De Grønne Sider !
De Grønne Sider ! ( DGS ) er en podcast hvor vi blandt andet snakker om hvordan landbruget kan få mere ud af mindre. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.
Lyt med når vi snakker om simple optimeringsforslag, og høre fra landmænd samt andre interessenter om erhvervets behov for udvikling og forandring.
Det er en politisk ukorrekt podcast fyldt med ægte improviseret, autentisk samtale, latter og noget nyfundet viden.
De Grønne Sider !
Den giftige virkelighed - med Bjarne Hansen og Jesper Bering
I denne episode møder vi Bjarne Hansen, tidligere fiskeskipper og søn af Rav Aage, der gennem årtier har kæmpet for at få sandheden frem om en af Danmarks mest alvorlige miljøskandaler: Cheminovas giftdepoter ved Høfde 42.
Forureningen begyndte allerede i 1956, da fisk, fugle og det meste af faunaen omkring Harboøre Tange og Limfjorden begyndte at dø. Dengang blev det bagatelliseret som “følgevirkninger af en kemifabrik”. Men realiteten var langt mere brutal.
I klitterne blev der deponeret 5 års giftproduktion, og restkemikalier blev smidt direkte ud i naturen. Senere byggede man et depot – men store mængder gift ligger både indenfor og udenfor spunsvæggen, hvor der stadig siver ud i Limfjorden.
Stoffet methyl parathion og andre krigskemikalier findes stadig i sandet, hvor man kan grave én meter ned og møde gule lommer af ren gift.
Estimatet lyder på op mod 2.500 ton gift deponeret ved Høfde 42 – men ingen ved det præcise tal. Flere bevismaterialer er forsvundet gennem tiden.
Bjarne fortæller også om de økonomiske og politiske kræfter bag sagen. Cheminovas overskud blev lagt i Århus Universitets Forskningsfond, der i dag råder over omkring 40 milliarder kroner. Fondens midler må ifølge fundatsen ikke bruges på oprydning – selvom forureningen stammer fra universitetets egen fabrik.
Efter 65 år ligger store dele af forureningen stadig ubeskyttet, og oprydningen trækker ud. Ifølge Bjarne har myndighederne brugt millioner på undersøgelser, men ikke på reel oprensning.
Dette er historien om en miljøkatastrofe, der aldrig blev ryddet op – og om en familie, der nægter at lade sagen dø.
Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™