
Bølgegang
Ligesom havet kommer livet i bølger. Nogle gange er bølgerne så små, at vi med lethed kan skue ud over den klare horisont, gynge med og leve i flow. Andre gange brækker bølgerne ind over os, og det kan være svært at holde sig oven vande. Vi tror på, at alle livets bølger i virkeligheden kommer med kærlighed og læring - når blot man kigger under overfladen. Og der kan af og til være langt, når vandet synes koldt og grumset.
Gennem disse lydbølger inviterer vi jer med ombord på vores indre såvel som ydre rejse til søs. Vi har nemlig sat sejl med kurs rundt om jorden - en rejse hvor vi umage navigerer gennem konstant bølgegang på nye breddegrader. Vores kompas er kalibreret med sjælesnak, søstersind, selvironi, spas, spiritualitet og selvkærlige værktøjer. Vi skal både over og under overfladen. Nu mangler vi bare at få dig med ombord.
Du lytter til Bølgegang. Velkommen til.
I kærlighed, Anna og Bex.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ @sailingyolene
Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard.
Bølgegang
Dagen, der skete
Nogen dage sker bare, og i går var en af den slags. Alt lige fra fejlvurderet morgenenergi, fra et blødt- til fast æg, mekanikerfest, hypen ved modtaget bundmaling, lykken over en basilikumsplante OG (!!) det allerstørste fan girl moment afsløres i dagens afsnit. Spænd sikkerhedsselen ~ for der er fart på!
Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene
Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard