Jagten på det gode læremiddel 5: At kopiere eller ikke kopiere

I jagten på det gode læremiddel er vi denne gang endt ved skolens nerve. 

Nej, ikke kaffemaskinen, men kopimaskinen. 

I dette afsnit af er fokus nemlig på kopiark, arbejdsark, kompendier og alle de materialer, du ofte kan finde ved kopimaskinen, i mapperne, i forskellige grupper på Facebook eller i bunden af elevernes tasker.

Lytter du med, så bliver du klogere på både reglerne, pengene, praksissen og kritikken. 

Først forklarer Stefan fra Tekst & Node, hvordan kopieringsvederlag fungerer, hvorfor der er forskel på kopiark, arbejdsark og engangsmaterialer. Med udgangspunkt i Anders Peters seneste oversigt over vederlag forklarer han også, hvordan mere end 200 millioner kroner hvert år fordeles mellem forfattere og udgivere.

Derefter fortæller Andreas fra Matematik i Vanskeligheder, hvordan hans egne erfaringer med matematikangst blev begyndelsen på en stor samling gratis undervisningsmaterialer til lærere og elever. 

Her bliver du indviet i, hvordan hans materialerne bliver til, hvorfor kontakten med lærerne betyder meget for ham.

Pia fra Danske Undervisningsforlag kommer med forlagenes perspektiv og peger på risikoen for, at undervisningen bliver fragmenteret, hvis løse kopiark fylder for meget. Hun argumenterer for lærebøgernes faglige progression, didaktiske rygrad og ikke mindst bæredygtighed.

Til sidst i afsnittet fortæller Simon fra sjove-opgaver.dk, hvorfor han laver gratis, aktuelle og motiverende opgaver til undervisningen, og hvorfor han ser kopiark som en mulighed for variation, differentiering og fagligt engagement.

Udgangspunktet er et spørgsmål fra Lærerundersøgelsen om, hvilke læremidler lærerne primært anvender, men kommer ikke kun til at handle om tiden brugt ved kopimaskinen.

Undervejs falder samtalerne nemlig også på kvalitet, økonomi, ophavsret, lærerens professionelle dømmekraft og hvilke tanker lærerne bør gøre sig, når de står der ved kopimaskinen.

Din vært er, som så ofte før, Anders Peter Nielsen

Feedback og/eller ideer til afsnit? 

Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

Tak fordi du lyttede med!

Transcript

00:00:01 Anders Peter
Genkender du lyden? Hvis du har arbejdet på en skole eller bare bevæget dig forbi personalerummet, så er jeg sikker på, at du også kender lyden fra skolens maskinrum: kop-kop-kopimaskinen.

Jeg hedder Anders Peter, og du lytter til endnu et afsnit af podcasten Undervisning og formidling. Et afsnit, hvor jeg fortsætter min jagt på det gode læremiddel.

00:00:18 Anders Peter
Denne gang skal det handle om, hvad det er, lærerne gør, når de i jagten på deres læremidler går uden om de store forlag, taskebøgerne og de digitale læremidler og finder kopiark til deres elever.

Nu sagde jeg godt nok kopiark, men det er en alt for løs definition, hvis du spørger min første gæst, Stefan fra Tekst & Node.

00:00:35 Anders Peter
Han gør os klogere på reglerne og på fordelingen af de penge, der går til forfattere og forlag. Og det er faktisk flere penge, end man lige skulle tro.

Efter ham taler jeg med Andreas. Noget så spøjst som en dansklærer, der har specialiseret sig i at lave undervisningsmateriale, som han lægger gratis ud – men til matematikundervisningen.

00:00:53 Anders Peter
Efter ham ringer jeg til Pia fra Danske Undervisningsforlag for at høre deres syn på alt det her med kopier kontra taskebøger og digitale læremidler.

Og så slutter vi i Nordjylland hos Simon, der fortæller mere om de materialer, han deler ud til lærere landet over uden at bede om penge for det.

00:01:09 Anders Peter
Nu skal jeg videre med mine kopiark her, men du kan jo lytte til Stefan, der får lov til at præsentere sig selv her.

00:01:16 Stefan
Jeg hedder Stefan Holm Christensen og er vicedirektør i Tekst & Node. Tekst & Node skiftede navn for et par år siden og var tidligere kendt som Copydan Tekst & Node. Det er nok det, de fleste stadigvæk kender os som. Men i dag hedder vi altså Tekst & Node.

00:01:32 Anders Peter
Ja, for jeg tror stadigvæk også, man taler om Copydan på skoler og sådan noget. Men I er i gang med en rebrandingproces, der tager lidt tid.

00:01:38 Stefan
Ja, vi var både en del af det, der hedder Copydan-huset, og så er vi flyttet fysisk fra de andre Copydan-foreninger. Derfor har vi også skiftet navn i den sammenhæng.

00:01:48 Anders Peter
Stefan, jeg har jo forklaret dig lidt om, hvad det her går ud på. Jeg er på jagt efter det gode læremiddel, og vi skal snakke kopiark i det her afsnit. Derfor tænker jeg, at vi starter hos jer, fordi det jo er jer, der får i hvert fald en del af informationerne om de her kopier igennem.

00:02:04 Anders Peter
Det er jo ikke så god podcast, når man prøver at vise noget, så jeg laver lige lidt lyd, som man kan høre. Jeg har et par sider med, fordi jeg har sådan en – nej, nu har jeg faktisk lige glemt, hvad det hedder. Men det er de penge, jeg har fået.

00:02:17 Stefan
En specifikation.

00:02:18 Anders Peter
En specifikation. Det er de penge, jeg har fået af Tekst & Node i år for de kopier, som er blevet brugt af noget, jeg har lavet.

Jeg skal lige bladre om og finde den. Ja, en udbetalingsspecifikation for kopieringsvederlag. Jeg har sammenlagt i år fået 6.553,11 kroner.

00:02:38 Anders Peter
Dig, der lytter med, kan måske have svært ved at vurdere, om det er et stort eller lille beløb. Men der er nogen, der får væsentligt mere. Jeg har også selv fået mere tidligere.

Men Stefan, hvis vi ser på den samlede pulje, der bliver fordelt: Er det her så et stort eller lille beløb?

00:02:54 Stefan
Det er et okay beløb, vil jeg sige.

00:02:58 Anders Peter
Det bliver min kone glad for.

00:03:00 Stefan
Vi har en årlig udbetaling, hvor vi udbetaler – så vidt jeg husker – over 200 millioner kroner til danske rettighedshavere.

Men der er jo næsten 20.000 – 17.000, 18.000, 20.000 – der deler de penge. Så det er rigtig mange, der får del i de kopieringsvederlag, vi sender ud af huset.

00:03:22 Anders Peter
Og nu har jeg printet det her. Det er sådan seks sider, som meget fint beskriver, hvad de forskellige beløb er.

Der er for eksempel en del af en opgave, jeg har lavet engang, som har givet mig 55,52 kroner. Så har jeg for en tekst om den katolske kirke fået 111,81 kroner. Og så har jeg en her på 18,24 kroner. Og sådan kunne jeg blive ved på de her seks sider.

00:03:47 Stefan
Ja.

00:03:47 Anders Peter
Men hvis vi prøver at se lidt mere på, hvordan de penge ender på min konto – ikke sådan at I overfører direkte fra jeres konto til min – men hvordan finder I ud af, at jeg skal have 18,24 kroner?

00:03:58 Stefan
Ja, altså Tekst & Nodes aftaler – og det er primært grundskolepenge, du har modtaget vederlag for, så lad os holde os til grundskoleområdet – fungerer sådan, at Tekst & Node har nogle faste takster for, hvad det koster at tage en kopi på en grundskole.

I 2026 er taksten 40,4 øre. Så hvis man tager én side til én elev, skal skolen betale 40,4 øre for det.

00:04:33 Stefan
Det er ikke sådan, at vi er ude og opkræve på baggrund af, hvad der bliver målt af sider. Vi har lavet nogle empiriske undersøgelser, der viser et gennemsnitsforbrug, og derfor opkræver vi en pris per elev.

Men den dækker grundlæggende over cirka 500-600 kopier, som en grundskoleelev får i gennemsnit i løbet af et år.

00:04:52 Anders Peter
Så fik vi ret, fordi Pia fra Danske Forlag – hun kommer senere i podcasten, lille spoiler – regner nemlig også med 500. Hun bliver måske glad for at høre, at det kan være helt op til 600.

00:05:01 Stefan
Ja, men det er fordi, der er nogle materialetyper, som noder og lyrik, der udløser lidt højere vederlag. Så trækker de ned i sidetallet.

00:05:12 Anders Peter
Så skulle jeg have lavet nogle sange i stedet for.

00:05:14 Stefan
Hvis de var blevet kopieret, ja. Det kunne du have gjort.

Når vi får pengene ind, tager vi groft sagt et administrationsbidrag, og så bliver pengene fordelt fifty-fifty. Den ene halvdel af det, vi ikke har taget i administration, går til udgiverne. Den anden halvdel går til autorerne.

00:05:33 Anders Peter
Ja.

00:05:34 Stefan
Så i runde tal: Hvis man som forfatter har fået kopieret noget, man har skrevet – og du sagde selv, at du har fået 111 kroner og et eller andet for en af dine tekster – så kan du i teorien dividere de 111 kroner med 18 øre. Så kan du regne ud, hvor mange sider der er kopieret fra den her bog i Danmark i det år, som specifikationen dækker.

00:06:06 Stefan
Det er sådan en tommelfingerregel. Så er det selvfølgelig sådan, at det er en stikprøve, vi tager. Når vi tager en stikprøve, kan man være overrepræsenteret, og der kan også være nogle ting, man ikke ser.

00:06:18 Anders Peter
Ja, for de der stikprøver foregår jo sådan, at – jeg husker i hvert fald, at min skole har været udtaget dengang. Da kaldte man det bare Copydan-skole. Nu hedder det vel en Tekst & Node-skole?

00:06:28 Stefan
Jeg tror bare, det hedder en vederlagsberettigende skole.

00:06:30 Anders Peter
Altså, så stod der sådan en boks ved siden af kopimaskinen. Når jeg havde taget til mine 24 elever, skulle jeg sørge for en 25. kopi, hvor jeg skrev, at den var brugt til 24 elever, og så lagde jeg den i boksen.

00:06:41 Stefan
Det skal man stadigvæk, hvis man bliver udpeget som skole, der skal medvirke i undersøgelsen.

Og det er jo kun en del af den kopiering, der foregår i dag. Den digitale del – hvor man deler det i et LMS, altså et learning management system, eller man deler det på Google Docs eller på andre måder – de kopier, man laver til sine elever, skal også indberettes.

00:07:11 Stefan
Der har vi mailløsninger, uploadløsninger og så videre. Så det er både den gamle bakke ved siden af kopimaskinen, men det er også de nyere former for kopiering, nemlig den digitale.

00:07:20 Anders Peter
Jeg synes, det har været så hyggeligt, når man i citationstegn mødte bakken rundt omkring på andre skoler. Så stod den der, og så var man sådan lidt: Nå, jamen så er de udtrukket til det.

00:07:29 Stefan
Vi bruger den også stadigvæk, fordi især i de små klasser bliver der stadigvæk brugt en del analoge kopier.

00:07:34 Anders Peter
Ja, det skal jeg lige love for. Det er jo også noget af det, jeg kiggede på i Lærerundersøgelsen. Der bliver brugt væsentligt flere kopier nede i indskolingen, end der gør oppe i de ældre klasser.

Og når jeg kigger på producenterne – det skal jeg ikke bekymre dig mere om, det er bare til dig, der lytter – så er det også meget indskolingsmateriale, der er derude.

00:07:56 Anders Peter
Det, jeg synes er så hyggeligt ved den her liste, er jo, at der er gode minder i det for mig. Teksten om den katolske kirke er en af de første tekster, jeg skrev tilbage i 2009, og den har åbenbart stadig et lille liv.

00:08:11 Stefan
Den må blive brugt lidt en gang imellem, siden den stadig optræder.

00:08:15 Anders Peter
Den var faktisk så god, at et konkurrerende forlag fik lov til at trykke den i noget materiale, de skulle bruge.

Men der er jo et væld af de her. Seks sider med en masse forskellige beløb.

Fordelt ud af 200 millioner kroner. Jeg tror i hvert fald, jeg er blevet lidt klogere. Men er der flere af reglerne, vi skal have styr på?

00:08:37 Stefan
Vi skal lige ind på det her med, at du kalder det kopiark.

00:08:41 Anders Peter
Ja.

00:08:43 Stefan
Fordi det er et begreb i sig selv. Så jeg tænker, vi lige skal prøve at forklare de forskellige begreber.

Der er almindelig litteratur, som man kan kalde en én-til-én-kopiering fra en side i en bog. Det kan være skønlitteratur, en fagbog og så videre.

00:09:03 Stefan
Og så er der arbejdsopgaver, som også kan udkomme i forskellige former. De kan udkomme digitalt, eller de kan udkomme i bogform. Der skal man skelne mellem tre typer.

Den helt gammeldags form er det, forlagene engang kaldte engangsmateriale.

00:09:21 Stefan
Man skulle købe et hæfte. Jeg har selv nogle år på bagen, så...

00:09:26 Anders Peter
Stavevejen kunne vi nævne.

00:09:28 Stefan
Ja, eller Læseforstå. Dem udfylder man, og når de er udfyldt, er de forbrugt. Så får man den næste udgave, når man rykker en klasse op, eller hvordan man nu gør.

Engangsmaterialer er ikke omfattet af Tekst & Nodes aftaler.

00:09:42 Anders Peter
Nej, det står også nede i bunden.

00:09:43 Stefan
Ja. Og for at man som lærer kan genkende et engangsmateriale, er der typisk et kopiering forbudt-logo på. Et kopieringsskilt, hvor der står, at det ikke må kopieres, fordi det er engangsmateriale.

00:09:56 Anders Peter
Bare mellem os to: Hvor mange finder I af dem, der er kopieret alligevel i de der kasser?

00:10:00 Stefan
Dem ser vi heldigvis ikke ret meget af, fordi det ved de godt, at man ikke må. Jeg tror også, det er en produktionsform, som er for nedadgående. Der bliver ikke lavet så mange af den type materialer mere. Men de var store engang.

00:10:15 Stefan
De blev produceret billigt, og det var ikke meningen, at de skulle kopieres. De skulle sælges, så forlagene kunne få omkostningerne igen. Så de indgår ikke i Tekst & Nodes aftaler og må derfor ikke kopieres.

Så er der to andre typer. Der er det, vi kunne kalde kopiark.

00:10:35 Stefan
Det er arbejdsopgaver, som er benævnt kopiark. Det kunne typisk være, at man udgiver en lærebog, og så er der bagerst i bogen nogle arbejdsopgaver, som relaterer sig til indholdet i lærebogen.

De vil være benævnt kopiark på de pågældende sider.

00:10:56 Anders Peter
Skal jeg lige se, om jeg har nogle af dem? Nej.

00:11:00 Stefan
Og det skulle du helst ikke have, for kopiark er til fri kopi. De må nemlig godt kopieres uden en aftale med Tekst & Node.

Det hænger typisk sammen med nogle andre ting, som man har skaffet sig. Der er nogle arbejdsopgaver, som må kopieres. Hvis man på sit materiale skriver, at det her er et kopiark, så indikerer man, at det må kopieres gratis.

00:11:28 Anders Peter
Ja.

00:11:28 Stefan
Og så er der ikke nogen, der skal have kopieringsvederlag.

Men man kan jo også lave tilsvarende opgaver som arbejdsark, hvor man ikke skriver, at det er et kopiark. Så vil de være dækket af Tekst & Nodes aftaler.

00:11:46 Anders Peter
Det er for eksempel nok den der del, der hedder ekspertgrupper.

00:11:50 Stefan
Ja. Der vil der være nogle almindelige dele, hvor man lærer lidt om emnet, og så kan der være nogle arbejdsopgaver, som hører til emnet inde i bogen. Dem må man ikke kopiere uden en aftale med Tekst & Node.

00:12:03 Anders Peter
Jeg har faktisk fået 3,61 kroner for Islams tidslinje, som netop er sådan et arbejdsark.

00:12:10 Stefan
Den er ved at være udfaset, så jeg tror, vi er derhenne, hvor du nok ikke skal forvente at få noget næste år.

00:12:16 Anders Peter
Nej, men den har ellers været god hvert år. Det er bare en streg, et nul i midten, og så skal eleverne selv skrive data på. Så jeg har altid været fascineret af, at den var der.

00:12:25 Stefan
Sådan er der noget. Men det vil typisk være de tre begreber: Engangsmaterialer, som ikke er en del af Tekst & Nodes aftaler og ikke må kopieres. Kopiark, som heller ikke er en del af aftalerne, men godt må kopieres. Og så egentlige arbejdsark, som er beskyttet af ophavsretsloven og derfor kræver en aftale, hvis man kopierer dem.

00:12:46 Anders Peter
Så er der vel også tekster fra grundbøger?

00:12:50 Stefan
Tekster generelt fra grundbøger og hjemmesider og så videre er beskyttet af ophavsretsloven og er derfor en del af Tekst & Nodes aftaler. Det gælder både danske og udenlandske tekster.

00:13:03 Anders Peter
Så er der lige noget regelteknisk, vi også skal have styr på, fordi der går forskellige rygter i forlagsbranchen om, hvad det kræver at få adgang til den her pulje i citationstegn.

Hvis jeg nu bare købte et domæne til en hjemmeside – jeg har allerede fundet et par stykker, der kunne være gode – og så lægger jeg en masse arbejdsark og tekster op. Jeg lægger dem frit ud, deler dem i diverse Facebookgrupper, og lærere begynder at kopiere dem. Får jeg så penge på sigt?

00:13:33 Stefan
Hvis det bliver samlet ind i vores stikprøve, ja. Som forfatter har du ophavsretten, når noget bliver offentliggjort eller udgivet.

Hvis du har angivet, at materialet er beskyttet af ophavsretten, og at Tekst & Nodes almindelige regler for kopiering gælder, så skal man overholde det.

00:13:55 Stefan
Så som forfatter vil du – i det omfang det begynder at blive kopieret – begynde at modtage et forfatterhonorar for det.

Nu sagde jeg før, at vi deler pengene i en udgiverpulje og en autorpulje. For udgiver gælder det særlige, at der er et omsætningskrav, før man kan få udbetalt et eventuelt vederlag.

00:14:21 Anders Peter
Undskyld, hvad afgør, om jeg er udgiver, eller om jeg bare er forfatter?

00:14:26 Stefan
Hvis du selv udgiver det, er du begge dele. Hvis det er din hjemmeside, du ejer hjemmesiden, og det er dig, der har skrevet indholdet, så er du i den situation både forfatter og udgiver.

00:14:37 Anders Peter
Men hvilken aftale ender jeg så under?

00:14:39 Stefan
Vi deler fifty-fifty. Når vi ser en kopi, kigger vi ikke på, om der er ejer- og autorfællesskab. Vi betragter dig i den ene halvdel af puljen som udgiver og i den anden halvdel som forfatter.

00:14:58 Anders Peter
Kræver det så, at jeg har noget salg af nogle bøger eller et abonnement som udgiver?

00:15:03 Stefan
Du skal have nogle indtægter, der relaterer sig til det at udgive tekster, for at få udgivervederlag. Men på autorvederlaget er der ikke noget omsætningskrav.

00:15:13 Anders Peter
Så hvis jeg nu laver min hjemmeside og sælger et par bøger via hjemmesiden og laver arbejdsark, vil jeg så få hele puljen?

00:15:24 Stefan
Det kommer an på omsætningen. Du skal sælge i forholdet 1 til 4. Hvis du sælger for 100 kroner, kan du få op til 400 kroner i kopieringsvederlag.

00:15:34 Anders Peter
Men hvis jeg ikke sælger for 100 kroner bøger, så kan jeg i citationstegn kun få...

00:15:38 Stefan
Så får du kun autorvederlaget.

00:15:40 Anders Peter
Så skal jeg jo lave en god bog.

00:15:43 Stefan
Man skal under alle omstændigheder lave en god bog, hvis den skal kopieres. Og så skal man huske, at kopiering kun er et supplement. Derfor er det jo heller ikke hele bogen, man må kopiere. Der er begrænsninger i vores aftaler.

00:16:00 Anders Peter
Hele grunden til, at jeg dykkede ned i det her, som jeg også sagde, inden jeg trykkede optag, var jo, at 18,4 procent i min Lærerundersøgelse svarede, at de primært anvendte kopiark.

Dem, jeg har talt med, som laver de her kopiark, siger jo netop også selv, at det er et supplement. Men der er også nogle af dem, der laver meget lange kompendier.

00:16:17 Stefan
Taler vi kopiark eller arbejdsark nu?

00:16:20 Anders Peter
Ja, undskyld. Det er jo nok arbejdsark.

00:16:23 Stefan
For der er lige den forskel. Kopiark må man jo godt kopiere, hvorimod arbejdsark kræver en aftale med os.

00:16:31 Anders Peter
Jeg håber også, at lytteren har tungen lige i munden. Ellers må man lige spole tilbage og lytte igen.

For jeg kan jo godt høre, at jeg i virkeligheden skulle have spurgt, om de primært anvendte kopiark eller arbejdsark. Men jeg tror nu ikke, de tænker den store forskel. Det kommer de til nu, når de har lyttet her.

00:16:48 Stefan
Ja.

00:16:48 Anders Peter
Jeg tror, jeg dropper ideen om at købe den der hjemmeside. Det lyder lidt bøvlet.

Så vil jeg bare sige tak, fordi du ville gøre mig og lytterne klogere på reglerne her.

00:17:01 Stefan
Ja, du er velkommen.

00:17:02 Anders Peter
Tak.

Det var Stefan og en, synes jeg, ret interessant dialog om, hvad det egentlig er, det her.

00:17:15 Anders Peter
Nu kan jeg jo så konstatere, at jeg står her både med kopimaskinen og med nogle arbejdsark. Nogle kopiark. Jeg må hellere sørge for at få lagt det i den der Copydan-boks her ved siden af kopimaskinen.

Men mens jeg kopierer videre, kan du da lige høre Andreas fortælle om de læremidler, han laver.

00:17:32 Anders Peter
Andreas, du er også en af dem, som laver nogle af de her – og nu ved jeg ikke, om jeg tør sige kopiark, efter jeg lige har fået at vide af Tekst & Node, at der er en masse forskellige ting – men du har i hvert fald en side på Facebook, som hedder Matematik i Vanskeligheder.

Vil du ikke fortælle lidt mere om dig selv?

00:17:50 Andreas
Jo, det vil jeg meget gerne.

Det hele startede tilbage i 2017. I virkeligheden startede det måske meget før, nemlig da jeg selv gik i skole. Mange lærere bliver jo lærere af mange forskellige årsager, men mange gange, når man spørger en lærer: Hvad brænder du egentlig for, og hvorfor blev du lærer? Så er det typisk, fordi man har haft en eller to oplevelser i sin egen skolegang.

00:18:10 Andreas
Når jeg tænker tilbage på, hvordan det hele startede, så er det nok dér. Jeg blev kaldt en elev med matematikvanskeligheder og var den, der ligesom var problemet.

Når jeg ikke forstod, hvad der stod i lærebøgerne, og når jeg ikke forstod, hvad læreren sagde, så var det mig, der var problemet. Jeg tror egentlig allerede dér, at jeg kunne mærke, at det var meget ubehageligt for mig i undervisningen.

00:18:46 Andreas
Det blev åbenbart møntet på mig i stedet for på læreren eller måske på de materialer, der var der. Det var mig, der var problemet.

00:18:55 Anders Peter
Og så vælger du at blive lærer?

00:18:57 Andreas
Ja, så vælger jeg at blive lærer. Og jeg får også det, jeg selv vil kalde matematikangst. Jeg går simpelthen i panik, hver gang jeg bare har matematik.

Så vælger jeg at gå lærervejen og blive lærer. Jeg får mit første job nærmest, inden jeg er færdig med at læse på seminariet.

00:19:19 Anders Peter
Havde du matematik som linjefag?

00:19:21 Andreas
Nej, det havde jeg nemlig ikke.

00:19:23 Andreas
Og det havde jeg ikke, fordi jeg virkelig havde det meget svært med matematik og følte den her angst, hver gang vi bare talte om det. Bare det at skulle regne et plusstykke gjorde, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle regne det ud i hovedet. Det hele snurrede bare rundt derinde, så jeg gik i panik.

Så jeg havde blandt andet dansk som linjefag og havde også søgt et job som dansklærer og fået det. Men da jeg så møder op på skolen til de to forberedelsesdage, før eleverne kommer, kan jeg godt se, at der står matematik på mit skema.

00:19:54 Anders Peter
Så bimler angsten.

00:19:57 Andreas
Der går jeg jo i panik. Det hele går næsten i stå, og jeg går ind til lederen og siger: Det kan jeg simpelthen ikke.

Det er på en specialskole, og vi bliver enige om, at niveauet – det er en 0.-1. klasse, der er slået sammen – mente han også var noget, jeg burde kunne.

00:20:14 Anders Peter
Det niveau er en god start.

00:20:16 Andreas
Ja, så jeg kaster mig ud i det efter mange overvejelser. Jeg begynder at gå i gang og kan godt mærke, at eleverne slet ikke forstår, hvad jeg siger. Når jeg prøver at vise dem nogle sider i matematikbøgerne, kan jeg bare se, at der ikke rigtig er noget, der lykkes.

00:20:33 Andreas
Så tror jeg, at jeg står der efter et par måneder og tænker: Der er to muligheder. Den ene er, at jeg stopper og søger et andet job. Den anden er, at jeg prøver at gøre noget andet i undervisningen.

Jeg vælger så den løsning, at jeg vil prøve at lave noget materiale selv.

00:20:50 Andreas
Den aften, hvor jeg går i gang med det, begynder jeg at lave noget materiale. Jeg tager det med over til eleverne og viser dem det. Relativt hurtigt kan jeg mærke, at de synes, det er fedt.

Efter måske en måned eller to, hvor jeg har lavet mine egne materialer, går eleverne fra at hade matematik og nærmest sukke, hver gang jeg kommer ind i lokalet, til at komme løbende på gangene og sige: Skal vi have matematik i dag? Fedt mand, jeg elsker matematik.

00:21:18 Andreas
Så det var dér, det startede. Der er jo alle de her Facebooksider, hvor man kan lægge sine materialer ud. På et tidspunkt tænkte jeg: Nu prøver jeg at lægge et enkelt materiale ud for at se, hvad folk synes om det, og om det var noget, de kunne bruge, når mine elever kunne bruge det.

00:21:38 Andreas
Jeg kunne bare mærke, at det gav rigtig god feedback derude fra. Der var masser af kommentarer og masser af folk, der gerne ville have det.

Så det var egentlig sådan, det startede. På et tidspunkt vælger jeg at lave både en Facebookside og min hjemmeside, hvor jeg prøver at lægge materialer ud, så folk kan hente dem.

00:21:59 Anders Peter
Og nu er du oppe på omkring 17.000, der følger den side.

Du gør det jo ikke nemt for dig selv, kan man sige, fordi du lægger noget ud, og så skal man skrive ja tak i et kommentarfelt. Og så sidder du og svarer alle dem, der skriver.

00:22:14 Andreas
Ja, men det er den store del af arbejdet, efter materialet er lavet. Det tager lang tid at udvikle materialerne, og så tager det også lang tid at få sendt dem ud.

Det kommer af flere årsager. Det nemme ville egentlig bare være at lægge det ud på min hjemmeside, hvor folk kunne hente det med det samme og bruge det i undervisningen.

00:22:32 Andreas
Men det giver mig noget at være tæt på mine følgere. Mange gange får jeg også et svar tilbage: Kunne du tænke dig at lave noget om det her? Har du tænkt på, at man kunne gøre sådan her? Eller: Jeg sidder med en elev, der har brug for det her materiale.

Så jeg får en føling af, at jeg er meget tæt på mine følgere, selvom der er relativt mange derinde.

00:22:50 Andreas
Det er den ene årsag til, at jeg gør det. Den anden er rent økonomisk.

Hvis jeg lagde det ud på min hjemmeside, ville folk kunne hente det gratis. Og det kan de jo også i dag, og de kan også hente det gratis på min Facebookside. Men der er også nogle omkostninger ved at holde min side kørende.

00:23:17 Andreas
Der har jeg heldigvis en masse følgere, som vælger at lave en donation eller købe et produkt af mig på den baggrund og selv vælge en pris. Så kan jeg få nogle penge ind, der gør, at de udgifter, der er til at holde min hjemmeside kørende, kan dækkes ind.

Så det er både en blanding af at komme tæt på mine følgere og mærke, hvordan de bruger mine materialer, men også at der simpelthen er nødt til at komme et eller andet beløb ind hver måned for at kunne holde min hjemmeside oppe.

00:23:49 Anders Peter
Ja, for det er jo noget af det her, som måske er lidt betændt i citationstegn, når man diskuterer det.

Nu har jeg jo snakket med Tekst & Node, hvor jeg lagde frem, at jeg fik lidt over 6.000 kroner i de her Tekst & Node-/Copydan-midler. Jeg får jo i citationstegn kun for ark, som ligger forskellige steder rundt omkring.

Men der er jo også nogen, som åbent på LinkedIn og Facebook – måske mest LinkedIn – har skrevet opslag om, hvor meget de har tjent på at lave de her ark og lægge dem ud.

00:24:09 Anders Peter
Men det er ikke det, der har motiveret dig, kan jeg næsten forstå. Og det er heller ikke det, der får det til at løbe rundt.

00:24:22 Andreas
Nej, overhovedet ikke. Hvis det var noget, jeg ville tjene på, så tror jeg også, at jeg skulle have taget et beløb for det. Jeg tjener simpelthen ikke nok til på nogen måde at kunne køre det her fuldtid.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, er det madpakker, mad og putning af mine børn. Når de så har lagt sig, går jeg i gang med at udvikle materialer.

00:24:54 Andreas
Fra omkring klokken 20 sidder jeg og laver materialerne.

00:24:59 Anders Peter
Og når der så er 139, som vil have Matematikkanten: LEGO-spejling, så svarer du 139?

00:25:04 Andreas
Ja. Der er nogle opslag, der virkelig stikker af, hvor jeg bruger meget lang tid.

Så jeg prøver også at få et system i det, hvor jeg lægger materialer ud på nogle bestemte tidspunkter. Så ved jeg, at der typisk vil være rigtig mange beskeder de to dage lige efter. Der når jeg næsten ikke at lave materialer, fordi det bare handler om at besvare beskeder til mine følgere.

00:25:28 Anders Peter
Hvilke tanker gør du dig, når du laver materialerne? Er det sådan – og nu er det dårlig podcast, så jeg må lige illustrere, hvordan jeg slikker på fingeren og stikker den op i luften – at du lige vejer, hvad du har lyst til at lave i dag?

Eller tænker du progression ind i de materialer, du udvikler? Nogle af dem er 17 sider, kan jeg se, og nogle er længere og nogle er kortere.

00:25:46 Andreas
Overordnet set hedder mange af mine produkter eller materialer sådan noget med version 1. Det er fordi, jeg håber og tror på, at der kommer en version 2. Jeg sidder også hele tiden og arbejder lidt på at få lavet en ny version.

00:26:04 Andreas
Men mange gange er det kommentarer og spørgsmål fra mine følgere, som lige pludselig skriver: Har du noget materiale til det her? Har du tænkt på, at man kunne gøre sådan her? Eller: Jeg har brug for det her.

Så det er egentlig den måde, jeg laver mine materialer på. Jeg har en ret stor bank af materialer, som ikke er færdige endnu, men hvor jeg er kommet lidt i gang. Så bliver jeg taget lidt ud af det, fordi der lige er kommet noget andet, jeg skal nå at lave.

00:26:33 Anders Peter
I banken er der den røde tråd, men nogle gange...

00:26:37 Andreas
Ja. I de materialer, jeg lægger op, er der ikke nødvendigvis en rød tråd i andet end, at jeg prøver at fange så mange som muligt.

00:26:46 Anders Peter
Hvad bruger du primært selv i din egen undervisning? Hvis du nu var en af de lærere, der havde svaret på mit spørgsmål i Lærerundersøgelsen, ville du så sige, at du primært anvender kopiark?

00:26:58 Andreas
Ja, det ville jeg.

00:27:00 Anders Peter
Ville du så være en af dem, der svarede, at du primært anvendte ting, du selv producerede? Det er det, du primært anvender?

00:27:05 Andreas
Ja. Jeg vil sige, at lærebøgerne og fagbøgerne er rigtig gode til at få et overordnet blik på, hvad man skal igennem på de forskellige stadier i skoletiden. Men jeg supplerer ekstremt meget med materialer.

Det er også det, jeg opfordrer mine følgere til: De skal ikke nødvendigvis køre mit system igennem overhovedet. De skal bruge det til de elever, som kan se en idé i det, og hvor de måske oplever matematikken som vanskelig.

00:27:25 Andreas
Det er den måde, jeg gør det på. Mange af de spil, jeg udvikler, kan bruges til at give eleverne enten et break eller en rigtig god start på matematiktimen.

00:27:43 Anders Peter
Hvad holder du selv øje med, når du finder andre materialer, og når du selv supplerer? Jeg gætter på, at du også underviser i andre fag end matematik. Hvad er du selv opmærksom på, når du skal finde materialer?

00:27:52 Andreas
Det er at prøve at finde nogle materialer, som rammer bredt. Men nogle gange kan jeg også sætte navne på: Det her materiale kunne lige være til den her gruppe elever. Eller: Jeg oplevede, at den her elev havde svært ved noget, og det her materiale kunne måske godt bruges til den elev.

00:28:16 Andreas
Når jeg overordnet sidder og forbereder mig, handler det om at ramme det store billede. Når jeg så kommer lidt ind i emnet, handler det typisk om at finde de enkelte materialer, som enkelte elever kan bruge.

00:28:31 Anders Peter
Hvad siger du til kritikerne, som siger, at der er for mange kopiark, og at eleverne ikke har samme respekt omkring det?

00:28:42 Andreas
Jeg ved ikke, om eleverne ikke har samme respekt for materialerne. Det er jo det, kritikerne mener.

For mig er det ikke så vigtigt, hvad jeg synes, eller hvad andre synes. For mig er det vigtige, at vi finder nogle materialer til eleverne, som de kan bruge.

00:29:01 Andreas
Om det så er ét materiale, der virker for dem, eller om de er nødt til at få det forklaret på syv eller otte forskellige måder, er sådan set ikke så vigtigt.

Derfor er det også vigtigt for mig at sige, når jeg laver opslag og giver materialerne til mine følgere, at de ikke nødvendigvis kun skal bruge mit materiale. De skal se det, de kan bruge af det, og de må også gerne klippe og klistre i det og sige: Den her del kunne jeg godt bruge, men jeg kunne måske lige gøre noget andet for at ramme min egen elev.

00:29:26 Anders Peter
Det er sjovt, du siger det, for den lærer, jeg har snakket med – han hedder Peter Baike, og det kan man høre i afsnittet Den gennemsnitlige lærer – han kalder sig selv en klippe-klistre-lærer, fordi han netop finder de der kopier, arbejdsark og alt det der rundt omkring.

Så det er sjovt, at du også nævner det begreb.

Andreas, hvis der er én ting, du gerne vil have sagt her til sidst omkring dine materialer, hvad er det så?

00:29:51 Andreas
Det er, at jeg tror, der er rigtig mange, der tænker, at når jeg laver et materiale, så er det et materiale, jeg selv bruger i undervisningen, og som jeg bare lige har lavet i forberedelsestiden.

Men sådan hænger det faktisk ikke altid sammen. Mange gange laver jeg materialer, hvor jeg lige pludselig bliver inspireret af et eller andet og tænker: Det kunne jeg gøre. Eller hvor jeg egentlig prøver at forstå min egen matematik fra min egen skolegang.

00:30:25 Andreas
Hvis der for eksempel er nogen, der har svært ved klokken, så tænker jeg: Det havde jeg også. Kan jeg så lave nogle materialer, der passer til det?

Så for mig er det vigtigt at sige, at de materialer, jeg laver og udgiver, oftest er materialer, jeg laver i min egen fritid og bruger mine aftener på at lave.

00:30:32 Anders Peter
Når du ikke lige smører madpakker.

00:30:37 Andreas
Ja, lige nøjagtig.

00:30:37 Anders Peter
Tak for snakken, Andreas.

00:30:37 Andreas
Selv tak, Anders.

00:30:45 Anders Peter
Andreas havde meget på hjerte. En, der også har meget på hjerte, og som har talt meget om, at skolerne skal fokusere mere på at købe taskebøger, er Pia fra Danske Undervisningsforlag.

Så jeg kopierer lidt videre, mens du kan høre Pia fortælle mig meget mere om, hvad Danske Undervisningsforlag synes om alt det her med kopier, og om de synes, det er en god eller dårlig idé.

00:31:07 Pia
Jeg hedder Pia, og jeg er sekretariatschef i Danske Undervisningsforlag. Det er jo en del af brancheforeningen Danske Forlag.

Når vi har den opdeling i en ellers meget lille forening, er det fordi, der gælder nogle helt særlige markedsvilkår for undervisningsforlagene – og selvfølgelig specielt på grundskoleområdet, hvor det offentlige er indkøber og kunde hos forlagene.

00:31:37 Anders Peter
Og jeres typiske medlem i Danske Undervisningsforlag, hvem er det?

00:31:42 Pia
Det er forlag, som udgiver til hele uddannelseskæden. Lige fra grundskole hen over ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Det er alle forlag, der udgiver læremidler, studiebøger og lærebøger.

00:32:02 Anders Peter
Så læremidler i den bredeste forstand.

Pia, grunden til, at jeg har rakt ud til dig, er jo, at du nogle gange på LinkedIn og andre steder pepper op omkring de her penge, som bliver brugt på kopiark.

Hvorfor er det så vigtigt for jer i Danske Undervisningsforlag at have en holdning til de penge, der bliver brugt på kopier?

00:32:28 Pia
Det er det, fordi volumen er så stor. Når vi ved fra Tekst & Node – altså det, der før hed Copydan Tekst & Node og nu bare Tekst & Node – at det har et omfang, der svarer til, at hver eneste elev i den danske folkeskole får udstukket 500 kopier om året i gennemsnit.

00:32:49 Pia
Det svarer simpelthen i vægt og størrelse til sådan en hel pakke kopipapir, som man ser nede ved printeren. Det er rigtig, rigtig mange.

Det synes vi er ærgerligt, fordi forlag med virkelig dygtige redaktører gør sig stor umage med at producere læremidler af meget høj kvalitet – meget ofte i tæt samarbejde med lærere og med stor og oprigtig veneration for at producere kvalitetslæremidler til eleverne i grundskolen.

00:33:22 Pia
Så er det jo lidt ærgerligt, at kopier – altså løse kopiark – tilsyneladende fylder så meget, som de gør. Og det viser din seneste undersøgelse jo også.

00:33:43 Anders Peter
Ja, for som jeg allerede har nævnt et par gange i afsnittet her, så er det jo 18,4 procent af lærerne, som primært anvender de her kopiark.

00:33:52 Pia
Men kan man ikke vende det og sige én ting? Det, der slår mig, er jo selvfølgelig volumen i det. 18,4 procent af lærerne – det kan man jo enten mene er mange eller ikke mange – men at de svarer, at de primært anvender kopiark, synes jeg faktisk er værd at dvæle lidt ved.

Det er jeg overrasket over. Og især hvis det samtidig er lærere med kortere anciennitet, og hvis kopiark også fylder meget i indskolingen. Så synes jeg faktisk, at det er særligt ærgerligt.

00:34:41 Pia
Forestil dig en elev i 0. klasse, som lige er trådt ind i sin nye karriere og værdighed som folkeskoleelev. Hvis de så ikke bliver mødt af en rigtig bog – der er utrolig meget respekt og stolthed forbundet med, at man får en rigtig skolebog – så er det ærgerligt, hvis de i stedet i stort omfang bliver udstyret med løse kopiark.

00:35:10 Anders Peter
Flere af dem, der producerer dem, kalder dem jo selv kompendier.

00:35:16 Pia
Ja.

00:35:17 Anders Peter
Jeg har ikke undersøgt det, for de har jo ikke en brancheorganisation – Danske Kopiarkproducenter findes ikke endnu – så det er svært at blive helt klog på markedet.

Men det, jeg kan finde, er primært indskoling. Det er også det, jeg kan se på svarene. Det er primært indskolingslærere, der bruger de her kopier.

00:35:32 Anders Peter
Jeg troede i lang tid, at mange af de der kopiark var lærere, der selv producerede materiale. Det var der også 18,5 procent, der svarede. Men når man kigger på nogle af de der såkaldte kompendier, så er der jo mange af dem, hvor det også bare er utrolig mange sider med små opgaver på.

Når man så spørger ind til, om der er en progression, kan man ikke helt få svar på det, fordi de selv siger, at det er et supplement. Men det er jo det interessante, når så mange siger, at de anvender det primært.

00:36:10 Anders Peter
Og 500 kopier – du har jo nævnt tallet flere gange – jeg synes stadig, det er afsindigt mange kopier. Der er også det miljømæssige og klimamæssige i det.

00:36:20 Pia
Ja, bæredygtighed i det. Ikke kun i forhold til klima, men også i forhold til didaktikken.

Alt andet lige må en undervisning, der baserer sig på print og kopiark, være noget mere fragmenteret. Jeg tænker jo, at didaktiserede læremidler er det, der sammen med læreren giver undervisningen en rygrad og en rød tråd.

00:36:49 Pia
Det er det, der sikrer, at der er en naturlig faglig progression, hvor nogle færdigheder bygges oven på nogle andre. Det er sådan en form for stilladseret didaktik, der er bygget ind i forlagsproducerede læremidler.

00:37:06 Pia
Det er redaktører og forfattere, som har stor erfaring, og som giver læreren et gennemarbejdet indhold, som de så selvfølgelig kan tilpasse undervejs.

Men print og kopiark vil jo ofte være enkeltstående nedslag eller aktiviteter. Det står i et lidt grimt modsætningsforhold til didaktiserede læremidler, når kopierne har så stor en volumen.

00:37:26 Pia
Didaktiserede læremidler bygger på et meget tydeligt fagligt og didaktisk grundlag. De er også udstyret med lærervejledninger og forholder sig til Fælles Mål.

Det bliver især vigtigt nu, hvor vi får en fagfornyelse i 2027. Måske især for nye lærere kan forlagsproducerede læremidler guide igennem en meget kompleks læseplan og være garant for, at faget er dækket ordentligt ind – både for lærerne, men også som en garanti til forældrene.

00:38:13 Anders Peter
Hvad med dine medlemmer? Er det så fair, at de også får del af kagen, om man så må sige? De får jo også del af den her Tekst & Node-pulje. Men der er vi vel ude i noget med rettigheder og sådan noget.

Skulle man helt droppe den her pulje?

00:38:30 Pia
Nej, det ved jeg ikke, om man skal. Det er sådan set ikke så meget det, jeg er optaget af.

Jeg er mere optaget af den faglige og didaktiske kvalitet i undervisningen og af, hvad det er, forlagene leverer. Det har bare en anden kvalitet og en anden didaktisk tyngde, når der produceres og bruges forlagsproducerede kvalitetslæremidler i undervisningen.

00:39:00 Pia
Selvfølgelig kan det give rigtig god mening i mange sammenhænge at tage kopier af noget. Hvis man underviser i samfundsfag og gerne vil undervise i en aktuel situation – hvad ved jeg, en situation i Hormuzstrædet eller den parlamentariske situation i Danmark – så giver det jo virkelig god mening at kopiere noget fra aviser og bruge det aktivt i undervisningen.

Det er slet ikke den type kopiering, jeg opponerer imod.

00:39:37 Pia
Det er mere, når mængden er så stor. Vi taler også med interesseforeningen Skole og Forældre om det her. Og når vi hører, at forældre er ret trætte af at finde de der sammenkrøllede kopiark nede i bunden af skoletasken, og at forældre har svært ved at orientere sig i, hvad der bliver undervist i, og hvor deres barn er henne i forhold til faget og progressionen, så bestyrker det mig i, at kopier har en berettigelse i specifikke sammenhænge.

00:40:12 Pia
De skal sættes ind i en ramme. Men ikke i det omfang, som vi ser med de 500 kopier.

00:40:34 Anders Peter
Pia, her afslutningsvis – og tak for også at komme med forældrevinklen – det her afsnit er jo en del af min miniserie om jagten på det gode læremiddel.

Hvis du på vegne af Danske Undervisningsforlag skulle give et godt råd til dem, der lytter med og er på jagt efter det gode læremiddel, hvad ville det så være?

00:40:53 Pia
Det er at orientere jer i, hvad der findes på markedet, og træffe beslutningen på baggrund af det.

Man kan henvende sig til CFU blandt andet og få et indblik i, hvad forlagene udgiver af forskellige typer læremidler – om det er digitale eller analoge midler.

00:41:08 Pia
Men sørg for, at afsenderen er autoriseret, hvis man kan sige det på den måde. At det er forlagsproduceret, fordi det giver en garanti for, at der er kvalitet i det læremiddel, som bruges i undervisningen.

00:41:36 Anders Peter
Det er meget sjovt, at Pia lige nævner det, fordi næste afsnit af den her miniserie om jagten på det gode læremiddel handler faktisk om CFU's rolle. Så det afsnit kan du glæde dig til at lytte til.

00:41:46 Anders Peter
Her skete der lidt med min lydoptagelse, men det, jeg spurgte Pia om, var, hvorfor hun mener, at en grundbog er en bedre investering end kopiark.

00:41:59 Pia
Vi opererer selv med en tommelfingerregel, der siger, at trykte lærebøger er en god økonomisk investering.

En grundbog koster cirka én krone per side, men den genbruges jo typisk af mindst fire elever. Det vil sige, at den reelle pris per side svarer til under 25 øre per elev.

00:42:20 Pia
Når man så gør udgifterne op til papir, toner, tid, printer, slitage, kopiafgifter og hvad der ellers kan ligge i det at skulle kopiere, så er lærebøger ikke dyrere end print og kopi. Faktisk kan de ofte være billigere.

Og så er det også markant mere bæredygtigt, fordi de erstatter store mængder løse kopiark. Som vi var inde på før: Bæredygtigt ikke bare i en klimasammenhæng, men også med en didaktisk bæredygtighed.

00:42:53 Anders Peter
Det var Pia fra Danske Undervisningsforlag, som gjorde mig klogere – og forhåbentlig også dig lidt klogere – på, hvad branchens holdninger er til alt det her.

Jeg er næsten færdig. Jeg skal lige have kopieret lidt mere. Imens kan du komme med til Nordjylland, hvor Simon fortæller lidt om tankerne bag de materialer, han producerer og lægger gratis ud til lærere landet over.

00:43:12 Simon
Jeg hedder Simon Lene, og jeg er uddannet folkeskolelærer. Jeg har efterfølgende taget en cand.pæd. i didaktik dansk.

Så har jeg undervist i folkeskolen, på læreruddannelsen og på eftervidereuddannelsen på UCN. Nu er jeg faktisk tilbage i folkeskolen, hvor jeg underviser i indskolingen, hvilket jeg er rigtig glad for.

00:43:30 Simon
Og så laver jeg den her portal, der hedder sjove-opgaver.dk, hvor man kan finde sjove opgaver til sin undervisning.

00:43:50 Anders Peter
Det er jo vel ikke kun sjove opgaver. Jeg faldt over noget valgmateriale, du havde lavet, og valget er da spændende og sådan noget. Men det er vel ikke sådan hu hej-sjove opgaver. Der er vel også faglige opgaver?

00:44:04 Simon
Nu siger du jo selv, at du har set, at jeg har slået det op nogle steder, og jeg plejer jo at skrive, at det er inspirerende og motiverende opgaver.

Det hænger selvfølgelig også lidt sammen med, at de så er sjove. Definitionen på, at noget er sjovt, er vel også, at det er inspirerende og motiverende at dykke ned i.

00:44:22 Anders Peter
Det er en god pointe. Hvad får så en med en cand.pæd. i didaktik til at tænke: Nu vil jeg lave en hjemmeside, hvor jeg deler undervisningsmateriale?

00:44:35 Simon
Der er selvfølgelig en personlig glæde ved at skabe noget selv. Jeg synes, det er sjovt at designe opgaver, og det er tilfredsstillende at se ens elever arbejde med noget af det, man har lavet.

Det er skønt at se andre undervisere bruge ens materiale og deri se den inspiration, man har givet til andre.

00:45:03 Simon
Ud over at det er en form for hobbyvirksomhed, er det selvfølgelig også en udvikling af ens egen professionelle praksis. Når man laver materiale til andre, skærper man jo også sin egen praksis. Man kommer til at tænke over sin egen didaktik og bliver måske mere skærpet i sin egen undervisning.

00:45:21 Simon
Ud over de personlige mål er der selvfølgelig også det her med, at vi som undervisere gerne vil hjælpe andre. Om det er andre lærere, pædagoger eller eleverne, vi vil hjælpe, så får vi alle sammen en tilfredsstillelse ud af det. Det er ligesom motivationen for at gøre det.

00:45:48 Anders Peter
Det er i hvert fald noget, jeg kan genkende. Du nævner også det med at se materialet blive brugt og opleve det blive brugt. Har du været ude at se det, eller får du feedback fra lærere, der bruger det?

00:46:04 Simon
Nu bor jeg i den by, hvor jeg er uddannet som lærer, og det gør selvfølgelig, at jeg har mange bekendte og venner, som også er lærere. Der er masser af dem, der bruger mit materiale.

Der er ofte nogen, der skriver eller siger, hvis de møder mig: Nu har jeg lige brugt dine juleopgaver. Eller: Nu arbejder jeg med det her tema, og der har jeg brugt den og den opgave.

00:46:35 Simon
Det er selvfølgelig skønt, at det er nogen, man kender. Men der er selvfølgelig også nogen, jeg ikke kender, som er søde til at give feedback.

Det kan være, at der har sneget sig en lille fejl ind hist og her, og så er de gode til at være opmærksomme på det. Ellers er det tit: Tak for at dele. Eller: Tak for at lægge det op. Det passer lige præcis her, hvor jeg stod.

00:46:55 Simon
Nu nævnte du selv folketingsvalg. Det passer måske lige med, at vi skal arbejde med folketingsvalg. Eller vi har om kæledyr, så jeg har lige brugt et kompendium om kæledyr. Det er selvfølgelig altid rart at få feedback fra andre.

00:47:12 Anders Peter
Men du har ikke et tal på, hvor mange der er inde og hente ned og sådan noget?

00:47:17 Simon
Jo, jeg har en hjemmeside, hvor jeg kan se, hvor meget run der er på hjemmesiden. Det er selvfølgelig altid lige, når der er lagt noget aktuelt op, at jeg kan følge tallene.

I weekenderne er der ganske få inde på min hjemmeside, og typisk klokken 1 mandag morgen kan det godt eksplodere lidt, hvis jeg lige har lagt noget nyt op.

00:47:52 Anders Peter
Nu må du sige til, hvis det er en forretningshemmelighed, men jeg er lidt nysgerrig: Hvad er lærerne mest interesserede i? Hvad kan du se, der bliver brugt mest?

00:47:59 Simon
Jeg kan ikke se helt konkret, hvad de gør. Jeg kan se, når de er inde på min hjemmeside, men jeg kan ikke se konkret, hvad de trykker på.

Der er rigtig mange forskellige opgaver derinde. Men jeg kan se, når jeg laver PR for noget, jeg lægger op, så er det altid det, der er mest aktuelt, folk går ind og henter.

00:48:12 Simon
Hvis jeg for eksempel lægger noget om MGP op, så gør jeg det selvfølgelig lige, når der er MGP i fjernsynet. Der er mange, der hopper ind på det, der er aktuelt.

Om det er MGP, folketingsvalg eller et juleløb i december måned, så er det også der, hvor jeg prøver at lægge min energi: i de aktuelle emner.

00:48:49 Simon
Der er andre, der dykker mere ned i den danskfaglige eller matematikfaglige tilgang med specifikke, konkrete emner. Jeg er lidt mere bred. Og igen hedder det sjove opgaver, fordi det netop går ind og tager nogle emner, som er sjove at arbejde med og kan inspirere og motivere eleverne.

00:49:12 Anders Peter
Men du har ikke været ude og se andre bruge det? Nu nævnte du nogle af dine venner fra byen og sådan noget, men du har ikke været ude og se det blive brugt?

00:49:20 Simon
Nej, men nu arbejder jeg også selv på en skole, som jeg nævnte i indledningen. Der kan jeg se, at tit ligger kompendierne oppe i kopirummet klar til udlevering til eleverne.

Så følger jeg lige op på den lærer, der har kopieret det: Hvordan gik det med den og den opgave?

00:49:43 Anders Peter
Så melder du dig tilbage?

00:49:46 Simon
Ja, og det er positiv feedback.

Jeg synes selv, det er nogle opgaver, som er sjove i den forstand, at de er motiverende og inspirerende. Men der er også meget variation i dem. Det er opgaver, hvor eleverne har forskellige opgavetyper.

00:50:09 Simon
Det er ikke kun én type opgave. Det kan være alt muligt forskelligt med at skrive, tegne, krydse af, læse og så videre. I selve kompendierne er der masser af delopgaver, som er meget varierede.

Med min erfaring som skolelærer er det netop, at vi bliver nødt til at variere undervisningen for at ramme alle elever i deres læring.

00:50:38 Anders Peter
I forhold til udviklingen: Hvor meget tænker du progression ind? At man skal kunne det her i starten af 1. klasse, og så skulle man gerne kunne det her i slutningen af 1. klasse – eller det her i 3. klasse. Hvor meget gør du dig af tanker om det?

00:50:54 Simon
Det gør jeg selvfølgelig mig nogle tanker om, men det er mere tematikker, jeg arbejder med. Ikke så meget den enkelte elevs faglige progression inden for et givent fag.

Det er mere det med at dykke ned i nogle tematikker. Det kan være hvad som helst: kæledyr, instrumenter eller hvad det er.

00:51:12 Simon
Derigennem kan man som underviser sortere noget fra, hvis noget er for svært, eller kopiere noget til, hvis der er brug for noget yderligere.

Progressionen ligger selvfølgelig i, at eleverne kan se, at de får lavet opgaverne, og at de får en succesoplevelse ved at kunne komme videre hele tiden.

00:51:47 Simon
I selve kompendierne er der også en form for progression, hvor der er forskellige og varierede opgavetyper, og hvor opgaverne bliver større og større i løbet af det enkelte kompendium.

00:52:01 Anders Peter
Super. Det er jo noget af den kritik, der ellers går på kopiark: at der kan mangle den røde tråd igennem det hele. Hvad vil du ellers sige til dem, der er meget kritiske over for brugen af kopiark?

00:52:17 Simon
Jeg vil måske netop modsige det, du siger med progressionen, fordi man kan gå ind og lave den her tilpasning til det enkelte individ i klassen.

Det er faktisk let at differentiere med de her materialer, fordi vi kan tilpasse dem til det enkelte niveau – både de stærke elever, de svage elever og middelgruppen.

00:52:34 Simon
Vi kan også tage hensyn til klassens interesser og arbejde med konkrete emner. Hvis vi for eksempel arbejder med mobning, fordi det er en tematik eller en problematik i klassen, så kan man tage et af de kompendier, der ligger på siden, og ramme klassens ståsted.

00:53:06 Simon
Så i stedet for at tage ét fælles engangsmateriale, som skal passe til hele klassen – lad os sige 25 elever, der alle sammen arbejder i den samme bog – kan man gå ind og ramme den elevgruppe, man har i sin egen klasse.

00:53:23 Simon
Derudover er der også en kreativ frihed i, at læreren selv går ind og vurderer, hvilke materialer man vil hente fra de forskellige hjemmesider. Hvilke opgavetyper det skal være, hvilke temaer man vil arbejde med, og hvilke arbejdsformer man vil bruge.

Hvis man har et engangsmateriale, man har købt i starten af skoleåret, og som skal gå hen over hele 1. klasse eller hele 2. klasse, så er man ligesom bundet hele året til den her klassebog. Det er helt fint at have det, men de her materialer kan i høj grad supplere og fylde på, dér hvor klassens ståsted er.

00:54:09 Simon
Det giver også et fagligt engagement hos den enkelte underviser. Læreren eller skolepædagogen går selv ind og vælger lige netop det materiale, som klassen skal arbejde med.

Det giver en større ejerskabsfølelse og en større motivation for den enkelte underviser, at man selv har været inde og kigge på nogle hjemmesider og fundet noget, der lige passer til den her elev eller den her klasse.

00:54:35 Simon
Når du siger, at det kan kritiseres for at mangle den røde tråd i undervisningen, vil jeg netop sige, at man kan gå fra lektion til lektion, fra emne til emne, og derigennem som lærer eller skolepædagog specifikt ramme undervisningen lige der, hvor man vil have den til at ramme.

00:54:58 Anders Peter
Nu sagde du selv det der med at supplere, så jeg får helt lyst til at stille dig to spørgsmål mere.

Det ene er direkte spørgsmål 12 fra Lærerundersøgelsen: Hvilke læremidler anvender du primært? Du skal vælge én af dem. Det er lidt hårdt, men man skal vælge én.

Du kan vælge mellem materialer, du selv producerer, taskebøger, digitale læremidler, kopiark eller materialer bestilt hjem fra CFU.

00:55:22 Simon
Nu får jeg jo ligesom sat stolen for døren her og skal kun vælge én. Så vil jeg nok sige kopiark, fordi jeg netop kan begynde at ramme den enkelte elev og den enkelte klasse.

Selvfølgelig skal man have den fælles læseforståelse med sin undervisning, med bøger man måske låner fra CFU eller amtscenteret, eller hvad det hedder. Man skal selvfølgelig også have en fælles taskebog, man kan være fælles om på klassen.

00:55:47 Simon
Men i hverdagen, til den enkelte dansktime eller den enkelte matematiktime, vil jeg nok vælge kopiark. Også fordi der er et kæmpe stort og bredt udvalg, hvor man simpelthen kan gå ind og finde lige nøjagtigt det kopiarksæt, som passer til den elev eller den elevgruppe, man arbejder med.

00:56:18 Anders Peter
Det sidste spørgsmål er så: 18,4 procent anvender primært kopiark, og 18,5 procent anvender primært læremidler, de selv producerer.

Hvis du har et godt råd til de 18,5 procent, hvad synes du så, det er vigtigt, at de husker, når de laver deres egne læremidler?

00:56:38 Simon
Man skal huske at sætte masser af tid af til det, fordi det tager meg lang tid.

Selvfølgelig er det inspirerende og motiverende at lave sit eget materiale, men der ligger rigtig meget derude, som er lavet på forhånd, og som ser mega godt ud, er gennemtænkt og æstetisk smukt lavet.

00:57:00 Simon
Hvis man skal konkurrere i gåseøjne med andre ting, som ligger der i forvejen, så kommer man til at bruge lang tid på det.

Man kan måske også tage noget fra nettet og lade sig inspirere af det og så supplere lidt med sit eget.

Det ville være fedt, hvis vi alle sammen havde tid til at lave vores eget system eller vores eget materiale, men den virkelighed er nok lidt utopisk.

00:57:30 Simon
Der ligger virkelig meget godt derude i forvejen. Så dyk ned i de forskellige hjemmesider og suppler måske med nogle af dine egne ting, hvis der er tid og rum til det.

00:57:43 Anders Peter
Simon, jeg ved ikke, om du har mere på falderebet?

00:57:47 Simon
Nej, altså: Pop ind på de forskellige hjemmesider og find noget materiale, som passer lige nøjagtigt til der, hvor du står i din undervisning.

00:57:58 Anders Peter
Tak, fordi jeg måtte ringe. Jeg tror, jeg glemte at nævne fra starten, at du var med over en Teams-forbindelse. Men tak, fordi du ville være med.

00:58:06 Simon
Selv tak, og tak fordi jeg måtte.

00:58:11 Anders Peter
Nu har du været med på besøg eller opkald hos fire forskellige, som hver havde deres vinkel på det her med kopiark – eller som Stefan jo ville kalde det en hel masse andet.

I mellemtiden kan du overveje, hvor mange kopier du tror, jeg har nået at tage. Hvis jeg nu fortæller dig, at en lille kopimaskine, som dem man har i hjemmet, kan klare 20-35 sider i minuttet. En mellemstor til kontorer og erhverv kan klare 35-50 kopier i minuttet. Og de store, som jeg næsten tror skoler har, kan klare 60-100+ sider per minut.

00:58:43 Anders Peter
Nu har du lyttet med i en times tid, så måske har jeg nået at kopiere 6.000 ark. Hvem ved?

Jeg kopierer selvfølgelig på begge sider. Bare rolig.

00:58:55 Anders Peter
Jeg hedder stadig Anders Peter, og jeg vil bare sige tak, fordi du har lyttet med til endnu et afsnit af podcasten Undervisning og formidling.

Jeg er så glad for, at der er så mange, der følger med i min jagt på det gode læremiddel. Jeg håber, du er blevet inspireret og måske overvejer lidt, hvad du skal holde øje med, eller hvad du skal tale med andre om, når du selv skal finde de gode læremidler.

00:59:14 Anders Peter
Hvis du er nysgerrig på, hvad lærerne ellers svarede i Lærerundersøgelsen, så kan du gå ind på lærerundersøgelsen.dk, hvor du finder en hel masse andre svar.

Og hvis du vil følge mig og det, jeg ellers render og laver, så er det oplagt at finde mig inde på LinkedIn. Du kan også finde et link til mit nyhedsbrev nede i det, der hedder show notes.

Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved.