USA's fødsel 1/4: De 13 kolonier (uddrag)

I år er det 250 år siden den amerikanske uafhængighedserklæring, og det markerer vi med en serie om USAs fødsel. 

I første afsnit ser vi nærmere på de 13 britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent. For hvad var det, der gjorde dem så utilfredse, at de besluttede sig for at erklære sig uafhængige?

Hele udsendelsen er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub.

Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Transcript

SPEAKER_01 0:12

Eller skal.

SPEAKER_00 0:16

Du forsøger selv. Og der er du aller. Vi skal jo lave en lille serie. I dan af, at hvor skal jeg kalde det forhængende algeret. Jo faktisk følger 260 år af det langt i år.

SPEAKER_01 0:33

Du har aldrig dragt konsevensen af.

SPEAKER_00 0:35

Ja, det ved jeg ikke. Men det er ikke. Så jeg siger Europa her Danmarks forhold til USA, har der i min leve tid se bedre dag.

SPEAKER_01 0:42

I tallæst må man nok sige, at det europæiske amerikanske forhold er køligt.

unknown 0:50

Ja.

SPEAKER_01 0:50

Spørgsmål af.

SPEAKER_00 0:51

Jeg har troet med at overtage noget af det danske rige. Så sent som i år, hvor vi indspiller 2026, har der jo faktisk været blevet flåde danske soldater sammen med andre europæiske soldater op til Grønt, der faktisk forberedt sig på at komme i kamp med vores i føst, vigtigste allieret.

SPEAKER_01 1:09

Ja det er det. Og præsident Donald Trump tror jo med at trække sig ud af NATO-alliancen, tror med at trække soldater ud af Europa og så videre. Og det ser ikke så godt ud. Spørgsmålet er jo bare er det her noget for bigående, eller er der tale om et forhold, som er værd og forandrer sig sammenlignet med det forhold, der har været mellem Europa og USA i seneste ca. 80 år.

SPEAKER_00 1:37

I hvert fald, så er det jo dramatisk tid, at USA fylder 250 år. Det er et sjov samfald, at de skal fejre et kvart tusin samtidigt med, at landet både ud af til og ind til befinder sig i det, man jo meget pænsk for en kæmpe krise. Ja en ommeltning. En bydningstid her. Så alle tider jo er.

SPEAKER_01 2:01

Men jubilæer er jo altid en god anledning til at kigge tilbage i historien, og vi har jo snakket om, det kunne være interessant. Både for os, men måske også for jeg lytter.

SPEAKER_00 2:13

Og forhåbentligvis mest forlyterne.

SPEAKER_01 2:15

At vi kunne kigge nærmere på USAs fødsel.

SPEAKER_00 2:18

Fordi det falder på et jeg kan sige lidt fra godt tidspunkt, det her jubilæum. Står USA i den største krise siden år krænk og 65. Det vil vi ikke svar på, men vi i hver.

SPEAKER_01 2:28

Der har også været andre kriser tid omkring 1968.

SPEAKER_00 2:32

Jeg må godt så vidt som til at sige, det her så er vi ud. Men det er anden snakke. Fordi hvad er vi ved det, ser, anders?

SPEAKER_01 2:40

Vi prøver at blive klog på, hvad det er, der gør, at USA skabes. Hvad der sker med de her 13 britiske kolonier fra 260 år siden. Der i 1776 erklærer, at de ikke ud at være en del af det britiske imperium længere. Men ved være selvstændig.

SPEAKER_00 2:56

Vi skal nemlig set nærmere på den her ekstremt berømte tekst uafhængigserklæringen af 4. juli 1776, som altså i tallistungen nærmer sig det store jubilæum. Men for at forstå det her USAs opstå, som altså daterer sig til den 4. juli, den her fødsel, som man også kalder, uhængde såklæringen. Så skal vi jo ikke nogen år både før efter 1776. Fi 1076 er et stemt vigtigt år, men det er jo en periode på 2030 år, at det USA, vi kender i dag, ligesom bliver skabt, så det sige.

SPEAKER_01 3:29

Ja, og så der jo en masse. Der og noget forhæset, men så er også almen de dramatiske begivenheder. Der udspiller sig i forbindelse med den her revolutionskrig, som det jo faktisk er da amerikanerne både fri af britternes lov. Men så er der også en masse interessante tanker bag det her USA, der bliver skabt. Så vi skal både prøve at se, om vi kan komme til at dufte noget kret, men så skal vi også lidt og måske nærm kigge på nogle sige, filosofiske tekster.

SPEAKER_00 3:59

Ja, det kan man vise godt.

SPEAKER_01 4:01

Som faktisk ligger til grund for det USA, der er i dag, selvom det nogle gange var lidt svært at få.

SPEAKER_00 4:08

Det er over fire afsnit. Vi skal snakke om de her ting frem til USA, ligesom får sin forfatning og ytringsfrihed. De ting, vi i hvert fald på et eller andetspunkt forbandt med USA. Det vi konkret i dags afsnit skal forbi, det er at tale om opdagten til den amerikanske overhængighedskrig, som begynder i 1775, altså førhængers erklæringen. Vi skal tale lidt om de her trætt britiske kolonier i Nordamerika deres udvikling fra begyndelsen af 16-tallet og frem til krigen i 1775. Vi skal tale lidt forholdet til indianer og til spaner og til fransk mænd, og så den her særlige amerikanske udgave af oplysningstiden, som man jo godt kan argumentere for, at USA er født ud af.

SPEAKER_01 4:54

Vi skal også tale en lidt smule om slærisk skal ikke.

SPEAKER_00 4:56

Når det skal vi. Det skal vi. Fordi. Selv en masse fine tanker bliver forbundet med USAs opståen, så var der også nogle sagt mindre fine selvser i landets eller stats opstående. Men hvor alting er, så er det jo egentlig lidt pudsigt af USA da er så ikke stængt som tilfældet her.

SPEAKER_01 5:18

Ja det er det. I virkeligheden, så spillede Briterne jo lidt sekundær rolle i den første tid efter opdagelsen af den nye hver.

SPEAKER_00 5:30

De første jo Nordamer, det var Spanier. Ligom det jo sådan set var i Mem og sydamerika.

SPEAKER_01 5:38

Og det ikke noget med, at spanerne kommer allerede til Florida i begyndelsen af 1500-tallet?

SPEAKER_00 5:44

Jo, i 1513. Så der står spærerne i Florida, og da man er i begyndelsen af 1600-talet, så spærerne jo ikke bare domineret i det, vi dan kalder Latin Amerika, men de også domineret i Nordamerik. De har Flor, de har Texas, de har Kaliforn, og de faktisk også op forbi så langt væk som Alaska. Og i løbet af 16. katonsk storemt, nemlig Frankrig, også begynder at blive ret aktive i Nordamerika. De sætter sig op i Kæk i Kanada. Og så tager de faktisk også nedsisippet og kommer til ander i sden. Og de altså behersker det her ekstra store, men også ret tyndt befolket område, når man ser på, hvor mange øpærer der var der ud. Og man må syste så lidt frem til, hvor mange der egentlig af de oprindelige mennesker, der boede der. Altså det man jo i gang betegnet som indianer, men som er blevet sådan lidt omstridt begreb i dag. Der regner med, at der har været en to millioner indfødere amerikaner ved kolombus ankomst.

SPEAKER_01 6:52

I Nordamer, ikke, hvor der så til gengang har boet en helt del flere i Maldamerika.

SPEAKER_00 6:58

Alt ikke mere med der bruger, måske 5 millioner eller sådan i Miksiker og det øvrigt i Memerika. Så der er flere der nede, ikke og de her indianske stammer, hvis vi nu våger at kalde dem det. Det var jo nogle ret vigtige aktører også, som europæerne jo skiftigvis var i krig med, men jo også aleret sig med. Og franskmændene havde i ser et rigtig godt forhold til mange af de indianerstammer, fordi franskmænden i høj grad gik efter at handle i området. De gik efter i sætter bæverskend, som var en vigtig varer på de europæiske luksusmarkeder på det tidspunkt.

SPEAKER_01 7:31

Og der var det tit lidt mere problematisk for englænderne, fordi de vil gerne slå sig ned og dyrke jorden. Og altså have en fast bosættelse. Og det gør, at der kommer større ure på trod om. Altså at den oprindelige befolkningen måske ikke har den samme interesse i at have et godt forhold til den.

SPEAKER_00 7:49

Også i Nordamerika var indvandring sådan varmt kartofeltisk, må man nok sige. Men måske skal vi lige prøve at tale lid om, hvordan det kan være, at de her engelskalte kolonier faktisk endder med at blive alt dominerende i det, vi i dag kender som USA, fordi nu har vi allerede sagt i lang tid betyder det ikke så meget. Så hvordan er det, de vokser så ikke.

SPEAKER_01 8:13

Og nu har vi jo nævnt franskmændende, og vi har nævnt spanerne. Altså. Holdenderne er da også. New York hedder jo egentlig New Amsterdam. Og der er faktisk også svenskere på den amerikanske østkæst.

SPEAKER_00 8:26

Men i lang tid så spiller de her budsætter fra de britiske øer en ret.

SPEAKER_01 8:31

Her skriver vi altså ned for lyden, for hvis du vil høre resten afsnittet, så skal du altså være medlem af kongegens kongle.

SPEAKER_00 8:37

Så klik dig ind på www.kongegen med a.dk, og så skriver du op som oponent. Det vil vi sætte stor pris på, og vi håber meget, at du vil videre derinde. Ja tak for støtten.