Undervisning og formidling

Sådan arbejder du mere kreativt med det digitale, episode 1.

Anders Peter Nielsen Season 3 Episode 7

Du kommer i dette afsnit med ud i marken og om "bag scenen", når jeg sammen med afdelingslederen Mikkel planlægger et forløb til skolens lærere, hvor fokus er på at arbejde mere kreativt og elevinddragende med digitale ressourcer.

Episoden er den første af to, hvor fokus er på elevers motivation, kreative aktiviteter, hvor eleverne er skabende og hvor udgangspunktet er de mange digitale løsninger, som skolen allerede havde købt adgang til. 

Mikkel og jeg gør os mange tanker om forløbet og sidder efter den første pædagogiske dag og får talt opstarten og det videre forløb igennem. 

Lidt om gæsten:
I dette afsnit deltager Mikkel Olsen, der er er afdelingsleder i udskolingen på Gilbjergskolen - afdeling Parkvej. 

Ud over de almindelige ledelsesopgaver (hvis den slags kan kaldes almindelige), så vil du erfare, at Mikkel også elsker at tale om undervisning. 

Episoden indeholder:

  1. Formålet med forløbet:

    • Mikkels og mine tanker om, hvordan det digitale bruges mest hensigtsmæssigt. 
    • Lidt om digitale ressourcer på Gilbjergskolen og grundskolen i det hele taget.
    • Et indblik i Mikkels og ledelsens forventninger til forløbet.
  2. Selve opstarten af forløbet:

    • Refleksioner om det, som Mikkel og jeg ønskede de skulle arbejde med.
    • Hvorfor vi også fokuserede på motivation og medbestemmelse.
    • Et kort indblik i, hvad der foregik på den pædagogiske dag.
  3. Refleksioner fra første del af processen

    • Mikkels umiddelbare tanker i minutterne efter den pædagogiske dage med en smule feedback fra lærerne. 
    • Refleksioner over, hvad vi ønsker at fokusere på i de kommende faser af forløbet. 
    • Tanker fra bilen på vej hjem efter forløbet blev skudt i gang.

Din vært er, som altid: Anders Peter Nielsen

Feedback og/eller ideer til afsnit?

Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

Tak fordi du lyttede med!