Julie Mariel: Fra Santo Daime til moderne shamanisme

I denne episode møder jeg Julie Mariel, uddannet antropolog, moderne shaman og Soul Key-instruktør, som  forener spiritualitet, terapi og videnskabelig nysgerrighed. Julie har deltaget i over 25 ayahuasca-ceremonier, arbejdet med Santo Daime i Europa og Brasilien og haft dybt transformative oplevelser – bl.a. et møde med sit højere selv. 

I dag hjælper hun mennesker gennem hypnose, Soul Key regression, energiarbejde og moderne shamanisme – på en blid og tryg måde. Vi taler om tidligere liv, kollektiv bevidsthed, naturens intelligens, bosniske pyramider og hvordan man kan udvikle hjerte, etik og indre ro i en kaotisk tid.

Chapters

• 0:00 Introduktion og Julies baggrund
• 4:48 Fra interesse til akademisk vej – antropologi og spiritualitet
• 7:47 Santo Daime og ayahuasca – struktur og kultur
• 15:30 Personlige oplevelser i ceremonierne + mødet med et højere selv
• 27:34 Fra ayahuasca til mildere metoder – Soul Key og terapi i dag
• 40:53 Natur, moderne shamanisme og energiarbejde
• 46:00 De bosniske pyramider og fællesbevidstheden
• 52:01 At få etik og hjertet med – personlig og kollektiv udvikling

Transcript

[Paul Bridgwater] (0:00 - 0:42)
Velkommen til podcastserien "Nærdøds oplevelser og livsfortællinger". En serie, der undersøger grænselandet mellem denne verden og den næste. Mit navn er Paul Bridgwater, og med mig i dag har jeg Julie Mariel.

Julie beskriver sig selv som moderne shaman, hypnoterapeut og Soul Key instruktør. Men hun har også en uddannelse som antropolog, hvor hun blandt andet har bedrevet feltarbejde med fokus på ritualer inden for den religiøse bevægelse, Santo Daime. Julie, vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv?

Altså, hvor du bor, hvad du arbejder med, hvordan du kom ind i hele det spirituelle felt?

[Julie Mariel] (0:44 - 4:00)
Jo, det vil jeg da gerne. Jeg arbejder jo, som du nævner her, med både hypnoterapi og soul key-terapi, som er regression til tidligere liv og livet imellem livene. Og så moderne shamanisme, som både indebærer klarsyn og healing og energiarbejde.

Så jeg rejser rundt og laver energiarbejde. Nogle gange har jeg grupper med. Og så er jeg også begyndt at holde sauna-gus, som er sådan en lidt mere, kan man sige, nede på jorden praksis, for flere.

Men jeg trækker det shamanistiske med ind i det og gør det på en måde, så det kan minde lidt om at være i svedehytte. Så det også bliver sådan nogle ritualer, der går lidt dybere. Og når du spørger, hvor jeg bor, så lige for tiden, så er jeg faktisk nomade.

Jeg flyttede ud fra, hvor jeg boede på Djursland, tilbage i maj her i 2025. Og så har jeg rejst rundt siden, så jeg har været på tværs af Sydeuropa og været på resourt i USA og rundt hos venner og familie i Danmark også. Så lige nu har jeg faktisk ikke lige en fast adresse, men når jeg er i Danmark, så er jeg mest omkring Aarhus.

Med andet fordi mine tvillingssøster og mine små nevøer og mine to år bor der. Så dem kigger jeg også til alt, hvad jeg kan. Og så spurgte du om, hvordan min vej ind i alt det her startede.

Og der vil jeg sige, at jeg havde den her interesse for det spirituelle, helt fra jeg var barn. Jeg kan huske, at når vi selv kunne vælge, hvilke bøger vi ville læse i den friskole, jeg gik i, så valgte jeg altid bøger om det mystiske. Så det kunne være noget med spøgelser eller Bermuda-trækanten eller Lock Ness.

Altså hvad der lige var på det niveau der. Og så kom der jo "Åndernes magt", som jeg tror har været med til at vække interessen for rigtig mange i vores lille land.

Og så kom "På rejse med sjælen" senere. Og "Sjæl og videnskab". Så når der var noget i den dur på tv, så var det altid sådan, at det skulle jeg se.

Og det var sjovt, at min familie havde den samme interesse. Selvom mine forældre ikke var erklærede noget som helst. De var kulturkristne, de gik i kirke til jul og sådan.

Men [selvom] det er ikke sådan noget de dyrker, så de var også nysgerrige på det spirituelle. Så vi kunne følges ad på den rejse. Min tvillingssøster, mine forældre og jeg.

Vi fandt Marianne Dampier Jeans biografier efter "Åndernes magt" på biblioteket. Og så opdagede vi jo den hylde der, nede i kælderen på biblioteket, som hed okkult. Og så læste jeg bøgerne der op igennem mine teenage år.

Så på et tidspunkt nåede jeg til nogle emner, hvor mine forældre ikke helt kunne være med længere. Hvor de syntes det blev for mærkeligt eller abstrakt. Asger Lorentzens bøger og sådan nogle kanaliseringer fra Pleiaderne.

Jeg kom også til Michael Newtons bøger og ville gerne låne dem af min tante. Men hun sagde, at det er du altså ikke helt gammel nok til. Og så måtte jeg jo låne dem af biblioteket i stedet for.

Det var dem der handler om livet mellem livene.

[Paul Bridgwater] (4:01 - 4:02)
Livene mellem livene.

[Julie Mariel] (4:03 - 4:03)
Ja.

[Paul Bridgwater] (4:03 - 4:04)
Eller livet mellem livene.

[Julie Mariel] (4:04 - 4:47)
Ja, det er jo et liv vi vender tilbage til kan man sige. Så derfor har det altid været noget jeg har søgt. Og jeg har haft en fornemmelse af at have et kompas i hjertet.

Det her det ringer sandt. Eller det drager mig. Og så skal jeg bare i den retning.

Så det har altid kaldt. Men jeg har ikke sådan tænkt som barn, at jeg selv kunne noget særligt med det. Eller forestiller mig at jeg skulle arbejde med det.

Men jeg har bare været utrolig nysgerrig på det. Og sat mig ind i alt hvad jeg kunne komme i nærheden af. Så var det først da jeg flyttede til Aarhus for at læse antropologi på universitetet, at jeg begyndte sådan at få fingrene mere ned i noget praksis.

[Paul Bridgwater] (4:48 - 5:27)
Jamen det er jo også det ene verden med Michael Newton og Marion Dampier Jeans og sådan noget. Altså umiddelbart, så antropologien - det matcher ikke på den måde, at antropologien forsøger at lave en form for videnskabelig afdækning af fænomenerne, hvor det er meget, og Michael Newton er måske en undtagelse, men ellers er det meget hvad folk selv oplever, og hvad de selv kan fortælle om det evige eller livet hinsides. Hvordan passer det match, altså når du så er rammet ind i studiet, og skulle arbejde på en anden måde?

[Julie Mariel] (5:27 - 7:46)
Ja, altså jeg har jo nok i virkeligheden været ret guidet altid, fordi jeg kan huske da jeg læste den der folder fra, eller sådan en opslagsbog fra Aarhus Universitet med "Hvad kan man læse her", så nåede jeg kun til A, antropologi, og så kan jeg bare sige, gud, antropologi, wow, findes det? Jamen det er jo det jeg skal, og så kom jeg ikke videre i den bog. Og jeg tog ned og kiggede på studiet, og det der så overbeviste mig, det var at de var i gang med at lave nogle forsøg, hvor de hjernescannede nogle buddhistiske munke, for at se hvordan hjernen bliver påvirket af at man mediterer.

Så der kunne jeg se, okay, der er noget der minder lidt om noget parapsykologi, for jeg var bevidst om at der fandtes det felt, der er parapsykologi, men det kan man ikke læse i Danmark, så der skulle man til England eller USA, eller der findes også sådan lidt af det i Lund. Så hvis jeg skulle læse noget i Aarhus, så måtte jeg tage det der kom tættest på, og jeg overvejede også meget at læse psykologi, men idet de ikke har anerkendt at vi har en sjæl, så synes jeg ikke jeg kunne bruge det til så meget. Selvom nu om dage synes jeg jo godt det kunne have været smart at have det, men der er sådan en helt anden bundenhed i psykologien, hvor man bliver nødt til at holde sig indenfor det, der er erkendt sådan bredt indtil videre.

Så når jeg læste antropologi, så var det sådan fra den der, det kan være det kan lade sig gøre at studere nogle af de her spirituelle fænomener, eller noget med mindfulness og ting og sager, som også er lidt i gang. Jeg endte jo så med at fokusere på ayahuasca, som jo også er et vældig spirituelt fænomen, det her bevidsthedsudvidende medicin fra Amazon-junglen. Så det var en måde at få lov til at trække det akademiske og anerkendte, med ind i den verden her af det mystiske, som jeg også rigtig gerne vil beskæftige mig med, og fandt ud af at jeg har en stor passion for at få gjort lidt mere lødig, og sådan seriøst, få gjort det mere logisk forståeligt, sådan så det kan blive mere let tilgængeligt for flere mennesker, som måske synes det er lidt for mystisk, hvis man bare taler om det sådan meget subjektivt.

[Paul Bridgwater] (7:47 - 7:57)
Kan vi tale lidt om ayahuasca og så Santo Daime, som var noget af det, du arbejdede med som forskningsfelt inden for antropologi?

[Julie Mariel] (7:58 - 11:48)
Ja, det kan vi. Og det er også det her med at være guidet i det, så det var en guiding det her med, at jeg kunne bare mærke, at det var det rigtige at læse antropologi. Og så igen, da jeg var kommet til at skulle vælge mit speciale, der satte jeg mig også ned og mediterede og spurgte mine guider, hvad skal jeg skrive speciale om?

Fordi man kunne vælge hvad som helst, det skulle bare være et eller andet kulturelt fænomen. Og der fik jeg sådan en ret klar guiding om, at jeg skulle kontakte en fyr, som jeg havde mødt kort nede ved de bosniske pyramider, og som min søster af ren synkronicitet havde mødt igen i Sydafrika. Og jeg vidste, at han arbejdede med noget med plantemedicin, men ikke sådan helt konkret, hvad det var.

Så jeg kontaktede ham, og det viser sig, at han der i Holland havde mødt en brasilianer, som var med til de her ceremonier, som blev holdt. Og der er den her plantemedicin, der hedder ayahuasca, den stammer fra shamanerne ude i junglen i Amazonas. Og der er flere forskellige oprindelige folk, der har hver sin variant af det, hvor de kalder det forskellige ting.

Men det består af en lian og nogle blade, som man mixer. Det ene indeholder DMT, og det andet en enzyminhibitor, som gør, at når man drikker det, så vil normalt maven nedbryde det her DMT. Men ved at man sætter det enzym ud af spil, ved hjælp af den anden komponent der, så kan det nå at blive optaget, så man får effekten af DMT'en.

For ellers så skal man ryge DMT'en, hvis man skal nå at have den ind og få en effekt i hjernen. Så det er ret fantastisk, at de har opdaget, at man skal kombinere de her to planter for at få den effekt, fordi hver i sig vil det ikke give noget. Og det kalder man så ayahuasca i de oprindelige traditioner, men i Brasilien er det jo en smeltedigel af forskellige kulturer.

Og der er katolicismen jo kommet til med deres kristne stringens, og deres ceremonier, som er mere firskårne i, at her har vi det rigtige tøj på, og vi står på den rigtige plads, og vi synger det, der er aftalt osv., så det er sådan meget mere styret ceremonier. Og de to traditioner har fusioneret sig, så man har shamanismen og katolicismen, som er blevet til Santo Daime i Brasilien. Og der var så den her mand, som var med til ceremonierne der i Brasilien, og så fik han på et tidspunkt en guidning om, at han skulle tage til Europa og lave ceremonier herovre.

Og han startede så den her variant af det i Holland, og der fandt han ud af, at europæerne er ikke helt så nemme at få til at deltage i sådan noget disciplinært noget. Så han var nødt til at tilpasse det kulturelt til den europæiske kultur og mentalitet. Så det vil sige ikke nogen uniformer, mere afslappet setup, sådan rundt i en kreds.

Man behøver ikke altid at stå op og følge trinene, eller man må godt få lov at lægge sig ned, hvis man ikke kan holde til det. Sådan mere blødt og nede på jorden. Og det blev så denne her gruppe, som jeg var nødt til at studere det ved.

Fordi ham her, som var min gatekeeper informant, som min søster havde mødt i Sydafrika, han kunne give mig adgang til det. Og det var smart at studere det der, fordi de talte engelsk med hinanden. Så jeg tog til Holland og lavede mit feltarbejde.

Og så bagefter var jeg med nogen af dem i Brasilien, og lavede en ceremonikirke ude i junglen, så jeg også fik oplevet, hvordan det var der. Men mit speciale handler om studiet, der er lavet i Holland. Og det har jeg så også været skrevet en bog om nu.

[Paul Bridgwater] (11:49 - 11:53)
Nå, okay. Ej, spændende. Vil du sige til, når den kommer?

[Julie Mariel] (11:53 - 11:54)
Ja.

[Paul Bridgwater] (11:55 - 12:03)
Og sådan en ceremoni, hvilken bestanddele har den? Du nævnte noget med uniformer, som så ikke bruges i Europa. Noget med nogle trin?

[Julie Mariel] (12:04 - 14:35)
Ja. I sin oprindelige form i Santo Daime, der har de tre forskellige typer ceremonier. Der er den, de kalder concentration, som er den mest gængse, og det var også den form, vi brugte mest i Holland.

Hvor man starter med at have en lang sektion, hvor man synger sange ud fra sangbøger. Og så er der en pause i midten, hvor lyset bliver dæmpet, og der er stillhed. Så det er der, man laver concentration, altså en slags meditation.

Og til sidst i det, der starter musikken lige så stille op, og så når den har kørt lidt tid og bygget op, så tænder de lyset igen, og så er der en tredje sektion, som er sange, som har mere kraft og energi i sig, som er sådan afsluttende del. Så det er sådan standardstrukturen for de her ceremonier, men der findes også en, der hedder kura, som er sådan en healing-ceremony-struktur, hvor det er nogle andre sange, man bruger, og man synger hele tiden. Der er ikke nogen pause.

Og når de laver den, så er der mere udrensning i gang. Og udrensning i den sammenhæng, det er, at man kaster op og går på toilettet, og alt, hvad kroppen ellers kan finde på at udskille af sved, og jeg ved ikke hvad. Så den er lidt hardcore.

Og så er der også en, hvor man danser undervejs, hvor man står op og laver trin, sådan to trin til den ene side, og et trin til den anden side, sådan som man hele tiden, den hedder Marcia, man hele tiden fysisk er i bevægelse, og man står rundt i en kreds. I Santo Daime, der er de typisk rigtig mange, så er det kredse inden i kredse. Så alle står og bevæger sig, og det er så med til at skabe, det de kalder en bølge af energi, som man ellers bare skaber med sangen, sådan som man bygger energien op, og ligesom bygger en bro fra det jordiske til det himmelske.

Men den disciplin, det kræver, og den træning, altså man lærer mere og mere at have kropskontrol, og være til stede, hvor man er samtidig med, at man er under indflydelse af det her medicin. I Europa er det knap så mange, der er helt så trænet i det, så det er virkelig svært at stå og holde de der trin hele vejen igennem, så det var jeg ikke med til at gøre. Det var kun sådan nogle enkelte sange, vi tog, hvor vi lavede de der trin, men ikke en hel ceremoni igennem.

[Paul Bridgwater] (14:35 - 14:40)
Og indtager man ayahuasca i alle tre ceremonier?

[Julie Mariel] (14:41 - 14:42)
Ja, det gør man flere gange.

[Paul Bridgwater] (14:42 - 14:43)
Og hvornår gør man så det?

[Julie Mariel] (14:45 - 15:18)
Man starter lige med en åbningsbøn og en sang til at starte med, og så går man ellers op på række og får det serveret én efter én, indtil alle har fået, og så går musikken i gang.

Og så efter et stykke tid, når ceremonielederen vurderer, at det er tid til det, så siger han, at der er nogen, der kunne tænke sig noget mere Daime, og dem der så gerne vil, de kommer op og får igen. Og det kan blive udbudt fra en til fire gange i løbet af en ceremonie, afhængig af, hvor lang ceremonien er, og hvordan energien er den dag.

[Paul Bridgwater] (15:19 - 15:25)
Så på sin vis, så ligner det lidt nadveren, altså på den måde, at der er én, der giver det ud til fællesskabet.

[Julie Mariel] (15:26 - 15:28)
Ja, det kan man sige. De kalder det et sakramente.

[Paul Bridgwater] (15:29 - 15:30)
Ja, okay.

[Julie Mariel] (15:30 - 15:31)
Ja.

[Paul Bridgwater] (15:32 - 15:35)
Godt. Og du har prøvet det, og hvad har dine erfaringer været med det?

[Julie Mariel] (15:38 - 17:49)
Ja, for at få lov til at observere det, så skulle jeg også selv drikke, det fandt jeg ud af, da jeg bare begyndte at planlægge mit feltarbejde i starten. Så vidste jeg ikke helt, om jeg turde, men det måtte jeg så gøre. Og så var det endt med, at jeg var med til ceremonier og drak det 11 gange, mens jeg lavede mit feltarbejde.

Og sidenhen er jeg så alt i alt kommet op på ca. 25 ceremonier. Og mine oplevelser er jo vidt forskellige.

Det er lidt som, hvis man er kommet hjem fra en jordomrejse, og man skal fortælle, hvordan rejsen var. At man jo har oplevet så mange forskellige ting, så hvad skal man lige drage frem? Men jeg vil sige, at jeg har fået mange oplevelser af, at erfare ting i praksis, som jeg før havde en teoretisk idé om.

Så jeg havde en teoretisk idé om, at der findes væsner på de æteriske planer, som hjælper os, og som også nogle gange kan forstyrre os. Og det fik jeg sådan erfaringer med. Jeg havde en teori om, at vi har et højere selv, vi kan forbinde os til.

Det fik jeg også erfaring med. En fornemmelse af, at vores tanker og følelser påvirker vores fysiske tilstand, og også påvirker andre mennesker omkring os. Og at vi kan med vores intention hjælpe andre ved at sende noget god energi, nogle gode tanker, nogle velsignelser og bede en bøn for andre, at det hjælper.

Og alt sådan noget, det fik jeg afprøvet i praksis. Fordi jeg kunne pludselig se energien, jeg kunne mærke det så tydeligt, hvad der skete i rummet, i energien. Så det var meget god træning i forhold til det shamanistiske virke, at få erfaring med det, hvor alting blev meget mere tydeligt.

Og der er meget kontant afregning for de her energi-ting, vi sender rundt imellem hinanden, så man virkelig får erfaret, at det er sådan, det fungerer. Og når effekten så går ned igen, og jeg er tilbage til, som jeg plejer at have det, så ved jeg de ting, jeg har en lille fornemmelse af i det daglige, at det virker sådan, som jeg havde troet det gjorde. Så jeg kan roligt have tillid til det, uden at jeg behøver at kunne erfare det lige så tydeligt, som i disse ceremonier.

[Paul Bridgwater] (17:49 - 17:59)
Jamen, det giver god mening. Kunne du måske eksemplificere det med det højere selv? Altså, hvad var det, der skete, som gjorde, at du oplevede dit højere selv?

[Julie Mariel] (18:02 - 22:21)
Det var en ceremoni, som var virkelig intens, hvor vi lige havde fået en sending frisk Daime over. Og de laver det sådan på slump, så derfor ved man aldrig præcis, hvor stærkt det er. Og det var så hans bror, der var på besøg, så han havde en sending med.

Og det viste sig, at det var meget stærkt. Og fordi jeg er så sensitiv, som jeg er, så reagerede jeg altid som den første, når effekten begyndte at komme ud i kroppen. Så jeg havde sådan en tur, hvor jeg virkelig gik dybt ned først, og havde det ret dårligt.

Jeg følte, at jeg var ved at drukne, da jeg skulle tage min trøje på, fordi den bare blev sådan et stort hav, jeg skulle igennem. Og jeg blev helt grøn i hovedet, var der nogle andre, der sagde. Der var en, der kom hen med noget Palo Santo for at hjælpe mig til at få renset ud.

Når man i forvejen har kvalme, så kan det hjælpe til, at man får kastet op. Så efter jeg havde været igennem en hård proces til at starte med, så begyndte alle de andre at få det dårligt. Jeg havde ellers placeret mig imellem to af de erfarne kvinder, hvor jeg lige kunne sidde trygt og godt der.

Men så snart, at jeg var bare sådan nogenlunde, så begyndte de at sidde og have det frygteligt. Så jeg begyndte at sidde og kalde på, at nu er jeg et bedre sted, så er det min tur til at hjælpe nu og træde i karakter. Jeg havde sådan en følelse af, at der bare var så meget lidelse i det lokale.

Alle dem, der gik i gang med at rense ud, og alle dem, der havde processeret alle deres traumer fra tidligere i livet. Der er jo rigtig mange, som bruger det til at bearbejde skygger og fortrængte ting, som man har brug for at se i øjnene. Det var ikke så meget, som det var for mig, men sådan var det for rigtig mange.

Så det var bare tykt i luften, al det her lidelse, der blev kigget på, og al det skygge materiale. Så tænkte jeg, hvad kan jeg gøre nu for at hjælpe, udover at synge med, som også bliver oplevet som en stor hjælp. Mens jeg sad der og kaldte på det, så begyndte jeg at se et billede af en kvinde i en hvid kjole.

Hun havde rødt hår og stod i en have. Der var virkelig smuk som med blomster og sommerfugle. Hun havde et eller andet lille dyr på armen, som hun passede på.

Jeg ved ikke helt, om det var et dyr eller en baby, men det var i hvert fald en lille pus og en stor omsorg fra hende. Samtidig stod hun med enorm styrke og stod meget fast i sig selv og vind i håret. Jeg tænkte, at det måske er en, der er kommet for at hjælpe.

Pludselig gik det op for mig. Gud, det er jo et højere aspekt af mig. Det er jo mit højere selv, jeg pludselig får lov at se her.

Først havde jeg tænkt, at det var en eller anden form for gudinde, fordi det var tydeligt, at det var meget højastralt. Jeg tænkte, at hvis det er en del af mig, et højere aspekt af mig, så kan jeg jo lade det komme ned og komme til stede i mig og udstråle det og kanalisere den energi ud til at hjælpe de andre. Så kaldte jeg bare hende ind og lod den energi, jeg kunne se og mærke fra hende, komme ud sammen med min stemme og min udstråling for at sende de her energier fra de her høje frekvenser, hvor hun bor, for at sende det her ind i den her verden.

Jeg kunne tydeligt høre, at når jeg forbinder mig til noget i den stil, så ændrer min stemme sig rigtig meget. Den bliver meget mere kraftfuld og får meget mere klang. Jeg kan mærke det i hele mit væsen, når jeg giver plads til noget på den måde.

Jeg kunne også se, at der var folk, der begyndte at få det bedre, imens jeg sendte det ud. Der var nogen, der kom hen til mig bagefter og sagde, at jeg fik det bedre. Det er tak, fordi du sendte noget lys og hjælp til mig, mens jeg havde det svært.

[Paul Bridgwater] (22:21 - 22:35)
Var det sådan, at du faktisk kunne komme tilbage til din fysiske krop og være i det samtidig med, at du havde en forbindelse med dit højere selv og hjælpe de andre i lokalet?

[Julie Mariel] (22:36 - 24:35)
Ja, fordi da jeg så det, så var det ligesom bare, at jeg observerede det her billede af haven, hvor hun stod der. Hvor jeg godt vidste, at det her er noget, jeg får lov til at se. Hvad skal jeg med det?

Da jeg så forstod, at det er sådan, det hænger sammen. Det er sådan nogle erkendelser, som er svære at forklare. Hvordan ved man det?

Men pludselig gik det bare op for mig, at det var sådan, det var. Da jeg så kunne forstå, at det er det, jeg skal, fordi jeg vidste, hvad min intention havde været. Jeg har brug for noget, der kan hjælpe her.

Okay, nu får jeg det, jeg skal bruge til at hjælpe dem. Så kom frem, kom igennem. Lad os samarbejde her, ligesom vi i forvejen hele tiden i ceremonierne sidder og kalder på engle og på Gud og Jesus.

Fordi det har jo meget den der kosmologi fra katolicismen, så der er rigtig meget Gud og Jomfru Maria og Helligånden og Jesus og sågar Maria og Josef også, man sidder og kalder på. Så det er en almindelig ting, det der med at påkalde guddommelige hjælp og hjælp fra mestre og sådan. Så pludselig, så er det min version af det, som jeg mest personligt kan række til og sende ud her.

Så lader jeg bare det strømme ud. Og det, som hun så står for med compassion og fred og kærlighed og healing osv. Det er jo nogle kvaliteter, som er tilfælles for alles højere selv med lidt forskellige vinkler på.

Så det er den samme guddommelige kærlighed, vi refererer tilbage til uanset hvilken kanal eller hvilken mestre eller engel vi lige har fat på. Så går det jo bare ud på at sende guds lys eller Guds kærlighed, Guds healing, Guds fred ud til alle.

[Paul Bridgwater] (24:35 - 25:28)
Det er sjovt, jeg læste et kort uddrag af Carl Gustaf Jung, den berømte psykoanalytiker, om hans nærdødsoplevelse, hvor han oplevede den læge, der behandlede ham, som han kalder for dr. H., hans læges højere selv, som hjalp ham, mens han var ude af kroppen. Det synes jeg var specielt, fordi Jung oplevede ikke sit eget højere selv, men en andens højere selv i den tilstand, som kunne hjælpe ham tilbage til sin krop og til en helbredelsesproces.

Er det noget, du også har stødt på? Nu oplevede du din egen højere selv, men har du oplevet andres højere selv i denne her mellemtilstand?

[Julie Mariel] (25:30 - 26:34)
Det du berør, når det lige er en læge, det minder jo lidt om det her med åndelig kirurgi. Det var et fænomen, der var ret udbredt, at man kunne opleve, at der var nogle energivæsner, også typisk nogle, der virkede til ikke at komme fra jorden, som gik hen og tog ting ud af kroppen på folk, som ikke skulle være der. Sådan energiimplantater, knuder, skyer eller et eller andet, hvor de kunne se, at der er noget der i din krop, som ikke skal være der, eller at der er et eller andet, der er gået i stykker.

Så kunne der være sådan nogle væsner, man kunne opleve, der kunne komme og fikse det. Det har jeg både samlet beretninger om inden for den kreds, som jeg har studeret, og også læst om fra andre, der har studeret andre sammenhænge med ayahuasca og daimi. Så det er ligesom også DMT, som der også er lavet en del forsøg med.

Det er sådan en ting, det her surgery, operationer af energivæsner. Men de er ikke nødvendigvis koblet til nogle af deltagerne.

[Paul Bridgwater] (26:35 - 26:35)
Nej.

[Julie Mariel] (26:36 - 27:33)
Ligesom at man kan opleve, at hvis der står en healer, og healer med de åndelige læger, så kommer der nogle åndelige læger, men det er ikke, som jeg forstår, det højere selv for den healer, der står der, men bare nogen, han samarbejder med på de åndelige planer. Så der er sådan forskellige variationer af det. Og så har jeg set andre, jeg har kigget rundt på nogen, så især måneden, at nogle gange har jeg kunne se, at dem ændrer ansigt til at se ud, som de gjorde i tidligere liv.

Og nogle gange er der flere forskellige, der ser nogen. Jeg havde et eksempel med to mænd, der observerede den samme kvinde, hvor hun fik Maori-tatoveringer i ansigtet, og så bagefter fandt de ud af, at de havde set det samme. Så sådan noget, at man kan se andre identiteter komme frem, som hører til den person.

Eller at man pludselig kan se mere af deres sjælelige kvaliteter skinne igennem.

[Paul Bridgwater] (27:34 - 27:37)
Er de her beskrevet i dit speciale? Altså de her beretninger?

[Julie Mariel] (27:37 - 27:38)
Ja, nogen af dem er.

[Paul Bridgwater] (27:39 - 27:40)
Og er den tilgængelig?

[Julie Mariel] (27:41 - 27:43)
Ja, jeg linker til det inde på min hjemmeside.

[Paul Bridgwater] (27:44 - 27:45)
Okay, det er godt.

[Julie Mariel] (27:45 - 28:10)
www.juliemariel.dk Og det er jo så også det, jeg tager og skriver nu i den her populær formidlingsbog, fordi mit speciale er 80 sider på engelsk, som akademisk sprog. Så det er lidt hardcore at tygge sig igennem. Så derfor skriver jeg en bog her på dansk, som er mere let tilgængelig, og som er mere en personlig fortælling også, men som indeholder en masse historier og cases og sådan noget.

Så den er lidt sjovere at læse.

[Paul Bridgwater] (28:11 - 28:16)
Og vi vil hellere tage din hjemmeside igen. Det er mariel. Ja, du siger det.

[Julie Mariel] (28:18 - 28:28)
www.juliemariel.dk Så det er ligesom marie, bare med et l til sidst. www.juliemariel.dk.

[Paul Bridgwater] (28:28 - 28:30)
Okay, tak. Så skulle det være til at finde i hvert fald.

[Julie Mariel] (28:30 - 30:48)
Ja. Ayahuasca-ritualer i den traditionelle form er lidt mere individuelle, hvor folk har tid og ro til at koncentrere sig mere om deres egen personlige proces, hvor Santo Daime er meget kollektivt. Der skal man helst sidde op på sin stol og synge med så meget man kan.

Og det er, fordi man bygger en energi op sammen, hvor alle bidrager ved at synge med og ved at være med til at holde energien. Så bygger man den her bølge, som ligesom er en strøm eller en bro, der connecter op for at få nogle højere energier til stede, til at facilitere healing-processen og visdomsindsigter osv. Så det er sådan et fællesskab, der er i at hjælpes af.

Og når der er nogen, der har det dårligt, så tynger det i energien. Men så kan man jo skiftes til at være dem, der sidder bagpå og dem, der trækker læsset. Og det er vigtigt, at der er nogen, der er gode til at holde ceremonien, som holder et stærkt felt og som sætter retningen og er gode til at mærke ind i, hvad der er brug for og vælge de sange, der passer ind på det tidspunkt.

Og nogle gode musikere, der er dygtige til at spille musikken korrekt. Det var flot, for det påvirker også rigtig meget, hvis der bliver spillet forkert, eller det bare lyder dårligt. Så kan man mærke det.

Det er som at køre på en cykel, hvor kæden er ved at falde af. Man er meget afhængig af hinandens hjælp til at holde energien. Så det har også været en træning for mig, til når jeg laver andre ting, hvor jeg holder healingsmeditationer eller saunagus, hvor jeg laver det på en rituel måde.

Det her med at holde et felt, betyder at mærke ind i, hvad der er brug for, og hvordan skal retningen være på det nu, hvad er det, vi skal kalde på, hvordan skal det lige sættes sammen, så energien bliver i alignment, så det hænger sammen, så vi er på fælles linje med hinanden.

[Paul Bridgwater] (30:48 - 30:54)
Men det er jo ikke kun Santo Daime, du laver. Du laver så meget andet.

[Julie Mariel] (30:55 - 31:54)
Jeg vil bare lige sige, at nu vi taler så meget om Diame, jeg holder ikke ceremonier selv, fordi jeg fandt også ud af, med alt det jeg lavede der, at det er rimelig hardcore, og jeg er meget sensitiv. Så jeg synes, det var lige voldsomt nok for mig, og der er jo også en risiko forbundet med det, hvis man har nogle psykiske skrøbeligheder, og det er jo ikke direkte lovligt. Det er heller ikke helt direkte ulovligt, men det er sådan en gråzone her i Danmark.

Så jeg holder ikke ayahuasca ceremonier eller Daime ceremonier selv, og det er også nogle år siden, jeg sidst har deltaget i det. Så nu beskæftiger jeg mig med ting, som er mere sikre og milde blide måder, hvor man kan opnå nogle af de samme ting. Måske nogle gange med lidt mere tålmodighed, men så til gengæld også, uden at man risikerer, at ens energisystem bliver helt forvirret af det.

Så bare lige sådan en lille...

[Paul Bridgwater] (31:54 - 32:11)
Ja, men det synes jeg er fint, og måske skal vi også vende os mod det, du så laver i dag, så det heller ikke vipper hen og bliver fokus på Daimeceremonier. Men ja, hvad laver du i dag, Julie? Hvad er de her blide former, som kan noget af det samme, men på en anden måde?

[Julie Mariel] (32:12 - 33:20)
Ja, altså Soul Key terapi kan jo en del af de samme ting, og der bliver man jo bare bragt ind i en tilstand, hvor man kan se og mærke nogle af de samme ting, men ved hjælp af hypnose i stedet for. Som jo er en fuldstændig risikofri måde at gøre det på. Hvor jeg bare ved hjælp af min stemme, og også det at holde et energifelt, som hjælper til at understøtte det, guider folk ind i en tilstand af at være afslappet nok og samtidig fokuseret, så man får den her åbenhed for at kunne bruge sin intuition og få adgang til andre dele af bevidstheden.

Hvor jeg så kan guide tilbage i regressionen til tidligere liv, hvis det er der, der er brug for at hente svarene. Eller livet mellem livene, hvis det er der, vi skal kigge for at finde svar på det, som folk er kommet efter. Eller i sådan et energetisk konstrueret mellemrumsstation, hvor vi kan lave noget afdøde kontakt, eller noget healing, eller hvad der ellers er brug for, hvor tingene viser sig symboliserede.

[Paul Bridgwater] (33:21 - 33:23)
Og det hedder soul key, altså sjælenøgle.

[Julie Mariel] (33:23 - 33:24)
Ja, det gør det.

[Paul Bridgwater] (33:27 - 33:35)
Jeg er en klient, og jeg ringer til dig og siger, du vil gerne hjælpe mig, og jeg vil gerne prøve det der Soul Key.

Hvad sker der så?

[Julie Mariel] (33:37 - 33:42)
Så bliver jeg dig om at udfylde et skema, hvor du skal skrive, hvad du gerne vil have ud af det.

[Paul Bridgwater] (33:42 - 33:42)
Okay.

[Julie Mariel] (33:43 - 34:19)
Og typisk er det noget som, hvad er mit formål her i det her liv? Hvad er det for en connection jeg har, forbindelse jeg har til de her mennesker, som jeg føler en eller anden sær forbindelse til? Eller jeg føler et eller andet særligt med den her tradition, eller er der et eller andet med det?

Eller jeg har et tema, et mønster kørende i mit liv, som udfordrer mig et eller andet med relationer, eller et eller andet med, at jeg bliver ved med at blive deprimeret, eller hvad nu end det kan være. Det kan være mange forskellige sådan udfordringer i livet her og nu.

[Paul Bridgwater] (34:19 - 34:27)
Hvad vil jeg gerne have ud af sessionen, og hvad er det, der ligger på sinde, og på den måde rammesætte en intention?

[Julie Mariel] (34:28 - 34:55)
Ja, og det skal jo være noget, vi skal bruge i det her liv, og helst noget, som kan optimere, at vi får det bedste ud af det her liv. Så ikke kun en turistrejse for nysgerrighedens skyld, men også noget, vi skal bruge til, hvordan vi administrerer vores liv og vores udvikling bedst muligt, så vi kan gøre det, vi er her for. Vi kan få de oplevelser, vi er her for.

Vi kan hjælpe med det, vi skal hjælpe med, og vi kan lære det, vi skal lære.

[Paul Bridgwater] (34:55 - 35:00)
Okay, og det har jeg så gjort. Jeg har sendt det ind til dig. Og hvad så?

Hvad sker så?

[Julie Mariel] (35:01 - 36:45)
Så mødes vi enten online eller fysisk. Nu hvor jeg ikke har en fast klinik, så holder jeg de fleste af mine sessioner online. Og det kan man sagtens bare, at man har ro og fred hjemme ved sig selv.

Og så tager vi lige først en snak, hvor du forklarer mig, hvad det er, du har skrevet, hvorfor og så videre, så jeg lige kender dig lidt bedre, jeg lige hører lidt mere om, hvem du er. Og så lægger du dig ellers til rette, afslappet, og så begynder jeg at guide dig ind i en hypnotisk transe, det hedder en induktion. Så inducerer jeg trancen, sætter den i gang.

Og det er bare ved, at du forestiller dig nogle ting, ligesom en guidet meditation. Sætter gang i sanserne, afslapper kroppen, åbner for intuitionen osv. Og så begynder der at komme nogle oplevelser hos dig, og så er det dig, der fortæller mig, hvad du oplever.

Så guider jeg dig undervejs. Og hypnose, der er nogen, der tror, at man er helt væk, og at det er fuldstændig som at se en film, det behøver det ikke at være. Det minder mere om at meditere, eller at sidde og læse en bog, hvor man godt ved, at man sidder og læser, men samtidig så ser man handlingen for sig inde i hovedet.

Så det kan komme på alle sanser, både visuelt, men også, at man synes, man kan høre det, eller lugte det, eller bare ved det, eller det pludselig lander som en tanke, eller at følelsen rammer en først, og så kommer billederne på, hvad der sker. Så det er hele sansepaletten, vi bruger til at få en forståelse af, hvad sker der så her? Og efter hvad du oplever og fortæller mig, så guider jeg dig videre med nye spørgsmål og nye instruktioner, så vi kommer rundt og får noget svar på de ting, du kom efter.

[Paul Bridgwater] (36:46 - 37:04)
Altså med tidligere liv, så er det altid et spørgsmål, var det sådan, eller var det ikke sådan? Eller er det en fortolkning af, hvordan det var? Eller er det et billede af det, du har brug for nu, som viser sig i en form, som var tidligere liv?

Men uanset hvad det er, så er det et spejl af det, du spurgte til at starte med. Eller er jeg for kynisk her?

[Julie Mariel] (37:06 - 37:40)
Ja, altså min oplevelse er, at man får det, man har brug for, og det er ikke altid det, man havde forestillet sig, man havde brug for. Og mange gange så kommer vi tilbage i tidligere liv, hvor man undrer sig over, hvad har det med spørgsmålene at gøre? Og så er det først, når vi kommer længere ind i historien og finder ud af, når det er sådan, det hænger sammen, så giver det mening, at det er det, der er svaret på det, du kom med.

Det er derfra, du har den der problematik. Og det synes jeg er vældig bekræftende, at der kan gå en historie i gang, og så er det først ved scene 3 eller 4, at vi begynder at forstå, hvad det har at gøre med det nuværende liv.

[Paul Bridgwater] (37:41 - 37:48)
Har du selv lært noget af at lave sådan nogle rejser tilbage i dit eget forhistorie?

[Julie Mariel] (37:50 - 40:05)
Ja, både indsigt i forhold til, hvorfor jeg altid har været så draget af det her spirituelle, fordi jeg kan se, at det er sådan en rød tråd, der går tilbage i mange tidligere liv, hvor jeg har arbejdet med det i forskellige sammenhænge. Og der siger man jo også i forskellige traditioner, at vi repeterer vores tidligere liv de første 30 år. Så hvis man beskæftiger sig med det spirituelle inden man bliver 30, så er det som regel, fordi man har beskæftiget sig med det først.

Så der har jeg fået lidt mere indsigt i, at jeg har lidt med fra den linje og den linje og den linje, som jeg så kan trække på, og jeg kan træne op igen for at kunne bruge igen. Og så har jeg også kunnet se nogle af de ting, hvor jeg har en stærkere reaktion på noget, hvor man har en aversion eller en fobi og sådan nogle ting. Kunne se, hvor det kommer fra, og så få healet på det, så det ikke styrer en.

Der har jeg bl.a. været tilbage i et tidligere liv, hvor jeg mistede et barn, og hvor min mand var sådan fraværende, en som blev endnu mere fraværende, fordi han ikke kunne tåle at forholde sig til det. Så den der følelse af at blive forladt i det, og så stå alene med sorgen og det andet barn, mens han bare ikke var der. Så fra det kom der en overfølsomhed over for den type situationer.

Og ved at få healet det, så kan jeg bedre forholde mig til det, uden at være så allergisk over for det. Og der var også noget i samme liv, der handlede om frygt for autoriteter, som jeg også havde skulle forstå, fordi jeg har undret mig over, hvorfor jeg altid har været så bange for politibetjente og soldater og alt sådan noget. Det så jeg både der og et andet tidligere liv også, hvor der har været noget med nogle autoriteter, der var meget hårde.

Så det kan hjælpe til, at man forstår sine medfødte reaktioner, og kan få mere styr på det, så man ikke behøver at lade sig styre af de der underbevidste reaktionsmønstre.

[Paul Bridgwater] (40:08 - 40:51)
Tak. Også fordi, at det giver måske også et andet facet på nogle af de beskrivelser, af hvad du har lavet tidligere, har at gøre med at skabe gode rammer for andre. Også det her med ayahuasca ceremonien, hvor du er i kontakt med den højere selv og hjælper de andre.

Men her er det faktisk også et redskab til en personlig udvikling eller et hjælp til dig selv. Du er også optaget af forholdet mellem naturen og mennesket og det metafysiske. Kan du sige lidt om, hvordan naturen spiller ind i kosmologi eller verdenssyn?

Ja.

[Julie Mariel] (40:53 - 45:10)
For jeg arbejder jo med moderne shamanisme, som jo kommer ud af traditionen af shamanisme. Og shamanisme i sin oprindelse har man rundt blandt alle de oprindelige folk. De har hver sine variationer af det.

Og der er shamanen den, der står for kontakten mellem det åndelige og det jordiske. Og blandt de oprindelige folk er naturen jo essensen af det jordiske. Og der er man fuldstændig klar over, blandt alle de oprindelige folk, at naturen er besjælet.

Det er først kommet med vores monoteistiske religioner og med det materialistiske verdensbillede, at vi tror, at den ikke er det. Men det er en lille klat i forhold til hele vores historie og hele verden, at selvfølgelig er naturen besjælet. Det har været standardforståelsen.

Så det ligger jo i shamanismen og også i den moderne shamanisme, som jeg er trænet indenfor. Og det ligger også helt naturligt til mig. Nogle af de tidligere liv, jeg har været tilbage i, har været med at arbejde med shamanisme i traditionelle former og andet urtehelbredelse og sådan noget.

Og nu om dagen begynder vi også at videnskabeligt kunne se, at naturen har bevidsthed, hvor man kan se, at træer sender besked til hinanden, hvis der er en svampeinfektion på vej. Og vand kan huske og kan danne smukke krystaller, når det bliver udsat for harmoniske ting, og kan danne billeder, når det bliver frosset ned og alle mulige ting, så vi kan begynde at se det helt i praksis. Men min oplevelse er, at den ånd, der er til stede i naturen, jo er forbundet med os mennesker, vores åndelige side, ud i et stort fællesfelt, en fælles bevidsthed, som hvis vi sætter vores mentale filter lidt til side, så kan vi forbinde os til den bevidsthed og påvirke det og både give og modtage og hjælpe hinanden.

Så jeg ser det sådan, at når vi mennesker genererer en masse støj med vores tanker og følelser, så påvirker det naturen, ligesom forurening. Og det er en del af det, jeg arbejder på at rydde op i, når jeg laver energiarbejde og healer på jordens karmiske byrde og laver energiakupunktur på jorden, ved at tage ud på steder og lave energiarbejde, hvor vi hjælper med at forløse noget af alt det, der ellers bygger sig op. Og jeg tror, at hvis vi bare fylder atmosfæren op med alle vores støjtanker og følelser, der løber løbsk, så kan det håbe sig så meget op, at naturen har brug for at rense sig fra det og lave naturkatastrofer for at ryste noget af sig.

Så det kan vi måske undgå ved at sørge for i første omgang ikke at generere så meget støj og så også at være på forkant med at rydde det op. Så sådan en forbindelse der, at vi kan også påvirke verden med vores bevidsthed, hvis vi er gode nok til det, det har man jo fra regndans i oprindelige traditioner. Og sådan en energiarbejder som Matias de Stefano får det også næsten altid til at regne, når han laver energiarbejde.

Og vi har også oplevet skift i vejret, når vi har været nede ved de bosniske pyramider og lavet energiarbejde op på solpyramiden. Og jeg havde også en virkelig sjov oplevelse lige for nylig, da jeg var i USA, at jeg var ude i en skov sammen med min ven Bernie Beitman, og vi sang til træerne. Så først sang han et par sange, og så sang jeg et par sange.

Så meget bevidst med den intention, at "hej med jer nu, møder vi jer nu, vil vi gerne give jer denne her gave", fordi han havde opdaget, at det kunne de godt lide. Og så efter det, så rejste vi os op og sagde, nu skal vi også videre, "tak for mødet og ha' det godt". Og så lige da vi skulle til at begynde at gå, så begyndte det bare at hagle med agern.

Sådan helt vildt intenst.

[Paul Bridgwater] (45:12 - 45:12)
Det var vildt.

[Julie Mariel] (45:13 - 45:40)
I hele skoveområdet der, hvor vi stod, og det havde ellers bare sådan lige dryppet et enkelt agern, hist og pist med mellemrum. Men der, der var det bare, de smed bare alle de agern, de havde. Og jeg kiggede sådan op og tænkte, hvad i alverden foregår der?

Er det fordi det blæser lige pludselig? Men det gjorde det ikke, altså grenene hang stille. De smed bare de der agern efter os, indtil de var færdige.

Så det var sådan et halvt til et helt minut, hvor det bare haglede løs med agern, og så stoppede det igen.

[Paul Bridgwater] (45:40 - 45:41)
Ej, det var vildt.

[Julie Mariel] (45:41 - 45:58)
Ja, og der gik lige en stund, inden vi sådan helt forstod, hvad det var, der sku' ud. Det var jo fordi træerne, de responderede på os. Det var sådan en bevidst ting.

Det var altså meget vildt og meget konkret, fordi timingen var så præcis.

[Paul Bridgwater] (45:58 - 46:06)
Ja, det er en meget smuk historie. Nu har du nævnt de bosniske pyramider et par gange, og jeg ved ikke noget som helst om dem. Hvad er det for noget?

[Julie Mariel] (46:08 - 49:13)
Der er mange, der ikke har hørt om dem, fordi de først blev fundet i 2005. Indtil da troede man bare, det var bjerge. Men det er indtil videre dokumenteret som verdens største og ældste pyramide, den bosniske solpyramide.

Og den er lavet af beton. Og så er der et lag af jord og bevoksning udenpå, så det ligner et bjerg med træer på. Men når man graver, som de jo har gjort rundt på forskellige udgravninger, så kan man se, at man kommer ned til de her betonblokke.

Og der er et helt pyramidekompleks med i hvert fald fem pyramider, som er konstrueret på forskellige måder og i lidt forskellige former. Så der er også sandstensblokke og ler, og så de her geopolymerbetonblokke. Og de ligger i et fantastisk geometrisk netværk af solpyramiden, månepyramiden og dragepyramiden i en perfekt trekant, der er lige langt imellem alle toppene.

Og så ligger kærlighedspyramiden på linjen der, og så er moderjordstemplet, den skærer linjen, den er sådan en bue. Og der er en hel masse anden geometri i det. Og solpyramiden er jo så stor, fordi man har tænkt, at det var et bjerg, så der ligger huse på bunden.

Så derfor er det svært at komme til at grave helt ned til bunden. Men højden er blevet bekræftet nu lidt længere. Før var det 270, nu tror jeg, at de er oppe på 368 meter eller sådan noget deromkring i højden.

Fordi de har kunnet måle nede under husene for at se, hvor langt fortsætter hjørnerne nu. Men der er en masse konflikt omkring, hvor meget der kan få lov at blive udgravet, og hvad for en historie der skal fortælles. Fordi den er så ældgammel ifølge de dateringer, de har lavet, at den ikke passer ind i vores almindelige tidslinje.

Som der jo er virkelig mange ting, der ikke gør. Men det hører man så ikke om, fordi det ikke kan blive puttet ind i denne tidslinje. Med arkeologi har man jo meget relativ datering, hvor man bare kigger på, hvordan det passer ind i forhold til det, vi allerede har.

Men den er dateret til at være omkring 30.000 år gammel. Og ellers er den civilisation, der går længst tilbage, der er accepteret på vores tidslinje, det er Göbekli Tepe i Tyrkiet, som er 12.000 år siden. Så det er jo noget af et spring tilbage.

For ellers kan det lade sig gøre at rykke tidslinjen nogle få hundrede år, men ikke så langt på én gang. Så der er en masse modstand på det. Selve solpyramiden er fredet, fordi der ligger en middelalder kongeborg på toppen af den.

Også lidt sjovt, at kongen synes, han skulle bo lige der af alle steder. Men derfor er pyramiden nu fredet, så man ikke må lave flere udgravninger på den. Men de graver så ud i nogle tunneler, der er sådan et stort tunnelnetværk i området.

Der kan man så grave ind lidt uden for dalen og i retningen af solpyramiden.

[Paul Bridgwater] (49:14 - 49:18)
Og hvad betydning har de så for dig eller for dem, der arbejder med det esoteriske felt?

[Julie Mariel] (49:22 - 51:45)
Man kan komme ned og være frivillig og være med til at udgrave. Så jeg har været ned og være frivillig tre gange, og min søster har været frivillig, og så har hun været supervisor og skrevet en bog om pyramiderne. Så på den måde har vi jo en personlig relation til det begge to.

Og forståelsen af det... Nu arbejder jeg meget sammen med Marianne Lane, som også er moderne shaman, som har en særlig forbindelse til suffierne, som har et tempel, der ligger lige i midten af den her trekant af pyramider. Og i samarbejde med dem, så har jeg fået en forståelse af, at pyramiden fungerer som en slags motor for fællesbevidstheden.

Altså det er sådan et epicenter, for når der sker nogle skift i fællesbevidstheden, så er solpyramiden ligesom en form for drivkraft. Og vi har også fundet ud af, at mange af jordens leylines, altså de her energilinjer, der løber i jorden, de samles i midten af dalen. Så det er lidt som en transformerstation i netværket for fællesbevidstheden.

Og jeg tror, at pyramiderne har flere forskellige funktioner. De kan både sende noget energi ud, hvis de er aktiveret. Man kan måle en energetisk strøm oppe på toppen af solpyramiden, og man kan måle ultralyd, og der bliver lavet negative ioner nede i tunnellerne.

Så der er også noget med fysik, der kører, hvor der bliver genereret noget energi ved hjælp af underjordiske vandstrømme og sådan nogle ting. Så der er noget på et fysisk plan, og man kunne måske bruge den der stråle til som bærebølge for at sende noget kommunikation ud. Men det kører ikke på fuld blus er mit indtryk, som tingene er lige nu.

Det er svært at sige hvorfor, men tunnellerne er i hvert fald delvist lukket ned, og så er dem lige i gang med at genudgrave. Måske er det noget med det. Men det virker til, at netværket er blevet sat på standby, imens at menneskehedens bevidsthed når frem til et niveau, hvor vi igen kan administrere den form for kraft, der er i det.

Ligesom at man heller ikke skal give en atombombe til et barn. Så vi lige venter på, at vi er klar til hvordan vi skal bruge det.

[Paul Bridgwater] (51:46 - 51:59)
Så på en måde har vores teknologiske kunnen overhalet vores spirituelle viden, og vi kan faktisk ikke tåle at få så meget mere at vide, hvis ikke vi er bedre til at administrere det vi ved.

[Julie Mariel] (52:01 - 52:24)
Ja, og det ser man, synes jeg, også andre steder. Så det tror jeg, det er meget det, det går ud på for os lige nu, det er, at vores hjerte og vores etik skal indhente vores hoved. Så vi ikke løber for langt foran med det, og når at springe vores jord i stumper og stykker, inden vi forstår, at det skal vi lade være med.

[Paul Bridgwater] (52:26 - 52:40)
Okay, og vi skal måske til at runde af, det er måske et meget godt sted, altså hvordan er det, som man gør det? Hvordan er det, at man bringer hjerte og etik på højde med tankevirksomheden, eller hvordan gør man det?

[Julie Mariel] (52:40 - 53:38)
Ja, altså vi arbejder jo på det ved at lave energiarbejde på fællesbevidstheden, når vi laver energiarbejde som moderne shamaner. Og det er der rigtig mange lysarbejdere og energiarbejdere, der laver deres bidrag til rundt omkring på hele jorden. Så det er sådan en fællesindsatsguidede indefra hver især.

Men ved at vi hver især tager ansvar for vores personlige udvikling og får ryddet op i de lavere aspekter, så de ikke længere får lov at styre. Og så vi kommer i kontakt med vores indre guiding, får åbnet vores hjerter og begynder virkelig for alvor at handle ud fra kærlighed, men også omsat i praksis, det vil sige som venlighed, hjælpsomhed, omsorg, ærlighed og alle de andre kvaliteter, det kan udspille sig som, når vi er guidet af gerne at ville det højeste bedst for helheden.

[Paul Bridgwater] (53:38 - 53:55)
Altså hvis man nu gør det konkret, altså hvis jeg nu er en der, altså jeg kender ikke en shaman i nærheden, og jeg er måske også lidt skeptisk over for hele det her felt, men jeg har det ikke vildt godt i min krop, og jeg har tankemylder. Hvordan er det så, at jeg griber det her ind?

[Julie Mariel] (53:57 - 56:33)
Ja, der findes jo virkelig så mange forskellige metoder til det, så man må jo hver især mærke efter, hvad der føles som den rigtige måde for en selv. Men det at tage hånd om det, og finde de metoder som nu virker, det kan fx bare være at gå nogle ture ud i naturen, og tage imod den ro og fred der er der, og øve sig i at lade være med at lade tankemylderet køre afsted med en, men prøve at finde ind og få nogle momenter af stillhed, hvor man kan mærke sig selv, og så vælge, hvad giver jeg energi til, hvad bruger jeg min tankekraft og mine følelser på. Lige nu fx er der jo mange, hvor bekymringer og vrede over verdenssituationen løber af med dem.

Så bruger de måske 50% af deres kræfter i løbet af en dag på at bekymre sig og være vrede og frygte fremtiden over alt det. Og det genererer en masse støj i fællesbevidstheden. Så at begynde at forstå, at jeg kan tage ansvar for det, og jeg har et frit valg.

Jeg behøver ikke at lade de her automatiske programmer køre sit eget show. Jeg har faktisk mulighed for at komme on top of it. Jeg har mulighed for at blive den, der styrer det.

Og det kan man så træne igennem meditation, og det kan være svært, hvis man har rigtig meget tankemøller. Eller så kan det være, at man skal bruge noget guided meditation, eller bruge noget binaural beats. Altså nogle lydfiler, der hjælper til, at man får ro.

Eller gå i en gruppe, hvor man er sammen om det. Hvad end der skal til for, at man kan få den støtte til, at man kan komme ind i den ro. Og det kræver bare noget disciplin og noget vedholdenhed at blive god til at meditere.

Så sådan en ting som det. Man kan også få noget hypnose, eller tankefeltsterapi, eller emotionskode. Eller hvad nu end det skal være for nogle terapiformer, som tager fat i underbevidstheden.

Jeg er ikke super fan af helt almindelige psykologi samtaler, hvis ikke man kombinerer det med noget ekstra. Altså det kan selvfølgelig være fint nok, men man taler bare kun på det niveau, der er det bevidste sind. Så hvis man skal have noget, der virkelig rykker noget.

Så er det mest effektivt, hvis man også kombinerer det med noget, der tager fat i energien eller underbevidstheden. Tankefeltsterapi, hypnoterapi, EMDR, eller nogle af alle de andre forskellige former. Som vi psykologer jo også er begyndt at praktisere som supplement.

[Paul Bridgwater] (56:35 - 56:59)
Altså tage ansvar for dine egne tanker og følelser, for så vidt du kan. Altså vide, at det er dig, der skal gøre noget ved det. Og så finde de her områder, hvor du faktisk kan, måske give slip på tanker og følelser.

Det kan være naturen, eller det kan være musik, eller det kan være hypnose, eller hvad ved jeg. Og så lære, hvordan du så vender din bevidsthed til at styrke venlighed, ærlighed osv.

[Julie Mariel] (57:00 - 57:48)
Og når man kommer ind og får den ro der, så kan man jo begynde at modtage noget inspiration. Og blive konstruktiv med, hvad man bruger sine kræfter på. Begynde at bede nogle gode bønner, sende noget god energi, lave nogle gode visualiseringer for det, vi faktisk ønsker os.

I stedet for at visualisere dommedag, så visualisere en fredelig, kærlig verden, hvor vi samarbejder og hjælpes ad og lever bæredygtigt. Lad os putte en masse energi i det, og lad os begynde at hive nogle inspirationer ind til, hvordan vi så kommer derhen. Så vi kan begynde at udføre den livsstil i praksis.

Det er jo så også at leve konkret efter det i sit eget liv, så meget man nu kan. Lad være med at overforbruge helt vildt og prøve at finde ud af, hvordan lever jeg mere i harmoni med mine omgivelser.

[Paul Bridgwater] (57:49 - 58:39)
Det synes jeg lyder som et rigtig godt udgangsreplik. Julie, tusind tak fordi du ville dele dine erfaringer og få givet os et indblik i, hvordan du selv arbejder med energi og natur og menneskelig bevidsthed. Og vi skal lige gentage din URL, det var www.juliemariel.dk. Tak til dig der lyttede med, og du kan finde denne og andre episoder af nærdødsoplevelser og livsfortællinger på healinghelp.dk. Det er på Spotify, Podimo og Apple Podcasts. Hvis du har en interessant historie, så skriv til mig, og har du nogle kommentarer til podcasten, så skriv også gerne til mig. Tak skal du have. Hej.