Den Fransk-tyske Krig 3: Kejserens fald

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.

Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?

Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Transcript

SPEAKER_00 1:01

Forestiller en mask morg morne frag og Musk op til himlen 144 kanoner i aktion bliver den. If store masser af inferior, kaneri ogeri, der trængte sig ind i køften. Nogle af dem presede sig frem med. Andref tilbage under pres for findet ilg. Efterhånden som afstand bliver går. Så udskært mænd infanti i orden og jorden strømede i forskellige retninger og rød sig sammen. ikke af granater, som eksploderet i skoven eller over træerne, fløjten af kulerne fra begge sider, mens de varede afsted over en over det hele en såj af styr, der var mørket sol. Således beskriver den franske officer Charles Fed, der tjent i rimergen, hvordan tingene tog sig ud under den franskiske krig. Det blåde i slag, nem i der kendt som klarot som pre. Der koset tusindvis af franske og trodske soldater i livet i den 2. august af 1870.

SPEAKER_01 2:00

Og der med velkommen til det tredje afsnit i kongags serie om den fransk tysk. Og det er jo i det her afsnit, af tingene virkelig spæser til ikke. Og nu har du lige snakket om det her slag. Altså. Det var lot. Hvad det hedder? Det var lot. Og det er jo sådan to stednavne, man er blandet sammen, fordi det var et slag, der udspillet sig over et stort området. Du nævn lige, at det er det slag, der koster flest mennesker under krigen, men det er jo ikke en gang det mest betydningsfulde slag, vi skal tale om i det her afstigt.

SPEAKER_00 2:33

Og det er ikke det, der afgør krigen. Det gør slægt ved sådan i 1. september, hvor krigen bliver afgjort, og så alligevel ikke rigtigt bliver afgjort. Og det er jo noget, som vi skal vende tilbage til senere. Det her med, at krigen slutter, men krigen slutter på samme måde, eller på samme tidspunkt ikke.

SPEAKER_01 2:49

Den kommer nærmere til faktisk bare at gå ind i en ny og nemst mere dyster fase, tror jeg, man kan sige. Men vi kan allerede godt afsleve af i det her afsnit, der ender det hele i total udmøgelse for den franske kejser Napoleon den tredje.

SPEAKER_00 3:04

Hvis vi lige tager en status på kringen her først. Så har fransken jo her midt i august. Efter et meget kort besøg i Tyskland, blevet sendt på retrat i det område, der hedder alfærds. På landsiden af den her bjerget hvor Geserne, så har man tabt et stort slag ved en lille by, der hedder Sjøen. Og den franske her på den anden side af bjerne, den der står i als, har måtet taget sig tilbage fra et sådan der Clembure, hvor de så igen bliver slået siden. Så efter et håndfuldt slag kan man andre år sige, at franskmene er sendt på fuldt tilbage. Og nu er altså tyskerne, som bevæger sig ind i Frankrig i både als og lornet.

SPEAKER_01 3:45

Og de tyske styrker, der er drukket ind i Len, de såfølger så af de franske styrker. De endder i kamp i en landsby ved navnet Kulom Bag, som i dag er forstad til den her større by, der hedder Mads. Og så er der altså i 1870 en virkelig stærk festning. Og det bliver helt vildt blådigt. En gange.

SPEAKER_00 4:06

Frisk man til at sige som om alle de her slag nu er begyndt at blive virkelig blåd.

SPEAKER_01 4:10

Tyskerne minder 3.000 mand. Men franske bare til sidst trækker sig tilbage og så kan søge lø af kanonerne, som altså er på den her festning, mats.

SPEAKER_00 4:21

Og så endnu længere inde i Frankrig, der af den tyske anden armé gået sådan søgningsbyen Mets. Den er ikke lige så stor som første armen, men den formår og virkelig gener franskænden. Blandet fordi den angriber de forvejen ikke så effektivt franske forsyningslinjer. Det er jo egentlig lidt farligt i udgangspunkt for bøgerne og delt deres styrker op. Altså så anden og første om ikke så nu bare kan støtte hinanden og faktisk har en fransk fæstning imellem sig. Men sater simpelthen på, at franskmændene ikke vil gøre noget for drestigt med f. Et udfald fra festningen. Det er faktisk en kalky, de har ret i franskmændene udviserelt en forbøfende mangel på initiativ i den her krig.

SPEAKER_01 5:01

Det gør tyskerne til gengæld. Der er en tendens til i den her krig, at hver gang tyskerne ser en finde, så blæser de til angreb, selvom de ikke helt er klar over, hvem det angriber. Og det er faktisk ved galt for tyskerne for tyskerne, da de spærder nogle fransk mand ved en landskavn Mar.

SPEAKER_00 5:20

Markslatur tror jeg uds. Det er den 16. august 30.000 tyskere. De følger det her med, at den har den her afdrakt, altså at man skal selv beslutte sig for, hvad man gør i den divende situation. Og det ender altså af det her specifikke situation med, at 30.000 tyskere ikke er helt klar over, at i deres angreb faktisk er gået i kødet på hele den samlet franske riders ca. 135.000 soldater. Så med andre år der fransk mændene virkelig talmæssigt overligne. Det er snægt af i militærsten sådan berømte det såkaldte meeting engagements, som er et tilfældigt pludseligt møde mellem to her, hvor begge parter af overrasket over hinanden til sted værdelse.

SPEAKER_01 6:05

Så det bliver det, man kunne kalde et hårdsagslag, måske.

SPEAKER_00 6:08

Ja, et upslag, som umiddelbart jo klart se ud som om, at fransk mængdene må løbe af med sejren her. Det har jo langt flere soldater.

SPEAKER_01 6:15

Og så har rigen i årnek også fået ny ledder. Vi snakkede jo i sidste afsnit om, at allerede få dage i krigen, der var franskændene begyndt at inprovisere. Og Napoleon tredje han har så samlet den her rige, af hvad han kunne forfærd af landskab. Og så har han gjort sig selv til led af den. Men nu er det sådan en anden, der har taget over.

SPEAKER_00 6:35

Han hedder Francis af senet og relativt kendt fransk officer. Han har været med i krigen på Krim og nordalen, og har jo ikke også været på sådan ikke så velly militær ekspedition til Miksik før krigen. Og han er ret populær i Frankrig, fordi han er en af de soldater, som faktisk har arbejdet sig op til de øverste ranklæser i hærden efter startet som min soldat. Så han er sådan ligesom set som galionskur for den franske her. Det er set anderledes ud af den her krig, fordi han går ikke så god en fyr som jævstler.

SPEAKER_01 7:14

Han bliver faktisk. Er det ikke nogen, at han bliver dømt til dødan af våben stilden.

SPEAKER_00 7:21

Den bliver så ikke gennemført den her døds. Det ser ud om upopulær han var efter krigen. Og hvorfor han var upærlær, det er så det, vi skal tale om det. Han. Altså har kommenden over den her virkelig stærke franske her, som møder den her meget mindre tysky. Og det begynder også meget godt med Marslor, fordi da de tyske går til angreb på den franske her, så bliver de gen mødt af den her massiv beskyldning for de her meget effektive franske chæsprifler, som simpelthen vejer de første angrebsby ned og trænger.

SPEAKER_01 7:54

Her skår vi altså ned for lyden, for hvis du vil høre resten afsnittet, så skal du altså være medlem af kongemæksens Kongle.

SPEAKER_00 8:00

Så klik dig ind på www.kongegning med a.dk og så skriver du op som oponent. Det vil vi sætte stor pris på, og vi håber meget, at du vil videre derinde. Ja, tak for støtten.