
Bølgegang
Ligesom havet kommer livet i bølger. Nogle gange er bølgerne så små, at vi med lethed kan skue ud over den klare horisont, gynge med og leve i flow. Andre gange brækker bølgerne ind over os, og det kan være svært at holde sig oven vande. Vi tror på, at alle livets bølger i virkeligheden kommer med kærlighed og læring - når blot man kigger under overfladen. Og der kan af og til være langt, når vandet synes koldt og grumset.
Gennem disse lydbølger inviterer vi jer med ombord på vores indre såvel som ydre rejse til søs. Vi har nemlig sat sejl med kurs rundt om jorden - en rejse hvor vi umage navigerer gennem konstant bølgegang på nye breddegrader. Vores kompas er kalibreret med sjælesnak, søstersind, selvironi, spas, spiritualitet og selvkærlige værktøjer. Vi skal både over og under overfladen. Nu mangler vi bare at få dig med ombord.
Du lytter til Bølgegang. Velkommen til.
I kærlighed, Anna og Bex.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ @sailingyolene
Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard.
Bølgegang
Fortællinger fra arkiverne
Kom med os, når vi spoler tiden tilbage til 2022 og deler fortællinger, der endnu ikke har ramt dagens lys. Det inkluderer blandt andet en sandstorm, verdens bedste karaokeaften og mødet med Alicante-Niels. Arkiverne gemmer også på, hvordan et ødelagt gaskabel førte til en hjælpende hånd, vores oplevelse i nogle af de 177 sluser vi havde fornøjelsen af og vores vidundersmukke sejlads til Danmark igennem Europas indre vandveje.
Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene
Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard