Den Fransk-tyske Krig 6: Et nyt Europa

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945. 

Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Transcript

unknown 0:48

Kære.

SPEAKER_01 1:06

Og velkommen til et nyt år, og velkommen til sidste afslag af vores serie den Fransk. Og vi altså i dag. Også skal sige velkommen til et helt nyt Europa.

SPEAKER_00 1:18

Med den her fred mellem Tyskland og Frankrig i 1871. Så bliver da både skabt et nyt Europa, men der bliver jo faktisk også lagt skomen til jo den konflikt mellem de her to lande, som kom til at dominere Europa og de politiske, og jo masser af andre begivenheder helt frem til 1945. Så der er jo grund til at tale lidt om konsekvenserne af den fransk tyske krig i det her afsnit.

SPEAKER_01 1:42

Ja, fordi ikke bare at Tyskland er blevet samlet, det talte vi om i sidste afsnit. Frankrig er blevet mindre samt, også geografisk, og har mistet enorm ansægelse internationalt. Og så har den tyske sejr jo simpelthen for skuppet hele magtbalancen i Europa. Nu er det Tyskland, der er det helt store europæiske power af.

SPEAKER_00 2:07

Ja, og i 1871, der går Europa jo på mange måder også ind i en guld alder. Der er selvfølgelig USA, der er på den anden side af landet jo, af ved at voksne sig op til at blive en vigtig konkurrent. Men det er jo på det her tidspunkt, at Europa er på toppen, både magtpolitisk jo virkelig efter 1871, at imperialismens tidsalder på godt og ondt. Måske mest på ondt, forvinder i sejlen, og Europa deler de sidste dele af verden, som de nu ikke har fået fordelt.

SPEAKER_01 2:41

Men samtidig så går Europa jo også bare virkelig ind i modernitet. Det her Industrialiserens tidsalder, tingene går bare virkelig hurtigt. Det kæmpe stort teknologiske fremskridt, større velstand og så videre.

SPEAKER_00 2:53

Det er kulturelle fremskridt, og så er der den her industrialisering og modernitet på godt og ondt, fordi selvfølgelig er der ofre for modernitet og industrialiseringen, men man ser jo faktisk også de første tiltag, og det er jo i se i Tyskland i retning mod en velfærdsstat. Altså, at man sikrer arbejder med deres familier, at man får bedre sundhed. Man opdager jo inden for medicin jo godt ekstremst stort fremskridt for moderniseret sundhedssektoren, for jo virkelig gjort noget ved uddannelsen af de børne masser. Og det er jo fra 1871 frem til 1914. Der fra en periode, hvor Europa jo virkelig er på toppen globalt set.

SPEAKER_01 3:30

Samtidig med, at man også går ind i en tidsaler med massekultur. Og det er jo også noget, hvor man skal sige, også virkelig på godt og ondt, ikke, fordi man kan jo mobilisere kæmpe store kræfter, fordi man ligesom lige pludselig har de her store metropoler rundt omkring med store arbejdsbefolkning og såv. Men i det 20. århundrede, der kommer vi jo så også til, at stæffe bekendskab med mange af de her knap så demokratiske ideologier, som jo også virkelig mobiliserer masserne, og det udvikler sig jo også til nogle forfærdige krig.

SPEAKER_00 4:00

Det gør det? Hvis man ser på Tyskland, så oplever det her samlet kejserige jo virkelig et boom i år efter krigen. Det var man jo blandt andet, fordi man har fået de her femoner france fra fransk i kriget erstning. Der kommer så børsk allerede i den 933. Men trods det, så oplever Tyskland jo virkelig en industriel eksplosion, hvor man jo overhaler selvvæst i Storbritannien, som jo der har været industrialiseret moderland. Og det er jo så faktisk det, der kul minerer. Kan man på nogen måde at sige i konflikt i 1914, fordi Tyskland fra 1900 begynder at udfordre Storbritannien dominans på havet, da man bygger et modern fod. Så kan man sige klikken til det, der ender i første verdenskrig, bliver måske også lagt på det her tidspunkt.

SPEAKER_01 4:50

Man kan sige her omkring år 1900, da tyskerne begynder at opbygge en stor krigsfløde. Jeg tror, den tyske krigsflåde blev grundlagt i 1872. I jo et underledelse af vis admir Sosh, som der har lavet en mars til 4, som faktisk er kenden til vores podcast, han ser ikke. Ham her Admiral S, han havde tidligere været i landheren, og har faktisk deltaget i den fransk tyskrig og har været med Sand, tror jeg nok og også ved sådan, prevær. Men omkring år 1900, der begynder man virkelig at tage fat på at lave den her kæmpe store krigsflå, som kan udfordrer briterne. Og det er jo der, man lige så langsomt begynder at skuppe magterne i amne på hinanden, og der begynder at tegne sig det her billed med sådan en fransk-rusisk- britisk alliance mod en sådan tysk akse bestående af det samlede Tyskland og så østrig.

SPEAKER_00 5:49

Jeg kan ikke konstram på det til, at du sidder faktisk og fortæller mig, at vores kælgsmål også er født ud af den fransk tyskrig på den måde.

SPEAKER_01 5:54

Det er faktisk ind, ja.

SPEAKER_00 5:56

Det er også typisk ret.

SPEAKER_01 5:58

Margen er fra 1880'erne. Så det er fordi, det var først, altså den fransk tyske krig, at ham her Søs, han bliver leder af flåden.

SPEAKER_00 6:07

Men det er jo ikke fordi, vi skal tale om første verdenskrig nu, fordi første verdensker jo ikke en direkte forsættelse af den fransk tyke krig, selvom der måske er nogle ting, der går igen, og en fransk tysk rivalisering, som er vigtigt. Men hvis vi nu koncentrer lidt om den her nye tysk nationalstat, hvad er det egentlig for det egentlig for en stat, vi ser her? Fori i prøgen har jo været den vigtigste, hvor det i det nordiske forbund. Og den prøviske delstat i det her kejserigt bliver ved med at være meget vigtigt.

SPEAKER_01 6:38

Det er stadigvén en form forskisk overhærme, der er tale om, selvom vigtige stater, som bejgern jo har med i fortalet. Prøisen følger faktisk 65 procent af det samlet Tysklands af det her tidspunkt, og over 60% af den samlede befolkning. Så det er virkelig en vigtig spiller i det her. Og det er jo også den prøysiske konge, det talte vi om i sidste afsnit, vil han den første, der er blevet tysk kejser. Og som kejser, der har han jo faktisk også øverst kommærende for den tyske her.

SPEAKER_00 7:08

Og der til kommer så også, at den her nye titlom som tysk rigskansler, han har altså et personfald med den preugsiske ministerpræsident, som så også uden som. Så det vil altså at sige politisk og militært, og jo også demografisk er det altså stadig prøjsen, der dominerer det her kejser.

SPEAKER_01 7:29

Og i selve her, der er det jo naturligt nok prøjserne, der før andet. Det var jo ligesom dem, der var de bedste til at førre krig. Så det er ligesom bare prøgen, der fører andet det her. Og det giver jo naturligvis andledning til visse problemer, ikke.

SPEAKER_00 7:43

Fordi der er faktisk store kulturelle forskelle inden for det her nye samlet Tyskland. Det er jo noget, man måske ikke altid i den dan sammenhæng er så opmærksom på. At der er stor forskel på, om du er i Hamborg eller om du er i Mønchen. Og hvis vi bare starter, det var jo også lidt ind på i sidste afslæg med religionen. Så er de jo i grof sagt i Sydige Tyskland katolske, og det nordlige Tyskland protestantisk. Og der er jo et begreb, som kommer til at dominere fra 1871 frem. Det er det, man i en tysk sammenhæng, jo har brugt meget tid på at forske i nemlig, der hedder kulturkampen.

SPEAKER_01 8:17

Kulturkampf.

SPEAKER_00 8:18

Og hvad er det, anders?

SPEAKER_01 8:20

Jamen det er en samlet betegelse for faktisk ikke bare en offentlig diskussion, som vi ligesom havde i nødlle i Danmark, hvor man jo kaldt det kulturkamp i Danmark, hvordan skal man forholde sig til indværling og den slags. I Tyskland handler det faktisk om lovgivning og en række indgreb som det nye kejserige med pismark i spidsen, jo faktisk iværksætter for at undertrykke den katolske kirke. Og der er jo faktisk også et katolsk parti, der hedder centrum. Og der siger de her protestantiske højsere så, at vi skal have adskilt stat og kirke, så man forsøger nærmest at forbyde et katolsk politisk parti.

SPEAKER_00 9:04

Der er jo det her med, at stater kan jo tit ikke lige den katolske kirke, fordi det den katolske kirke i.

SPEAKER_01 9:08

Her skriver vi altså ned for lyden, for hvis du vil høre resten afsnittet, så skal du altså være medlem af kongegens Konglub.

SPEAKER_00 9:14

Så klipp dig ind på www.kongegen med ae.dk, og så skriver du op som oponent. Det vil vi sætte stor pris på, og vi håber meget, at du vil lytte videre derinde. Ja, tak for støtten.