Kongerækken
Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få mere indhold. Se mere på https://www.kongeraekken.dk
Kongerækken
USA's fødsel 3/4: Uafhængighedskrigen (uddrag)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Under Den Amerikanske Uafhængighedskrig stod de oprørske kolonier over for det mægtige britiske imperium, men generalen George Washingtons vedholdenhed og international hjælp gjorde alligevel konflikten til en hård nød for briterne.
Dertil var det en beskidt krig med massakrer og overgreb mod både civile, krigsfanger og indianere, og samtidig begyndte de amerikanske politikere at arbejde på en midlertidig forfatning, der blev vedtaget i 1781.
I ly af krigen begyndte en ny stat at forme sig.
Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub
Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk
Det er jo ikke fordi det er den måde, at den største krig af nogle har forgået der.
SPEAKER_00Altså du tænker på den amerikanske uafhængigskrig.
SPEAKER_01Det er jo den, der skal handler om dag lige som. Det er jo ikke sådan 100.000 af soldater, der man rørt.
SPEAKER_00Det er i modern forstand en lille krig. Vi har at gøre med, ja på intet tidspunkt er der vel mere end maks 50.000 britiske soldater over i kolonierne. Og en del af så faktisk engang Briter. De kommer i fra Tyskland, men fordi de var lege soldater. Og sådan sag, men det vil sige, at gangen har der maksimalt. Det er måske endda højt og højde sat 50.000 britiske soldater, som kæmpede måske. 20.000 mand i den her kontinental, det her oprørset, som består af amerikan. Man skal så har med, at de jo ikke nok bliver støtte af en lang række militer også, så de har været flere end de 20.000. Men i den regulære opræs har der nok ikke mere på et givet tidspunkt overstet 20.000 soldater, som vi så skal snakke om, kommer vi ud over fransk hjælper lidt ved leglighed.
SPEAKER_01Ja. Og det er nemlig det, det skal handle om her i vores tredje afsnit af vores ser om den amerikanske uhængighed. I dag skal det handle om uafhængighedskrigen, som jo udspiller sig fra 1776 til 1773.
SPEAKER_00Ja, eller man kan sige, at den begyndte faktisk allerede i 1775. De første kamphandlinger, som vi lidt snakkede om i det foregå afsnit. Men det bliver ligesom først for altvor kendt som uafhængighedskrigen i 1776, der man fjerde julers den her meget berømte uafhængighedserklæring. Og nu ser du 1783. De fleste kamphandling er jo faktisk allerede afslutet i 1781.
SPEAKER_01Og efter det så er det en skrivskrig eller.
SPEAKER_00Ja, der er også nogen tysk og sådan noget. Men kort sagt så er det lidt svært at tidsfæste den her amerikanske uafhangskrig. Men sådan grøt regnet. Lad os bare sige 175 til 1783, hvis vi vil have det hele med.
SPEAKER_01Clarkt. Og det er jo ikke verden største krig, men det er jo et rimelig beskidt krig, ikke?
SPEAKER_00Jo, fordi det er jo, altså det bliver kendt som, vi omtaler den jo som uafhængighedskrigen i USA. Men det var jo stadig borgerkrig. Fordi opgeden findet.
SPEAKER_01Det er bare ikke engelske eller britiske undersøk, som rejser sig imod kongen.
SPEAKER_00Ja, men de var jo ikke alle sammen om de her under, hvor de skulle rejse sig mod den britiske konge. Altså en fjerdel af de kolonister i de trækt kolonier, de støttede faktisk åbent briterne. Og en Founding Father som John Adams udtaler om for eksempel, at stater som eller kolonier som New York og Pennsylvania. Det blev faktisk for det meste holdt på opræget side af deres naboer som bange for at blive banket på plads af mere opræk.
SPEAKER_01De her mere følelser som lus mellem to nejlegt nærmer ikke nogen, der er sådan.
SPEAKER_00Rigtig følge fra den her uafhængig. Så det var det, man kaldte tårer, eller jojister. Altså amerikanerne, som faktisk stadigvå briterne side. Så det er jo ret vigtigt her med. Det var ikke sådan alle amerikanere var mod briterne overhovedet. Samtidig med, at der også var briter, som faktisk sympatiseret med amerikanerne sag.
SPEAKER_01Vi snakkede om Thomas Pænge i seneste afsnæd.
SPEAKER_00Den britiske filosof, og jo også founding fater, han kommer fra Storbritannien. Og der er jo sådan set også elementer af den engelske eller britiske regering, der laver til at sympatisere med oprøret, fordi de er så friheds. Så det er en, det er en måde konflikt, kan vi ret hurtigt sige.
SPEAKER_01Det er det. Og bare sådan i USA blandt folk, så bliver det jo også måde konflikt i den forstand, at når folk ikke er enige om, hvilken side man skal kæme på, så kommer der jo til at skæ massak.
SPEAKER_00Ja, altså der jo. Masakre overgrebet på begge sider af fronten. Mod civile mod krigsfanger, som bliver slået hjælpe, jo også modiagerne og indianer, som jo øvrigt, også bygger overgreb. Så selvom senere krige måske mere berøgtigt for krigsforbydser af den amerikanske uhængig krig, så var det absolut også noget, der fandt sted, og måske især uden for de store slagmarker. Det var rigtig meget f.eks. grænsen mellem kolonierne og Canada, hvor man så nogle virkelig voldsomme overgreb på civilbefolkninger. Og der skal man altså ikke se på en film som The Patriot med vilsom i hovedråden fra 2000. Den giver ikke et retvist billede af, hvordan den her krig forgik. Der er det jo ubetinget af amerikanerne og The Good Guys og Briterne, der de unden. Faktisk glæder det til, at det den oprørske side af krigen, der faktisk står af de fleste krigsforbrudder.
SPEAKER_01Og også det der gamle slagr, man havde haft. Jeg tror, jeg tror, det er de her Sons of Liberty, som før u afhængig erklæringen laver en masse blade. De har det her slagr, som er, jeg mener det dem. Join og die. Ja, sådan, så tænker jeg jo så rigtig meget på spidsen.
SPEAKER_00Så der var mange uenigheder, også indt i de her kolonier. For eksempel jo i spørgsmålet om slaverig. Det var man jo ikke enig om, hvorvidt det skulle bestå, eller det er jo for eksempel en person som Thomas Jefferson, der var med til at skrive overenklæringen, han havde jo selv slaver, man synes også lidt, det var lidt forkert med det her slaver rige så. Der er en ekstrem voldsom uenighed, og det kan man jo også se for det faktum, at man er sådan set nødt til, under den her krig, og udarbejde en eller anden form for forfatning.
SPEAKER_01Ja, en midlertidig forfatning kan man sige.
SPEAKER_00Det er det, der hedder Konførationsartiklerne, eller Articles of Confederation, som sådan er USAs første forfatning, og som jo faktisk først bliver indig ved krigen er ved at slutte. Så man har jo masse ting, man hele tiden skal finde ud af, hvordan man skal blive ind i om. Altså, man. Må lige som. Hvad hedder det? Alter, man kører ikke?
SPEAKER_01Ja, det er det. Kæftet skærer ud fra antåret, så det siger.
SPEAKER_00Men for eksempel er der et stort problem. Det er jo de her 3 kolonier, som jo nu har udrogt, det er states. Det vil sige, at de suverænde stater, og hvis de er det, hvordan de i så faldt er blevet knygt sammen med hinanden.
SPEAKER_01Det er det. Og der står der jo i Konfederationsartiklerne, at der faktisk er tale om et venskabsforbund. Og der står også, at de her ster, altså beholder deres suverænitet, frihed og uafhængighed. Det synes jeg ikke lyder som en nation. Det lyder mere, som det lyder ikke engang som EU.
SPEAKER_00Nej, altså fordi godt nok den her kongres, som, som man på det tidspunkt kun består af et kammer. I dag så har man jo to kamre det i det amerikanske politiske system. Der har de godt nok noget at skulle sige omkring ughedspolitik omkring forholdet til indfølge amerikaner i forhold til fin og sådan noget. Men sådan noget med at udskyve skærker fx. Det er altså noget den enkelte stat. Og det betyder, at det er virkelig svært at få en stærk regering. Altså.
SPEAKER_01Og det er også fordi, man er jo vred på den britiske konge. Så man jo ikke aflyse det, som jeg har pålagt en masse skærker afgift. Så det har gjort folk mistrusk over den form for autoritet. Og det betyder, at man lægger meget vægt på lokalpolitikken, og man vil ikke have sådan en fjern magt, der skal gå og digering og slet ikke opkræve skærder.
SPEAKER_00Men problemet er også noget som her fx er ret dyrt. Så hvordan i verden skal man udråse den opræs her, hvis ikke man kan blive nemlig om fælles og udskrivskærder. Det er jo et problem for eksempel. Så er der et andet problem, som man ser den her spittelse mellem det måske progressive og det konservative, fordi selvom man jo ikke lige frem kan sige, at den amerikanske revolution nødvendigvis får en revolution fra neden. Så går det jo meget ud af, at almindelige mennesker også skal inddrage i den politiske, kan man sige proces. Og der ser man en frygt for fra de ledende krise i det amerikanske samfund, at der blevet respekten for autoriteter i samfundet. Hvordan kan man forhindre, at anarki fuldstændig kommer til at overtage den her revolution. Det er jo virkelig ting, man bliver nødt til at diskutere samtidig med at man skal føre en krig. For den ene side, så begynder den almindelige amerikaner og almindelig borgere i de her 3 kolonier stille flere og flere krav. Og måske med god grundlægge, fordi det er jo i begyndelsen kun syv ud af de her 13 ster, hvor alle mandlige skærde ud og får lov til at stemme. Og det er kun i New Jersey, at kvinder får lov til at stemme. Så der jo med lidje.
SPEAKER_01Det er faktisk plæft af. Og det snakker også. Altså, det er jo 1770'erne det her.
SPEAKER_00Præcis.
SPEAKER_01Men aldrig, man har åbning, det er så selvfølgelig ret progressivt sammenligner med, hvordan det foregår så mange andre steder.
SPEAKER_00Jo, men du er åbnet for slut. Så nu begynder andre jo også at sige, at hvis vi spidder nabiden, så man ikke rige at mig skal bestemt, hvorfor skal jeg ikke også have lov til det. Så det vil sige, at man har at gøre med en samlings stater, som ikke har nogen stærk central regering, blandt andet fordi det var en stærk central regering, man havde gjort oprøret til at begyndte. Så har man jo overhovedet ikke brevet enighed. Hver socialt set, men jo heller ikke politisk set. Og den her præsident, som står i spidsen for den såkaldte kontinentalkongres, han har jo ikke rigtig nogen magt. Og man taler jo heller ikke i dag, når man taler om USAs præsidenter, så nævner man jo ikke de her kontinentalkongretspræsidenter. Den bedst kendt af måske den her rige hand, vi snakkede lidt i tidligere afstændig, nemlig John Hancock fra Boston, som var smule til at begynder med. Og som havde været en af de vigtige organisationskræfter i at stable de her militers på benen.
SPEAKER_01Og det er jo ikke den første til at underskrive uafhængighed så klæning.
SPEAKER_00Men alle de her problemstillinger, det gør jo, at vedbrødsdagen efter 4. juli 1776, det bliver ret korte, fordi de har oprøret sterft lyder meget hurtigt ind i massivt problemer.
SPEAKER_01Ja. Og så er man jo også op imod en formidabel modstand, og man sige. Man er op imod det britiske imperium. Og ikke nok med, at de har en masse magts, og har mulighed for at mobiliser stærke militære kræfter, så har de jo også nogle støttepunkter uden for de her 13 kolonier op i Kanada ned i Karibien. Det kan de jo bruge som sådan nogle sikre baser, hvorfor de så kan angribe kolonierne fra.
SPEAKER_00Og især fordi den britiske flåde jo verden stærkste på det tidspunkt. Og i hvert fald lang stærkere end noget, som de har oprøret kolonier kan stablet på benene. Så briterne kan ligesom ufstyret sej rundt og komme forskellige støtter til udsætning. Men samtidig kommer man også ret hurtigt ind i sådan dødvandde. Fordi i det øjeblik briterne trænger længere ind i landet, altså væk fra deres stærke fløde, så begynder de at få det svært. Det er en af grunden til, at den her krig faktisk ender med at varet længe, som tilfældet bliver, fordi ingen parterne har nok kræft til fuldstændig at slå mod parken.
SPEAKER_01Det er det. Nu ser jeg lige, at briterne var en formidab modstander, men der er jo også bare det. Hvad var grunden til, at der var skabt stor utiled med briterne i de 13 kolonier. Det var jo netop, at briterne føler sig nødsaget til at beskæfte dem, fordi man lige havde været igennem den her meget omkostning stået 7 årskrig. Så der er simpelthen bare at lavet i klassen i London.
SPEAKER_00Præcis og det er jo derfor er briterne også på passeligt med at bruge ressource. Og det er jo måske også en af grunden til, at ingen af parterne formet samtidig over hele fonden. Hele tiden ligder man sådan lid skiftigvis tilbage her og fremgang der. Men i begyndelsen de første år, der er det helt klart amerikanerne, som oplever flest tilbage og er, hvad skal man sige, mest troet af at løbe ind i et virkelig alvorligt ned.
SPEAKER_01Det er det. Og derfor så kommer man også fra amerikansk side til at sætte sig lidt på sådan en udmærkelseskrig, hvor det bare gælden om at holde ud, og så ellers bliver diplomati at appeller til fransk hjælp.
SPEAKER_00Ja, fordi i 1676 77, der ser det ud til at være meget langt væk, at USA kan sejre i den her krig. Man har de her mange ubesvaret spørgsmål internt. Man har den her stærke modstand af Storbritannien. Så derfor skal vi ikke undgå at komme ind i forben kidsførelse og så håbe på, at Frankrig kan komme ind med nogle ressourcer under forstået flåde hjælp, som kan hjælpe USA de steder, hvor man virkelig halter efter.
SPEAKER_01Og det er jo der, hvor en mand som Benjamin Franklin er i Frankrig og forsøger at gøre sin hos grønning.
SPEAKER_00Fordi allerede fra uafhængighedsklærings underskrivelse, så begynder fransk mængde faktisk sådan hemm at øde hjælp til oprørene, især med økonomisk hjælp, men også med sådan våben klt, forskellige forsynninger som de her oprørske stater har brug. Men fransk mængde vær så lidt ved at gå fuldt ind på amerikanerne side, fordi så de risikerer endnu en fuldskærig krig med briterne igen kort tid efter de har tabt. Og det er jo her en mand som Georgton kommer til at spille en meget vigtig rolle.
SPEAKER_01Ja. Og hvad er det egentlig han kan. Fordi jeg tror nok, at militærisk så er man enig om, at det er jo ikke nogen af polen, vi har gøre med her.
SPEAKER_00Nej, han har ikke nogen Alexander, der ser af polen. Han har ikke den der virtu general, der med her voldsomt undertal ud med øjeden og vinder den total sejr så videre. Han har dog en udholdenhed over sig, han har en beslutsomhed, og så lader det også til, at han har haft en eller anden. Han har sådan en naturlig leder på en eller anden måde. Ja. Han har simpelthen en myndighed, der er med til i kombination af de her forskellige ting at holde sammen på den her kontinental her, den her opras her, også når det ser rigtig svært ud. Og de stunder, hvor det ser svært ud, den var der en hel del af under hele krigen. Hvis vi begynder der i måneder umiddelbart efter den her uafhængige erklæring er skrevet under, så der ser det sorte ud. Fi har noget talt om, at de her 13 kolonier, de bestemmer sådan set selv, hvor meget de vil bidrage med til den her oprørsker. Så der mangler soldater, de mangler løn. De er ofte sultna, de har ikke ordentligt uniformer, og de har heller ikke ordentligt trænet. Så det vil sige, at når de skal op imod den her velsmute britiske krigsmaskin, så har de mere lidt nederlag. Og det har vi et godt eksempel på. Battle Brooklyn. Eller Battle of Brooklyn.
SPEAKER_01Ja det er det. Det er simpelthen slag, der bliver udkæmpet i Brooklyn. I. I dag en del af byen New York. Dengang der var nok lidt mere længere ud på landet, ikke. Og der bliver de altså løbet over.
SPEAKER_00Det den 27. august 1776. Det er faktisk det største slag i hele uhangetskren. Det ca. 20.000 briter, eller en del hissiske legt også, der står over for 10.000 mand i den her amerikanske kontinental her. Og Washington står over for den herfarne britiske øversbefærende William Harre, som i øvrigt havde været nødt til at sej ud af Boston, som var blevet på det tidspunkt.
SPEAKER_01Det falt vi faktisk om i seneste års, at man ligesom man er blevet indslutet i Boston, og så var man simpelthen nødt til at sejl og søge lige op i kanad i en period.
SPEAKER_00Og ned i New York, som ligger længere syd på, der er staten, og der er flere, der har tro mod den britiske krone. Det er også den stor havn, som kunne være praktiske for, hvad hedder det. Briterne er så set også derfor, hvor Washington har forberedt sig på et britisk angreb her. Men her viser det sig, at i det åbne slag. Der har Georg som generelt svært ved at klare sig mod de erfarne britter, og det har han soldater også. Så det ander simpelthen med at blive et klokkeklart nederlag. Hvor de amerikanske linjer kan slet ikke holde sammen, og den og nogen det fortaldet her nogen, der holder stand.
SPEAKER_01Det er fordi i Brooklyn, der er det, der hedder siden komme til at hedder, der hedder Battle Hed. Det er faktisk fordi, jeg har en gang været i New York, og spæet rundt i Brookland, kom tilvævis forbi en kirkård der hedder Greenwood. Og den sådan lidt, så gik jeg en tur, og så var der en høj bakke op, hvor man kunne få en flot udsigt. Og så lige pludselig så fyldt med sådan nogle historiske mindeplader. Og det er så fordi, det var nogle af de allerværste samstød. Og under det her slag fandt sted der, hvor nogle amerikanere forsøger at holde stand mod briterne, og det lykker så til sidst briterne og få den kæmpe.
SPEAKER_00Ja, og blandt andet også fordi der simpelthen nogle amerikaner, der føger eller trækker sig tilbage. Så det ander med en hel del af de amerikanske soldater, faktisk blev taget til fange. Og Washington, han må ligesom udført det en takiske tilbage. Det er sådan med nødt til at sejle over i togen over.
SPEAKER_01Jeg tror ikke, de undskab fra New York ved, at der ligger tæt tog, og så kan de simpelthen i rode og komme over det, der hedder East River. Selv det jo bare briterne, der ligesom havde styr på alt hvad der havde med havreg.
SPEAKER_00Så man ser altså, at Washington og amerikanerne ikke forberedt på den her form for klasisk krigsførelse.
SPEAKER_01Og det betyder faktisk også her i krigen begyndelse, det er jo mest succes ved sådan noget ger.
SPEAKER_00Ja, og hende og så se briterne, hvor de ikke er så stærke. Og når man møder dem hedder på lige fod, så går det altså galt. Og Washington ikke vant til at lede større hærstyrker i sådan stort slag. Og han jo virkelig opbydet al sin sjæl styrke for at holde sammen på den her armi. Der var meget hurtigt skumper fra en 18.000 mand til sølv 5.000 i løbet af efteråret 1776.
SPEAKER_01Ja, og farven er jo overhængde for, at Washington simpelthen kommer til at fremstå som en fasko, men så får han jo faktisk at skaft sig en enorm vigtig sejr propaganda sej, kunne man kan det ikke, som altså er med til at styrke moral.
SPEAKER_00I juletaden 1776, der opnår Georging en meget tiltrængt sejr det der kendt som slægt ved Trendson, efter briterne jo ligesom har jagktet ham ud af New York, og det gør han ved sådan ret spektakulær mørker. Kun man ikke godt sige det anders. Han står bag det der hedder overgangen af Delaware floden, som er blevet så virkelig vigtig grundmy i den amerikanske skabelsesberetning The Cross of the Delaware River natten mellem den 25. og 26. december 1776.
SPEAKER_01Og det er netop, at de igen form, hvor briterne ikke er opmærksom på det.
SPEAKER_00Og så i den overraskelsangreb, så får man med godt 2.000 mandet isoleret britisk hærstyrke i øvrigt af de her tyske legtropper. Onden tungere vil sige, at grund til det lykkedes amerikanerne overraste her hætser. Det er fordi, at de simpelthen har farjet julen og ligger flat ned med juletvanden. Kan vi jo godt lide på de nordiske bredd grad? Når de bredig grad i rog.
SPEAKER_01Det var den der gamle dags julefarring, hvor det har foreget dagevis, og man har været fuld hele tiden.
SPEAKER_00Så det gør altså, at Washington kan få et moralt boost i det her slet ved Tværen. Det er jo så siden blev udrig i historiemalerier i midten af 1800-tallet. Jeg tror godt, hvis man googler det, men nok meget allerede, når man ser det, men det har man set fra sit indre år allerdisk.
SPEAKER_01Jo. Det er sådan lidt. Nu finder det lige frem, han ser ikke.
SPEAKER_00Det er mere løst der i 1851. Der stod bed af det her meget berømt historiemeri.
SPEAKER_01Og folk bliver jo nok kendt det. Man ser floden, den er fyldt med is, og så ser man en rob, hvor der er nogen, der sådan. Ja det er så nemmer ud, som om det. Det er så ikke u som om de råder, det ser ud, som om de sterer sig og sted. Og så står Washington eller stolt i båden band.
SPEAKER_00Skru over moderne stilling.
SPEAKER_01En fyr, der holder det amerikanske flag ikke. Og de ser alt sammen helt enormt står fast ud, ikke. Og det kan man nok kunne kalde lidt historie, man ikke.
SPEAKER_00Det må man sige. Og Washington vinder så faktisk endnu sejl i januar 1777, det hedder slet med Princeton. Og man har jo ligesom her med etableret af ham, der er bossen, og så vinder amerikanerne og halv til at vinde sådan mindre slag rundt omkring i kolonierne. Og der begynder franskænde jo så for alvor at interessere sig for den her konflikt.
SPEAKER_01Og det handler ikke bare om at få boostet moral, og det handler ikke bare om, at Washington skal resde sin her. De her betyder jo også. Det er også noget, vi har set i ukrainige år, han ser ikke. At viljen til at støtte ukrainerne, stier i takt med greenerne, viser, hvad de kan på slagmarken ikke. Og det gør så også hjælp den her. For pludsel så viser franskmændene sig villige til mere åbent at støtte amerikanerne.
SPEAKER_00Og Washington var ikke den eneste general i den her kontinental her. Der var også et par generaler med navn Horacio Gates og Benedic Arnold, som var Washingtons militære rivaler kan man næsten sige. At de har søgt set til i oktoberm 1777, og slå briterne i et åbent fælles, det der hedder slet ved Saratoka op tæt ved Kanada. Og det er så især herfter, at fransk mængdene ligesom begynder at booste de her forsynninger af både penge, men også våben.
SPEAKER_01Og der er brug for begge dæling.
SPEAKER_00Jo, det er der. Og faktisk på det tidspunkt er det Lid Gates, der ser ud til at være den vigtigste amerikanske general, fordi Washington render faktisk ind i endnu etlag mod ham her William Harve, den britiske chef for styrkerne i det, der hedder slet ved Brandywin i september 1777, hvor englænderne faktisk går ind, og i brode Philadelphia som jo sådan en slags midlertid hovedstad for de oprøske kolonier på det tidspunkt, det er der, at uafhængig erklæringen var blevet under skært.
SPEAKER_01Og det er også der, at kontinentalkongeren havde mødt sig sådan noget. Det var ligesom dan tidens Washington på en eller anden måde.
SPEAKER_00Så faktisk så ser det virkelig sorgt ud i vinteren 77 og 78 på Washington, og hans her ser jo næsten ud til at gå i opløsning. Men igen, han er en udholdende mand, og han har nogle dygtige folk omkring sig. Og så skal vi måske også lige nævne et par vigtige navne.
SPEAKER_01Og det er nok noget, som amerikanerne vilant med, for det er ikke amerikaner.
SPEAKER_00Nej, det er en trois officer, blandt andet. Men om Fridrik Vilhelm von støben samt ikke mindst en fransk officer, Mark de La Fayette. Som altså er kommet over og fungerer som sådan slags militærgiver. Konsolenter for Washington, og der træner Washington så de her jo ikke så mange soldater, han har tilbage til at blive en mindre kerne af erfarne elitropper. Og har margine La Fayet i sig noget afs i historien. Og lidt man måske have hørt hans navn før. Men han er jo et en virkelig vigtig skikkelse i sådan slutningen af 1700-tallet, begyndel af 1800-tallet. Og han viser jo også, hvor samvævet den amerikanske revolution end med at blive med den franske. Fordi han melder sig frivilligt til at deltage i den her amerikanske revolution på oprørende side. Og bliver så også en virkelig vigtig skiklæs i den efterfølgende franske Revolution. Han er med til at forfatte menneskerettigsærklæring i 1989, og så ender han jo faktisk også med at spille en rolle i revolutionen i 1830.
SPEAKER_01Og så langt senere med det, fordi La Fayette er en ret ung mand på det her tidspunkt under den amerikansk hvorhænget.
SPEAKER_00Der er så nogen lånden over en periode på en knap 50 år, at La Fayette faktisk spiller virkelig virkelig vigtige roller. Hvad hedder det? Hvad hedder det på to kontinenter og så må sige ikke. Så det er virkelig verdens historiske hovedpersoner, der faktisk begynder at samle sig om George Washington. Og det har måske også noget at gøre med, at han har haft en eller anden form for magnetisk fægt på mennesker. Han har haft en evne til at samle vigtige indflydelsriggelser omkring sin stab, som jo også ender med at få politisk betydning. Hvor al ting er, så ender fransk mæng jo så endlig med at træde officielt ind i krigen i 1778. Og det betyder jo, at krigen når et vender, fordi amerikanerne får hjælp på de her områder, hvor de jo før har halvtet fuldstændigt efter britne.
SPEAKER_01Det er det. Den franske flåde fx kan jo faktisk udfordre briterne, som jo indtil nu i den her krig har haft totalt søger og dømme.
SPEAKER_00Ja faktisk så alene bare det faktum, at franskmændene går ind i krigen, uden at have tropper over nu, det er nok til, at enlænderne skynder sig og træk sig ud af Fadelfier, som de havde besat kort for anden, fordi de er simpelt er bange for at blive fanget der anden af fransk blokade. Så alene den blotte krig er nok til, at englanderne måde nogle taktiske tilbage to.
SPEAKER_01Man kan måske faktisk sammenligne det lidt med den gang, USA gik ind i 1. verdenskrig. Og det jo også var der, hvor mange tyskere så tænkt, okay, spiller ud.
SPEAKER_00Ja, eller i hvert fald, så kommer det til at kræ mange flere resurser, end det har gjort før. Så kan fransk men jo også, reguler herenhed over at hjælpe amerikanerne i de åbne fælles og belejer, hvor briterne tid til har haft, kan man sige overhåden. Så i jul 1778, der endder det jo så også enlig med, at Washington for første gang vinder et regulært fælslag over briterne i det der Month i New Jersey. Og så går krigen jo lidt ind i sådan et dødvand igen, fordi englænderne kan sig mørrer lidt ind i New York. Og Washington sidder og venter på, at de franske forstærker for alvor skal norder frem af reden 12-15.000 franske tropper med ankommen til kolonierne.
SPEAKER_01Men det vil også nok til magt blanken retkræft i.
SPEAKER_00Og så er jo især den her flåde hjælp, der er det vigtigt. Og så ender det jo faktisk også med, at span og Holland går ind og erklære storbritt krig, så det endder faktisk lidt mere at blive en form for globalt konflikt. Det betyder jo faktisk går nok ikke lige at kringen slut.
SPEAKER_01Nej, for det virker som om, at briterne lid skifter strategi på det her tidspunkt, og i stedet for at kæmpe op i den nordlige del af USA, så sker de sig til at koncentrere sig om syden.
SPEAKER_00Og den sidste halvdel af krigen erder faktisk med at blive nærmest lige så dramatisk som den første del. Amerikanerne ligder nederlag ned i Sevana og Charleston i sydstaterne i Charleston i maj 1780. Der ender det faktisk med 5.400 amerikanske troppid taget til fanger. Det er det enkelt stående værste nederlag, som amerikanerne lider. Og fransk mængden skal også lige til at finde deres ben først. Der kommer så endnu et voldt nedlag, det der slaget ved kampen i august 1780. Hvilket så måske meget godt for Washington, fordi det er nemlig hans politiske rival, Racho Gates, som bliver besejet af briterne under ham deralis. Så ander som fløgt fra her. Men ikke jo meget godt for Washington status. Og så er man jo simpelthen også vidnet til et ekstrem spektakulært farad ri på det tidspunkt.
SPEAKER_01Ja, fordi en af de her amerikanske generer, du aldrig har nævnt ham deredic Arnold.
SPEAKER_00Som har været en af de virkelig dygtige amerikanske her officier.
SPEAKER_01Han havde jo blandt andet vundet det her slag op hanse tidligere i krigen? Han går simpelthen over på britisk side.
SPEAKER_00Og det er sådan, man har undret sig lov, hvorfor gør han egentlig det. Der er sådan den mest overbevist forklaring ud som har fået en ny kone. Ung ny kone, som var kvæker, og i øvrigt også løjist, at det vil sige mere to år for den britiske tron.
SPEAKER_01Hvad kunne det have betydning, at hun var kvæker?
SPEAKER_00Jamen de er jo mere pacifistisk indstillet af kvæker.
SPEAKER_01Kækkerne er sådan. Sandy er tænk typer.
SPEAKER_00Men det er bare underligt, at Benik Arnold, han kunne så bare have trukket ud af krig. Han endder faktisk med jeg går over på briterne side, hvor han så læder britiske enheder i resten af krigen.
SPEAKER_01Så han jo simpelthen kendt som en af amerikansk historisk allerstørste ford af.
SPEAKER_00Ja måske lidt sådan deres svar på klår felt. Eller den siden hen, jo, meget berømt og berøgtigt jefferson Davis som lidt sydstater under den amerikanske borgrig en 20 års tid sen, ikke? Men general Corn World og hans folk er sådan. Det er så. Altså briterne. Briterne er begyndt at blive overvist om, at de faktisk kan få bugt med de her oprørsker amerikaner. Og det må sige sig ind i Virginia, som jo er, måske den vigtigste oprørsstat på det tidspunkt. Og der går de så ind i foråret 1781 og samler så styrker i den by, eller ved den by, der hedder Joktown, ud til det, der hedder tæt bugten.
SPEAKER_01Men der kommer franskmanden jo så til at afgørende betydningen, nu ikke.
SPEAKER_00Der kan man virkelig fra alvor mærke, at franskmændene er kommet ind i konflikten, fordi i 5. september 1781, der dukker en stor fransk føddestyrke op, og ender med at slå en britisk flådstyrke i et afgørende slag. Den her btt. Here efter de her.
SPEAKER_01Det var lige stoppe op her. Franskmæne besejer englænderne i et søslag, ikke?
SPEAKER_00Ja. Det plæ jo ikke.
SPEAKER_01Det er helt uvandt for en at hører og opleve det ikke.
SPEAKER_00Men det er jo også inde, kan man sige, Franske Revolution og såvide. Franskændene havde en mere velfungerende flåde, end siden havde under Napolet. Det er måske også udtryk for, at englandernes ressourcer er spredt lidt ud. Men hvor alting er, så betyder det, at Conlis bliver fanget ved Jorktown med en her på 9.000 britiske soldater, mens en lige så stor amerikansk hæstyrke på 9000 mand støtte af 8.000 franske tropper, så belerer briterne fra den siden. Så briterne med andre ord simpelthen fanget her ved Jokn. Det er det.
SPEAKER_01Og efter tre uges kamp så mållæs, altså overgivet sig. Og den her britiske her, den ryger så i fængskab 1. oktober 19.
SPEAKER_00Og der er krigen jo så faktisk lidt brandord slut. Men skal vi sige. Primalt fordi, fordi fransk er hoppet ind, ikke.
SPEAKER_01Men det er den engelske konge George den tredje. jo ikke vilja til at indrøme i nu, nej.
SPEAKER_00Så krigen fortsætter faktisk et på endnu. Priterne vender nogle særl til søs, som gør, at de måske ikke kan få et lidt bedre freds aftaler. Som man så underskriver 3. september 1783 i det, der bliver kendt som Parisfraden. Der jo så simpelthen slutter med amerikanske selvstændighed. Og de her træ kolonier har opnået selvstændighed. Franskændene har fået sagt tak for sidst over for briterne.
SPEAKER_01De har fået revance.
SPEAKER_00De har fået revance. Og en masse af amerikaner, ca. 100.000, som jo egentlig havde stå på briterne side under den her krig, de forlader så USA, det her nye USA, og så primært til Kanada sammen med jo, hvor regner med flere 10.000 vis af sorde slaver. Så Storbritannien atlanders imperie har jo virkelig knæk. Samtidig med en ny lidt specielt stat har set dan på det nordikanske kontinent.
SPEAKER_01Ja. The United States af Amerika.
SPEAKER_00Som jo nu også skal til at finde sin bening, fordi. Hvad er det for et land, man skal til at opbygge. Og i mellemtiden. Så ger Washington jo så. Der de sidste britiske tropper i november 1783 fand i New York. Der kan George Washington jo så endelig vende tilbage til sin dejlig plantation i Mount Vernon lige aften 1783.
SPEAKER_01Ja det ikke med han ikke været hjemme i syv år.
SPEAKER_00Jeg tror det ikke, han holdt meget rørt jul.
SPEAKER_01Det har nok været en dejlig jul.
SPEAKER_00Jeg tror, han har fået lige slet ben op og spis lidt is. Så han efter sige var meget glad for. Det var krævende at få lavet is på det tidspunkt.
SPEAKER_01Og du skulle op på en bær og hente noget koldt.
SPEAKER_00Ja, og så holde koldt og masser sukker og sådan noget. Men alt det her så var skid for Jordan tænder. Så man har fundet hans trækisk siden. Men han har sikkert indsaget noget is her i julen 1983. Men arbejdet var langt fra slutet, og der var en masse ubesværet spørgsmål. Og samtidig har jeg også lyst til at sige.
SPEAKER_01Altså, det var ikke helt sågt vidt, hvem der var de gode af de ondle den her komplet, vi står lidt sådan med, at jeg ret står nord ud af at sige, at det er lidt beskidt krig.
SPEAKER_00Jo. Og briterne. Det så var at på en eller anden måde kæmpe for Sorts Lærs frigivelse, hvis de kæmpe på britisk side. Og amerikerne jo sådan set i et vist omfang kæmpede en krig for at bibeholde det her slærer.
SPEAKER_01Ja, og briterne havde også lagt op til, at der skulle være en vestlig grænse til de indske territorier. Hvilket man jo fra amerikansk side ikke var villig til at respektere.
SPEAKER_00Så de her problemstillinger i forholdet til den ombrindelige amerikanske befolkning, forholdet til skleriet, men også forhold med staterne imellem, og ikke mindst til deres omgivelse. Det er jo noget, som amerikanerne langt fra var færdig med at blive med sig selv.
SPEAKER_01Og alt det. Det skal vi jo tale om i næste afsæde. Der skal nemlig tale om at få lavet en permanent amerikansk.
SPEAKER_00Jeg skal også et ide, der kan begrøme det her's. Men tak for den gangen. Og lige så næste afstand, og så skal vi måske lige sige, hvorfor det er to her på. Ja, det er det.
SPEAKER_01Vi har brugt Oxford World History og Vampare. Det er fra 2021.
SPEAKER_00Jeg har ikke began som 2021.
SPEAKER_01Så har jeg brugt en bort, der hedder en færd, der hedder Philips, og History of the United States. Den er 2012.
SPEAKER_00Og så har tler på Legtig og Britannik.
SPEAKER_01Det var for.