Kongerækken
Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få mere indhold. Se mere på https://www.kongeraekken.dk
Kongerækken
Historien om havnen 6/6: Smuglernes havn
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.
I seriens sidste afsnit ser vi nærmere på de mange lyssky affærer, der udspillede sig i havnen før og efter Anden Verdenskrig. For i løbet af 1900-tallet havde smuglerne kronede dage, og til sidst var smugling nærmest en folkesport.
Og velkommen til alle, der lytter med. Det er set i vores serie om havens historie, så faktisk. I det foregående afsnitten, der har der jo handlet meget om besættelsen.
SPEAKER_00Og det kommer jo på en eller anden måde også lidt til dag.
SPEAKER_02Det skal nemlig fordi, at mange de ting, vi skal tale om i dag, er jo sådan lidt en konsekvens af besættelsen. El hvert fald af den historie, vi skal fortælle i dag, ved tæt ind i de begivenheder, der finder sted under besættelsen. Man kan sige, at det skal handler om i dag. Der bliver jorden ligesom dødet for, at det kan ske i står skala i år omkring besætten. Det skal nemlig i dag handle om sming.
SPEAKER_00Og det lider, når man kender tal de frygtlige former for kriminalitet, der findes der ud af. Så lyder det jo næsten ikke usgylt. Og vi skal jo diskuterer også det folkelige forhold til smingen, men vi skal jo også tale om nogle rigtig store forbrydern, som jo var voldsomt involveret i den her smærhlander, og også andre lyskige aktiviteter, nemlig en person, som mange lytter nok kende, Svendor Hæsselstrøm, bedre kendt som nedklen.
SPEAKER_02Og så skal vi tale lidt om nogle af hans, hvad skal man klagde. Prosyder. Hans kriminalit særling, skikkelser som lillejørn, eller lidt gør den Danmark, som han også har kaldt. Men Rikard. Nogle af de her skikelser, som i efterkriden nærmest blev berømt på at være nogle svler og plandslager, kriminelle og sørger.
SPEAKER_00Så skal vi også tale om en politisk aktiv med navn. Rikard Jensen. Den berygtiget kommunist, der er jo agiteret for revolutionen i Danmark, men som også var involveret i kriminelle aktiviteter. Det er jo ikke et godt billede på, og i dag taler vi jo meget om, at kriminalitet og autokrat er tæt bundet sammen. Og det er jo et godt eksempel på, at tilbage i tiden har man altså heller ikke haft et vandt skotter mellem at begrive politisk agitation og så også stå baggede en ikke sådan den nyeste kaffel. Mild sag. Der hvor mange mennesker i arbejde. Mouterer du derus.
SPEAKER_01Jeg samet i gang. Så kan man måske godt få nok af det der rose havnebadsdøbende segment af folk Sådan jo hersker på Københavns havn i dag, men her hvor vi er nu, så har jeg det jo lidt en anden stemning Fordi vi er ude i det, der hedder Skudavn, det er som også bliver kaldt Fiskerlandsby blandt nogen. Nemlig på den aller nord østligste spids af Nordhavns Haløen. Og det er et andet liv, der udspiller sig. Og han sikkert du har faktisk ikke været her før. Kan du ikke prøve at beskrive, hvad det er, så du ser.
SPEAKER_00Men altså spille de få steder med, som du ser mulighed for at se en solang i København. Og det er i hvert fald. En masse små både. Lidt små industri, et værksteder og nok et mere rammel ord.
SPEAKER_01Et både dafart. Og så er der faktisk også mulighed for erhvervsfisk. Så der er ligesom kølehus og ting.
SPEAKER_00Så meget i København. Må man sige. Altså, for det hedder det Erhvervsfisk. Og så er en masse små skuder, som sådan lidt ligner Jæsning af Konthivet og der.
SPEAKER_01Jeg er sådan. Sliglighed af den mere uformet slags tror jeg. Det er sådan lidt. Et særligt landsbygtigt pregs, at det her sted har i modsætning til det ud i København.
SPEAKER_00Men uskælt meget over.
SPEAKER_01Det må man også sige. Mæ så både, der ligger i den her havn der her. Sældsbåde, men også. Så lige spotdan. Der er noget, der lige i hver fald. Men den stemning der er. Det er måske noget, som lever på lånt tid, fordi det her område er ved at blive bygget. Og i baggrunden kan man lige udvis også søde. De maskiner, der er i gang med føt og jorden ikke så langt herf.
SPEAKER_00Man kan skærpe over til svær på den anden tid afsøgen. Og man skal faktisk også.
SPEAKER_01Det er faktisk. Det kan jeg sige, det er landskroner, du skal.
SPEAKER_00Det er landskronet, og så kan du se sådan form på den tid. Så man er nærmest ud i øvrigt, så kan jeg.
SPEAKER_01Man kan både kigge ud over Ørs, og sådan her, der hedder svæmpe bugt, hvor man kan se helder og yder østerbor.
SPEAKER_00Men hvad her det her som med smeri og.
SPEAKER_01Det er fordi, at skudhavnen og har vi laet os fortælle, har været et af de absolute hotspots for fiskerin.
SPEAKER_00Denne skudhavn er jo så faktisk flyttet fra den oprindelige position. Det er det.
SPEAKER_01Mid i 90'erne har man lagt den her havn her ud, og så flyttet skudhavnen her hen. Jeg tror jeg heller ikke, det var helt slut endnu.
SPEAKER_02Men i det gode gamle dage, da skudhavnen lå inde ved det der svanemølværken i den del af havnen, der var der af sige rigtig godt gang i løgner.
SPEAKER_00Det vil sige sprød. Søg og andre var. Men I ser ved de to. Primert, var altså noget, man godt kunne tænke sig at købe til lidt lavere priser. Det vil sige uden om de statske afgift.
SPEAKER_02Men jeg ikke altså, smulingen går af mok i begyndelsen af 1900-tallet. Og hvad er det egentlig, der gør, at det sker?
SPEAKER_00Ja, så selv det her med tøjgrænser. Hvis man indfører en tolvgrænser for at tjene nogle penge som stat, så kommer der også. Og det har man jo set. I 1800-tallet, det ser man i grænsen mellem Danmark og Tyskland. Der er jo simpelthen folk, der er på arbejd for fank folk, der forsøger at slippe for at skulle betale til statsmagten. Man har haft ørstolden, hvor skib er jo bliver tvunget til at betale med kanonmarkt. Men grunden til, at det begynder at gå så meget voldsomme for sig i løbet af 1900-tallet, det er jo fordi, at samfundetene i vesten begynder at blive brevet af større og større økonomisk aktivitet. Det vil man sige, at økonomierne vokser i hele den vestlige verden. Produktiviteten øges, der bliver simpelthen flere varer. Der bliver det også flere mennesker. Så rodrumet for den økonomiske aktivitet. Stig, og almindelige mennesker begynder faktisk også at have flere mygter på lommen til at købe varer til at forsøge liv. Og nogle varer, som jo kendt af masse i samfundet. Det er jo for eksempel tobak. Det er hårdbarde. Fabriksarbejder, han kan altså godt lige tage en 5 minuters pause og første ryge en pige og siden cigaret. Og når man har fået fyre aften, så kan du måske være godt med en dam eller lige at komme lidt ned i giard. Og sådan nogle var. Byr da handlet mere og mere af. Og man begynder at forbrug mere og mere alkohol. Og man ser for eksempel, at Danmark i slutningen af 1800-tallet og mange andre lande i Vengen, alkohol forbrud. Det stiger virkelig vold samt. Og det er jo ikke nødvendigvis til det gode.
SPEAKER_02Nej, og det kalder jo også på en reaktion. Så i hele Skandinavien ser jo, ser vi jo i begyndelsen af 100-tallet, den her afholdsbevægelse blev stærkere og stærkere. Og det gælder ikke kun i øvrigt i Skandinavien. Det gælder faktisk også i Danmark.
SPEAKER_00Den her afholdsbevægelse, eller forbudsbevægelse, så den også kendt om, det handlede grundlæggende om, at man synes, at alkohol havde nogle skærende i følge virkninger for samfundet. Det nedbrød samfundet fød at kunne ikke forsave deres familie, fordi de brugt løn på sprud. Og det fuldt også med vold og andre overgreb, hvis man havde det drægt for meget. Man ser fx, meget berømt eksempel. USA i 1919 indført det her forbud mod at distribuere sæge besider og indsag alkohol. Og ikke en tag alkohol, men der med at forsøge at få dæmet. Hvad alkohol med ret skarpe midler.
SPEAKER_02Det er det. Og det er jo så det, der gør, at man i USA ser en kæmpe opklomstring af sådan et smularked, eller også sådan hjemmevet alkohol og den slags ting, og man har det her, man kalder Sigis. Sådan bar, hvor man skal tale lavet, fordi det er forbudt det, der forgår.
SPEAKER_00Og man ser en gængster som al kan ponen i Chicago, der bliver virkelig velhænder på sætten her forbud, eller smule den her forbudt i alkohol. Og selvom det ikke går lige så galt i Danmark. Så er man jo faktisk ret tæt på noget, der minder om et alkohol forbud, og også her på vores bredet grader. Det er det.
SPEAKER_02For under 1. verdenskrig, så bliver der sat hårdt ind fra afholdsbevægelsen side i forhold til at få lavet et forbud mod alkohol i Danmark. Det kommer ikke til at ske. Bald fald kun i en meget kort periode, i stedet for vælger man afgå en anden vej.
SPEAKER_00Man vælger lidt ligesom om sige, at Danmark vælger midt af vejen mellem kapitalisme og socialisme. Så vælger man hverken total frisættelse af alkohol, men heller ikke det totalt forbud. Man vælger at pålægne meget voldsomme afgifter på, især spiritus. Det vil altså sige snaps og brandviden, som før 1. verdenskrig er relativt billigt.
SPEAKER_02Ja, det kunne få en krona.
SPEAKER_00Og derfor bliver der også drukket virkelig meget af den. Man ser også, at der simpelthen er virkelig mange indlæggelser med det, der hedder Dillem Tremans, altså alkohol abstinens psykose. Men fordi man simpelthen fordyr spiritsen bruten med afgifter, og simpelthen gør det 10 gange dyre købt. Så falder også danskerne alkohol indtag voldsomt fra den 17-1918. Og man ser så også, at der er meget færre af de her frygtelige alkohol abstinens psykose indligger sig.
SPEAKER_02Ja det er det. Og det er jo faktisk der, man siger, at Danmark går fra at være et snaptid land til at være et øld drikker land. Fordi drikker med lavere procent alkohol. Er lige pludselig er blevet. Altså det giver meget bedre økonomisk mening for folk at købe øl i sådan for snap.
SPEAKER_00Det er bare nemlig det simpelthen, rigtig mange mennesker, der ikke har råd til at købe det her. Hvad hedder det snap eller brænd, fordi det koster et bunger. Og det kan da være nogle Tobs på Stander i dag, der burde forfølge den her strategie. Hvis man lige gjorde cigarterne, hvis de kig fra kost 60 kroner til 600 kroner, så kan det også godt, jeg vil overveje næste gang, hvor vid jeg skulle købe en par til aften. Men problemet er jo så bare, at folk begynder jo at ses om efter nogle. Billigere, men også mere illegale måder at skæfes af det her alkohol på. Det er det.
SPEAKER_02Der bliver simpelthen skabt grob bund for smuling i stor stil. Og det gælder jo hele Skandinavien. Altså. Der er blevet slået hård på alkohol i Sverige og end i Danmark, ikke.
SPEAKER_00Det ser man jo ikke stadig i dag med alkoholmonopolet, hvor systemopet i svær. Det her med. Det er super centraliseret, hvor man kan købe alkohol. Det er simpelthen staten, der skal have indigne. Det er sådan set.
SPEAKER_02I Finland har man jo også det, der hedder alt groft.
SPEAKER_00Og præcis. Og det er jo sådan det, man ser med de her snapgifter i Danmark. Det er jo også en måde for staten og få indsigt på. Og det har man altså remainser af den dag i dag i de andre skandinaver og nordisk landet.
SPEAKER_02Ja det. Men det betyder jo, at lige pludselig så bliver det en rigtig god at fragte alkohol fra andre lande til Danmarks og Norge. Man ser en enorm distribution af det, vi snakker hundretvis af flasker med algold, der bliver distribueret rundt omkring til ikke bare private, men også restaurer og den slags ting. Og så sker der jo faktisk op i mellemkriden nogle andre forretninger eller nogle andre forandringer, som gør, at det, at smule ting og sager kan være ralt.
SPEAKER_00Ja, altså man ser jo for eksempel, at mange skibe før 1. verdenskrig jo faktisk stadig har brugt sej til at komme frem. Men efter 1. verdenskrig, der bliver skibet så vel som både ofte motoriseret. Det vil sige, at sulerskibet simpelthen ofte er hurtigere end de skib, som tolker har til råd. Det er så ikke man har situationer, hvor statens folk har en rob, mens at smule ikke er sagt rundt i motorbåd.
SPEAKER_02Og hvis det er på land, så kan det være, at sulleren har en bil, mens toleren har ikke hæst hvor ikke lov.
SPEAKER_00Så det kriminelle er på en eller anden måde et skridt foran myndigheden. Det er jo også en problemstilling, man jo ikke ser dag tit, at man bruger nye teknologiske hjælpemidler, som statsbanken lige først skal til den skæft.
SPEAKER_02Ja, og det er jo god nok mening. Det er jo det kriminelle, ret skridt foran, for det er jo hele tiden, der plejer finde veje uden om systemet.
SPEAKER_00Og så er der det her med, at den øje økonomisk aktivitet, som jo har danet grundlag for, at folk begynder at ryge og drikker af det dualiseret samfund. Der ser man jo også med fremvæsten af de her samfund jo også ser en øget globaliser. Og at sømænd, der betjener, eller skibet til at sejle mellem verden sterne, de er blevet organiseret i fagforen. Det vil sige, at det her har fået fat i et formelt og legalt netværk, da også give dem gode muligheder for globalt at kunne lave nogle ikke faglige og måske ikke så legale søg ved siden af deres job som søgland eller søfet.
SPEAKER_02Og der kan man også, at det er jo meget byggt sådan set, at forskellige faggrupper, de skærer netværk, så de kan fælles sag imod arbejdsgiverne fx kræve nogle bedre vilkår. Arbere i alle agner. I alle landet foren og jede som Karl Mark sagde.
SPEAKER_00Men det betyder jo også, at der følger andre ting, jeg kan ikke finde ud af, om det er der noget, hvor den vandret ligger, hvor vi engang har noget spise samt.
SPEAKER_02Det har vi.
SPEAKER_00På havet 53 af, eller om det er inde ved siden af, hvor jeg se ligger en børnehave. Eller i hvert fald et børnehave kontor.
SPEAKER_02Det fetter børn.
SPEAKER_00Uf der børnhave kontor. Men nu her. Hvad sker? Det er jo her, den her internationale Sumvingsklub. Sod til huske.
unknownDet er ingen.
SPEAKER_00Som lidt ve en stor man, eller hvad kalder man det? Skal det sjul. Og revolutioner og kriminelle aktiviteter.
SPEAKER_02Hunderet af Regard Jens.
SPEAKER_00Ja, den her kommunistiske søvede, som altså var involveret i kommunistisk verden revolution, så selvom ilegale sleaktiviteter. Ja, altså hvis man tager fat i en meget berømt, dansk sugfyrbøder og fagligt aktiv i den her periode. Så har der tale om Rikar Jensen, som er blevet skret en del om de senere år. Han var blevet som ung formand for Søvjødernes fagforening. Det er altså at sige den, der skård kun ind i skiben. Han havde stået bag nogle markante fagpolitiske sejrer over arbejdsgiveren, han har fx i 1917 for indført, at man fik et klækket tillæg, hvis man sejlet over Nordsøen under 1. verdenskrig. Det var jo forbundet med livsfra, fordi tyskerne jo havde umbrød ud, så man risikeret at blive svænkret. Så hvis man altså skulle sætte lidt på spil, så skulle man også have det? En ordentlig. Honoration for det, man skulle honoreres efter eviden. Og det har Jensen, han bliver en markant fagforeningsmand. Men han bliver også samtidig. Konist og overbevist kommunist. Og indgår i nogen. Ja jo ret milestisk netværk, hvor han modtager masser af penge fra Sovjetunionen for at promover verdenrevolutionen fra København.
SPEAKER_02Og det her netværk han er en del af. Den inkluderer jo faktisk, og terror.
SPEAKER_00Det inkluderer terror. Man ser op i 20. og se af 30'erne, at man skal sabottere. Skipe som fastistiske stater, f.eks. Frank og Span, skal bruge til at transportere deres varer og våben. Og man ser også, at Regard Jensen indgår i en meget omfattende småling af våben. Det ser også i forbindelse med den Spanske Norg. Da man vil gerne hjælpe den her republikanske regering, som kæmper mod Frankrig fascisker. Og de skal selvfølgelig have sendt våben ned. Og det er jo illigalt, fordi der våben embargo i Vesteuropa mod at blande sig i den her krig, så det skal altså ske under dæk af at være fred i handler.
SPEAKER_02Der var nogle. Nogle år, det der søfde bøde. Og det har Jensen selv er jo sådan en lidt lusket udsende type. Jeg ved ikke, om det er fordi, man har læst om ham ikke. Hvad han randler. Men. Sådan en lusket fyr med sig penge på hovedet ikke der går rundt i et stort. Bland havner og lidt jakke sætter og smide af ringer og sådan noget. Det er jo. Jeg tror, jeg har sagt det flere gange, når vi har været på gaden i løbet af den her podcast. En skærmet kontrast til, hvordan ting tager sig ud i dag ikke. Jeg har ikke billede googlet Jensen. For han har sådan en karakteristisk udsende, synes jeg. Du ved sådan lidt, han er lidt korpulent her. Og det må jeg kalde et. Met kræftet ansigt, men så har han sådan. Der ikke andet med hans lusket sammenkende øjning. Og så har han selvfølgelig sådan sixpans på råd, det. Han er sådan rigtig 1930'erne aftig kommunist type.
SPEAKER_00Ja så, Lars Halskår fra politikken, journalist på politiken har skrevet en bog om Rikar Jensen her for nylig, så jeg jo ikke måske lige skal deklare, at jeg faktisk også regeret. Så tænkt det samme. Så der har jeg skæftet bekendtskab med Regard Jensen. Men han bliver jo i den bog kaldt mand med de mange ansigter. Ford han har så mange forskellige kaskæder på. Han er revolutionær kommunist, han er fagforningsmand, og han er aktiv i illegalt netværk. Og mange af de her ting bliver simpelthen organiseret.
SPEAKER_02Han er sådan typ, der vil have fire mobiltelefoner på sig på en gang.
SPEAKER_00Præcis. Og det vil alle sammen med taltidskort. Hvad hedder det styre de her ting fra havlæget 53, hvor der simpelthen ligger den internationale Søndersklub. Og havlig af Københavning havliget København. Og han jo bærger folk til legalt så velt som illegale opgave. Og der er også simpelthen tråd ud til havnbyer over hele verden, altså New York, Hamborg, London, såv. så vidjer. Og i der efter, at jeg har følger kommet til magt i 1933, så organiserer man jo simpelthen også den kommunistisk modstand ud af tismen herfra. Samtidig med, at Rikar Jensen også er en person, der godt kan lide og have store afbevelser. Han kan godt lide en bjerg også godt lide et champagne, hvis der lige skulle være det. Så der er hele tiden adgang til rige mængder af det, man kunne betegle som luksusvarer, fordi de har troet også til de illegale smuldernetværk, som jo også kommer igennem Københavns havning. Alt bliver ligger blandet sammen i en skønsom frugtalat af forskellige aktiviteter.
SPEAKER_02Ja det er det. Men mest af de her røde søf, det danner jo det her kæmpe stort internationalt netværk. Og så er det jo klart, at det her netværker også kan bruges til at tjene penge illegalt på individuelt planning.
SPEAKER_00Ja man kan jo sige, at en kommunist som Regard Jensen kan jo også argumenteret for, at det han laver for Sovjetunionen er jo illegalt. Altså med den her såkaldt Voldbæber organisation, hvor der simpelthen bliver opkøbt våben og sulet af sted til spanien, som kæmper i den her borgerkrig mod fasisterne. Hvis man så også leter nogle penge på andre ting. Hvis det går til en god sag, så er det jo sådan set i orden, at man opererer ulovligt ikke. Det er jo ikke kapitalisme, man kæmper imod.
SPEAKER_02Og nu taler vi jo om året lige op til 2. verdenskrig. Og allerede inden besættelsen, der bliver den her afgiftspolitik, man har haft i Danmark i forhold til alkohol fx, den bliver simpelthen udvidet op til 2. verdenskrig. Der bliver indført skærder og afgifter på varer som chokolade, sukker og tørpak. Tøj altså tekstiller. Alt, der bare komme lidt om tøj, endda par aft. Og det gør jo, at det her marked for indsmule varer kommer til at udvidde sig.
SPEAKER_00Det er jo virkelig væk af mange ting, man kan tjene penge på, og det er jo set de her varer, som forsøger tilværelsen. Som selv fatlige mennesker faktisk også i et eller andet omfang har adgang til. Jeg har lige lyst til en enkelt, meget dramatisk historie, faktisk, som Rikar Jensen er involveret i, som har foregået lige ud i øvrigt. Det er et skib, som under den Sanske Forgrig var. Det var jo ikke bevæbnet, men det var simpelthen kamufleret. Man kunne ikke se kanonerne på det. Men det var lastet med våben for 14 millioner kroner. Så reft og kanoner og maskivær, som skulle bevæbne den republikanske her i kampen mod frankroster. Og det kan simpelthen på grund ud fra help. Altså ude i øvrigt. Der er skibet på grund, og man ligger jo og bidre tænder inde i nyhavn samt Kar Jensen for, at den her lask skal blive opdaget, og de skal blive afsleet vad det har gang i. Aften inden har rigg Jensen inviteret hele besætningen på en frokost. Og ikke på et frokost på et middag, inde på Luskebugten i København. Det ligger. Der er stadig en fint restaurant i dag i København. Men lige ved tolvbådet, men lige på det tidspunkt, der er da sådan en rigtigt sømans knappe. Og jeg ved ikke, om det er derfor, at skibet går på grund, fordi de måske også have fået lidt inden for væsten. Men under alle omstændigheder, så er det lige ved at afsløre den her illegale organisation af våbens mullerig, som Rigar Jensen er involveret i. I sidste øjeblik, der lykkedes det så at få bragt skibet flot. Og det sejler så videre af sted mod spangen, hvor det afleverer sin våben. Men det siger bare om, hvordan det her farvand både inde i Københavns havn og lige uden for, virkelig har været en. Jeg har lyst til at sige vedseret af ulovlig illigal aktivitet.
SPEAKER_02Samtidig med, at et skib, som så måske skulle til det faktisk italien eller sådan noget, godt kan risiker på det ligger til land i Danmark at få smet en bombe om en tidsandstillet bomber ombord af. Og det er der jo eksempler på, at der faktisk er skibet fra Sovjetunionens fjender, der går ned med mand og muset, fordi der er blevet placeret bomberombret af folk under en type som Rikard Jens.
SPEAKER_00Det er jo en virkelig faglig organisation. Det er han del af den her voldvæber. Som er ledet af en tysk kommunist ved navn Jørsk Voldvæber, som har været med i den tyske flåde, havde faktisk med det her beryget og berømte mag i 1918. Og de tyske flådebsætninger gjorde oprør mod den tyske hejsaldige regerings ønsker og fortsætte kampen for vinden ære.
SPEAKER_02Det var faktisk det, der var med til at afslutte første verdenskrig.
SPEAKER_00Præcis. Men ham herans volvæber, han bliver altså kommunist, og bliver valgt ind i den tyske rigsdag 1932, og leder eller vigtig leder af det kommunistiske illegale arbejde i 1930. Og han endder faktisk med at blive også en ledende kommunist i det tidlige DDR.
SPEAKER_02Ja blev han ikke leder af statis?
SPEAKER_00Jo, og bliver valgt ind i det så kaldte folkskammer og minister for statssikerhed, I det er frem til 1957, og han er så som jo så tit sker i kommunistiske distur så falder han i ugd, og i 1950 bliver han så udnåket fraderskammer, og dør så som i er altså været trået fra sådan en person op til København på det tidspunkt. Det er jo fascerende og tænkt på.
SPEAKER_02Han opholder så i København i en periode, fordi han nødt til at følge fra det natistiske tyskland. Men under omstændig så kommer besættelsen jo så der 9. april 1940. Og det betyder jo en helt del for skibst trafik, fordi der er en skrig i gang. Man kan ikke bare sejde fritt. Mange danske søfk er jo fanget ude i verden, og kan ikke rigtig vende tilbage til Danmark. Men alligevel. Så er der jo stadig søgt trafik mellem Danmark, Tyskland og Sverige. Og der bliver jo smuet ikke. Og der er rationering. Og den her almindeløkonomiske krisestænding. Det jo naturligt nok er på det her tidspunkt. Den giver jo også andet til, at der opstår et kæmpe stort sortbørs.
SPEAKER_00Og fordi der er jo noget, som virkelig kaster bænkt på bålet i forbindelse med smulling. Og illigal aktivitet med varer. Det er jo den her rationering, der bliver indført. Det vil sige, at de fleste var bliver underlagt rationering. Det vil sige, at du kan ikke købe ubegrænset.
SPEAKER_02Og der skal vi også lige huske, at det er faktisk rationeringen kommer allerede før ved sættelsen.
SPEAKER_00Det vil sige, at du får simpelthen hver måned et rationeringsmærker til smør og andre dagligvarer, som du så kan købe en vis mængde af. Det er det jo friskende. Og lige måske får falskt nogle rationeringsmærker, som man kan købe lidt mere, og man egentlig var beret til. Og det er jo noget, som jo nærmest langt de fleste danskere faktisk deltager i under 2. verdenskrig. Det skaber ligesom et gantisk sortbørsmarked, som jo selv også tyske soldater bliver involveret i, fordi en del cigaretter, de får udleveret cigaretter. Det går soldater tit. Og det bliver simpelthen en form for hårdt, hvor lutter på det her sorgtbørsmarkedet. Og der indgår tiske soldater, altså fra tyske fødefartøj i den her illegale handel med den danske civilbefolk.
SPEAKER_02Man kalder det vernex.
SPEAKER_00Og man begynder om det også, fordi den her.
SPEAKER_02Der bare knaphed ikke så faktisk. Jeg enlig ikke, at det kunne lade sig gøre og dyrke tobak i Danmark.
SPEAKER_00Jeg tror da ikke, at jeg har været så lækkert cigaret, man har forden det.
SPEAKER_02Det ikke så mindre bliver der dykket tobak rundt omkring i Danmark i løbet af besættelsen.
SPEAKER_00Man ser simpelthen, at samfundet bliver kriminaliseret på en eller anden måde, i det omfang, at man måske begynder at se med forstående øjne på illigal virksomhed, ulovlig virksomhed, så som smule og Sortbøs ander.
SPEAKER_02Jeg så i litteraturen, at mellem 1940 og 1953. Så bliver der af sagt 2000 domme fra sortbørsand. Men klægen har.
SPEAKER_00Ja er lige vildan slet. Så tænk, der må have været nok, selv. Der er nok en del der ikke er blevet opdagen, ikke. Men det er også, hvis man ser på jødaktionen, hvor man får de fleste danske jød over til svær i dag 43. Det talte vi om i det tidligere afsnit. Der går man jo også brug af allerede eksisterende smule jo. Fordi at danske fiskere har været vant til at sejle over til det frie svær og hente var, som var mere rige derovre, og så sælge dem på såbjøsmarkedet i Danmark.
SPEAKER_02Det er klokt det, man gør, når jødeaktionen jo ret er at regne for menneske smuk.
SPEAKER_00Det er mennesker, ja precis.
SPEAKER_02Og mange af de søfolk, der fragter folk over.
SPEAKER_00De tager også penge for det.
SPEAKER_02Ja, det er det. Og der er nogen, der tager faktisk rigtig mange penge for.
SPEAKER_00Så det er grund, man kan sige infrastrukturen, den illegale infrastruktur, der multgjorde jødeaktionen og jødernes redning i oktu 143. Den var muligt, fordi man allerede forvejen så en livlig, der hedder det Sortbøjsen.
SPEAKER_02Det er det. Og så er der også en ting, som også henligger lidt i mørke, men det er også i slutningen af krigen, der er der jo ret livlige smule aktivitet til Tyskland, som jo sultter i slutningen af krigen.
SPEAKER_00Så der har altså også været gode penge og tjene ved at sendt danske fødevej til det bare knapheds ramt af Tyskland.
SPEAKER_02Det er det. Og man jo nok kunne forestille sig, at der har været nogen, der har haft noget gamle søvn, som det bare skal af med for at få noget på boret.
SPEAKER_00Og så har det jo simpelthen også bare været frisk, hvis du lå i fast ligefart på et eller andet mellem københavn og andet sted, så kunne du lige tjene lidt på nogle små, det. Mald tæt over nede i lastrum, ikke. Så. På en eller anden måde kan man godt sige, at smålingen under krigen og i efterkristet bliver til en slags folkesport.
SPEAKER_02Jo det, og der bliver dannet sådan en struktur for det på en eller anden måde. Og da krigen er slut. Så hærger danskerne jo af gode grunde efter lære var. Og alle de gode ting, der er ude i verden, som man jo har måtte afkald på under Bættelsen.
SPEAKER_00Kaffe for eksempel var jo virkelig en noget danskerne havde vandet sig til at drikke in den anden verdenskrig. Og under besætten må man jo drikke de her ikke erstings produkt i stedet for.
SPEAKER_02Det er rigtig.
SPEAKER_00Og det samtig jo så kælds for fisk frug f. Bananer. Der er jo altså virkelig virkelig meget snakker om, når de første banan, der kommer til Danmark efter krigen. Det er simpelthen en begivenhed. Det er vi svært med at forstå i dag, fordi vi er vant til at få varer fra hele verden. Det kan jo være, at vi i fremtiden kommer til at opleve knaphed på den her måde. Men indtil videre er det en normalitet for os, at vi har adgang til eksotiske ting. Det er ikke mærkeligt. Men forestil der har været uden de her varer i flere år. Der er simpelthen en apetit, som jo også kriminelt kan udnytte.
SPEAKER_02Ja, fordi det er jo ikke sådan, at bananbåden bare lægger til i København Tavn og har slet ikke kaffe for den sags skyld.
SPEAKER_00Og sygningen bliver ved med at eksistere på mange varer til langt op i 50'erne.
SPEAKER_02Ja, det er det. Og folk er utoldmodig. Og det danner jo også god bundt for smuler i. Og der er faktisk to toller fra København, der hedder Jens Belarsen og John Sikhson. De fortæller om, hvordan det har været i slutningen af 50'erne, at nu til dybest set var alle fartøjer, der gik fast linje fra København involveret i indsmingen, af især spiritus og cigaretter. Og der snakker vi altså om slutningen af 50. Man kan næsten set sådan de københavnske husmøder og stå der med sløg over hård. Og dental skal klar til at tage både til man. For at komme over til en verden, hvor vejen måske er lidt nemt at få fat i end i trænge år efter besættelsen her.
SPEAKER_00Dengang var der jo ikke, som bare i dag en proven sætland og skåde. Så man skulle selvfølgelig at stand på. Selvom det så selv var lovligt nok. Så kunne det jo ikke godt være fik lidt ekstra med tasken på vej hjem fra mand som de danske tolvmyndighed måske ikke skulle høre om.
SPEAKER_02Det er det. Fordi i årgen efter besættelsen, så var det jo smalhalds i Danmark. Og Sverige havde jo for målet. Men det man kunne på tegne det som en smidig uddenspolitik og holde sig ude 2. verdenskrig. Og det betød jo, at der var nogle ting, der var tilgængelige i Sverige, som ikke var i Danmark. Og det var jo fristende for Københavner som tog malmøbden her fra havnek i København over til Malmø. Lige kom til at stikke noget med i tasken, som måske ikke lige bliver fortet, da man kommer tilbage til København. Men det er jo så altså den gamle færd her, men også et tolkontor, vi står lidt. Ja. Jeg tror faktisk den helt officielt, så hedder bygningen. Gammelhold tolvmer.
SPEAKER_00Og nu ligger der en club, som jeg egentlig har det Sandert. Som er sådan et midlems club, som ligger over hele verden. Det er altså ikke rigtigt typer, der kommer her. Det er.
SPEAKER_01Det er mere eksklusivt mener.
SPEAKER_00Det er nok lidt mere eksplot. Jeg tror da ikke, der er så mange med kommunistiske sympathier hinanden. Det kan selvfølgelig udtalte mig vidskabligt om, men det er en fornemmelse. Og det er en virkelig smuk bygning.
SPEAKER_02Det er det nemlig. Det er nemlig en funktionalistisk bygning tilbage fra 30erne. Hanst form som et skib. Har de her organiske former, samtidig med, at det jo også er bygget ud for nogle strænge, funktionalistiske principper. Om at der ikke er så meget under mand osv. Og så er sådan også bare også restaureret en virkelig flot mennesker farve, som jeg ikke ved som er original, men som i hvert fald bent. Og så er det jo også et en bygning, som jo, og det har jo været vigtigt dengang det fungeret som, som havneterminal har sådan et flot firkantet tårn på med et ur.
SPEAKER_00Og ligger flot her i havet. Som jo har nok har endet lidt karakter, må man sige.
SPEAKER_02Men det er jo genet også det der eksklusiv præg, det har i dag, ikke altså. Det har netop været helt almindelig københere. Så man har taget på en tur til mand. Dels for måske at få en oplevelse, men også få nogle gode varme jækken.
SPEAKER_00Ja så rundt om Jørgnet har der altså liget en sønskle fuld af kommunister. Der var der kret en planlag og øl også i 30'erne på transaktioner. Jeg har jo ikke været på den måde et nyt område som det er nu.
SPEAKER_01Det er virkelig et område, der handler så de seneste 10. Det må man sy her.
SPEAKER_00Hvis vi snakker lige efter krig, hvis vi går lidt tilbage i tid her. Så er der en virkelig berømt og berygtet sag, som jo virkelig i salens kerne handler om smuling og såbøsand. Nemlig den fleste dansker måde den. Det er koppet sagen.
SPEAKER_02Ja det er det. Jeg hedder i virkeligheden Svend Usted. Og han er sådan en rigtig fedg fra København. Han kommer fra Andrum.
SPEAKER_00Alle har ikke opvokset i dybeste armrådet. Skal lige tilføre. Så har ligesom siden barn spen været involveret i. Kan man sige. Drengest og udvikler sig til kriminalitet ret hurtigt.
SPEAKER_02Ja det. Han har været alt font, han distribueret tyve koster og den slags ting. Og under Bædsen. Der er han faktisk indolveret i et ret stort kub af rationeringsmærker. Det er noget med et indbrud i gentofte. Hvor der lige pludselig kommer rationeringsmærker for en værdi af 200.000 kroner.
SPEAKER_00Og det har så mange penge på det tid.
SPEAKER_02Det handl. Og koppen sørger så efterfølgende for dels at sørge for, at dem, der har lavet brækket, kan få nogle penge ud af det, men så sørger han også for, at stå for saldet af de her rationeringsmærker på den her sortbørs.
SPEAKER_00Mangen vil jo nok kende etkoppet sagen fra den her ulkristan massen serie. Der kom på DR omkring 2000, tror jeg.
SPEAKER_02Ja nu der.
SPEAKER_00Ja husk i hvert fald. Jeg tror, det er den hedder.
SPEAKER_02Jark sædgen, der spiller. En af de her journalister der.
SPEAKER_00Præcis og tyskær, der har en rolle. For den til råd, på det. Og siger. Der er nogen, der trækker i tråden. Det er bare meget fascinet som var kæret. Hedder. Men det er jo en kriminal sag, og grundtingen der kalder, der betegnet på sagen er, fordi det har troet ud i hele samfundet. Men der samtidig er nogle centrale personer, som styre, hvad det er, der forgår, og som jo hjælper korruption og bestikelse for det her netværk til at glæde.
SPEAKER_02Ja, det er. Og det. Man kommer ligesom til at sidde på den københavske sorbørs på en eller anden måde. Og det forsætter jo i årligt efter krigen. Og det vild er politiet er jo nærmest involveret i det her.
SPEAKER_00Ik ikke nærmest var faktisk en række politifolk, som er på den lønliste. Og ned afvlømmer Hasselsstrøm samarbejder med den her kompagn, som han har, Johanna Side, som også har en lovlig virksomhed i form af møbel talg. Og det havde lavet køkkenet også. Og det har jeg kompen også, men det er rigtig gode til, at Hasselstrøm er jo selv fra samfundets nederste lag. Han er rigtig god til at bygge netværk her. Det vil sige, at han har sådan slags socialistisk gænger, som sørger for at købe sig løjitet fra folk nederst i samfundet, prostitueret, varkundet osv. som for gode middag, for alkohol, for cigaretter og bliver inviteret hjem til ham. Og der igen ligesom understøtter for retningen. Der og så bare nogen ude i den frie presse, så begynder jeg opsnæse de her historier. Nemlig fra den avis, der haldemokraten set bliver til aktuelt, og som lukket for en 25 år siden, tror jeg. Og det afdelker jo faktisk, at sværhærstrøm og Linde står i centrum for det, der ender med at blive alt 950 forskellige enkelt sager.
SPEAKER_02Det er. Og hovedmængene, altså Sværhæsstrøm og Johan Lænde. De får så henholdsvis seks og fire års fængslæk. Men samtidig så er der faktisk folk, der bliver dømt i den her sag. Og det her sag kompleks, kunne man nok nærmere kalder.
SPEAKER_00Præcis. Og det er også.
SPEAKER_02Og så er ud over det, så er der 15 patient, der kommer fra en tjenestdomstol ikke. Og jeg tror nok, der er en enkelt.
SPEAKER_00Der skyder sig selv simpelthen foran sine kolleger. Og der er også noget af det her, der har rødder i at politiet jo måtge under jorden og er sendt en koncentrationslejr i efter år 44. Det snakker jo også om et tidlig afsid. Og det vidner jo om et samfund, som er, kan man sige er belastet på nogle forskellige områder. Men jo også er grunden til, at den her sag kan vokset så stor, er jo fordi der er et kæmpe marked, fordi langt de fleste dansker jo på en eller anden måde af berøring sortplæsmarkedet, og den her fx fra folket rationingsmærker, eller det her med at købe nogle smøgler til lidt af markedsprægt.
SPEAKER_02Det er det. Så den folkelige fordømmelse af sådan nogle typer her måske ikke så stor. Og hvis man også selv, når ja, altså det er jo bare små ting. Algt alt bliver det jo stort. Men for den enkelte, der involverer sig i den her sortbærs handl, kan det nok synes vældig uskyld. Og det er også derfor, at det måske i eftertiden, helt op og i 60'erne og sådan noget, har haft sådan lidt skær af folkekumet på en eller anden måde. Og der er jo det her, det her gyldende klip med sværstrøm selv, altså ikke af koppen, hvor han sådan retrospektivt sidder og ser lidt tilbage på det hele, og han jo også affærdet, hvad jeg har sådan afført lidt.
SPEAKER_00Jeg har så det som barn også, den dokumentet, jeg var meget fascineret for den tid med sådan, jeg kan kunne finde nogen sted af det her klip, og han sidder med sådan en par på øje på skuld. På tærus ikke. Og så sidder han og siger om sin kriminelle løbeban. Jeg vil ikke beteg det som egentlig. Jeg har lavet nogen govtivstre. Og sådan lidt af. Garfisker og sådan ikke siger også noget med, at hvis Gud du skabe mig igen, så jeg ønsker, han skaber mig med sviv arme, så jeg kunne stjæle så meget så muligt og sådan noget. Og det er jo der med, at der er jo simpelthen form for akcept i samfundet. Og det er også det, man ser, at de her mange småkriminelle og storkriminel, som jo følger i hans køband, bliver faktisk nærmest også nogle dagske skiggelser i Treserne.
SPEAKER_02Ja. Som for masser af opmærksomhed i præsen, og som bliver udrappt som smule konger og sådan robbet. Præcis. Og måske også nogle karakterer, som vil pas godt ind i Norsenbandenfilme fx.
SPEAKER_00Når man jo også romantiserer de her små kriminelle som de tre hovedpersoner jo er.
SPEAKER_02Så i køvandet på salen og ned af koppen, så opstår der sådan et væk af kriminel, som smuet bare en id i Danmark. Og det er jo sådan. Det er jo sådan nogle typer, som fede tilnavn, de har ved. Sofakurt, rød spændende, kamargurt, smukke andre og sådan noget.
SPEAKER_00Rødjør.
SPEAKER_02Og det er jo alt sammen sådan, altså set alle sammen til nogen, der kommer fra samfundets absolut bund. Vi snakker også noget tredje baggår på væst brug.
SPEAKER_00Nybalt over for adkoppen. Og hvant til man holder så sin kæft, og man fortæller ikke myndighed noget, hvis man bliver taget.
SPEAKER_02Ja det er det. Og den mest kendt er nok ham, der hedder bedor massen. Og så er der faktisk en gammel, hvad skal man sige læring hos adkoppen. Nemlig ham, der hedder Lille Jørg Danmark, som i virkeligheden hedder Jørgensen eller siden, så begynder han så at kalde sig rør. Og ham her lille hjørne, eller lidt jøret Danmark, han har nok ret betegnet for efterkristet den smule tyk, så kommer der et fattigt hjem i København.
SPEAKER_00Han begynder allerede som bare besættelsen det her med at tjene lidt på at hjælpe til.
SPEAKER_02Han hjælper faktisk af klempen med at tasdan brugte rationeringsmærker, som er blevet forsynet i stempel, hvor han så kan retorcere stælet væk. Så rationeringsmærket kan bruges en gang til. Og han føler selv, at Vv. Halstrømmer under sine vinger. Han ser ham som en farfur, ikke, hvorte, altså komens kompagn, så bare har været en meget usympatisk type. Så har svvend af de her mennesker, som gør, at folk virkelig godt kan lide her med.
SPEAKER_00Man skal behandle sit nu under ordentligt ordentligt.
SPEAKER_02Det er det. Men altså, Lille har jo så slået ind på den her kriminal løb, og han får allerede som teenager sin første dom ikke. Og så har jeg spørgsmål så, hvorfor bliver han kaldt Lillejørn Danmark. Han er ikke så stor. Men det er noget, han på et tidspunkt har været i kamporation med en ret stor og godt bruset finsk mand i København. Og så form han faktisk og slå ham ned. Det er ikke rigtig hans stil det der med at slå løs på folk. Men så slår han ham ned, og da han så ligger på gården der, så han fra Danmark. Sådan lige Danmark.
SPEAKER_00Men det, som de jo ser smeret er sikker, altså. Det koster ca. 7 kroner at købe en parksmøjer i 6 år i Danmark, men man kan få den meget billig det der. Der koster det kun en kron. Og alle dansker er stort set ryger på det tidspunkt.
SPEAKER_02Er det ikke i 60 omkret, at danskerne rygning piger. Altså, alle ryder bare som skovsten på det her tidspunkt, vi har det.
SPEAKER_00Der er simpelthen et gantisk marked for at sætte billige smøger, og man kan hører i dag også, så er det jo stadig en ting nok ikke i samme omfang. Men en smuet cigaretter. Men lille hjørn her, han slår sig sammen med ham her, bedt rigtig massen, og de begynder at smule de her smøjer i spildbåde, som igen er hurtigere end tolernes fartøj.
SPEAKER_02Det er det. Så hvis tolkerne sætter efter dem, så kan det simpelthen bare se de der smule og forsvænde af højst på langt hurtigere både.
SPEAKER_00Der bækker de tolerne og det gør det faktisk også i polen nogle gange.
SPEAKER_02Og det er simpelthen noget med at sidde og drikke sig lidt fuld sammen med de her toller. Så kigger det den anden vej. Det kan også være, der får en skilling og sådan noget. Og så har det vist vældig hyggeligt sammen. Og så kan de altså have tuser og af tusner cigaretter med tilbage til Danmark.
SPEAKER_00Og det er jo selv så mange der er ret hurtigt begynder at overføre nogle kæsker af. Og især er det jo en stor virksomhed i København. Nemlig skibset. Det er vi.
SPEAKER_02Hvor den her handel med smule cigaretter lidt foregår ret åbentlyst.
SPEAKER_00Det er præcis. Og det er jo også kommunister, som man tænker. Det er jo ikke alle kommunister på BA, men der var mange kommunister på B, en stor kommunistisk arbejdsplad. Det er måske ikke noget måde med at lige snud af den her kapitalistiske stat i Danmark for nogle afgift. Så det er simpelthen.
SPEAKER_02Og det samme også med DDR og polen. Det er jo ikke deres interesse, at lov og ården bliver overholdt i Danmark, eller?
SPEAKER_00Nej.
SPEAKER_02Det er da fint med sådan lidt destabiliserende cigaret småling af.
SPEAKER_00Det er jo bare heller ikke helt ufarligt den her smule. Fordi vi er under den kolde krig. Så på et tidspunkt. Så kommer lige er så lidt for tæt på stæld fåret.
SPEAKER_02Ja det er det. Måske skal vi lige forklare, inden du går videre med den historie. Det er jo sådan. Det vil være dumt at komme med et skib følge med smule cigaretter og bare lægge til vedn i København. Tolderne er der jo. Så det er noget med at lægge til rundt omkring, i bugt rundt omkring. Uden for fx københavn. Og så kommer af med barne, og så kan man så lige så stille, lægge til i København med en tom last, og så står tolkerne og så der, ved udmærket godt, hvad der, der forgår, man kan ikke rigtig gøre noget. Men på et tidspunkt, så har de tænkt sig at søge ind kysten i navheden af stævnet.
SPEAKER_00Og så kommer de så og så har lidt det forkert sted ved stæld, fordi der har man nemlig anlagt et stort støvlensforts.
SPEAKER_02Altså den her store militær installation, som i dag er et museum.
SPEAKER_00Vår danske soldater sind begynder at åbne il medskin der moderbåden. De rammer sig ikke. Men det er en krægtig lid.
SPEAKER_02Lillejøren, han fortæller, at der er bandikar du.
SPEAKER_00Det er skider af vokset.
SPEAKER_02Og det synes lige er virkelig sjovt.
SPEAKER_00Jeg ved ikke, jeg tror godt selv, jeg kunne komme for skader og lave i både, hvis der måske skyde mig på maskin her. Men det ved der ikke ved, eller ikke noget eller venter ikke på, at den her forretning er, løber i millioner for de her. Hvad hedder det smule virksomhed. Men politiet har også øjne på den ikke.
SPEAKER_02Det er det. Og Danmark indgår faktisk også en dialog med nogle af de her landet, cigaretterne kommer fra. Og siger sådan. Kan vi ikke finde ud af noget. Og så bliver der faktisk stræmmet lidt op. Men der er så.
SPEAKER_00Lande, som ikke har udvikling aftaler. Og det er jo faktisk noget, der også trækker trodet tilbage til 30, når vi har Jens den voldelig organisation. Fei Frank valgt, som det kendt. Hvad hedder det? Worker i Spanien. Og det fisistiske Spanien har faktisk ikke nogen udvikling aftaler med Danmark i 10. Så deret stræmes om hedder det. Bendrikar. Så.
SPEAKER_02Og faktisk også Lille på et tidspunkt.
SPEAKER_00Så kan de fylde ned til Kostet. Hvor de sådan, at det bliver koster så i hvert fald til span, hvor de sidder i sikkerhed.
SPEAKER_02Og et tidspunkt bliver der planlagt en aktion, hvor Lille Jørgens kan tags. Der får han faktisk et tip fra politiet om, at han lige skal. Det er altså ikke alle brønde klar, der er kommet ud af politiet i forbindelse med adko sagen en del overen eller.
SPEAKER_00Og samtidig så bliver de jo også forhærlig i pressen på en eller anden måde. Altså nærmest lidt den smule held.
SPEAKER_02Det er det. Han sidder ned i span, han har åbnet en bar. Den hedder smoker, sjovt nok. Og dernede elsker han faktisk at solle sig i opmærksomheden fra de danske sharer, som kigger forbi, men faktisk også den pres, der kommer ned og interværer.
SPEAKER_00Og der skal vi jo sige, nu taler vi om den her kriminalitet som uskyldig osv. Og det har brekt befolkningen. Vi skal jo lige med, at der var faktisk en af de her. Partner i fortalet, Alexander Blas, der bliver knivet. Men Ricardu sidder ned i Spanien. Og så kommer det, at Svendor Hæssel også sidder og siger, at han bare lavet nogle grave tysker. Der var og strab i den her virksomhed. Det var. Der var vold. Det var hårdt kriminal i høj grad.
SPEAKER_02Det er det. Og ham her Bandt Rikar, han er måske heller ikke helt fint i kanten, selvom man godt kan lige at førde sig frem i presen. Han har grundet barn med i span. Men altså, han er vist ret alkoholiseret og kan også finde på at være ret vold. Og på et tidspunkt så bliver det simpelthen for meget for konen, som tager tilbage til Danmark sammen med søndet, tror jeg er. Og så sidder han der, det kan han ikke holde ud. Så tilbage til Danmark, så han får at opsøge det. Og det er så der, han bliver taget af politiet. Fomder, kommer ud af fængsel, kan ikke rigtig land igen. Og det handler faktisk med, at han begår selv mor.
SPEAKER_00Og lillejøren, han kommer også hjem til Danmark, hvor han så melder sig selv. Og så sker der noget i 60, som jo også i øvrigt for alt tager uskylden væk fra den her smule virksomhed. Det er jo fordi årsfor begynder at gøre sit indgang, iær fra slut. 60'erne frem i Danmark. Først for, men siden også herin. Og det er jo noget, som gør det kriminelle den kriminelle underverden endnu mere hårdt. Man ser det også i godt fra filmen ikke, hvor dronkrågen han vil ikke indgå i den her narkovirksomhed, fordi det sætter altså lige intensitet op på den kriminelle virksomhed et par takker. Det er derfor den her krig i filmen går i gang, ikke. Men det er jo det, der for alt sætter tingene mere intense i dansk underverden. Og det er jo også, der, man ser, at smulingen i dag jo stadig eksisterer, og hvor det så var cigaret og sprudt tilbage i 60'erne, så det er i høj grad sækket eller tasker med narker, der bliver smidt i vandet fra store skibet flytt ind mod kysten, hvor de så bliver bjerget i små både i de her bugd.
SPEAKER_02Og der har vi jo flere eksempler fra det seneste år 10 bar, med folk, der bliver taget efter at have landet start, der har lige frem også været ildkampe i små danske havne rundt omkring. Og det er også derfor, at det der folkekummet præg, der har været over smule af. Det er jo ikke nødvendigvis noget, der skal romantiseres, hvis der bliver vragtet 4 tons affetamin i Danmark vil. Det er jo noget, der har nogle ret slække konskvenser.
SPEAKER_00Så bagmanden i mange tilfælde faktisk også den dag i dag ser i span og større sugregar. Så der er altså nogle. Elementer af det her, der ikke har sign.
SPEAKER_02Han ser ikke, det var vores serie om havens historie. An anden omgang er den ikke. Det har virkelig været spændende igen at dykke ned i Københavns og havens mange og fagrige og perspektivrige historie. Jeg kan sige tak til vores partner på projektet Bøger havn, og også til vores samarbejdspartner på projektet af Københavns Museum. Det hele blev kæmpet sammen af Nikolaj Kirke, og jeg har ikke bare klippet det her afsnigt, han har også klippet de 5. Og så skal vi også lige næle den her literatur, vi har brugt til afsnædt.
SPEAKER_00A lids Valdersdorf Jensen smule landet Danmark. Mænkers brug og små. Men mennesker brugt cigarethed, den ret lidt at komplet på klags for i 2022. Jeg strand fra politiet båd om Hæderkopalen Danmarks, historisk største sag.
SPEAKER_02Det er kun den afskil, faktisk.
SPEAKER_00Frederiks artikel fra omderkoppet Danmarks, historiens største sag om organiseret kriminalitet inden for politiet. Kirsten du tak. Talbags, siaretta, viske penge og pige. Der kom i 2022. Og joh i samarbejdet med masrup og røg på smuldakongen fra et liv i den dansk underværden. Og endelig Larsk Hskem Angeget, Reksen og den måde. Så meget ukommet på Politikens Forg i 2024.
SPEAKER_02Og redaktion af.
SPEAKER_00Men i næste ug med og spændende historie.
SPEAKER_02Tak for den her gang.