Anders Bondo Christensen: Skolen er blevet talt ned - sådan vender vi udviklingen!

I dette afsnit får du dobbelt op på Anders.

Anders Peter Nielsen taler nemlig med Anders Bondo Christensen, tidligere formand for Danmarks Lærerforening, lærer og journalist, om folkeskolens udvikling fra 1980’erne og frem til i dag.

Samtalen tager udgangspunkt i Lærerundersøgelsen 2025, hvor mange lærere giver udtryk for, at både befolkningen og politikerne har et negativt blik på lærerprofessionen. 

Men hvorfor opleves det sådan? 

Og hvordan er vi havnet her?

Begge spørgsmål er noget, der ligger Anders Bondo Christensen på sinde. For, som han siger, så kan vi ikke forstå skolens aktuelle udfordringer uden at kende historien. 

Afsnittet bevæger sig derfor fra Anders Bondo Christensens egen skolegang over indoktrineringsdebatten i 1970’erne og 1980’erne til New Public Management, testkultur, arbejdstidsaftaler, lockouten i 2013, Sammen om skolen og frem til nutidens diskussioner om fagfornyelse, klassens time, lærerprofessionens autoritet samt skolens formål.

Undervejs bliver der talt om, hvordan lærernes rolle har ændret sig, hvordan politiske reformer har påvirket tilliden til professionen, og hvorfor det er afgørende, at lærere, skoleledere, forældre og politikere igen får en grundlæggende samtale om, hvad vi egentlig vil med skolen.

Afsnittets centrale pointe er, at en stærk folkeskole kræver en stærk lærerprofession og at den styrke både skal anerkendes udefra og genopbygges indefra.

Med andre ord, hvad end du er skoleleder, lærer, forælder eller på anden vis interesserer dig for folkeskolens udvikling, lærerprofessionens rolle og spørgsmålet om, hvad vi egentlig vil med skolen, så er dette afsnit relevant for dig. 

Feedback og/eller ideer til afsnit? 

Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

Tak fordi du lyttede med!

Transcript

00:00:00 Anders Peter
Velkommen til endnu et afsnit af podcasten Undervisning og formidling. Du kommer til at have to Anders her i dine ører den næste times tid. Du kommer til at have mig, Anders Peter, og så kommer du til at have Anders Bondo Christensen i ørerne. Vi er jo begge to lærere, men du er også journalist, så måske er det dig, der skal komme med den her journalistiske vinkel på, hvorfor man skal lytte til det her afsnit.

00:00:19 Anders Bondo Christensen
I skal lytte til det afsnit, fordi folkeskolen, som jo er Danmarks vigtigste samfundsinstitution, fortjener, at vi behandler den ordentligt, og folk, der ikke kender sin historie, risikerer at handle i blinde. Og derfor er det vigtigt, at man nogle gange lige træder et skridt tilbage og siger: [00:00:38] Hvorfor ser skolen ud, som den gør i dag? For hvis man ikke har den forståelse, så har man svært ved at lave skolen bedre. Og det håber jeg, det her afsnit kan [00:00:46] bidrage til.

00:00:46 Anders Peter
Jamen, nu kan jeg jo godt afsløre, for jeg kender jo afsnitsindholdet, at jeg i hvert fald blev meget klogere på skolens historie helt tilbage fra din egen skoletid og frem til i dag. Så [00:00:56] du får lov at præsentere dig selv nu lidt grundigere, og dig, der lytter med: Velkommen.

00:01:00 Anders Bondo Christensen
Jeg er Anders Bondo Christensen, [00:01:09] lærer og blev lærer i 1982, og så blev jeg ret hurtigt [00:01:15] fagligt aktiv og endte med at være formand i Danmarks Lærerforening i 18 år frem til 2020.

00:01:23 Anders Peter
Det er jo også en spændende periode at tale om.

00:01:26 Anders Bondo Christensen
Det var en voldsom periode.

00:01:28 Anders Peter
Og det er jo netop det. Vi skal jo snakke om det historiske og som debat, udvikling omkring skolen, både med politikernes og befolkningens syn på skolen. Udgangspunktet er Lærerundersøgelsen, som jeg har gennemført for fjerde gang her i [00:01:43] december 2025, hvor lærerne blandt andet blev spurgt ind til befolkningens syn på lærerprofessionen og også politikernes syn på lærerprofessionen.

Men du skrev til mig, og vi sad lige og snakkede om, at vi ikke helt kunne finde ud af, hvem der havde sagt det, men du sagde: Den, der ikke kender sin historie.

00:02:03 Anders Bondo Christensen
Famler i blinde.

00:02:04 Anders Peter
Ja. [00:02:05] Og uanset om vi kan finde ud af, om det er Goethe, eller hvem der har sagt det, så giver det jo god mening. Så jeg tænkte faktisk, vi kunne prøve at hoppe tilbage til 82, da du bliver lærer, og måske endda lidt før, da du vælger at læse til lærer. Hvordan var holdningen til lærerne og skolen dengang?

00:02:22 Anders Bondo Christensen
Altså jeg tror sådan helt generelt, så stod der en større respekt om det, man kunne kalde lærergerningen, og det har mange årsager. Men det var jo allerede på det tidspunkt, hvor man var begyndt at stille sig kritisk i forhold til lærerne. Der havde været en [00:02:42] voldsom indoktrineringsdebat, ikke mindst fremført af Centrum-Demokraterne og Erhard Jakobsen, hvor man jo beskyldte lærerne for bevidst at indoktrinere eleverne i venstreorienteret retning.

00:02:58 Anders Peter
Det er også tarveligt at gøre.

00:02:59 Anders Bondo Christensen
Altså det var en rigtig fin debat. Nu var jeg jo ikke selv lærer, da den var på det højeste, men også da jeg blev lærer der i 82, så var vi voldsomt provokeret af det. Men det er jo en interessant debat. Hvor er grænsen for, [00:03:17] hvor meget du kan bringe i spil af din personlighed i undervisningen af eleverne? Og det er lidt interessant, at vi mange år senere, i 2002, da vi vedtog vores professionsideal, så er vi faktisk også inde omkring det der spørgsmål. [00:03:36] Og helt personligt så har jeg jo den holdning, at det er vigtigt, at eleven møder læreren som det menneske, læreren er. Så er det bare vigtigt, at de møder forskellige lærere, så man kan spejle sig i forskellige personer. Det synes jeg er folkeskolens store styrke, hvis det lykkes.

00:03:51 Anders Peter
Men det er jo interessant, fordi nu optager vi her sidst i april 2026, [00:03:56] og så sent som i går, eller også var det i forgårs, var der en, der delte et debatindlæg fra Folkeskolen, hvor vedkommende var blevet bedt af eleverne om at vælge side i en af de her større konflikter nede i Mellemøsten. Og en ting er, hvad vedkommende så vælger, det er Rikke Johansen, men det interessante synes jeg også var at læse kommentarsporet. [00:04:13] Hvor der netop var flere, der skrev: Jamen selvfølgelig skal eleverne da vide det. Men der var også mange, der skrev: Nå, men det skal eleverne da ikke vide. Og jeg kom til at tænke på, fordi jeg blev færdig som lærer i, hvad har det været, jeg startede i 07, [00:04:28] og der havde jeg samfundsfag. Det var altid et ideal for mig, at mine elever ikke vidste, hvilket politisk parti jeg stemte på. De vidste jo godt, tror jeg, og de kunne godt lure, hvad jeg var for et menneske og sådan noget. Men det der med det politiske parti, det holdt jeg for mig selv. Og så var der en konkurrence, hvor de kunne vinde en præmie, hvis de til deres afslutning kunne gætte det. [00:04:45] Og jeg var altid stolt, for de gættede altid forkert. [00:04:48] Ja, og så havde jeg ikke indoktrineret dem politisk i hvert fald.

00:04:52 Anders Bondo Christensen
Nej, men jeg tror heller aldrig, jeg har fortalt mine elever, hvilket parti jeg har stemt på. Men hvis vi nu tager Mellemøstkonflikten, den var også meget aktuel, da jeg startede som lærer. Altså det var der Sorte Søndag, hvor man bombede i Beirut og så videre. [00:05:08] Og nu er jeg selv involveret, fordi jeg har faktisk palæstinensisk familie, som boede i Bahrain, og det er klart, at det kan jeg jo ikke. Altså det kan jeg jo lige så godt være ærlig over for mine elever og fortælle: Jeg er personligt involveret, og jeg synes, det er en dyb uretfærdighed, at min onkel [00:05:27] blev tvunget ud af Palæstina i 48, og at de nu skal opleve det, de gør der. Og der tror jeg, man skal passe på. Man skal være ærlig som lærer, fordi [00:05:38] nu er jeg jo også blevet journalist her efterhånden, men når man er lærer eller journalist, så er man ikke neutral. Altså du er et menneske, og det vil altid skinne igennem. Og så tror jeg, det er mere ærligt at fortælle eleverne det.

00:05:49 Anders Peter
Ja, og det er jo der, hvor man så skal huske at sørge for at få skabt et miljø, hvor man kan fortælle, og eleverne også tør fortælle, hvis de er uenige med en.

00:05:55 Anders Bondo Christensen
Lige præcis. [00:05:58] Og som jeg sagde før, det er jo helt afgørende, at man møder forskellige lærere. Altså også mens jeg var formand for Danmarks Lærerforening, så var jeg jo meget begejstret for, at stort set alle partier var repræsenteret i lærerstanden. Det synes jeg sådan set er vigtigt. Og lige sådan synes jeg også, at det er vigtigt, [00:06:15] at der er en rimelig kønsbalance blandt lærerne. Jeg synes, det er vigtigt, at nye danskere også er repræsenteret i lærerstanden. Så den der mangfoldighed, der præger samfundet, skal helst også præge lærerne.

00:06:25 Anders Peter
Og tilbage der i startfirserne, [00:06:28] der er der fokus på, at der ikke er mangfoldighed. Og når vi bevæger os op mod halvfemserne og sådan noget, hvad sker der så i debatten omkring skolen og lærerne der?

00:06:37 Anders Bondo Christensen
Jeg tror, man skal ligesom have den lidt store historie med. [00:06:42] Der sker jo det, at fra at der står en rimelig respekt omkring [00:06:50] lærerstanden, så kommer der den her bølge, som vi jo har betegnelsen New Public Management omkring, som ikke kun rammer lærerstanden, men som rammer hele den offentlige sektor, den offentlige administration. Og det ændrer jo fundamentalt ved [00:07:06] tilgangen til lærerne. Det bliver en helt anden i det system. Der bliver lærerne dem, der skal sikre, at eleverne når nogle bestemte faglige mål. Og vi kender jo hele historien, som ender oppe i testsystemer og så videre. Og det er det, man måler skolen på, og det betyder, at lærerrollen bliver en anden.

[00:07:26] Der sker også en ændring i lederrollen. Da jeg startede i folkeskolen som lærer, oplevede mange ledere meget engageret i den pædagogiske debat og også engageret i den pædagogiske debat på den enkelte skole i lærerrådene og sådan noget. [00:07:46] Og det er helt klart, at lederne blev mere administratorer, og hele den omvæltning af forståelsen for lærerprofessionen er jeg ikke i tvivl om har været med til at skabe det prestigetab, som professionen har været igennem.

00:08:03 Anders Peter
Ja, fordi hvis vi så vender tilbage til Lærerundersøgelsen, så mener lærerne, og det er jo ikke befolkningen, det er jo sådan en vigtig lille én at sige. Jeg har jo ikke spurgt hele befolkningen, jeg har spurgt lærerne, og 65,4 % af lærerne er enige i, at befolkningen har et negativt blik på lærerprofessionen. [00:08:21] Det er trist.

00:08:22 Anders Bondo Christensen
Ja, og der synes jeg, og det tror jeg faktisk stadigvæk vil være gældende, at for mange år siden, da vi havde den samme diskussion og debat i Danmarks Lærerforening, så var der rigtig mange lærere, der fortalte, at det ikke er de voksne, som er forældre til de børn, jeg har i klassen. [00:08:42] Der oplever du, at der er stor respekt for mit arbejde, men det er den generelle holdning, som er negativ. Og det synes jeg er vigtigt at skelne mellem, at læreren faktisk tit oplever en respekt fra de voksne, som nu engang udgør forældregruppen for klassen der.

[00:09:00] Men en af grundene, eller en af forudsætningerne for, at man kunne skabe den her transformation af skolen, som er sket, som jeg nævnte før, det var jo, at man skal have en brændende platform for at skabe forudsætningen for, at [00:09:15] man generelt vil acceptere sådan nogle afgørende forandringer.

00:09:18 Anders Peter
Den famøse brændende platform.

00:09:20 Anders Bondo Christensen
Ja ja, og der var den brændende platform, at eleverne lærte for lidt. Altså PISA-undersøgelser og så videre blev skamredet i den grad, så det så ud, som om den danske folkeskole var katastrofalt ringe. [00:09:33] Og jeg husker jo tydeligt, at Bertel Haarder, han var jo så med til at lave den anden reform først, hvor Ulla Tørnæs, og så kom Bertel Haarder med en ny reform af folkeskolen ganske kort tid efter. Og han siger så i en kronik, tror jeg det var i Politiken, [00:09:49] at nu var det tid til at tale skolen op. Altså først havde man talt skolen helt ned under gulvbrædderne, men nu var reformen gennemført, så nu skulle vi tale skolen op. Og det kan man ikke bare. Det har nogle konsekvenser, når man på den måde fortæller, hvor elendig skolen er. [00:10:07] Mange vil kunne huske, i hvert fald i min aldersgruppe, at Anders Fogh Rasmussen som statsminister i sin åbningstale talte om den der latterlige rundkredspædagogik. Og sådan blev der simpelthen talt skolen ned, og det skal man bare vide, [00:10:23] at det har en konsekvens, når politikerne vælger den strategi.

00:10:27 Anders Peter
Ja, fordi der er jo stadigvæk, tilbage til Lærerundersøgelsen, 59,6 % af lærerne, der mener, at politikerne har et negativt blik på lærerprofessionen. [00:10:36] Og det er jo også, så vi har med en lærergruppe at gøre, som oplever, at både dem, der er med til at lave de store rammer for deres arbejde, og dem, der har i citationstegn kunder i biksen med deres børn, [00:10:49] ikke bryder sig om dem eller ikke synes, at de er professionelle nok. Det må påvirke lærere, tænker jeg.

00:10:57 Anders Bondo Christensen
Jamen det er jeg da slet ikke i tvivl om, at det betyder noget. [00:11:00] Og derfor har det også været en dagsorden, også i Danmarks Lærerforening i mange, mange år: Hvordan får vi løftet lærernes prestige? Fordi det betyder jo noget for den daglige arbejdsglæde, at man føler sig værdsat. Og så skal vi huske på, at [00:11:13] forældrene til de børn, jeg underviste, som regel syntes, at det går godt.

00:11:17 Anders Peter
Jeg kommer jo lige fra et møde her i Danmarks Lærerforening, hvor vi også sidder her nu, og det var også på dagsordenen, det der med lærernes autoritet. Så det fylder stadigvæk.

00:11:26 Anders Bondo Christensen
Og derfor synes jeg også, [00:11:30] at det var supergodt, at Danmarks Lærerforening brugte 150-årsjubilæet til at lancere begrebet en stærk lærerprofession. Hvordan får vi den genskabt? Hvordan får vi styrket lærerprofessionen? Og det er ikke bare for lærernes skyld. [00:11:43] Men efter min bedste overbevisning, så er en stærk lærerprofession forudsætningen for, at vi har en god skole, fordi det er lærerne, der skal tage ansvaret ude i dagligdagen ude i skolen. Så det er en rigtig god dagsorden.

[00:11:58] Der skal vi også gribe lidt i egen barm. Nu siger du, vi skal have et historisk perspektiv. Der i halvfemserne, hvor New Public Management-bølgen ruller ind over, så gjorde vi også det i Danmarks Lærerforening, at vi selv tænkte: Nu må vi forsvare lærernes arbejdssituation. Og så fik man sådan en meget rigid arbejdstidsaftale. [00:12:16] For vi skulle til at måle alle mulige ting op. Den hed UFØ, undervisning, forberedelse og øvrige opgaver. Altså dem, der ikke fik lavet nogle fornuftige lokale aftaler, det var et bureaukratisk helvede. [00:12:29] Jeg fik selv engang sådan en udskrift af min arbejdsplan, som fyldte adskillige sider, og der var ikke en kæft, som kunne gennemskue noget som helst. Og der kom den der historie med, at de lærere, som for eksempel kunne finde på at forlænge et forældremøde ud over den afsatte tid, [00:12:46] det var sådan nogle lystpædagoger, fordi nu skulle vi arbejde efter reglerne. Og på den måde var vi jo selv med til at tegne et dårligt billede af lærerstanden.

Så prøvede vi at rette lidt op på det med formuleringen af professionsidealet i 2002. [00:13:03] Og jeg synes stadigvæk, det er et fantastisk flot professionsideal, og jeg vil varmt anbefale at gå ind på Danmarks Lærerforenings hjemmeside og finde det frem og så prøve at læse det og se: Hvad er det egentlig, vi dengang formulerede som kernen i lærerarbejdet? Jeg mener, det holder den dag i dag.

00:13:20 Anders Peter
Og hvad synes du så i idealet er?

00:13:22 Anders Bondo Christensen
Jamen det er de 10 punkter i det her professionsideal, så du får sådan en sammenfatning af det, i stedet for at vi går 10 punkter igennem.

00:13:32 Anders Peter
Vi skal også have folk ind og kigge.

00:13:33 Anders Bondo Christensen
Ja, lige præcis. Men der går vi jo netop ind og siger: Hvad er lærerens grundopgave i forhold til den enkelte elev? [00:13:42] Hvor vi tager fat i, at det ikke bare er at lære dem at læse og regne og skrive. Det er, at vi tager et ansvar for, at det enkelte barn bliver i stand til at tage ansvar for sit eget liv. Og det er jo det, jeg i høj grad forstår ved begrebet dannelse. Det er, at vi giver dem den [00:14:00] styrke og den forudsætning, at når de forlader folkeskolen, så har vi hjulpet dem til, at de kan lykkes med deres eget liv. Og jeg siger helt bevidst hjulpet dem til med, fordi det er vi selvfølgelig ikke alene om. Det er der også forældre, der skal, og [00:14:16] hvis de går til spejder eller fodbold. Der er mange ting, der bidrager til det. Men vi har en meget, meget vigtig opgave i skolen til at sikre, at det enkelte barn føler, at det kan lykkes med deres liv. Og så er vi inde omkring: Hvad er vores relation til lovgivning? Hvad er vores relation til forældre og så videre? Det prøver vi at formulere i det her professionsideal.

00:14:36 Anders Peter
Og nu sprang vi måske ikke let og elegant, men vi gik jo forbi en episode. Nå undskyld, det gjorde vi jo ikke, for det er først i 2013. Vi var først i 02 her. Fordi vi kommer jo heller ikke udenom i forhold til det der, altså befolkningen og politikernes syn på professionen, så kommer vi vel heller ikke udenom [00:14:55] lærernes 1864 der i 2013. Jeg husker selv at stå oppe ved Rudersdal, ved Geels Bakke, en vej der, og se direktører og andre i store biler give fuckfinger ud af vinduet og dytte negativt, ikke støttende. [00:15:12] Hvor man blev helt overrasket og tænkte: Jeg skal jo om et par uger, når de er blevet enige, undervise dine børn igen, og nu kører du her og dytter af mig og råber og buher af mig. Der opstod jo måske, og jeg er naiv og kender ikke historien godt nok, men i mine øjne opstod der jo en kæmpe kløft der.

00:15:29 Anders Bondo Christensen
Det splittede hele samfundet, holdningen til lærerne. Der blev også lavet masser af meningsmålinger undervejs, og jeg tror, at langt den største del af tiden var et flertal af befolkningen faktisk med lærerne. Og det bekymrede jo selvfølgelig også regeringen en hel del. Men det er klart, at sådan en konflikt er med til at skabe [00:15:47] modstand, og enten så holdt man med lærerne, eller også var man nogle frygtelige idioter. Jeg oplevede det ret personligt, skulle jeg hilse og sige, i den tid der.

[00:16:04] Men vi havde faktisk en samtale med Søs Marie Serup, da det hele var overstået. Og nu kaldte du det lærernes 1864, og det er rigtigt. Vi mistede vores arbejdstidsaftale, og de lovgav bare det, som arbejdsgiveren ville og så videre. Så vi gik jo der og følte egentlig, at vi havde et kæmpe nederlag. [00:16:22] Og så tror jeg, det er et år efter, at vi har Søs Marie Serup inde og drøfte lidt: Hvordan kommer vi videre? Jeg synes, vi var godt i gang, men det var spændende at få sådan en udefra til at kigge på det. Hun sagde: Bliv ved med at sige tabt? Jeg er ikke så sikker på det.

00:16:37 Anders Peter
Det tror jeg, mange lærere har oplevet.

00:16:38 Anders Bondo Christensen
Ja, bestemt. [00:16:42] Og det er jo også den følelse, vi på mange måder stod med. Men det var en voldsom kamp, og man skal bare vide, at sådan en kamp, den vinder man, eller stemningen efter sådan en kamp, den vinder man ikke bare lige på én gang. [00:16:58] Men jeg tror, at det sammenhold, som lærerne alligevel formåede at vise, på trods af at de var så pressede, kom dem i den grad til gode i sidste ende. Noget, der var helt afgørende, var, at vi som lærere formåede at stå sammen. Det er sjældent, når man bliver udsat for så stort et pres, [00:17:16] at man kan holde sammen. Og det gjorde vi virkelig, og det gav et godt afsæt til at komme tilbage igen. Men det er klart, at der var masser, der skulle repareres der.

00:17:23 Anders Peter
Ja, spørgsmålet er, hvor meget af det der var solidaritet, og hvor meget af det der var fagforeningsteknisk, fordi jeg kan da huske, at jeg oplevede mange, der gerne ville ind og undervise. [00:17:33] Men hvor det så fagforeningstekniske jo så gjorde, at det måtte de ikke. Men det der sammenhold. Jeg kan huske, jeg var også med til sådan en, hvor vi stod og holdt i hånden. Jeg ved ikke, om det var Rådhuspladsen på Frederiksberg eller i København, det startede, men det var så hele Roskildevej til Roskilde. Jeg stod inde ved Damhussøen, og så stod man og holdt nogle helt vildt fremmede i hænderne der. Men der var den der solidaritet, [00:17:53] og vi var samlet, og der var en ånd over det. Det er jo den der, man plejer at sige, at der skal en ydre fjende til at skabe noget sammenhold.

00:18:03 Anders Bondo Christensen
Ja.

00:18:03 Anders Peter
Men der er stadig lærere i dag, i 2026, som martrede måske er et stort ord at sige, men som er påvirket af [00:18:10] det, der skete dengang.

00:18:11 Anders Bondo Christensen
Det er der rigtig mange, der gør. For nogle år siden sad jeg på en smuk fest, og så siger hende, jeg kom til at sidde ved et bord med, og vi deler en fadøl: Hey, du skulle have været her noget før. Christine Antorini har lige været her. [00:18:30] Det var måske ikke lige det, jeg havde allermest lyst til, og det viser sig så, at både hende og hendes mand er psykiatere, og de har mange lærere. Det er nogle år siden, men alligevel flere år efter 13, at de havde flere lærere i behandling. [00:18:48] Og hun siger: Det er altså sammenligneligt med posttraumatisk stress, noget af det, som nogle af de lærere har oplevet. Min egen kone, i al beskedenhed gudsbenådet lærer, men hun følte, det var så uretfærdigt, og hun var tjenestemand, så hun underviste faktisk. Men hun syntes det der med at [00:19:08] gøre lærernes indsats ude i skolen på den måde, som der skete der, det har hun aldrig helt kunnet slippe. Og det tror jeg da, du har helt ret i, har sat sig ganske voldsomt.

00:19:22 Anders Peter
Og det er jo det, der bliver spændende, om de her nye fagplaner i 2027 så bliver [00:19:28] genforeningen, om man så må sige, eller om det var Sammen om skolen, man skal kalde genforeningen i stedet for.

00:19:33 Anders Bondo Christensen
Jamen, jeg synes, der er en hel række ting. Vi prøvede jo selv at komme ud af den offerrolle ved blandt andet at lave et folkeskoleideal for at sige: Skal vi ikke prøve at spille positivt ind i? Hvordan kan vi [00:19:46] få et fælles billede af, hvad den gode skole er? Fordi noget af det, der var interessant, er, at med alle de mange reformer, der var der aldrig nogensinde en mere grundlæggende debat om: Hvorfor holder vi skole? Hvad er det egentlig, vi vil med skolen? [00:20:01] Og det prøvede vi jo så at komme med et indspark til med vores folkeskoleideal, og det blev enormt positivt modtaget. KL sagde: Hvorfor er det ikke os, der laver den? Og så videre.

I 2018 valgte vi at lave det, vi kaldte Ny Start-aftalen, i stedet for at tage en ny konflikt med KL. Så lavede vi Ny Start, hvor vi rakte hånden frem og sagde: Skulle vi nu ikke prøve at få lavet nogle samarbejdsrelationer? [00:20:21] Og op på dem bygge en ny arbejdstidsaftale. Og da arbejdstidsaftalen kom i hus, så var grunden lagt til Sammen om skolen. Så der er en række trin. [00:20:35] Og der tror jeg bare, at man skal være klar over, som jeg også sagde før, at en så voldsom konflikt, som vi havde i 13, det er ikke bare et knips, og så er den væk igen. Vi har nogle canadiske kollegaer, der var meget optaget af, hvad der skete i Danmark. De havde nemlig været udsat for præcis det samme. [00:20:52] Og de sagde til os: I skal bare vide, det tager 10 år at reparere det. Men de var kommet tilbage på et godt samarbejdsspor, og det er vi heldigvis også på vej til i Danmark.

00:21:02 Anders Peter
Jamen, man så det jo nu her igen, synes jeg, at der pippede op med, at nu var det, [00:21:06] jeg kan ikke huske hvor mange procent, men det var et ret stort flertal, der stemte ja i overenskomsten. Det burde jeg kunne huske.

00:21:11 Anders Bondo Christensen
Det var også 70.

00:21:12 Anders Peter
Tak. Men der var flere, der pippede op i kommentarspor, og jeg så flere opslag på sociale medier med folk, der [00:21:20] begrundede, hvorfor de stemte nej, end dem der stemte ja. Så måske er der stadig en lomme, for hvem det betyder mere end det brede flertal, eller også vil det brede flertal bare undgå en konflikt igen.

00:21:32 Anders Bondo Christensen
Ja, og jeg tror, det er sådan en blanding, og sådan tror jeg, det altid vil være. Og det synes jeg sådan set på mange måder [00:21:40] er et sundhedstegn, at vi ikke bare alle sammen marcherer i takt.

00:21:45 Anders Peter
Men der er jo også mange lyspunkter. Du nævner Sammen om skolen. Nu nævnte jeg selv de nye fagplaner. Jeg tror, mange lærere glæder sig til fagfornyelsen og føler sig involveret på en anden måde. [00:21:54] Måske ikke personligt, men som profession involveret.

00:21:57 Anders Bondo Christensen
Altså der, hvor jeg er meget begejstret for fagfornyelsen, er, fordi det er en helt anden tilgang til det at holde skole. Det er virkelig et fundamentalt opgør med hele den New Public Management, som har [00:22:12] redet skolen som en mare i mange, mange år og ikke mindst fra årtusindskiftet og flere år frem. Nu kommer man pludselig og siger: Nej, det er jo noget andet, vi vil med skolen. Og det er jo ikke kun en kamp, der har været i Danmark. Det er interessant at se, hvordan den har været over hele verden. Vi havde [00:22:31] i starten af nullerne en Education International-præsident til at holde tale på vores kongres, Thulas Nxesi, en sydafrikaner, og han siger, at der foregår en kamp over hele verden om, hvad vi vil med skolen. Er det for erhvervslivet, vi holder skole? [00:22:49] Og det har været sådan en kamp, hvor man kan dele det op i den angelsaksiske tilgang til skolen, hvor det var meget at producere god arbejdskraft, og så den mere tysk-nordiske, Humboldt, Grundtvig og så videre, hvor det er at [00:23:07] netop, som jeg sagde tidligere, sikre, at det enkelte barn har de bedst mulige forudsætninger for at få et godt liv. Og der ser jeg de nye fagplaner som en klar [00:23:19] ændring i den tilgang til at holde skole, og det synes jeg er fantastisk positivt.

00:23:24 Anders Peter
Der var sådan en sjov skizofren periode, hvor TV 2 og alle mulige viste programmer om, hvor fantastiske skolerne var i Singapore, og samtidig kunne man læse, at nu kommer de fra Singapore og Sydkorea for at se, hvad man kan på danske skoler og for at tage det med hjem. [00:23:38] De lavede efterskoler i Sydkorea efter dansk forbillede og alt det der. Det var som om, at man kopierede hinanden [00:23:44] på tværs af kontinenter uden egentlig at tænke over: Hvad er vi gode til herhjemme?

00:23:48 Anders Bondo Christensen
Jeg kan huske, at det var til min første kongres i Education International. [00:23:53] Det var der, da hele den her testbølge og så videre begyndte at vinde indpas i Danmark. Det var ikke besluttet endnu, men det var en klar dagsorden. Og det fortalte jeg så om på den der kongres, og så kom de, jeg havde nær sagt, fra hele verden. De kom fra Portugal, de kom fra Singapore, de kom rundt omkring og sagde: Hvad er det dog, I laver i Danmark? [00:24:13] Vi har alle sammen set op til den måde, I driver skole på i Danmark. Og jeg har jo selv været rundt i verden og talt med undervisningsministre og så videre. Og tit havde jeg Klods-Hans på engelsk, Clumsy Hans, med som gave. Det er typisk, at man giver en gave. [00:24:33] Og så siger jeg, at i den danske folkeskole uddanner vi hverken Klods-Hans’ storebrødre eller Klods-Hans. Vi prøver faktisk at sætte fokus på, at man skal være dygtig, men man skal være dygtig for at blive et klogt menneske.

[00:24:49] Jeg synes, det var formuleret så flot i 93-målsætningen.

00:24:52 Anders Peter
Er det så prinsessen, vi uddanner?

00:24:55 Anders Bondo Christensen
Måske. Men der stod der jo, at skolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse, kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder, der fremmer den enkelte elevs personlige udvikling. [00:25:06] Benhård faglighed. Eleverne skulle selvfølgelig lære noget for at blive til kloge mennesker, og det synes jeg har været sådan en rigtig stærk tilgang til den måde, vi har drevet skole og uddannelse på i Danmark. [00:25:22] Noget af det, der gjorde, at danske soldater blev rost i hele verden, var, at de kunne bruge det, de havde lært, til også at tænke selv. Og der synes jeg, vi er på vej hen igen. Heldigvis.

00:25:31 Anders Peter
Ja, det virker sådan. Vi sad også lige og diskuterede, fordi hele det her kunstig intelligens, der skyller ind, der får man jo virkelig også øjnene op for: Hvad er det så, eleverne skal kunne? Jamen det er den sunde fornuft. [00:25:41] Jeg ved ikke, hvor AI eller kunstig intelligens passer ind i Klods-Hans, men det kunne jeg godt gøre værre. Men det er jo den der sunde fornuft, som prinsessen vel, jeg vil ikke sige er den eneste, der udviser, men hun udviser dog sund fornuft trods alt og ser igennem. Så der er mange ting, der ser lyse ud [00:25:59] i forhold til, hvordan skolen bliver lige om lidt igen.

00:26:01 Anders Bondo Christensen
Og det, jeg håber på, er, at politikerne også giver sig tid til at dykke dybere ned i den her snak om: Hvorfor holder vi skole? [00:26:13] Og det er også derfor, jeg synes, det som jeg mener er et Goethe-citat, at hvis vi ikke kender historien, så famler vi i blinde, har præget dansk skolepolitik alt for meget. Og alle er vel klar over, at det der skete i 13, næsten alle, jeg tror min gode ven Bjarne Corydon, han synes stadigvæk, det var det eneste rigtige, [00:26:31] men ellers synes alle, det er forkert. Men det bekymrer mig, at de ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ned i Socialdemokratiet, i SF og så videre og sige: Hvorfor endte vi her? Hvad var årsagen til det? Fordi hvis vi ikke gør os den ulejlighed, [00:26:49] så risikerer man at gøre det samme.

Og jeg var ikke imponeret af valgkampen omkring folkeskolen. Jeg synes igen, det var sådan nogle, så var det en lille skole, så er det to voksne og så videre.

00:27:01 Anders Peter
Flere penge.

00:27:02 Anders Bondo Christensen
Ja, ja, man skulle overbyde hinanden og så videre [00:27:04] i stedet for at prøve at åbne op og invitere ind og sige: Hvordan får vi lærerne og skolelederne med ind og formulerer, hvad der skal bruges? Hvis vi har fem milliarder, hvordan bruger vi dem bedst muligt?

00:27:18 Anders Peter
Men jeg oplevede da en del partier, som inviterede mere ind, og som var mere med i dialog og sådan noget. [00:27:23] Men udfordringen er vel også, at partierne ikke er så enige. At vi jo stadig har nogle citationstegn fløje rent skolepolitisk i forhold til, hvad de synes, fagene skal kunne for eksempel, og hvad skolen skal kunne.

00:27:36 Anders Bondo Christensen
Altså jeg er mere bekymret over, at man har nogle kampagneenheder i de enkelte partier, der siger: Hvad skal vi melde ud her, for at det giver størst mulig gennemslagskraft? [00:27:48] Og det, der så kan være den store bekymring i forhold til de regeringsforhandlinger, der foregår lige nu, det er jo, at der måske er to inviteret fra hvert parti. [00:28:00] Og når de først har lavet et regeringsgrundlag, så har de jo bundet hinanden på hænder og fødder i forhold til det. Og så skal det gennemføres, og derfor risikerer vi igen, at vi får brugt tre-fem milliarder [00:28:14] på den ikke mest hensigtsmæssige måde. Så derfor har vi brug for en anden måde at drive skolepolitik på i Danmark.

Finland var berømt for i mange år at have det, de kaldte treklangen. Hvis der var et skolepolitisk problem, så brugte man skoleforskningen, [00:28:33] praktikerne, lærere, skoleledere og politikere. Så satte de sig sammen og sagde: Hvordan får vi løst det her problem?

00:28:39 Anders Peter
Jamen, vi har jo mavefornemmelsen herhjemme. Det er meget [00:28:41] bedre.

00:28:41 Anders Bondo Christensen
Ja, ja, lige præcis. Og de har ikke haft en skolereform i Finland i 50 år, fordi man tog fat i de enkelte problemer, ikke de der store stort opslåede reformer. [00:28:53] Og jeg håber, vi bevæger os hen imod noget, der minder om det i Danmark.

00:28:58 Anders Peter
Nå, men vi har da haft debatterne, det her med åndelig oprustning og de der ting, og hvordan det passede ind i skole. Det kan også bare være, det er fordi jeg er [00:29:05] historielærer. Vi er jo det fag, der virkelig står for skud, og hvor politikerne har meget kraftige holdninger til for eksempel vores historiekanon og sådan [00:29:12] noget. Det kan godt være derfor, jeg oplever en større politisk interesse eller nidkærhed.

00:29:16 Anders Bondo Christensen
Jamen interessen er der i høj grad, fordi der er stemmer i folkeskolen. [00:29:21] Og der er også så meget andet, man ikke rigtig kan bestemme mere. Det bestemmer EU, så må man kaste sig over sådan noget som folkeskolen, fordi der kan man bestemme noget. Det er også derfor, hver gang vi fik en ny regering, så fik vi en ny reform. Tænk, [00:29:34] vi fik tre [00:29:35] store skolereformer i løbet af 11 år. Undskyld, jeg siger det, det er det glade vanvid. [00:29:41] Og så tro, at en skole kan udvikle harmonisk under sådan en reformbølge. Og det er, fordi der er stor politisk interesse. Men den politiske interesse er ikke altid lige kvalificeret.

00:29:54 Anders Peter
Nej, og det løser vi ved dialogen.

00:29:59 Anders Bondo Christensen
Det løser vi ved, at vi prøver at få den der grundlæggende samtale om, hvad det egentlig er, vi vil med skolen. Og jeg synes, vi bevæger os i den rigtige retning. Jeg synes, at Uddannelsesudvalget er begyndt at invitere blandt andet Danmarks Lærerforening ind og sige: Hvad er det, I mener? [00:30:17] Så vi er bestemt kommet i den rigtige retning.

00:30:20 Anders Peter
Jamen, jeg synes jo også, det er skønt at sidde som medlem af en faglig forening, hvor vi kan have et webinar med alle de interesserede historielærere for eksempel. Og så får vi input fra dem, vi kan give videre til det udvalg, der laver de der fagplaner, vi også var inde på før. [00:30:32] Så jeg oplever virkelig, at politikerne har sænket farten den her gang. Og det bliver jo så spændende, om vi får en ny undervisningsminister. Alt efter hvornår dig, der lytter med, lytter, så kan det jo godt være, du ved, hvem der er undervisningsminister. I optagende stund ved vi ikke, hvem der bliver undervisningsminister. [00:30:48] Men om vedkommende også har tålmodighed, eller om vedkommende bare vil videre til drikkevand og det med grisene.

00:30:54 Anders Bondo Christensen
Ja, og det er meget spændende, hvad der kommer til at stå i regeringsgrundlaget. [00:30:58] Fordi hvis du har en regering, som dækker tre, fire, fem, seks partier, [00:31:05] så for at holde sammen på sådan en regering, så er der altså ikke plads til ret meget slinger i valsen. Altså man bliver nødt til at nedlægge store bededag, for det stod jo i regeringsgrundlaget. Uanset hvor klogt det var, så havde man bundet hinanden op på det. Og det er lidt udfordringen. Altså det der skete i 2013, [00:31:24] det var formuleret i et regeringsgrundlag, hvor SF, Radikale Venstre og Socialdemokratiet havde bundet hinanden på det. Annette Vilhelmsen fortæller jo i bogen Søren og Mette i benlås, at da hun overtog formandsposten, fik hun at vide, at det var det, der skulle gennemføres, for det havde Villy Søvndal lovet i regeringsgrundlaget. [00:31:43] Og det synes jeg også er en udfordring for at have en ordentlig debat omkring skolen, at man bliver bundet så hårdt politisk på eksempelvis regeringsgrundlaget.

00:31:55 Anders Peter
Anders, nu har vi talt om befolkningen og politikerne, og hvis vi sådan piller lidt i egen navle: [00:32:02] Hvad er budskabet til læreren så?

00:32:05 Anders Bondo Christensen
Jamen som sagt, så synes jeg, at den dagsorden, Danmarks Lærerforening rejste i forbindelse med 150-årsjubilæet, en stærk lærerprofession, er rigtig god. Men der er ingen, der giver os en stærk lærerprofession. Det er os som lærerprofession, som skal genvinde [00:32:23] respekten og styrken, og der kan vi også godt bruge historien.

Altså da Danmarks Lærerforening blev skabt for nu 152 år siden, der var det lærerne, der gik sammen, og de havde to mål. Det ene var at forbedre deres vilkår, [00:32:39] fordi der skal være gode vilkår, hvis man skal kunne lave en god skole. Men det andet var at få indflydelse på skolens udvikling. Og det tog faktisk 25 år. Så blev det indskrevet i loven, at lærerne skulle tages med på råd. [00:32:53] Og det stod fast. Der var masser af bølgeskvulp op gennem historien og kampe, der blev kæmpet, men det stod faktisk uantastet helt frem til begyndelsen af halvfemserne, hvor vi havde noget, der hed et lærerråd, fælleslærerrådet og skolekommission, som var lovgivningsbestemt. Det blev fjernet. [00:33:11] For det var alt for besværligt, hvis de der lærere ikke skulle fortælle, at de effektiviseringer, man nu skulle gennemføre, ikke var hensigtsmæssige. Så det røg ud af lovgivningen.

Og der er jo masser af lærere ude i den danske folkeskole i dag, der aldrig har oplevet at være en del af det, som et lærerråd var dengang: det kollegiale [00:33:31] sammenhold eller diskussion og samarbejde omkring at lave den gode skole. Og der tror jeg, vi bliver nødt til som lærere selv at ofre, eller ikke ofre, men gøre en indsats. Den nye overenskomst, vi fik i 2020, den nye arbejdstidsaftale, [00:33:51] den rummer jo en bestemmelse om, at der skal være en skoleplan. Skolelederen skal lave en skoleplan på hver eneste skole. Den skal forelægges for lærerne, for den samlede lærergruppe, så lærerne kan gå ind og kvalificere den. Hvis lærerne mener, der er for lidt tid til forberedelse i forhold til, at man kan lave den gode skole, så er det der, man har en stemme. [00:34:10] Men det er jo nødvendigt, at lærerne så bruger den stemme. [00:34:14] Sætter sig ned forud for mødet omkring skoleplanen og siger: Hvad er det egentlig, vi vil? Hvordan synes vi, vi kan bruge lærerressourcen mest hensigtsmæssigt?

[00:34:22] Og jeg har stor forståelse for, at det er svært, fordi mange lærere, ikke mindst unge lærere med småbørn og så videre, er hængt op i dag. Har vi så lige tid til også at bruge noget tid ud over vores undervisning til at engagere os i det? Men det tror jeg vil være en indsats, som vil [00:34:41] betale sig rigtig godt i det lange løb, fordi det er den måde, man kan være med til at ændre sine egne arbejdsvilkår på.

Vi skal også engagere os i den diskussion om, hvorfor vi holder skole. Nu har jeg kritiseret lidt, at politikerne ikke har taget den samtale, men det skal vi også gøre som lærere. Og det interessante var jo, da vi [00:35:00] lagde op til en medlemsdebat omkring folkeskoleidealet, så inviterede vi til nogle medlemsarrangementer, og der var bestemt ikke mindre pres på skolen i den situation derefter, 13. [00:35:13] Og der var rigtig mange, der mødte op. Jeg har så sent som for en måneds tid siden mødt en lærer, der sagde: Det er det bedste, jeg har været med til. Altså det at få lov til at diskutere, hvorfor vi holder skole, diskutere pædagogik, diskutere lærerrolle. [00:35:28] Man bruger noget tid på det, men det er samtidig enormt givende i forhold til det engagement, som vi skal have.

00:35:37 Anders Peter
Jamen, og når jeg har tid ude på skolerne til det, så sker der det samme hos lærerne, som der sker hos dig nu. Der kommer en gnist i øjnene. Ikke fordi, man elsker jo at diskutere: [00:35:46] Hvorfor driver man skole? Hvad er det, vi vil på den enkelte skole? Hvad vil vi med skolen i det hele taget?

00:35:52 Anders Bondo Christensen
Og engang var det simpelthen en del af systemet. Det var simpelthen lovbestemt, at de diskussioner skulle vi have, og der tror jeg, vi bliver nødt til selv som lærere [00:36:00] at prøve at tage os tid til at tage de diskussioner og meget gerne invitere andre med ind i diskussionerne. Hvorfor tager lærerne ikke og tager en diskussion, og så inviterer de skolebestyrelsen ind og siger: Nu skal I høre her. Vi har gjort os de og de overvejelser. Hvad siger I til det? [00:36:18] Selvfølgelig skal skoleledelsen være en del af de her diskussioner. Og jeg tror faktisk, at mange vil opleve, at selvom man bruger noget tid på det, så vil det give en masse god energi.

00:36:28 Anders Peter
Jamen, vi kan i hvert fald mærke det. Vi har sådan noget, der hedder skoleudviklingssamtale. [00:36:33] Og det er meget bedre, end det lyder, eller hvordan man skal sige. [00:36:36] Det lyder sådan lidt mærkeligt, men så står man der, jeg repræsenterer forældrene de gange, jeg har været med, og så lytter man nemlig til lærerne. De har selv valgt noget at fortælle. De har selv valgt noget, de vil have fokus på. Vi er jo informeret på forhånd og alt det der. [00:36:50] Men man bliver så begejstret som i citationstegn kunde i biksen af at se de der passionerede professionelle lærere, der står og fortæller om noget, de brænder for, og noget de virkelig gerne vil. Det afføder jo en kæmpe respekt hos os, som jo så forplanter sig ud, når vi snakker med andre forældre, [00:37:10] og de kommer og spørger ind til ting, fordi lærerne har taget ejerskab af den del.

00:37:12 Anders Bondo Christensen
Lige præcis. Og hvis vi vender tilbage til medlemsundersøgelsen, så er jeg ikke i tvivl om, at hvis vi bliver bedre til det som lærerprofession, så vil respekten for os også stige. Så det vil både være gavnligt for vores egne muligheder og vores egne arbejdsvilkår, [00:37:27] men det vil også have betydning for den måde, man kigger på lærerprofessionen.

00:37:30 Anders Peter
Så en opfordring, hvis man er på en skole, der ikke har sådan plads til det, så er det at hive fat i sin TR måske og hive fat i ledelsen og sige: Vi vil altså have afsat noget tid. Vi vil have afsat noget rum til, og måske også have hjælp til at få faciliteret [00:37:46] og sat gang i nogle debatter om formentlig at gøre det her.

00:37:48 Anders Bondo Christensen
Og jeg ved, at der i nogle kommuner, så har lærerkredsen jo sammen med kommunen sagt: Det her er vigtigt. Altså Ny Start var jo en idé om, at nu skulle vi prøve at både centralt og lokalt styrke samarbejdet [00:38:05] for på den måde at genopbygge noget tillid og komme videre i forhold til situationen i 13. Og der var der jo kredse og kommuner, der virkelig greb handsken og sagde: Det har vi et ansvar for også kommer ud på vores skoler. [00:38:19] Så det kan både ske nedefra, men der er altså også muligheden for, at den lokale lærerkreds sætter sig sammen med kommunen og siger: Hvordan får vi Sammen om skolen til at fungere helt ud på den enkelte skole? Og hvordan sørger vi for, at indholdet i de samtaler er yderst relevant, nemlig [00:38:36] hvordan vi laver den gode skole til eleverne? Hvad er det, vores elever skal have ud af at gå i skole?

00:38:42 Anders Peter
Jamen, det er også mit indtryk. Det er jo også den debat, skolelederne gerne vil være med i og måske også savner at have, fordi deres job også meget nemt bliver administration og alt muligt andet. Så jeg tænker da også, man ville løbe åbne døre ind der.

00:38:53 Anders Bondo Christensen
Det tror jeg, man ville mange steder. [00:38:55] Men jeg tror da også, vi skal erkende, at nogle af skolelederstillingerne er besat af nogen, som gerne vil være administratorer. Altså jeg har jo været med i så mange år, at jeg har kunnet se, at den gamle Ø-aftale blev afløst af en A08-aftale og af lov 409. [00:39:15] Det er nogle begreber, der skal googles, hvis man ikke er [00:39:17] helt inde i det. Men den måde, vi lægger rammen omkring skolen, er selvfølgelig også med til at tiltrække forskellige ledertyper. Altså efter vi fik det der meget administrative UFØ, der fik vi mange flere, som ikke gik så meget op i [00:39:34] pædagogik og skole, men var rigtig gode administratorer. Og det er helt naturligt, så det er sådan set ingen kritik af dem. Men det er også bare et eksempel på, at når vi vil ændre folkeskolen, så skal det tage tid, fordi der er et mindset, der skal ændres [00:39:53] hos lærere, hos ledere, hos politikere. Og det gør man ikke over én nat. Derfor var tre skolereformer på 11 år det glade vanvid.

00:40:02 Anders Peter
Ja, hvis finnerne kunne have én på 50 år, så er tre på 11 rigeligt. Jeg synes, apropos mindset, jeg synes også, det er interessant, når man besøger frie grundskoler og privatskoler. [00:40:13] Der er også lærere, der søger forskellige skoleformer, alt efter hvad de har behov for. Nogle vil gerne have den der, jeg kan jo godt sige lektor Blomme, men det er meget karikeret, ikke, men der er nogen, der godt vil have den der lidt [00:40:27] gammeldags, lærertydelige, autoritære stil, og så er der friskolelæreren, som gerne vil sidde i Anders Foghs forfærdelige rundkreds med eleverne. Og Anders, du siger, det er en interessant og relevant debat. [00:40:44] Der er jo også en debat i gang nu her, som jeg ved, du også synes er interessant og relevant.

00:40:48 Anders Bondo Christensen
Jeg synes, det er interessant at diskutere, hvad der skal være fælles, og hvor vi lægger frihedsgraderne. Altså folkeskolen er en folkeskole og ikke en friskole, og derfor er der nogle fælles rammer om det. Og jeg synes for eksempel den diskussion, man har i København [00:41:02] i øjeblikket, om man skal have klassens time eller ej. Min personlige holdning er, at det skal man have, fordi det har så stor positiv virkning. En anden ting, som jeg synes bør genindføres, det er klasselærerfunktionen, at der er en lærer, der har funktion som klasselærer. [00:41:22] Du skal vide, hvor mange gange jeg har mødt folk fra udlandet, der har sagt: Det er noget af det mest fantastiske, I har i den danske folkeskole, klasselæreren. Så afskaffede man den igen.

00:41:33 Anders Peter
Så snart udlandet kommer og siger, det er noget, der er fantastisk, så afskaffer [00:41:35] vi det.

00:41:35 Anders Bondo Christensen
Jamen, så afskaffede vi den. [00:41:40] Og igen i den der med at ændre lærerrollen. Altså det var ikke det, der var det vigtige. Det vigtige var, at eleverne fik lært de mål, som blev opstillet, og derfor var det spild af tid. Og hvis man endelig skulle, så kunne man lige så godt være en pædagog som en lærer, der påtog sig den rolle, der lå i klasselæreropgaven. [00:41:54] Men det var fantastisk værdifuldt, og det var alle politikere faktisk enige om. Altså det er sådan en ændring, der kom fra et administrativt [00:42:03] system.

00:42:04 Anders Peter
Ligesom bedre.

00:42:04 Anders Bondo Christensen
Ja, fuldstændig. Og der tror jeg, vi skal holde fast i, at der skal være noget, der er fælles, men samtidig er det helt afgørende, [00:42:13] at den enkelte skole får lov til at udfolde sig, og at, vil jeg gerne sige, den enkelte lærer får lov til at udfolde sig. Jeg er tit blevet spurgt om min egen skolegang, og jeg fremhæver helt specielt to bestemte lærere: [00:42:32] Lisbeth Wulffsted og Gerhard Møller, min dansklærer og min biologilærer. De var så forskellige i den måde, de tilgik undervisning på, men de var fantastiske begge to, og det værste, man kunne have gjort, var at sige, at Inger Wulffsted skulle undervise ligesom Gerhard Møller eller omvendt. [00:42:51] Inger kunne det der med at have en fornemmelse for det enkelte barn, og hun var som sagt klasselærer og betød rigtig meget for ham. Gerhard Møller var rigtig grundtvigianer, en gudsbenådet fortæller, og kunne tryllebinde en klasse gennem de der fortællinger. [00:43:09] Og det skulle man ikke bytte om på. Fordi for mig som lille Anders, som skulle blive et voksent menneske, var det fedt at møde begge de to personer.

00:43:17 Anders Peter
Og det er jo derfor, det er vigtigt at have det her diverse, jeg ved ikke, om man tør sige lærerværelse eller personalerum. Hvis der er nogen, der lytter med og bliver stødt over det ene, så bare hæfter vi det andet, jeg også sagde. [00:43:29] Fordi man jo netop, og som skoleleder, skal være med til at sammensætte de her teams, hvor der måske ikke er for meget ensartethed.

00:43:35 Anders Bondo Christensen
Ja, og derfor er noget af det, som vi også har [00:43:41] været ramt af i den danske folkeskole, alle de der koncepter, som blev presset ned over skolen, som i den grad forsøgte at sige: Nu underviser vi på den her måde. Altså inden det ene koncept var blevet implementeret, så blev det afløst af et andet. Så kunne det være læringsstile eller LP-metoder, eller jeg skal komme efter dig. [00:44:02] Efter min mening ikke bare en misforståelse, men noget, der har været med til at trække energi og engagement ud af skolen.

Jeg sad for en del år siden på Skælskør Skole. Det var en meget velfungerende skole, og jeg snakkede med lærere og skoleledelse [00:44:18] om, hvordan de fik skolen til at fungere. Det var efter 13. Vi skulle ud og have nogle gode inspirationer. Og så siger en lærer: Det er også de der VL-kurser. De trækker da også utrolig meget energi. Det var så Visible Learning. Og skoleledelsen sagde: Ja ja, det var heller ikke noget, de havde haft. Tænk så sidder man og bruger [00:44:38] energi og ressourcer på noget, som hverken ledelse eller medarbejdere kan se meningen med.

00:44:43 Anders Peter
Jamen Louise Klinge har sådan en fantastisk slide i et af sine oplæg, hvor de der popper op en efter en, og man kan bare se, når man er ude, man kan se på alle tilhørerne, de sidder der: Nå ja, det kan vi godt huske. Det var halvanden måned, det der. [00:44:57] Nå ja, det der kan vi. Ja, og hvad var det nu, det var? Det var det med videoen. Nå ja. Folk begynder sådan at grine med omkring det der, fordi det har jo vist sig at være nogle døgnfluer.

00:45:04 Anders Bondo Christensen
Fuldstændig. Men tænk på ressourcer, vi har brugt på [00:45:08] det. Og tænk på, hvor mange arbejdstimer vi har brugt på det.

00:45:13 Anders Peter
Der var noget af det, der forhåbentlig også har hængt ved og været fornuftigt. Men hvis man som lærer ikke kan se fidusen i for eksempel et Visible Learning-kursus, så skal man jo ikke tage på det.

00:45:24 Anders Bondo Christensen
Altså jeg er med i en forening, der hedder FISK, Fortælling i Skolen. [00:45:29] Og vi vil meget gerne være med til at udbrede kendskabet til det potentiale, der ligger i fortællingen som didaktisk metode.

00:45:38 Anders Peter
Det lyder som Gerhard, din gamle biologi.

00:45:39 Anders Bondo Christensen
Det er Gerhard, ja. Jamen, der ligger et stort potentiale i det. [00:45:46] Men når vi nu gerne vil invitere skoler ind og være med, så er det helt afgørende for os, at lærerne også vil være med. Det skal ikke være noget, der kommer ovenfra og ned, og nu skal I det her. Men hvis lærerne, ledelsen [00:46:01] og skolebestyrelsen synes, det her lyder rigtig spændende, så skal vi gøre det, og så vil vi gerne lægge nogle ressourcer eller prøve at se, om vi kan stille nogle ressourcer til rådighed for at hjælpe lærerne med at lykkes med det. Men det der med at tro, at man kommer ovenfra og ned og siger: Nu skal I gøre sådan og sådan, [00:46:15] det har virkelig været en svøbe omkring skolens udvikling.

00:46:19 Anders Peter
Men det er jo det, der er interessant. For nu nævnte du selv det med klassens time, for der gør man jo netop det der med, at man kommer ovenfra og siger: Nu skal I have klassens time. Og så kommer eleverne og siger, vi vil. Og det starter hos eleverne der siger, det er dig, der lytter med, hvis du ikke bor i Københavns Kommune, så er der Københavns Fælleselevråd, [00:46:34] som har ønsket det her. Og så tager politikerne det op, og en bred række partier i Borgerrepræsentationen har så forholdsvis vedtaget i citationstegn, at den her time skal indføres. Lærerne er glade for det, [00:46:50] i hvert fald deres forperson, Katrine Fylking, går ud og udtaler sig. Så er det lidt mere diffust, om skolelederne som samlet flok er imod det eller ej, men der er i hvert fald en del skoleledere, der har pippet op om, at vi skal selv have lov at bestemme. Og det er jo også det, du selv sidder og siger, at det skal gro nedefra.

00:47:04 Anders Bondo Christensen
Jeg siger ikke, at noget ikke skal gro nedefra, men det er også vigtigt, hvis vi vil have noget, vi kalder en fælles folkeskole, [00:47:09] at der er nogle fælles rammer. Jeg synes for eksempel også, det er yderst fornuftigt, at der er et klasseloft. Der er nogle ting, jeg synes, der selvfølgelig skal være. Selvfølgelig skal vi have en formålsparagraf, en fælles formålsparagraf. Selvfølgelig skal vi have de nye fagplaner fælles for os alle sammen, fordi folkeskolen har også den [00:47:28] uhyre vigtige rolle at være kittet i det danske samfund. Og det er alle politikere jo enige om. Ja, også de politikere, som faktisk gerne vil støtte friskolerne endnu mere. [00:47:40] Men vi skal bevare folkeskolen, siger de, fordi det er kittet i det danske samfund.

00:47:44 Anders Peter
De er lidt uenige om, hvad for en farve kitten skal have.

00:47:46 Anders Bondo Christensen
Ja, det er de, og de er også uenige om, hvordan de ligesom kan hjælpe den skole med at løfte den opgave. [00:47:53] Men derfor er det vigtigt, at der er nogle fælles rammer omkring skolen. Men det er da fedt, at der opstår sådan en debat: Hvor skal vi sætte skillelinjerne? Men jeg er uddannet til folkeskolelærer [00:48:07] og ikke til lærer, fordi jeg har altid set folkeskolen som en helt ualmindelig vigtig samfundsinstitution. Og det er både i forhold til, at samfundet har brug for skolen, men også at eleverne har brug for den fælles folkeskole.

00:48:24 Anders Peter
Det tænker jeg er et rigtig godt udgangspunkt på det her, hvor vi har været vidt omkring. Måske lige et par ord mere på FISK, hvis du vil fortælle lidt om det. Hvis der er nogen, der er nysgerrige på det, hvor kan man høre mere om det?

00:48:37 Anders Bondo Christensen
Jamen, man kan gå ind på hjemmesiden Fortælling i Skolen [00:48:43] og læse omkring FISK. Det startede som et lidt lokalt initiativ i Svendborg-området, hvor Svendborg Kommune var inde, og så blev der oprettet en egentlig forening, fordi vi gerne vil brede det mere ud. Jeg er så kommet med efterfølgende. [00:49:01] Og tanken er som sagt, at vi prøver at stille noget viden til rådighed. Vi søger forskellige fonde, og vi har beskrevet et projekt, hvor vi har taget meget inspiration fra Danmarks Lærerforenings læseprojekt, Vi læser for livet, hvor tanken er, at der bliver uddannet.

00:49:17 Anders Peter
Fortæller for livet.

00:49:19 Anders Bondo Christensen
Ja, det kunne man gøre. Men hvor tanken er, at der bliver uddannet nogle dygtige læsekonsulenter, som kan udlånes som eksperter til de skoler, der gerne vil prøve at starte det her op. Og så er princippet hjælp til selvhjælp. [00:49:36] Det skal være skolerne selv, der bærer udviklingen, men man kan bruge de der konsulenter både til at sætte projektet i gang og til noget løbende sparring, til man ligesom får implementeret fortælling som en del af den måde, man underviser på.

00:49:51 Anders Peter
Nu har vi i hvert fald fået en fortælling om skolen her, og vi er gået tilbage til 82 og frem. Vi kom jo faktisk længere tilbage, fordi du var også inde på din egen skoletid. Og dig, der lytter med, tak fordi du lyttede med så langt. Hvis du vil have flere fortællinger om skolen, så kan du spole lidt tilbage der, hvor du fandt podcasten her. [00:50:09] Der har jeg nemlig også talt med Niels Christian Sauer. Han talte noget længere end Anders, kan jeg afsløre, så det blev til hele to afsnit. Og så har jeg faktisk også skoleledervinklen på meget af det, vi lige har gennemgået. Den har jeg taget ned og snakket med Claus Hjortdal om. Men Anders Bondo Christensen, tak fordi du ville være med til podcasten her. Og dig, der lyttede med: Jeg hedder Anders Peter. Det er mange Anders. [00:50:27] Og du har lyttet til endnu et afsnit af podcasten Undervisning og formidling.