USA's fødsel 2/4: Uafhængighedserklæringen (uddrag)

Krigen med briterne var for længst brudt ud, da de 13 nordamerikanske stater 4. juli 1776 underskrev Uafhængighedserklæringen. I dokumentet proklamerede de sig fri af det britiske overherredømme og fremlagde USA's fremtidige værdigrundlag.

Med sin betoning af individets frihed og borgernes lige rettigheder er Uafhængighedserklæringen blevet lovprist og var en stor inspiration for Menneskerettighedserklæringen i 1789. Men hvad med alle slaverne i de amerikanske stater? Selv Uafhængighedserklæringens primære forfatter Thomas Jefferson ejede et stort kontingent slaver på sin plantage. 

Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub.

Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/

Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Transcript

SPEAKER_01 0:13

Der. Vi er i gang med andet afsnet. I vores serie om den amerikanske uafhængighed. Så man lige fremde vores serie om USAs føssel 250 år siden. Uafhængig afklæringen bliver underskrivet. Og i dagens af skal vi jo i gang med den her uafhængighedskrig, som vi bygget op til i første afsnitt.

SPEAKER_00 0:34

Ja vi skal tale om den her famøse uafhængigheder som 4. juli 1776. Brig underskrevet efter ret hurtigt og være blevet forfatet i urenne op til. Vi snakker om den her kontinentalkongres i september 1774, som mødte sammen med delegeret fra de fleste af kolonierne, og som beslutter sig for sådan en ulylig kampagne mod briterne. Ogrogen bærer sig forskellige militer forbered og væbnet modstand. Og i december 1774, er der sådan en revolutionær sølvsmed fra Boston, Paul River, som tipper nogle melitfolk om, at briterne har tænkt sig at sendt tropper ind i en by, der hedder Cortsmiddle New Hamsh.

SPEAKER_01 1:17

Ja. Men dem kommer man i forkøbet. Og man får simpelthen snu byens våbenlager, inde briterne ankommer.

SPEAKER_00 1:26

Det vil sige, at de her våben bliver taget uden modyelser, og sendt til den her illegale militærske pot i en by, der hedder Concord i Massachusetts. Og det tænker briterne så, den skal vi af fænger i. Vi skal have slagt de her våben, som de her kolonister illalt har taget deres besiddelse.

SPEAKER_01 1:44

Men igen for den her sølvsad, fordler. Altså det gjort metfolken opmærksom på, hvad der i gang med at foregår. Og der kommer det så faktisk til det samme styft.

SPEAKER_00 1:58

Ja, fordi briterne er på vej mod conco for at blagt her våben, der milit folk møder briterne ved Lexington, hvor de så endder faktisk i åben kamp 19. april 1775. Det er sådan også en tysk begivenhed den her slag ved Lexington. Man har også et amerikansk hangarskab. Som stiller som det første åbne slag i den her krig mellem amerikanere og britter.

SPEAKER_01 2:31

Hvordan går det egentlig det slag?

SPEAKER_00 2:33

Det er et ret liggt sammenstød. Det er træning, måske. Det er en træning, som måske er vigtigere fra efter tiden end den af lige her 1. april. Det er vigtigt, fordi det er første gang, der udbryder åben kamp. Og krigen jo altså dæfter officielt er gået i gang.

SPEAKER_01 2:47

Ja. Og så er man ligesom i gang, og der skal mobiliseres, ikke. Så den lovgivende forsamling i Massachusetts.

SPEAKER_00 2:54

Som sammen med Vetron af den toneagivende koloni i det her oprør, som nu begyndt.

SPEAKER_01 2:59

Og faktisk samlet op imod 14.000 mand, og de bærer så de andre kolonier om hjælp til det her. Og så iværksætter det faktisk et overraskelsesangreb på briterne.

SPEAKER_00 3:13

Ja har sådan fort, der hedder til Contar Roger, hvor briterne har en lille garnison, men de har ret mange våben, der op. De har fire kanoner. Og hvis et overraskelsesangreb anført af en officier med navnig Arnold. Der får kolonisterne faktisk fænget i de her våben. De her 40 kanoner, gør, at kolonisterne pludselig føler sig ret selv sikre. Men det er så også på det tidspunkt, at det hele så måtte at komme ret meget ud af kontrol.

SPEAKER_01 3:40

Ja, det er det. Man kan jo ikke bare have, at de her skør myster, uden at det får nogle konsekvenser. Og igen mødes repræsentanter for de her kolonier, så ved en kontinental kongres, det her bliver så kaldt den anden kontinental kongres. Det gør de 10. maj 1775 igen i Philadelphia. Og derer de så altså, at de her kolonier er i såkaldt forsvarstilstand.

SPEAKER_00 4:07

For briterne har iværksat i økonomisk plokade. Faktisk har den britiske præmirminister Lort North tilbudt, af amerikanerne får lov til selv at opkræve skærder. Det var sådan et krav fra amerikanerne side. Men igen kommer det her tilbud sådan politisk for sent.

SPEAKER_01 4:21

Og tingår, det skal ikke.

SPEAKER_00 4:23

Og det skal jo for alt i det, der bliver kendt som krigen så den første rigtig blådige samstød, nemlig det, der hedder slaget ved Bunker Hill, som foregår 7. juni 1775.

SPEAKER_01 4:36

Og det er jo et slag, som nærmest har fået sådan en mytologisk status i den amerikanske bevidsthed i dag.

SPEAKER_00 4:41

Der er også et amerikanskrig og anden verdenskrig er opkaldt efter det. Men de her amerikanske militfolk, som jo havde robet de her kanoner, de har befæstet sådan en stilling ved bunker Hill uden for Boston, hvor de altså tror byen og jo lidt har sat den under belegring. Så indgængerne synes ligesom, at vi skal have smidt de her militfolk væk fra den her trående position.

SPEAKER_01 5:04

Så de rykker frem med 3,50 af de her, jo meget veltrænede. Altså, det jo professionelle soldater, der står over for militfolk her. 3,50 af de her veltrænede britiske såkaldte rødfrakker. Man vil nok kende de her uniformer fra populærkur.

SPEAKER_00 5:23

Men har måske set den film af Mel Gibson, der hedder The Patriot, som handler om sådan en ret heroisk skildring af den amerikanske Uhenghedskrig. Der bliver de her rødfrækker er nogle mere banditter.

SPEAKER_01 5:33

Og ved Bonkerhed, der går de her rødfrækker så frem i gillet med sænkede baryonetter, der hvor de med en ro, som jeg ikke helt forstår, at man kan mønstre i sådan nogle situationer, går frem mod de her amerikanske militersstillinger.

SPEAKER_00 5:48

Og de har sådan nogle hvide bandulerhed af det sådan nogle leder, som danner sådan en fin kryd på midten af den her røde frakke, og dermed udgør de et rigtig godt mål, og så er det af en af oprørsoficererne, så hvad hedder det, officer Israel Potnem, han giver den her siden meget berømte ordre. Don't one of you fire until you see the whites of their. Altså. Oprøsfolkene skal ligesom have de her britiske soldater komme meget tæt på, før de åbner ild.

SPEAKER_01 6:14

Og det er jo klart, fordi det er jo ikke sådan, man bare kan skide løs her. Det er jo gammel af sævær. Det tager tid at lade dem og sådan noget. Der skal stemmes klud og alt den slags ting. Så det handler jo om, at de skal komme så tæt på, at man er sikker på at ramme, og virkelig kan forsag ødelæggelse i de britiske begeder, når man affører gewærden.

SPEAKER_00 6:34

Og de her amerikanske oprører er faktisk ret dygtige skøtning af dem. Så op mod tussen af de britiske soldater og sådan tredje af styrken bliver faktisk drabt eller så det. Det er simpelthen et reguleret blodbrød, der udvikler sig ved banker. Og det er jo heller ikke noget, der lige fremder ult på vandet.

SPEAKER_01 6:51

Og selvom briterne jo faktisk endder med at vinde det her slag, så gør de det med så voldsomme tab, at de ikke rigtig er i stand til at gøre udfald for Boston igen, og året efter forlader de faktisk byen.

SPEAKER_00 7:07

Men det her slag bliver måske ud slagskivet for, at den her kontinentalkon greters to dage efter opretter en formel revolution her. På anbefaling af John Adams, så gør man så en officer ved navn Georg til den øverser, har man omtalt for også i sidste afsit han har været med i den her krig mod franskændene, som england ført nogle år tere første.

SPEAKER_01 7:33

Og han jo ikke har været ret irriteret over de britiske officeres afgange over for amerikan.

SPEAKER_00 7:38

Men George Washington har fået kampering, han har så naturlig laver myndighed, og så har han også en del penge, som gør, at han måske kan skæppe lidt i klassen til at oprette den her dyr her.

SPEAKER_01 7:48

Ja det er det. Han jo faktisk jo spekuland fra Vinja ikke. Og han er også selv en af dem, der har et contingent af slærer. Ja.

SPEAKER_00 7:55

Men han kan ikke. Og alle sine far til trods, så bliver han en virkelig, virkelig vigtig skigkelse i det her unge usag og skabelsen af det.

SPEAKER_01 8:08

Her skriver vi altså ned for lyden, for hvis du vil høre resten afsnittet, så skal du altså være medlem af kongeren Køg.

SPEAKER_00 8:14

Så klikter ind på vv. Køgsen med afe.dk og så skriver du op som oponent. Det vil vi sætte stor pris på, og vi håber meget, at du vil derinde. Ja tak for støtten.