Ellert – elektriske drømme

I begyndelsen af 1985 præsenterede ingeniør Steen V. Jensen sit hidtil hemmeligholdte og banebrydende el-køretøj på BBC One. Det lignede begyndelsen på en ny tid. Forventningerne var tårnhøje og drømmen om et lovende dansk industrieventyr var begyndt. Fabrikken El-Trans blev oprettet og her arbejdede en gruppe håndplukkede eksperter sammen med Steen V. Jensen dag og nat for at skabe et eldrevet køretøj, som var sikkert, funktionelt og billigt. I 1987 kørte de første mini-el endelig ud fra fabrikken i Randers.

Fortællingen om den randrusianske ellert er beretningen om højtflyvende drømme, ukuelige iværksættere, innovativt design – og det endelige kollaps. Før bagmændene bag ellerten endeligt måtte lukke og slukke, var firmaet gennem flere konkurser, men hver gang, når det så sortest ud, genopstod ellerten som en ukuelig tumling, der måske var forud for sin tid og har betydet mere for nutidens bilindustri, end man umiddelbart tror.

Interview: Mathilde Storvang, arkivar på Randers Stadsarkiv
Medvirkende: Jakob Beck Purup, udstillingsarkitekt på Museum Østjylland
Produktion, optagelse og redigering: Mark Dyer

Transcript

SPEAKER_01 0:01

I begyndelsen af 1985 præsenterede ingeniør DNV Instens et helt til hemmeligholde og banebrydende elk køretøj på BBC One. Det hele begyndte den på en ny tid. Forventerne var tårt høje, og drømmen om et låne dansk industri var begyndt. Forbrikken Elkrans blev oprettet, og her arbejdede en gruppe hånd lukkede eksperter sammen med sten stag og net for skabet et elkrevet køretøj, som var sikkert funktionelt op de. I 1982 kørte de første minigels endet ud fra Fabrik Brandet. Forstanderne om den nordianske elder af beretningen om højt flyvende drømme, ukulelige iværksætter, innovativ design og det ende kollapse. Så bagmængde bag at den angle måtte logo og slækkes og firmat gennem flere konkur. Men hver gang når det så står det studet, danopstod som en akur i toming, der måske var for ude for sin tid og har betydet mere for nu til den skille industri, end man nu bare tror. Du lyt til historieget. Det podcast på Museum i stiller spørgsmål, hvor kommer historien her. Men du kan kobe svar på et stort spørgsmål. Har nogen nem ikke klædet i nemen eller aflevet fortidens genstande deres hænderheder i lavoret. Mit navn er. Og her er historieget inviter dig der endgjort. Og i det her afsmit skal det handle om et 40 år gammel elskisk drym, som begynder at gøre Grands til verdens center for alt. Jeg står ude på den gamle frig, hvor den blev produceret ujr num6. Og her har vi aftalet at skal mødes med Jacob som er udstillingsark med på Museum Eskand. Han har været en afmængende og i den Esklands udstilling om sådan også et. Hej. Du kommer i den. Det er jo en fint køretøj her en bil på tre jules, som ligner lidt bærge der med lov. Det er det?

SPEAKER_00 2:11

Det er min. Jeg har købten i forbindelse, at vi skulle lave den her udstilling. Så jeg kunne gøre nogle research og finde ud af, hvad det er for et køretøj.

SPEAKER_01 2:19

Så man må sige, at du er stort. Har du forelsket dig lidt i den her?

SPEAKER_00 2:23

Jeg synes, det var et spændende køretøj. Og så i forbindelse med udstingsarbejdet, så er jeg jo bare blevet klogere på den, og jeg synes, den er endnu mere fantastisk og sjov.

SPEAKER_01 2:32

Jeg kan også godt huske, da den bliver langeret, og den kører sådan lidt rundt. Specielt her i Randers, har den været meget populær, man sådan på gaderne. Men hele den her historie om alderden, den starter jo allerede i 80erne.

SPEAKER_00 2:47

Jeg starter i 1980 med en ingeniør, der hedder STV Jensen, og han sidder og ser et program på Dansk. TV om danskerne kørevler. Og det reflekterer han lidt over og udarbejder en rapport på baggrund af det, at set i TV. Den handler lidt om, at danskerne kører ret kort på arbejde til og fra arbejde. De har måske brug for nogle småer på vejen eller kunne tage et barn med. Så han udvikler en rapport, som omhandler et lille supplement til huslands primært køretøj. Så det er et supplement. Og den her rapport afleverer han til Droningborg Meskinfrik, som er med på at lave et udviklingsprojekt på et lille trehjulet køretøj, der kører på bateri, og som er et supplement til huslands køretøj nummer et. Nu er du køretøj, fordi jeg tror jeg kommer til at sige bilen før, fordi det er ikke en bil, det var meget vigtigt for frikken at understrege, at det netop ikke var en bil, og det var også for at afstemme forventningerne med køberne. Det var et supplement. Den bliver kaldt eller i folkemå, men bil måtte man i hvert fald ikke sige. Det koste en øl her på frikken at kalde en bil, fordi det var det bestemt ikke.

SPEAKER_01 3:50

Men arbejder ude på Droningborg Maskinefabrik, og så samtidigt med at hans arbejde derude, så begynder han også at udvikle den her el køretøj.

SPEAKER_00 4:00

Han udvikler det i Dronborg Maskinefabrik. Den her rapport han udarbejder i vinter af i 1980. Den præsenterer han for bestyrelsen på Dronningborg Maskinfabrik. De kan se potentialet i der med på at lave et udviklingsprojekt. De sætter selv 900.000 af, og teknologistyrsen sætter 800.000 af. Det er simpelthen til at få bygget en prototype og få afsøgt det her potentiale.

SPEAKER_01 4:24

Så er det i det regist, at han får udviklet den første elkortøj.

SPEAKER_00 4:28

Det er det sig, at han får udviklet en kørende prototype, som kører på batteri. Og som bliver kaldet U36, u for udviklingsprojekt nummer 36 på Dronningborg Massinefabrik.

SPEAKER_01 4:41

Men Sten arbejder videre med. A det her, der er drivkraften i det for have nogle andre med ind i projektet.

SPEAKER_00 4:48

Sten er helt klart hovedet at drive kraft i det her tidlige år. Men de skal bruge en modelbygger og skal bruge en designer. Og SNV Jens har haft nogle år i den britiske bilindustri. Og fra dit samarbejder, så har han stæftet bekendtskab med en skot designer, der hedder Renus. Så de tager fat i Renes og spørger, om han kan være mand, der tegner for omgivningen og bygger den fysiske prototype, samtidig med at man hjemme i Danmark udvikler den tekniske del af køretøj. Så man så et samarbejde med droningborg maskinfabrik, hovedsaget med sten, og så Renes, som sidder over i Skotland. Det er ret størkede proces i den første tid. fordi når Renes laver en tegning eller en model, så tager et billede af det kamer, og så går han ned og fremkalder det hos fotoshandler, og så går han hjem og pakker i kurværke og sender det til Danmark, og så kigger sten på det og laver et respons på det. Og sen i processen, der får de en faks, så går det lidt mere hurtigt frem og tilbage.

SPEAKER_01 5:46

Så vi kan sige, at der tiden til kommunikation med udlandet, den skabter også lidt lidt forstyrelse i trafikken nogle gange.

SPEAKER_00 5:54

På mange måder er det jo til spillet af, at man der med i 80'erne og arbejdet på en helt anden måde. Det på mange måde ret imponeret, hvad man har nået på den tid i forhold til, hvordan man har sit arbejdsprocess sammen.

SPEAKER_01 6:06

På et tidspunkt så stopper sten ud på droningborg maskinfabrik. Og kører og trækker projektet hjem og arbejder 100% på det. Men jeg ved også, at de kommer ud i nogle frigsalder, fordi på et tidspunkt, der bliver så det begyndt at sætte folkearker for, at man kan få den her køretøj i produktion. Så der skal lidt større kapacitet til, og der skal også blive medarbejder i hernover.

SPEAKER_00 6:29

Prototypen U36 bliver præsenteret i 85 på BBC og Biler i Bælge herme i Danmark. Og der viser sig en ret stor interesse fra medier og fra potentielle køber. Så sten og holdet bag projektet, får rigtig meget tro på, at det her kan blive tildan. De får faktisk overvist en del randersborger og andre i at købe andel på op til 20.000 kroner i at få elprokationen op og stå. Så i løbet af ret kort tid, og det er jo altså i årene mellem 4, 85 og 87, der får man rejst 90 millioner. Og det bruger man ikke de her to tre år på, det bruger man faktisk et par uger på, fordi det går virkelig stærkt. Og interessen er kæmpest. Men man får rejst 90 millioner. Og for de 90 millioner, skal man starte en egentlig produktion eller man skal færdig udvikle U36, og man skal bygge den frik, vi står over her ud på Haldvej. Og det er jo ikke bygget. Så man får lokaler hos Joni, som ligger lidt længere her hen af. Der samler samler sten et hold. Bistående af nogen, han i princippet har håndpukket. Det er nogen, han med tidligere kolæger, og det er nogen, han støder på i her, som han kan se har nogle kvaliteter. Det er forholdvis lille hold på under 10 mand, som tager rigtig meget af den udvikling, som foregår hen på juni, og som egentlig i produktionsmåder køretøj.

SPEAKER_01 7:50

Men jeg har hørt en historie om, at Sten bruger ude på Dortsland, og han har en tæt kontakt med en cyklehandler ude i Arvning. Så mange af reservedelen eller de dele, der blev brugt i prototypen og første, det var egentlig noget, man havde erfaringer med fra knaldbygger i.

SPEAKER_00 8:08

Vi har talt med Jæs Petersen, som er lidt en legende herude på frikken Enp. Han fulgte stort set fra start til slut og sad i udviklingsafdelingen. Og han støtte på sten i sin cykelforretning ude i Avning. Han såt Cykl og knalder der. Det var ikke så langt fra, hvor sten boede på Pindstup. Enpv den her cykelforetning, som var nabo til en tubaksforretning. Og der kom sten og købte sitter. De faldt i snakk i to, og sten købte mange stumper, knallerrelaterede bremser og oppenge affærd og sådan noget hos Enp. Over en længere periode. Og NP var ikke helt klar, hvad der foreg ind til sten i dag, så han kunne godt lige fortælle ham, hvis han kunne holde hemmet af det her handled om. Og der blev NP introduceret til stens idé. Og senere, da sten skal samle sit hold på juni, der ringer han til Enp og spørger om NP skal læde udviklingsfæng.

SPEAKER_01 9:02

Det er også fint. Det syglet handler.

SPEAKER_00 9:05

Og han bliver jo fuldstændig bærende person herude. Han følger projektet i tyb og tøt. Gennem flere konkurser. Han har ansættelsesprev og afskills brev. Men NP, han ligger virkelig sjalt i projektet.

SPEAKER_01 9:21

En del af det bærede projekt på Haldet, det var jo også, at det skulle være et supplerende køretøj, og det skulle være billigt. Så der var jo også noget med, at man skulle holde væggen nede og reservedene skulle være billige. Så jeg kunne bl.a. se, at bunden egentlig er støbt i plastik, og blev kaldt bagart. Men det var sådan ligesom et mandtræd, der var for eller.

SPEAKER_00 9:46

Jeg arbejdede ben hårdt inde på frikken på at holde udgifterne, fordi så kunne man holde salgsprisen ud. Hvis man arbejdede på et koncept, der var et suplement til husstandets en køretøj, så vil sten rigtig gerne have, at køret kunne sædre under 20.000. Det betyder, at man var meget hyggelig med, hvilke reserve dele man valgt. Og derudover så var sten meget opmærksom på køretøjs eravdynamik. Og vægt og rule modstandet. Det er jo alt sammen et parameter, som betyder, at hvis man arbejder fornuftigt med det, så får man den til at køre længere og man får den til at køre hurtigere. Og da man langeret eller den her i sommeren 87, så havde man et køretøj, der kørt omkring 50 km række og kunne køre omkring 40 km i timen. Det var noget sten var rigtig dygtig til at motivere sit medarbejdere til at holde fast til grundiden og til at beve fokus på det simple billige køretøj. Så hver gang ingeniørerne fandt på noget snidligt, så var sten god til at vende tilbage til det oprindelige domme.

SPEAKER_01 10:49

Under altviklingsarbejdet, der må der også have en del af testkørsel. Men som jeg forstå det, så har det foreget på vejne her omkring i Reners og ude ved sten, eller hvordan foreg det.

SPEAKER_00 11:00

I starten kører Sten selv en del ture ude på den af, hvor han både. Og måle på den i alle slags færdforhold for at se, hvordan køret reagerer på vind og værd. Og senere da man arbejdede her på joni, så kørte man dels rundt i den strikkvarteret herude omkring Helsvej, men man brugte også ingevejr, fordi den ender i en stidning, som efter stigende skulle svare til en ret stel stigning, der er finde på Bornholm. Så det var ligesom stens idé, at den her elder skulle tage de stigninger, man ville kunne finde i Danmark. Og en af de stjler den lå på Bornholm. Og forden af Christi Ingvej, der havde man noget, der minder om det.

SPEAKER_01 11:36

Så kommer vi frem til 87, hvor fabrikken her jo sådan set står klar. Men hvor de første ældre også er blevet lovet, at de skulle være færdige og klar til selv. Men hvad man egentlig gjort herude på selve åbningsdagen.

SPEAKER_00 11:52

På selve åbningsdagen i sommeren 87, det var en virkelig virkelig vigtig deadline for alle på frikken, fordi pres og borgere var inviteret til at se de første elder, der roller fra. Det var en deadline, man ikke rigtig kunne flytte på. Det bliver bare et kæmpe problem ind i udviklingsafdelingen, hvor der var nogle ting, der simpelthen ikke var afslutet. Men sommeren 87 præsenterer man de første 20 elder, de er sat op i danebsformation. Det blev leveret vid. De stod på parkeringspladsen her bag ved os. Randers piget billet. Og så kørte de her 20 alder fraj ned til Laxetåret, hvor de indvidde den nye læstanger, der var sat op der. Det var på Mester Gøtrup der sat strøm på hler med stille nummer 1.

SPEAKER_01 12:34

Ogres Kommune havde købt de to første måler.

unknown 12:37

Ja.

SPEAKER_00 12:38

Randers Kommun købte elder med stille nummer et og stille nummer to.

SPEAKER_01 12:41

Og så skulle man jo tro, at så var industri eventyret klart, og det hele lå for fødderne af elsen herude. Men det var jo ikke helt sådan, det gik.

SPEAKER_00 12:54

Man havde haft rigtig travlt i slutburden for at være klar til indvivel, som man havde kaldt E-dag. Det var deles en dag, hvor man skulle præsentere de 20 første kører ældre, men det var også en dag, hvor man indvidede frikken. Så samtidig med, at man har haft et produktionsbånd til at køre herude, så har man altså bygget frikken, fordi den holdt man havsboring på på samme dag. Så man havde haft virkelig travlt, og der blev truffet nogle beslutninger op mod slutburden, som gjorde, at eller faktisk kom til at køre forholdsvis ringe. Det er rigtig svært ved at starte op af stilingen, og så gik den til man i står. Det blev et kæmpe problem i Randers. Så meget vej, eller gik i stå op af mig af vej. De blev overhævet, og så er der en tærsikring, som lukkede et deren ned. I stedet for at fortsætte et udviklingsarbejde her på Eltrands, så slukkede alle ildbrand. De var nødt til at få ændrene tilbage på frikken og få dem serviceret og få dem udbæret. Så det gik al deres tid med efter lageringen i 87.

SPEAKER_01 13:57

Man kan sige, at den havde nogle små børnesygdomme. Og det var måske lidt større end sådan som så. For det er jo med, at den gik et konkurs herude.

SPEAKER_00 14:08

Virksomheden går konkurs i 88. Og det er efter, man har produceret 1900 problem fylde elder. Og da konkursbådet bliver gjort op, så kan man se, at hver et har kostet virksomheden 50.000 kroner. Man har virkelig haft svært ved at have de her køretøj til at køre, og man har arbejdet på nat og dag på at få dem væk fra gadet, når de var gået stå op af de stejle stigninger. Og man var godt klar over, at man havde arbejdet hurtigt på frikken op moderningen i 87. Så man så kun el til nogen, der lå in køber inden for en meget lille radius. Fordi så var man klar over, at man kunne servicere etlerne ret hurtigt. Men man var ikke klar, at det bliver det omfang, som der blev behov for.

SPEAKER_01 14:55

Så det er jo med, at den går konkurs i brikken, men det bliver jo ikke slut, fordi fort produceret med i et nyt firma.

SPEAKER_00 15:04

Det er en særligt et lille køretøj i 88. Da Altrens går konkurs, der ryger sten ud af projektet, og det tror jeg ikke er med hans gode vilje. Og firmaet på mirakløs vis at rejse noget af lige 90 millioner en gang til at få produktionen op at køre. Og man får taget hånd om nogle af de børnesygdomme de første 1900 elder fra 87 til 88. De var født med. Og så tog man fat i Rædenes designer i Skotland en gang til, fordi der var nogle ting, der måtte ændres blandt andet omkring forløb og luftindtag til karben.

SPEAKER_01 15:39

Men der bliver jo ikke længere produceret elder her på frikken på har. Så hvad sker det?

SPEAKER_00 15:47

Efter nogle rigtig svære år, så bliver forbrikken af konkurs den sidste gang, og det sker i 93. Og der er en tysk elektronikingeniør, der køber virksomheden. Han køber alt produktionsværktøj og inventar. Så har faget skæld og billeder fra julefrågester, og det flytter han til en lille by, der hedder af Møngen i Tyskland, og så fortsætter han faktisk produktionen der. Han får sin første kørende elder ud i 96, og så producerer han sådan en elder med et lavet styktal frem til 2013. Og så står det stille, indtil der kommer en sidste bestilling i 2017 på to elder.

SPEAKER_01 16:28

Så der er rigtig faktisk blev produceret elder frem til søden.

SPEAKER_00 16:32

Ja, kontinuiert er der blevet produceret frem til 2013, og så kommer der sådan en Skalbestilling i 2017. Og en, der virkelig gerne ville have to elder, fordi de kostet år 100.000 kr. styg.

SPEAKER_01 16:45

Det var egentlig sjovt, at den her idé om at producere et elkøretøj, at den egentlig kom måske efter halvtenerne, hvor der var et ubekrise. Og sten har sted og kigge på et program og får idéen om at lave et elkøretøj, som skulle være et supplement til husholdning køretøj. Når man kigger rundt i dag, så er der jo rigtig mange, der kører el, og det er ligesom der, vi alle sammen skal hen. Men tror du egentlig at tankerne omkring det helg. Var man forud for sin tid? El tænker du egent om, at industri eventyr på den måde ud bliver.

SPEAKER_00 17:21

Man var forud for sin tid, og man var udfordret af noget teknik og teknologi, som var på et andet stadie for 40 år siden. Og man kan jo bare se, at der er nogle grundtær i det her køretøj, som er gode, og som også kunne gøre sig sjældent i dag. Algen det at køre på batteri. Hvis vi kigger rundt i gadet, så er der en virkelig en stor andel elkøretøj. Men de jo ret store. Og vi sidder alle sammen typisk en enkelt person i vores elkøretøj. Så mange af dererne omkring den her lille letvægter, synes jeg egentlig ikke kunne gøre sig sjældent i dag.

SPEAKER_01 17:57

Jeg synes jo ikke længere, om man ser så mange, der kører i elder. Men er det sådan. Når man faktisk har fået slag for det, så kører man rundt i eller.

SPEAKER_00 18:08

Ja, der er et entusiastisk miljø omkring elder. Jeg vil tro, der er omkring 150 indregistrerede ældre. Men ser ikke rigtig i gad billed. De kommer ud i træftsammenhæng. Og ellersdan hovedsageligt små.

SPEAKER_01 18:23

Jeg ved, at jeg en afderen, det var også konguset elder. Har de også stadig væk en hælder i deres vognpark.

SPEAKER_00 18:32

Kongehuset bestillt en elder først i 90'erne, som skulle køre påst mellem ejendommen inde midt i København. Den blev leveret her fra frikken og stå på parkeringspladsen lige herude foran hovedgang. Og med hele medarbejdersstaben bag ved. Det har vi nogle fine billeder af. Den blev leveret i en special farve, så bliver selvfølgelig leveret i konglå. Og så kørte konguset i en overrække, indtil den grund skulle udfasses. Og så ved Jensen køber den. Og han bygger den op til en Elder Special, som ender med at køre over 100 km i timen. Sten, selv man har forladt for brikken herude efter konkursen i 88, så arbejder han videre på at optimet køretøj på eller måde.

SPEAKER_01 19:17

Så man kan sige, at historien om er måske slut som industri eventyr. Men tankerne og hele de der følelser, der egentlig har været omkring. Det, der sket her ude i Rand, specialt fra 85 til 87. Det er der stadigvæk nogen, der husker og holder fast i.

SPEAKER_00 19:33

Man ser om sten, at forbænket var hans kone, og eller var hans børn. Det fortæller lidt om, at han var ungefag. At det har været hans liv. Og det fortæller også noget om den dedikation, jeg har lagt i det, men den lov også med medarbejder. Så det kan bare mærke, når man interviewer de gamle medarbejdere, så har det været en kæmpe stor oplevelse at være i det projektet. Men også en mystisk toms fornemmelse og forladet en konkursræme fabrik med et køretøj, som aldrig bliver anerkendt, hvor det alt egentlig var.

SPEAKER_01 20:04

Ja, fordi der har jo været den der pionereren herude. Mange af de medarbejdere, der var her, som jeg også har kunne snakke med øjnene jo for det, de kørte jo kun hjemme for at gå en tur med hunden. Eller lige sige god nat til deres børn i en periode på næsten to år, og ikke var stå klar.

SPEAKER_00 20:23

De var super dedikeret. Sen var rigtig god til at motivere dem, men han stillede også enormt høje krav til den. Og vi hørte også noget af konden mellem Rayanus og sten, som deles var et professionelt forhold, men det var også et venskabeligt forhold. At når sten sendte en opgave til Renus, så er tidskeret fra skal på at løse, sendt det tilbage til Danmark. Sten så har kigget på det. Ray, det der det går ikke, det tager for lang tid. Men du har også glemt at regnede og aften arbejde med.

SPEAKER_01 20:53

Tak. Jeg er rigtig god. Der underserv, hvordan museet historie er går til værk, når nuster bliver skabt og nygare.