Nærdødsoplevelser og livsfortællinger / med Paul Bridgwater
Velkommen til podcastserien nærdødsoplevelser og livsfortællinger. En podcast der undersøger grænselandet mellem denne verden og den næste. Mit navn er Paul Bridgwater og i hver episode fortæller en gæst om sit liv eller sin forskning.
Nærdødsoplevelser og livsfortællinger / med Paul Bridgwater
Hospitalshealerne Nana Hellsten og Ralf Jerltorp
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Kan man heale på plejehjem, hospice og hospitaler? I denne episode fortæller hospitalshealerne Nana Hellsten og Ralf Jerltorp om arbejdet med at integrere healing som en komplementær behandlingsform i sundhedsvæsenet. Nana Hellsten er sygeplejerske, healer og formand for brancheforeningen HealerRingen. Ralf Jerltorp deler sine konkrete erfaringer med healing på plejehjem og hospice.
[Paul Bridgwater] (0:00 - 0:36)
Velkommen til "Nærdødsoplevelser og Livsfortællinger". En podcast, der undersøger grænselandet mellem denne verden og den næste. Mit navn er Paul Bridgwater, og med mig i studiet har jeg i dag Nana Hellsten, formand for Hospitalshealerne i Danmark, og Ralf Jerltorp, healer og Reikimester.
I arbejder begge for at bringe healing ind som en komplementær behandlingsform i det danske sundhedsvæsen. På hospitaler, på plejehjem og på hospice, og det vil jeg gerne høre noget mere om. Nana, vil du lige fortælle lidt om hvem du er, og hvordan du blev klar over, at healing var noget, du gerne ville beskæftige dig med?
[Nana Hellsten] (0:37 - 1:40)
Ja, tak skal du have. Jeg er jo først og fremmest sygeplejerske. Det har jeg været i rigtig mange år.
Anæstesi-sygeplejerske, og jeg har arbejdet med uddannelse og undervisning i mere end 20 år, som er min baggrund, inden jeg begyndte at heale. Det opstod i 2013, hvor jeg tænkte, at jeg skulle lære at gøre det rigtige. Jeg vidste altid, at jeg på en eller anden måde havde en healing-energi i mig, i forhold til andre mennesker.
Og derfor så søgte jeg et uddannelsested. Jeg gik hos Marcia Techau. Jeg havde tidligere set hende på tv og tænkte, at hvis jeg nogensinde skal lære det her rigtigt, så skal jeg gå hos Marcia.
Og hos Marcia oplevede jeg, at vi havde nogle fælles interesser i forhold til at skulle bygge bro til et etableret system. Og jeg havde set, hvordan man gjorde i England, og Marcia havde kontakt til hende, der havde sat det system i England, og derved startede hele vores rejse.
[Paul Bridgwater] (1:41 - 1:44)
Og Ralf, er du også uddannet hos Marcia?
[Ralf Jerltorp] (1:45 - 2:04)
Oprindelig blev jeg uddannet oppe i Allerød hos en healer deroppe med min Reikihealing, men valgte efterfølgende at tage nogle ekstra kurser hos Marcia, så jeg er kommet ind under Marcias vinger, hvis man kan sige det sådan. Og tager nu min Reikimesteruddannelse hos Marcia også.
[Paul Bridgwater] (2:05 - 2:07)
Hvad fik dig til at interessere dig for hospitalshealing?
[Ralf Jerltorp] (2:09 - 2:39)
Der var årsagen til, at jeg interesserede mig for hospitalshealing. Det var dels, at jeg havde min Reikiuddannelse, men gerne ville noget mere. Da jeg havde taget tilstrækkeligt mange kurser, meldte jeg mig ind i HealerRingen og hørte derom dels humanhealing, men også hospitalshealing.
Jeg synes, at hospitalshealingsprojektet er et fantastisk inspirerende projekt, og det ville jeg godt deltage mere i.
[Paul Bridgwater] (2:39 - 2:41)
Hvad er HealerRingen egentlig?
[Nana Hellsten] (2:41 - 3:10)
HealerRingen er brancheforening for healere i Danmark, det vil sige, at de healer, som ønsker at være medlem af HealerRingen, arbejder under vores etiske regler og værdigrundlag. Vi har 120 medlemmer, og vi er kontrolleret af Styrelsen for Patientsikkerhed, således at vi kan agere inden for deres rammer og hvad, der er lovligt.
[Paul Bridgwater] (3:11 - 3:17)
Okay, så vil du sige, at I er anerkendt af sundhedsvæsenet?
[Nana Hellsten] (3:18 - 3:35)
Det vil de nok ikke selv sige, men vi bliver revideret en gang om året af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor de ser på uddannelsesniveau og tager stikprøver i forhold til efteruddannelser, og de ser til, at vi overholder vores etiske retningslinjer.
[Paul Bridgwater] (3:36 - 3:46)
Ralf, du har jo konkret erfaring med healing på plejehjem. Kan du fortælle lidt om det? Hvordan foregår det så, når du er på plejehjemmet?
[Ralf Jerltorp] (3:47 - 4:32)
Det foregår på den måde, at jeg har aftalt med plejehjemmet, hvornår jeg kommer, hvilke dage, hvilket tidsrum, og så har plejehjemmet udarbejdet nogle lister, som er offentligt tilgængelige både for borgere og for ansatte, hvor de enkelte personer kan skrive sig på til at få modtaget en behandling. Og så når tidspunktet oprinder, så kommer personen op til mig, til det rum, som jeg har fået stillet til rådighed, og så tager vi en ultrakort snak om, hvad personen ønsker behandling for til, og lige så snart, at det er blevet gjort klart, så beder vedkommende om, at tage plads på en briks, og så starter vi behandlingen og kører på.
[Paul Bridgwater] (4:32 - 4:34)
Og behandlingen, hvad består det så af?
[Ralf Jerltorp] (4:34 - 4:53)
Behandlingen består af en healingbehandling, som har sit udgangspunkt i Reikien med håndspålæggelse, men ikke med alle positionerne, men intuitivt der, hvor jeg kan mærke i min krop, at den pågældende klient har behov for at få energi tilført.
[Paul Bridgwater] (4:54 - 4:59)
Hvad siger patienten bagefter? Eller borgeren må jeg heller sige, at det er.
[Ralf Jerltorp] (5:00 - 5:29)
Den respons, jeg får, er som oftest, at det var fantastisk dejligt, det var dejligt afslappende, vedkommende har ikke det samme antal "ømmepunkter", som vedkommende havde, da personen lagde sig ned, og der er meget mere energi i kroppen, efter jeg har fået lov til at tilføre energien. Så det er positive tilkendegivelser, jeg modtager, efter jeg har fået lov til at behandle vedkommende.
[Paul Bridgwater] (5:31 - 5:40)
Men, Nana, det er det jo ikke alle healere, der får lov til at blive sluppet løs på plejehjem, hvis man er hospitalhealer, hvad skal der til?
[Nana Hellsten] (5:42 - 6:30)
Primært skal du være medlem af Healeringen, og det kræver, at du har mindst 200 timers uddannelse. Vi ser også gerne, at vores healere er RABregistreret, altså registreret alternativ behandler, som er en uddannelsesniveau ud fra en bekendtgørelse, der er lavet af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor man skal have 660 timers uddannelse, hvoraf de 300 timers er anatomi, fysiologi og sygdomslære. Derudover er der 50 timers psykologi, og så er det healingsuddannelse resten.
Det er så vores minimumskrav. Dertil kommer, at vi har jo efter vores besøg i England, og nogen af os har taget uddannelsen i England, har vi fået lov til at tage den uddannelse til Danmark.
[Paul Bridgwater] (6:31 - 6:33)
Hvad er det for en uddannelse?
[Nana Hellsten] (6:33 - 7:04)
Jamen, eller uddannelse, det er et kursus, hvor vi gennemgår uniformsetikette, hvordan klæder man sig på, når man kommer på et sygehus, vi går hygiejne igennem, vi fortæller om, hvordan er det at arbejde med syge mennesker, hvor er grænserne, hvordan er det med plejepersonale, og hvad er det for en rolle, man kan have som healer på et hospitalsafdeling. Altså, at man er komplementær, at man aldrig er primær, som hjemme i sin egen klinik.
[Paul Bridgwater] (7:04 - 7:13)
Ja, det skulle jeg til at spørge dig om, hvad er forskellen på at bestille tid hos en healer i en privat klinik, og så at få besøg af en hospitalshealer?
[Nana Hellsten] (7:14 - 8:42)
Der vil jo være ret stor forskel, fordi når du går til en healer selv, så sætter du selv dagsordenen, kan man sige, som healer, hvordan er rammerne i min klinik, og hvordan healer jeg, og bruger jeg mine clairvoyante evner, hvis dem, der har det, og taler med de klienter, der kommer hos dem. Når du er hospitalshealer, så er du jo en del af en afdeling. Du kommer der og er et personale.
Du har ikke nogen personlighed i forhold til at være behandler. Du kommer som en neutral person, og tilbyder den healing, du kan, og som er støttende for den behandling, som patienten har valgt at få på sygehuset. Det vi har set i England, det er jo på efterbehandlingssteder, cancerafdelinger, hvor patienter modtager kemo, at der har man jo sat i systemet, at man har lidt ligesom, når man spiser i et cafeterie, at du har sådan en bipper, og når den bipper, så er der tid hos healeren efter behandlingen.
Og sådan er det jo ikke i Danmark. Vi er ikke nået så langt endnu, men behandlingen er neutral. Vi går ind, og vi overfører energi, som gør, at patienterne bliver rolige, og det er et supplement til den igangværende behandling.
[Paul Bridgwater] (8:42 - 8:48)
Ralf, du har jo erfaring med sundhedspersonale også. Møder du modstand fra dem?
[Ralf Jerltorp] (8:50 - 9:47)
Jeg har kun haft meget lidt modstand på det, jeg har gået og lavet på de steder, hvor jeg har fået lov til at behandle. Og det har ikke været i forbindelse med behandlingen som sådan. Det har været i forbindelse med, at jeg har spurgt, om vi kunne udvide samarbejdet.
Et sted, jeg behandlede, havde jeg en enkelt patient, som jeg kom og behandlede, og det var initieret af den enkelte patients familie. Så prøvede jeg, om jeg kunne udvide samarbejdet, så de øvrige patienter på det pågældende hospice også fik et tilbud om healing. Men det valgte man fra administrationens side at sige nej tak til.
Selvom der var ansatte på det hospice, der havde tilkendegivet, at de synes, at det var en fantastisk god idé, og de ville da se frem til, at det kunne lade sig gøre.
[Nana Hellsten] (9:48 - 10:12)
Det er klart min opfattelse, at det nemmeste er at gå gennem plejepersonalet. Ledende sygeplejersker, sygeplejersker på poster, der hvor de kan selv bestemme, om hvad det er, der skal ind i afdelingen. Der er stor forskel på at møde en lægelig ledelse og en sygeplejefaglig ledelse. Sådan er det.
[Paul Bridgwater] (10:12 - 10:18)
Har I nogle eksempler på det, I vil betragte som vellykket behandlinger? Ralf?
[Ralf Jerltorp] (10:20 - 11:45)
Sidste efterår havde vi mulighed for at deltage i et arrangement, som Kræftens Bekæmpelse havde arrangeret ude i Tårnby. Det var en gruppe under Kræftens Bekæmpelse, der hedder Fighterne, der havde arrangeret noget, de kaldte stafetten.
Og der havde humanhealing eller hospitalshealing fået et telt, hvor vi kunne stille op og være seks healere, der gav folk healing, de mennesker, der kom og gerne ville have healing. I løbet af dagen kom der en dame, som spurgte mig, om jeg kunne hjælpe hende med hendes ene fod. Hun havde problemer med at gå længere tid ad gangen på den pågældende fod, og hun havde fået lægeundersøgelser, hun havde fået røgtenfotografering og alt, hvad der skulle til, for at man kunne hjælpe hende bedst muligt.
Men det var ikke lykkedes, man kunne ikke sige nogen deformiteter. Så jeg vidste ikke, om jeg kunne hjælpe hende, men jeg ville da gerne give det et forsøg.
Og så forsøgte vi, og jeg healede jeg på hende cirka et kvarter, 20 minutter. Og da vi var færdige, og hun rejste sig op, så sagde hun, at nu kunne hun gå, ligesom hun kunne i gamle dage, før hun var kommet til skade med sin fod. Så hun mærkede ikke noget.
Og da jeg mødte hende ude på landskabet, i 3-4 timer efter, så var det stadig samme situation. Der var ikke nogen problemer med hendes fod.
[Paul Bridgwater] (11:46 - 11:49)
Nogen ville sige, at det var placebo. Nana, hvad vil du sige til det?
[Nana Hellsten] (11:51 - 12:27)
Jamen, altså jeg er ikke sikker på, at det er placebo, men jeg vil da sige, at det er okay, hvis placebo hjælper os derhen, hvor vi gerne vil hen. Men vi ved, at når man kommer ned og bliver afslappet i healingen, så er det, at det parasympatiske nervesystem, der hvor den del af nervesystemet, vi ikke selv kan styre, at det bliver afslappet, så falder stressniveauet i kroppen, og stresshormonerne falder, og så fungerer kroppen bare på en bedre måde, til at kunne ligesom være med til at heale lidt på sig selv. Så derfor så ved vi, at healingen virker.
[Paul Bridgwater] (12:28 - 12:35)
Har du et eksempel på healing, der har været vellykket efter din mening, inden for hospitalhealingens rammer?
[Nana Hellsten] (12:35 - 13:00)
Ja, altså det har jeg faktisk. Jeg har en del patienter, som går i efterbehandling, hvor jeg enten healer på dem før kemoterapi eller efter kemoterapi, for at mindske deres bivirkninger, eller for at kunne modtage den behandling, at kroppen er klar til at modtage behandlingen, så de kan blive friske.
[Paul Bridgwater] (13:00 - 13:01)
Og virker det?
[Nana Hellsten] (13:02 - 13:29)
Tilsynlædende, fordi de bliver ved med at komme, så jeg tænker, at det virker, og jeg har i hvert fald haft en del, som jeg har fulgt i hele deres forløb, og de har jo kunnet mærke forskel, for før de fik healing og var i efterbehandling, og efter jeg har lige nu haft en, som var der anden gang, hendes anden serie af kemo, hun har fået, hvor hun henvendte sig med det samme, når hun havde datoerne.
[Paul Bridgwater] (13:29 - 13:47)
Så en ting, som I har beskrevet begge to, det er virkningen. Men hvad oplever de så? Hvis jeg nu var borger på et plejehjem eller patient på et hospital, og I kom og rørte ved mine ømme punkter, hvis man skulle sige det sådan, hvad ville jeg mærke, typisk?
[Nana Hellsten] (13:47 - 14:21)
Altså, de fleste, man kan sige, at der er mange forskellige oplevelser selvfølgelig, men alle oplever at blive afslappet, få en dybere vejrtrækning, føle, at pulsen kommer ned og er i en dyb, rolig tilstand, som er meget behageligt. Og for mange mennesker er det lang tid siden, de har været det, og kunne genkende det, det er der også nogen, der bliver meget rørt af, fordi det kan være en stressende periode, når man er syg.
[Paul Bridgwater] (14:21 - 14:22)
Så man skal have Kleenex med?
[Nana Hellsten] (14:23 - 14:23)
Det kan man godt skulle.
[Ralf Jerltorp] (14:25 - 15:24)
Det lyder mærkeligt, men en gang imellem, når vi behandler, så kan vi jo også få kvitteringen fra kroppen eller klientens krop med det samme. Fordi samtidig med, at vi behandler, kan vi høre, at maven begynder at rumle. Og det er jo et tegn på, at der er noget, der fungerer af det, vi laver.
Og det er jo godt. Men når du spørger sådan på den måde, du gør, så kan jeg da sige, at som oftest, så mærker klienten en varme, på de punkter, hvor vi lægger vores hænder. Vel at mærke gennem tøjet, fordi al behandling foregår med tøj på.
Men vi er da også kommet ud for klienter, der skulle have noget behandling til noget muskulært. Og der sagde vedkommende, at lige efter jeg var begyndt, så begyndte der at gøre ekstraordinært ondt det pågældende sted. Det fortog sig så efter et par minutter, og så forsvandt smerten.
Så der var slet ingen spærrende efterfølgende, da jeg havde idet på det pågældende sted.
[Paul Bridgwater] (15:25 - 15:35)
Det der med, at noget kan gøre ondt, det fører mig hen til et spørgsmål om klager og muligheden for klager i forbindelse med behandling. Er der det, Nana?
[Nana Hellsten] (15:35 - 16:02)
Vi har jo mulighed for at kunne behandle klager. Vi har et etisk råd, som kan trække sig helt ud og kommunikere i lukkede systemer med klagerne, sådan at healeren ikke skal sidde med klager. Men vi har ikke nogen klager, og har ikke haft det i mange, mange år.
Jeg får ofte opkald fra folk, der klager over healing, men det er ikke healere, der har været medlem af vores forening. Det er healere, der lover for meget i forhold til, hvad det kan holde.
[Paul Bridgwater] (16:02 - 16:06)
Ja, så I lover ikke noget, når I kommer ud som hospitalshealere?
[Nana Hellsten] (16:07 - 16:21)
På den måde er vi jo ikke behandlede. Vi lover intet, når vi kommer ud på hospitalerne. Vores healing er en støttende behandling til den igangværende behandling, som patienten har valgt at modtage på sygehuset.
[Ralf Jerltorp] (16:21 - 16:29)
Du kan sige, at vi er en katalysator til den behandling, som det etablerede sundhedsvæsen giver til patienter.
[Paul Bridgwater] (16:29 - 16:44)
Men for at gøre det helt klart, der er et etisk kodex. Man kan klage, men I har ikke fået nogen. Det er jo glædeligt, kan man sige.
Dokumentation af effekt, hvad er jeres tanker om det?
[Nana Hellsten] (16:44 - 17:03)
Vi var tydelige, da vi startede HumanHealing op, at vi havde lavet et spørgskema til patienterne før og efter healing, hvor vi spørger ind til...
[Ralf Jerltorp] (17:03 - 17:29)
Hver klient, der kommer, får stillet fem spørgsmål. De fem spørgsmål er, 1. Hvordan har du det lige nu generelt?
2. Hvordan er din følelsesmæssige tilstand lige nu? 3.
Hvordan er din psykiske tilstand lige nu? 4. Hvordan er din fysiske tilstand lige nu?
5. Hvor meget energi har du lige nu?
[Paul Bridgwater] (17:30 - 17:35)
Hvad er forskellen på et og to? Det var unfair at smide det ind i!
[Nana Hellsten] (17:37 - 17:49)
Et og en, det er jo generelt. Det hele, posen, all around, hvordan har du det nu? Og så er de næste spørgsmål, hvor vi prøver at definere, hvor ligger...
[Paul Bridgwater] (17:49 - 17:51)
Nå, delelementerne er det.
[Nana Hellsten] (17:53 - 17:59)
De spørgskema, jeg har, også nu, når Ralf går ud og healer på plejehjem, så bliver de også benyttet før og efter.
[Paul Bridgwater] (18:01 - 18:08)
Jeg vil lige stille to spørgsmål. Den ene er, hvis jeg er healer og gerne vil arbejde som hospitalshealer, hvad skal jeg så?
[Nana Hellsten] (18:09 - 18:40)
Så skal du primært melde dig ind i healeringen. Fordi det er kun hospitalshealerne, der er medlem af vores brancheorganisation. Det er vigtigt for os at kunne styre, hvem det er, vi har.
Vi kan ikke have fritgående missiler her. Vi vil gerne vide, hvem det er, der skal være hospitalshealer. Så er det folk, der selv søger det her kursus, for at kunne forberede dem til at kunne gå ud på at arbejde i et etableret system.
Et kursus, der afsluttes med en skriftlig prøve.
[Paul Bridgwater] (18:41 - 18:43)
Okay. Og hvis jeg nu...
[Ralf Jerltorp] (18:43 - 19:07)
Det har jo også noget med hele setupet at gøre.
Vi vil jo gerne på sigt kunne honorere de healere, der går ud på hospitalerne. Og for at vi fra healeringen kan gøre det, så er vi jo nødt til at søge noget funding udefra. Den funding kommer ind til hospitalshealernes kasse, og så er det derfra, der bliver udbetalt kompensation til healeren.
[Paul Bridgwater] (19:08 - 19:11)
Så det er ikke som, at det er hospitalerne, der skal betale det?
[Nana Hellsten] (19:11 - 19:11)
Nej.
[Ralf Jerltorp] (19:11 - 19:14)
Hospitalerne skal ikke bekymre sig om...
[Nana Hellsten] (19:14 - 19:29)
Hospitalerne skal vælge den healer, de gerne vil have gående på deres afdeling. Så det er et menneske, der passer ind i deres afdeling, som kommer. Men aflønningen skal gerne ske fra et andet sted.
[Ralf Jerltorp] (19:29 - 19:39)
Okay, men skal vi... Det andet? Skal vi have hospitalerne til at betale, så bliver det nok meget ud i fremtiden, at vi får healere ind på hospitalerne.
[Paul Bridgwater] (19:39 - 19:55)
Det tror jeg også. Det andet spørgsmål er, at nu er jeg en, der er kronisk syg, hjertesygdom, og jeg vil gerne have en hospitalshealer, og jeg hører, at I har et tilbud. Hvad gør jeg?
[Nana Hellsten] (19:57 - 20:31)
Primært ville jeg efterspørge det sted jeg var , i kontakt med et etableret system, og spørge, om jeg har en healer her. Det har de så ikke. Så vil jeg kigge på Healeringens hjemmeside på behandlerlisten, og der kan man både vælge geografisk, og man kan vælge, om det skal være en, der er RABregistreret, altså et registreret alternativ behandler, eller det skal være en hospitalshealer.
Så der er masser, at man kan gå ind og sidde og se, hvordan healerne arbejder, og finde en, man synes, man resonerer med.
[Paul Bridgwater] (20:31 - 20:47)
Jeg kan godt se, at som privatperson, kan man ikke spørge om en hospitalshealer, medmindre man faktisk er på en institution, plejehjem eller hospital, hvor der skal tilsynes en healer. Det giver næsten sig selv. Så derfor skal man presse på indefra.
[Ralf Jerltorp] (20:49 - 20:58)
Men så kan man gøre det, at man næste gang, når man kommer på det pågældende hospital, siger, at jeg har været til en healer, og nu kan jeg se, hvor meget bedre mine tal er.
[Paul Bridgwater] (20:58 - 21:00)
Ja, ja.
[Nana Hellsten] (21:00 - 21:08)
Altså, jeg har jo kommet på hospital og healet, men det har jo ikke været som sådan. Det har jo været, når nogle patienter har bedt mig om at komme.
[Paul Bridgwater] (21:09 - 21:10)
Ja.
[Nana Hellsten] (21:10 - 21:12)
Det har ikke været organiseret.
[Paul Bridgwater] (21:13 - 21:18)
Hvad skal der til for, at healing bliver mere accepteret af det etablerede sundhedsvæsen?
[Ralf Jerltorp] (21:20 - 21:26)
Vi skal nok have udarbejdet nogle statistikker, der viser, at det arbejde, vi laver, det hjælper.
[Nana Hellsten] (21:27 - 21:28)
Det er evidens.
[Ralf Jerltorp] (21:28 - 21:31)
Ja.
Så det bliver evidensbaseret.
[Paul Bridgwater] (21:31 - 21:37)
Ja. Og I har begyndelsen til evidens gennem pilotprojektet med før og efter.
[Nana Hellsten] (21:38 - 21:53)
Og vi er jo understøttet af, at der er masser af forskning inden for healing, Reikihealing og spirituel healing. Og vi ser det jo i andre europæiske lande. Og det er jo faktisk også understøttet i EU under deres kamp.
[Paul Bridgwater] (21:53 - 21:53)
Er det det?
[Nana Hellsten] (21:53 - 22:11)
Ja. Og vi hører intet om det i Danmark.
Man kan faktisk gå ind og høre Zoom-møder hver måned fra EU, hvordan det er, man går ind, hvordan man skal støtte komplementær behandling i EU-lande. Så jeg ved ikke, hvorfor det aldrig kommer ud i Danmark.
[Paul Bridgwater] (22:11 - 22:11)
Nej.
[Nana Hellsten] (22:11 - 22:14)
Men det er. Setuppet er der.
[Paul Bridgwater] (22:14 - 22:31)
Setuppet er der. Nu handler den her podcast om nærdødsoplevelser. Og man kan sige, at nu har vi faktisk kun snakket om healing.
Og vi har nævnt ordet hospice en gang. Hvad tænker I, er der et sammenhæng mellem healing-oplevelser og det, som mennesker beskriver i nærdødsoplevelser?
[Nana Hellsten] (22:33 - 23:02)
Altså man kan sige, jeg synes ikke, det er det samme. Og så alligevel lidt. Fordi healeren træder jo ind, nu bliver det lidt spirituelt her, men healeren træder ind i den søjle af lys, hvor det er energien, der er.
Og det er jo også der, vi er, når vi trækker os fra jordens overflade. Hvis vi siger, at ånden, den går videre.
[Paul Bridgwater] (23:02 - 23:09)
Så healeren sætter sig bevidst i forbindelse med det, der er større end sig selv for at kunne formidle?
[Nana Hellsten] (23:10 - 23:25)
Vi kan kalde det hvad som helst. Nogle kalder det en universel energi, nogen kalder det en Kristusenergi, nogen kalder det en guddommelig energi. Men det er den samme.
Det er den samme energi.
[Paul Bridgwater] (23:27 - 23:32)
Okay. Hvad, Ralf, ser du en forbindelse mellem nærdødsoplevelser og healing?
[Ralf Jerltorp] (23:33 - 24:07)
Nej, det gør jeg sådan set ikke. Jeg ser ikke nogen forbindelse. Når vi healer en person, og efterfølgende spørger vedkommende, hvad har vedkommende oplevet?
Så siger de, at det var ligesom om, at der var nogen til stede i rummet. Altså, at der var andre, kan man kalde det ånder eller personer fra den anden verden, der var til stede i rummet. Selvom vi kun var klienten og undertegnet.
Så der foregår mere i rummet, end man regner med.
[Paul Bridgwater] (24:07 - 24:41)
Ja, okay. Ralf og Nana, tusind tak, fordi I vil dele jeres erfaringer og perspektiver. Jeg tænker, at det er et vigtigt projekt, I har gang i.
Og hvis det skal lykkes at få komplementære behandlinger som healing, som en etableret del af det danske sundhedsvæsen, så er det jo et supervigtigt initiativ, som I har gang i i Healeringen. Og jeg synes også, at det giver nogle muligheder for, at det bliver etableret, at I har en løbende kontakt med patient... Hvad hed det, Nana?
[Nana Hellsten] (24:42 - 24:43)
Styrelsen for Patientsikkerhed.
[Paul Bridgwater] (24:43 - 25:22)
Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvis du vil høre flere samtaler som denne, så kan du finde podcasten på healinghelp.dk og på de gængse podcastplatformer. Og jeg vil jo selvfølgelig meget gerne have et bidrag til, at jeg kan holde podcasten kørende.
Så hvis du vil donere en kop kaffe, som det hedder i USA, et cup of coffee, måske en tyver eller lignende, så kan I betale det til mobile paynummer 33 59 14. 33 59 14. Jeg gentager lige.
33 59 14. Så må det være nok med det. Tak for det, og ha' det godt derude.