Kongerækken

Enkedronning Sophie og alle de andre godsejere

Hans Erik Havsteen og Anders Olling Season 18 Episode 2

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 33:45

I Nykøbing på Falster lå engang Danmarks tredjestørste slot. Her holdt den hårdtslående enkedronning Sophie til efter i 1594 at have tabt magtkamp til rigsrådet og sin unge søn Christian 4. 

Her sad hun indtil sin død 1631, men hun var slet ikke færdig med at gøre sin indflydelse gældende. Indtægternes fra Sophies godser gjorde hende til en af Europas rigeste kvinder, og faktisk var det hende, der finansierede sønnens krige og prestigebyggerier. 

Hør også om Reventlowerne, der i slutningen af 1700-tallet endelig forsøgte at forbedre de hårdt trængte lollandske bønders vilkår.

Afsnittet er lavet i samarbejde med Middelaldercentret, Visit Lolland Falster, Museum Lolland Falster og Krenkerup Gods.

Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/

Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

SPEAKER_02

Han ser ikke. Vi har jo samarbejdspartner til denne uddannelse.

SPEAKER_00

Det har vi nemlig den her podcast er blevet til i samarbejde med Vidlødler, Museumlåret Fælster, krænkerop Bryggerig og Middelscentret. Ja, og middelset ligger jo i Nykøbing Fælder. Hang man lave der. Der kan man indblik i, hvordan hverdagen var i en midlert dansk købstad omkring år 1400, både når det kommer til våben og militær, men jo set også, når det kommer til hverdag, og hvad man spiste.

SPEAKER_02

Det er jo sådan et rigtigt oplevelsescenter, hvor historien bliver vagt til liv. Og er der Revt Lovemuse.

SPEAKER_00

Der kan man jo mere videre om, hvordan de her brødet revt år stod bag skal det reorganisering af det dansk samfund med de her lander fra slutningen af 100. virkelig sat Bland France, men også rest af Danmark.

SPEAKER_02

Et par rigtig oplysningsmænd, hvis museum man kan opleve i det her.

SPEAKER_00

Jeg sidste har. Der snakkede vi jo meget om de her fede skild og handels veje. Og hvordan jeg ser og betyder, at byer måtte begyndt at opstå i Danmark i løbet af middelen, og de begyndt at politisk styrke. Vi snakkede måske om det i en høj grad, at det lidt skygger for, at den vigtigste ressource, den allervigtigste ressource i samfundet, til langt op i 1800-tallet, det var sådan set jord.

SPEAKER_02

Okay ikke selv, og ikke handel søen nødvendigvis.

SPEAKER_00

Det var selvfølgelig, at selv var en vigtig handelsvar, og handel var vigtigt for at forstå en form for udvikling der sports, men den vigtigste økonomisk aktivitet, det var jord, det vil sige den jord, hvor man dyrkede landbrugsvar. Kår først og fremmest, men det var også skovdrift, hvor man kunne fortønder fra brænsel. Og var det jo jag sådan set også. Jord er jo ikke bare, du stikker en plånet i jord, som resurse kan ting. Og det var til langt om, at jeg har talet samfundets vigtigste resurse, vigtigste kilde til velstand. Og der er jo forskel landshår.

SPEAKER_02

Jeg kommer fx fra et område i land, hvor jorden måske ikke traditionelt set har været den bedste i verden.

SPEAKER_00

Og hvis man ser mere dyrkt i århundret det pæne vælg af Norgland, er det jo faktisk også kendt ved selv. Hvis man derimod tager til Sydland, sådan færder, finder man faktisk noget af den mest frugtbare landbru i hele Danmark. Det er fede sort muld af. Læget jo igen betyder, at der er en meget høj koncentration af godser, altså meget store grove, som har røder tilbage i midleren, og jo faktisk kendet regionen den dag i dag. Og det betyder også, at der er en masse faglige godse her, som virkelig har sat deres præg danmarks historien med afsæt i Lødanfældser. Og det er blandt andet dem, vi skal snakke om i dag.

SPEAKER_02

Ja. For du lytter til kongeren, og mit navn er Anders. Og jeg hedder Hanik. Og i dag skal det jo handle om, hvad han ser ikke.

SPEAKER_00

Det skal handle om den rige indkedving og de mægtige godsejr. Fortningsvis ned Londret. Fordi, vi har jo alt sammen hørt om Christian ær. Hangar vi dækket en helt del, kan man sige i vores virke som historie formidler.

SPEAKER_02

Kængens største kendis.

SPEAKER_00

Men der har også været en tendens til det sen år, at man skal fokusere lidt mere de nogle gange oversigt i kvinder i Danmarks historien. Og forholder det hids, når man har kongernes historie for øje, at Christian 4 havde en ret bestemt mor for sit i midt.

SPEAKER_02

Jo, en meget markant kvinde, en meget magtfuld kvinde, en meget rig kvinde, som vidste, hvad hun skulle gøre med sin midler.

SPEAKER_00

Og hun tilbragt en god del af sit voksne liv ned falsken, nærmere bestemt i nykingfælster, hvor hun boede et slot, som stort set ikke finder. Der lige en lille rest af det, som jeg kendt som farskhat inde i nykingfælder. Det bliver revet ned af biografen. Det bliver lavet ned af flere forskellige årsager, men det var ikke stå mindre her, Sofia Meklendborg, var hans retnå af hun holdt hof fra slutningen af 1500-talet og frem til 1639.

SPEAKER_02

Ja. Og regerede nærmest over den falsk, og brugte sin indflydelse også til faktisk at holde lidt styr hvad sønke, altså Christian Færre gik og foretog så. Han var ret afhængig af hen i perioderne.

SPEAKER_00

skal vi ikke suge lidt ind hinanden. Lad os gøre det. Hun var datter af her toid af Mæklingborgs Firin og hans herfore Elizabeth, og hun blev som kun 14 år. Det klinger jo sådan ikke godt. Det er skore lidt i moderne øje.

SPEAKER_02

Det lyder ikke som noget stolbær, og hun ville være glad for.

SPEAKER_00

Som 14 år, der blev hun altså gift med sin fætter Danmarks kongefred den anden.

SPEAKER_02

Som det tidspunkt er 38 år gammel.

SPEAKER_00

Det var i 1572, Sofort og fred den anden, han var 38.

SPEAKER_02

Og man sige, at det var en anden tid.

SPEAKER_00

Jeg var jo det også kong af Norge, og i det hele tiden rimelig magtfuld spiller i Europa det tidspunkt.

SPEAKER_02

Og i det hele taget noget af ankal?

SPEAKER_00

Jo, han kunne godt lidt rigtig ræsence, følge, kunne godt lide fest af kvinder og støtte kultur og sådan.

SPEAKER_02

Ja, hvis man har hørt også afsnit om årinheden, tyder alt på, at han også læser af orbind.

SPEAKER_00

Men støtet tygoter og i hele tiden en fagrig skikkelse, men som jo i begyndelsen ikke var specielt forelsket af såfølgen. Det er faktisk en anden ulykkelig gerlighed.

SPEAKER_02

Han var forelsket i kvinde ved navn anne hardenk. Men alligevel, bliver det her vægtskab.

SPEAKER_00

Fornufskab, kan vi jo godt kalde.

SPEAKER_02

Mellem Sofi og Frederik en succes.

SPEAKER_00

Ja. Det laver faktisk til, at de trods af den her rimelig voldsomme alder forskel faktisk får et ganske fornuftigt ægteskab. De har respekt for hinanden. Der kommer måske en eller anden form for kærlighed mellem, og sikrer Sofien jo ikke mindst en lang række af fredik dan. Det var sådan set hans primære beskæftigelse som drød.

SPEAKER_02

Ja. Og lige til at begyndte med, føder hun et par piger.

SPEAKER_00

Den egne bliver faktisk gift med den skonge, Jakob den 6.

SPEAKER_02

Ja, som siden blev også kong af England, og hende her, hun bliver kendt som Af Danmark over i england, det her.

SPEAKER_00

Ja. Og det ser sådan om, at vi er i de absolute top, den absolute top i samfundssikler her tidspunkt.

SPEAKER_02

Men i 1577, gør hun det der hendes vigtigste opgave. Og det er nemlig, at hun føder en søn, og det er jo Christian Færde, der kommer til verdan.

SPEAKER_00

Og han får jo fremragende uddannelse, han bliver sendt ned til Sofis forældre i Mægborg de første par år. Og i det hele taget, er hun bare ret føde dygtig. Den gode sofie, hun føler der ud over, at Christian Færder føder hun to dreng. Hvilket jo meget godt. Det altid godt at have en resærfængning. Det er udlæg. Hun føder af hævig, og endlig Hans i 1583, som endder over i Rland faktisk, hvor han dør efter, at et plængskab går lidt værk.

SPEAKER_02

Og har vi faktisk ikke lang nævst deres ældste barn, nemlig Elisabeth, som blev født i 1573. der kommer mange børn ud af det her vækskab.

SPEAKER_00

Og vel og mærke overlever de faktisk alle sammen til volksloven, hvilket er noget særligt det tidspunkt. Men det er jo egentlig ikke fordi, at Sofi går det stor væsen af sig det tidspunkt. Hun føder sine børn, hun føder afvængerne, og hun lad også til at støtte kulturen, hun støtter tygoter. Hun laver også til at have meget styr det her med at bestre ikke godser. Hun har jo allerede ved brylet faktisk fået tildelt Land Færster som slags pensions. Det der hedder liv. Og er jo forbi en gange mellem, man følger ellers primær til mand. Og indrer al så.

SPEAKER_02

Ja. Fordi i fred ikke den anden bliver jo ikke specielt gammel.

SPEAKER_00

Nej. Han dør i 580. Der har holdt den lidt par fetravelsstaler over ham. siger, at hvis jeg holdt lidt med alkoholden, han måske her lidt længere. Det har givet af lidt ufjelt ry som drukken bort.

SPEAKER_02

Men faktum er at som 31 år, altså ikke særlig gammel, bliver hunk. Og der med bliver hun jo faktisk en brik i et politisk spil, der går i gang om magten i kølvandet kongen stød for af Christian Fjerde. Han er altså kun 11 år gammel og kan ikke styre ting selv.

SPEAKER_00

Der man sige, at der taler om lidt form for kultur samst ud. Ford hvis man kigger ud i store Europa det tidspunkt. det kunne tyme af indegronninger, som man kalder dronning, hvis kongemanden er død, og derfor set, at barnet overtager tronen. Det var konty med Europa, at de fungerer som regenter, mens at en umyndig tronerving ligesom vælger at blive et omkring.

SPEAKER_02

Det var lidt det, der var sket tilbage i 1300-tallet og 1400-tallet under drvningen Grædan første.

SPEAKER_00

Ja, præcis. Men der sidder en forsamling af danske store mænd, og de er jo ikke specielt optaget det her vel.

SPEAKER_02

Nej, det synes jeg ikke, det er en god idé. Det vil heller også dyre ting selv, fordi det her tidspunkt, der er den danske adel altså blevet enormt magtfuld, og har stor magt over, hvad en konge kan foretage sig.

SPEAKER_00

Ja, og sofil var der til kvinde og havde jo ikke meget fejl med politik. Det skriver hun faktisk også i et brev til sin far, Hør Udrik, lige efter Frederik Anderede udsky og følgende. Jeg ved slæk, hvad jeg skal begynde eller gøre. jeg ved slet ikke nogen besked om nogen sager. Det kongen har i leven lige vildt mig vid noget om, hvad han foretog sig.

SPEAKER_02

Og kongen, der referer hun til Frank den anden, der ikke har inddraget hende i regeringsførselsen, hun er ikke sådan klædt til at tage del i det her politiske spil.

SPEAKER_00

Men det laver alligevel til, at hun har været sådan rimelig, hvad skal vi kalde det. Haft gode overtalser. Fordi da snakken falder kongens begravelse, ender Sofie faktisk med at sin vilje og bruge en masse penge, altså flere penge faktisk. Ind Rigsrådet havde været interesseret i Ja det.

SPEAKER_02

Ridsrådet vil gerne med sådan en lidt. Diskcount begravelse, hvis man kan sige det sådan. Og der siger Sofien helt er det, det er kongen, der død her.

SPEAKER_00

Og det er den magtigste første i hele Norpa. Sådan vil jeg hvert fald gerne, at det ser ud. vi kan ikke tage sådan en. Den skal have ind over nakken, altså. Og det markler de ret med, og den her begravelse bliver meget fornemt. Men det er måske første væk med en morstang om, at det her forhold mellem de danske adelsfolk og soci ikke bliver specielt godt. Det har ikke det mindt faktisk.

SPEAKER_02

Det er det. bankongen Christian 7. tidligste reveringstid i den periode, hvor han ikke har meget og sagt sig selv, den bliver virkelig plæde af træet.

SPEAKER_00

Ja, altså. For det første, lover sofik jo faktisk, at hun holder uden for politik. Men det problemet er bare, at alt hvad der vedrører den kongelige familie og politik det tidspunkt. Og hun mener stadig, at noget at skulle sagt. For eksempel når det kommer til armen efter færden.

SPEAKER_02

Og der er der bare nogle uklarheder. Fred den andens formue at tilhører den staten, eller tilhører den familjen.

SPEAKER_00

I hvert fald mener Rigsrådet, at vi har noget særligt, når det kommer til forholdet eller arv mellem kong og drøningen. Hun havde jo allerede fået de her indsætter fra store dele af den falster med gods og slottet i ny.

SPEAKER_02

Og der kunne man jo argumentere for, at det er nok rækker ikke.

SPEAKER_00

Ja. Men der ser Sofie, og hun får også lidt hjælp af far nede fra Mæklingborg her til Udrik, de siger med kongens private forum, men det er jo der uklarhed om, hvad der var konges private forum. Og der viser hun fra den gode sofie, at hun kan godt finde ud af forhandling. Fordi ud over at indtægterne fra den her kaldet livet. Den får hun lov til at beholde, selvom hun ikke opholder sig derdan. Samtidig med, at når hun opholder sig med sit hof alle kongelige slot, gør hun det med alle udgifter bet.

SPEAKER_02

hun kan turn her rundt klagen.

SPEAKER_00

Det er frig at BB hele rid, ikke. Og der til får hun et indgangsbeløb 30.000 derer kontant. Ret store dele af det kongelige søvtøj, og lige 8.000 dater årligt for Jørgens12. Det er jo svarer til Præset Alexandre og sådan noget. Hun skulle have en fast indsigt af overskud fra jeg ved ikke hvad i Danmark finans loven.

SPEAKER_02

Det er god.

SPEAKER_00

Ja. Det er med andre år, er fundamentet for en god økonomi. Efterhånden ved at være lagt soci, man sige.

SPEAKER_02

Ja det er det. Og der skal vi også lige huske at sige, at det her tidspunkt i Danmarks historien. Det er et tidspunkt for, at der ruller flere penge ind i den i statskækken, end der har været en tradition for. Den her øsundsstold, den er meget indbring.

SPEAKER_00

Det er den. Og der synes Sofi jo, at hun jo ikke bare skal tage sig sig selv, hun er en repræsentant for hele den kongelige familie. Og hun, hvor mange børn hun skal tage sig af. Blandt andet skal hun også stå for organiser børnenes ægteskaber. Og det er noget, der kunne leer for altvor med rigsråd som opfattelse af, hvordan hun skal agge politisk. Hun har noget at være upolitisk, skal hun da heller ikke stå for organisere ægteskaber.

SPEAKER_02

Ja det er det, fordi ægteskaber mellem kongonige det her tidspunkt, det er jo et spørgsmål om politiske alliancer i virkeligheden. hvis hun skal sørge for at giftet børnene væk. er det også hinten, der tager sig af udenrigspolitikken det faktus.

SPEAKER_00

Præcis. Hun for eksempel sat i stand, at Anna, Christian Fejers ældre søster, skal giftes med Skotlands Jakob den 6. i 189. Det er jo egentlig meget godt tænkt, det her ikke skab. Men det ander med, at rigsrådet er ret chokeret over, at de ikke bare nødt til at udskrive en ekstra skærp. Men at som altså skal til udgifterne ved, ikke bare andet sprøgler, men også flæt de andre børn sprøjper. Der bruger Sofis og robert stoppet de 160.000 dale her af 50.000 smykker til sin dø. Sofie er sågregnen, når der kommer til egne indter, men når det kender statskær.

SPEAKER_02

Hun bruger offentlig midler at udsøkge sit børn.

SPEAKER_00

Men der mener hun jo, at jeg blev gift med anden, jeg var bare datter af hærs. Min medgift var altså større som en sølle herodatter, end mine kongbørn har. der politik det her, i fatter bare ikke hvad der op og ned. Jeg er fra det store udland i nogle provin, der ikke kan se ud over, næst. der er nogen.

SPEAKER_02

Det har jo også været vigtigt, ligesom i det her den her internationale scene, at det skal synes af noget. Og det er jo ikke bare ren forfængde det her.

SPEAKER_00

Nej, det er der for at viser, man er rig, og man er magtfuld. det er det jo simpelthen en form for, skal vi nær det militær afskættelse. Det var det dansk. Bare sten. Bare sten. Men Sofie er andre år begyndt at optræde. Rimmel selvst. Og det gener faktisk med jeg går helt galt der. Fordi hun er jo ikke. Bare forbøder for Christian 4. Men hun skal også se efter Christian Fers yngre brød, Ud og hans. Og hun bliver formønd for Christian 4. i hergodømmer af Slesvig Holsten, som har den her lidt specielle tilknytning til resten af Danmark. Og her begynder hun simpelt at arbejde Slesvig Holsten, sådan jeg gør det i Tyskland, skal opdeles Christian den Feer med at skulle dele de her områder med sine yngre brød, de også kan leve standsmæssigt.

SPEAKER_02

det er sikret et område, hvor det kan kræver indviden. Ja.

SPEAKER_00

Problemet er bare, at det bringer han kuritionskurs ikke kun med rigsrådet, men faktisk også med sin ældste søn Christian Fjerge.

SPEAKER_02

Og det er ham, der skal dele med sine brød. A det er Christian 4. Brig ikke særligt sted på.

SPEAKER_00

det ender med, at risrådet simpelthen får den tyske hejsser i spil, og for acklædet Christian Myndig i holdsten, og det bliver han også i Sf. Og der såfile konkludere den her 16-årig, spold brand, som Christian Fjer måske det tidspunkt. Han er ikke specielt nemt at styre. Og risrådet har haft helt til at ham over deres side i den her politiske konflikt.

SPEAKER_02

Ja, hun bliver jo faktisk sparket ud af det her spil omkring rigsrådet og kongen.

SPEAKER_00

Og ligder jo et totalt politisk nederlag mange måder, ikke?

SPEAKER_02

Ja. Og får hun videre, at hun godt kan pakte sine ting sammen, og tage ned og bo nykøb af slot. Hun er ligesom kørt ud et side spår af politisk i Danmark det her tidspunkt, ikke?

SPEAKER_00

Ja. Og skulle man jo tro, at hun. Liges og bare i pæferin af Danmark.

SPEAKER_02

laver hun til sine dager det her slot her. Det går hun jo sådan set også, men hun gør skæld ikke.

SPEAKER_00

Hun er langt fra isoleret, ikke. Hun kan næsten sige, det hun måske mangler i politisk tæft, det gør hun op for økonomisk forretningssands. Og hvis man har støkonomisk styrke, begynder man jo også at være relevant politisk. Og til at begynde med, ender hun jo faktisk også ved at blive foret med sin søgnd Christian aller i 1595.

SPEAKER_02

Man skal tilgive sin morgen.

SPEAKER_00

Det skal man. Og han kommer som ung selvst konge også til at trække meget, ikke bare sin mors økonomi, men jo også det netværk, hun har fyrester ud i Europa. Og skærer jo heller ikke, hun simpelt med at blive en af de absolut riste kvinder i hele Europa. Men en af de årsager til, at Sofie bliver rik. Det er simpelthen, fordi hun interesserer sig for at innovere ned sit landsord. Hun går op i og indføre mere moderne landbrugsteknologi. Hun går op i at indføre en form for stort, hvor man mere effektivt udter jorden. Det er også af til, hvis nok går ud over nogle af de lokal bønder dern.

SPEAKER_02

Og som kommer? Hvad der sker?

SPEAKER_00

Hun står jo simpelthen går sammen, marked bliver større. Og hun opdager fx, at der er nogen jorder, der er særlig gode til fx dyrke malt. Og hvis målrette produktionen efter enkelte større produkter, får man simpelthen højere udbyg.

SPEAKER_02

Ja okay, og det kommer til, det er nogle af de her bøn, der lever Landførster, der kommer til at blive klemt i den udvikling.

SPEAKER_00

Ja, samtidig med, at hun også har blik for at indføre nogle sociale tiltal, der ligesom forbeder situationen en eller anden måde. Men det er jo heller ikke helt nyt, at Lotandfalster, ligesom er sådan legeplads for indkedvningen. Fordi hvis man går tilbage til 1200-tallet, var der jo faktisk en margret Samberia, også kaldt som Margret Sprængest. Og enkelt dronning præcis der huseret ned borgen i nykkingen. Fordi ud over at der er rigtig god jord Land Falster, ligger de her øer Lådan Falster jo ret centralt mellem København den ene side, og Tyskland den anden. Og i midleren, der havde man jo ligesom haft en det problemer i det her. Fi at Saksod fx brokker over de her blotker og fast lidt for tæt vinterne.

SPEAKER_02

Som af det her slaviske folkefærd, der lever ned det nordlige Tyskland og Polen.

SPEAKER_00

derfor er man interesseret i at have noget kongelige repræsentation i det her område. Derfor, at man tit ser af yngre kong, brødre og sønder, de bliver sendt ned til Lot and Falsker for at holde skansen. Man kan sige, at det er ikke helt lige nødvendigt militært set i 1600-tallet, men New Kings slot, som er blevet renoveret i 1590'erne, det bliver et ret vigtigt oplagt pitstop rejser mellem København, som bliver tiltalet vigtig Christian 6 tid, og de her mange herdømmer ned i Tyskland den anden side. der er simpelthen et hof, der spærer fremkring Sofi, som også politisk begynder at blive vigtigt. Faktisk er nybingen slot, hvor vi i dag kun har farf tilbage. Det er jo faktisk den her.

SPEAKER_02

Forstår det. Någon meter højt. Og det er. Det er en bunkesten. jeg sige.

SPEAKER_00

Men tilbage i slutningen af 500-talet, hvor du har blevet ombygget, der var det faktisk det fineste og største slot i hele Danmark efter krumbor og fridgsborg. det siger jo noget om den position, hun også har indtaget i Danmark og Låt Falsker, hvor hun jo altså arbejder hårdt for, at hedder det øje, hvad hedder det indjingen. Altså fx.

SPEAKER_02

Lejf det afligt, det er blevet lavet ned.

SPEAKER_00

Det er superligt. Det er sindssygt. Og grunden til, at man jo ligesom kan opretholde det her, også at hun simpelthen fokuserer en form for eksportøkonomi. Altså det her med, at igennem eksport af korv osv. kommer der flere penge ind, som i gengør, at hun kan låne penge ud, altså som en anden investeringsbank.

SPEAKER_02

Og det gør hun jo blandt andet til Christian Fjerge.

SPEAKER_00

U långt penge til ham, han kan bygge mange af sin store bygningsværker i københavn og andre steder i.

SPEAKER_02

Hun er også med til at finansiere hans engagement i kalmar krigen ikke.

SPEAKER_00

Jo.

SPEAKER_02

Det faktisk også, at han ikke hædigt forsøg at kæres ind i 30 års krigen i den del af den, der bliver kendt som kejser krigen.

SPEAKER_00

Og ser vi jo simpelthen også, at mange tyske flyster låner penge soci. Og når de nogle gange ikke kan betale tilbage, overtger Sofie simpelthen deres godser vid Nordskland. det er jo en. En godspiller, som jo virkelig kommer til at være en økonomisk kapacitet, som domineret nog det tidspunkt.

SPEAKER_02

Og er det faktisk også hendes netværk, der er med til at redde Danmark lidt. Da Christian Fjerde jo er dumt og råd sig ud i 30 årskrigen, og forsøge at forhandle en fred med den tyskromerske kræjder i slutningen af sejder.

SPEAKER_00

Christian 4 er u held i at tabrig. Det kunne også være gået heldigt den.

SPEAKER_02

Men var det også godt, at hans mor kunne komme og redde kristanden ud af i den for ham. Hun hjælp simpelthen til fredsforhandlingerne i Løk i nu har det her kæmpe stort netværk. Man kan snakke med folk. Det ved.

SPEAKER_00

Og sådan stor kvinde. Når hun dag dør, ved hun ger i 1631, er der jo simpelthen også et været slags mål om efterhand.

SPEAKER_02

Det er jo klart, hvor den er stor.

SPEAKER_00

Den er virkelig stor. Hun er en af de rigeste kvinder i, hvis ikke den rigeste kvinde i Europa, da hun dør.

SPEAKER_02

hvert fald i Norba.

SPEAKER_00

Og Christian 4 ligger slag det meste. Han har fatte jæve det tidspunkt. Han skal fx have giftet sin ældste søn, den udvælder Præs Christian væk. I 1634. Det er, der bliver kendt som det store bilæder, er sådan et forsøg at vise til omveren, at Christian 4 han ikke er slået, der af den udvalg af Præsjan, han skal giftes med Margler Søbler af saksen. Og bygger han jo videre rundtår. Er jo formentlig også, rundtår i københavn bygget med hjælp fra avlen fra Sofet.

SPEAKER_02

Det er det. Det er jo sam her den udvalg af Præs Christian, som vi måske lige parentes bør børke. Dør før sin far. Og der med har vi.

SPEAKER_00

Han er jo 16 simpelthen året før sin far.

SPEAKER_02

Han ryger jo faktisk ind i nykenslot.

SPEAKER_00

Og gør jo virkelig, hvad hans bedst er død. Og gør jo virkelig nykybingslot til et kulturcentrum det tidspunkt. Altså musiker og kunstner og videre flokkes til nykøben. Falder det her tidspunkt, for at tage del i det her ret overdået hofliv, som han vil heller ikke den godvald af Præsen Christian altid helt hard til. Det er sådan sig. Men altså, egentlig er ingen droning Sofi jo bare et om en rigtig godt eksempel. Men eksempl de her dominerende godskær slægter London falsker, hvor hun jo bare en af flere kvinder også.

SPEAKER_02

Ja det. Der er også den her Ellen Markvængen, som jo faktisk er morser, der hedder Kirsten Munk.

SPEAKER_00

Kisten 4 sådan. Kont til venster hånd. Og kirest munk. Alle meget bestyder for Kirsten Munk. Den herregården hedder rød går. Der også ligger noget de kanter. Hun har et gantisk. Hvad er det. Imperium rundt omkring i riden. det er selvfølgelig bare en mindre del af det, men hvis man ser et gods som krænker, som stadig eksisterer i dag. har vi jo en meget markant kvinde, som Big Gøje, som også har det efter tilbage i 1500-tallet. der er virkelig gode eksempler det her. Og man sige. Herregårdskulturen eller de her godarslægter, det er jo virkelig noget, der præger regionen ikke. Og helt tilbage i 1400-tallet, i 1446, der havde man jo faktisk vedtaget en særlig lov for Lotland der Lotlands vilkår, som blandt andet gjorde, at bønder ikke uden tilladelse for herremanden, kunne flytte fra det gods, de var født på. Det vil altså at sige, at den politiske magt, som kodsejerne havde Lotland Færsk, der faktisk var større end flere andre steder i landet.

SPEAKER_02

Det er det, man kalder vordnetskabet, ikke?

SPEAKER_00

Jo, som altså er meget tidligt indført her nede i det sydlige Danmark.

SPEAKER_02

Ja, det er det. Fordi vi kender jo den her landsdækne ordning fra 1700-tallet, der hedder Hedder det? Stavnisbåndet. Men der ser man altså en lignende ordning allerede fra 1400-tallet og frem Landfald. Og de her godsjer har enormt meget magt over de mennesker, der faktisk går dyker af jorden.

SPEAKER_00

Jeg har jo opbygget nogle virkelig store kongeren, kun man næsten kalder det. det er jo også derfor interessant, at det er også Lotand Falsker, og I ser Lotland, at man jo oplever sådan en form for, skal vi kalde det revolution for oven, hvor fremsynet adelsmænd eller kodskjer jo faktisk forsøger at gennemføre gennemtving forandringer for de her jo, man nok sige socialt set rimelig undertrygt bønder.

SPEAKER_02

Jo, det er det. Og den vigtigste figur der, det er jo en mand ved navn region.

SPEAKER_00

Christian Det blev fridrik græb af rengt lov, som afskabet Christian sæde Lotland, hvor I ser den her går, der hedder plæder stråkend i dag, det også dervår seet ligger i dag. Han stod med lillebror lyd i reventov, og han havde gået bare trodger Fyn. De stod bag med sig udviklingen af de her jo siden meget berømte landborgformer.

SPEAKER_02

Ja. Og det er jo ikke måsat af, hvad man har gjort i forlødan falsters vedkommende i århundrede. Det er nemlig, at man afvikler det her vognskab.

SPEAKER_00

Ja, altså det her krævskab præsenteret, det havde ikke super godt dervendorg, han overtog det i 1975. Men det har fået en rigtig god uddannelse både i Danmark, det her den her adskolig sorøg, men han havde også været i Leipzig, og han var ligesom præget af de her nye tanker, der var opstået i Europa, det man populært set kalder for oplysningstiden. Samtidigt fik han også en ret vigtig politisk rolle op i København. Og vi har jo dækket det første og meget indgående det her statskir.

SPEAKER_02

Ja det var det. Det er i Christian den 7. regeringstid. Christian 7 var jo, mange nok vil det set ikke helt velforget, og han havde reelt set ikke rigtig indflydelse sin regeringsførelse, og der er jo flere kub i løbet af hans regeringstid. Der var jo først, da strunet tager magten, ham, som har en færre med dronningen Karline Mathilde. Og bliver han vældet for magten af sådan et konservativt parti under indrømningen, eller indrømningen Jøvt Julian Marie. bliver de kubbet i 1784, og det er det, som de her figurer er involveret i.

SPEAKER_00

Fordi at revlogbrød er simpelthen den samme side som krons færdik, han målt bliver før den 7. Og sidder de bliver af de reformer, som først bliver iværksat den her grundgård, det vil sige kongemet i Norge land, hvor man forsøger at forbre vilgården for bønderne. Og nedder man den her store landborgkommission, som altså ud i de her reformer, landbrugreformerne i 87 og 88, som blandt andet skal lætte vilkårende for bønder, men som også kan gøre dyrningen af jorden mere effektiv. Og det er jo alle mulige ting, han kaster sig over i den her forbindelse. Det er virkelig virkelig detaljeret set lovgivning.

SPEAKER_02

Men det der grundlæggende kommer ud af det, det er jo, at den danske både, efter at have næsten trælet den, der faktisk gradvist bliver sat fri ikke. Og det er også derfor, at vi vej ind til København Vester broget landmændene gamle hydvej ind i København, der har man jo lige den her tid opstillet frihedsstøkken som en lylst til den frihed som de danske bynder nu fik.

SPEAKER_00

Præcis. Men der er kristian Dikler, han ligesom rytt uden for politisk indflydelse omkring 1800. Der vender han til sine godser ned Lotland fra Pedersdrup, hvor han jo intensiver arbejdet med at sige, at gøre sit gods til sådan en forgangsgud for de her reformer. Det vil altså sige, at man skal forbede vilgården for bønderne, man skal gøre dyrningen mere rentabel af ressourcerne, men han går jo virkelig også meget op i og uddanner bønder. Og det er måske det allervigtigste tiltag i de her reformer, at almindelige bønder simpelthen bønder. Almindelige bønder simpelthen skal have en bedre form for undervisning. Hvilket ikke genvunder ud i skoleloven af 1814, som ham her Christian Dikt lov, også er en vigtig kraft af. Det, som hender med at blive til den danske folkeskolen. man har altså at gøre med virkelig vigtig Danmarks historie fra långt falser, som både har at gøre med overgangen fra midtalder til det tidlige moderne, og igen overgangen til vores moderne samfund i dag.

SPEAKER_02

Og man kan også se, hvordan de her store godser og de personer, som ligesom har ejet dem har stået bag nogle markante samfundsudvikling. Der er umilde vidt fra enkedronning Sofi og den måde, hun håndterer sine godser på, og op til en fyr som revent lov der, der nærmest ønsker at gøre sine bøn og fri en eller anden måde.

SPEAKER_00

Men ikke des mindre er utroligt spændende historie.

SPEAKER_02

Ja, og måske har man også i den her udsendelse om den her udvikling fået par tips til, hvad man skal lave i løbet af sin somie.

SPEAKER_00

Det kunne nemlig godt være, at i næste afsnit starter vi en spændende, og jeg vil sige næsten hyggelig aktuel serie om den amerikanske revolution og den amerikanske uhængigskrig, som jo i år fejer 250 år, eller det vil sige uafhængig erklæringen fejer 250 år 4. juli 1776. Det var vi altså op til med fire afsnit om USAs følge.

SPEAKER_02

Det er det. En virkelig interessant historie, som jo en eller anden total gærket måde er virkelig aktuelt ud over det, at det bare er 250 år siden.

SPEAKER_00

skal vi måske også lige om hvilken litteratur vi har brugt i dag. Jeg har gjort brug af Prod Grinders. Framragende fra ikke andografi fra 10.13. Og Stefan Hejs lige store klassiker, Christian Flere og morgen og nytt fra 1988. Og Kære Børg's nygerne. Første bund, der hedder Dramges Brig 70. Og igen artigler fra Keks. Det morgende, tak fordi jeg.