Nærdødsoplevelser og livsfortællinger / med Paul Bridgwater
Velkommen til podcastserien nærdødsoplevelser og livsfortællinger. En podcast der undersøger grænselandet mellem denne verden og den næste. Mit navn er Paul Bridgwater og i hver episode fortæller en gæst om sit liv eller sin forskning.
Nærdødsoplevelser og livsfortællinger / med Paul Bridgwater
Assia Cavling – Fra livet i skoven til spirituelle erfaringer
I denne episode af Nærdødsoplevelser og livsfortællinger møder vi Assia Cavling, der deler sin personlige historie om at leve med PTSD, finde heling i naturen og opleve dybe spirituelle erfaringer. Hun fortæller om en ud-af-kroppen-oplevelse, hvor hun mødte et altomfavnende lys, og en senere rejse til en “sjæleskole”, hvor hun genkendte sin sjælefamilie. Assia beskriver, hvordan oplevelserne har påvirket hendes liv, skabt en stærk længsel efter det åndelige hjem og givet inspiration til kreativt arbejde med maleri, bøger og kunst. Samtalen rummer også refleksioner over universelle sandheder, intuitionens rolle og hvordan man kan møde spirituelle erfaringer på en jordnær måde.
Links nævnt i podcasten:
Spirtuelle psykologer:
Assia Cavlings YouTube kanal: https://www.youtube.com/@AssiaCavlingHansen
[Paul Bridgwater] (0:01 - 0:16)
Velkommen til nærdødsoplevelser og livsfortællinger. En podcast om mødet mellem denne verden og den næste. Og de oplevelser, der kan forvandle et menneskes liv.
Mit navn er Paul Bridgwater, og i dag har jeg besøg af Assia Cavling. Velkommen, Assia.
[Assia Cavling] (0:17 - 0:20)
Tusind tak, Paul, og tak fordi jeg måtte komme.
[Paul Bridgwater] (0:20 - 0:26)
Det var så lidt. Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund?
[Assia Cavling] (0:27 - 0:58)
Ja, det kan du tro. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med multihandikappede børn i 9-10 år. Så fik jeg PTSD for fem år siden.
Og har levet ret meget af mit liv i naturen. I skoven. Ja, i skoven.
Og det har hjulpet mig rigtig meget. Det har været noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.
[Paul Bridgwater] (0:59 - 1:00)
Hvad vil det sige at leve i skoven?
[Assia Cavling] (1:01 - 1:43)
Ja, hvad vil det sige at leve i skoven? Det er meget "back to nature". Jeg brugte meget tid på at gå i skoven og sidde ved træerne.
Fordi jeg oplevede en jordforbindelse, som også gav mig en kropsforbindelse. Fordi jeg havde udfordringer med mit selv. Så kom jeg ned i kroppen.
Og det hjalp mig utroligt meget. Og så var der jo sådan nogle helt praktiske ting som at hente vand fra hovedhuset. Og hvad hedder det?
Bade udenfor. Altså hele året. Og sådan nogle ting.
Ja, så jeg virkelig kom back to nature.
[Paul Bridgwater] (1:45 - 1:49)
Altså sov du i et hus, et skur, et telt?
[Assia Cavling] (1:49 - 2:14)
Ja, altså jeg sov i et annex. Der var varme og varmepumpe. Så der var god varme.
Og vi lavede et lille toilet ved siden af. Sådan et campingtoilet. Og vi byggede et køkken indenfor.
Så jeg kunne ikke være inde i byen. Og så var det her min intuition, der sagde mig: "Afsted!"
[Paul Bridgwater] (2:15 - 2:23)
Og var de andre ligesom dig? Hvem var I? En stor gruppe, en lille gruppe?
[Assia Cavling] (2:23 - 2:24)
Det var bare mig.
[Paul Bridgwater] (2:24 - 2:30)
Det var kun dig? Hold da op. Okay da.
[Assia Cavling] (2:32 - 2:52)
Jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne være sammen med mennesker på det tidspunkt. Jeg havde en veninde, jeg så i den periode, hvor det toppede. Og det var da jeg flyttede derud.
Hun så jeg cirka en gang om måneden. Og ellers så var det kun folk, jeg mødte og mine terapeuter.
[Paul Bridgwater] (2:52 - 2:53)
Okay.
[Assia Cavling] (2:53 - 2:57)
Ja. Altså du ved, når man gik til købmanden og man hilste og sådan, ikke?
[Paul Bridgwater] (2:58 - 3:07)
Ja. Så på en måde var det organiseret på den måde, at der var terapeuter tilknyttet? Eller var det helt on your own?
[Assia Cavling] (3:07 - 3:51)
Først var det helt on my own. Så har det været private psykologer og foreninger igennem SIND, der har hjulpet mig. Som faktisk er et gratis tilbud til, så ved folk det derude, at man kan få fem gange psykologhjælp.
Og det fik jeg så bare om og om igen. Så ja. Og så blev jeg tilknyttet psykiatrien.
Og ja, de hjalp mig også. Så jeg har mixet det hele sammen. Sådan lidt af det private og det alternative.
Jeg har prøvet hypnose og alle mulige forskellige ting, som faktisk har hjulpet mig.
[Paul Bridgwater] (3:52 - 3:54)
Og nu er du ude af skoven? Altså du bor ikke længere i en skov?
[Assia Cavling] (3:54 - 3:56)
Nej, det gør jeg ikke. Nu bor jeg på landet.
[Paul Bridgwater] (3:57 - 4:00)
Var der noget bestemt, som gjorde, at nu tænkte du, okay, nu kan jeg faktisk godt klare det her?
[Assia Cavling] (4:02 - 4:30)
Ja, altså det var både et ønske om at få noget større, fordi jeg maler også. Og jeg boede på ni kvadratmeter og havde sådan ikke rigtig plads til at udfolde mig. Og så var det også en aftale med kommunen dengang, at jeg ligesom hurtigt skulle finde noget andet.
Og ja, altså nu glippede den lige, Poul.
[Paul Bridgwater] (4:31 - 4:46)
Nå, men det var bare, altså jeg tænkte, du var der alligevel i fire år, og så vender du tilbage til et mere normal tilværelse. Så tænkte jeg bare på, hvad var det, der gjorde udslaget? Følte du dig rask?
[Assia Cavling] (4:46 - 5:24)
Ja, altså jeg fik det bedre. Jeg fik det markant bedre. Og så fik jeg en førtidspension, som hjalp mig rigtig meget.
Altså virkelig, alt det der stress forsvandt bare med e-boksangst og alt det der, hvad man skal i fremtiden, og bekymringer og økonomiske udfordringer og sådan noget. Som jo presser på det, der er indeni. Det er jo altid noget indre og noget ydre.
Men jeg fik det bedre, og så valgte jeg en lille by.
[Paul Bridgwater] (5:28 - 5:36)
Godt. Og du har haft en spirituel oplevelse, hvor du var ude af kroppen, og det var før du var i skoven, forstår jeg.
[Assia Cavling] (5:36 - 5:39)
Det var det. Det er cirka 10 år siden.
[Paul Bridgwater] (5:39 - 5:40)
Kan du beskrive, hvad der skete?
[Assia Cavling] (5:41 - 6:55)
Ja, det kan jeg. Det var sådan, at på det tidspunkt boede jeg på Amager i en andelslejlighed, inde ved Holmbladsgade, og jeg lå i min seng, som jeg jo gjorde hver dag eller hver nat. Og så var det ligesom, altså jeg vågnede, og så var det ligesom, når du er ude at flyve, og flyet letter.
Sådan var det. Sådan føles det. Bare mere blødt, hvis man kan sige det sådan, og der var ikke noget turbulens.
Så kommer sjælen ud af kroppen og direkte op i det mest fantastiske, varme lys, jeg nogensinde har oplevet. Altså, det er ubetinget kærlighed, det er det største kram, det er det bedste kys, det er det bedste. Alt er de bedste sanser gange tusind.
Det er virkelig, jeg ved ikke, det er så fantastisk.
[Paul Bridgwater] (6:56 - 7:15)
Nu bliver jeg jo lidt interesseret i at pille, altså ikke at pille det fra hinanden, men ligesom at forstå de forskellige sanser, der er i spil. Altså, der var lyset, og du følte, det var ligesom en kram, altså en følelse. Var der lugte eller lyd?
[Assia Cavling] (7:16 - 7:38)
Nej, det var der ikke. Det var primært en følelse, og så lyset, som var solen på en smuk, smuk solskindsdag. Lidt lysere, vil jeg nok kalde det.
Men sådan en varm fornemmelse.
[Paul Bridgwater] (7:38 - 7:41)
Og var lyset hele vejen rundt om dig, eller kom det fra et bestemt sted?
[Assia Cavling] (7:41 - 7:57)
Jeg var i lyset. Og det var sådan, altså det var Gud. Det var bare sådan, ah, nå-agtigt.
[Paul Bridgwater] (7:59 - 8:02)
Og det var helt fantastisk.
[Assia Cavling] (8:02 - 8:04)
Jamen, det var helt fantastisk, Paul, det var det.
[Paul Bridgwater] (8:06 - 8:16)
Og du lå i min seng, eller på en sofa i min seng, på Amager, og så skete det bare?
[Assia Cavling] (8:17 - 8:17)
Ja.
[Paul Bridgwater] (8:17 - 8:19)
Og var det nat eller dag?
[Assia Cavling] (8:21 - 8:22)
Det var morgen.
[Paul Bridgwater] (8:22 - 8:22)
Det var morgen?
[Assia Cavling] (8:23 - 8:23)
Ja, det var morgen.
[Paul Bridgwater] (8:26 - 8:28)
Og hvordan var det så at komme tilbage igen?
[Assia Cavling] (8:28 - 8:58)
Ja, det var jo, altså først så var det ligesom, når flyet det sådan, hvad hedder det, lander? Ja. Ja, lander.
Det er så lang tid siden, jeg var ude at flyve. Men, og så begyndte jeg bare at storhulke, som jeg aldrig har gjort før. Altså det var, jeg tudede bare så meget, jeg ville tilbage.
[Paul Bridgwater] (8:58 - 8:58)
Ja.
[Assia Cavling] (8:59 - 8:59)
Ja.
[Paul Bridgwater] (9:00 - 9:04)
Så du græd, altså fordi du ikke var der længere?
[Assia Cavling] (9:06 - 9:59)
Måske er det en kombination, altså det var faktisk bare en reaktion. Det var ikke noget, jeg tænkte sådan, ej, jeg vil tilbage dertil. Altså det kom bare, bum, og så tudede jeg bare, ikke?
Nej, ja. Men, når jeg sådan, altså de reaktioner, der var efter, det var sådan, ej, jeg vil bare tilbage dertil. Og ej, hvor var det dejligt og fantastisk, og sådan, Gud eksisterer-agtigt.
Fordi, altså før var jeg jo sådan, jeg havde altid troet på engle, og det har jeg haft med mig, fra jeg blev født. Men jeg var jo ikke sådan overbevist om, at der var en Gud, fordi den der rationelle tænkning, jamen, hvorfor er der så så mange, der har det dårligt og alt sådan noget. Men Gud er der altså.
[Paul Bridgwater] (10:02 - 10:02)
Ja.
[Assia Cavling] (10:02 - 10:02)
Ja.
[Paul Bridgwater] (10:04 - 10:17)
Og så kommer der en periode i dit liv, hvor du får PTSD, og du flytter i skovene, og du kommer ovenpå igen. Og så sker der noget en gang til.
[Assia Cavling] (10:17 - 10:18)
Ja, det gør der.
[Paul Bridgwater] (10:18 - 10:20)
Kan du sige lidt om, hvad der sker anden gang?
[Assia Cavling] (10:20 - 10:42)
Ja, det kan jeg godt. Jamen, det er jo så en anden oplevelse, hvor at jeg kommer ud, hvordan skal jeg forklare den? Det er jo så også min sjæl, der oplever det her.
[Paul Bridgwater] (10:45 - 10:48)
Ligger du, sidder du, er det om natten, er det om dagen, hvad er rammerne?
[Assia Cavling] (10:49 - 11:35)
Ja, hvad er rammerne? Igen ligger jeg i min seng, og kommer ud af kroppen. Jeg vågner i min drøm, eller i min søvn.
Så det er ikke en drøm, man skal ikke forveksle det med en drøm. Men jeg vågner, og står på en togstation, hvor der simpelthen kommer et blåt tog, et grønt tog, et rødt tog, et pink tog. Forskellige farver.
Gule tog, og der er et lilla. Og jeg ved bare, at jeg skal med det lille tog. Så, vupdi, sidder jeg inde i det lilla tog.
Altså, det går bare sådan der. Der er ingen tid.
[Paul Bridgwater] (11:36 - 11:38)
Ja, du tænker, det tog, det er til mig, og så er du der.
[Assia Cavling] (11:39 - 12:03)
Jeg tænker ikke. Jeg går bare derhen. Altså, jeg er der bare.
Og så, vupti, så er jeg der. Så er jeg på det, der står Soul School. Og det står på engelsk, så det er ikke for at være smart.
Det står simpelthen på engelsk.
[Paul Bridgwater] (12:03 - 12:06)
Men jeg har altid vidst, at engelsk var det oprindelige sprog.
[Assia Cavling] (12:07 - 12:48)
Ja, ja. Det er englesproget, simpelthen. Og så var der en masse klasser.
Forskellige klasser for forskellige sjæle. Der stod for eksempel Creative Souls, Philosophy Souls, Science Souls. Der var sådan forskellige klasseværelser til de forskellige sjæle.
Og på en eller anden måde, så endte jeg i kantinen. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg elsker mad eller hvad. Men det gjorde jeg altså.
Og det var så stort og småt og intimt på samme tid.
[Paul Bridgwater] (12:49 - 12:52)
Men er vi på toget, eller er vi henne ved rejsemålet for toget?
[Assia Cavling] (12:52 - 13:45)
Nu er vi på rejsemålet. Det gik så hurtigt, Paul. Det gik fra, at jeg sad i toget, kom derind, registrerede, at jeg var der, og ud igen.
Og så var jeg på skolen. Og det var de smukkeste farver. Altså det, jeg bedst kan beskrive dem, der er jeg sådan lidt biased, fordi jeg elsker pastelfarver.
Så for mig var det sådan en pastelfarve-univers. Men de var i realiteten lidt stærkere, farverne, på skolen. Landskabet var lyselilla og guld.
Forestil dig træer af guld, græs af guld, jamen det var så smukt.
[Paul Bridgwater] (13:48 - 13:57)
Jeg tænker straks på guld som sådan en metal, som er lidt hårdt og lidt ikkelevende. Sådan forestiller jeg mig det ikke. Det er, som du beskriver det.
[Assia Cavling] (13:57 - 14:02)
Nej, se min halskæde, hvor smukt den er, Paul. Det er en varm guld.
[Paul Bridgwater] (14:03 - 14:12)
Ja, jeg kan se, at halskædet er en stjerne med en tynd guldtråd på. Og det er rigtig nok, at det er en varm guldfarve.
[Assia Cavling] (14:14 - 14:31)
Det var måske derfor, at jeg faldt for halskæden, fordi jeg fik den for nylig. Men det var en varm guld. Og det er jo også, fordi samtidig med, at du ser noget, så mærker du det.
Så det er en følelse samtidig.
[Paul Bridgwater] (14:33 - 14:34)
Og du havnede i kantinen?
[Assia Cavling] (14:35 - 14:36)
Jeg havnede i kantinen.
[Paul Bridgwater] (14:37 - 14:40)
Kan du huske noget om det, eller var det bare en konstatering af det?
[Assia Cavling] (14:40 - 15:03)
Jeg kan bare huske, at de var genkendelige, dem, der var der. Og jeg siger mennesker, men vi var jo ikke rigtige mennesker. Men det var sådan, det blev vist for mig.
Som sådan noget transparent menneske, hvis man kan sige det sådan. Det er lidt svært at forklare.
[Paul Bridgwater] (15:04 - 15:12)
Men jeg kan godt forestille mig det. Jeg har måske sværere at forestille mig, hvad man spiser i kantinen, hvis man ikke har nogen.
[Assia Cavling] (15:12 - 15:31)
Ja, det! Jeg tror bare, at systemerne fungerer anderledes. Nu gætter jeg, men at man har en krop, der fungerer anderledes på en eller anden måde.
Hvis man har en krop - en lyskrop måske.
[Paul Bridgwater] (15:32 - 16:21)
Soul food. Det er ikke helt fremmed for mig, den der tanke. Man snakker jo også om, i den kristne tradition, om kroppens opstandelse.
At kroppen også på en måde fortsætter. Og jeg kan også huske, at min far døde for mange år siden. Han forklarede mig grundigt i nogle forskellige drømme, at han havde en krop.
Jeg tænkte, hvorfor har du det? Det sagde han. Det var så det, jeg fik ud af den drøm.
Så det er ikke helt fremmed for mig, at man har en krop af en eller anden art. Det ligger også som en del af den kristne tradition.
[Assia Cavling] (16:23 - 16:24)
Ja, det er interessant.
[Paul Bridgwater] (16:24 - 16:36)
Kødets opstandelse. Og det evige liv, siger man i trosbekendelsen. Vi er i kantinen.
Er der en fortløbende historie? Kan du huske, hvordan du kom hjem?
[Assia Cavling] (16:40 - 16:54)
Så kommer jeg egentlig bare hjem. Altså ned i min krop. Men det der var med det, var at...
Nu bruger jeg ordet som, nu kom jeg hjem. Jeg føler faktisk, at jeg er kommet hjem.
[Paul Bridgwater] (16:54 - 16:56)
Ja, deroppe.
[Assia Cavling] (16:57 - 17:12)
Deroppe. Som jeg kalder mit sjæls hjem. Fordi det er helt sikkert et sted, jeg har været før.
Det var så genkendeligt. Et sted, jeg har haft liv før. Eller hvad man kalder det.
[Paul Bridgwater] (17:14 - 17:21)
Nåede du at tale med nogen eller interagere med nogen? Eller høre noget af dem, du var iblandt, mens du var der?
[Assia Cavling] (17:22 - 18:08)
Ikke noget, jeg husker. Men der er en kommunikation i kantinen. Men jeg husker ikke kommunikationen.
Jeg husker kun... Følelsen. Den var rigtig god.
Og så var der sådan... En hukommelse, der kom med. Og min sjælefamilie.
At det er der, min sjælefamilie kommer fra. Og de var der. Men der var ikke sådan, vi snakkede sammen.
Som jeg husker ordene. Men vi kommunikerede med noget, jeg ikke fik fat i. Rigtig andet end følelsesmæssigt.
[Paul Bridgwater] (18:09 - 18:12)
At du hørte til, at det var din familie.
[Assia Cavling] (18:12 - 18:13)
Helt sikkert.
[Paul Bridgwater] (18:16 - 18:19)
Og hvordan påvirker det dig så, at vende tilbage fra det?
[Assia Cavling] (18:20 - 19:14)
Ja. Det er noget af det, der har været en udfordring for mig, Paul. Fordi begge oplevelser har givet en længsel i mig.
Om at komme tilbage dertil. Og faktisk har det været svært for mig at være menneske. At være her på jorden.
Det var det egentlig også inden. Men det åbnede op for noget, der lå latent i mig. Et eller andet, der lå sådan et dødt frø.
Som så sprang ud der. Sådan et sorgfrø. Det er noget, jeg stadig arbejder med.
Jeg synes, det er blevet meget bedre. Fordi jeg også har fået det spirituelle ind i mit liv. Men det er noget, jeg stadig arbejder med.
[Paul Bridgwater] (19:15 - 19:20)
Har det forandret dig, de her oplevelser? Er du blevet anderledes som menneske?
[Assia Cavling] (19:21 - 20:21)
Ja, det synes jeg. Jeg synes, at bare synet på livet og på mennesker har ændret mig. Og så har det ændret mig rent kreativt.
Jeg er begyndt at male og skrive. Først begyndte jeg at skrive sange. De kom til mig serveret på et sølvfad.
Det var det, der var så fedt. Det samme går digtene. Det er virkelig fantastisk.
Det er en følelse af et YES. Den er der bare. Jeg skal ikke lave om i noget.
Jeg skriver nogle børnebøger. Det er en lidt anden skriveprocess. Men der er også god flow i det.
[Paul Bridgwater] (20:23 - 20:26)
Du har taget et uddrag med.
[Assia Cavling] (20:27 - 20:27)
Det har jeg.
[Paul Bridgwater] (20:27 - 20:28)
Kan vi ikke høre det?
[Assia Cavling] (20:29 - 20:30)
Det kan I tro.
[Paul Bridgwater] (20:34 - 20:40)
Kan du lige fortælle lidt om rammen? Før vi går i gang med uddraget. Hvad handler bogen om?
[Assia Cavling] (20:42 - 21:23)
Den hedder Fairy Life. Den handler om Lyra, som er en pige, der flytter ud i en skov sammen med sin kat. Det var pudsigt, ikke?
Katten hedder King Budi og er faktisk fortælleren. Og det er den, der tager hende med ind i denne her verden, som jeg kalder Villa Kalla. Og som er en fantastisk verden, fyldt af harmoni.
Som hun i den første bog kommer på noget, der hedder Hospitalslottet. Og her kommer hun på sjælskolen i toeren. Treeren er ikke skrevet endnu, den er på vej.
[Paul Bridgwater] (21:23 - 21:24)
Så det her er fra toeren?
[Assia Cavling] (21:24 - 22:44)
Det her er fra toeren. Hvordan har I det? Lyra svarede.
Jeg har det generelt godt. Men det er som om, der mangler noget i mit liv. Og nogle gange er jeg ensom.
Ved du, hvorfor du er ensom, Lyra? Nej, det ved jeg ikke. Men det gør mig ked af det.
Og så vil jeg hjem til Villa Kalla. Ja, sagde Delphon. Vi har mange med den udfordring.
Hej, sagde Lyra. Ja, vi har mange patienter på jorden, der vil hjem til deres sjæleplanet. Jamen, hvorfor kommer vi så ikke hjem, spurgte Lyra?
Det er, fordi I alle har en mission på jorden. I har frivilligt valgt at bo på jorden i en menneskealder. Og hjælpe til på jorden.
Og det må vi ikke ifølge solens regler ændre på. Men jeg forstår det ikke, sagde Lyra. At jeg frivilligt har valgt det, når jeg så gerne vil hjem.
At du gerne vil hjem, er en sorg og længsel om adskillelse. På en måde er vi ikke adskilt, for vi er altid med dig i energien. I følelsen.
Men på din side, så oplever du adskillelsen. Men du skal vide, at vi er med dig hver dag og altid. Du kan bare ikke se os.
Vi er som flyvende luft. Og ser du et lys i luften, det kan være hvidt eller blåt. Ja, så er det os.
[Paul Bridgwater] (22:45 - 22:54)
Det er godt. Er det sådan så, at du har læst det op for børn? Så du har kunnet finde ud af, om det er noget, de genkender?
[Assia Cavling] (22:56 - 23:01)
Ikke endnu. Men det er en af de ting, jeg har planlagt at skulle gøre.
[Paul Bridgwater] (23:03 - 23:27)
Det ligger lige til Rudolf Steiner børnehaver og deres syn på det. For de har også det samme billede af, at man kommer et sted fra. Og det gælder om at lære noget og vende tilbage.
Jo. Jeg forestiller mig, at den almindelige folkeskole måske stiller sig mere tvivlsom over for præmissen. Men man ved det ikke.
[Assia Cavling] (23:28 - 23:32)
Det er jo i kategorien fantasy, så alt kan jo ligesom gå igennem, Paul.
[Paul Bridgwater] (23:32 - 23:35)
Ja, det er rigtigt. Det er jo den store fordel for fantasi.
[Assia Cavling] (23:36 - 23:36)
Det er jo det.
[Paul Bridgwater] (23:39 - 23:56)
Det er jo ikke kun skrivekunsten, du bevæger dig ud i. Du har vist mig et krus. Og nu har vi jo ikke mulighed for at tage billedet af kruset her i podcasten.
Kan du beskrive kruset?
[Assia Cavling] (23:56 - 24:20)
Ja, det kan jeg godt. Kruset er jo oprigtigt et maleri, som jeg har fået trykt på kruset. Men det er pink.
Baggrundsfarven er pink. Man kan tolke det som bjerge eller vibrationer, der går sådan op og ned.
[Paul Bridgwater] (24:20 - 24:28)
Så det er sådan nogle trekanter, hvis man skal sige det sådan. Pyramider.
[Assia Cavling] (24:28 - 24:30)
Ja, i den dur.
[Paul Bridgwater] (24:30 - 24:32)
Og nogle flader, og det er blå flader, ikke?
[Assia Cavling] (24:34 - 24:47)
Nej, den er pink. Og så er den tyrkisgrøn. Hvad hedder det?
Det, der ligesom er "the web". Sådan nogle tråde.
[Paul Bridgwater] (24:47 - 24:48)
The web, ja.
[Assia Cavling] (24:49 - 25:43)
Og det er nogle, jeg har set på et tidspunkt. Dengang sov jeg ikke, men lå bare og hvilede mig. Og så så jeg pludselig et web i hele rummet.
Altså imellem alle tingene og imellem mig. Så det var sådan nogle energitråde, hvis man kan kalde det det. De var forskellige farver, men jeg har bare valgt de farver, fordi det er mine yndlingsfarver.
Men ja, det var en sådan erkendelse. Gud ja, vi hænger alle sammen sammen. Altså man ved det i teorien, men når man ser, mærker, oplever sådan nogle ting, så bliver de bare ekstra ægte.
Altså så bliver det bare rigtigt, på en eller anden måde.
[Paul Bridgwater] (25:43 - 26:19)
Det lyder meget som en af de andre podcast, jeg har lavet med en kvinde, der svømmer ud til en bøje ude i havet. Og er ved at drukne og ser hele sin tilværelse som sådan et trådenet eller et net af forskellige tråde, der forbinder alt sammen. Og hun finder ud af, at hvis man ændrer fortegnet på ligningen, så kan man forstå netværket som noget positivt.
Noget, som hun tidligere har oplevet som negativt. Så det der billede af livet som net, det er genkendeligt, jeg tror.
[Assia Cavling] (26:20 - 26:42)
Ja, det er sjovt. Ja, men der er jo nogle universelle sandheder. Altså det er der jo, og så er der jo vores egne sandheder.
Men der er nogle ting, der går igen. Og det er jo også det, man hører med nærdødsoplevelser, at der er nogle ting, der går igen. Og så er der alligevel nogle ting, der er individuelle.
[Paul Bridgwater] (26:43 - 27:11)
Jo, lige præcis. Altså der er ikke mange, der oplever grænsen mellem denne verden og den næste som en togstation. Altså selvom den er i Harry Potter, men bortset fra det, så den der grænseflade, den er tusindvis af forskellige måder.
En tunnel, et ørkenlandskab, et tomrum og hos dig en togstation.
[Assia Cavling] (27:11 - 27:15)
Ja, ja, ja. Men lyset går altid igen, ikke?
[Paul Bridgwater] (27:16 - 27:20)
Ja, det er en rigtig god pointe. Ja, det gør det. Lyset går altid igen.
[Assia Cavling] (27:21 - 27:50)
Altid. Og vi kan jo komme så mange steder fra universet, altså imellem lagene. Altså ligesom med lagkagen.
Altså der er mange lag, hvis man siger Gud er for neden eller på toppen. Eller vi er nede på jorden, den nederste del. Og Gud er på toppen.
Så er der mange verdener imellem. Og der tror jeg, der kan være en del, altså hvis man har de her oplevelser, at de også har noget genkendeligt for den enkelte.
[Paul Bridgwater] (27:50 - 27:51)
Ja, ja.
[Assia Cavling] (27:52 - 28:03)
Og nu altså, nu var det lige lillatog for mig. Jeg elsker lilla. Og den verden, den repræsenterer af frekvensen af lilla.
[Paul Bridgwater] (28:03 - 28:09)
Ja, det er jeg med på. Altså man har også de der med, altså chakrerne har forskellige farver.
[Assia Cavling] (28:09 - 28:10)
Ja, ja.
[Paul Bridgwater] (28:10 - 28:18)
Og lilla det er et eller andet sted op ved hovedet, ikke? Altså jeg kan ikke huske om det er blå forovener så lilla, eller lilla forovener så blå, eller det er lidt forskelligt.
[Assia Cavling] (28:18 - 28:23)
Nej, jeg tror faktisk det er, som vidt jeg husker, at det er sjælschakraet.
[Paul Bridgwater] (28:24 - 28:26)
Okay, ja. Det giver god mening.
[Assia Cavling] (28:26 - 28:26)
Ja.
[Paul Bridgwater] (28:30 - 28:43)
Hvis du skal give et råd til andre, der har haft spirituelle oplevelser, har du noget? Altså hvordan har du arbejdet med det selv? Har du nogle råd, du kan give videre?
Skal man være åben om det? Skal man være forsigtig? Hvordan?
[Assia Cavling] (28:44 - 29:59)
Altså jeg vil helt klart anbefale jordforbindelse. Og det er helt klart af erfaring. Og det er, altså for mig har det været: "Ud i naturen, op at sidde af et træ".
Altså træer de regulerer jo nervesystemet. Sagt på en spirituel måde, de renser det jeg kalder den psykiske krop, det nogen kalder auraen. Men tal med nogen om det, hvis du kan komme til det.
Og lad være med at tale med folk, der alligevel ikke tror på det. Altså fordi det kan være lige meget i starten i hvert fald. Fordi i starten så handler det om at få bearbejdet den oplevelse man har.
Fordi det er så stærkt, at det er godt at blive mødt i den. Så der er kommet det der hedder spirituelle psykologer. Og det kan man simpelthen, det er en forening, gå ind på nettet og google det.
Jeg har privat selv gået til en, fordi jeg kunne snakke med hende om de her ting, som jeg ikke kunne snakke med en almindelig psykolog om.
[Paul Bridgwater] (29:59 - 30:03)
Det synes jeg er et rigtig godt råd. Tusind tak. Altså spirituelle psykologer?
[Assia Cavling] (30:03 - 30:04)
Ja.
[Paul Bridgwater] (30:04 - 30:05)
Flere af dem?
[Assia Cavling] (30:05 - 30:54)
Ja, ja, ja. Men de er på vej. Man kan google det.
Så kommer det op. Fordi de bruger meget, altså jeg elsker psykologer, jeg anbefaler psykologer, fordi det har været så godt for mig. Fordi de tager hensyn til følelserne, og jeg er virkelig et følelsesmenneske.
Så det vil jeg helt klart anbefale. Og lad være med at sige det til højre og venstre, hvis det er svært at få den der feedback, som bare er negativ. Du kan ikke bruge den til noget alligevel.
Og ja, det synes jeg er nok det, jeg bedst kan komme på.
[Paul Bridgwater] (30:54 - 30:59)
Og dem, der ikke har haft spirituelle oplevelser, hvis man kan give gode råd til dem, det ved jeg ikke, om man kan.
[Assia Cavling] (31:00 - 31:44)
Altså jeg synes godt, man kan give det råd at være åben. Og altid tænke på, bare fordi jeg ikke har oplevet det, er jo ikke ens betydende med, at det ikke eksisterer. Der er jo også mange ting, jeg ikke har oplevet, men som eksisterer.
Altså ting, jeg ikke kan finde ud af. Matematik, bare fordi jeg ikke kan finde ud af det, så er det jo ikke, fordi det ikke kan bruges til noget. Altså det kan jo bruges til mange ting.
Jeg kan bare ikke finde ud af det. Altså ja, vær åben, og lad være med at dømme for meget de mennesker, som kommer ud for det, fordi det er virkelig, det er sgu ægte.
[Paul Bridgwater] (31:45 - 32:09)
Man kan måske også sige, at nu var jeg lidt hård ved dem, fordi jeg sagde straks, at de var næsten ikke til at hjælpe. Hvad kan man gøre ved dem? Og så kommer jeg til at tænke på, jamen altså i virkeligheden, så er det der med, hvad en spirituel oplevelse er, lidt up for grabs.
Fordi det kan være, at nogen har oplevet noget, som de bare ikke fortolker som spirituelt, men som har betydning for dem i deres liv. Og så skal man jo ikke slå det hen alligevel.
[Assia Cavling] (32:09 - 32:35)
Nej, og så er det også det, at jeg tror meget på, at vi udvikler os igennem hver liv. Og dem, der får de spirituelle oplevelser, oftest er det, vi kalder ældre sjæle. Fordi det hedder så, at man først skal have integreret de nedre chakraer.
[Paul Bridgwater] (32:40 - 33:15)
Det kan jo udmærket være, at jeg selv har ofte haft lidt problemer med det der med trip-trap-træsko, at man bliver højere og højere bevidsthed. Fordi på en eller anden måde, så laver det en værdisætning, som er lidt uheldigt. Hvor den mindste skov i træen, den mindste træ i skoven, og så det største eg, er jo sådan set lige meget hver.
Det er jo ikke en værdimæssig forskel. Men jeg forstår da godt alligevel, at man måske bliver nødt til at tale med dem, som man har et fællessprog med i hvert fald.
[Assia Cavling] (33:15 - 33:35)
Man kan sammenligne det lidt, hvis man har mistet en til døden, og man går i en sovegruppe. Nogen har brug for at blive spejlet i de ting, man oplever. Også folk, der har diagnoser, går også i grupper med andre, der har samme diagnoser.
Altså så man ligesom bliver spejlet i de ting, og det er nøjagtigt det samme, rent psykologisk.
[Paul Bridgwater] (33:36 - 33:44)
Ja, det synes jeg er en god... Det vender tilbage til det der med lagene, du havde før med lagkagen. At der simpelthen bare er forskellige lag, men det er den samme kage.
[Assia Cavling] (33:45 - 33:46)
Ja, lige præcis.
[Paul Bridgwater] (33:51 - 33:54)
Assia, har du mere, tænker du?
[Assia Cavling] (33:54 - 34:20)
Jeg har noget, jeg godt vil sige, og det er et godt råd om altid at lytte til sin intuition. Fordi den er klogere end alt andet i vores krop og vores sind. Og den kommer igennem og arbejder igennem alle vores sanser.
[Paul Bridgwater] (34:21 - 34:22)
Og hvordan gør man det?
[Assia Cavling] (34:22 - 34:23)
Gør hvad?
[Paul Bridgwater] (34:23 - 34:24)
Lytter til sin intuition.
[Assia Cavling] (34:25 - 35:17)
Ja, det er individuelt, fordi for nogen kan det være en tankeform, der går igen og igen. En idé, der kommer, der går igen og igen. En følelse, der kommer, der går igen og igen.
Der må man mærke i sin egen krop, hvad er det det her? Og når det bliver ved, så simpelthen undersøg det. Ligesom hvis ens tanker bliver ved, det kan være en gammel tankeform, der går igen og igen.
Ligesom når man laver skyggearbejde, hvor man arbejder med ens barndom. Det er lidt det samme. Man undersøger det, og så finder man ud af, at den intuition altid har ret.
Også selvom man tror, at den ikke har ret, så har den ret. For nogen gange skal vi prøve noget, som vi skal lære af. Og som man tænker, det var da ikke det, men det var det.
[Paul Bridgwater] (35:18 - 35:53)
Det synes jeg er en rigtig fin udgangsreplik. Assia, tusind tak, fordi du ville dele din historie. Og jeg håber, det kan hjælpe andre til at se livet og døden i et nyt lys.
Og tak til jer, der har lyttet med. Du kan finde denne podcast og mere på healinghelp.dk. Og Asja har også en YouTube-kanal, hvor man kan google hendes navn. Og så kan man se, hvad Assia har lagt op.
Tak for nu.
[Assia Cavling] (35:54 - 35:54)
Tak, Paul.