Den Fransk-tyske Krig 5: Tysk triumf, fransk borgerkrig

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune.
Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal?

Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Transcript

SPEAKER_01 1:02

Kejser Hølg som nøjageret begivenhed, og delterne skulle simbolisere hele det offerslands opsning bag kejseren, og samtidig for dem til at fremstå som den sejre feltherre. Ikke mindre end 30 repræsentanter for forskellige tyske fyrsklige familier deltog, og der var flere hundre deltagere fra alle de større tyske militærenheder, ligesom regimenter, der havde gjort sig særligt fortjent i fætteten, stillet med æresværter, der bare delvist gennemhulet og lejlighedsvis blåde faner fra valgpladsen.

SPEAKER_00 1:37

Og altså, som der allerede stor i citatet. Som du så smukt for fremføret, så handler det jo om den her jo ikoniske begivenhed i 1871, så vi måske alligevel lidt bør at forklare, hvad der egentlig sker. Hver egentlig handler om det.

SPEAKER_01 1:53

Det skylder vi nok lytter at gøre. Dagogen af den 18. januar 1871, og det foregår, det, vi forklarer her, eller det vi læser op her. Det er et citat fra Nelsborgens på den Franskys Krig. Det er påveret uden for paris, og højtid, der bliver omtalt. Det er simpelthen proklamationen af det tyske kejserige, der finder sted.

SPEAKER_00 2:19

Og det er jo fordi, da den her krig gik i gang i sommer af 1870, der var Tyskland jo ikke samlet. Og det har jo været en del af tysk historie, jo lige siden middelalderen. A Tyskland jo ofte ikke rigtig har været samlet som stærk statsdanse. I midtalderen, det vil sige fra ca. 800 eller 962, og så frem til 1806, der var der de her helige romerske rige af tysk nation, som var sådan en nået løs sammen slutning i perioder, hvor det stærk kasserrig i det i andre år meget store større perioder, var det overhovedet ikke særligt samlet. Og det vil så sige fra napolenskrigen afslutningen, der har man altså haft de her to tyske stater, som vi har talt meget om, eller tysksprogstater i Prøvs og Østrig, som det dominerende i det her det tyskiske forbund. Men man har altså ikke haft en samlet statsdelse for de tysk sproget folk i Europa. Og det er jo lidt det, man forsøger at gøre op for her 18. januar 1871, eller i hvert fald markeret af sket 18. januar 1879.

SPEAKER_01 3:23

Ja, det der konkret sker, det er jo, at kongen af proisen Vilhem den første, han bliver udrogt til tysk kejser, så han er stadigvæk pregsisk konge, men nu er han så også kejser for stater som Slesvig Holsten, Bayern, Sachsen, Bart Videnbær og hesten og så videre også videre. Den tysker stat, der ikke er med her, det er jo østrig.

SPEAKER_00 3:48

Ja, nu siger vi så tysktalende stat kan vi sige. Og det er jo fordi, at der med det her, joudt kommer til at være faktisk to tisk srog kejser i Europa, nemlig den Østrike og den tyskke. Så det er jo faktisk ganske forvirrende, det her for moderne lytter og jager. Men lad os prøve at tale lidt om, hvad det her egentlig symboliserer, hvad det betyder, og hvad der gik forud for det. Hvorfor det fandt sted i den af 49.

SPEAKER_01 4:21

Måske skal vi også lige huske at sige velkommen til femte afsnit i vores serie om den fransk tyske krig. Så vi jo sådan lidt lægge krig i grav på en eller anden måde. Vi skal afslutt i den fransk tyske krig, men så opstarter jo straks nye krighandlinger.

SPEAKER_00 4:37

Ja, fordi det er jo ikke et relativt kort krig, vi har talt om her, og det er jo selv krigen er selvfølgelig umådelig interessant, synes jeg. Men det er jo i høj grad også det, som krigen fører med sig, som er af relevans for os i dag. Og der er den her begivenhed med Tyskland samling af virkelig, virkelig stor betydning, men jo også det, der sker på fransk siden og krigen slutter, men den kampingen og fortælle faktisk det, man kunne kalde en form for fransk borgerkrig. Det der er blevet mere kendt som Paris og kommunen.

SPEAKER_01 5:07

Vi skal nemlig tale om revolution i pris i det her afsnit, og så også, hvordan det her revolution oprøret også bliver bralt nedkældet af det man kunne kalde det etableret Frankrig.

SPEAKER_00 5:20

Men i hvert fald, at den her særmoni med Tysklands samling, det finder sted på det gamle franske kejserslåt hvert sig. Det er jo en understreigning af den her store store tyske triumf og en fuldstændig udmøgelse af ellers normaltvis meget selvst Frankrig.

SPEAKER_01 5:40

Ja, fordi det er jo lidt underligt. Hvordan kan det være, at det samlet Tyskland under en kejser skal proklameres på et fransk slot? Altså, hvorfor gør man det ikke i Berlin fank.

SPEAKER_00 5:52

Måske det fordi, at Frankrig faktisk fra tysk side længere er blevet set som en forhindring for, at Tyskland kunne blive samlet. Så det er en bevidst måde at udnyge den her franske arfin på. Og tag det gamle franske kongerslot og markerer en tysk samling. Spørgsmålet er jo så, hvor smart det egentlig var på sig, fordi det var noget, der kom til at gøre fransk mængdene umåligt bidra. Og hvis vi skal se på den her stort tysk triumf, så er den jo ofte i eftertiden blevet fremstillet som Bærks Store Tumf. Den her geniale politiker, der kunne se tyve skærk ud af fremtiden, og ligesom konstant udmanorer sin fjerner.

SPEAKER_01 6:35

Vi har jo allerede i første afsnit af den her serie talt lidt om, at i følge den her historiker, der hedder AJ Pler, så var det, at det blev til en krig mellem de tyske lande og Frankrig. Jo i hans øjne ikke udførelsen af velret til retlagt bismarkplan. hvor man ligesom skulle lokke Frankrig i krig. Og samtidig så er der også blevet udlagt sådan, at det her med, at Tyskland skulle samles. Det var også sådan noget, som bismark nærmest havde en drejbog for. Men det er A JP Tæler altså også kritisk over for.

SPEAKER_00 7:12

Hans hovedargument er jo kokemet. Det her med, at Bismark var umålig god til at udnyde udnytte muligheder, der opstået spontant. Og den her tyske samling, er måske snarer lidt end af sin, der fald i hans turban. En det er ham, der har planlagt ting nærmest siden han var spid.

SPEAKER_01 7:32

Ja, fordi at tænker han skriver sådan her om samlingen af Tyskland, når han presede de sydtyske stater ind i fællesskabet, og han er altså Bismark, vi taler om der, så var han ikke inspireret af en fjern fremtidsvision, men optaget af at sikre deres forsatte deltagelse i krigen, de kunne indgå separat fra, så længe de var uafhængige stater, de var nødt til at slutte fremmen med Nordskland, altså det her nordyske forbund, der var anført af bøgen, når kejserligt først var skabt. Og der, der fremstiller taler det jo som om, at det her handler jo ikke om at skabe en gylden tysk fremtid så samlet enhed. Det handler nærmere om at sikre sig, at krigen kan fortsætte.

SPEAKER_00 8:18

Det er simpelthen at løse et præcerende politisk problem nu her som den her Tyskland samling er et svar på. Snare end at være fuldbysen af en langs ikke plan.

SPEAKER_01 8:28

Og i sidste afsnit, der talte vi jo om, at i løbet af væren 1870-71. En meget, meget kold værk, hvor de tyske soldater lidt rundt omkring i Frankrig. Der begynder den her alliance jo slå nogle sprækker. Der er folk i Tyskland, der ikke rigtig synes, at det er Tyskland, der forsvarer sig længere. Det er nærmere tyskerne der farver hårdt frem her. Og bismark han frygter så, at f.eks. Bayern kunne forhandle sig frem til en freds slutning af Frankrig, og der med træder ud af alliancen med brug. Her skriver vi altså ned for lyden, for hvis du vil høre resten afsnittet, så skal du altså være medlem af kongemens Konglub.

SPEAKER_00 9:11

Så klik dig ind på www.kongegning med a.dk, og så skriver du op som oponent. Det vil vi sætte stor pris på, og vi håber meget, at du vil lytte videre derinde. Ja tak for støtten.