De Grønne Sider !
De Grønne Sider ! ( DGS ) er en podcast hvor vi blandt andet snakker om hvordan landbruget kan få mere ud af mindre. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.
Lyt med når vi snakker om simple optimeringsforslag, og høre fra landmænd samt andre interessenter om erhvervets behov for udvikling og forandring.
Det er en politisk ukorrekt podcast fyldt med ægte improviseret, autentisk samtale, latter og noget nyfundet viden.
De Grønne Sider !
50 kg mælk pr. ko med Hans Skovgaard
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvordan driver man en moderne malkekvægsbedrift med fokus på både høj ydelse, sundhed og trivsel?
I denne episode møder vi Hans Skovgaard, der driver en stor bedrift med 525 malkekøer, 60-70 ammekøer og 450 hektar jord. Med mere end 35 års erfaring har han løbende udviklet sin produktion – fra 40 køer i 1991 til en højt specialiseret drift i dag.
Hans har et klart mål: at være blandt de bedste, når det gælder sundhed, stabilitet og ydelse. I dag ligger ydelsen omkring 15.500 kg mælk, og meget af succesen bygger på en stabil fodring, fokus på goldkøer og brug af data.
Et centralt værktøj i hverdagen er mælkinfo, som giver indsigt i køernes trivsel og gør det muligt at reagere hurtigt uden konstant brug af konsulenter. Samtidig arbejder Hans med konkrete tiltag i stalden – som sand i sengebåsene og gradvise foderskift – for at sikre ro og stabilitet i besætningen.
Episoden kommer også omkring nye løsninger og udfordringer i erhvervet:
- Erfaringer med fodertilskud og deres effekt på både ydelse og metan
- Investeringer i Agrogas, der reducerer udledning fra gylle
- Udfordringer med godkendelser frem mod 2034
- Og bekymringer omkring nye krav som fx Bovaer
Hans ser et erhverv, der kan tilpasse sig – men ikke uden konsekvenser. Mindre produktion og færre bedrifter kan få betydning langt ud over landbruget selv, blandt andet for lokale arbejdspladser og følgeerhverv.
Episoden giver et ærligt indblik i hverdagen på en moderne kvæggård – og i de valg og investeringer, der skal til for at være med i fremtidens landbrug.
Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™