
Bølgegang
Ligesom havet kommer livet i bølger. Nogle gange er bølgerne så små, at vi med lethed kan skue ud over den klare horisont, gynge med og leve i flow. Andre gange brækker bølgerne ind over os, og det kan være svært at holde sig oven vande. Vi tror på, at alle livets bølger i virkeligheden kommer med kærlighed og læring - når blot man kigger under overfladen. Og der kan af og til være langt, når vandet synes koldt og grumset.
Gennem disse lydbølger inviterer vi jer med ombord på vores indre såvel som ydre rejse til søs. Vi har nemlig sat sejl med kurs rundt om jorden - en rejse hvor vi umage navigerer gennem konstant bølgegang på nye breddegrader. Vores kompas er kalibreret med sjælesnak, søstersind, selvironi, spas, spiritualitet og selvkærlige værktøjer. Vi skal både over og under overfladen. Nu mangler vi bare at få dig med ombord.
Du lytter til Bølgegang. Velkommen til.
I kærlighed, Anna og Bex.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ @sailingyolene
Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard.
Bølgegang
Sjælens sejl
“En dag kigger du bare på mig, og er sådan der ~ hey Bex, skal du egentligt med?”
Tænk engang, et livstransformerende spørgsmål der har sendt os på vores livs eventyr til søs her 4 år senere.
I dagens episode inviterer vi jer for allerførste gang med ombord til en hjertesnak om, hvordan det hele startede. Vi dykker ned i, hvem vi er og hvordan vores relation startede ud som et vaskeægte veninde-crush. Vi tager jer med på den rejse, det har været, siden vi besluttede os for at sejle rundt om jorden for 2,5 år siden.
Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ @sailingyolene
Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard