Kongerækken
Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få mere indhold. Se mere på https://www.kongeraekken.dk
Kongerækken
USA's fødsel 4/4: Forfatningen (uddrag)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Efter sejren over briterne gik den unge amerikanske nation i gang med at skabe det land, som Uafhængighedserklæringen havde lovet.
Det udmøntede sig i den amerikansk forfatning, der trådte i kraft i 1789, men den USA's første præsident, George Washington, fik alligevel travlt med at undgå, at den interne amerikanske strid udviklede sig til borgerkrig.
Kunne forfatningen holde sammen på staternes meget modsatrettede interesser?
Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub
Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/
Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.
Det kan jeg. Det er noget mere. Så vi lavet fjerde af. Jeg trorne. Og USAs fusel og den amerikanske overhængighed. Og i seneste afgik jo den her uafhængigskrig eller revelationskrig, som det også var, og i virkeligheden også på mange måder borgerkrig. Og den faldt jo som bekendt ud til amerikanerne fordelt.
SPEAKER_01Men en lille smule hjælp fra fransk. Som måske var det der hele forskel i sidste endden. Så det er sjovt, når man tænker på de to meget forskellige land, USA og Frankrig. Så hænger de jo lidt sammen. Sættest.
SPEAKER_00Det er det, og de har jo også virkelig været forskellige dag i 1780'erne, ikke. Og så er det. Og det ene vældigt monarki hjælper. En republik til verden.
SPEAKER_01Samtidig med, at Frankrig så selver med til at blive en republik. Kort, altså ikke år efter, at USA opstod.
SPEAKER_00Blandt andet på grund af de udgifter, man havde haft i forbindelse med at hjælpe den amerikanske Republik til verdankt.
SPEAKER_01Ja, så er der en mand som Jesson ikke, som har skrevet overhængigs erklæringen, som jo faktisk også ender med at opholde sig i Frankrig i løbet af 1780'erne, hvor man plerder omgang med dem, der senere bliver revolutioner. Så det er jo en historie, som hænger tæt sammen med den her republikanismen fødsel i slutningen af 1700-tallet og opgøret med monarkiet.
SPEAKER_00Men bare fordi man har vundet uafhængigheden, så har man jo ikke rigtig. Så man jo ikke helt i land i nu med at skabe en selvstændig nation, man.
SPEAKER_01Nej, der har jo tusin uløste problemer og problemstillinger, som man jo skal forholde sig til i 1783 krigen form er afslutet. Og det vi jo ikke selv skal tale om i dag. Det er jo udfordningen og indretningen af det her land overven på sejren i 1783. Ikke mindst den her forfatning, som USA udarbejder, men som faktisk først bliver vedtaget i 1789. Og man må altså bare sige. Hold der op, hvor man tumler rundt i flotte tekstykker, når man har med US oprindelser og gøre, ikke.
SPEAKER_00Der er noget svung i.
SPEAKER_01Det der med at formulere sig forfatningsmæssigt på skrift. Det kunne de altså godt finde ud af.
SPEAKER_00Det er jo det. Og det er jo også amerikaner, det går jo sådan rundt og citrer for dergen forfning og sådan noget. Er ikke, hvor mange danskere, der sådan lige kan ligge fræser fra grundloven.
SPEAKER_01Det er lidt anden. Det er lidt en anden stil. Skal vi lige prøve at starte med indledningen af US forfning fra 1789. We the people of the United States, in order to form a more perfect union, establish justice, ensure domestic tranquility, provide for the common defense, promote the general welfare and secure the blessings of liberty to ourselves somewhere. Du ordain and establish this constitution for the United States of America. Wow. Altså.
SPEAKER_00Må i sætning, hørt os.
SPEAKER_01Folket og befolkningen i de forenede stater.
SPEAKER_00Det er folk ikke. Altså det er jo sådan. Det er et legitimet forfatning, der kom der har bunder i det amerikanske folk.
SPEAKER_01Ja, i samtid i Danmark, så har man altså en kongelov, som var hemm for befolkningen, som man ikke engang måt se. For det er vores kong er livet der bestemt det hele. Men der er altså. Folkesuverænken eller legitimiteten for regeringen, det kommer klart til udtrykket den her forfatning. Det er folket. De skal altså lave den her mere perfekte eller færdiggjort union sikrer eller skabe retfærdighed. ændre fred. Sørger for fælles forsvar, promoverer eller fremme den almindelige velfærd og sikrer frihedens velsignelser til os selv over vores eftertid. Og derfor har man altså vedtaget den her forfatning for de forenede stater eller Amerikas forenede stater.
SPEAKER_00Og det er jo ikke et specielt let arbejde, vel? For vi jo allerede fat på det i det foregår afsnit. Man er meget uenig om, hvordan nationen som sådan skal hænge sammen. Hvad er egentlig i forbindelsen mellem de her 13 tidligere kolonier, som nu er trættet stater.
SPEAKER_01Ja, og jo mange af dem, det talte jo også om i sidste afsnit. 100.000 cirka, måske flere brits to amerikaner de tal til Kanada sammen med en masse vis af sorte slaver. Så det er jo ikke alle, der har styttet op om det her. Det siger det her med, at man skal finde ud af, hvordan forholdet skal være mellem de enkelte ster, men der jo også et en gantisk udfordring, når det kommer til økonomien.
SPEAKER_00Det er det. Altså krige er jo sjældent særlig gode for økonomien. Og økonomisk slår det bare rigtig slemt til på det her tidspunkt. Der er faktisk hyperinflation.
SPEAKER_01Ja, altså, der er hyperinflation, man har en værdeløs papirvaluta, og så er det jo bare sådan, at der er forskel på de økonomiske vilkår for de her 13 kolonier. Der er nogen, der står i en bedre situation end andre. Og der skal altså lige lov og hidse på, at sammenholdet i den her forbindelse jo ikke overvældnet. Der er staterne så selv nærmest, og man så må sige.
SPEAKER_00Og et overhængende problem er, at man har simpelthen ikke penge til at betale penge til hæren. Og det er jo opskriften på mangelser stabilitet.
SPEAKER_01Altså, man har jo tit. Så også bare, hvis man ser på afkoloniseringen forskellige steder i verden, Afrika, Asien i det 20. århundrede. Altså en anden imperiomagt har trukket sig tilbage. Der har måske været en frihedskrig mod kolonimagten. Jes, imperiumagten trækker sig ud, men man står jo lige vedt, fordi man så har en stærk her, der jo sådan set bare tager magten. Og man kan jo med god ret spørge, hvad er det egentlig, der gør, at USA ikke ender som form for militærdikatur i køblandet på den her uverskrig. Fordi en her, som ikke kan blive betalt, det er noget, der giver politisk ustabilitet. For de har joben, og de har træning. De kan sådan set tage, hvad de selv vil have. Der er ikke nogen til at stoppe sådan et potelt hergu.
SPEAKER_00Og det er der så alligevel. Fordi at krigen store held, det er George Washington. Og han går jo faktisk ind og dæmper jemandne.
SPEAKER_01Præcis. Man bliver simpelthen trukket ud til at skulle sørge for, at det her ikke går over, hvad hedder det Given. Men en ting er, at man ikke bliver til. Militær digtatur noget andet er jo, hvordan USA undgik og blive til sådan slags nordamerikansk udgave af de her mange mellem store, rimelig svage stater, som man jo den dag i dag også stadig finder i Latinamerika. Fordi de opstår kort efter, og de var virkelig præret af korruption og militærsstyr og såvide. Og igen det skal vi nok uddyb. Det er jo nok ham her, Georg, som generelt får lov til at hedder det, tage en del af ander. Så hvis vi lige summer ind på situationen i 1783, så fremstår de her såkaldt træten forenede stater jo mere som træt den selvbevidste selvstændige stater, som er løs af lægen af hinanden, snarere end at være i det, man kunne betegne som en rigtig union, ikke.
SPEAKER_00Det, og der er masser af konflækt, der er masser af konfliktpotentier mellem de her forskellige stater. Vi har allerede flere gange nævnt det her med slaveret, som man forholder så ret forskelligt til. Nogle stater var afhængig af slavers arbejdskraft, andre var ikke. Og derfor så var det lidt nemere at sidde og på den høje hest nogen steder end andre. Men så er der også fx. Fiskerettigheder. Hvem har lov til at fiske, hvornår Danmark fx har jo haft nogle halvdåme konflikter, fx med britterne om, hvem der må fiske hvor op i nordsøen, det samgør sig gældende i grænse områderne ved de her ster.
SPEAKER_01Det samgør så gældende med handel, men man har faktisk også eksempler på stater, som har territoriale konflikter, som i princippet nærmest måske godt kunne være ind i en åben et veblet opgør med hinanden. Fordi man har simpelthen ikke nogen, eller man har jo en fælles regering med den højke myndighed nok. Og der ser man også, at man jo har en finister for eksempel, som dog kun får lov til at udskrive skær, når alle stater er inde i ham. Det samme går så genle med Udridsministeriet. Man har en Udsminister, men han har bare ikke nogen myndighed til at tale på vegne af alle stater med de kan have lov til det.
SPEAKER_00Og det er jo også noget, vi kender fra EU. Så lige pludselig så giver man faktisk de enkelte stater eller anden vetoret i de her forsamlinger, ikke?
SPEAKER_01Præcis.
SPEAKER_00Og det er det meget svært at få gennemført andet.
SPEAKER_01Og det er her, at man simpelthen begynder i 1785 og indbyde repræsentanter fra de her stater til Washingtons eller dom, Mont Vernon i Virginia for at snakke om de her ting. Man skal snakke om mødtpolitik, man har et kæmpe mæssigt råd finanspolitisk, man har et kæmpe mæssigt råd handelspolitisk. Man skal simpelthen have skabt et system, som fungerer. Og det er jo ikke kun når det kommer til økonomien. Det er jo også sådan noget med jord. Altså er det retssystem, der fungerer. Man har i det generelle oprør mod briterne, blandt andet smidt deres relativt velfungerende britiske sædvande ret på losspladsen. Og så har man jo en situation, hvor man fra scratch skal opbygge et nyt juridisk system, der kan fungere. Og når man ikke engang har en central regering, som er stærkt nok, så ender man jo ofte i en situation, hvor det er den stærkes ret, der trumper. Så vi har også at gøre med en social situation, hvor der simpelthen er meget vold og uro, fordi man ikke kan blive enig om tingene på en fredlig måde. Og på en eller anden måde har jeg lyst til at sige. Det er det lidt stadig noget, der kendet USA, sådan det europæiske billag. At der bare selvfølgelig har et retssystem, det er måske også under pres med job i dag. Men generelt så er det bare lidt mere det vilde væsten. Og når vi omtaler de vilde vesten, så forbinder vi det jo gerne med noget i USA, som der bare ikke er helt styrt på.
SPEAKER_00Ja, det er det. Og tit så kan man jo også godt lige rynk øjnder lidt og føle så meget europæisk, når man hører om de her, der bliver indget retsmæssigt i USA, ikke, hvor nogen ser ud tydelig så byd loven, og så kan de bare betale sig fra udgående strafing.
SPEAKER_01Præcis. Og man kan sige: at det her voldel, uroligt samfund? Man er jo på ingen måde enig om, hvad det er. Man skal gøre ved de her udfordringer og den spittelse, jeg har nødt til at sige og spørger, kan den godt lidt til delt genkendt i USAs politiske landskab den dag i dag? Altså det her, vi oplever med Trumps. Ja skal vi kan det spændende politiker, det er måske egentlig ikke så ny ting i en amerikansk kontist.
SPEAKER_00Og en der også minder om i hvert fald et del af det amerikanske samfund, en generelt af version imod alt det, der foregår i Washington.
SPEAKER_01Jo, præcis. Og samtidig med at det politiske system er svagt. Man er uent om, at stater, eller der skal bestemme, at det er fælles regering, der skal bestemt det mest. Hvordan skal for det været til udlandet? Samtidig med, at man fra begyndelsen af har haft en økonomi, der faktisk har været i god genge. Det er jo det, vi på et eller andet måde nærmest har det omvendt i Europa, hvor vores politiske system og fungerer måske bedre det amerikanske. Vores økonomi er bare ikke lidt så dynamisk. Så fra begyndelsen af, der ser man simpelthen, at man har en begyndelig industri i USA, som faktisk kan konkurrere selv med den britiske. Så det vil sige økonomisk, hvis man kan få reguleret de her områder, så kan man altså komme virkelig virkelig langt. Hvor man alt, så får man jo en forfatning. Og en stor del af den har overlevet op til i dag. Og de her mind, som står bald, man gerne taler om som USAs foundingfaders. Og skal vi måske prøve at rige nogle af de vigtig stærkt for os.
SPEAKER_00Ja, altså nogle af dem har vi allerede nævnt, men lad os lige nævne dem igen, for det er ikke det ikke. Og det er også fordi, de ikke bare med USA kommer frem til, at vi vil ønsker uafhængighed, når man laver uafhængigheds erklæringen. De har faktisk også en fænger med i spillet, da der skal laves sådan forfatning.
SPEAKER_01Vi har jo nævnt ham her Benjamin Franklin før. Og i 1785, så vender han jo, så er jo næsten 80 år på det tidspunkt, tilbage til USA fra Frankrig, hvor han jo har været en vigtig repræsentant for det unge USA. Og han er jo så med i arbejdet med den nye forfatning, og han har jo nogle ret stærke holdninger af, hvordan det her skal se ud. For eksempel så vil han have et kammersystem. Det er jo det i dag har i Danmark.
SPEAKER_00Ja, vi har ingen. Ingen over folking af det.
SPEAKER_01Præcis. Og det er jo ikke det, man har i USA i dag. Der har man jo et tokommersystem.
SPEAKER_00Og man har repræsentanternes hus og senatet.
SPEAKER_01Ja. Og det, der kendtegner et nyt kammersystem, er måske et mere gennemført repræsentativt demokrati. Det vil altså sige en mere. Nu ser jeg progresiv, må jeg godt sige det. Men en mere direkte demokratisk tilgang til systemet, hvor et Aarhus har tendens til at fungere som sådan en modererende institution. Og så er sådan lidt konservativ af fremsting, der er for vildt, og måske populistiske som nogen mener.
SPEAKER_00Og Franklin han er jo simpelthen imod, at USA skal have en præsident.
SPEAKER_01Ja han synes simpelthen, det er for det at centraliseret magten, regeringsmagten for voldsomt, og så er han jo altså også imod slæveret. Så den her gamle founding farder har jo nogle ret, man kan man sige.
SPEAKER_00Progressive holdning. Ja, som man også må sige, at han ikke har helste at få gennemført.
SPEAKER_01Som han bestemt ikke har helste til at få gennemført. Fordi hvis Bem Franklin repræsenter det måske det ideale, det progressive system, så har man jo også nogle realister, som måske ser personiceret ved George Washington, altså den her halte general fra selve krigen.
SPEAKER_00Eglig så vil han jo hæst i dom efter en lang og opsledende krig. Men han må også indse, at der simpelthen er brug for ham som en samlende figur i den her uroge tid efter sejren i 1783.
SPEAKER_01Ja, og det er jo for eksempel, han føler så måske på en eller anden måde tvunget til at forlade den her dejlig hjem, han har i Mary i Virginia, og så at deltage i den her konstitutionelle forsamling, som altså træder sammen i 1787, og som er afgørende for, at man kan få vedtaget eller sikret opbragningen til at vedtage det forslag, man bliver udarbet til en ny forfatning. Og han ser jo realistisk set, at det er nødvendigt at styrke den føderale regering, altså den centrale regering, for eksempel ved at få udformet prædent post. Hvor han jo så faktisk ind og 1789 og blive USAs første præsident.
SPEAKER_00Pretspunkt er han 57, og han er jo en vårere sammenlignet med Franklin.
SPEAKER_01Og hans vigtigste opgave er måske lidt at skulle bygge bro mellem de her to rivaliserende politiske partier, som jo er opstået.
SPEAKER_00Ja, nemlig de her føderalister, der ønsker en stærk central magt, og så antiføderalisterne, som jo synes, at det hele skal styres mere lokalt og med mindre indblanding fra centralmagt.
SPEAKER_01Og det interessant er også, at når man skriver USAs forfatning, at den jo sådan set ikke designet til, at der skal være politiske partier. Og de første fording far, at egentlig heller ikke gik ind for at oprette en de politiske partier, som vi kender i dag. Men uenigheden om stærk centralmarkt versus svag centralmark, det gør altså, at man får de her føderalister på den ene side, som man måske kunne kalde lidervative, og så de her mere progressive antiføderalister. Der har vi en tredje fordring for, som vi også allerede har nævnt.
SPEAKER_00Det er John Adams, som jo faktisk går hen og bliver USAs første vicepræsident.
SPEAKER_01Og siden hen USAs præsident nummer to.
SPEAKER_00Det var ham, der sagde det der med, at vicepræsidentet var, og det var altså, da han selv var det. Det mest ubetydlige embældet mennesket nogensinde har opfundet eller udtænkt.
SPEAKER_01Og han kender jo til den store verden. Han har været udsendt til Europa fra 78 til 88. Han har været USAs første ambassadør i året i Storbritannien efter krigen. Det er helt. Og der er jo faktisk også et lidt af møde, vi har beretninger om. Der han altså møder den britiske konge i af det ikke.
SPEAKER_00Da han lige er ankommet til England, og så skal han til sin første af dens hos kongen Georges den tredje der, der med næb og klør havde kæmpet for, at USA skulle vedblive og være en del af det britiske imperium. Og så forsikrer John Adams ham til den her audent om, at han vil da alt for at bidrage til de her to nationers venskab ikke. Og der siger kongen så i følge at dem som.
SPEAKER_01Jeg will be very frank med. Jeg was the last to consent to the separation. Og the separation having been made and having become inevitable, I have always said, as I say now, at I would be the first to meet the friendship of the United States, as enabling power. Så hvis nu skal være med en skældmisse, så ladlig mindst det var gode efterfølgende. Og faktisk så bliver spørgsmålet om, også det udenspolitiske, jo også ret vigtigt i den her spittelse mellem de to politiske partier, føder og antiføderisterne.
SPEAKER_00Fordi der jo dem på den ene side, som John Adams, som er lidt til den konservative side og gerne ønsker en stærk central regering, og han er føderalist.
SPEAKER_01Han hælder mere til det konservative, da der udbryder Revolution i Frankrig. Der begynder han faktisk også sammen med ligeset at hæde mere i retning af en uhedspolitisk alliance med den gamle affjenden Storbritannien, og dermed en afstand til at revolutionere Frankrig. Og der kommer han jo virkelig i opposition til en anden vigtig founding frader, nemlig Thomas Jefferson, som vi jo også snakket om før.
SPEAKER_00Det er det. Fordi han tilhærer jo den anden det andet parti her. Han ønsker ikke en stærk central magt, og han er jo ret positivt stemt over for det, der sker i Frankrig i 1789 frem.
SPEAKER_01Han har. USAs første uhedsminister siden USAs tredje præsident. Han besjer John Adams i 1800 første gang en amerikansk præsident, kun for lovs af en periode.
SPEAKER_00Fik da overhovedet nævnt, at John Adams bliver den anden præsident.
SPEAKER_01Det er nævnt og bestemt.
SPEAKER_00Han tog selvfølgelig over efter Georg, som jo også, og det var også ret afgørende, frivilligt afgave magten efter to præsidentperioder.
SPEAKER_01Og det er jo en af grundne til, at der er så stor veneration for Georgon i dag, og netop det der med, at han tog sin to perioder som præsident, og så låte han ikke sin familie indsætte som sådan en eller anden form for nygeslægt i den nye verden. Men Thomas Jefferson, som så USAs første udenser, han havde været amerikansk ambassadør i Frankrig fra 1859. Han var kendt for at være mere radikal. Det var ham, der havde skrevet uafhængighedsklæringen primært. Og han havde god kontakt til fransk revolutionær, f.eks. herfayet, som vi også nævnt som var med i krigen den amerikanske omhængskrig, og siden blev en vigtig fransk revolutionær. Og Jefferson var simpelthen modstander af den her stærkt central regering. Altså det var et reaktion tilbage i slag synes jeg, at man skulle have en erstatning for briterne i form af en ny amerikansk stærk føderal regering. Og selvom Jeffersons tilhænger meget forvirrende kaldt sig for republikaner, så er Jeffersons parti faktisk forløbende for det, der siden bliver til vores dags Demokratiske Parti. Hvilket i sig selv også er lidt forvirrende. Fordi demokraterne forbinder vi jo i dag ofte med at være nogen, der støtter sådan en stærk regering, hvor republikanerne er mere siden og laver. Men det er altså noget, der har udviklet sig i genometskært.
SPEAKER_00Ja, man sige. Det er jo også forvirrende i Danmark. Det der med. På højre side i folketinget har vi et parti, der hedder venst. Ja, så ikke.
SPEAKER_01Så det har det mere og sådan.
SPEAKER_00Det er det jo med parti og har en lang historie af.
SPEAKER_01Magnetiske pol og har det mere plads i gang, ja. Men endelig så har vi jo så. Alexander Hamilton, og der er jo glad for at kunne sige, at vi også har en dansk vinkel.
SPEAKER_00Ja, fordi han kommer fra dansk Christin.
SPEAKER_01Simphen. USAs første financeminister. Og en vigtig skikelse har været jo dan slags medhjælper for Washington under krigen. Og Jefferson måske allerhårste modstand. Fordi det bliver Hamilton's vision. På en eller anden måde for den her ny amerikanske regering, der bliver til virkelighed. Som den første finansminister i USA. Så går han meget ind for at skabe en finspolitisk model, der skal trække USA ud af de her mange problemstillinger, som man stadig kæmper med i køvandet på krigen. Altså i finanspolitisk hærer, som man så må sige. Så man indfører det Jæfson søvn med på. Et dollersystem. Det kommer jo af det, vi også omtaler for daler tilbage i Danmark. Altså vil sige, at man smider helt det britiske økonomiske system, penge system på hedder det, på lossepladsen. Men han vil gerne skabe rammerne for et samfund, hvor man får industri, hvor man skal have råd til at bygge infrastruktur, og man skal for eksempel også have lov til at give regeringen magt til at oprette en føderal bank. Det vil altså sige en form for central bank.
SPEAKER_00Og det er jo i hvert fald ikke noget som antiføderisterne bryder sam om det der vil.
SPEAKER_01Nej, overhovedet, fordi det er jo gent det her med, det er jo et indgreb i deres personlige frihedsrettigheder osv. Så det er altså en ekstrem hård konflikt, der opstår her i den første regering.
SPEAKER_00Men det er jo samtidig noget med, at han går jo også ind for, at der skal laves et fælles marked for de her forskellige stater. Og der kan man jo godt forestille sig, at antiføderalismen kunne føre til, at der vil være tålmoder mellem de her stater. Og det vil jo. Det vil også være et indgreb i folks frihed på en eller anden måde, ikke, og det vil hæve økonomien. Helt vildt. Så tænker jeg sådan lidt dobbelt det hele tiden, synes jeg.
SPEAKER_01Men der vælger Washington så at støtte til finansminister, fordi han mener, at det er finansministerens område, så han vælger at gå imod jerføren her.
SPEAKER_00Så det vil sige allerede den rigsminister, han kan jo ikke blandt sig i det her.
SPEAKER_01I den allerførste regeringstid, så ser man simpelthen, at de her politiske partier opstår, selvom sådan en person som Hamilton jo også var imod, at man skulle oprette politiske partier som sådan. Men det går simpelthen hverken hver bedre, at der aftræner sig en front med Washington som siger præsentel grænskærgig går på toppen, og så Thomas Jefferson og James Madison på den ene side, med Alexander Hamilton på den anden side med John Adams. Så det er altså en spittelse mellem de her Founding Fathers, og man må bare sige, at følelser allerden på tøj.
SPEAKER_00Ja det er det. Og det er også længe siden, og man var måske også lidt mere ærkær, og havde måske også en tendens til at løse konflikter på en anden måde. Det kan lov. Fordi at Hamilton roder så simpelthen ud i en pistol duel.
SPEAKER_01Som jo simpelthen koster ham lid, fordi i 1804, da Jefferson var præsiden, så dropper han sin vise præsident Aaron Burr, som så heller ikke formar at blive guvernør i jeste efterfølgende. Og Bør og Hamilton er simpelthen virkelig dårlige vinder. Bøh mener det Hamilton, som bare blevet sikret, hans politiske karriere var skuld i grus. Så det ender simpelthen med, at Aaron Burr og Alexander Hamilton mødes en duel i 1804, som betyder, at Helsingen simpelthen bliver skud der dør. Og bøger kommer aldrig til at genopstå.
SPEAKER_00Nej, det er det. Det er meget vildt. Det ser også lidt om, at det er længe siden nu. Altså at Aaron Bør har skudt Hamilton i en plestol duel. Han bliver ikke dømt for dræppet. Nej, precis. Altså, fordi Hamilton, det er vel sagtens fordi, at Hamilton frivilligt har deltaget i den her duel, men stadig.
SPEAKER_01Ja, det er siger jo, hvor anderledes samfundet også har været. Men det ser jo også noget om den dyke, dybe spittelse, som kendtegner de her vigtige initiativter til forfatningen. Fordi det er jo en person med navn James Madison, der bliver USAs fjeræsten, det er altså med præsent af så set de her folk, det skiftes. Det er jo primært ham, der indder med at skrive forfatningen, og som jo er med at få en stærk føderal statsmark. Og Alexander Hamilton indder så med at blive af de vigtigste fortolker af den her nye grundlov eller forfatning, eller hvad vi nu skal det. Men det er jo i høj grad også i årene efter Bill of Rights, altså de her første såkaldte til første såkaldte amendments, altså tillæg til forfatningen, som sikrer nogle ting, som i dag er ekstrem vigtige USA SATS eller fælder. Det vil sige ytringsfrihed for eksempel. Det er simpelthen forfatningsmæssigt, lovsikret. Man har The Second Amendment retten til at bære våben.
SPEAKER_00Og forsvarer sig mod en tyranisk central regering.
SPEAKER_01Selvom det faktisk laver man til, at der været relativt få mennesker, der faktisk har haft våden derhjemme på det tidspunkt. Men det vil sige, at modsætningen mellem idéerne om en stærk føderal magt, der skal sikre USA både et eller andet, men måske ser også ud til, det bliver konstant udfordret af sådan en ret til, at almindel mennesker skal have våben derhjemme. Og det er jo også.
SPEAKER_00De her tillæg handler også om at begrænse den her stærke central magt på en eller anden måde. Eller i hvert fald sikrer folkheder.
SPEAKER_01Ja, sikker rettighederne ud, det er jo det, man kalder. Det bliver jo enhver nyartikel i dag, når der er et eller andet med amerikansk politik, de taler om Texten balances. Og det er jo, som nogen mener, at Trump er ved og undgrage ret voldsomt. Men det betyder kort sagt, inspireret af Monte Skys magtens trædeling, at den amerikanske politiske magt bliver koncentreret i 1780'erne og 90'erne i tre forskellige ben ikke. Den ene er der præsidentbædet eller regeringen. Den anden er den lovgivende forsamling, altså kongressen, og den tredje er en ekstremt politisk stærk højst. Som afræsenterne hus? Jo, men det er jo det jo kongressen, altså satet og repræsentant af sammen selvfølgelig. Som på den ene side er også et kompromis, fordi man skal sikre med repræsentanternes, så skal man sikre, at de befolkningsrigsater, de får en mere markant repræsentation, menset sikrer, at de mindre befolkningsrigsater al lige repræsenteret over de store stater.
SPEAKER_00Fordi at North Dakota og Kalifornien, som jo er to stater med hvidt forskellige befolkningsgrundlag, har den samme repræsentation i SATA i senatet.
SPEAKER_01Men de har ikke den samme repræsentation i repræsentanternes hus. Så det er så et kompromis.
SPEAKER_00Og det er jo godt udtænkt, fordi så er der jo ikke nogen, der bare kan gå aftage alt muligt skør af ting. Men det er jo også det der. Det er også et system, som nogle gange kommer til at låse sig selv. Præcis. Fordi man så har de her, hvad det man kalder det. Når præsident er ude af stand til at få gennemført sin lovgivning, ikke nemk. Og så står det politiske system jo bare lidt stille, og det er jo heller ikke rigtig forts.
SPEAKER_01Og det er jo noget, som man øver set mange gange både før og siden i den amerikanske politiske historie, det er, når man ikke kan komme politisk videre. Og det er måske netop det, nu får man en stærk central regering, men det er måske meget, hvis initiativet ikke alvor meget udgår for regeringen, fordi der er så mange med dybt dybsis indgård mod en stærk centralmark, som altså skyldes eller går helt tilbage til krigsbrudet over for briterne. Men det er jo et nyt, fuldstændig det her. Fordi selvom man jo ikke har et demokrati helt, som vi kender det i dag, så er der jo på en eller anden måde et repræsentativt folkestyr, som altså, måske ikke har en almindelig stemmeret, som vi vil anerkendt i dag, men som jo baner vejen for det. Det er jo nyskabende. Men man ser også en uenighed om, hvorfor en slags præsident man skulle have. Fordi der er jo faktisk nogen som John Adams, der er inspireret af Britan ikke, at vi skulle have noget der mindre om.
SPEAKER_00Han vil have respekt for embedet ikke, så det er også. Det er jo bare ned til, hvordan man omtaler præsiden. I dag, der siger man mister Præsident. Black her præsident, vil man sige på dansk ikke. Men John Adams er ud i sådan nogle eksperimenter med, at man måske skulle sige noget, der minder lidt om deres højhed.
SPEAKER_01Og også den her senatklasse i senatet skulle lidt fungerer som den adlige aristokratiske klasse i Aarhuset i England ikke. Og det er der så nogen mere fransk konceret som ferson, der er meget imod. Så igen har man den her spill, så man har jo helt ned til det lavpraktiske spørgsmål om, hvor det her nye lands hovedstad skal lige. Så ender det jo med.
SPEAKER_00Det er jo noget, at Virginia fx har stærk holdning af.
SPEAKER_01Ja, fordi Virginia er på det tidspunkt den mest økonomisk søgrig stat. Så hvis de bruger simpelthen som forhandl, at de vil gerne have den nye hovedstad, det der bliver så Washington DC tæt på Virginia. Og deres pris for at acceptere, at de her Amerikas forenede stater skal fælles efter gelt. Det er så, at de får hovedstaden den nye hovedstad så tæt på sig som muligt.
SPEAKER_00Så det er simpelthen en konsekvens af et kompromis.
SPEAKER_01Ja, fuldstændig. Og altså den her samensvejst af komen, hvor man simpelthen, det er også et spørgsmål, man har i EU i dag. Hvem skal hæfte for gæld. Det er jo noget, man er begyndt at se nærmere på. Nu, men det var jo lang tid, man ikke, at danskere skal ikke betale for italiener skilt, eller tysker også ikke betale for grækerskelt osv. Men det er jo bare et eksempel på spittelsen, og det forsøg på at opbygge et ny hovedstad, det tager også lang tid, før det kommer til at lykkes. Men et eksempel på, at man skal have en deling af magten, der er for eksempel, at man bygger til det, der bliver det vidde hus. Det skal gerne ligge lidt fra kongressen synes Washington. Så skal lidt fra kongresbygningen, så de her lovgiver, de ikke hele tiden kan kommener præsenten. Så det ligger altså også lidt i idén bag Washington som by.
SPEAKER_00Ja, og i det hele taget så er forfatningen jo også bare et spørgsmål om kompromis, ikke.
SPEAKER_01Jo, altså slaveret, for eksempel. Der er jo en ekstrem stor enighed omkring slæret. Altså, man går frem til, at man først vil forbyde import af nye slaver. Hvad er det efter 1880 for eksempel. Og man tilldager så faktisk stater, selv beslutte, hvorvidt man beholdt slaveret. Og det slæger jo Klen til en kæmpe konflikt, som kommer til at eksplodere. Det er ikke så mange år senere.
SPEAKER_00Der er også det her med, at en slave jo ikke skal til som en helt indbygger. Det skal kun til tre femtedel af en indbygger. Ja. Det er også bare, skørt. Men det ser lidt om, hvad synet er på en slave, ikke?
SPEAKER_01Jo. Og det ser noget om, hvor store kulturelle forskelle der også er på det her landing. Og det er jo også det, man taler om i dag, ikke. Hvor store interne forskelle der er på USA. Jeg nævner også allerede med repræsentanter af SAT. Det er jo faktisk også et kompromis, det her med befolkningstal versus lige repræsentationsderne i mellem. Så det er jo en virkelig, hvad man siger klippen halken helt og klækken to, eller det er omvendt i det her arbejde med at blive nemet om indretningen.
SPEAKER_00Det er jo det her med, at man ikke at man for at komme slavestaterne i møde ikke vil forbyde import af slaver til USA før 1808. Det er jo faktisk også på det her tidspunkt, at Danmark dropper transatlantisk handel med slave. Og det gør man sådan lidt i lys af, at man er ved at vedtage noget lignende i Storbritannien. Og så tænker Danmark, at vi må ikke heller lækker slipstrømmen på den her lovgivning. Så i 1792 beslutter man i Danmark, at man vil droppe de her forfærdelige rejser med slave skibet fra Vestafrika over til Karibien. Men det ikke for ikke at rive grundlaget fuldstændig væk under de her plantasejler, der i dansk Fstændig, så beslutter man, at den her lovgivning så skal først trægt i kræft af til år senere. Og der kan man jo se, at det danske forbud mod overførsel over, at land der slaver. Er så gældende fem årført amerikansk. Så det er de samtænkt der er i spil på det her tidspunkt.
SPEAKER_01Ja, det er virkelig, og det er jo også det her landerhavsværten, der er tæt bundet sammen, ikke både økonomisk og politisk og kulturelt. Men måske lige den sidste til kendgivelse eller eksempel på, hvor roligt USA er. Det er jo faktisk, at der i 1994 udbryder et oprør mod den amerikanske regering. Fordi man har pålagt nogle nye afgifter på whisky. Og det er også for afhjælp den her økonomiske gæld man har på overhængst skin.
SPEAKER_00Ja. Og der bliver folk meget brede, fordi så tænker jeg lidt, så er vi jo lige ved.
SPEAKER_01Ja, så det er jo det samme, som de her te afgiver, vi så tilbage i 170'erne. Så ender simpelthen med, at der opstår et så kaldt Whisky Rebellion i Pennsylvania, som simpelthen marcherer mod byen Pittsburgh og det ender med, at præsidenten Georging simpelthen selv rider i spændende for den her på 13.000 mand. Og hvad hedder det. Så meget hurtigt besær det her oprør. Somder med.
SPEAKER_00Det er noget med, at det ser den her kommen i måden med George Washington i spidsen. Så går det hjem.
SPEAKER_01Det er så læse mig til.dk. Første gang, at en præsent personligt har ført tropper i kamp. Nær jeg ved, at vi kommer til at se tromp i spidsen for et eller andet.
SPEAKER_00Det er nok ikke sandsynligt.
SPEAKER_01Men det vidner om, at det her land er roligt. Og der er jo et vel og udløste problemstillinger til alle sider. Der er sådan set franske, spanske og stadig engelske besiddelser, indske territorier rundt omkring alle mulige steder omkring de nye USA grænser.
SPEAKER_00Samtidig med, at der er en enorm indre spillelse. Hvordan kan det holde? Hvordan kan man holde fraden?
SPEAKER_01Hvor langer, hvornår kan man begyndte at ekspandere? Hvor lang skal man holde fraden til?
SPEAKER_00Jeg ikke om jeg ligger det op til at skave en serie på leggede, at jeg skal vende tilbage til USA på et andetskund. Det har i hvert fald været i spændende og begynder.
SPEAKER_01I dan legning af, at jeg er med uggede i sommeren 26 følger 250 år.
SPEAKER_00Den litur, jeg har brugt.
SPEAKER_01Jeg har brugt Oxford Raldre på 21. Og jeg og så. Og Jans og His 2012, og så har jeg på den her.