Undervisning og formidling

Hold en grundlovsfest og gør demokratiet levende på din skole

Anders Peter Nielsen Season 5 Episode 13

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 50:36

Afsnittet her handler om noget så vigtigt for samfundet som Grundloven. 

Men bare rolig - selvom Olav Hesseldahl og Anders Peter kommer omkring en del paragraffer, så handler afsnittet om noget helt andet. Og meget festligt. 

Nemlig, hvorfor grundloven fortjener en tydeligere plads i skolens hverdag - og hvorfor I ligefrem skal holde en fest for den. 

Samtalen kredser både om grundlovens historiske betydning og om, hvordan den kan gøres nærværende og meningsfuld for børn og unge i dag.

Afsnittet gør op med tanken om, at grundloven kun er noget, man læser om i historie- eller samfundsfagstimen. I stedet bliver den præsenteret som et fælles udgangspunkt for samtaler om rettigheder, pligter, fællesskab og demokrati. 

Olav, der er ophavsmanden bag Grundlovsfesten, brænder nemlig for for, at børn ikke bare skal kende ordet grundlov, men også mærke, at demokratiet er noget, de selv er en del af. 

Derfor giver han også nogle meget konkrete råd til, hvordan I kan lave en grundlovsfest sammen med eleverne på din skole uden store budgetter og uden at lægge endnu en tung opgave oven i lærernes arbejde.

Afsnittet er derfor relevant for dig, hvad end du er lærer, skoleleder eller på anden måde gerne vil styrke skolens arbejde med demokrati, elevinddragelse og fællesskab på en konkret og praksisnær måde. 

Feedback og/eller ideer til afsnit? 

Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn

Tak fordi du lyttede med!

 

Hold en grundlovsfest og gør demokratiet levende din skole

00:00:01 Anders Peter

Velkommen til endnu et afsnit af podcasten, undervisning og formidling. Jeg hedder Anders Peter og Jeg er taget herind på vartov, hvor jeg sidder sammen med dig olav, og du får lov til at præsentere dig selv lige om lidt. Vi skal snakke om det koncept, som i har valgt at kalde grundlovsfesten, så Der er der lytter med. Hvis du lytter til ende, så bliver du klogere på, hvorfor vi synes.

00:00:19 Anders Peter

At, Det er vigtigt at have eller hvorfor i synes ungdom Jeg synes Det er jo også nogle kommer til at afsløre det, hvorfor Det er vigtigt at markere grundloven i skolerne. Vi kommer omkring, hvad Der er Vores respektive yndlingsparagraffer og grundlov, så er der en lille information du skal bruge til senere i forhold til en sang, fordi vi kommer til at vrøvle lidt i det.

00:00:38 Anders Peter

Men Det er sangen der hvor du har hjemme som er skrevet af Dry Plambeck og komponist og højskolelærer Marianne Søgaard. Og bare rolig, hvis vi kommer ikke til at synge den, fordi Der er alt muligt med kodo jeg ikke har sat mig ind i og Sådan noget men men apropos det der med det samme, så bliver du også klogere på hvad kendrick lamar og areola grunden som i grundloven at gøre mere end man skulle tro måske.

00:00:58 Anders Peter

Og så får du opskriften på, hvordan i kan holde en grundlovsfest på din skole, uden at det koster særligt meget. Og hvis Der er lidt økonomiske udfordringer, så får du faktisk også tips til en fond man kan søge og orlov, så ved jeg ikke om Der er mere end meget at komme ind på.

00:01:14 Anders Peter

Men så synes jeg.

00:01:15 Olav Hesseldahl

Det var flot opsummeret.

00:01:16 Anders Peter

Så synes jeg bare du skal have lov til at præsentere dig selv og så lave også 2 nørd grundloven i en 40 minutters tid.

00:01:25 Olav Hesseldahl

Jeg hedder olav hesseldahl og er 40 år og har brugt de sidste.

00:01:31 Olav Hesseldahl

15 år på at arbejde med at gøre demokratiet mere åben og tilgængeligt for flere igennem alle mulige forskellige projekter, blandt andet ungdomsfolken. Jeg har været med til at skabe grundlovsfesten det aktuelle.

00:01:46 Olav Hesseldahl

Det politiske akademi, Jeg kan blive ved at nævne eksempler på alle mulige forskellige måder, hvor Jeg er tæppebombet, det danske demokrati, men nye måder at åbne det op på.

00:01:55 Anders Peter

Rådhusklokkerne, som også er demokratiet. Der er noget svung over Det er der apropos svung, vi sidder inde i vartov her, som jo også må siges at være et.

00:02:06 Anders Peter

Hvad var dine kolleger? Amalie kaldte et et åndeligt et åndeligt fæstning og folkoplysnings højborg. Det var også derfor jeg tænkte, Det var oplagt, at vi var herinde og optage hvad hedder det? Og nu nævnte du ungdommens folkemøde. Vi kan jo bare lige hurtigt vende hvad der, fordi Det er der. Jeg ved ikke det jo, Jeg er da også hvert år, og der kommer skoler fra.

00:02:25 Anders Peter

Og der kommer vel fra det meste af Sjælland og Sådan, men ellers så så er det jo 1 1 1 københavnsk fænomen med Sådan et lille folkemøde, hvor at Der er en masse forskellige organisationer, NGO er og Sådan noget der mødes ude i valbyparken. Og så kommer gymnasieelever efterhånden også grundskoleelever ud og oplever det. Og du skal huske Det er et dårlig podcast når man nikker som er.

00:02:45 Anders Peter

Men Det er jo det, men Vi skal ikke snakke om ungdomsfolk fordi Vi skal snakke om det seneste projekt du har her. Vi skal snakke om noget, som jeg også holder meget af. Vi skal snakke om grundloven.

00:02:55 Olav Hesseldahl

Den er fantastisk.

00:02:56 Anders Peter

Og så skal vi også snakke om grundlovsfesten. Jo men men lad os lige blive lidt på grundloven til en start fordi altså den.

00:03:03 Anders Peter

Den har den. Den fylder jo allerede en del kanonlisten, og Det er også med i samfundsfag og Sådan. Altså er det ikke nok det elever får grundloven.

00:03:11 Olav Hesseldahl

Nej Det er det ikke, og Jeg tror Sådan nogle set aldrig. Man bliver helt færdig med at få nok af grundloven, hvis jeg skal putte det op.

00:03:19 Olav Hesseldahl

I det spektre der, men altså hal koch der jo skrev hvad demokrati lige efter 2. Verdenskrig havde jo desværre ret, når han konstaterede at man må starte forfra med demokratiet for hvert nyt barn der bliver født.

00:03:34 Olav Hesseldahl

Og Jeg vil altså tage den samme tænkning hen til grundloven, fordi grundloven sikrer jo alle mulige rettigheder, men den er jo ikke fyldt med særlig mange pligter. De står ikke i den, så derfor bliver man nødt til at tage grundloven og så finde ud af alle de rettigheder den giver. Hvad kræver det af pligter og der ændrer samfundets sig jo hele tiden.

00:03:54 Olav Hesseldahl

Der er nye ting, der opstår nye fænomener digitale fænomener de sidste par årtier ikke bare Sådan noget aktuelt, der gør, at vi bliver nødt til hele tiden at genforhandle den der kontrakt mellem pligter og rettigheder.

00:04:06 Anders Peter

Altså Der er jo sket meget den seneste og fra 53 og og der nu nævner du selv det der med team nu giver det. Der er jo sket utrolig meget.

00:04:13 Anders Peter

Siden 53 og så vidt jeg husker du må rette mig hvis jeg svarede den eneste pligt som ikke er Kongens. Det ville værnepligten ikke.

00:04:20 Olav Hesseldahl

Jo Det er det.

00:04:21 Anders Peter

Som jo endda også er outdated nu, for nu har man indført det for begge køn, men det står stadig kun hver mand, og så kan man diskutere om den mand så er menneskehed ligesom manageren point. Det bliver lidt mere podcast hvis vi skulle de der diskussioner, men ellers.

00:04:33 Anders Peter

Det er jo den eneste pligt Der er. Det er denne pligtning og så Jeg kan huske som som både historie, men især samfundsjozlærer. Det der med at forklare eleverne, at jamen Vi har grundloven, så har vi straffeloven, så har vi alle mulige andre. Vi har færdselsloven, Vi har alt muligt andet og.

00:04:48 Anders Peter

Det kan jeg da godt forstå de nogle oplevet lidt forvirret. Det gør man jo også selv. Jeg er med på at der ikke skal stå i grundloven, at du ikke må køre med med lys eller du skal køre med lys om aftenen og Sådan noget. Det er bare godt at Vi har en fastheds lov også, men Jeg synes egentlig Det er en meget smuk tanke. Det der at du du citerer koch fondene med at at hver ny generation skal ligesom lære grundloven og ligesom lave en ny kontrakt med grundloven.

00:05:08 Anders Peter

Ja den kan jeg godt lide.

00:05:09 Olav Hesseldahl

Jamen altså, og det skønne grundloven er jo faktisk at det Det er et meget minimalt dokument, som jo jo har vist aktuelt i 177 år i år, ikke altså siden 18 49.

00:05:22 Olav Hesseldahl

Så Det er jo ret sjovt at den Sådan har ligget der som Sådan en slags grundtone kunne man kalde det ikke i den musik, Der er lidt daglig hverdag her i Danmark.

00:05:30 Anders Peter

Jo og så har den jo fulgt med udviklingen nogle gange på forkant og nogle gange på bagkant, og nogle gange er jo uheldige omstændigheder. Det snakkede vi jo også lidt om inden inden jeg trykkede play.

00:05:39 Anders Peter

For den den har jo. Den har jo været skyld i krige. Den er blevet ændret på grund af krige og og så har man ikke rigtig tudet pille ved den siden 53, selvom man har diskuteret det meget.

00:05:50 Olav Hesseldahl

Og den er jo også en af de forfatninger i andre sammenlignelige lande, altså med Danmark i verden.

00:05:56 Olav Hesseldahl

Der er ældst altså 19 treoghalvtredseren, så Der er en tradition i andre lande, Norge for eksempel for at ændre den ret ofte.

00:06:03 Anders Peter

Frankrig gør eller også og.

00:06:04 Olav Hesseldahl

Frankrig gør det ikke så, så derfor er den jo gammel og det synes jeg Der er noget smukt i.

00:06:11 Olav Hesseldahl

Fordi Der er noget Der er alt muligt der har forandrer sig i det her samfund. Men er der noget der består, så er det Vores samfundsinstitutioner, Folketinget, domstolene, grundloven og så videre ikke. Men det. Det kalder altså så på, at Vi er nogen der arbejder med børn og unge, der tænker, hvordan bliver den så relevant?

00:06:28 Olav Hesseldahl

For børn og Det er der den der rettighed pligt. Diskussionen synes Jeg er grunden til at Det er værd at beskæftige sig med grundloven.

00:06:36 Anders Peter

Ja fordi jeg kender den jo meget fra historie hvor den fylder fordi altså det Det er kanon punktet der vi får den. Så kan man sige 18 64 er hun forholdsvis direkte afledning af at man laver novemberforfatningen i 63.

00:06:49 Anders Peter

Så er vi nødt til at lave den om igen i 66 fordi minister det vi lige havde skrevet ind i 63 så det og der der må man sige den bliver ændret lidt hurtigt der ikke så bliver den ændret i 1920 igen fordi vi får nogle landområder tilbage der vidst også så vidt jeg husker noget med Island der og Sådan noget ikke og så ændrer man den jo i 53 hvor man også.

00:07:07 Anders Peter

Alt det med Færøerne og Grønland også bliver ændret og Sådan noget f ns menneskerettighedserklæring er jo er jo lidt ældre faktisk. Den er jo heller ikke blevet ændret, så Det er jo ikke fordi man skal ændre Sådan nogle hvis Det er. Men og så nævnte jeg det der med samfundssøg med, at det kunne være lidt besværligt at forklare eleverne, fordi nu vi sidder her og Det er igen det lidt dårlige podcast men, men Der er alligevel med du må forestille dig en stor plakat.

00:07:27 Anders Peter

Med Sådan nogle fine. Hvad er det nu? De hedder Sådan nogle jamen.

00:07:29 Olav Hesseldahl

Det er Sådan nogle draperinger fra 1915 grundloven man kan se her, som jo er en masse bøgeblade der og det Det er den version Jeg synes at grundlovene Der er definitive pænest. Jeg har fået lov at se det.

00:07:41 Olav Hesseldahl

I rigsarkivet allernådigst af Asger en rigsarkivaren og han Jeg har fået lov at røre med hvide handsker.

00:07:48 Anders Peter

Man.

00:07:49 Olav Hesseldahl

Må ikke sætte en fedtfinger.

00:07:50 Anders Peter

Op så.

00:07:51 Olav Hesseldahl

Jeg har jo ikke rørt den, men Jeg har rørt noget der har rørt.

00:07:53 Anders Peter

Nå men du har også stået ved den ikke, og man kan sige 1915 er jo den som som.

00:07:59 Anders Peter

De fleste hylder som der, hvor vi Sådan rigtigt for alvor er demokrati. Folk glemmer altid. Det er med tyne og alle de andre, fordi Det er jo kvinders valgret, der også står som kanonpunktet der ikke.

00:08:07 Olav Hesseldahl

Der er 7 grupper der fik rettet, så kvinderne er jo 21 ikke men Det er dem man skriver.

00:08:12 Anders Peter

De der 4 f er.

00:08:14 Anders Peter

Nej Der er jo 7 nå det der vi snakkede om vi kan klippe ud det der grinern men Det er også Jeg synes også Det er fint Vores frihed og fællesskab hvor solen først står op over christiansø løs nige øst undskyld og går ned over Alexander i Grønland i vest. Og hvis kystlinje er blandt de længste i verden og det Der er jo patos.

00:08:34 Anders Peter

Fra starten.

00:08:35 Olav Hesseldahl

Og der må jeg lige sige Det er mig der har skrevet det.

00:08:37 Anders Peter

Nå fordi okay.

00:08:39 Olav Hesseldahl

Det er mit bud på det, der hedder en præpel som den danske grundlov.

00:08:42 Anders Peter

Mangler.

00:08:43 Olav Hesseldahl

Mangler og den har man i rigtig mange andre lande, som jo er en ikke juridisk, men meget poetisk tekst.

00:08:49 Olav Hesseldahl

Der beskriver, hvad er det for et land Vi har med at?

00:08:51 Anders Peter

Gøre ikke til at skrevet lyd som en lyd som en flok vide videre og normalt i 1915 fordi den er spot on på.

00:08:58 Olav Hesseldahl

Og Det er Jeg har jo forsøgt at beskrive hvad hjørneflagene i rigsfællesskabet er nå.

00:09:03 Anders Peter

Men så giver det også bedre mening, at hvis tilindien ikke er nævnt det.

00:09:08 Anders Peter

Fordi.

00:09:08 Olav Hesseldahl

Det.

00:09:08 Anders Peter

I 1915 kaldte vel egentlig også den i princippet?

00:09:11 Olav Hesseldahl

Jo, det gjorde det vel nok?

00:09:13 Anders Peter

Nej Det er også ligemeget men men Det er fint. Det er en fin plakat og og nu jeg ved godt der plejer at være det der skamløse selvpromovering til sidst, men nu gik jeg forbi der ligger jo bjerge af den her plakat så jeg gætter.

00:09:23 Anders Peter

Er det en man kan bestille og få hjælp til klassen, hvis man vil?

00:09:25 Olav Hesseldahl

Det er det Vi har lavet et forløb, der hedder klassens grundlov, som vi lancerede sammen med Institut for menneskerettigheder i august, og som resulterer i en klasse, der laver deres egen grundlov for, hvordan de vil være en god klasse sammen.

00:09:42 Olav Hesseldahl

Det hedder trivselskodeks nogle steder. Det hedder klassens regler andre steder. Vi har pakket det ind i den ramme, der hedder klassens grundlov, fordi vi gerne vil have flest mulige børn, bruger ordet grundlov.

00:09:52 Anders Peter

Og så får man så der. Der er vel flere og flere rettigheder med den eller pligter undskyld også med i den.

00:09:57 Olav Hesseldahl

Det er det der så ligger i Vores forløb, altså hvor man også kan diskutere ikke kun hvad man har ret.

00:10:02 Olav Hesseldahl

Hvad man skal give tilbage, hvilken guitar man skal spille på give der tager.

00:10:06 Anders Peter

Ja det og Det er for der.

00:10:09 Olav Hesseldahl

Opstår sød musik.

00:10:11 Anders Peter

Det bliver bedre og bedre det her, og hvor længe har i lavet det her?

00:10:14 Olav Hesseldahl

Prøv at se jamen inden jeg svarer på det, så så vil jeg faktisk godt lige tilbage til en at de de lidt store grundlovsdiskussioner. Jeg synes Vi har glemt i Danmark, når vi ikke har ændret den siden 1953, så er det jo fordi det meste går godt i Danmark det næste.

00:10:31 Olav Hesseldahl

Og vi radificerer jo de internationale menneskerettighedskonventioner på en måde, der gør vi i Danmark har et ret Sådan fintmasket rettighedskompleks.

00:10:42 Anders Peter

Jamen Det er.

00:10:42 Olav Hesseldahl

Jo, så vi står ikke i grundlov.

00:10:43 Anders Peter

Nej, men så vidt jeg husker paragraf 20 der gør vi kan alt det der ikke.

00:10:46 Olav Hesseldahl

Nemlig, men Det er jo bare fordi vi ratificerede f ns menneskerettighederskonventionen.

00:10:51 Olav Hesseldahl

Og læner os op af den europæiske menneskerettighedsdomstol ikke, men nu er der jo politiske kræfter, der taler om, om Vi skal ud af dem eller modificere dem og Sådan noget ikke. Og hvis vi så bare lige tager det der og siger, vi træder ud af dem ikke, og så kigger på grundloven. Hvad har vi af rettigheder der?

00:11:09 Olav Hesseldahl

Så er der Sådan en bro altså en en forsker som Malene vind statskundskabsprofessor, der siger et folketingsflertal kan med grundloven i baghånden ikke forhindres i asvitz i Danmark sagt på en 2 måde, så flertallet i Danmark i Folketinget. De har faktisk ret hvide beføjelser.

00:11:29 Olav Hesseldahl

Så er der civilsamfund og medier og alt muligt andet der sikkert vil gå imod det ikke men men vi står i en situation hvor at auschwitz ikke kan forhindres med grundloven.

00:11:39 Anders Peter

Nej nu det det. Det er ligesom et grelt eksempel, men.

00:11:41 Olav Hesseldahl

Men.

00:11:41 Anders Peter

Men, Der er jo mange andre ting, som de også ville kunne gennemføre.

00:11:45 Olav Hesseldahl

Album der.

00:11:45 Anders Peter

De ville kunne gå i krig i, og de ville kunne. Det er selvfølgelig.

00:11:48 Olav Hesseldahl

Nu radikaliserer jeg det.

00:11:49 Olav Hesseldahl

Bare lige ikke men men det faktum kombineret med danskernes kendskab til grundloven det det tegner altså noget der ikke måske er så godt om 20 år, og derfor er der også grund til at man lader børn vide hvad der står i grundlov.

00:12:04 Anders Peter

Det er fordi Der er jo 89 paragraffer og som vi lige snakkede om inden vi trykkede op til os. Det er jo ikke fordi altså Jeg har kun.

00:12:09 Anders Peter

Mange af dem i søvne, men Det er jo ment dem i halvfjerdserne, og Det er også paragraf 76 i har fået en kop.

00:12:13 Olav Hesseldahl

Herude, Det er rettigheds.

00:12:15 Anders Peter

Det er alle de der gode rettighedsaragraffer og alt det der, der giver også borgere nogle. Og så kan jeg huske, at jeg nørdede nogle af de der med med det kongelige, fordi Jeg synes Det er sjovt at vise eleverne, men her Der er det faktisk kongen, der har de og din pligter og her Der er kongen.

00:12:26 Anders Peter

Regeringer, og så er der det med valgbarhedalderen. Det kan jeg faktisk ikke engang huske, hvad der står bare.

00:12:30 Olav Hesseldahl

Valgår, så der står ikke noget med alderen jo.

00:12:32 Anders Peter

Nej, men Det har du gjort i de andre. Jo, det gjorde du jo i ja min første der var du jo valgbar og havde valgret.

00:12:39 Anders Peter

Og Det var jo alt efter om Det var til landsting eller til Folketinget og alle de der ting. Og Det er jo også blevet ændret løbende. Jeg mener også den bliver sat ned til 18 i 53, og Det er jo også når man så taler om det, fordi du kan godt så vidt jeg husker, og hvis dig der lytter med ved mere. Du kan jo heller ikke ændre valgretsalderen ned til 16 år til folketingsvalg.

00:12:58 Anders Peter

Medmindre du ændrer grundloven. Du kan vist nok godt til kommunalvalg. Det er jeg lidt usikker på, men men Det er jo den der som jeg også så synes har været sjovt at vise eleverne, fordi Det er Sådan meget tydelig ændring. Det er jo også der 1915 aput det der med kvinderne og de der andre altså Der er jo.

00:13:13 Anders Peter

Og Det er jo også nogle af de der paragraffer der som historielær synes er sjovt at gøre det ved det ikke. Men Det er vel halvfjerdserne Der er de vigtigste og så kan man ja.

00:13:21 Olav Hesseldahl

Jeg tror sikkert et eller andet. Jeg er jo ikke jura.

00:13:23 Anders Peter

Eksspirerende.

00:13:24 Olav Hesseldahl

Ville sige alle sammen er vigtige alle Sådan en helhed.

00:13:26 Anders Peter

Ikke, men for os individer og jeg tænker dem, som Jeg synes var relevant at lære mine elever videre. Det var det der med.

00:13:33 Anders Peter

Ytringsfrihed ja nu siger 72 det håber jeg rigtig.

00:13:36 Olav Hesseldahl

77.

00:13:37 Anders Peter

Og det 7.

00:13:37 Olav Hesseldahl

Jeg tror den har en 2.

00:13:38 Anders Peter

3 toeren.

00:13:39 Olav Hesseldahl

Den er i hvert fald på 77. Jo, men altså Der er jo det med de der halvfjerdser rettighedsparagraffer. Det er jo det.

00:13:44 Anders Peter

Meningen Det er boligen. Det er rettigheder. Det er den der med med tryk i skrift og tale.

00:13:51 Anders Peter

Og så det der med under ansvar af domstolene som Jeg synes og det Det kan man vel også godt køre ned i de der altså klassens regler eller klassens og sige jamen så så er det ikke under ansvar for domstolene måske ikke, men så er det under ansigt. Så kan det være læreren der har domstolen der.

00:14:06 Anders Peter

Men, men Det er i hvert fald dem, jeg altid synes var relevante og vigtige at lære mine elever.

00:14:09 Olav Hesseldahl

Ja de er i hvert fald lettest at forklare, fordi det handler jo om om altså hvordan du selv kan få lov at være i et samfund, fordi Der er nogle begrænsninger for hvad andre må gøre mod dig. Ikke du kan få lov at tale frit, og du må gå hvor du bor og Sådan nogle ting ikke mens nogle af de andre, de er jo komplet.

00:14:26 Olav Hesseldahl

Altsåukommuniserbar for børn og og ligegyldig på mange måder også. Der er jo paragraffer der faktisk har udtjent sin værnepligteren der står ved styreformen.

00:14:37 Anders Peter

Er det? Det er da stadig.

00:14:38 Olav Hesseldahl

Indskrænket monarkisk. Det handler om alt, der foregik før kl. 18:49.

00:14:43 Anders Peter

Men er det så 15 udgaven? Det er jo 15 udgaven står der stadig Det er 53 ja det gør det og Der er altså treeren eller fireren kan man også diskutere den der med en neurogende slutter til kirke. Det var jo derfor alle de der prinsesser har været nødt til at konvertere og prins Henrik, som vi også talte lidt om inden.

00:14:59 Anders Peter

Nej så er der også alt det der med magtens tredelinger, som jeg også synes er vigtige og spændende og Sådan noget. Men Jeg tror også Det var fordi at det måske Det er jo den der man som lærer nogle gange får nogle, altså hvis der sker noget ude i verden, hvor folk får frataget nogle rettigheder eller pligter og elevernes ah Det er også folk altså så så er det jo der man kan Sådan skubbe paragrafferne ind med modermælken eller ind.

00:15:17 Anders Peter

Og sige men men takket være 77 så må vi komme det og Det er jo interessant netop syvoghalvfjerdseren den der diskussion der også kører med hvad tør at lære at sige, hvad må lære at vise, hvad skal lære at vise og alt det der så jeg tænker Det er Sådan et af de der. Den kommer nok til at at boble.

00:15:32 Olav Hesseldahl

Den den.

00:15:34 Anders Peter

Er.

00:15:34 Olav Hesseldahl

Ikke.

00:15:36 Olav Hesseldahl

Og den er også let syvoghalvfjerdseren ytringsfrihed og arbejde med med børn. Ikke fordi de har jo faktisk.

00:15:41 Anders Peter

Ret.

00:15:41 Olav Hesseldahl

Til at sige **** dig til deres ven. Det må de gerne ifølge grundloven. Det er jo ikke særlig rart og behageligt, og Det er jo her pligterne kommer ind pligten for fællesskabet og og være en god ven og Sådan noget ikke så Der er meget pædagogisk potentiale i.

00:15:55 Olav Hesseldahl

Ej.

00:15:56 Anders Peter

Jeg kan huske de kiggede jeg altid mærkeligt på mig når jeg sagde, må jeg godt sige Jeg er nazist og Sådan noget. Men altså det Der er også noget injurie lovgivning ovre i straffeloven, så så er det den Vi skal over i og kigge i, så er det helt forvirret og Sådan noget, fordi de er jo ikke vant til at have den der ytringsfrihed som Sådan.

00:16:10 Anders Peter

Nå ja så er der den der 5 og hvad hedder det? Det er otteoghalvfjerdserne. Det er den hvor det der med de skal sprede sig hvis når Der er demonstrationer og Sådan noget og den hvis man kan finde de der videobidere dem har jeg elsket og så vise eleverne for eksempel 18. maj uroligheder det står de jo en megafon og råberingsnavn.

00:16:26 Olav Hesseldahl

3 gange.

00:16:26 Anders Peter

3 gange og og det der med at vise eleverne Det er der altså. Vi er ikke en altså.

00:16:30 Anders Peter

Politiet kommer ikke bare og begynder og skyde med det samme.

00:16:33 Olav Hesseldahl

Nej.

00:16:33 Anders Peter

De skal lige stå der og holder Sådan ah hvorfor den der, men når man Sådan prøver og forklare dem. Jamen Det er da faktisk meget sundt at der står en mand en megafon og siger det 3 gange fordi så kan man ligesom sige så har.

00:16:43 Anders Peter

Statens voldsmonopot gjort noget, og man har ligesom fået muligheden for at gå Der er lidt.

00:16:47 Olav Hesseldahl

Stødpuder ikke.

00:16:48 Anders Peter

Jo jo inden man bare begynder at skyde løs på mig ikke. Og Jeg synes jo Det er igen. Det der hvor at det måske heller ikke er noget man behøver at ændre, fordi Det er egentlig meget fint at den også er der.

00:16:58 Anders Peter

Men hvis man så siger ud over toeren du nævner der altså vi kan da godt lige dvæle lidt ved det nu. Hvad ville du så ændre ellers?

00:17:04 Olav Hesseldahl

Jamen men lige der Der er jeg faktisk meget varsom med at fortælle hvad Jeg vil ændre eller bevare, fordi Jeg synes opgaven før Det er vigtigere, og Det er egentlig at få skabt opmærksomhed om, hvad der står der.

00:17:17 Olav Hesseldahl

Inden vi diskuterer, hvad der skal ændres, og Det er jo de undersøgelser, jeg refererer tilbage til. Der er lavet i 1999, og som vi i grundlovsfesten lavede i 2024, altså med 25 års mellemrum, der viste det præcis samme billede tårnet, høje opbakning.

00:17:32 Olav Hesseldahl

Minimalt kendskab, og Der er jo sket meget på de 25 år, hvor grundloven har været i spil. Rigsretssagning og Støjberg er jo relativt nylig ikke. Der blev den jo nævnt hele tiden i den offentlige debat ikke men men folk flest i Danmark.

00:17:45 Olav Hesseldahl

Aner ikke hvad der står i grunden, så Jeg tror egentlig, Vi skal begynde at diskutere, om den skal bevares eller ændres. Så skal vi lige starte med og åbne den, og der har jeg bare tænkt voksne, de er lost case. Lad os tage fat i børnene.

00:17:57 Anders Peter

Og det perfekt hvad hedder det? Nej jeg siger ikke det perfekt men men så er vi tilbage til halvkop der og så starter vi med børnene og så er det dem Vi skal i gang med og der har vi jo ligesom man kan sige Bertel Haarder dengang han finførte historiekanon tjek.

00:18:12 Anders Peter

Så får de i hvert fald der. Der er også noget samfundsalg ved det og alt det der. Og man kan jo også få Folketinget, kan man jo også få en letlæst nation. Du sidder så her med grundloven for børn.

00:18:22 Olav Hesseldahl

Jeg har grundloven for børn, som er øh den eneste bog i Danmark, der forklarer grundlov til børn. Paragraffer paragraf som jeg selv begyndte at skrive på for et år siden, så der står Margrethe overalt, så den har været igennem 14 omskrivninger de sidste 4 af dem, der hed det Frederik lige pludselig fordi han har.

00:18:40 Anders Peter

Jo jo.

00:18:41 Olav Hesseldahl

Han blev konge, ikke?

00:18:42 Anders Peter

Og forlaget havde 5. Juli. Det er jo også meget passende.

00:18:44 Olav Hesseldahl

Det er voreseget forlag.

00:18:46 Anders Peter

Nå ja ja, men Vi har lavet ikke.

00:18:48 Olav Hesseldahl

Og og Det er jo.

00:18:51 Olav Hesseldahl

Jeg, jeg gider ikke gå ud i alt det der med forlag, der skal ind over det og alt Sådan noget, så vi ikke udgav den, fordi Det var vigtigt. Og så har det faktisk vist sig, at den nu er den røg i 3 oplag, at der har været et behov for den. Så biblioteker over hele landet har jo fået neglene i den. Og nu vil jeg også kan vi mærke, at skolebibliotekerne også begynder at.

00:19:10 Olav Hesseldahl

På neglene i den ikke, og Det er jo simpelthen alle de 89 paragraffer styk for styk som jeg forklarer.

00:19:17 Anders Peter

Ja fordi det minder lidt om den der letlæsning, så står den oprindeligt i paragraffen med rød, og så forklarer du nedenunder nu skimmer jeg bare lige et et.

00:19:25 Anders Peter

Overskueligt sprog her. Hvordan Det er meget pudsigt jeg lige slår op på den der med ved opløb mod den væbnede magt eller mod den væbnede magt.

00:19:33 Olav Hesseldahl

Ja men.

00:19:33 Anders Peter

Jeg tænker da også altså Sådan et, for jeg havde de der andre hjemme som klassesæt. Altså Det kan noget at sidde med den, fordi selvom altså.

00:19:39 Anders Peter

Den her udgave er altså også pænere og dig der lytter med. Må bare tag mig på og den er altså også pænere end den der man kan få fra Folketinget. Men men Der er jo noget med altså at have nu kalder det et dokument men men men i grundloven sidde med Der er noget.

00:19:56 Olav Hesseldahl

Det er der.

00:19:57 Anders Peter

Kan noget ikke?

00:19:58 Olav Hesseldahl

Vi arbejder jo med og og øh formidle og udbrede grundlov på alle mulige måder, så Det har jo en af måden en 2 måde vi gør det på er jo også Vi har trygt grundloven 89 paragraffer i en minibund sammen med Folketinget.

00:20:13 Olav Hesseldahl

Som har lavet den i 85.000 eksemplarer.

00:20:15 Anders Peter

Det er også.

00:20:16 Olav Hesseldahl

En tager så halvdelen af dem og spreder dem jo til.

00:20:19 Anders Peter

Ja.

00:20:19 Olav Hesseldahl

Til skoler i hele landet.

00:20:21 Anders Peter

Og der skal også mange til hvis Vi skal hvis der kok vil have hele.

00:20:24 Olav Hesseldahl

Præcis det. Ja, så derfor kan intet< det antal jo gøre.

00:20:27 Anders Peter

Det nej nej, præcis.

00:20:28 Olav Hesseldahl

Og jeg havde bare selv en meget skøn oplevelse efter jeg på min egen børn og skole.

00:20:34 Olav Hesseldahl

Der var der blevet grundlovsfest og delte minigrundlov ud, så så jeg Sådan en lille knejt i garderoben slå sig på lommen og sige mor hvor min grund når når børn siger det, så er vi gang i noget.

00:20:45 Anders Peter

Ikke tænk hvis nu han kom i optøjer eller udsat for et eller andet, hvor han lige skulle have frem 78.

00:20:52 Olav Hesseldahl

Han sagde det kun 2 gange.

00:20:53 Anders Peter

Præcis. Hvad hedder det omvendt med gårdvagten ude i gården? Den skal også men men olav Jeg er med på plakat Jeg er med på kok til lagerfest. Jeg er med på bog og alt det der, men men ligefrem helt grundlovsfest. Ja altså du er nødt til at fortælle mig lidt mere om hvorfor du synes Det er så vigtigt med en grundlovsfest.

00:21:12 Anders Peter

Og så skal vi også helt ned ikke at nødvendigvis opskrift på grundlovskagen hvis den findes, men men Sådan lidt om det foregår. Det tænkte jeg nok, men hvorfor skal vi have en grundlovsfest?

00:21:21 Olav Hesseldahl

Altså Danmark har jo en lang og glorværdig grundlovstradition omkring 5. Juni.

00:21:28 Olav Hesseldahl

Hvis man kigger på det som historie, så er der en intim forbindelse mellem kriser og festniveau, store kriser, kæmpe festniveau. Vi taler slutningen af attenhundredetallet, alle de politiske bevægelser, der mobiliserer sig selv. Der er grundlovsdag ret aktiv, der ikke.

00:21:49 Olav Hesseldahl

Så omkring 1915 er der en masse kvinder der begynder at mobilisere sig.

00:21:53 Anders Peter

Der bliver plantet alle de der bøgetræer rundt omkring, hvoraf nogen steder.

00:21:56 Olav Hesseldahl

Lever yes præcis omkring 19 tyverne, altså med med grænsespørgsmålene. Der var der også igen store under.

00:22:04 Anders Peter

600 nogen og 60 sten rundt om hele landet, så blev.

00:22:07 Olav Hesseldahl

Rejst fra.

00:22:09 Olav Hesseldahl

Men så sker der også noget meget spændende synes jeg altså nede i laboratoreglas eller nede i reagensglassen her i starten. Altså forsøger bare at svare på dit spørgsmål, og Det er i tiden efter 2. Verdenskrig, der har vi jo altså nærmest. Eller Vi har jo været truet på Vores eksistens.

00:22:26 Olav Hesseldahl

Så der opstår kæmpestore fejringer rundt omkring i hele landet, så da det bliver 1949 altså hundredeåret for grundloven, der bliver de grådige politikerne, så de beslutter sig for, at de skal bemægte sig grundlovsdag.

00:22:43 Olav Hesseldahl

Så de laver Sådan en fin parade, hvor de skal gå fra Christiansborg til Københavns rådhus.

00:22:47 Anders Peter

Ja.

00:22:48 Olav Hesseldahl

I en parade, hvor folket skal stå og klappe af dem og sige, hvor er det godt, Vi har folkestyret.

00:22:53 Anders Peter

Nu er folket ikke kom.

00:22:55 Olav Hesseldahl

Folket kom.

00:22:55 Anders Peter

Ikke.

00:22:57 Olav Hesseldahl

Det hal kochster skriver i en meget syrlig kronik efter konstatering af Der er ikke dukket nogen op.

00:23:02 Olav Hesseldahl

Det var, at politikerne skulle Sådan set og fortsat forbi rådhuset over i Tivoli, for Det var der, folket var og Tivoli har holdt kæmpe store grundlovsfester igennem historien, så han skriver egentlig bare meget direkte diskuteret over jero tilbage.

00:23:18 Olav Hesseldahl

Og luftfolket.

00:23:20 Anders Peter

Ikke, Der er jo også noget kommunalt Sådan. Altså alt efter om Det er en helligdag eller en halv fridag eller en hel fridag der. Der er jo også. Det er jo fordelt sig ud på nogen, hvor man kan sige måske Sådan lidt mere.

00:23:28 Anders Peter

Borgerligt dominerede kommuner. Nu kommer der nogle fordomme. Her har jo også hver holdt ved hævn.

00:23:33 Olav Hesseldahl

Stadigvæk.

00:23:35 Anders Peter

Og og give medarbejderne fri på grundlovsdag, hvor andre måske lidt mere røde. Der har det været 1. Maj.

00:23:39 Olav Hesseldahl

Der.

00:23:40 Anders Peter

Har vægtet der, så der har vel også været noget der?

00:23:42 Olav Hesseldahl

Ja og der Der er vi jo op til balladen i om i dag om grundlovsdag, fordi det efterhånden partierne, der kan finde ud af at feje grundlovsdag til Sådan nogle. Undskyld mig lidt sekteriske arrangementer.

00:23:53 Anders Peter

Der er jo også kun 3 4% af befolkningen Der er med i det politiske partier ikke står for. Apropos heller ikke nævnt i grundloven, men politisk.

00:23:59 Olav Hesseldahl

Nej det sige Det er overbevisninger. Det er valgt ind ikke. Der er ikke noget med partier nogen steder. Nå men, men Der er skønne undtagelser til det. Jeg siger lige nu ikke, men generelt så er det jo Sådan at grundlovsdag Det har fuldstændig ud.

00:24:14 Olav Hesseldahl

Sin folkelige relevans Det er også fars dag, og Det er Jeg er ikke. Jeg er ligeglad med, ikke demokratiske bevægelser i Danmark, kitsbutani og alt muligt andet. Så ja den fjende jeg ser fra Vores projekt, Det er fars dag.

00:24:32 Olav Hesseldahl

Jamen Det er det simpelthen.

00:24:33 Anders Peter

Ja ja men men jeg må også sige altså.

00:24:34 Olav Hesseldahl

Jeg vil gerne have, at vi får det her tilbage til at blive børnenes dag, og Jeg vil gerne have, at vi tager.

00:24:40 Anders Peter

Grundlovsdag.

00:24:41 Olav Hesseldahl

Jo jo grundlovsdag skal der være børn.

00:24:43 Anders Peter

Juleaften og fastelavn og efterhånden også halloween og alt muligt.

00:24:46 Olav Hesseldahl

Ja.

00:24:47 Olav Hesseldahl

Men.

00:24:47 Anders Peter

Der.

00:24:48 Olav Hesseldahl

Er bare ikke Sådan noget, altså halloween om Sådan et eller andet kommerciel ting ikke kristen ting. Så Jeg synes faktisk demokratiet og børn, de mangler den dag, hvor Det er oplagt.

00:24:59 Anders Peter

Ikke.

00:24:59 Olav Hesseldahl

Og hvis man kigger på Vores gloværdige historie med at holde grundlovsdag.

00:25:04 Olav Hesseldahl

Og kigger på hvad der har været betingelserne for det. Øh altså de forskellige. Så er der den der intime forbindelse mellem noget suverænitet Der er udfordret og festniben. Og Jeg tror desværre at nu er vi nået til et sted hvor.

00:25:20 Olav Hesseldahl

At, Der er så mange ting, der udfordrer Vores skønne lille demokrati her, at det på tide at at vi tager os selv seriøst igen som samfund.

00:25:29 Anders Peter

Ja, fordi selvom tablet af af hvad hedder det Slesvig, Holsten og lauenborg var var hårde, så vil vil tabet af Grønland nu jo være for eksempel. Det vil jo næsten være det sidste.

00:25:39 Anders Peter

Stik ind i hele det her Vores selvopfattelse som land og nation og rigsfællesskab. Vi har selvfølgelig stadig fair, og det må vi endelig ikke glemme. Men men men Det er klart, Vi er truet, og Vi er jo blevet meget mere troet altså, men Det har jo ikke, altså Det var vel ikke det, der var motivationen dengang? Det startede fordi.

00:25:56 Anders Peter

Altså Det er jo forholdsvis nyt trods alt alt det med Grønland. Men jeg Jeg kan godt lide din pointe med at at at så må vi fejre noget af det, vi godt kan lide, fordi man kunne også frygte at man hoppede ned i en 2 bølge, som vi altså en mere national bølge som jo går til der førte til grundloven eller novemberforfatningen i 63 altså.

00:26:15 Anders Peter

Så er det måske bedre at hoppe til noget grundlov, hvor vi ligesom nu nævner lidt med julen og kristen og alt det der, hvor man kan sige grundloven er jo er jo på nær kongehuset, så er den jo Sådan set areligiøs, så på den måde er det jo meget smart at at prøve at få leveren til at hylde noget som er.

00:26:30 Anders Peter

Alle kan være fælles.

00:26:31 Olav Hesseldahl

Om.

00:26:31 Anders Peter

Uanset alder og religion og køn og hvad der nu ellers er.

00:26:36 Olav Hesseldahl

Jamen altså 10% af dem der går med deres ben her eller taget i kørestol, eller hvordan de nu bevæger sig rundt i Danmark. 10% af dem har jo ikke statsborgerskab.

00:26:47 Olav Hesseldahl

Der gælder grundloven ikke for dem. Vi har et bredere begreb, så vi kalder det egentlig bare alle folk i Danmark den givende dag 5. Juni. De skal fejre grundlovsdag er det Sådan?

00:26:57 Anders Peter

Vi tænker, grundloven beskytter jo også dem. Det gør også dem.

00:26:59 Olav Hesseldahl

Tror.

00:26:59 Anders Peter

Jo, men de må jo ikke stemme, så må de stemme til kommunalvalg og Sådan noget ikke. Det er også noget rod.

00:27:05 Anders Peter

Eller Jeg vil ikke blande. Jeg blander mig ikke politisk i om Det er noget rod eller nej, men Det er noget rod at forklare elever. Det er det der mener det der med at så må de godt stemme til det ene og ikke det andet. Så Vi skal have en fest og bare lige en lille horn nord. Jeg siger også altid min til mine børn, jeg gider ikke noget farste af, Det er grundlovsdag.

00:27:20 Olav Hesseldahl

Det.

00:27:20 Anders Peter

Gør men Det kan være jeg skal klippe hånden. Nej, men Det kan være i år skal jeg til at sige Det er jeres dag.

00:27:24 Anders Peter

Ja forklare dem at det ej, men Det er heller ikke. Det er ikke min dag. Du vil faktisk heller ikke grundlovsdag som jeg plejer at sige, Det er jeres dag.

00:27:29 Olav Hesseldahl

Du kan også bede mig om at vælge det. Skal det være fars dag eller børns dag.

00:27:33 Anders Peter

Eller grundlovs, og så tror jeg, de ville vælge. Min søn ville nok vælge grundlovene. Han er meget historieblade. Men altså Vi skal have en fest og og skal den helst ligge.

00:27:43 Olav Hesseldahl

Og Det er jo så her balladen opstår ikke. For som du siger før, så er der jo nogle kommuner hvor Det er helt fridag. Andre er det ikke fridag, andre er det halv fridag, så Vi har egentlig taget den meget pragmatiske beslutning og sagt det i ugen op til grundlovsdagen eller grundlovsdag.

00:27:58 Olav Hesseldahl

Vi prøver og skubbe på at man laver grundlovsmester, når vi spørger folk hvornår de så holder det, så er det som regel en 4 eller 5, så Der er en vis Sådan centrering omkring det.

00:28:09 Olav Hesseldahl

Men mer balladen omkring store bededag har vi bare valgt at blande os fuldstændig uden om diskussion, om det skal være en helligdag eller ikke fordi det det bliver lynhurtigt noget. Folk har meget stærke holdninger til, så vi bløder det lidt op, ligesom man også spiser fastelavnsboller i en måned. Nærmest ikke så tænker vi.

00:28:26 Anders Peter

Også Det kan gøre.

00:28:27 Olav Hesseldahl

Det ja hvis ikke.

00:28:27 Anders Peter

Jeg gør det rigtig varme hvide.

00:28:29 Anders Peter

Og lægger over på grundlovsdag.

00:28:30 Olav Hesseldahl

Nå ja, ja.

00:28:31 Anders Peter

Nu går du?

00:28:32 Olav Hesseldahl

Dig Jeg vil ikke have Jeg har slet ikke haft store bededag mod os vel så ingen hambeder.

00:28:35 Anders Peter

Der går rygter om det på den igen. Jo også det bliver spændende om vi gør det eller ej, men men altså en fest op til og hvor lang tid varer Sådan en en grundlovsfest? Altså jeg tænker Det er Sådan et format i har skabt.

00:28:45 Olav Hesseldahl

Ja altså og Det er jo det Der er lidt skørt med Vores projekt, fordi det hedder grundlovsfesten i ental. Men Vi har ikke programmeret eller kurteret festen i ental som Det er det her koncept du skal tage fra den grundlovsfest. Vi tænker det mere som.

00:29:05 Olav Hesseldahl

En række ting, man kunne gøre inspiration, men du må selv finde ud af det. Der er alle mulige forskellige geografiske lokale betingelser. Nogle skoler har en stærk tradition for at synge, så er det måske det, de skal gøre grundlovsdag andre steder. Der kan det være, at de er elevrådet, der fylder rigtig meget, og Det er taler.

00:29:24 Olav Hesseldahl

Så vi kommer ikke her og siger, hvad der skal til, for at Det er en rigtig eller forkert grundlovsfest. Vi siger bare her er der nogle ting i kunne gøre.

00:29:32 Anders Peter

Så Det er en inspiration.

00:29:33 Olav Hesseldahl

Ja fuldstændig ja.

00:29:34 Anders Peter

Jeg tænker også Det er oplagt. Apropos nu du siger Det er børnenes dag. Det er vel også oplagt at spørge børnene hvordan de gerne vil?

00:29:39 Olav Hesseldahl

Have Det er det og spørge elevrådet eller nedsæt en gruppe af børn og ikke af elevrådet.

00:29:44 Olav Hesseldahl

Men ja klart? Spørger børnene. Vi lavede den lille ændring fra 24-25, at vi når man skulle holde en fest og række ud til os, så skulle man svare på, hvordan involverer du børnene? Det gjorde vi ikke i 24.

00:29:58 Olav Hesseldahl

De spurgte hvordan man vil ikke om, men hvordan og vi kan se, når vi så bagefter repræsenterer cirka 80% alle festerne, der har børnene spillet meget central rolle hele planlægningen af det ikke.

00:30:10 Anders Peter

Og og nu siger du 80% er det 80% af 100 er det 80% af hvor mange gange?

00:30:14 Olav Hesseldahl

Vi havde sidste år øh 444, Det er meget dejligt tal.

00:30:18 Anders Peter

Ja det paragraf.

00:30:20 Olav Hesseldahl

Ja 444 ja og af dem var det cirka 150 der var skolefester. Vi har også samarbejdet med spejderbevægelsen og boligbevægelsen og.

00:30:28 Olav Hesseldahl

En række andre, så Det er det der Sådan summer op til 444 festen, men Det har cirka 150 fester på skoler, og det så er dem at at 80% der spillede eleverne en kæmpe stor rolle.

00:30:40 Anders Peter

Og nu kan det godt være jeg igen rammer forkert med statistikker alt det der. Men det der omkring er det ikke omkring 10% af landets skoler i så også på. Jeg er ikke 16 år.

00:30:48 Anders Peter

Og Sådan noget jo jeg hvisker lidt fordi så håber.

00:30:51 Olav Hesseldahl

Jeg hvad?

00:30:52 Anders Peter

Jeg siger så er det.

00:30:52 Olav Hesseldahl

Rigtigt.

00:30:53 Anders Peter

Mener du det noget i den?

00:30:54 Olav Hesseldahl

Stil.

00:30:54 Anders Peter

Det er da meget godt, når man tænker på, hvor hvor forholdsvis kort tid har i været i gang.

00:30:58 Olav Hesseldahl

Ikke ja Det er det. Og og Jeg har også ydmygt.

00:31:03 Olav Hesseldahl

Pænt stolt af det altså det.

00:31:05 Anders Peter

Det var også det jeg ville. Altså. Jeg har både været.

00:31:07 Olav Hesseldahl

Det ja tak tak jeg tager imod det men altså det det Vi har gjort mange ting i hele optrækket meget nænsomt, fordi jeg ved hvor mange forventninger folk har til hvad lærere skal både forældre og politikere og så videre, ikke?

00:31:22 Olav Hesseldahl

Og vi vi vil ikke komme her som et eller andet ekstra ting. Vi bunker oven i hovedet på lærerne, så Vi har været meget nænsomt med at finde ud af, hvordan vokser det her stille og roligt, og der har du blandt andet grunden til, at vi ikke kommer med et koncept og siger, det her er festen.

00:31:36 Olav Hesseldahl

Det havde måske været lettere for den enkelte lærer at tage det lige umiddelbart. Jeg tror bare ikke det slår rigtigt rød, hvis hvis ikke det afhænger af, hvad er egentlig hvad? Hvad er på færre på skolen? Hvad er det der sker på skolen?

00:31:47 Anders Peter

For.

00:31:48 Olav Hesseldahl

Stærke.

00:31:49 Anders Peter

Med frygt for at blive lidt upolære blandt læreanstaldene. Jeg tænker også Det er nogle af ildsjælene du skal have fat i.

00:31:54 Anders Peter

Og og min erfaring med at lave lermidler og Sådan nogle ting der ildsjælene gider ikke de der færdige produkter der de er færdige. Det er dem der ikke har det på linjefag og skal undervise i et eller andet og Sådan lidt groft sagt eller hvis man Det er et fag man Der er dele af det man ikke har forstand på, for eksempel der har undervist et samfundsfag. Privatøkonomi er 2 fra ende til 2. Det som forlagene kom efter det andet jeg ikke noget om.

00:32:13 Anders Peter

Altså jeg tænker da at at Det er jo en blanding af nogle lærere og nogle skoleledere der har valgt at melde sig til at de der 150 jeg tænker da det netop er de der typer der gør det som skal have det der inspirationskatalog og som du så også siger inddrag eleverne. Du må meget gerne hvis du kan huske nogle eksempler Sådan komme med nogle eksempler på hvordan eleverne er blevet inddraget i faren.

00:32:30 Olav Hesseldahl

Jamen Det er der og og Det er jo det, Der er med elevinddragelse.

00:32:33 Olav Hesseldahl

Det Det kan jo nogle gange være lidt utopisk, så man skal også nogle gange hjælpe dem lige med at finde niveauet, men på min på min egen børns skole eller i mine egne børns Kommune mødtes jeg med det fælles elevråd og spurgte dem hvad altså hvad kunne i tænke jer? Vi har lidt penge i kan søge om at gøre noget musikere.

00:32:52 Olav Hesseldahl

Kan der være musik til festen altså, og så begynder de jo og ønske arjonder grande og alt muligt ikke?

00:32:59 Anders Peter

Så tænker jeg forbinder på grundloven.

00:33:00 Olav Hesseldahl

Det klart.

00:33:01 Anders Peter

Jeg.

00:33:01 Olav Hesseldahl

Klart eller kan du ikke lade martro også på nævne en 2 typisk grund.

00:33:05 Anders Peter

Og nej typisk 20 grundlag jeg tænkte.

00:33:10 Olav Hesseldahl

Altså man skal jo lige Sådan finde finde ud af eller hjælpe dem med at finde ud af det rigtige niveau. For altså deres ambitioner ikke men men derfra så er det jo egentlig meget banalt at spørge eleverne, hvad er en god fest? Er der musik? Ja.

00:33:28 Olav Hesseldahl

Nej, hvis Det er ja hvilken musik lav playlisten du ved. Sådan bryde det ned. Gør det konkret skal der være spise ja, hvad skal der være at spise?

00:33:38 Anders Peter

Men.

00:33:38 Olav Hesseldahl

Det er.

00:33:38 Anders Peter

Grundlovsfor.

00:33:39 Olav Hesseldahl

Det.

00:33:41 Anders Peter

Der med fordi Jeg har lyst til at nævne en en dansk musiker med SS efternavn starter med b som Jeg har lavet sange om alt muligt.

00:33:48 Anders Peter

Har han ikke også lavet en grundlov? Der må være nogle grundlovssange på dansk jo.

00:33:52 Olav Hesseldahl

Der er man det. Det er da også et skørt. Der er ikke Sådan rigtig nogen nyere og nogen.

00:33:56 Anders Peter

Der kunne man lave en en sang man kunne udskrive en sang ham overraske.

00:33:59 Olav Hesseldahl

Ja.

00:33:59 Anders Peter

Kunne i ikke gøre det?

00:34:00 Olav Hesseldahl

Altså højskolerne har sammen med DE er for 2 år siden tror jeg Det var lavet en sangkonkurrence.

00:34:05 Anders Peter

Om.

00:34:06 Olav Hesseldahl

En fælles sang.

00:34:07 Olav Hesseldahl

Som dyb flammebæk skrev en tekst og vandt.

00:34:11 Anders Peter

Men ikke med fokus på ikke med fokus på.

00:34:13 Olav Hesseldahl

Ørerne det.

00:34:14 Anders Peter

Var på.

00:34:14 Olav Hesseldahl

Grundlov.

00:34:15 Anders Peter

Der var.

00:34:15 Olav Hesseldahl

Ikke på børn.

00:34:16 Anders Peter

Og så.

00:34:16 Olav Hesseldahl

Hedder den der Jeg kan dæleme ikke huske det og der kan du se der har det balladen ikke?

00:34:20 Anders Peter

Og lige om lidt så pauser vi, så finder vi ud af det, og så siger vi det som om vi godt kunne huske det.

00:34:25 Olav Hesseldahl

Sigurd barret skrevet.

00:34:26 Anders Peter

Han må have været noget. Ikke så der. Jeg tænker bare Der er nogle sange man kan finde.

00:34:30 Olav Hesseldahl

Det er der og ellers så er det jo også noget med med at gøre det Sådan lidt folkekært altså de fleste børn har jo set det ene eller det andet landshold spille fodbold ikke og synge sunget nationalsangen, synge den.

00:34:44 Olav Hesseldahl

Og mange sange man kan søge. Jeg tror det vigtigste er bare, at man får skabt nogle oplevelser, og om man synger det ene eller det andet, der vil jeg ikke komme og Sådan være dommer over det, vel?

00:34:53 Anders Peter

Og Det var heller ikke Det var mest bare ment som Sådan en inspiration til.

00:34:57 Olav Hesseldahl

Ja ja.

00:34:59 Anders Peter

Så er vi næsten nødt til at have opskriften på, og du kan finde opskriften på grundlovskagen på tekst t.

00:35:03 Olav Hesseldahl

V side ej men den kommer faktisk ud. Vi laver kagen sammen med.

00:35:08 Anders Peter

Co og ambampe.

00:35:10 Olav Hesseldahl

Den er lavet.

00:35:10 Anders Peter

Af og hvad for en kage er det altså?

00:35:12 Olav Hesseldahl

Jamen Det er jo så der at Der er nogle skønne eksperter inde i korup der.

00:35:17 Olav Hesseldahl

Der har udviklet kagen jeg Jeg kan ikke undskyld jeg smiler Jeg synes Det er fantastisk. Ja Jeg kan ikke lide helt fine detaljer. Jeg tror Det er en brownie bund.

00:35:25 Anders Peter

Brown bund ja.

00:35:26 Olav Hesseldahl

Og så er det Dannebrog på toppen. Nej lavet af sæsonens frugter, rabarber og eller jordbær.

00:35:31 Anders Peter

Ja, det må nok være jordbær, ikke?

00:35:33 Anders Peter

Ja tidligere rabarber måske også.

00:35:34 Olav Hesseldahl

Tidligere måske Jeg kan ikke helt huske det, men så har de så også lavet en et paragraftegn i chokolade.

00:35:39 Anders Peter

Dav der ryger ovenpå.

00:35:41 Olav Hesseldahl

Og Det er jo det stykke alle.

00:35:43 Anders Peter

Vil have ikke.

00:35:44 Anders Peter

Og Det er jo sjovt fordi jeg jeg går jo rundt med Sådan en. Jeg tror Det er Sådan en urban mist måske men men jeg går jo rundt og bilder skoleelever ind at at der der vi mistede alt det nede i Slesvig Holsten så lavede de jo netop jordbærlokaer med flødeskum fordi så var det Dannebrog altså så så Det er det passer nok meget godt med det jordbær ikke?

00:36:00 Olav Hesseldahl

Og.

00:36:01 Anders Peter

Så en brownie bundte. Det lyder altså meget god.

00:36:03 Olav Hesseldahl

Den er også altså det vi også har sagt til korup. Det er Sådan den skal være let at lave.

00:36:08 Anders Peter

Og Det kan også se eleverne skal være med til at lave.

00:36:10 Olav Hesseldahl

Ja ja nemlig. Og og når man så sælger den i butikker, så skal den også have til at købe, så det nytter ikke. Det er Sådan et eller andet fint kage til 500 kr. vel.

00:36:18 Anders Peter

Så.

00:36:18 Olav Hesseldahl

Man skal også.

00:36:19 Anders Peter

Have et lavt questot.

00:36:21 Olav Hesseldahl

Nej nemlig.

00:36:22 Anders Peter

Men den, men men opskriften kan man vel også få og så lave den i madkundskab?

00:36:25 Olav Hesseldahl

Og Det er korup Der er i gang med lige at bearbejde den og og så.

00:36:28 Anders Peter

Den bliver klar til i år her 26 det gør den yes så Vi har sangen frys klapvæk, som vi finder ud af at nå ud på lige om lidt og så sigurd bert Vi har styr på sangene.

00:36:39 Anders Peter

Pynt og alt Sådan noget der. Det kan eleverne godt være med til at lave. Der kan man jo kigge på. Man kan jo man kan jo billedsøge på grundloven, og så kan man finde de her flotte krummelurer. Det kunne da være fantastisk at sætte elever til at lave nogle af de her.

00:36:50 Anders Peter

Jeg kan huske mit billedkunst, der jokede altid med de der drenge der bare malede blåt hav. Men man kunne jo godt der kunne godt. Altså der skal males en masse grønt, men man kunne jo godt dekorere med nogen Sådan som arnamenteringer og Sådan noget, så det ligner lidt grundloven, nogle plakater op. Man kan bestille jeres plakat.

00:37:05 Olav Hesseldahl

Hjem.

00:37:06 Anders Peter

Bogen, der du havde førhen den. Den er vel ikke gratis tænker jeg så.

00:37:08 Olav Hesseldahl

Den er ikke ret. Den er billig.

00:37:10 Olav Hesseldahl

150 kr.

00:37:11 Anders Peter

Den kan man købe ind til skolebiblioteket. Det kan også være CU har et klassæt man kan nå. Jeg har det sikkert og ellers så kan man få den gratis den der inden for Folketinget den 2 jeg snakkede om.

00:37:19 Olav Hesseldahl

Og der kan man også regulere minigrundloven hos os.

00:37:22 Anders Peter

Dem kan man rekvirere, så kan man nu nu kigger jeg på i har Sådan en hvor høj er den 1,5 m eller meter? Ja.

00:37:28 Anders Peter

Og Sådan vel også. Altså hvis du folder den helt ud den så er den hvad 3 m eller Sådan.

00:37:33 Olav Hesseldahl

Cirka ja Det er nok.

00:37:34 Anders Peter

Din virksomhedsgrundlov, og Det er så også 15 udgaver hvor du har.

00:37:37 Olav Hesseldahl

Det Det er 1953 teksten med designet fra 1915.

00:37:44 Anders Peter

Have tungen lige i munden her, men gå ind, og Der er også løven der.

00:37:47 Anders Peter

Omend diskuscool ja der kan jeg godt se den den opdateret, men talent kan man jo også lave altså så kom man jo i princippet bestille jeres plakat hjem og så lave en stor bog der kan stå jern ved skolens indgangsparti, når man kommer eller lader eleverne selv lave den Sådan, så man virkelig får signaleret. Nu er det grundloven.

00:38:03 Olav Hesseldahl

Nu giver.

00:38:03 Anders Peter

Vi den gas med det, ikke?

00:38:05 Olav Hesseldahl

Altså på mine egne børns skole. Øh skole messørerne på Frederiksberg der øh havde jeg lige præcis den her bog. Nu har jeg jo selvfølgelig taget et lille forspring og fået lavet, ikke?

00:38:15 Anders Peter

På cykelanhænger gennem Frederiksberg.

00:38:17 Olav Hesseldahl

Noget af en cykeltur, men.

00:38:20 Olav Hesseldahl

Den den stil jeg sammen med lærerkollegiet op til en morgensamling, og så var der heldigvis en af forældrene. Der er dommer, der kom og stillede sig inde i grundloven og fortalte for børn. Altså, Det er jo så indskolingen, vi havde på den her materiale, ikke fra nulte til 5 hvad denne her bog handler om.

00:38:39 Olav Hesseldahl

Og når der står en en forælder, som man kender som carl og ingen mor ikke, så kan det noget andet for børn, så Jeg tror også man må lige Sådan, hvis man vil holde en grundlovshest, må man også lige kigge. Hvad er egentlig ens egen betingelse? Har man en Der er dommer eller en Der er advokat kan?

00:38:53 Anders Peter

Jeg sgu til at sige.

00:38:54 Olav Hesseldahl

Så kunne man jo fortælle om grundloven. Har man en kunstner, så kunne de måske ikke spille klaver.

00:38:59 Olav Hesseldahl

Vi jo også så begunstigede på mine børns skole, at charton fra folkeklubben, han har børn der så han gav også lige et nummer, så man må lige kigge hvad har man fra men.

00:39:10 Anders Peter

Jeg skulle nemlig til at se på skolen mand fordi fordi det vi mangler og gæsterne.

00:39:14 Anders Peter

Og Det er jo så oplagt, at hvis jeg nu har forældrene med, hvis de har nogle kvalifikationer, Det har alle forældre forhåbentlig, som kan bruges. Men der vil være måske være nogen, som har mere oplagte arbejdsfunktioner. Øh i forhold til grundloven eller og så børnene vel også vigtige gæster til den her fest.

00:39:32 Anders Peter

Og så er det bare at give den gas, så er det ligesom på løven tænde diskouglen og komme på dansedullet.

00:39:36 Olav Hesseldahl

Fuldstændig. Tænk det som en fest som en god oplevelse som børn altså forbinder med et eller andet der var sindssygt sjovt og rart, og så om de lige nulte klasse fatter hvad grundloven er gør ikke så meget fordi hvis man gentager Holland grundlovsfest.

00:39:52 Olav Hesseldahl

År efter år ikke så begynder børn jo måske når de går i 8 klasse at forstå når Der er dem rettet og pligter og Det er det vi også fejrer den her dag. Jamen jeg.

00:39:59 Anders Peter

Tænker da også altså man skal vel også gøre sig lidt umage for at forklare dem og endelig op.

00:40:05 Olav Hesseldahl

Men.

00:40:05 Anders Peter

Man skal ikke have noget sigurd berg sang man lige kan gennemgå med dem, når man kommer, fordi jeg tænker lidt om altså dagen efter.

00:40:11 Anders Peter

Det skal man jo ikke bare stå og feje det hele over i hjørnet og sige vi ses om et år, og Det er jo så der, man kan arbejde videre med det og fortælle eleverne videre om det. Og kan i huske det der solveis mor stod og fortælte om at være dommer? Hvad har det med at gøre alt det der så?

00:40:26 Anders Peter

Altså det du nævnte med for eksempel at lave klassens grundlov, ville du gøre det op til festen eller efter festen?

00:40:30 Olav Hesseldahl

Det ville jeg gøre i august, så Det er faktisk ting, som det der klassens cookieks klassens regler, hvad man nu kalder det, så Det er faktisk på et helt andet tidspunkt ikke men.

00:40:43 Anders Peter

Men Jeg kan godt lide hvordan du får masseret grundloven ud på hele året.

00:40:46 Olav Hesseldahl

Ja, men det det bliver vi jo nødt til med det her billede af af så er der en.

00:40:50 Anders Peter

Person.

00:40:50 Olav Hesseldahl

Der har glemt grundloven, så bliver vi sgu nødt til at få den proppet ind.

00:40:53 Anders Peter

På dit tidspunkt og 10. Februar, hvor der var afstemning i grænselandet. Der har vi også lige haft den 18. April står den på dybe. Der kan vi også lige få grundlovene. Vi kan godt lige sidde her og få den ind det her sted, men Jeg synes faktisk den hører til rigtig mange steder.

00:41:06 Anders Peter

Det er så vigtigt dokument, ikke?

00:41:07 Olav Hesseldahl

Jo Det er det ja. Den bliver heldigvis for nævnt i alle mulige forskellige kontekster. Vi har jo beskrevet i grundloven, at man skal til grundlovsforhør inden for 24 timer efter anholdelse og Sådan noget så.

00:41:20 Anders Peter

Den bliver jo nævnt også når man når.

00:41:22 Olav Hesseldahl

Man.

00:41:22 Anders Peter

Ellers.

00:41:22 Olav Hesseldahl

Vil jeg sige Anders Peter. Nu har hun nævnt alle mulige eksempler på, hvordan man kan.

00:41:26 Olav Hesseldahl

Af grin det at holde en fest 2 Jeg har med vilje ikke nævnt det jeg nævner nu. Man kan også søge lidt trommeliv. Man kan søge lidt penge hos.

00:41:34 Anders Peter

Os det skulle jeg til at spørge om, så Det er godt du selv bringer det på banen.

00:41:36 Olav Hesseldahl

Men for mig, så er det vigtigt, at man ikke gør det, fordi Der er penge, man skal gøre alle de andre grunde, man skal tænke det her er en skidegod ide.

00:41:44 Olav Hesseldahl

Så har vi sørget for det fondsfinansiering fra Nordea fonden og LB forening, der gør, at man kan gøre festen ekstra sjov. Man skal tænke det som om man kan købe juice prikker til festen.

00:41:54 Anders Peter

Eller fup plakaten og få minigrundloven og yes ikke.

00:41:58 Olav Hesseldahl

Fordi.

00:41:58 Anders Peter

Jeg tænker, og Det var nemlig altså. Jeg synes Det er fint. Du bringer det der på banen også fordi det altså mange af de der ting Vi har remset op nu.

00:42:04 Anders Peter

Nu her, og så sidder jeg i skolebestyrelsen på børns skole for at nævne stort set alle folk. Men når jeg sidder og kigger på skolens budget der altså hvis vi kan vi kan købe mange købe så meget kage til Sådan en fest. Der kan også godt. Skolerne har sikkert allerede en diskoekule, altså Der er mange af de ting de har gennemgået nu her, som jo ikke er.

00:42:23 Anders Peter

Også de dyre altså. Sigurd bergh skrev ikke rundt på alle skoler synge hvis man har lyst jamen så gør du ikke lige det her, så skal man måske ikke søge jeres fejl om det. Det tror jeg ikke det holder ikke men. Men min pointe er bare, Der er jo rigtig meget det her. Vi sidder og snakker om, som vi faktisk ikke koster særlig meget og hvor eleverne kan inddrages og så er det 5 6 klasserne bag kagen til hele.

00:42:40 Anders Peter

Skolen, for eksempel indskolingseleverne male noget af det eller de store elever skrive det med finurlige eller skrifter fremover trænet lidt håndskriftligt altså. Der er jo mange måder man kan inddrage skolen i det her, som ikke koster særligt meget. Og så kan man så ud over det.

00:42:55 Anders Peter

Og det ville så bare være hvad er hjemmesiden? Er det grundlovsfesten?

00:42:57 Olav Hesseldahl

Grundlovsfesten. D.

00:42:58 Anders Peter

K. D.

00:42:59 Olav Hesseldahl

K.

00:42:59 Anders Peter

Det er meget enkelt, der kan man gå ind og så søge nogle midler, hvis man vil have lidt ekstra.

00:43:03 Olav Hesseldahl

Og for mig, så er det jo egentlig også vigtigt, at man kan tænke det som som noget på en trappe. Så hvis man synes det minimalt interessant det her, så start med at lave en flaghejsning for hele.

00:43:14 Olav Hesseldahl

Indskolingen et kvarter så se om det virkede året efter, så er det for hele skolen lar flag Rasmussen året efter. Så er det måske en morgensamling, hvor der også er fælles. Altså man kan Sådan udvide den og gøre den større og større.

00:43:27 Anders Peter

Og nu tænker jeg bare højt her. Det kunne da være et interessant projekt i 8 klasse Sådan når som en.

00:43:32 Anders Peter

Opstart af 8. Klasse, men men Sådan en gang i løbet af 8. Klasse og sige nu har vi arbejdet med grundloven her. Nu skal vi lave en grundlovsfest nu. Det er at efter mange årgange man har eller hvad hedder det, hvor mange spor man har nu er det 8 årgang.

00:43:45 Olav Hesseldahl

Det er så.

00:43:46 Anders Peter

En afslutning på et samfunds projekt om grundloven det synes jeg faktisk er en ret god ide at sidde foran lige nu her.

00:43:53 Anders Peter

Men, men det ville være en fed måde at give meget skab på at sige. Nu skal i arrangere en fest og så sige jamen nu er nu er det maj Vi har en måned.

00:44:02 Olav Hesseldahl

Ja.

00:44:02 Anders Peter

Hvordan skal festen være? Datoen er sat.

00:44:04 Olav Hesseldahl

Ikke.

00:44:05 Anders Peter

Og.

00:44:05 Olav Hesseldahl

Deltagergruppen er sationerne.

00:44:08 Anders Peter

Er sendt ud. De skal følge indhold og ned.

00:44:11 Anders Peter

Det. Det ville da være en fed måde at give eleverne noget inddragelse på.

00:44:13 Olav Hesseldahl

Fuldstændig. Og hvis man så er lidt i tvivl som elev om hvad man gør, så skal man.

00:44:18 Anders Peter

Også. D.

00:44:20 Olav Hesseldahl

K og faktisk også række ud til at ringe til os, skrive en mail fordi Vi har gjort os alle overvejelserne om, hvad Der er skidt og kanel og hvor man skal starte.

00:44:29 Olav Hesseldahl

Og Vi har. Vi har gjort alle fejlene, så vi ved også, hvad man skal hoppe over.

00:44:32 Anders Peter

Jamen Det er også meget sundt eleverne får.

00:44:34 Olav Hesseldahl

Det er måske ja nej, men pointen er jo bare Vi er der også som nogen der kan rådgive og give gode ideer der kan få det hele lidt på gled. Så Vi er jo involveret i alle mulige fester rundt omkring.

00:44:47 Olav Hesseldahl

Øh uden Det er os der laver dem hvor vi skubber lidt på og på Frederiksberg har det jo så blandt andet altså det at Vi har skubbet lidt på ført til at der oppe på rådhuset er en grundlovsfest for 7 8 klasserne for de 10 folkeskoler der kommer derop. Og Det er jo så borgmesteren der fylder noget og det fælles elevråd.

00:45:07 Olav Hesseldahl

Og så det det lokale landskab af organisationer, Der er der på Sådan en form for folkemøde, så politiet er der kom og prøver at blive lagt i håndjern.

00:45:18 Anders Peter

24.

00:45:19 Olav Hesseldahl

Timer.

00:45:21 Olav Hesseldahl

Og den lokale musikskole er der kommer og prøver nogle instrumenter haver til maver Der er skolehaver er der kommer prøver og lave noget.

00:45:27 Anders Peter

Mad og domstol vi kan jo også lige på hjørnet.

00:45:29 Olav Hesseldahl

Der er Frederiksberg altså begunstig. Det er der også er en domstol ikke så jo de er der også. Der er også forsvaret fordi de har en skole herre til sergentskolen nej.

00:45:37 Anders Peter

Og.

00:45:37 Olav Hesseldahl

Officerskolen.

00:45:39 Olav Hesseldahl

Men Det er jo Frederiksberg betingelser, der gør, at det lige er endt på den der måde.

00:45:43 Anders Peter

Ikke jo, men Jeg er sikker på selvom man er på en lille skole på landevejen mellem Næstved og skælskør, så kan man godt få betjent ud. Og man kan godt 100 politikere selv, og man kunne sikkert også hvis man ringede til Albert kasernen få nogle soldater til at troppe op til Sådan nogle arrangementer. Ja, Der er jo rigtig mange ildsjæle der. Siger ikke kun fordi vi sidder.

00:45:58 Anders Peter

I vartov Der er jo mange ildsjæle som godt vil Sådan noget. Hvor hvis man siger prøv at hør Vi skal have en fejl af grundloven de Der er færge du er paragraf 84 er det ikke er det 4 80.

00:46:08 Olav Hesseldahl

Men værnepligten herovre. Det tror jeg vist nok.

00:46:11 Anders Peter

Det er jo nej.

00:46:12 Olav Hesseldahl

Det er det der fedt kom.

00:46:16 Anders Peter

OK hvor pinligt. Det må vi klippe ud det her. Det er da nogen 81 81 ja så ringer man tilandra finder den kan i ikke komme og med til Vores grundlovsfed og Det er vigtigt at sige ja til og så ringer man til den lokale bager. Hvad koster den her grundlovskage når du kommer bag den med Vores mellemtrinselever eller et eller andet Der er mange muligheder så.

00:46:35 Anders Peter

Ja nu ringer klokken igen, Det er jo perfekt, men så så det handler vel bare om at man skal hoppe ind hvad inden man er skoleleder eller lærer eller elev. Jeg ved ikke hvor mange elever Jeg har når der lytter med, men jeg ved Jeg har en lærer og skoleleder der lytter med ind på grundlovsfesten.dk.

00:46:54 Anders Peter

Og se, hvad kræver det og være med. Der var lige det der binspænd du nævnte og du var ret, men Det var noget med man skulle fortælle hvordan man inddrog eleverne i grundlovsforjen.

00:47:04 Olav Hesseldahl

Det det siger jeg jo lidt lavmælt. Man kan bare skrive det gider vi ikke.

00:47:09 Olav Hesseldahl

Ikke, så Det er jo egentlig mere Sådan, at vi prøver at få folk lidt på gled og tænke hvordan.

00:47:13 Anders Peter

Kunne du gøre det nok ikke af de typer der så gør det?

00:47:15 Olav Hesseldahl

Nej vel har.

00:47:15 Anders Peter

Vi overhovedet.

00:47:16 Olav Hesseldahl

Ikke.

00:47:16 Anders Peter

Vi skal have en hjemmeside til lærerne, og så skal vi have flaget.

00:47:20 Olav Hesseldahl

Nå, men de eneste kriterier Vi har Det er det skal ligge i den der uge 23 så lad være og holde en grundlovsfest i oktober.

00:47:26 Anders Peter

Så har vi uge 6 og uge 6 så har vi grundlovfaring i uge 23 og nu kom der lige hørte jeg i radioen siden.

00:47:32 Olav Hesseldahl

Beredskabsuge og en rigsfelt.

00:47:34 Anders Peter

Rigelsesuge Det var i uge 46 tror jeg beredskabsuge ved jeg faktisk ikke hvornår.

00:47:38 Anders Peter

Vi får flere og flere uger, men det jo meget heldigt med. Øh med de der fagplaner eller hvad de kommer til at hedde i 2027, når der ikke er så mange mål der skal nås. Når nu kommer alle de her uger her, og så tænker jeg nu har vi snakket meget historie, samfundsfag. Der er jo også du nævnte musik.

00:47:53 Anders Peter

Og Det har været billedkunst. Der er også en masse litteratur og digte og sangtekster og Sådan noget altså. Så jeg tænker da man kan få rigtig mange fag ind i det.

00:48:00 Olav Hesseldahl

Og Det er.

00:48:01 Anders Peter

Fordi det skal være Sådan noget påtaget, så trækker du ytringsfrihedsparagraffen fra det der. Hvad giver det tal så?

00:48:07 Anders Peter

Men, men der må da også være noget matematik. Tænker i noget statistik du var inde på det der med 10% af dem Der er her må ikke altså så jeg tænker da man kan få det masseret ind i ret mange fag på en relevant måde.

00:48:17 Olav Hesseldahl

Vi Vi har gjort.

00:48:18 Anders Peter

Nu er det også inspiration til det.

00:48:19 Olav Hesseldahl

Ja Vi har lavet med forstå altså alin jeres brand der et et altså et helt forløb med. Jeg tror Der er 7 eller 8 forløb derinde i Vores univers i forskellige fag for mellemtrin.

00:48:34 Olav Hesseldahl

Hvor at alle forløbene gennemgår de bidrag til en.

00:48:38 Anders Peter

Grundlovsfast, og der blev jeg også på alle skyldnere, og de er også gratis.

00:48:41 Olav Hesseldahl

Ja.

00:48:42 Anders Peter

Også fordi du skal ikke. Du skal stort set ikke have pengene op af lommen, der lytter med hvis du vil have en grundlovsfest.

00:48:46 Anders Peter

Mindre du vil bruge noget rigtig lækker chokolade til browning, så kan det godt blive måske lidt dyrt at lave til en hel skole, men men ellers så så det Jeg synes er det geniale ved det her koncept ole op Det er at Det er Det er simpelt og Det er Sådan ikke hvor du kan få skole involveret og og Det har et et formål jeg bare synes er skønt Det er.

00:49:04 Olav Hesseldahl

Dejligt.

00:49:06 Anders Peter

Og jeg tænker, at vi startede lytter med også synes Det er skønt. Jeg ved ikke om du har mere på bedding her.

00:49:12 Olav Hesseldahl

Vildt meget mere men.

00:49:13 Anders Peter

Så bliver jeg Sådan set bare anbefalet, at folk ind på grundlovsfesten.dk men men fortællingen.

00:49:20 Olav Hesseldahl

Jamen det det. Den afsluttende bemærkning kan måske så være at.

00:49:25 Olav Hesseldahl

Vi, Vi har ikke opfundet, hvordan grundlovsdag skal være. Vi er en græsrodsbevægelse, der skal vokse nedefra, så vi kommer ikke her og siger tænd lys i vinduet, som man gør 4. maj eller slår katten og tynde, som man gør til fastelavn. Vi ved ærlig talt ikke hvad Vi skal gøre, så det her er Vores forsøg på at sige.

00:49:43 Olav Hesseldahl

Her skolemiljø vil ikke være med til og finde ud af det, og hvis vi finder ud af det sammen, så står der jo et samfund på den 2 side og siger åh det det man gør grundlovsdag.

00:49:51 Anders Peter

Jo, og hvis de allerede har fået næsten 10% med på.

00:49:54 Olav Hesseldahl

Ja.

00:49:55 Anders Peter

Så synes jeg da egentlig noget er så så, så virker det som om Der er Der er grobund for at Der er læger derude der gerne vil fordi.

00:50:02 Anders Peter

At de måske bare lige skal have øjnene op for.

00:50:04 Olav Hesseldahl

Ja jamen vi vokser og gror og vingerne det breder sig ud, så Vi er flyvende. Det er vi virkelig.

00:50:09 Anders Peter

Perfekt jamen skal det ikke være det sidste ord. Jo så og dig der med hvad end du holder grundlovsfest eller ej, så vil jeg bare sige mange tak fordi du lyttede. Jeg hedder Anders Peter og det her. Det har været endnu et afsnit.

00:50:21 Anders Peter

Undervisning og Sådan noget.