
De Grønne Sider !
De Grønne Sider ! ( DGS ) er en podcast hvor vi blandt andet snakker om hvordan landbruget kan få mere ud af mindre. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.
Lyt med når vi snakker om simple optimeringsforslag, og høre fra landmænd samt andre interessenter om erhvervets behov for udvikling og forandring.
Det er en politisk ukorrekt podcast fyldt med ægte improviseret, autentisk samtale, latter og noget nyfundet viden.
De Grønne Sider !
Der er alt for få, der kender landbruget! - med Jens Iversen, Jens Peter Aggersen og Jesper Bering
Jesper Bering har fået Jens Peter og Jens fra Agerskovgruppen i studiet til en snak om situationen i landbruget og de etablerede landbrugsorganisationer.
De kommer bl.a. ind på problematikken omkring landbrugets såkaldte påvirkning af havklimaet og om de i realiteten er synderen. Ligesom der også tales om udfordringerne med ejendomsretten.
Agerskovgruppen er en aktivistisk forening af landmænd i Danmark. Den blev dannet i januar 2011 af de to sønderjyske landmænd Jens Peter Aggesen og Thorkild Fink, som var utilfredse med reguleringen af landbruget som følge af vandområdeplanerne og med Regeringens Grøn Vækst-plan. Foreningen har taget sit navn fra landsbyen Agerskov i Sønderjylland, og den historiske Agerskov Kro er arnested for foreningen, hvor den afholder en del af sine møder.
Agerskovgruppen har arrangeret flere traktordemonstrationer i tidens løb og har truet med at blokere København med traktorer, hvis Folketinget vedtager en CO2-afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser.
Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™