De Grønne Sider !
De Grønne Sider ! ( DGS ) er en podcast hvor vi blandt andet snakker om hvordan landbruget kan få mere ud af mindre. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.
Lyt med når vi snakker om simple optimeringsforslag, og høre fra landmænd samt andre interessenter om erhvervets behov for udvikling og forandring.
Det er en politisk ukorrekt podcast fyldt med ægte improviseret, autentisk samtale, latter og noget nyfundet viden.
De Grønne Sider !
Prisen på grisen med Michael Nielsen og Jesper Bering
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvad koster god dyrevelfærd egentlig? Og er vi som forbrugere villige til at betale prisen?
I denne episode besøger Jesper Bering griseproducent Michael Nielsen, der gennem næsten 35 år har drevet landbrug i Nordsjælland. Michael var blandt de første producenter af de såkaldte Antonius-grise – et dansk velfærdskoncept med løsgående søer, lange haler, ekstra plads, senere fravænning og et lavt antibiotikaforbrug.
Selvom dyrevelfærd har været en del af produktionen i årtier, oplever Michael, at markedet ikke altid belønner de ekstra investeringer. Han har også prøvet kræfter med økologisk produktion, men måtte opgive, fordi økonomien ganske enkelt ikke hang sammen.
Samtalen kredser om de mange valg og dilemmaer, som danske griseproducenter står overfor. Hvordan skaber man god dyrevelfærd i praksis? Hvad kræver det at undgå halebid hos grise med lange haler? Og hvad betyder nye politiske krav for konkurrenceevnen og eksporten?
Michael er samtidig medlem af Det Dyreetiske Råd og giver sit perspektiv på den offentlige debat om antibiotika, dyrevelfærd og dansk svineproduktion.
Episoden rejser et centralt spørgsmål:
Vi siger, at vi ønsker højere dyrevelfærd – men er vi også villige til at betale den pris, det koster?
Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™