Kongerækken
Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få mere indhold. Se mere på https://www.kongeraekken.dk
Kongerækken
Fede sild og rige hansestæder
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I middelalderen blev kombinationen af Øresunds sild og nordtysk salt en eftertragtet (og langtidsholdbar) ret, som Europas sultne katolikker kunne sætte til livs i stor stil, når kirken forbød kød på de mange fastedage.
Det var med til at accelerere udviklingen af et mere moderne samfund med større byer - men det betød også konflikt, når danske konger som Valdemar Atterdag ønskede at beskatte det magtfulde nordtyske handelsforbund Hansaens indtægter.
Afsnittet er lavet i samarbejde med Middelaldercentret, Visit Lolland Falster, Museum Lolland Falster og Krenkerup Gods.
Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/
Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.
Han ser ikke. Vi har jo samarbejdspartner på til denne uddannelse.
SPEAKER_00Det har vi nemlig den her podcast, der er blevet til i samarbejde med Vidse Lård, Museumlåret Fældser, krænkerumbrøgeri og Middelscentret. Ja, og middelset ligger jo i Nykøbing Fælder. Der kan man lave der. Der kan få indblik i, hvordan hverdagen var i en midlert dansk købst omkring år 1400, både når det kommer til våben og militær, men jo så set også, når det kommer til hverdag, og hvad man spiste.
SPEAKER_01Det er jo sådan et rigtigt oplevelsescenter, hvor historien bliver vagt til liv. Og så er der Revt Lovemuse.
SPEAKER_00Der kan man jo få mere videre om, hvordan det her brød et revet lov stod bag skal vi kalde det. Reorganisering af det dansk samfund med de her lander fra slutningen af 1700-tallet, som jo virkelig sat. Det er ikke bare på Blandskær, men også på rest af Danmark.
SPEAKER_01Jeg et par rigtig oplysningsmænd, hvis museum man kan opleve i det her. Du kan godt huske. Det er nok ligge nok. Men det kan godt huske den her snakke varmt stenen eller meget en klang.
SPEAKER_00Ja. Det er lavet.
SPEAKER_01Og vi skulle spise som folk angivet jeg havde gjort den gang af stenet.
SPEAKER_00Det er jo faktisk lækkert tysk overstænke om. Det er da også lidt dyrt. Ja, men det er så godt ud, synes jeg.
SPEAKER_01Ja, ja. Og det er noget med at skæred på kold og opt and.
SPEAKER_00Det kunne vi alt samt af.
SPEAKER_01Det er rigtigt nok. Men en form for meget, der måske er en lille smule overset. Det er måske fænomenet middel?
SPEAKER_00Ja. Og det, der springer op i mitt eller hoved, det er jo selvfølgelig først og fremmest, at det må have været helt anderledes. Ford de ting, vi tager for givet i dag i det danske, det europæiske eller globalt køg.
SPEAKER_01Så vi tror, at vi danske har spist i tusindvis af år.
SPEAKER_00Kartoflen for eksempel. Men jo også tomater. Avokado, personer meget glad for. Den her fede grøntag.
SPEAKER_01Som altid indgår et traditionelt dansk mad.
SPEAKER_00Det er jo noget, som selvfølgelig først er kommet til Europa efter 1492, da kolumus ligesom kommer til The America. Så derfor er midtler med jo. Ret anderledes fra den mad, vi kender i dag. Men alligevel er der faktisk også nogle ting, som vi jo godt ville genkende i dag. Man har spist meget. Ro, altså kortsorter ro og bygger i form af brød og grød. Er det ikke noget, man kunne slet ikke dyrkøde i Danmark dengang, Jo, altså man kunne godt nede i det sydste Danmark, men det var en meget fint spise med hvidmængde sådan Franskrød og den slags. Det var noget, man spise til høder, hvis man var dan virkelig mennesker.
SPEAKER_01Og klima var ikke helt til, hvad?
SPEAKER_00Nej, det er ikke. Det er i udvalget dele af det danske rige, at man har haft adgang til den slag. Så der er jo nogle ting, man kan genkender. Og så er der jo selvfølgelig også en fisk, som vi jo er meget stolt af Danmark, som jo indgår som integret del af dansk sørg. Ja, og det er selvfølgelig Siden. Og Siden har jo spillet en enormt vigtig rolle. Både som integret bestand del af menøerne i midt landet, men jo faktisk også som en meget vigtig del af økonomien.
SPEAKER_01Og når du så begynder at snakke om, at selven er en vigtig del af økonomien, så bliver den her føde jo faktisk også af en vigtig del af alt det politiske. Fordi man har en række interessanter, som selvfølgelig er ude på at få en så stor bid af den økonomiske kage som muligt.
SPEAKER_00Hvis man interesserer sig bare en lidt smule for midt eller Danmark, så vil man jo nok have hørt om de her silt i øvrigt, eller sille eventyr øvrigt, og ikke mindst de her rige handsbyer, som lå fra Visby på Grotland i øst til køgen nedvinnen i ved. Og så med den her bygge sådan i midten af det hele.
SPEAKER_01Og det er jo dem, som i 12-1300-tallet er gået sammen i det her store handseforbund, de her handsesteder, som jo i løbet af middelalderen bliver en kæmpe stor, ikke mindst handelsmæssigt, men faktisk også militær magtfagt.
SPEAKER_00Og på bange måder, så er de her danske sledg og groft sagt tysken, de er jo meget gode repræsentanter egentlig for den her vigtig udvikling, man ser i midtleren, som nogle gange bliver betegnet den kommercielle revolution, og så var med til at re de europæiske samfund, og måske, hvis man tager bundet meget fuld. Jo sigt også resten af verdan.
SPEAKER_01Ja, og det betyder jo, at der er god bund for at tjene gode penge med forskellige var, hvor det kommer vi til at uddyb senere, men sind især for øvrigt og nisk sald. Den kombination kommer til at blive meget lukrativ, men det betyder også, at man kan komme, at der kan opstå nogle interessekonflikter, som kan udvikle sig faktisk ultimativt til krig.
SPEAKER_00Tilbage i lidler. Så vi allerede var inde på det. Der jo nogle ting, som vi har i dag, som man ikke havde dengang. Men langt de fleste fødevar er sådan set varelt, men føde var trods af nok det vigtigste at blandet med. Det bliver både handlet og indtaget rimelig lokalt.
SPEAKER_01Det er klart. Køvskabet var jo ligesom ikke opfoldet.
SPEAKER_00Så man har altså haft varre fødevaren, som er kommet ind til. Som enten er blevet, altså spist ude på landet, hvor de er blevet dyrket, eller opdrettet. Og hvis de er blevet handlet, så er de nok råd ind for de fleste vedkommende til det lokale købsted, hvor man så har forteret det. Og det, som du ser, man havde i køleskab, så man fra det øjeblik, at en fødvarer spiser, så skal man spise ret hurtigt, fordi mad for der også rimeligt klint.
SPEAKER_01Ja, det er. Og man har jo godt nok haft forskellige konserveringsmetoder. Man har jo røje mad, man har jo sat det mad. Man har jo tørre madvide. Og man har ligesom haft de her forskellige ting, man kunne gøre, for ligesom at give det længere liv.
SPEAKER_00Men når det er så sagt, så var det jo bare vælge mere omstændigt end det er i dag. Og jord var simpelt den vigtigste ressource. Det var vigtigt at kunne dyrke jorden. Og det var vigtigt at have jorden for hånden, så man jo ligesom ikke havde for langt transport tid. Det er sjovt, vi meget talt om i dag økologi. Det er skidt for klimet, og vores CO2 aftryk, at vi transporterer pægnuvand ned fra Nordalien og op til Danmark. Og jeg har udmærket dansk skille vand. Hvorfor skal vi bruge energi på, for transporteret det op.
SPEAKER_01Tænk globalt handel lokalt, det kan man faktisk.
SPEAKER_00Og midværderne havde man slægt de her muligheder. Så det var simpelthen den lokale mark, det var altså den, man primært spiste fra. Og derfor var det jo selvfølgelig også vigtigt, hvor god jorden var. Og hvis man har et område som fx det sydlige Sylvan falsker. Det var bedre landbrugsjord end fx Nordskylland. Og derfor meget sandet var det også her, at man havde de rige til samfund. Så det var simpelthen afhængig af, hvor ridan var, havde en i høj grad noget at gøre med hvor god jorden var. Og det betyder så, at man var stort set selvar, hvor brød og grød. Nok har udgjort den primær spise sammen med det så siger sædet tørre eller røde. Køde derfisk. Men den gang, så vel som i dag. Så var der altså stel på ri og fattig. Og forskel på, hvad ri og fattig spistet. Og noget, som i lige der godt kan lide. Det er jo, at du vil gerne have eksklusiv ting. Vi vil gerne fremhæve de lige ved at spise nogle ting, som de fattig røn ikke har ud. Det er jo lidt ligesom i dag, kan man sige. Der var dem, der flyver rundt hele verden for at bruge bord på mislinger, og så er der også andre, som er glade for at mad klubben med læse 200 kroner og tilkøb til.
SPEAKER_01Det er vist til tiden der jo kosted 200 kroner, tror jeg.
SPEAKER_00Men du catch my drift. Du har min.
SPEAKER_01Men jo også hjælpe med folk eget køkken. Kærespilt for eksempel. Det er jo ikke noget, der findes i alle hushold.
SPEAKER_00Og der er også forskel på, om du køber mutidomaterne, eller almindelig af tomater til den færing. Men for at eliten skulle kunne have lidt særlig med, så var man jo også nødt til at have nogle handelsr, gerne til fjerne egne, hvor man kunne importere lære luksusvar. Det vil sige, at helt tilbage fra antikken har der jo været et marked for luksusvarer, som godt nok var ret lille, men som stadig i en andet omfang har været lukrativt. Og der var det jo også i høj grad det handlet om, der handlede det jo især om at få købderi og hentet hjem fra det man i bred for stand omtalte som østen. Piver for eksempel.
SPEAKER_01På bare sådan en fuldstændig basal ting i et køkken i dag. Så pæver en luksus varje.
SPEAKER_00Nælg og karter måle, kaneler og sådan noget. Færks de ting, vi ofte forbinder med julemad. Er nok en af de tydeligste remainser overleveringer fra, hvad man spist i midt.
SPEAKER_01Og vi kender til det fra julemad, fordi det er noget, man har spist med den her højtid Præcis. Det var altså, det var noget særligt, når man gjorde bruger de her kryderier.
SPEAKER_00Men det brugte man så til at tilberede mad, hvis man tilhørte i Liden, hvis man har været ikke helt lille, men sådan lidt midt, så har man måske også i det omfang man havde råd til forsøgt at forfærde de her krydderier. Men det var dyrt. Og derfor var det jo primært de fine, især de kongelige, kirkelig. Men måske også velhævne bønder, kunne måske en gang mellem forråd til det. Så har man jo også haft kødter. Par sille, temer viderød såv. Som almindelige mennesker har haft adgang til, fordi man har gå dyr i Danmark.
SPEAKER_01Og også når på i Danmark, ja.
SPEAKER_00Så bønder har altså haft mulighed for lige at spæse ting op. Men meget andet vigtig element var selv, det er dræk, fordi den her saldet. Det medførte jo også, at man skulle have noget skylt ned, og vand kunne godt være lidt farligt at drikke i midt andet. Hvordan ikke havde vores sygne i dag. Så derfor dræk man primær øl. Og det var øl med meget laver algoldprocent end det, man kender i dag.
SPEAKER_01Ja, så alle har kunne drikke det også børn, ikke? Og det har jo faktisk også været en vigtig kilde til næring for folk. Præcis det her øv. Altså det har været en del af kosten som.
SPEAKER_00Og der har man jo dyrket humlet for eksempel på markerne, som har været en vigtig ingredience, også for eksempel ned på landsker med de her gode jord. Og det betyder så ikke, at den dansk øl nødvendigvis var særlig populær.
SPEAKER_01Nej, var det ikke noget, at den dansk øl blev regnet for at være ret rænge.
SPEAKER_00Ja. Så hvis det var særlig lejlighed, eller hvis man var generelt velhavner, så kunne man godt lige importeret tysk øl.
SPEAKER_01Men det var også lidt farligt ikke, for det havde også en tysk øjnen lidt højre algold procent. Og så kunne man gå hen og blive på det. Og man har jo ikke ligesom kunne læse det på flasken eller. Så man skulle passe lidt på med de der importeret øler.
SPEAKER_00And så har man jo også haft det her mød, som jeg lang tid bare troede var sådan en slags form for øl. Men som jo faktisk.
SPEAKER_01Det er jo faktisk en vin.
SPEAKER_00Det minder mere om vin. Håden er en vigtig egentlig til eksemt. Det spørger faktisk meget godt. Men der har også en højere algoldprocent. Men igen, hvis man så var rigtig fint, så kunne man jo så også importere vin, som Danmark faktisk har været vigtig marked for. Det er jo selvskvin og så videt fra Tyskland, men man kunne også få rigen. Man kunne også få vin fra Frankrig. Og det var også et religiøst aspekt i det her med vinde. Fifth i kirken, der skulle man jo gerne have noget brød og noget vin til at servir for folk. Men generelt så kan vi jo faktisk spore flere ord fra det her midler i køkkenet. Der fx det, der hedder en kulgård, som er et meget gamle udtryk for haven. Det er så grønt man dykket herin, også for at få noget grønt længing.
SPEAKER_01Det er altså sådan noget hvidkål og spidskår og sådan noget brugt man ikke dengang vel. Man havde kun det her grønkål, som står på sådan stok, og ikke bliver til sådan en et kål hoved og præcis og som jo ser dejligt.
SPEAKER_00Og så har man jo også af i gården, elbegården. Det er jo simpelthen et standard udtryk i midtland for en frugt långt en frugthave, hvor man altså har haft et forskelligt udvalg af frugt. Men altså. Det er også vigtigt for mennesket for proteiner. Og der spiser man altså saltet og tør køde primalt. Fordi det faktisk køde hurtigt for der. Men det måske allervigtigste for almindelig mennesker har været den her før omtale selv. Som jo faktisk ikke bare er at blive en vigtig af ting at spise, men det også ender med at blive af de tidligste eksempler på sådan en masse eksport var.
SPEAKER_01Og hvordan kan man så eksportere selv? For sådan en fæd fisk der bliver jo hurtigt færre ud i solen, eller.
SPEAKER_00Og der er simpelthen flere elementer, der gør, at simple et centralt eksport eventyr set med dansker brænder. Det ene er, at man har rigtig rigtig mange, ikke særlig selv, men rigtig mange simt ørvling og øver også tårsk op for noget. Men nede i Nordskland i Lynneburg, der har man store saltreserver. Og med de her massive mængder salt, så kan man jo salte af de her massive mængder selv. Og så har man pludselig en varer, som kan eksporteres ud i resten af Europa, hvor der står efterspørgelse efter en vilve protein hold i fisk. Men jo også fordi, at i den katolske kirke har virkelig mange faste dage. Det vil sige, at man ikke må spise kød der, men man godt må spise fisk.
SPEAKER_01Så det er så i faste dage, der måtte være fiske tærktis.
SPEAKER_00Så det vil sige, at du har simt fra øvlen, du har sandet fra Nordiskland, og du har et stort marked i Europa, kombineret med nogle tiltalende stærke og mere organiseret. Hvad hedder det handelsvejen.
SPEAKER_01Hvis man tager til Løb i dag, så står de her gamle saldager jo stadigvæk. Fordi det var selvfølgelig det her salt fra Lynburg, det kom så til løb og bliver udskibet der fra. Og de her store pakhuse, som er brugt til at bevare salt, de står der faktisk ikke nu. Faktisk så er det sådan i den der film, der hedder Nokratum.
SPEAKER_00Den her gamle tysker film. Der var vampyr. Ja faktisk lige så sige den er vildt ud.
SPEAKER_01Der er de her salter, de bliver faktisk brugt som vampyrens slot.
SPEAKER_00Sådan. Men altså. Det er jo faktisk. Det er jo et tidligt eksempel på genrificeringen af produktionsområdet, ikke.
SPEAKER_01Den kreativ klasse rykker ind i de brugte industribygninger.
SPEAKER_00Det er det nisk. Men det er bare interessant, at den her, altså, der har jo været, hvis vi vil tilbage til den her fase, så har det jo været 40 dage før påsk. Og så omkring andre højtider omkring forskellige herdag. Det vil sige, ca. 180 feste dage om året. Det var altså, at jeg år skaber ud, ca. halvdelen af det her anden dag. Hvor man altså ikke har måtte spise kød.
SPEAKER_01Og man må ty til f.eks. saltet selv.
SPEAKER_00Så det vil altså sige, der er det her marked og de her faktorer er med til at skabe det, som jeg har omt som idlanders kommercielle revolution, hvilket jo meget kort fortalt betyder, at man begynder at handle med masse gods, eller det måske kunne optale som bulk over større afstand, hvor man måske tidligere bare handlet med luksusvar i relativt små mængder.
SPEAKER_01Så lige pludselig så skal der større skibet for eksempel. Der har vi jo den her såkaldte Kokge, som vi jo især forbinder med handsstederne er stort. Fragt skib, som jo kan flytte tånsvis af vark.
SPEAKER_00Og selvfølgelig med moderne briller, hvis vi ser på sådan et eller andet mask, eller hvad de hedder de der store container skaber, så er det jo klart, at transporten og meget grundlæggende var meget mindre intens i udlandet, og i meget mindre omfang. Men man ser altså en årgang i 10 år 1300-tallet fra, at det primært luktus var så bevæger så afstanden til, at man har de her masse gods svarer, som bliver transporteret langt. Og vi sidder også og arbejder lidt på en se, om det er ikke skærden, kan vi godt afsøren. Og der har vi jo også talt om, der kommer til at tale om det her med, at under mongolerne bliver da organiseret større mere sammenhængde handelsve. Og det er den her handel, som jo både i særlig, altså, at det fjernet af bliver bundet tættere sammen med Europa fx. Præcis og tættere sammen, at det har været før. Den her ændret handel, er med til at ændre samfundet i Midland, og det er midt til for alvor at sætte skub i en bydannelse, som man jo ikke rigtig har kendt til i samme omfang siden af ting.
SPEAKER_01Ja. Nok, men den her handel med saldet silt, den knyder sig jo faktisk til et helt bestemt sted nærmere og bestemt i skåne.
SPEAKER_00Ja, fordi den her stigende efterspørgsel på I selvlen, det er jo med til at skabe større markeder. Og det bliver jo rent fysisk, skal man jo mødes flere handelsfolk og kunder skal mødes i sted. Og man kan sige, at i næste række udvikler byerne så. Så markederne kommer faktisk fra byerne. Og når vi taler simker, så er det jo set de her simmer med skærør og falsterbo, som bliver meget kendt i midt anderligt.
SPEAKER_01Som altså i skående lige syd for mal. Man nemt, hvis man suger over jødsandsborgen, så kan man nævne skikke derdan.
SPEAKER_00Grundtet bliver bævnet falsker bo, og blandt andet fordi, at man regner med det en del mennesker fra falsker, som faktisk rejser op. Det er jo tæt på i Sjlads, som altså er med til at grundlægge de her, skal vi kalde det handels masser. Igen, så tiltrækker de her silemarkeder jo flere kømænd, som igen kan sætte flere vejen. Så man skal så forestille sig, det selvfølgelig simt bliver sågt, men det er jo med tiden også andre ting. F.eks. klæde tekstiler fra England og Flanderen. Det er øl fra Tyskland, det er vin fra Tyskland og Frankrig.
SPEAKER_01Fordi hvor godt folk er, kommer godt tilængt. Når man ligesom har simt, der tiltrækker en masse, så kan man også lige købe noget andet med hjem.
SPEAKER_00Det er køderier ud øst fra. Det er varer fra Østersøen som korden, ham til at lave tårværk. Det er vokset sjælder, hudder og tømmer ikke. Og det er jo sådan varer som er vigtige for skibsfarten, som igen understøtter den her handelse. Det er en varmæse, hvor man selv fra fine luksusvarer over det her masse gods til sådan en små ting for små handelsfolk, som måske egentlig bare fisker og der lige ved en ekstra skillning, ikke. Så man skal altså forestille sig et leben af en anden verden. Tusindvis af mennesker i den her periode fra august til oktober hvert år, hvor de her tilbagevendende. Den her tilbagevendende handelsmæssigt simpelthen finder sted.
SPEAKER_01Ud på hvad der i dag er så bare sådan en eng her. Det er ikke fordi, man sådan, hvis man tager der hen, kan mærke, at der har været et bugende marked her på nog, eller?
SPEAKER_00Aarhus ikke. Det er vædan.
SPEAKER_01Ikke permanent bosættelse.
SPEAKER_00Ja, og der har jo. Der er også foregået nogle ting, som måske har været lidt mere lysk. Der har jo også blevet handlet med seksuel ydelser. Der har været organiseret beller, der har været små smukro, når man forestiller sig. Og derfor har man jo måske også måtte nog tiltal, for det hele ikke op i had og briller på en måde. Fordi det er jo ret hurtigt blevet til Norpas vigtigste handelsmasse, så man organiserer faktisk handelsområdet i parcer eller fed, som man også kalder det.
SPEAKER_01Altså man næsten en del af det i adskaldet områder som.
SPEAKER_00Hvor så har købene fra Tyskland og købene fra Holland og sådan noget, de har så deres egnen egne just ansvarlige, som man kalder for foder, som står for ordens håndhævelse af de respektive grupper, simpelthen for at undgå for meget kærers ikke. Så jeg tænker ikke. Jeg ved ikke, hvor hyggelig stemningen, der har været her.
SPEAKER_01Det har sikkert både været rigtig sjovt, og så skal man også lige se over skuld i gang.
SPEAKER_00Ja, så har man nok også været bekymret for de her forskellige nationale grupperinger kunne ind i indfred med hinanden. Men det er jo et meget godt billede på, at den danske kongemagt går ind, og forsøgt at organisere den her handel, måske også for at tjene nogle penge på det. Fordi man kan jo beskærte eller fortholde sådan stå marked.
SPEAKER_01Ford hvis vi kigger på det sådan, det vil nok være rimelig nemt at forstå med nu til briller på en eller anden måde. Så har man jo de her forskellige handlæk, som ligesom mødes ud på den her græsk marke ikke ved øvreslong, og handler løs med en masse ting. Men lige pludselig så er der jo også nogen, der skal holde orden. Der er nogen, der ligesom har et overhærd over området. Og der med, så er der jo også en i hvert fald i perioder af dansk kongemag, der gerne vil opkræve nogen skærder, for det har jeg jo altid været glet for at gøre den.
SPEAKER_00Samtidig med, at de største køb efterholden ikke længere nødvendigvis personligt rejser op til falskorg og skærer. Men man begynder simpelthen at kunne organisere det hjemfart med brev og hjælp af regnskabsbøger osv. Så det bliver sådan en slags fjerne. Altså ret moderne egentlig. Og det jo det, der bliver klen til det her berømte og berygte handse forbud. Vi nævne kort Løbek, eller det der Luche, som jo oprindeligt var en slægs udsættelse. Det bliver handse hovedbyen, og den ligger super godt. Den ligger på flåden travel, som har adgang til Østersøen. Og samtidig så ligger man også tæt på Hamburg, man endder faktisk med bygge en direkte forbindelse til Hamburg, hvor man laver sådan kunst vandvej fra travden til slutningen af 1300-talet. Så på en eller anden måde længer lige faktisk mellem nordsøen og Østersen. Og det er tybt på den her den her transit mellem to store markeder. Og det betyder også, at man begynder at få et intersefællskab med købene andre byer. Og det bliver på en eller anden måde tvunget hamne på hinanden for fx at bekæmpe piraterig. Og i 1300-tallet er det her handelssamarbejdet så så formaliseret, at man begynder at tale om den tyske handse. Også i Danmark, hvor den begynder at fylde rigtig rigtig meget.
SPEAKER_01Og der opstår derhånden i takt med, at han sagen bliver stærk. Nogle interessekonflikter mellem den danske kongemagt og så de her tyske kømænd. Primær tyskiske kømand. Fordi det var jo den danske kongemagt, der i det danske område havde ageret en form for orden betjent holdt orden på tinget. Men når du er blevet så stærkt som handsager, så kan det være, at jeg begynder at sige. Det er slet ikke brug for det der.
SPEAKER_00Ja, eller du begynder bare.
SPEAKER_01Så det når den danske konge ville kræve en afgift, så begynder man at stille spørgsmålstegn ved det handen ikke.
SPEAKER_00Du begynder i hvert fald at stille nog krav, kan man jo også bare sige. Allen der, man kan måske godt acceptere, at der skal betale som afgifter, men der med, at du snakker nok til ikke bare automatisk og markeret. Sådan havde det jo været tidligere, så havde det jo været store mænd og konger, der havde beskytt de her små handlede, som er rejst fra by til by. Men pludselig med den her sille eksport, med den her massiv organisering af handelen, så er der kommet så mange penge, at den her hands folk har fået reelt politisk magt.
SPEAKER_01Og det ender jo i konflikt, ikke mindst under den her meget berømte danske konge navn Valdem and.
SPEAKER_00Ja, fordi han sagen eller handstederne vil gerne handle frit på de her stillemarkeder i skående, som bare ekstremt lukrativ.
SPEAKER_01Og der er det lige sådan, at i løbet af 1300-tallet, der er der sket ting og sager i Danmark. Kongemagten er faktisk faldet fra hinanden i period, der har været en periode, hvor Danmark slet ikke har haft nogen konge. Og faktisk har den svenske kong i en periode overtaget skåne. Men i 1360, så har vald fået samlet Danmark igen, og han får så faktisk også magten i skående.
SPEAKER_00Ja, det er jo dyr at før, og det er det valt mere, han primært gør. Samtidig med, at han gradvist underlægger af Danmark. Så de her indsægter fra skående skillemarkeder er jo ret fristende for kongen og få lidt styr på.
SPEAKER_01Så han begynder at beskæfte den handel, der er på cillemarkederne, og det gør han i en sådan grad, at købene begynder at mene, at det er simpelthen uacceptabelt.
SPEAKER_00Faktisk så ender det jo hele to gange i en væbnet konflikt mellem Danmark på den ene side, og hans steder som Løbk, Vismar Rostock, som så også sørger for at alliger sig med magter som Sverige, Mællymburg og Holsten. Og i 1362, der ender det simpelthen i åben konflikt.
SPEAKER_01Ja, det er det. Og hanstederne ser jo faktisk en flåde op til øvrigt for at bekrege hver dag. Og det spektakulært her jo, at det er jo ikke en konge, der står i spidsen for flåden, det er jo faktisk Lybæks egen borgmester, en fyr ved navn Johan Viddenborg.
SPEAKER_00Som jo nok nu formodet også har været handelsmand, siden han er blevet ud nævnt som borgmester i Lyback. Så du har altså en handelsmand, der faktisk leder en virkelig del af det væbnet kontingent mod en dansk konge. Det siger al noget om, at kongemagten jo stadigvæk er vigtig, men faktisk reelt er udfordret på det tidspunkt af andre samfundsgruppering. Som har tjent penge på noget så simpelt som saltet sig?
SPEAKER_01Jo. Blandt andet penge på det, ikke.
SPEAKER_00Blandt andet.
SPEAKER_01Det kommer dog ikke til at gå særligt godt for ham her Johan Videnborg, som altså anfører den satiske flåde der, fordi Helsingborg, der kommer han til at sætte lidt for mange mand på land. Og så dukker valder dag ud af det blå op med en flåde. De hans satiske skiber og det er en kæmpe fasker, og det erder faktisk med Lybæksborg, altså Johan Videnborg. Altså må bøde for den her fasku med sit eget hoved, han bliver simpelthen halset ned i Lybæk, som straj for, at det er gået så galt under det her tog.
SPEAKER_00Men altså, vald af han fortsætter med at beskatte han teaterne, sillehandler, hvad han ellers kan komme i nærheden af. Og faktisk så ender det jo med at krig ud igen, efter at løberne har samlet en kæmpe mæssig koalition.
SPEAKER_01Ja, det er det. De finder en masse allieret, som sammen før krig imod Danmark. Og der virker det bare lidt til dag, han ved godt. At det kommer ikke til at gå godt. Så hvad er det nu, han gør? Han ser ikke. Er det pilgrem svær han tager på? I hvert fald så flæder han Danmark. Og lidt er ikke den her krig.
SPEAKER_00Han stod på rejse i Europa, og det er måske meget godt, fordi så kan han måske godt ansvarligt for det her kæmpe neder, som Danmark jo faktisk ender med at lide til de her jo i antelstegen, simple københag. Det ender jo så med, at Appsløsborg i København, så man bliver jævet med jordning. Og det er jo så også med, at handstederne ved den her fred i strald sund i 1370, altså den her fredsa, der bliver anget. De ender med for en 15-årig periode at få fingrene i de her slotte falsterborg og skærer, som ligger ved sillemarkederne. Og hvis man har kontrol med de her borg, så har du også kontrollen med penge strømmen. For faktisk også fat i de borg, der er i Malmøsingborg, og hele to tredje del af indtægten, der kommer herfra. Så det er altså store penge, som klinger ned i tansestedernes pengekasser.
SPEAKER_01Og det er jo lidt vildt, at sådan flot køben på den måde kan undertvinke sig Danmark. Grunden til, at tansestederne også får alle de her fordele i den freslutning. Han er jo faktisk også lidt forhandlingsmæssigt spild for dan side, fordi man har en forhandler, der hedder Jenning Podbusk, som ligesom snakker med tansestederne og giver dem nogle ekstra fordele og spiller tansestederne lidt ud mod deres allieret. Så den her koalition lid falder fra hinanden ved forhandlingsborget, ikke gør så, at tansestederne får super mange fordele, mens mældburgerne og holdstenerne måske lidt for den langt mask. Og det betyder også, at den danske kongemag, på trods af det her nedlag, beværer sin magt i Danmark. Men grundsående en periode i hvert fald.
SPEAKER_00Og selvom den her Stradsundsfred jo virkelig er sådan. Høje punktet for hans stederes magterindflydelse. Så det er jo ret vildt. De kan jo simpelthen dominerer markerne. Jo ikke bare økonomisk, men også militært. Altså det får en konge til at markret. Men samtidig med at nybækkerne og deres aler ligesom er kommet på toppen. Så er der jo også nogle gradvise eller nogle struktur, der gradvist er begyndt at ændre sig. Som kommer faktisk til på sig og udhulle transstedernes rigdom.
SPEAKER_01Ja, hvad det sker.
SPEAKER_00Der sker jo det, som der også tit sker i økonomiske sammenhæng, at der kommer nye konkurrenter. Man ser, at englænderne og holdænderne begynder at fylde mere og mere på de her markeder i Østersøen. Og man ser også, at holænderne begynder at fregte salt fra Frankrig til Østersøen.
SPEAKER_01Det er har også alt. Det er ikke sådan noget for den særst.
SPEAKER_00Men det tør det tror jo det monopol, så man har haft fra Lybæks siden på den her sald fra Lynburg. Og samtidig begynder man også at fiske ude nordsøen efter sill. Og det betyder jo pludselig, at priserne på silden i østresø området i skåne, og mellem Løbek, og øst mellem Lybæk og skåne, det bliver troet.
SPEAKER_01Og det er også noget med, at mængden af selv i øvrigt for menneskets. Ikke nødvendigvis på grund af overfiskeri, men simpelthen fordi, at der er en periode i midtalderen, hvor mængden af silt i øvrigt bare fuldstændig sindssygt. Og det aftager lidt. Det er jo ikke, om det er helt. Jeg ved ikke, om det er helt realistisk, men der er også nogle afbildninger fra midtler, hvor man nærmest bare kan stå med et netop på land og hivs silt op af vandet. Det er måske sådan lidt overdrevet, men der har bare været enormt store forekomster, og det tynder ligesom lidt ud i det lykket af midtlanden. De finder nye græskange, de her selv. Så den her struktur, der har været en periode, ryger også lidt ud på grund af det.
SPEAKER_00Ja, altså den bliver i hvert fald udfordret af konkurrenter, og det betyder, at føstedernes magt gradvis aftager, samtidig med, at de her skånemar gradvist aftager. Det vil sige, at den vigtigste økonomiske aktivitet, ligesom som jo har været rummet mellem skående med sydland, falster, og så ned til Nordskyskland, det rykker ligesom mere ud i Atlanten, hvor det jo så også eksploderer i slutningen af 1400-tallet og i løbet af 150-tallet, fordi man jo så også opdager Amerika så videre. Så det er altså en periode på nogle hundred år, hvor de her handsager, hvad hedder, fylder rigtig meget Danmark, men man kan sige, at selvom de ender med at blive udkonkurreret, så betyder det jo, at man i danske købsteder og byer, eller havde vindet sig til uddanningen ikke. Og hele den her økonomiske aktivitet, som handsstederne stod bag, selvom man fra dansk side kom i konflikt med den med jer til, så var man jo også virkelig afhængig af dem. Altså hele den danske byvæst i høj og senalder, det skyldes jo i høj grad, at den økonomiske aktivitet virkelig vokset takket af handssteden. Det vil sige, at markederne bliver større, og dermed også grundlaget for befolkningen bliver større. Og det har simpelthen formet mange af de byer, vi har i Danmark i dag. Og det er jo altså små byer. Man ikke tænker så meget over som præstø på Sydland, stige, nybing falster osv. Som virkelig har været væsentlige byer i den her store. Den her store handel i slutningen af midden.
SPEAKER_01Bare lige her til sidst, han set. Saltet selv. Har været vigtigt i midt eller ikke. Har du nogensinde slagt super strømning?
SPEAKER_00Nej, det har jeg ikke. Jeg har luktet sent en gang. Jeg styder mig for, at det er bare ikke at begyde at kaste mig ud i.
SPEAKER_01Nej, det er det. Jeg har ikke lang så langt. Altså. Jeg har ligesom været del af et selskab, hvor der fuldskab fundet sådan en då super strømning frem. Men jeg har så altid flat lokalet, før det overhovedet bliver åbnet. Og jeg har set sådan videoer på YouTube. Men folk, der nær skistet til at kæst op alene ved du. Men superstrømningen er jo sådan en svensk delikatse. Hvad skal man sige?
SPEAKER_00Det var i nordiske køkken.
SPEAKER_01For den lidt mere mådig spiser. Men jeg var lige at læse om, hvordan det egentlig er blevet set fæmpen. Og det handler om, at jeg læser på legsdk, og der stod sådan, at man på et tidspunkt havde haft så store. Forkomst der strømling. Altså selv i Sverige. At man simpelthen ikke havde salt nok til at konservere det. Og så i stedet var der opstået sådan en færdproces. Og så fandt af det synes man egentlig smakt. Og så på et tidspunkt i 1500-tallet, da Gustav Vase har taget magten i Sverige og smidt danskerne ud. Der har han konflikt med løgnen. Og tror jeg nok, det er noget, at han skylder dem nogle penge, som han ikke betaler af på. Og så lukker de så lidt, og så lukker de for tilstrømningen af det her nordykske salt. Det er sjovt. Og der med så bliver sømning, som jeg har forstået, allerede i opfundet på det her tidspunkt. Det bliver en stor ting, fordi man ikke er færdig i sætt. Det kan simpelthen ikke få fat i salt.
SPEAKER_00Det er sjovt. Men altså. På en eller anden måde, når man taler om Gus Dæs og de her store konger, så er det jo interessant, at allerede i midvalderen, er der faktisk. På en eller anden mærkelig måde på ryggen af de her særlige selvt kimpen til sådan en tidlig udgav af borstanden, som jo længere op i tiden med for alvor udfordrer både kongemagt så selvom kirken.
SPEAKER_01Så man kan sige, at det er ikke helt liget, hvad vi putter i munden, eller?
SPEAKER_00Nej, absolut ikke.
SPEAKER_01Det er stor politik.
SPEAKER_00Skal vi ud og have lidt til meget til frokost, måske?
SPEAKER_01Ja, det er faktisk meget. Ik ikke så strønning dog.
SPEAKER_00Men i næste afsnit, så kommer vi til at tale om midler, og måske tidlig må på den anden måde. Vi skal nemlig snakke om landbrug. For vi skal jo ikke lemme, nu snakker vi meget om handel og så videre her i det her også lidt. Men det var jo også bare landbrug i høj grad. Koncentreret på store godser, som virkelig dominerede økonomien i gamle dag. Vi skal tale om en af de vigtigste godse i Danmarks historien. Nemlig fædrning Sofie, som residerede på Nyking Fransk, hvor jeg blev en af Europa riste kvinder. Og så skal vi også snakke lidt om de andre godser, i mindst hvordan revnede og i 1900 begyndt at overveje nogle måde at lave danbrug og samfund på.
SPEAKER_01Det er sånt.
SPEAKER_00Hvad er det dansk literatur? Jeg har rigtig god af Jung Pocens på, som af de mange jæg, der har kommet til Jamskand på Ask Lægt samt sig. Og tænklet og lidt på. Jeg er skemplag.
SPEAKER_01Jeg tror.