Skolefravær: Hvad gør vi, før det er for sent?

Hvad gør vi, når børn ikke længere kan komme i skole?
Og hvordan opdager vi tegnene, før fraværet bliver så stort, at barnet mister troen på, at skolen også er et sted for dem?

To spørgsmål, som flere og flere forældre, lærere og skoleledere landet over stiller sig selv. Og to spørgsmål, som vi prøver at blive klogere på i dette afsnit.

Anne Vestergaard må siges at vide en del om skolefravær, forebyggelse, tryghed, relationer og om de tomme stole i klasselokalet.
 Derfor var det meget velkomment, da hun tilbage i december hjalp med at formulere 5 spørgsmål om netop skolefravær til Lærerundersøgelsen.

Samtalens udgangspunkt er netop de spørgsmål fra Lærerundersøgelsen, hvor lærere blandt andet har svaret på, om skolefravær fylder på deres skole, om det er noget, de taler om i teamet, og om de oplever at have nok viden til at forebygge det.

Svarene peger på et område, der fylder meget i skolens hverdag, men også på en usikkerhed: For hvad gør man egentlig, når man kan se, at et barn er på vej væk fra skolen?

Anne har mange års erfaring som lærer i børnepsykiatrien, leder i specialområdet, som VISO-specialist og har i mange år arbejdet omkring børn med langvarigt skolefravær. I august 2025 udgav hun to bøger om skolefravær på Dansk Psykologisk Forlag. Og i marts startede hun som sekretariatschef i det nye Videnscenter mod skolefravær i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Men dette podcastafsnit blev optaget, før Anne tiltrådte den nye stilling, og derfor udtaler hun sig her som lærer og forfatter og ikke på vegne af det nye videnscenter. Alligevel kan jeg godt sige, at du som lytter bliver klædt godt på til fx at tage snakken om skolefravær med dine kolleger.

Undervejs i samtalen minder Anne os om, at skolefravær ikke kun handler om registreringer, procenter og de velkendte 10 procent.

Det handler også om tryghed, motivation, relationer, faglige krav, klassefællesskaber og forældres tvivl ved køkkenbordet om morgenen: Skal jeg skubbe mit barn af sted, eller skal jeg lytte til, at noget faktisk er svært?

I afsnittet deler Anne både erfaringer og konkrete ideer til, hvordan lærere, teams, skoleledelser og forældre kan begynde tidligere.

Du kan blandt andet høre om mikroøjeblikke, hvor et barn mærker, at en voksen gør sig umage. Om “kærlige aftryk” til de børn, der ofte kalder på det på de mest besværlige måder.

Du bliver også klogere på, hvad morgenhilsner kan betyde, hvad nærværsskoler er, og om det lille greb “2by10”, hvor du som voksen giver et barn to minutters opmærksomhed ti dage i træk.

Ud over det får du også Annes bud på, hvorfor PPR skal tættere på praksis, hvorfor supervision og faglig sparring ikke kun hører specialområdet til, og hvorfor forebyggelse ikke bare er noget, vi skal tale om – men noget, der skal kunne mærkes i skolens hverdag.

Med andre ord et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder, forælder eller bare optaget af, hvordan vi skaber skoler, hvor flere børn ikke bare møder op, men også mærker, at de hører til.

Din vært er, som sædvanlig: Anders Peter Nielsen 

Feedback og/eller ideer til afsnit? 

Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. 

Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. 

Tak fordi du lyttede med!

Transcript

00:00:01 Anders Peter
Velkommen til endnu et afsnit af podcasten Undervisning og formidling.

Jeg hedder Anders Peter, og jeg cyklede lidt rundt og var lidt stresset og lidt forpustet, fordi vejnumrene herude på Islands Brygge drillede mig lidt, da jeg skulle finde dit hus. Men jeg fandt det, og vi fik snakket. Vi har snakket en god times tid, og dig, der lytter med, kan glæde dig til at blive klogere på skolefravær og blive inspireret til, hvordan man kan arbejde med skolefravær.

00:00:17 Anders Peter
Vi kommer til at slutte af med noget selvbestemmelsesteori, og hvorfor det er vigtigt. Der skal du lytte med længe.

Så fortæller du noget om en fortællekælder, som jeg også synes var herligt. Du har også noget, der hedder 2by10, som lyder som en kostændring eller sådan et eller andet. Det er det slet ikke. Det er et meget simpelt lille tip, som du mener kan forebygge rigtig meget skolefravær.

00:00:41 Anne Vestergaard
Det er bare sådan en lillebitte ting. Vi taler lige om at give nogle minutters opmærksomhed.

00:00:47 Anders Peter
Så taler vi om fremmødevurdering, og hvordan man registrerer fravær. Der bliver vi lidt nørdede på det. Der kommer også en masse procenter på.

Så taler vi om forældrenes betydning, og så taler vi en hel masse om de her mikroøjeblikke og kærlige aftryk, og hvordan man kan skabe gode dage for eleverne.

Og så kommer vi omkring Lærerundersøgelsen, fordi jeg sidder her jo blandt andet, fordi du var med til at formulere fem spørgsmål til Lærerundersøgelsen.

00:01:07 Anders Peter
Jeg tror bare, det er det. Så dig, der lytter med: Du må bare glæde dig. Og nu synes jeg, du skal have lov til at præsentere dig selv.

00:01:17 Anne Vestergaard
Tak. Jeg hedder Anne Vestergaard, og jeg er uddannet skolelærer.

Det var egentlig tilfældighederne, der gjorde, at jeg havnede ovre i det specialiserede område. Da jeg læste til lærer i Aarhus, fik jeg et job hos en børnepsykiater, hvor jeg skulle lave en masse interview over telefonen med nogle forældre i forbindelse med et forskningsprojekt.

00:01:38 Anne Vestergaard
Det syntes jeg var vildt interessant, og så var det hans stykke papir og anbefaling, der gjorde, at jeg kom i praktik i børnepsykiatrien.

Det var så de ni ugers praktik i børnepsykiatrien i Aarhus, der gjorde, at jeg fik en chance for at blive skolelærer i børnepsykiatrien, da jeg flyttede til København, fordi kærligheden fik mig herover.

00:01:59 Anne Vestergaard
Det var faktisk lidt tilfældigt, for jeg troede faktisk, at jeg skulle sælge Lademanns Leksikon, da jeg kom ind til det der møde med børnepsykiateren. Jeg aner ikke hvorfor. Jeg havde helt misforstået konceptet.

00:02:10 Anders Peter
Det er også et interessant studiejob.

00:02:12 Anne Vestergaard
Det havde det været, og jeg var jo god til at snakke i telefon.

Nå, men jeg var skolelærer i næsten 12 år ude i Glostrup, hvor der er en børnepsykiatrisk afdeling. Det har været interessant at være lærer før og efter inklusionen, før og efter skærmene og før og efter mange ting.

Jeg startede i 2007 og sluttede derude i 2018.

00:02:30 Anne Vestergaard
Da jeg sluttede i 2018, var det fordi, jeg havde lyst til at arbejde mere intensivt med skolefravær. Jeg havde lagt mærke til, at der var noget omkring skolefravær, som begyndte at komme et par år efter inklusionen.

Der kom nogle børn i psykiatrien, som blev mere og mere forslåede i forhold til deres skolehistorie. Vi kaldte dem dynebørnene og tæppebørnene, fordi de var helt lukket inde.

00:02:50 Anne Vestergaard
De ville heller ikke over på vores lillebitte hyggelige skole i psykiatrien. Døren var lukket.

Vi måtte som skolelærere tage sådan en IKEA-pose med alle vores materialer og banke på. Lærerne var lidt blevet det onde, og det handlede om at finde ud af: Hvad er det egentlig, der er sket? Hvad er din fortælling?

00:03:25 Anne Vestergaard
Som skolelærer i hjertet, som jeg jo er, havde jeg lyst til at gå endnu tættere på skolefravær. Så jeg stoppede i psykiatrien og var med til at bygge en fraværsenhed op under en privat organisation.

Vi startede med ti børn, og da jeg stoppede et år efter, var der 40.

00:03:47 Anders Peter
Det er en procentvis høj stigning.

00:03:49 Anne Vestergaard
Det var det.

Så kom jeg faktisk i kontakt med det, man nok kan kalde Danmarks både dyreste og mest specialiserede dagbehandlingsskole. Det, man i dag kalder special- og behandlingsundervisningsskoler. Den hedder Søstjerneskolen, og der blev jeg souschef i fire år.

00:03:59 Anne Vestergaard
Der kommer alle børn ind med mange års fravær. Så der er et stort genopbygningsarbejde, man laver på den slags skoler eller i en fraværsenhed. Man siger: Der er noget, du har med dig. Hvad kan vi gøre, for at du igen kan lave en fortælling om at gå i skole?

00:04:24 Anne Vestergaard
Jeg har også været VISO-specialist og er kommet ud i kommunerne, hvor der har siddet nogle børn i en kælder i tre år, og hvor mennesker ikke aner, hvor de skal gå hen. Så jeg har været med til at guide, vejlede og rådgive.

For tre år siden besluttede jeg mig for at sige: Jeg elsker Søstjerneskolen og projektet der, men jeg havde brug for på en eller anden måde at stille mig op på en ølkasse og sige: Vi skal gøre noget andet.

00:04:54 Anne Vestergaard
For vi kan ikke blive ved. Alle de journaler og alle de børn, jeg har mødt gennem de 18-19 år som fagperson, har det grundlæggende fællestræk, at hjælpen er kommet for sent.

Så jeg har stillet mig op og sagt det højt, skrevet en masse debatindlæg og skrevet to bøger. Jeg har spurgt: Kan vi begynde at arbejde anderledes? Kan vi begynde at gøre noget, hvor vi ikke kommer for sent i gang? Kan vi begynde at være en lille smule mere forebyggende i vores mindset?

00:05:16 Anders Peter
Det er netop også noget af det, jeg håber, vi kan blive lidt klogere på i den her lille times tid.

Så sent som i går var du ude og snakke med nogle lærere om det her. Vi sidder jo her og optager dagen inden, og jeg sammenlignede det lidt med Nik & Jay og “En dag tilbage”, fordi når vedkommende lytter her, så har du en anden rolle.

00:05:38 Anne Vestergaard
Så har jeg en helt anden rolle. Så går jeg fra ikke at være selvstændig og holde oplæg rundt omkring til faktisk at være sekretariatschef i et nyt videnscenter, som skal ligge under STUK, under Undervisningsministeriet, og handle om skolefravær.

Jeg starter om meget få dage og skal sætte et lille hold i det her sekretariat, som skal arbejde med skolefravær over de næste fire år.

00:06:03 Anne Vestergaard
Vi skal se på, hvordan vi kan være med til at indsamle viden. Både den viden, vi har i Danmark, og den viden, vi kan finde fra udlandet, og så egentlig dele den ud til hele Danmark.

Vi kan ikke bestemme, hvordan kommunerne skal arbejde med det her, men nogle gange giver det mening, at man arbejder oplyst på et vidensgrundlag. Der håber jeg, at det kan blive et sted, hvor vi guider kommuner og fagfolk i en retning.

00:06:30 Anders Peter
Jeg tænker, at der groft sagt er tre-fire lag i det her. Der er kommunerne. Så er der skolen. Så er der det enkelte klasseteam, og så er der den enkelte lærer. Og så er der jo også forældrene. Der er mange lag, der skal guides og rådgives og klædes på.

00:06:44 Anne Vestergaard
Der er simpelthen så mange lag. Det kan man også læse, når man læser kommissoriet. Der er gjort nogle grundige og gode tanker om, hvad vi skal i det videnscenter.

Der er lagt vægt på forebyggelse og på at dele viden. Der er rigtig meget vægt på, at det skal deles tæt på praksis – altså ud til kommuner og skoler.

00:07:06 Anne Vestergaard
Jeg kan også godt lide, at der står, at vi skal arbejde sammen med andre eksperter og samle børnenes perspektiver.

Så jeg håber – og det ved jeg jo ikke noget om endnu, jeg taler kun ud fra mig og mit hjerte – at det bliver et samlingscenter. Hvor det ikke er os fire-fem mennesker, der skal fikse det her, men hvor vi kan få lov til at gøre det i fællesskab.

00:07:29 Anders Peter
Udgangspunktet lyder i hvert fald meget godt.

00:07:31 Anne Vestergaard
Det synes jeg. Jeg synes, det er interessant.

00:07:34 Anders Peter
Nu snupper jeg lige en tår vand her. Så skal vi nørde helt ned i det, fordi skolefravær er jo mange ting.

Vi har alle sammen hørt om de der 10 procent, man må have. Hvis jeg ikke når at skrive, at min søn er syg eller skal til tandlæge, så siger han: Nej, så får jeg ulovligt fravær, og så får jeg for meget fravær.

00:08:00 Anders Peter
Der er jo det almindelige fravær, i citationstegn, og vinterferien, man tager uden for sæson, eller “jeg skal til Thailand” eller et eller andet.

Og så er der det, man kan kalde problematisk skolefravær. Hvornår kommer man derud, hvor man taler om problematisk skolefravær?

00:08:11 Anne Vestergaard
Problematisk eller bekymrende skolefravær er man der, hvor fraværet bliver problematisk og bekymrende, fordi det får betydning for det enkelte barns skoleliv.

Det er ikke nødvendigvis et problem, at man tager en uge på skiferie, men der vil faktisk være nogle børn, hvor den uge på skiferie vil betyde noget for deres sociale position i et klassefællesskab eller for deres faglige formåen.

00:08:37 Anne Vestergaard
Det handler om det enkelte barn. Hvor går grænsen for, at fraværet kan blive problematisk?

De 10 procent er også det, man arbejder med internationalt som en skæringsgrænse. I USA kalder man det blandt andet kronisk fravær. Men der er børn, hvor fem procent er problematisk, og børn, hvor 15 procent ikke nødvendigvis er det. 15 procent er meget, men man er faktisk nødt til at gå ind og vurdere det på hvert enkelt barns niveau.

00:09:06 Anders Peter
Ja, og sådan er det jo med mange ting. Det bliver nemt lidt generaliserende, men det var bare for at prøve at blive lidt klogere på definitionen.

00:09:14 Anne Vestergaard
Definitionen kommer faktisk fra BUVM og politikerne derinde. En national definition på: Hvornår skal vi handle? Hvornår skal vi gøre noget?

Meget tyder på, at de der 10 procent inden for et kvartal betyder, at der skal være en eller anden form for handling eller vurdering af den enkelte sag.

00:09:37 Anne Vestergaard
Men 10 procents fravær på et år kan samlet set blive til 20 skoledage. Hvis du har 20 skoledages fravær hvert eneste år, så mister du et helt skoleår.

Så det lyder ikke nødvendigvis af meget med 10 procent, men det kan faktisk potentielt blive ret meget, hvis det er dit fraværsmønster.

Og så ved vi jo, at der er rigtig mange børn, der har langt over 10 procent. Der er jo mange, der har 100 procent og sidder hjemme i et helt år og ikke kommer i skole.

00:10:07 Anders Peter
Jeg sidder jo i skolebestyrelsen på mine børns skole, og der gennemgik vi netop de tal fra Københavns Kommune. Alle de andre skoler var anonymiserede, så vi ikke kunne se navnene, men vi kunne se, hvor mange der havde 10, 15 og 20 procents fravær.

Det er jo noget, man er begyndt at måle på. Jeg antager, at det gælder alle kommuner. Nu har jeg kun set det fra København.

00:10:32 Anne Vestergaard
Jeg tror, man er i gang. Men der kom en undersøgelse fra STUK, som viste, at det faktisk kun var 27 procent af alle kommuner, der sagde, at de registrerede ens.

Jeg har også mødt nogle i skolecheflaget, der siger: Vi vil rigtig gerne fraværsregistrere ens, men vi gør det ikke engang på vores egne skoler inden for vores lille kommune.

00:10:49 Anne Vestergaard
Der kan også være noget med fraværsregistreringssystemet, som overser nogle ting. I hvert fald er noget af det, jeg godt kunne tænke mig, at vi begynder at snakke om: Er det den rigtige måde, vi registrerer fravær på?

Kan vi opspore nok gennem data, eller overser vi nogle børn, hvor tegnene har været der, men hvor vi ikke følger det systematisk?

00:11:17 Anders Peter
Ja, for der er jo også nogen, hvor tegnene er der, selvom de sidder i klasselokalet.

Det kan godt være, de stadig har den der virtuelle eller imaginære dyne over sig, men de har jo ikke tilstedeværelsesfravær. De har måske mentalt og følelsesmæssigt fravær. Dem tænker jeg også, vi kommer ind på lidt senere.

00:11:39 Anne Vestergaard
Ja, og nogle af dem er dem, hvor man bagefter siger: Der skete jo ikke noget. Lige pludselig fra den ene dag til den anden stoppede de med at gå i skole, uden at man på skolen havde kunnet se dem.

Måske har der derhjemme været nogle fornemmelser af, at noget ikke var helt i orden. Og der tænker jeg: Tænk, hvis man havde haft den dialog mellem skole og hjem i det øjeblik, hvor forældrene får en fornemmelse af, at noget ikke er helt, som det skal være.

00:12:02 Anders Peter
Kan vi sige noget om demografien uden at det bliver for detaljeret? Er der nogle grupper, der er mere ramt af det her skolefravær end andre?

00:12:12 Anne Vestergaard
Man ved, at fraværet er højest i udskolingen. Og hvis man kigger på danmarkskortet, så ligger de højeste fraværsprocenter omkring Sjælland og mindre ovre i Jylland og Vestjylland.

00:12:26 Anders Peter
Og hvad med skoletyper?

00:12:27 Anne Vestergaard
Der tager de måske bare mere i skole. Jeg ved ikke, hvad der sker der i forhold til demografien, og det vil jeg meget nødigt udtale mig om. Jeg ved bare, at hver gang et barn ikke kommer i skole og har det svært, så skal der handles – uanset om det er Sjælland eller Vestjylland.

00:12:44 Anders Peter
Og uanset om det er Glostrup eller Rødovre.

00:12:48 Anne Vestergaard
Selvfølgelig.

00:12:48 Anders Peter
Jeg så på et tidspunkt, jeg tror, det var Politiken, der havde et overblik over dele af Aarhus ved Risskov, dele af Odense, lidt nord for København og dele af København. Nu sagde du Sjælland, men det var ikke Slagelse Kommune. Der var også lidt i Roskilde, men centreret omkring Roskilde.

Jeg ved ikke, om man kan zoome mere ind på det, eller om det bare er...

00:13:14 Anne Vestergaard
Det kan man sikkert, og man kan se mange tegn og så videre. Men igen vil jeg meget nødigt gå ned og sige, hvorfor det er tilfældet i Slagelse eller Gentofte og ikke andre steder. Det ved jeg faktisk ikke nok om.

Men det, jeg tænker, er, at det er et symptom på noget. Og det er det, vi skal være nysgerrige på. Hvad er det, der gør, at så mange – uanset hvor i landet det er – falder ud af vores skoler og får det svært?

00:13:48 Anne Vestergaard
Fraværet er højest i udskolingen, og der sker nogle ting i udskolingen, hvor der kommer pres, krav, eksamener og manglende motivation for at komme afsted. Fællesskabet bliver mere sårbart.

Men vi begynder faktisk også at se, at fraværet stiger i indskolingen. Man kan spore børns fravær fra indskolingen og faktisk allerede der se, hvem der får højt fravær i udskolingen. Og så begynder man også at tale om børnehavefravær.

00:14:18 Anders Peter
Ja, det så jeg godt, og det havde jeg ikke nået at sætte mig nok ind i til, at vi kunne komme ind og snakke om det.

Nu kan vi lige så godt foregribe lidt her, fordi vi sidder jo også her for at snakke om nogle spørgsmål i Lærerundersøgelsen, som du var med til at formulere omkring skolefravær.

00:14:34 Anders Peter
Der var fem spørgsmål, som du hjalp mig med at formulere, og som 1.132 lærere svarede på. Dig, der lytter med: Hvis Lærerundersøgelsen er helt ny for dig, så kan du hoppe ind på lærerundersøgelsen.dk. Der er også nogle andre podcastafsnit, hvor jeg forklarer mere om den.

Men vi kan lige tage et af spørgsmålene her.

00:14:52 Anders Peter
Du formulerede det sådan her: Er der mange børn med skolefravær på din skole?

Sammenlagt svarede 53,7 procent ja. Så var der 12,5 procent, der svarede “ved ikke”. Jeg er altid lidt fascineret af dem, der svarer “ved ikke”, fordi så taler man måske ikke om det. Jeg gætter på...

00:15:11 Anne Vestergaard
Så fylder det nok ikke.

00:15:12 Anders Peter
Det fylder nok ikke så meget.

Når man sorterer svarene i indskoling, mellemtrin og udskoling, så er det, som du siger: Det fylder meget mere i udskolingen.

Det er lige knap 39 procent af indskolingslærerne, der siger ja – og der har jeg taget børnehaveklassen med. I udskolingen er det tæt på 67 procent, der siger ja, vi har mange børn med skolefravær. Mellemtrinnet lægger sig lige i midten med 50,8 procent.

00:15:49 Anders Peter
Man kan bare se stigningen der. Og spoiler til dig, der lytter med: Det er lidt det samme på nogle af de andre spørgsmål, men dem gemmer vi lidt.

Det er jo trist, at det er sådan. Vi kan også se det i Trivselskommissionens undersøgelse og alt det der. Eleverne begynder også bare at kede sig mere i skolen, og motivationen daler, jo ældre de bliver.

Og hvis man i forvejen ikke er helt tryg – for det handler jo ikke kun om det faglige, men i mange af de steder, jeg har læst, at du har skrevet om det, handler det mere om trygheden end om det faglige.

00:16:08 Anne Vestergaard
Jeg tror egentlig også, at det faglige og trygheden hænger sammen. Hvis du er udsat fagligt, bliver du også utryg i et fællesskab.

Jeg er indimellem på en international konference om skolefravær, og der kommer en stor OECD-rapport til foråret, har jeg ladet mig fortælle, om fravær. Den er selvfølgelig meget databaseret, men der er tre kernedrivere bag fravær.

00:16:37 Anne Vestergaard
Der er selvfølgelig sygdom. Men så ligger utryghed som en kæmpe driver inde i det, og så ligger den manglende motivation faktisk også. Og hvornår falder motivationen for at gå i skole? Sjovt nok i udskolingen.

00:16:47 Anders Peter
Det begynder allerede på mellemtrinnet.

00:16:48 Anne Vestergaard
Det kan det. Jeg laver jo mit eget studie med mine egne børn. Mængden af snak om eksamener gjorde noget ved min søn, da han kom i udskolingen.

Han syntes, det var dræbende ind i undervisningssituationen, at det hele tiden var: Nu skal I lave et nyt PowerPoint, fordi I skal vise, hvordan I fremlægger, fordi I snart skal til eksamen – om tre år.

00:17:12 Anders Peter
Man har glædet sig til at komme i udskolingen og 7. klasse, hvor man må gå til købmanden og købe snold i frikvarteret, og så er det bare eksamen det hele.

00:17:19 Anne Vestergaard
Og hvis du så er socialt usikker, og du ikke lige har den rette position, og du samtidig bliver mere usikker på dig selv som teenager, så kan det også være sværere at komme afsted.

Der er en stor undersøgelse fra England, der viser, at forældrene også er sindssygt afgørende for udskolingsbørnene. Det handler om det, jeg på dansk kalder fremmødevurdering: Hvornår skal man sende afsted og skubbe? Og hvornår skal man give en skåner eller lytte til barnet, der har svært ved at komme afsted? Det kan faktisk være virkelig svært.

00:17:57 Anders Peter
Jeg har da også stået i situationer, hvor barnet får ondt i maven, og hvor jeg måske mere var den jyske forælder end den sjællandske forælder og sagde: Ej, du skal afsted.

Men hvor man inderst inde, når man cykler på arbejde, tænker: Åh, jeg burde nok have ladet ham eller hende blive hjemme.

00:18:12 Anne Vestergaard
Det der med, at man bliver i tvivl: Jeg burde nok. Det har jeg også stået i med min søn.

Der var nogle af hans timer, hvor de var sammenlagt med nogle andre klasser, og miljøet i de tysktimer var faktisk ikke særlig trygt. Nærmest det modsatte. Det var sindssygt svært at komme afsted, og der var mange gange, hvor jeg kunne mærke: Det kan jeg ikke.

00:18:41 Anne Vestergaard
Der står man som forælder og laver hele tiden de der vurderinger. Det er meget lettere at skubbe afsted i skole, hvis man ved, at der egentlig ikke er fare på færde ude på skolen. Så kan man sige: Det er lidt svært i dag, men afsted med dig, makker.

Men nogle gange efterlader vi forældre alene med at træffe de beslutninger, fordi der ikke altid er en tæt dialog med skolen om, hvordan det går.

00:19:11 Anders Peter
Jeg kan også se det med min datter, der går på efterskole nu. Der har også været mange gange, hvor jeg har tænkt: Åh, skal vi virkelig køre hende derned? Det har været svært de første par måneder.

Hun fortæller også, at de på efterskolen siger, at der aldrig har været så mange, der er droppet ud før eller forladt efterskolen igen. Og jeg kan godt forstå nogle af de forældre, fordi det er hårdt at sende børn ned til noget, der er utrygt.

00:19:36 Anders Peter
Jeg har også Rasmus Meyer i baghovedet, som har sagt i flere af sine oplæg, at det nogle gange godt må gøre ondt på børn, og at noget godt må være svært.

Men hvor er det svært for os forældre at vænne os til, at det også godt må være lidt svært og lidt hårdt at gå i skole. Det handler om at finde den balance. Det skal jo ikke være det der tyskmiljø, du fortæller om. Det er måske for hårdt.

00:19:57 Anne Vestergaard
Der er ikke nogen ligning for, hvornår vi skal skåne vores børn, og hvornår vi skal skubbe.

Jeg er fuldstændig enig med Rasmus Meyer i, at livet gør ondt i perioder. Men hvor er det svært at træffe beslutningen om at sende dit barn afsted, hvis det græder om morgenen, og du ikke ved, om barnet græder på grund af de to første lektioner, men ellers får en god dag – eller om barnet reelt set hver eneste dag går ned i et miljø, hvor det bliver mobbet.

00:20:35 Anders Peter
Det er jo der, jeg tænker, at man skal have en tæt dialog med skolens lærere og pædagoger.

00:20:39 Anne Vestergaard
Det er det. Og der synes jeg, vi er i et samfund, hvor den tætte dialog også er blevet erstattet lidt af Aula og skriftlig kommunikation.

Telefonopkald kan meget. Aula kan også noget, men i skriftlig kommunikation misforstår vi hinanden. Vi læser ikke mellem linjerne.

00:20:54 Anne Vestergaard
Tænk, hvis man kunne lave den der samtale: Herhjemme har vi svært ved at sende ham afsted på grund af det og det. Hvad kan det være et udtryk for?

Hvis man laver den samtale sammen, er det nemmere at være en lille smule skubbende.

00:21:12 Anders Peter
Helt klart. Alle skoler har forskellige principper for, hvornår man må ringe, hvornår man må skrive og alt det der.

Måske er det et meget godt sted at sige det her i forhold til trygheden: Lærerne er jo blevet lærere for elevernes skyld. Det skal man måske også som forælder have i baghovedet, og som lærer måske også lige tænke: Det var jo på grund af eleverne.

00:21:30 Anders Peter
Jeg tror, du skriver i et af de interviews eller en af de artikler, jeg har læst med dig, at man som lærer skal insistere på at have tiden til eleverne.

Det er alligevel – nu refererer jeg til Lærerundersøgelsen igen – 91,9 procent af lærerne, der har valgt eleverne som det, der får dem til at møde ind. Dig, der lytter med, kan formodentlig genkende det, medmindre du er en af de 8,1 procent, der har svaret noget andet.

00:22:04 Anders Peter
Det er jo derfor, man bliver lærer. Og jeg synes, det var så fint at læse det, du skrev med, at man må insistere på lige at lægge det faglige til side. Glem kanonrækken eller hvad man har gang i, og fokuser på at skabe noget trygt.

00:22:18 Anne Vestergaard
Jeg er virkelig af den overbevisning – og det synes jeg også, forskning viser – at du ikke kan skille mennesket og fagligheden fra hinanden. Du kan ikke skille relationen og læringen ad.

Jeg tror, vi skal insistere på som lærerprofession, at vi tager tid til at skabe trygge klasserum og relationer til eleverne. For vi ved også, at det er kernepsykologi, at vi lærer af mennesker, vi har tillid til.

00:22:51 Anne Vestergaard
Små børn lærer at spise med kniv og gaffel, fordi de kigger på mor og far. Grundlæggende har de fleste børn tillid til mor og far – også selvom der er forældre, der ikke altid gør det bedste i forhold til deres børn.

Børn kan lære sindssygt meget af nogen, de har en grundlæggende tillid til. Det er der, jeg siger: Man skal skabe det tillidsfulde og trygge rum, inden man går i gang med Stavevejen.

00:23:21 Anne Vestergaard
Jeg tror, jeg taler lidt ud fra, at jeg har oplevet, at Stavevejen i mine børns klasse kom lidt for tidligt på, og der var kæmpe kaos.

00:23:26 Anders Peter
Der er jo en grund til, at den relativt kort efter bliver kaldt Slavevejen, tror jeg.

00:23:30 Anne Vestergaard
Ja, det er i overført betydning. Måske kunne man bruge lidt mere tid på at insistere på det trygge rum.

Gå til skoleledelsen og insister på, at I som lærere får lidt frihed til at skabe rum for det gode klassemiljø. Vi ved bare, at vi har en anden generation af børn nu, som kommer i skole mere følelsesmæssigt uregulerede, fordi der også sker noget i deres daginstitutioner, vuggestuer og i den måde, vi er sammen med hinanden på.

00:24:06 Anne Vestergaard
Opgaven er anderledes.

00:24:07 Anders Peter
Så har vi også en gruppe børn, der er på vej ind i udskolingen, eller nogle har forladt udskolingen, som har haft et halvandet-to års forholdsvis turbulent skoleliv, hvor de ikke har haft de samme erfaringsmuligheder med, hvordan man er i en klasse.

Dem glemmer man også nogle gange. For os voksne er det en kort del af vores liv. Vi er bare tilbage, og vi kan da godt huske mundbindene, og det var da også lidt ubehageligt at få den der pind op i næsen.

00:24:35 Anders Peter
Men for børnene er det jo en ret stor procentdel af deres skoletid, som har været markant anderledes.

00:24:40 Anne Vestergaard
Jeg er kæmpe fan af, at vi forstår læreren som en sekundær tilknytningsfigur. Altså som en vildt vigtig voksen i forhold til de børn, vi er sammen med. Vi har børn i vores hænder mange timer. Det gælder også pædagogerne i daginstitutionerne.

00:24:58 Anne Vestergaard
Prøv at tænke på, hvor mange skift børn har i forhold til sekundære tilknytningsfigurer i dag sammenlignet med dengang, du og jeg gik i skole, hvor vi nogle gange måtte trækkes med den samme dansklærer fra 1. til 7. klasse.

00:25:16 Anders Peter
Godt Hanne ikke hører det.

00:25:20 Anne Vestergaard
Vi er oppe på, at min datter i 7. klasse nu er på sin ottende dansklærer, og min søn havde seks forskellige dansklærere i 0. klasse. Det er sindssygt mange skift, hvor man som barn hele tiden skal justere sig ind på en ny voksen.

00:25:36 Anders Peter
Selv hvis man i citationstegn siger bare et normalt skema i udskolingen, så har du jo en dansklærer, og måske har du også vedkommende i historie. Hvis du er heldig, også i samfundsfag, og meget heldig også i kristendomskundskab.

Så har du en anden i biologi, og sådan kan vi blive ved. Du kan potentielt have tre forskellige kulturfagslærere, tre forskellige naturfagslærere, en valgfagslærer og to idrætslærere. Det er rigtig mange voksne.

00:26:09 Anne Vestergaard
Det er rigtig mange.

00:26:10 Anders Peter
Hvad var det, du kaldte det?

00:26:14 Anne Vestergaard
Tilknytning. Det går tilbage til tilknytningsteorien.

Nogle af mine børns valgfagstimer har været de sværeste, fordi der ikke har været kontakt og relation. Det er sværere at skabe tryghed, når du har nogle børn to timer om ugen, end når du er deres dansklærer, som de har otte-ti timer om ugen, og som de vænner sig til.

00:26:46 Anne Vestergaard
Hvis der så oveni kommer en parallelklasse ind i en tysktime, og der er en anden klasse med en anden dynamik, så er der mange ting på spil.

00:26:56 Anders Peter
Jeg har været den der valgfagslærer i knap to år, hvor jeg havde fire forskellige klasser i to hold billedkunst.

For mig var det også et feltstudie i, hvordan de respektive teams skabte tryghed og regulerede alle de ting. Det var meget fascinerende. Eleverne slog sig i starten meget på, at jeg gjorde tingene anderledes end de andre.

00:27:23 Anders Peter
Jeg kan også lidt nu med de elever, jeg træner til fodbold, afkode, hvad det er for nogle klasserutiner, de har. Hvilke tilknytninger har de til voksne? Hvordan reagerer de på det, voksne siger til dem?

Hvis jeg skulle leve i det hele tiden, ville det være afsindigt frustrerende. Nu sidder jeg her nogle år efter, men det var da vildt frustrerende at stå med de der billedkunst-valgfagshold, fordi det var så forskelligt, hvordan der blev ageret.

00:27:55 Anders Peter
På samme sted havde jeg også nogle elever i en specialrække, hvor nogle lænede sig op ad skolefravær. Nogle var tilbage og skulle indsluses igen.

Det var der, min nysgerrighed startede, tror jeg. Jeg havde ikke tænkt så meget over skolefravær før. Det fyldte ikke så meget. Jeg havde nok været en af de 12,5 procent, der svarede “ved ikke”.

00:28:15 Anders Peter
Men der mødte jeg de enkelte børn og blev opmærksom på, at man kan stå og klø sig i håret og tænke: Det er da mærkeligt, at han ikke vil herover.

Men så starter processen med at blive klogere på: Hvorfor vil han ikke herover? Og hvordan kan jeg skabe noget, der gør, at han vil herover?

00:28:38 Anne Vestergaard
Præcis. Det er også det, der gør det her så håbløst at skrive om. Jeg har skrevet en eller to bøger om det, og der er faktisk ikke én måde at gøre det på.

Du er nødt til på en eller anden måde at gå tæt på det enkelte barn. Man kan godt lave mange analyser, hvor man tror, man har en årsagsforklaring på, hvad der er på spil, men nogle gange skal man tæt på barnet for at finde ud af, om det reelt er det, man regner med.

00:29:09 Anne Vestergaard
Man er nødt til at tale med børnene. Men faktum er også, at børn indimellem har svært ved at sætte ord på, hvad det handler om. For det handler om indre liv og følelsen af, om man hører til eller ej.

00:29:13 Anders Peter
Og så kan de være lidt teenageagtige. De synes måske, det er pinligt, at de er kommet derover, fordi de egentlig gik inde på almen, og så sidder de og puster sig lidt op.

Så prøver man at have dialoger og snakke med dem, og man prøver også med deres forældre. Der er mange ting.

00:29:27 Anne Vestergaard
Der er virkelig mange ting.

Jeg er også klar over, at jeg får en opgave, der ikke handler om at fikse det her på to år. Hvis du spørger mig, er det ret meget en kulturændring, vi skal i gang med, hvor vi skal gå fra at handle reaktivt – hvor vi ofte kommer for sent i gang – til at være mere proaktive.

Det er også noget, som Pernille Stenslund skriver om i sin fine bog om skolefravær.

00:29:52 Anders Peter
Det er en perfekt overgang, for jeg skulle netop til at sige, at det jo ikke er for at negligere dem, der allerede er i det. Men jeg tænker, at man også bør fokusere på forebyggelse.

Nu må du rette mig, hvis jeg tager fejl, men jeg tænker, at det måske er nemmere at forebygge ud fra noget fælles med at skabe trygge og hyggelige rammer. Hvis man har en klasse med 24, 25 eller 26 elever, og der er to, der er på nippet til for meget skolefravær, så vil de andre 24 jo ikke tage skade af et trygt og rart miljø at være i.

00:30:22 Anne Vestergaard
Det tager ingen børn skade af.

00:30:24 Anders Peter
Nej, det er det, jeg mener. Jo mere man har fokus på det, jo bedre.

Der kan vi lige dvæle lidt ved. Jeg hopper ned i Lærerundersøgelsen igen, fordi det næste spørgsmål var, om skolefravær er noget, de taler meget om i teamet.

77,1 procent svarer, at det gør de. Hvis vi ser på indskoling, mellemtrin og udskoling igen, så fylder det igen meget i udskolingen. 85,1 procent af udskolingslærerne siger ja til, at de taler meget om det i deres team.

00:30:55 Anders Peter
Spørgsmålet er så, hvad de taler om. Det ved jeg jo ikke, for jeg har kun spurgt meget overordnet. Det kunne være spændende at tale med dem. Sidder de bare og konstaterer, at nu har vi meget fravær, eller taler de om, hvordan man gør?

00:31:13 Anders Peter
Der kan vi skele til det næste spørgsmål, for det næste var, om de har nok viden til, hvordan de kan forebygge skolefravær.

Det er kun 23,1 procent, der mener, at de har det. Så det fylder meget. De taler meget om det. Men hvis man skal være lidt grov, så ved de ikke nok om det ifølge dem selv.

00:31:37 Anne Vestergaard
Jeg tror i hvert fald, de sidder og river sig selv i håret, fordi de måske ikke nødvendigvis ved, hvordan de skal gøre i forhold til Emil, der har det svært og ikke kommer i skole.

Jeg tror, noget af det, de taler om, er de tomme stole og den afmagt, der er ved ikke at have de ekstra timer i løbet af en dag til reelt at kunne gøre noget.

00:32:05 Anne Vestergaard
Det er også forskningsmæssigt bevist, at det gør noget ved én som lærer at have børn, der ikke kommer. Så er vi tilbage ved det med, at vi er der, fordi vi gerne vil gøre noget godt for børnene. Når der er nogen, der ikke kommer, tænker man: Er der noget, jeg kan gøre? Hvad kan jeg gøre anderledes?

Men i løbet af en meget travl lærerdag ved man også, at det næsten ikke er muligt at finde tid til at tage på et hjemmebesøg.

00:32:41 Anne Vestergaard
Jeg tror, at det er konsekvenserne af, at nogle børn har det svært, og at man har ondt i maven uden reelt at kunne handle på det.

Mange lærere vil jo gerne have en værktøjskasse. De vil gerne vide: Kan vi gøre det her? Kan vi gøre det her? Jeg har forsøgt at lave noget værktøjskasse, men samtidig er der bare ikke én ting, du hiver op, som så virker. Det er så forskelligt fra barn til barn.

00:33:01 Anne Vestergaard
Det, vi skal tale rigtig meget om i den kommende tid, er: Hvad er forebyggelse egentlig? For det er et buzzword. Jeg var på Folkemødet sidste år, og alle taler om forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse.

00:33:11 Anders Peter
Både forebygge, at russerne kommer, og forebygge, at drikkevandet bliver forurenet. Vi skal forebygge utroligt meget.

00:33:15 Anne Vestergaard
Vi skal forebygge rigtig meget. Men hvis man spørger: Hvad er det egentlig, vi gerne vil, når vi vil forebygge? Så er der alt for få, der taler om, hvad vi gør.

Der er alt for lidt tale om løsninger, og det, vi griber til lige nu, er de tidlige eller sene indsatser. Det er faktisk, når vi er kommet op ad en indsatstrappe, hvor vi handler, når der er 10 procents fravær, eller når der er 20 procents fravær.

00:33:42 Anders Peter
Ja, for nu siger du tidlig indsats, men det er så først tidlig indsats, når...

00:33:46 Anne Vestergaard
Ja.

00:33:48 Anders Peter
Så kan man sige for sent indsats. Tidlig for sent indsats.

00:33:50 Anne Vestergaard
Tidlig indsats, fordi vi i hvert fald gør noget, når der er 10 procent. Men det er ikke tidligt i forhold til forebyggelse, hvis det giver mening.

Forebyggelse er der, hvor jeg får lyst til at lave et opråb til lærere og pædagoger: Jer, der står i øjenhøjde med alle børnene hver eneste dag, I er de mest forebyggende og vigtige personer i den her opgave. Og I skal have arbejdsvilkår til at kunne løfte det.

00:34:22 Anne Vestergaard
Hver eneste dag er I mennesker, der har mulighed for at kigge nogle børn i øjnene. Især de børn, der har det svært. I oplever det også, fordi de kan reagere voldsomt udadtil. Der er man nødt til at have nogle værktøjer og noget at kunne stå i det med.

00:34:44 Anders Peter
Ja, og det kan man se, når man hopper til spørgsmål 10 i Lærerundersøgelsen, som handler om de områder, lærerne ønsker uddannelse mere i.

Der er nummer to netop trivselsunderstøttende indsatser. Så jeg tror også, lærerne er godt klar over, at de skal have en værktøjskasse, og de vil jo også gerne have den.

00:35:02 Anne Vestergaard
Det vil de. Jeg har en kæphest her, og den bliver jeg nødt til at nævne.

Jeg læser utrolig mange bøger og suger viden til mig. Det er dejligt, men det, der gjorde mig til en dygtig speciallærer gennem årene, da jeg var i psykiatrien og andre steder, var faktisk, at jeg fik supervision sammen med mine kollegaer.

00:35:19 Anne Vestergaard
Jeg fik mulighed for i et meget refleksivt rum at tale ind i: Hvad gør det ved mig som person, at der er nogle børn, jeg slår mig på? Hvad har jeg af handlemuligheder?

Jeg kunne godt tænke mig, at man opprioriterede de faglige supervisionsrum ude på skolerne og fandt ud af, hvad det gør ved lærernes forståelse af afmagt og ved at stå i alle de her situationer, hvis de har et rum.

00:35:39 Anne Vestergaard
Det bruger man rigtig meget på specialområdet og knap så meget i almenområdet. Men jeg skal love dig for, at noget af det, de står i ovre i almenområdet, kan være lige så voldsomt og vildt som det, man står i på en specialskole. Vi underprioriterer det bare.

00:36:04 Anders Peter
Nu kan man ikke se de kasser, du laver med hænderne her, men jeg lærte netop det der, da jeg var på specialområdet.

Det var et kvarters undervisning, og så var det et kvarter, hvor eleverne lige skulle slappe lidt af, og hvor jeg så var sammen med pædagogen Chris eller en anden lærer, der hed Pernille. Der fik jeg feedback på det kvarter, der lige havde været.

00:36:18 Anders Peter
Jeg syntes, det var sindssygt supervision i starten. Det var meget mærkeligt, fordi jeg kom fra almenområdet, hvor man jo i praksis tit lukkede døren. Men øj, hvor lærte jeg meget af det.

00:36:34 Anne Vestergaard
Man lærer helt vildt meget. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var så grænseoverskridende at sidde i den der rundkreds og skulle udlevere sig selv.

00:36:41 Anders Peter
Rundkreds? Vi stod bare inden for døren og snakkede lidt.

00:36:45 Anne Vestergaard
Men nogle gange i de rigtige supervisioner kan det godt føles lidt rundkredsagtigt og lidt tavleagtigt.

Man kan godt gå på sagen og tale om barnet, men der er også noget med, at den gode supervision egentlig også handler om at kigge på: Hvordan er jeg i relationen til det her barn? Hvad er det for en trigger, jeg har? Hvorfor er det svært med Emil?

00:37:04 Anne Vestergaard
Nogle gange kan man bare sige det højt i et trygt rum, hvor der er psykologisk tryghed, og hvor man kan pege på sine egne fejl og mangler. Så føler man sig dagen efter næsten beriget med nye handlemuligheder.

Det tror jeg ville være et sindssygt vigtigt forebyggende greb at kigge på ude på skolerne.

00:37:29 Anders Peter
Vi må vende tilbage til kasserne der.

Når vi stod i den store aula på skolen, kunne Chris og jeg ofte se de samme fire-fem børn sidde udenfor, fordi de var blevet smidt ud af klassen.

Jeg sagde tit til Chris: Du skulle være nede i den klasse bare et par timer engang imellem for at hjælpe læreren med at finde ud af, hvordan de fire børn kan være inde i klassen og lære noget i stedet for så tit at være udenfor og ikke lære noget.

00:37:55 Anders Peter
Grunden til, at jeg hæftede mig ved de fire, var, at jeg havde den ene i billedkunst. Jeg lod ham bare sidde og lave lektier, for jeg tænkte: Jeg får ham aldrig til at lave billedkunst, og jeg skal kæmpe så meget med ham.

Så mødte jeg ham nogle år efter. Han havde fået job i Føtex oppe ved Frederikssundsvej, tror jeg. Han havde fået 12 til billedkunsteksamen. Det var jeg imponeret over, fordi han havde lavet lektier det meste af tiden. Men han var så glad og hjertelig.

00:38:19 Anders Peter
Jeg kunne jo også bare have brugt et helt år på at slås med ham og tvunget en pensel i hånden på ham og sagt: Nu er du kreativ.

Men der havde Chris eller en anden pædagog eller lærer – en anden fagprofessionel – måske kunnet hjælpe med at få de fire til at blive inde i klassen i stedet for altid at komme ud.

00:38:40 Anne Vestergaard
Det er interessant i forhold til noget af det, de unge mennesker, jeg har interviewet om skolefravær til min podcast, siger.

Mange af dem er kommet på HF Inklusion nu. De har haft mange års fravær, så de er ikke nødvendigvis klar til at sidde i det almene gymnasium. Men det, der er rigtig rart der, er, at de har en mentor, som de ved er der, når de har brug for det. En, der kan starte dagen med dem og også slutte dagen.

00:39:05 Anne Vestergaard
Det kunne jo være den pædagog eller den ekstra Chris ude på skolerne, som kunne tage noget af trivselsarbejdet i mellemrummene. Også en konflikt fra et frikvarter.

Vi går meget med tolærerordninger, co-teaching og alle mulige ting. Det er der intet galt i. Men nogle gange tænker jeg: En virkelig dygtig dansklærer, som har et rum med ro og klasseledelse, behøver måske ikke nødvendigvis en anden virkelig dygtig dansklærer ved siden af sig.

00:39:37 Anne Vestergaard
Måske er der mere brug for noget buffertid ude på skolerne.

00:39:39 Anders Peter
Måske er det tit – og nu kan jeg jo godt smide mig selv under bussen – ikke altid dansklæreren, der har behovet. Måske er det geografilæreren, der har klassen én time om ugen, og hvor nogle af eleverne og geografilæreren kan slå sig på hinanden.

Det er måske der, der er brug for, at dansklæreren, som kender dem, og som de er trygge ved, kommer med over. Eller at der er en støtte-ressourceperson, der kommer med over.

00:40:04 Anne Vestergaard
Præcis. I hvert fald en, der er til stede og kender børnene.

00:40:07 Anders Peter
Og så er vi jo igen ude i, at det bliver komplekst. Det er fra sag til sag, man skal tage stilling. Det er så bøvlet. Det ville være nemmere, hvis man bare kunne sige one size fits all.

00:40:15 Anne Vestergaard
Jamen, så sad vi ikke her og snakkede om det. Så var det forhåbentlig fikset.

00:40:20 Anders Peter
Hvis vi skal prøve at komme lidt mere ned i maskinrummet: Der er også en masse lærere, der svarer, at der er fokus på inklusion, forebyggelse og mistrivsel på skolen. Knap 82 procent svarer, at der er fokus på det.

Det kan jeg heller ikke forestille mig andet end, for der er også virkelig meget fokus på det i medierne og sådan noget.

00:40:46 Anders Peter
Hvis vi skal sige det værktøjskasseagtigt, så har vi allerede talt om flere ting. Man skal få skabt et trygt og rart sted at være, og måske skal man lige lægge det faglige lidt væk.

00:40:56 Anne Vestergaard
Eller også skal man bruge det faglige metodemæssigt til at skabe det trygge rum. For jeg tror jo også, at det faglige kan noget trivselsfremmende.

Jeg tror bare nogle gange, vi forsimplet får en fornemmelse af, at nu laver vi trivselsfremmende arbejde, og nu laver vi fagligt arbejde. Jeg tror, vi skal se det lidt samlet.

00:41:20 Anne Vestergaard
Men hvis vi ikke kan se en klasse, hvor der grundlæggende er en rar stemning, ro, rammer og regler – for børn har brug for regler – så går der nogle gange kaos i den. Så kan man komme med nok så gode intentioner om at lære dem en hel masse.

Jeg læste en virkelig interessant artikel om en undersøgelse fra OECD, som siger, at de lande, der lykkes rigtig godt med inklusionsopgaven, er lande, hvor der er flere voksne til stede.

00:41:59 Anne Vestergaard
Det behøver ikke nødvendigvis være lærere alle sammen. Men de har også mindre undervisningstid og mere tid til relationsdannelse. Færre undervisningstimer, hvor læreren skal være dansklærer, og flere timer til at tage børnene med på udflugt eller noget andet, hvor de lærer hinanden at kende.

00:42:16 Anders Peter
Da jeg havde de der specialdrenge i idræt, gik vi bare en tur i starten. Det var der, jeg lærte dem at kende.

Jeg kunne se, at da de fandt ud af, hvad jeg var for en type – især en af dem – og fordi jeg havde arbejdet med digitale læremidler og kunne snakke lidt med om EDB og programmering, så blev han alligevel lidt nysgerrig. Han var sådan lidt hackertype.

Der fandt vi hinanden og den relation på de gåture.

00:42:47 Anders Peter
For lige at pakke det faglige og trivsel sammen: Lærerne vil jo også virkelig gerne have mere forberedelsestid, og jeg tænker, at meget af det handler om at lave undervisning, hvor eleverne føler sig set og mødt.

Jeg har også været på skolebiblioteket, og vi havde indskolingselever, der kunne læse Harry Potter, og indskolingselever, der havde svært ved at læse “bo” eller “kniv”.

00:43:10 Anders Peter
Det er bare svært at lave undervisningsmateriale, som begge elever har lyst til at komme over til, hvis man ikke har tid.

Det kan hurtigt blive en ond cirkel, hvis det faglige heller ikke er noget, man har lyst til at komme over til og brænder for.

00:43:33 Anne Vestergaard
Jeg tror, det er den evige diskussion i forhold til, hvad lærerne skal bruge deres tid på.

Nogle lærere siger til mig, at de faktisk bruger enormt meget af den tid, de gerne ville bruge på reel trivsel og samtaler med børn, på at skrive sig til, at der skal hjælp til børnene.

Der er noget bureaukrati, som tager enormt meget tid rundt omkring. For at få to timers hjælp hos en AKT-lærer skal man ofte lave et pædagogisk notat bare for overhovedet at kunne få timerne.

00:43:59 Anne Vestergaard
Der mangler luft. Og der er vi igen tilbage til, at 91,9 procent er der for børnene. Jeg tror, de rigtig gerne vil have en, to eller tre timer til at gå tættere på de børn, som de ved har det svært.

Hvor mor og far skal skilles, hvor der er vold i hjemmet, eller hvor man ved, at der er noget på spil. Jeg tror, det er der, lærerne også nogle gange løber panden mod en mur.

00:44:39 Anne Vestergaard
Det er den moralske stress. Vi ved godt, hvad der skal til, men vi har ikke handlemulighederne. Vi har ikke mulighedsrummet.

Kan vi skrue en lille smule på det? Er der nogle skoleledere, der kan skabe kulturer og rammer på deres matrikel, som giver lærerne så meget frihedsrum som muligt?

00:44:54 Anders Peter
Der kan man jo håbe – nu taler vi altid om 2027 som det forjættede land – at det kommer til at hjælpe.

Forhåbentlig er det også noget, man som lærer begynder at gøre. Jeg taler med flere og flere lærere, der allerede gør det. De siger: Nu lægger vi lige det faglige væk igen.

00:45:09 Anne Vestergaard
Ja.

00:45:09 Anders Peter
Eller: Vi tager på en tur, som jo også kan være utroligt faglig. Men der vil være nogle forældre, der sidder og siger: Kan de ikke få en diktat? Får de ikke mere ud af at lave en diktat eller noget grammatik end at gå rundt og kigge på salamandere?

Men det kan jo være mere fagligt at gå rundt ude i naturen. Måske har man som lærer også faldet tilbage til det digitale, fordi det kunne man måle på i forhold til læringsmål.

00:45:37 Anne Vestergaard
Det faglige har jo været i fokus i rigtig mange år, også med skolereformen og alt det, der kom efter PISA-chokket. Vi går stadig rundt i dønningerne af det.

Det interessante er, at det faglige niveau ikke er løftet. Der er gjort rigtig mange ting, og vi har ikke løftet det faglige niveau – tværtimod.

00:45:53 Anders Peter
Jamen, alle de andre lande er faldet mere end os.

00:45:56 Anne Vestergaard
Men samtidig kan vi sige, at alt det, vi har forsøgt for at højne det faglige, ikke nødvendigvis har haft den største effekt.

Det starter jo også på seminarierne. Vi er blevet faglærere, før vi er indskolingslærere eller mellemtrinslærere. Måske skulle man også prøve at sige: Hvad nu hvis man gik tilbage til noget, hvor man fik lov til at være lærer fra 1. til 9. klasse?

00:46:28 Anne Vestergaard
Sådan var det engang. Man lavede ikke alle de skift. Hver gang der er et skift mellem 3. og 4. klasse eller 6. og 7. klasse, er der nye lærere, nye strukturer og sammenlægninger af børn. Hver eneste gang er der nogle børn, der begynder at få ondt i maven.

00:46:41 Anders Peter
Jeg kom lige til at smile, fordi jeg fik et billede af, da jeg mødte min datters dansklærer, som havde været nede og hente en 5. klasse.

Jeg mødte ham nede på skolebiblioteket med en meget aktiv 5. klasse. Han så meget træt og chokeret ud. Jeg smilede lidt og sagde: Det er en lidt anden type end udskolingen. De bevæger sig meget og larmer meget.

00:46:59 Anders Peter
Han er en virkelig dygtig lærer med mange års erfaring, men han skulle også vænne sig til det.

Jeg kan også godt mærke, at jeg hurtigt bliver udskolingslærer, fordi man vænner sig til den type elever. Der er nogle ting, der bliver nemmere.

Du sagde det med eksamen før. Når man har ført elever til eksamen én gang, så var jeg ret glad for, at jeg skulle ned og have en 7. klasse bagefter. Ikke fordi jeg snakkede om eksamen hele tiden, men jeg havde noget erfaring.

00:47:26 Anders Peter
Hvis jeg skulle have haft en 1. klasse, ville det nok have givet mig mindre tid til at have fokus på alt det andet, fordi jeg skulle læse op på begynderundervisning og alt muligt andet. Så der kan være fordele og ulemper ved begge dele.

00:47:37 Anne Vestergaard
Hundrede procent. Fordele og ulemper.

Jeg tror bare, vi skal kigge på, hvad ulemperne er for børnene. Det skaber i hvert fald skift hele tiden.

Man arbejder rigtig meget på seminarierne med fagdidaktik, og man bliver dygtig til didaktik i forhold til dansk og så videre. Men jeg tror, vi også skal forstå den sekundære tilknytning.

00:48:04 Anne Vestergaard
Hvis du ikke har skabt et trygt klassemiljø, så kan du være nok så dygtig didaktiker. Det er ikke sikkert, børnene lytter til det, du kommer med.

Så man skal forstå, at du som menneske og som skolelærer også er et værktøj i det, du får skabt rundt om børnene.

00:48:25 Anders Peter
Så man skal se på sig selv og det, man får skabt.

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at man får afstemt rigtig godt med teamet – også de perifere lærere, som jeg siger, fordi jeg selv var perifer billedkunstlærer. De skal også være med på de spilleregler og det kodeks, der er.

Og så skal man give sig tid til at se børnene. Det lyder så banalt.

00:48:49 Anne Vestergaard
Det er jo banalt.

00:48:49 Anders Peter
Det skal ikke nødvendigvis blive ligesom de der YouTube-videoer med den amerikanske lærer, der hilser på 26 forskellige måder. Men der ligger jo noget i, at alle elever føler, at de voksne – undskyld, de fagprofessionelle – har set dem. Og det kan være så lidt.

00:49:05 Anne Vestergaard
Det er så lidt. Jeg stod i tre timer i går og holdt oplæg, og skolelederen sagde bagefter: Tusind tak. Og så sagde han: Vi ved det jo godt alle sammen. Vi ved godt, at lærerne er de vigtigste for børnenes udvikling og trivsel i de mange år, vi har dem hos os.

Det er rart at blive mindet om, at det er os, der kan gøre rigtig meget.

00:49:21 Anne Vestergaard
Men det er også en mavepuster: Hvad er det så, vi kan gøre?

Nogle gange tænker jeg: Hvad kan man finde af overskud i en hverdag til fem minutter med Emil, som viser tegn på, at han har brug for det?

00:49:49 Anders Peter
Ja, det er så fint.

00:49:52 Anne Vestergaard
Jeg kan godt lide et udtryk, der hedder mikroøjeblikket, som Dorte Birkmose kommer med. De der fire sekunders oplevelse, barnet kan have: Du gjorde dig umage for mig.

00:50:04 Anders Peter
Det er sjovt, fordi jeg skulle nemlig lige til at sige det. Jeg har jo en luksus, når jeg står som fodboldtræner. Jeg kan stå ude på sidelinjen, og nærmest hver gang de rører bolden, kan jeg råbe: Godt spillet.

Vi spiller 30 minutter, og jeg når at rose alle mine spillere tre-fire gange mindst. Jeg kan løbe hen og snakke lidt med dem.

00:50:28 Anders Peter
Det tænker jeg også, at man godt kan som lærer. Man kan gå rundt, observere lidt, lige sætte sig ned på hug i øjenhøjde med eleven og sige en lille ting til den pågældende elev. Det tager fire sekunder. Jeg synes, mikroøjeblikket er et herligt begreb.

00:50:36 Anne Vestergaard
Et andet begreb er kærlige aftryk. De børn, som viser den mest problematiske adfærd, er faktisk dem, der har brug for allerflest kærlige aftryk.

Det skriver jeg lidt om i den ene bog. Det er aftrykket af, at jeg vil dig rigtig godt, selvom du er så uregerlig.

00:50:56 Anders Peter
Tilfredstid, og du kalder mig den bedste...

00:51:00 Anne Vestergaard
Puha. Jeg havde engang en kop, som en elev lavede til mig: “Hold kæft, shot of fuck dig”-kop. Jeg elskede den kop. Den dreng havde lavet den til mig, og jeg vidste godt, at det var en kærlighedserklæring.

Alle de ord. Han havde ikke andet sprog end “giv mig det der”. Det var godt nok i psykiatrien.

00:51:19 Anne Vestergaard
Men jeg er virkelig optaget af, hvad der er af mulighedsrum. For vi kan godt blive enige om at lave en ønskeseddel og...

00:51:27 Anders Peter
Jeg vil hellere lave en lille to do-liste eller en lille liste med nogle gode råd, som man kan bruge, når man har lyttet færdig og står med nogle elever næste gang.

00:51:37 Anne Vestergaard
Når jeg følger med i, hvad der foregår internationalt, så siger man for eksempel, at det er forskningsmæssigt bevist, at det at møde børnene om morgenen på den rigtige måde – med øjenkontakt og et hej – gør noget ved fornemmelsen af: Jeg hører til.

Der er lavet studier på den gode hilsen om morgenen og også afslutningen om eftermiddagen: Du har det lidt svært. Hvordan har den her dag været?

00:52:08 Anne Vestergaard
Der er et lille værktøj, der hedder Two by Ten.

00:52:09 Anders Peter
Det lyder som sådan noget tømrer.

00:52:10 Anne Vestergaard
Two by Ten: To minutter, ti dage i træk til de børn, som du tænker: Okay, jeg skal give to minutters opmærksomhed ti dage i træk.

At man i sit team siger: Det bliver Emil den her gang. Det kunne også være Anton Peter eller hvem som helst. Vi ved, at der er noget, der er svært. Vi kan se, at han reagerer. Hvem af os kan give ham ti dage i træk med to minutters opmærksomhed, hvor vi bare har fokus på ham og tjekker ind?

00:52:45 Anne Vestergaard
Det er kun to minutter, ti dage i træk. Hvad gør det? Hvilken forskel kan det gøre?

Det er også noget med at få taget drøftelserne i teamet: Hvem skal vi rykke tættere på i en periode?

00:52:53 Anders Peter
Jeg har nørdet nogle af Morten Münsters adfærdsdesignbøger, og det er jo netop det der med, at det lille – de der to procent – bliver til meget på bare de ti dage, hvis man bliver ved.

00:53:06 Anne Vestergaard
Jo. Og så kan det være, man siger: Okay, det var ikke nok. Vi tager 15 dage.

00:53:09 Anders Peter
Eller man kan stafette. Først er det dansklæreren i ti dage, så matematiklæreren i ti dage, fordi dansklæreren skal tæt på nogle andre.

00:53:15 Anne Vestergaard
Ja.

00:53:17 Anders Peter
Det synes jeg er rigtig godt.

00:53:17 Anne Vestergaard
Det er i hvert fald et lille greb. Og der er vi inde i forebyggelsen. Der er vi inde i det, man kan gøre.

Men nede i forebyggelsen handler det også om fundamentet: Hvad er det for en skolekultur? Hvad er det for et pædagogisk blik, vi har? Der er en opgave for skoleledelsen i at skabe rum for dialogen om, hvad det er for en skole, vi gerne vil skabe.

00:53:45 Anders Peter
Der har jeg altså været på nogle skoler, hvor vi havde diskussionen om skolens værdigrundlag og stod med plancher, post-its og alt det der, man nu gør. Nogle gange blev jeg ret chokeret over nogle af de ting, lærerne sagde.

De sagde: Vi er kendetegnet ved det og det. Og jeg tænkte: Okay, glemmer I eleverne? Ikke fordi nej, men det var meget fagligt og alt muligt andet.

00:54:13 Anne Vestergaard
Men lærerne får tudet ørerne fulde af, at de bliver målt på det faglige. Så når de står og siger, at det faglige er kerneopgaven, er det også fordi, de ved, at det i sidste ende er der, de får det største hak. Det er, om de er lykkedes med den opgave.

Det er der, hvor jeg nogle gange tænker: Hvordan kan vi lave en ny fortælling?

00:54:33 Anne Vestergaard
Jeg har lært at fortælle i Fortællekælderen på Vesterbro. Jeg har lært at være professionel historiefortæller.

Fortællinger taler til hjertet og ikke nødvendigvis til fornuften. Der sker noget der. Som han siger til mig: Anne, alt omkring skolefravær skal jo fikses med en fortælling.

00:54:49 Anne Vestergaard
Jeg bliver altid varm om hjertet, når vi taler sammen, fordi han har ret. Det, jeg har gjort i det specialområde, jeg har bevæget mig i, og med de børn, jeg har mødt i korte og lange perioder, har handlet om at skabe en fortælling om: Du hører til. Du kan også gå i skole. Du er også sådan en.

00:55:06 Anne Vestergaard
Det magiske er at se børn, der har siddet derhjemme i tre år, vende tilbage til skolen og få en anden fortælling om sig selv. En fortælling om: Jeg hører til. Jeg kan gå i skole ligesom alle andre. Jeg har venner. Jeg skal blive til noget.

Det med at arbejde narrativt og forstå, at vi som skolelærere også er foregangsmænd i forhold til at skabe fortællinger. I er en klasse. I er verdens bedste klasse. I skal være...

00:55:43 Anne Vestergaard
Altså, man kan godt give mig ud, men du forstår, hvad jeg mener.

00:55:49 Anders Peter
Så er vi tilbage til forældrene, tænker jeg. For det er jo vigtigt at få forældrene med på den fortælling.

00:55:53 Anne Vestergaard
Sindssygt.

00:55:54 Anders Peter
For jeg skal jo som forælder også sige: I er verdens bedste klasse. Det kan godt være, at Sonja hev dig i håret, eller at Fatih sagde, at din madpakke lugtede af makrel. Det var jo også makrel.

Men forældrene skal jo også involveres og støtte op om det.

00:56:09 Anne Vestergaard
Det skal vi, og det tror jeg faktisk, at langt de fleste forældre rigtig gerne vil.

00:56:13 Anders Peter
De skal bare lige vide hvordan.

00:56:14 Anne Vestergaard
Ja. Og hvis de mærker fornemmelsen af, at de står til et forældremøde og kan mærke nogle lærere, der brænder for at skabe det her, så gør det noget.

I Norge arbejder man på nogle skoler med at sige: Vi er nærværskoler. Man modvirker fraværet ved at sige: Vi er en nærværskole.

00:56:23 Anne Vestergaard
Det betyder også: Kære forældre, vi kommer til at holde benhårdt øje med fraværet. Og nej, skituren er måske ikke nødvendigvis den bedste idé, fordi den skaber fravær. Det kan vi ikke bestemme, men vi vil hinanden. Vi vil kigge hinanden i øjnene. Vi vil også have, at I forstår, at I skal være nærværende og tæt på opgaven.

00:56:59 Anne Vestergaard
Men så er der også noget tillid, der skal gives. Jeg tror – og nogle gange er jeg jubeloptimist – at vi sender vores børn afsted med tillid. Men når der så kommer lærerskift nummer tre, eller vores børn græder derhjemme, bliver vi i tvivl.

Hvis vi ikke har et sted at gå hen med vores tvivl, så vokser den inde i os selv.

00:57:09 Anders Peter
Det kan børn godt mærke.

00:57:10 Anne Vestergaard
Det kan børnene mærke. Så er det svært at komme afsted, hvis mor ikke ved, om hun kan sende én afsted eller ej.

00:57:16 Anders Peter
Hvis man står med en klump i halsen i stedet for en glad banan og siger: Hav en god dag, så får man jo heller ikke lyst til at tage afsted.

00:57:22 Anne Vestergaard
Eller hvis man siger: Jeg kan se på Aula, at du har en dag fyldt med vikarer.

00:57:26 Anders Peter
Av.

00:57:26 Anne Vestergaard
Av, av, av. Dem har jeg sendt nogle af mine børn afsted til. Hele dage, hvor jeg vidste, at det faktisk ikke nødvendigvis var særlig godt, fordi det ville blive kaos.

Men fordi der grundlæggende ikke var noget i deres tryghed, har jeg kunnet skubbe dem afsted. De har bare ikke syntes, de dage var særligt sjove, fordi de havde brug for at lande i stabilitet.

00:57:45 Anders Peter
Det var dengang, vikar bare spillede rundbold. Der elskede de vikarerne.

00:57:49 Anne Vestergaard
Eller satte en film på. Det skaber jo også nogle gange...

00:57:52 Anders Peter
Der er også vikarer, der gør det rigtig godt. Nu skal vi ikke blive sådan en vikarbashing.

00:57:57 Anne Vestergaard
Vi er ikke vikarbashing. De udfylder en vigtig opgave.

00:58:03 Anders Peter
Nu sagde vi, at vi ikke ville bashe vikarer. Jeg ved ikke, om vi kommer ud i noget bashing nu her.

00:58:08 Anne Vestergaard
Det er bashing af nogen, der tager sig af opgaver ude i skolen.

00:58:11 Anders Peter
Du siger, det er en kæphest, så vi tager den med. Det er jo det sidste af de fem spørgsmål, du bad mig om at stille lærerne.

Det var et af de spørgsmål, hvor jeg tænkte: Det er jeg virkelig spændt på at høre, hvorfor Anne gerne vil have med. Det er et område, jeg ikke kender særlig meget til. Jeg startede oppe i Søllerød, hvor vi havde meget lidt samarbejde med PPR, fordi det ikke var nødvendigt.

00:58:39 Anders Peter
Men du bad mig spørge lærerne, om de oplevede et godt samarbejde med PPR i forbindelse med skolefravær. Den fordeler sig sådan – nu er jeg dansklærer, så jeg kan godt sige næsten jævnt – 36 procent siger ja, 30 procent siger “ved ikke”, og 33,5 procent siger nej.

Det er en af de få gange, hvor den lander nærmest i tre lige store grupper.

00:58:56 Anne Vestergaard
Det er, fordi PPR og muligheden for at få pædagogisk psykologisk rådgivning for mig at se faktisk er en gave til skolerne og til lærerne – hvis det fungerer rigtig godt.

Det siger jeg, fordi vi i psykiatrien arbejder meget tværfagligt, og på special- og behandlingsundervisningsskoler arbejder man meget tværfagligt med, at psykologer er tæt på skolerne. Så kan vi hele tiden drøfte tværfagligt, hvad der er på spil.

00:59:32 Anne Vestergaard
Heldigvis er vi på vej til at få PPR tættere og tættere på praksis og mere og mere ud på skolerne. Men vi har skabt et system, hvor PPR er kommet lidt langt væk fra praksis og er blevet lidt mere decentralt. Nogen, der kommer ind og rådgiver lidt på månedsbasis.

00:59:44 Anders Peter
Bladrer i papirerne.

00:59:45 Anne Vestergaard
Ja. Hvem er det egentlig for et barn? Kender jeg barnet?

Når jeg er optaget af det her, er det simpelthen fordi, jeg synes, der er en gave i, at når børn har det svært, så løfter vi opgaven i fællesskab, og vi får en fælles ansvarsfølelse.

00:59:48 Anne Vestergaard
Hvis vi ikke kender hinanden kollegialt, kan det faktisk være svært at have den fællesskabsfølelse eller ansvarsfølelse.

Jeg tror, lærerne har rigtig meget brug for PPR eller nogle trivselsfolk eller psykologer – eller hvad man nu kalder dem – som de har en fornemmelse af er tæt på, og som de kan sparre med jævnligt.

01:00:26 Anne Vestergaard
De skal være på skolerne ret ofte, så man møder dem over en kop kaffe på lærerværelset og kan sige: Det går sådan og sådan.

I stedet for at det bliver en, der kommer og observerer en eller to timer og så laver en udtalelse og en konklusion, som læreren ikke rigtig kan bruge til noget.

01:00:45 Anne Vestergaard
Jeg var nysgerrig på det, fordi jeg ser en gave i, at man bliver et tværfagligt team. Jeg kunne godt være nysgerrig på at følge det over de næste år, hvor PPR skal tættere på.

01:00:53 Anders Peter
Der er allerede nogle skoler, der begynder at rykke det mere ind. Måske nogle af de lidt større skoler med ressourcecentre eller hvad man nu vælger at kalde det.

Der er flere og flere skoler, der begynder at rykke det tættere og tættere på.

00:01:19 Anders Peter
Det sidste spørgsmål er måske også en god påmindelse til dig, hvis du er skoleleder og lytter med: Prøv lige at sætte jer sammen og få talt igennem, hvordan I egentlig bruger PPR på jeres skole.

01:01:22 Anne Vestergaard
Hvordan får vi lært hinanden at kende, så vi er kollegaer og fælles om opgaverne?

En anden kæphest er, at jeg godt kunne tænke mig, at der sidder nogen fast på skolerne med en åben dør til en kop kaffe med nogle forældre. Det tror jeg ville give rigtig meget.

01:01:36 Anne Vestergaard
Hvis man er i tvivl, og ens barn har svært ved at komme i skole, så skal man vide, hvor man skal gå hen. Og det skal være på skolen – ikke oppe på et kommunekontor.

01:01:45 Anders Peter
Du nævner også et sted det med, at skolepsykologer er rykket væk. Jeg kan da huske, at vi havde en skolepsykolog og en tandlæge og alle de der funktioner.

01:01:54 Anne Vestergaard
Det handler om nærvær. At hjælpen er lige der.

Der er også nogle børn, der lige nu er i tvivl om, om Trump, Putin eller tredje verdenskrig betyder...

01:02:06 Anders Peter
Så kan man finde en historie- eller samfundsfagslærer på skolen og lige spørge.

01:02:08 Anne Vestergaard
Det kan man, men der er også nogle, der faktisk kan få hjælp af to samtaler med en skolepsykolog, fordi skolepsykologen er til stede.

Man kan gå et sted hen og få vendt de tanker ret hurtigt i løbet af en skoledag. Hvis man bøvler med angst, så er det til stede, og så kan man få lov til at gå fra historietimen op til skolepsykologen og arbejde med det.

01:02:26 Anne Vestergaard
Jeg har været meget åben og ærlig om, at jeg synes, hjælpen skal være så tæt på børnene som overhovedet muligt. Hver gang de skal forlade skolens matrikel og over til et nyt sted med en ny voksen, de ikke kender, så er der et stort opbygningsarbejde.

01:02:52 Anders Peter
Nu er vi kommet vidt omkring.

Vi har fået talt om internationale undersøgelser. Vi har fået talt om min lille undersøgelse. Vi har talt om bøger, praksis og PPR. Er der noget, du synes, vi mangler at komme omkring? Vi har ikke så lang tid igen.

01:03:08 Anne Vestergaard
Nej, og ved du hvad? Jeg kan tale om det her uafbrudt.

01:03:11 Anders Peter
Du havde advaret mig om, at du kunne tale om det en hel uge.

01:03:14 Anne Vestergaard
Ja, det kan jeg. Når vi slukker, ved jeg, at jeg har sagt 100 ting, jeg ikke har fået sagt. Sådan er det, når man har dykket ned i det her i så mange år og har det som et nørdeområde.

Jeg kan rigtig godt lide selvbestemmelsesteorien, som der også er nogen, der står på. Den teori handler om, at der er tre ting, børn skal have opfyldt. Det er i virkeligheden noget, vi alle sammen skal have opfyldt i vores arbejdsliv og liv.

01:03:38 Anne Vestergaard
Det er også noget af det, Louise Klinge har talt meget om. Det handler om, at vi oplever autonomi – altså en form for ejerskab. Ikke fordi børn skal bestemme alt. Det bliver de utrygge af. Men de skal føle, at de er medskabere.

01:03:55 Anders Peter
Vi kan jo godt give dem nogle rammer, hvori de gerne må bestemme.

01:03:57 Anne Vestergaard
Det kan vi sagtens, men vi skal samtidig huske, at de er børn.

Så er der kompetence: At de oplever, at de kan i løbet af en skoledag. At de lykkes med opgaverne.

Og så er der samhørighed. Samhørighed gælder både for børnene i klassemiljøet og for os som voksne og lærere.

01:04:11 Anne Vestergaard
Det var derfor, jeg også gerne ville have PPR med. Samhørigheden i opgaveløsningen. Vi er fælles om det. Vi hører til.

Jeg synes, det er tre ret gode pejlemærker at huske på. Der er mange pejlemærker, men det her kan man også bruge til at analysere sin klasse: Har vi opmærksomhed på de her grundlæggende behov hos vores 26 børn?

01:04:31 Anne Vestergaard
Og så har vi slet ikke været nok inde i forældresamarbejdet.

01:04:41 Anders Peter
Der må du komme igen.

01:04:42 Anne Vestergaard
Det er en nøgle.

01:04:43 Anders Peter
Du må bare komme igen.

01:04:47 Anders Peter
Anne, jeg tror faktisk, at jeg har fået stillet min nysgerrighed gevaldigt. Så må vi se, om vi skal mødes om et par måneder og lave et afsnit med forældreperspektivet. Det ville jeg elske at gøre.

Ellers vil jeg bare sige mange tak. Først og fremmest fordi du gad at formulere de fem spørgsmål til Lærerundersøgelsen, som jeg synes var med til at berige den. Og tak, fordi jeg måtte komme her på Islands Brygge og sidde og snakke om noget, som jeg virkelig kan mærke, at du brænder for.

01:05:08 Anders Peter
Til dig, der lytter med: Tak, fordi du har lyttet med så langt. Jeg håber også, at du har fået stillet noget af din nysgerrighed og er blevet klogere på noget.

Der er i hvert fald kommet mange gode eksempler på, hvad man kan gøre. Hvis man vil være klogere, kan man jo bare google Anne Vestergaard. Så kommer der sikkert en hel masse ting op, hvor man kan læse nogle af de interviews, der er lavet med dig, høre nogle af de podcasts, der er lavet med dig, og læse nogle af de bøger, du har skrevet.

01:05:28 Anders Peter
Jeg vil bare sige tak, fordi du lyttede til endnu et afsnit af podcasten Undervisning og formidling.

Jeg hedder Anders Peter, og hvis du er nysgerrig på nogle af de ting, vi har nævnt – for eksempel det med Rasmus Meyer, motivation og alt det der – så prøv at finde nogle af de andre podcastafsnit, jeg har lavet. Der kan du blive klogere på meget af det.

Tak, fordi du lyttede med.