stadigvæk måske?
Speaker 3:Ja, det gør den, og egentlig var det lidt synd, fordi jeg synes, at vores version er bedre end den, som folk har måttet.
Speaker 2:Måttet nøjes med, og det ville jeg sgu gerne høre en dag. Så jeg ville gerne høre en dag Jeg er jo stor, lars Hugfan også. Og også fået lov at lave lidt med ham. Og det er jo. Tiden går jo sindssygt hurtigt, fordi det er jo som vi snakkede om det er 50 år med musik. Og er det 14-15 plader Albums.
Speaker 3:Ja, det er sådan noget. Løb den stil. Ja, det er det.
Speaker 2:Og det nyeste er fra, er det sidste år for nu, det sidste år Jeg har lige lavet en Plade med gamle cover versions. Ja, forever green Hvor der netop er et Kim Larsen nummer på.
Speaker 3:Det er der ja.
Speaker 2:Som er det eneste nummer Jeg har remixet med Kim Larsen. Er det det, der er sjovt Jeg har lavet den til en hyldest til Kjell Tolstrup, da han døde. For den fik lov at komme ud. Så det var ret sjovt, lige at have den på. For jeg har jo også været heldig at få lov at remixe to af jeres sange.
Speaker 3:Både.
Speaker 2:White Horse og Sunshine Sunshine virkelig, det har jo været kæmpestort for mig. Det synes jeg egentlig er ret vigtigt, lige til sidst at få sagt Ja for sådan.
Speaker 2:Det er jo nogen jeg vokser op med som kæmpestore plader jeg får lov at spille i min start af min karriere som DJ. Så det var en kæmpe ære for mig at få lov at van og vanvittigt at sidde med de spor der. Ja, det var vanvittigt at sidde med de spor. Kan jeg huske min makker Jacob Mejland og mig, der sad med de spor, og jeg tænkte bare wow, shit, mand, det var sgu. Jeg gad sgu godt at sidde her en dag og høre de spor. Du har til at ligge her, ja, ja, jeg tæn. Når man laver sådan en cover med de bedste sange man selv kan lide, så kan jeg jo ikke lade være med at spørge Er det fordi det lakker mod enden?
Speaker 3:Ja, det kunne man jo tro.
Speaker 2:Nu sad du jo stadigvæk og lavede noget lige da jeg kom ind ad døren.
Speaker 3:Ja, nej, nej, jamen, det var jo også derfor, at den kom på det tidspunkt. Fordi, samtidig med at vi lavede den, bliver der lavet nye sange. Altså det Altså, jeg kan sgu ikke levere. Det er det korte svar på det. Så vi er godt i gang med et nyt album, som vi planlægger at udgive til næste år. Wow.
Speaker 2:Så nej nej, for I har udgivet plader hele tiden.
Speaker 3:Ja, ja, det var mere en ambition vi havde Eller noget vi havde. Nu har vi lavet så mange laid-back-pladser så nu havde vi lyst til det.
Speaker 2:Så det var ikke sådan, fordi vi ikke selv havde mere på Nå nej, du ved godt, man kan godt tænke, at vi snakker om lige i starten. Du er fyldt 76 år. Jo, jo.
Speaker 3:Vi er jo ikke for altid det ved det godt, så der er måske også noget hyldest man gerne vil give.
Speaker 2:Det var det, der var ideen Til det der inspirerer en selv, måske også Præcis, Og for at gå ned ad den vej. Så har I faktisk i alle mine podcasts spurgt til folks begravelser om der skal være musik til det. Har du tænkt over det nogensinde?
Speaker 3:Altså om der skal være musik Nu har der været så meget musik.
Speaker 2:Der har været musik i hele dit liv. Nå ja, så skal du engang have fra os på den ene eller den anden. Ja, det skal jeg I en eller anden ceremoni i hvert fald, Og jeg tænker bare skal der være musik til den?
Speaker 3:Skal du have indflydelse på det? ikke gjort mig tanker om. Nej, Det burde jeg jo nok gøre. Vi var jo til Kæles begravelse. han havde jo fuldstændig skrevet manuskript, hvordan det skulle foregå. Ja, Det var jeg meget imponeret over sådan. Ja ja. Altså ned til mindste detalje, at det skulle være fest og glade dage, der skulle ikke være noget med nogen, der sad af.
Speaker 2:Ja, præcis. Og det synes jeg egentlig var smukt, jamen jeg kan egentlig meget godt lide, at man lige har lidt at sige til sidst også.
Speaker 3:Ja, jo, jo, men det er måske meget almindeligt, at man blander sig lidt i, hvordan dem, der står tilbage, hvordan de skal ekspedere den.
Speaker 2:Jo, jeg tror mere. For mig er det mere sådan en ting om lad nu være med, jeg har haft et langt og godt liv. Det skal være en hyldest I stedet for Vi ved jo, vi skal have fejl.
Speaker 3:Det er fordelen.
Speaker 2:Så det må godt være En hyldest til liv.
Speaker 3:Helt sikkert.
Speaker 2:Om der er tid til at tænke over det Det håber jeg.
Speaker 3:Man er jo glad optimist, Der har en plade på bedding og så allerede også tænker på den næste igen.
Speaker 3:Ja, Altså jeg ved det jo ikke altså, hvor meget man når at lave, men man må jo være ydmyg at tage en dag ad gangen. Men sådan er det bare, at der er gruden, den bobler, ikke bobler. Og det sjove ved det er jo, at jeg har altid godt kunnet lide at ryge en joint. Der er blevet røget mange joints heroppe, og så lige pludselig, så kunne jeg ikke tåle det mere. Jeg fik sådan det der hedder cannabis-syndrom, altså hvor jeg blev, jeg fik maveproblemer, ja, det stod ud af mig i begge ender samtidig. Altså meget eksplosivt og meget ubehageligt faktisk.
Speaker 2:Ja, det tænker jeg da. Så du er helt holdt.
Speaker 3:Så jeg tog simpelthen en tyrke eller det var min kone, der fandt en artikel for jeg blev undersøgt. Lægerne sendte mig, jeg blev sendt til alle mulige undersøgelser. De kunne sgu ikke finde ud af, hvad der var i vejen.
Speaker 2:Nej, Og så tænkte jeg hvad fanden, det er sgu det. Det er det, der er galt, det der har stået på i 50 år her. Der er altså noget galt med det.
Speaker 3:Ja, jeg har fået nok ikke. Og så tog jeg sgu en tyrker, der, og så tænkte jeg jo lidt Det kunne da godt være, at jeg slet ikke kunne la at der faktisk er kommet endnu mere knald på Den gamle her, så jeg har så meget musik jeg gerne vil nå at lave mens tiden er, så jeg har sat tempoet op.
Speaker 2:Det er blevet værre allerede. Ja, det er det faktisk. Jeg er jo imponeret af, at du sidder her i dag og laver musik da jeg kommer, Jo, jo.
Speaker 3:Man t med 50 år? Nej, det er rigtigt, det må man ikke.
Speaker 2:Det synes jeg heller ikke. Vi har gjort her.
Speaker 3:Nej, bestemt ikke. Det har været fantastisk. Jeg kan jo tale derudad, så jeg er sikker på, at tiden er udløbet.
Speaker 2:Ja, der er jo ikke noget tid der udløber, men den kan jo blive så lang, så der ikke er nogen, der kan holde ud og høre på os til. Men vi kunne have snakket i flere dage fordi det er jo en fuldstændig imponerende og fantastisk lang karriere, som heldigvis ikke er over, men derimod kører på højeste gear, stadigvæk faktisk.
Speaker 3:I kreativ forstand. Ja, Ja, ja Det er fantastisk.
Speaker 2:Ja, John, tusind tak fordi du gad at være med.
Speaker 3:Jamen selv, tak, det var en fornø.
Speaker 2:Tak fordi du lyttede med på denne uges Museolokal podcast Musik mit drug. Jeg håber du har hørt om musikens fortryllende univers og fundet inspiration til din egen musikalske rejse. Har du lyst til at lytte til dagens gæsts liste over yndlingsnummer? kan du finde listen på Museolokals Spotify liste på Spotify. Jeg ser frem til at udforske flere aspekter af musikkens lidenskab i de kommende episoder, som alle kan findes på Spotify og Podimo. Så indtil næste gang, lad musikken fortsætte med at være din trofaste ledsager. Har vi været nødt til at høre god musik og god vid i den virkelige verden? kan du finde museolokal lige under Natklubben Museo i Lille Kongensgade i.