Falklandskrigen

Under sommerens VM i fodbold tørnede Argentina og England sammen i en kamp, der ikke kun handlede om spillet på banen. 

Argentinerne medbragte f.eks. et skilt, hvorpå det blev hævdet, at Falklandsøerne er argentinske. 

Men hvad er det nu lige, den konflikt handler om? Og hvad skete der egentlig i 1982, da Falklandskrigen brød ud?

Rettelse: I udsendelsen kommer til at kalde en nu tidligere prins Andrew for Edward. Dum fejl, sorry!

Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Transcript

SPEAKER_00 1:01

Jeg er lige kommet tilbage for som.

SPEAKER_01 1:04

Det er vi. Og der talte vi jo lidt om, at vi var måske lidt ked af, at der var nogalitetskrog, vi ikke lige kunne hænge selv op på. Fordi hvis man bare er. Ja man behøver faktisk en gang at være sportsinterseret. Og hvis man bare følger en en til nyhederne, så er det nævet noget i forbi, at der var VM i Meksiko, Kanada og USA her i sommeren 26.

SPEAKER_00 1:29

Ja. Og spien at blive verden.

SPEAKER_01 1:34

Men undervejs i det her. VM, der mødtes de to gamle afhjeren. Argentina og England jo faktisk.

SPEAKER_00 1:41

I semifinalen.

SPEAKER_01 1:42

Hardgent er vandt over England, og så siden han tabte finalen til Spanien. Men under den her kamp, eller forbindelse med den her kamp, der bliver der faktisk vist et skild frem de argentinske spiller, hvor på der stod. Las Mal Vinas som Argentinas. Altså. Los mal veners og argentinske. Og las mal vinos, det er jo det, vi i Europa bedst kender som fandørerne.

SPEAKER_00 2:09

Og det vidner jo om, at når England og Argina spiller fodbold mod hinanden, så handler det faktisk om mere end bare fodbold.

SPEAKER_01 2:21

Ja, og det handler om jo en teratorial disput, så man siger. Nemlig om den her øgruppe af landstørerne, som ligger i sydlandet ret langt fra Storbritannien og kunder kilomet fra Argentin.

SPEAKER_00 2:34

Hvis man skal kigge på et verdenskort, man skal have verdenskort frem her, så er det en øgruppe, der ligger til højre fra Sydamerikas syds.

SPEAKER_01 2:45

Ja. Og vi tænkte, at det var en god andledning til at se det nærm på den her Faldskrig, jo ikke kun på grund af den her fodbold kampler, men jo faktisk også, fordi der er blevet raslet noget med saber fra argentinsk side igen på det seneste, hvor ham her Javier Malæge, den siddende argentinske præsident, jo faktisk begynder at snakke om de her Franklandsøer, de er jo retligt argentinske. Så skal vi ikke dyggel ned i den her konflikt, som jo på mange måder ret spektakulært.

SPEAKER_00 3:13

Jo os af kroppen, fordi lad os bare handler om det i vores sommerfag. Det kriblede sgu lidt i fingrene, fordi jeg kom med den historiske mængde på alt den bland, der var i forbindelse med den her fodbold kamp. I jo ikke, hvem holdt du med, han ikke?

SPEAKER_01 3:25

Jeg holdt med England, fordi jeg synes simpelthen det der antidemokratiske fis med at kræve jord, som befolkningen på lokalderne stemt så tilbage i 2013 næsten over 99% af befolkningen stemter for at være britiske. Det er ikke argentinsk. Men lad os da snak om.

SPEAKER_00 3:46

Jeg holdet altså med Argentina faktisk. Men det er fordi, jeg synes ikke, at jeg synes ikke, at England kan tåle at være en fodbold kampe. Jeg synes, at jeg også opførelse tilbage under AMI 21.

SPEAKER_01 3:56

Det er videren. Det var ikke jorden. Nu gælder det.

SPEAKER_00 3:58

Og jeg ved godt, at Argentiner ikke er meget bedre. Det ligger bare så langt væk, der kan jeg bare end. Jeg stand har jeg glad for, at det var spanien, der vandt det.

SPEAKER_01 4:07

Ja, det er jo også glad for. Det er jo pæst land, hvor Europa er lidt presset fra alle kanter fra tiden. Men. Kan du ikke lige give de hurtige detaljer?

SPEAKER_00 4:19

Jo, det er en konflikt.

SPEAKER_01 4:21

Det er jo faktisk ikke en krig. Og det var aldrig erklæret krig fra nogle af parterne.

SPEAKER_00 4:26

Den udspiller sig imellem Storbritannien og Argentina tilbage i 1982. Konflikten var 74 dage fra 2. april 1982 til 14. juni.

SPEAKER_01 4:42

Og det begynder den 2. april 1982 ved, at Argentinerne simpelthen går i land og indtager efter nogle ret hårde kampe. Det der Governhous i hovedbyen på Folking, der hedder Port Stanley. Og nu ser du hovedby.

SPEAKER_00 4:58

Det er jo ikke brugsætte. Det er et rimlig øde sted, vi taler om, her. Er det ikke noget med, i dag, der bruger der ikke knap 4.000 mennesker på faldsøren.

SPEAKER_01 5:08

Dengang har der været et par tusind. Så det er en mini på sættelse. Dag efter, det skal vi også være med. Der angribes en yderligere, et britisk territorio, nemlig South Georg, som ligger 1200 km øst fra Faldlandsøerne, hvor briterne har 22 mand stationeret, som så altså bliver besejet den her minke. Det var faktisk ude på South Georgia, at konflikten oprindeligt begyndte. Allerede 19. marts 1982, hvor nogle argentinske skods samlere simpelthen var gået i land og har rejst med det argentinske flag på South Georg.

SPEAKER_00 5:44

Det vi måske lige skal sige om den her South Georgia. Det er, at det er jo faktisk ubeborget. Der er sådan loksningsstation, så der er nogle ganske få mennesker. Der ligger en masse råd på øen, fordi der har været mennesket til stedværdelse i gjem tiden. Og så er der simpelthen blevet sørget nogle argentinere til at komme og samle det her skrot, der ligger rundt omkring. Det er så i den forbindelse, at man simpelthen hejser det argentinske flag.

SPEAKER_01 6:08

Ja vist noget med, at de her skrot samler lidt infiltret af argentinske soldater og sådan noget. Så det er sådan lidt, at det lidt hybrid krig, kan man kan det. Det kan måske sammenlignes med de her små grønne mænd på kreb i 2014, hvor Putin jo begyndt at overtage.

SPEAKER_00 6:21

Og påstå, at der i hvert fald ikke var nogen riske soldater ervolveret.

SPEAKER_01 6:25

Men den her handling 19. martster altså en kæd reaktion i gang, fordi argentinerne er jo så pludselig bange for, at briterne vil sendt forstærker til Sydland. Så de beslutter sig for at rykke invasionen af selve faldsøerne frem til 2. april. Ude på Fatlands, der er der så altså omkring 100 britiske soldater, som nævnt gør ret voldsomt modstand. De har ikke så mange våben dog. Så til sidst må de altså overgive sig til den her kinske overmag. Og man kan så sige, at det hele afhænger af, hvordan præmirminister Thatchs regering i London vælger at svar igen på den her krigsling.

SPEAKER_00 7:03

Det er det. Så lad os lige forlad historien om selve krigen, og så snakke lidt om. Hvad er faldt, landet egentlig for et sted? Og hvordan kan det egentlig være at Argentina er villigt til at sætte militær magt ind, for at få finger i det her meget øde sted.

SPEAKER_01 7:26

Ja, det er jo et rigtig godt spørgsmål. Som sagt, de tørtal. Den her øgruppe, altså en britisk koloni, der har været det siden det 19. århundrede, ligger ca. 600 kilometer fra China, og har altså det her ret lille byggetal, som var knap 4.000 her i 2020. Men man kan jo førg spørge, hvordan kan det være, at de her øer i overhovedet britiske, fordi de ligger jo langt fra Storbritannien, og der må man jo bare svare. Som de fleste af historie interesseret vid, så var Storbritannien ret meget over hele klogen indtil for ret få år tier.

SPEAKER_00 8:03

Det er det. Det var meget ud at sejle og det var det tidligt. Så allerede i slutningen af 1500-tallet, bliver faldsøerne faktisk beskrevet af sådan en engelsk søgver med navn Davis.

SPEAKER_01 8:15

Og så allerede i slutningen af 1600-talet, så ser man så nogle britere, der går i land. Og i 1700-tallet er der så ligesom sådan konflikt mellem franskændene eller en rivaliseringen mellem franskmænd og britterne om, hvem der ligesom har ret til at være det her sted, fordi det ligger jo strategisk smart. Med i landet er jo ret praktisk at have en flådbase, der kan understøtte ekspeditioner videre rundt i området dern.

SPEAKER_00 8:42

Vi skal også lige huske at sige, at der bor ikke nogen på øjerne. Det er ikke fordi, der er en oprindelig befolkning som øjæerne kommer og for driver et eller andet som helst. Det er simpelthen bare et føde sted.

SPEAKER_01 8:54

Ja, og så centrum for strågen civilisering. Faktisk så er det jo ikke kun briterne og fransk i slutningen af 1700-tallet, der begynder spanerne jo også at turne forbi, og rober faktisk det, der hedder West Fortland i 1774. Spanien er dog bare en kolonimag på vejen ned af på det tidspunkt. Og i forbindelse med Napoleonskrigen, der har Spanien meget dårlige mulighed for at administrere deres ellers vidstte kolonimper i Latin Amerika.

SPEAKER_00 9:23

Så spanerne forlader faldsøerne i 1811, men så er der jo Art ind på det syd amerikanske fastland.

SPEAKER_01 9:31

Som jo altså tidligere spærsk kolonik, men altså bliver selvstændig i 1816.

SPEAKER_00 9:36

De begynder faktisk at gøre krav på øerne og opretter faktisk en bosættelse til år efter deres uafhængighed, altså i 1826.

SPEAKER_01 9:47

Og det er utilset med fra amerikansk og fra europæisk side. Og derfor så går briterne simpelthen ind, der besætter forsklandsøerne i 1833, og så i slutningen af 1800-tallet, så man så officielt flat landsøerne til sådan en britisk koloni.

SPEAKER_00 10:07

Så man havde jo skrevet ind, fordi der var nordamerikanske og britiske valgfangere fx, som altså brugte faldsøerne som base, og de følger sig generet af, at Argentiner begyndte at gøre sig sjældent på øerne. Præcis.

SPEAKER_01 10:21

Og da man op i det 20. århundrede og efter anden verdenskrig, der er storbritannien jo ikke længere en global verdenksmagt. Og det der imperialisme er bare blevet lidt. Så i reg af FN, der begynder Argentiner så at protestere over, at briterne ligesom råder over sætter klager til det globale samfund, primært FN. Og man begynder faktisk i 19 af tre at forhandle om, hvorvidt de her øg måske skal overdrags af den kinder. Og på det tidspunkt er der faktisk flere britiske politikere, der egentlig kunne synes, at det var en meget smart id, at det bliver sendt overlever af den Tina. Blandt andet fordi det faktisk er ret meget udgift for den britiske regering at have de her øer.

SPEAKER_00 11:11

Der har været perioder, hvor faldsøerne var et økonomisk sådant fortalende med en god økonomi osv. Men det er jo bare sådan, da vi nå i 1970'erne og begyndelsen af 80'erne, det er jo krise år. Og Margaret Thatcher, den her markante konservative politiker, som er kommet til magt i England svinger jo spærkiden i Storbritannien. Og der er det jo nærliggende at tænke, at man måske kunne skille sig af falden, som jo ikke har den helt stor betydning nødvendigvis.

SPEAKER_01 11:39

Og der er jo faktisk forhandlinger i gang. Stæv i 1982. Der Argentiner så går ind og besætter det her.

SPEAKER_00 11:48

Det er det. Og grunden til, at briterne er udville til at skille sig af med øerne, det er jo, at de få mennesker, der bor på øerne, de har en britisk identitet. De vil ikke have, at det pludselig skal til at være Argentinske. Og det kan man jo som britisk politikere jo ikke sidde overhør i selvom man måske, når man kigger på Excellærket, eller man så ikke begyndelsen af 80'erne. Kigger på budgeterne og se, at der måske kunne være reçum i skilde sig af med det her øer. Så bruger der jo en befolkning, som jo giver sig til at læge i for deres sag.

SPEAKER_01 12:17

Og så er det svært at sælge under så der til et andet land, og det er der jo en aktuel problemstilling omkring, også hvis vi går op på bred og græ. Men det bringer også måske frem til, at vi skal se lidt nærmere på, hvad Argentina egentlig for et land i 1982.

SPEAKER_00 12:35

Ja det er det.

SPEAKER_01 12:35

Fordi det kan jo undre lidt, at hvis man er i gang med at få handle med briterne om forfærd i de her faldsøer, hvorfor i verden går man så band og angriber. Det virker umiddelbart sådan lidt uforstået.

SPEAKER_00 12:45

Ja, det virker ret uforstået. Og det skylder nok også den politiske situation, der er i Argentina på det her tidspunkt, fordi efterhånden, der har man jo fået en ret vildt militær Jonat til at styre tingene i Argent. Og tingene er bare rimelig kaotiske og voldelige. Man har nærmest fået afskaffet ytringsfriheden, man kaster folk i fængsel, går der folk, der bliver myrtet og styret osv. Og i det hele taget så er det jo bare gået ned af bakke i det 20. århundrede for Argentinet.

SPEAKER_01 13:16

Ja, fordi tidligere. Hvis vi bare siger første halvdel af det 20 år, så var Argentina et ekstremt rit land. Enorme naturresurcer, det har faktisk været blandt verdens rige. Det landet i top 10 i forhold til BNP indbygger i de første år i 20. århundrede.

SPEAKER_00 13:31

Det er faktisk i 1920'erne, der var der på engelsk sådan et munhal. Og man snakkede om at være Rich, at Argentin.

SPEAKER_01 13:38

Og det var især den her store føde eksport, som gjorde Argentina super rig. Men selv når man går og snakker om det her Richard Argentin, så må man også bare sige, at jo nærmest lige siden, at Argentin opnået selvstændighed fra span i 18 16, så har man altså også været ret slemt klaget af det, man måske kan betegne som politisk ustabilitet. Man har både været i kambolet med naboerne, det vil sert, men også ugår jeg paragwag i det 19. århundrede. Man har også haft nogle greme sager om overgreb og siger vold og drab på den oprindelige befolkning af Argentina.

SPEAKER_00 14:18

Og så hvis man lige tilsætter det økonomiske krægt i 1929 og den efterfølgende krise, så har man altså virkelig en sprængfarlig koktal. Og faktisk er det sådan, at allerede i 1930 oplever Argentin det første af en hel del militærkub.

SPEAKER_01 14:35

Fordi den her argentinske økonomi der 20'erne, den var meget eksportorienteret, og det betyder, at garganderne simpelthen bliver ramt rigtig rigtig hårdt der med worldsygken 29. Og det indleder, som du siger den første bølge af militærkub. Selvom man godt nok nyder godt afkomisk godt af neutralitet under 2. verdenskrig, hvor man sætter varer til f.eks. Europa, det går man også i året umiddelbart efter. Så ser man altså, at militæret for alvor bliver magtfakter, og der vil mange måske kende. Hver hedder general Peron, som fra 1946 er stats overhovedet regeringschef i Argentina sammen med sin måske endnu mere berømte kone Evita, som Madonna uransalt i år lavet en musikalom i 90'erne sammeners.

SPEAKER_00 15:29

Altså, Madonna er altså. Gantisk stort stjærer. Det var jo alt på det her tidspunkt. Men det er også der, vi kender den der sang.

SPEAKER_01 15:37

Don't Cry for Me Argentina. Som blandt andet faktisk også bliver sådan ret vigtig populær kulturelt slagsang for enlærer, der krigen går i gang i 1982. Men her drømpen sammen med sin populær kone i Hisaber ligesom leder af, hvad skal vi kalde det, en populistisk socialpolitik, hvor man til godser bestemte gruppering i samfundet, især de arbejder, der bor i børn se.

SPEAKER_00 16:08

Og det lyder alt sam meget godt, men når du så til god ser bestemte befolkningsgrupper, så risikerer man jo også at skabe en hel del polarisering.

SPEAKER_01 16:16

Ja, og den her meget. Kv kan sige gmig socialpolitik, gør altså også, at man er med til at smadre den eller før så blomstrende argentinske økonomi. Så Pyronens regeringstid, han bliver godt nok spidt på bunten i 55, det indvarster ligesom en periode, hvor politisk ustabilitet og økonomisk, så skal vi næsten kalde recession går hånd i hånd. Og da vi når frem til 1976, der kommer det som måske mest brutal militærk i Argentin's historie.

SPEAKER_00 16:47

Ja det er det. Faktisk er det sådan, at Peron har været tilbage som leder af Argentina i half'erne, men han dør så i 1976. Og så prøver hans længe, ikke VIA, det er den konen nummer to. Hun prøver at køre ting, det går helt galt, og det ender så med, at den her meget brutale militær i om tager over.

SPEAKER_01 17:09

Det vil sige et udvalg generaler, de mest kendte af Vidella, Viola og Galdy, som især ham, der bliver vigtigt i forhold til at argumenter for, at Argentin skal gå ind og robber klands.

SPEAKER_00 17:21

Det er det. Og her i midten af halv 70'erne, der er man jo midt i den her forfærdige økonomiske krise, som er udløst af den blad der om ula i halvd'erne, og der er man jo i Argentina også ramt. Og derfor styret ud efter at finde så et fælles projekt, som kan forene Argentinerne.

SPEAKER_01 17:44

Det jo ikke mindst, fordi vi jo lige skal have med den her militær. Det er jo ikke bare økonomisk politik der gør dupopulært. Det er jo mor, der tager jo set i befolkningen og politisk modstanding. Det er jo ikke.

SPEAKER_00 17:57

Det er en band i forbryder.

SPEAKER_01 17:58

Jeg virker mange Argentiner, der forsvinder sporøst under det her regime. Så det er jo ikke bare et regime, der ikke er.

SPEAKER_00 18:05

Det jo kan sammenlignes med det styre, der er i Chile under Pinot f. Fold, der bliver kæstet ud af helikopter og havet og sådan.

SPEAKER_01 18:13

Så den her militær, så er altså i start 4 at være meget, meget upopulær. Man har nået båden politisk, men altså også økonomisk. Og som du siger, kunne man ikke finde en eller anden sag, og samle den her ekstrem spillet, og jo bange befolkningen omkring.

SPEAKER_00 18:29

Og der har man jo et gamlet regnskab med briterne omkring det her Fatlandskør.

SPEAKER_01 18:34

Ja, og hvis man har læst Shikes, nu har med England at gøre, så er der et meget berømt citat fra Shakespeare' styke Hænden Fjer, hvor det bliver sagt, at det er cause to basic minds with foreign quarrel.

SPEAKER_00 18:48

Så man skal optage de her oprørsk sind med en fremmed mags modstand.

SPEAKER_01 18:58

Ja, så kører det indrigspolitiske for kanaliseret alt de problemer over et fælles udenspolitisk eventyr. Og der kan. Det som Argentinerne kalder Læs Mal Vers. Og man har jo også kunne se, at de her til delt for hatte enlænder har stå bag i de senere årtier den ene militær nedskæring efter den anden. Og jo altså, når man går ud fra langt fra fordums militær styrke, hvor den her militæren jo mener, at Argenter derimod faktisk er militær ret stærkt.

SPEAKER_00 19:34

Og ikke nok med, at briterne har skået ned på deres militær, så er Storbritannien jo bare helt påkring 1980.

SPEAKER_01 19:43

Ja, så skal vi ikke. Nu jeg snakker med sådan lidt ind på, hvad Storbritannien egentlig er for en størrelse her ved indgangen til 1980. Hvis vi ser på Storbritanien i 1939 ved en gangen til den verdenskrig, der havde man haft verden største flåde. Der man noget her op omkring 80'erne, der er Srobritan som vester nævnt ikke længere en global magt spiller. Man har blevet udmidt i det der hedder Skrisen i 1956.

SPEAKER_00 20:09

Som johr sige: Det er her, at briterne ikke er en global storm længere.

SPEAKER_01 20:14

Og det betyder, at man igennem 1960'erne har trukket sig fx fra Asien. Man har skået moldsomt ned allerede i 60'erne, og i start 80'erne, der er man simpelthen nødt til at gentænke, om man har råd til både at være en stor landmark. Så Britannet havde en masse solder der stået i Vest Tyskland, som skulle afskække Svjetun. Hvis man skal råd til det, så er spørgsmålet også, om man kan have råd til at have en global flåde, altså stærkeste flåde. Og der må man altså frem til, at det har man ikke penge til. Og i 1981, der varsler Market Thatchers regering, der på det tidspunkt er set på år, og øvet er meget upopært. Er meget upopulært. De er blevet valgt i 1979, men de kæmper ligesom i foregå en læber regeringen jo med stigende energipriser. Der er det, der hedder stagflation. Det berygtet begreb.

SPEAKER_00 21:07

Det var fjerder her professionen, der stier og økonomien stille.

SPEAKER_01 21:10

Ja. Man har fagforeninger, som man ikke kan blive enige med. Og generelt så er der bare stalt uro og voldsomt fat, man har det, der hedder The Winter of Discontent i 1978 til 79, som nogle mener har banet vejen for that kunne komme til. Så i 1811 beslutter man sig altså for That's side, at man ert tilde at skære i den før så frygt indgivende Royal Navy. Og det er altså noget opgave, Father, så pludselig står for i 1982, da hun ud over alle dehedspolitiske problemer, jo også skal tage sig af en udenspolitisk krise af dimensioner.

SPEAKER_00 21:51

Ja. Men der har man jo så besluttet sig for at skær i flåden. Men der er det jo sådan, at da arkantinerne, så har fandt den søgende, så har man nok besluttet at skæred på flåden. Men man har altså ikke nået at sætte de her store og vigtige skibet ud af kommissionen.

SPEAKER_01 22:06

Nej, altså kritiker jo mene, at briterne fejler med en mank på afskrækkelse. Altså fx det eneste flådeskab, som man faktisk havde i Sydland, det var den her Sprød og Chems Endurance. Den skulle jo simpelthen fjernes. Og man mener, at det er det, der måske for fremsket eller opfordret Argentinerne til angribe. Men som du siger, så begår Argentinerne jo slem. Selv en ret slemt miskalkyl, fordi der har faktisk ret mange skibe i de britiske føde arsenal, og der kan man måske sige, at briterne også lidt heldige. Eller har argentinerne ikke lige fået gjort deres hjemarbejde 100% dårligt.

SPEAKER_00 22:49

Færd her i april 1982, da argentinerne en verderet fand. Og så har briterne jo faktisk over to hanker skib. Men hvis argentinerne havde vendet, så kunne briterne have været med på et hankerskab eller faktisk slet ingen, fordi det ene hankerskab, det var ved at blive solt til Australien. Og så var der et ældre, hanker skib ved navn HMS Hermes, som skulle håkkes op senere på året. Men i og med at man simpelthen angriber så tidligt.

SPEAKER_01 23:23

Så kan man jo sådan noget sige på hørt, at vi skal ikke sætte det her.

SPEAKER_00 23:25

Vi tager lige det her gamle igen frem igen.

SPEAKER_01 23:27

Ja vi dropper lige at sælge HMS Invincible, og vi dropper der også lige at skrotte HMS hermice. Og man har jo så et par andre skib, der ligger på værft, og som ikke er klar på det tidspunkt. Og de her hankerskab er jo vigtigt, fordi det er jo nødvendigt i den moderne krig af flygning. Og man har jo nogen flybaser nede ved fatlands. Det er jo markanterne i rolet. Så hvis man skal have flydæk midt til fatlandsøerne, så skal man have nogle skib og der kan føra. Det er altså de eneste to briterne her tilbage. Og det må man altså lige ved næsten ved at afhænge til anden side, ikke.

SPEAKER_00 24:01

Men man har altså stadig da argenterne går i aktion.

SPEAKER_01 24:04

Og det er jo helt for briterne, fordi man må nok sige, at det havde været noget umuligt at tilbage fatklandørerne uden de her to skibe. Men man sender altså en vendeblød og hur mis af sted med deres helikopter og de her moderne herøjer, der kan lidt og landet noget rå på hankerskibet det.

SPEAKER_00 24:24

Og det kan jeg godt huske, det var meget fascineret af lidt som en hel.

SPEAKER_01 24:30

Og med de her to hangarskaber, der finder man jo altså noget af en skort fløde, ikke. For selvom der har været nedskæringer i Rald Navy, så kunne man altså i to og fire sted bryst sig af at rode over 12 støgere over 4 frigatter, hvor 25 de her støje frigatter faktisk bliver sendt til fragmentørerne sammen med fem atomdrevne ubåde, flere landgangsfartøjer, 22 logistiksabe, det er fx tankskaber og den slags, og hele 62 civile fartøjer, som er blevet induleret i flåden.

SPEAKER_00 25:02

Og det kan også bruges til troppetransporter af den slags.

SPEAKER_01 25:04

Præcis. Og de skal transportere f.eks. 6.000 britiske soldater, der altså jo skal landsættes og kæmpe mod argentinerne ca. 30.000 mand på øen. Så sværer står briterne jo faktisk heller ikke.

SPEAKER_00 25:16

Skal vi lige med. Det streyer og frigatter. Skal vi lige hurtigt forklare?

SPEAKER_01 25:23

Det strøer og fragetter, det er ligesom kernen i overfladeskibet, i overfladefløden kan man sige. Det er dem, der har udstyr til at bekæmpe ubåde, det er dem, der har udstyr til at bekæme flyg eller helikopter, og selvfølgelig beskyld overflades skibet. Men det er ligesom ryggraden i The Royal Navy. Og for sammenligning, så har briterne i dag til sammen 12 større frikater, altså 2026. Det er jo altså væst en femtedel af, hvad de havde tilbage i den 82.

SPEAKER_00 25:55

Ja det. Og det er også på det her tidspunkt, der bruger briterne altså stadig, selvom det er et land i økonomisk krise og sådan bruger 5% af deres BNP på forsvaret.

SPEAKER_01 26:05

I dag bruger de godt %. Så det ser jo noget om. Det er jo lidt morsom, når vi i dag diskuterer forsvarsudgifter. Altså, hvis man vil have et effektivt og stort forsvar, så koster det altså.

SPEAKER_00 26:15

Og det er også vildt, at man stadig bruger 5% i 182, efter at man har oplevet et år med krisen.

SPEAKER_01 26:22

Jo, men altså, det er jo også.

SPEAKER_00 26:25

Og det britiske samfund nærmeste ved at falde fra hinanden.

SPEAKER_01 26:27

Men det udtryk for, at Storbritannien jo stadig har restet af imperet på det tidspunkt, og jo også, at man er i midt i den kolde krig. Storbritannien skulle jo være en troværdig allianceparter i NATO.

SPEAKER_00 26:38

Det er og Market Thatcher havde jo også slået sig op på at være en hardliner i forhold til Sovjetunionen og hvor sjaber pakken.

SPEAKER_01 26:45

Så man kan sige hele det britiske forsvar er sådan set designet til at udkæme en krig i Nordland og Europa mod Sovjetunionen, og nu måde så tage alt det her, har dem gut, og sejl det ned til Sydland og håbe på, at det kan fungere mod Argentinerne.

SPEAKER_00 27:03

Og hvis Argentinerne også havde sat sig lidt ind i, hvem det er, der læder Storbritannien på det her tidspunkt. Så kan reaktionen jo ikke komme som overraskelser. Fordi Market Thatcher havde jo slået sig op på at være sådan en handlings kvinder.

SPEAKER_01 27:16

Præcis.

SPEAKER_00 27:17

Og har jo allerede i 1982 fået det her prædikat ved.

SPEAKER_01 27:23

Det iron lady. Men altså måske tænkt margenerne, at briterne er så langt væk. De overger ikke og skulle gøre noget ved det her. Og så har de jo også købt nogle derne våben markenterne af i ser franskmændene, briterne, gamle afflen.

SPEAKER_00 27:38

De har jo faktisk også købt en hel del helikopter af briterne fx. Der er faktisk nogle af brugt våben imod briterne, som argentinerne har købt af dem selv.

SPEAKER_01 27:49

Altså der er nogen, der skibet i den argentinske flåde som er gamle britiske flådesskab. Så på den måde er det jo tale om en lidt specielt konflikt. Så kan man jo spørge, det er jo noget, som kan forekomme lidt mærkeligt af, hvorfor hjælper USA og nato i Storbritannien her, der Storbritannien er blevet angrebet. Og Storbritannien er blevet angrebet andet bril.

SPEAKER_00 28:11

Det virker lidt, som om det omkring læggende samfund synes, at det er lidt en ubekvem ubekvemhed, at briterne og argentinerne nu er ved at ryge tøjne på hinanden på grund af nogen ret betydningsløse søger nede i det sydlige i Lanter.

SPEAKER_01 28:29

Det skal lige sige, at Frankrig hjælper med at indføre en våben barko på Argentina, så de ikke kan købe moderne våben som de her meget effektive franske exotmeciler, som kommer til at gøre lidt sur briterne. Og amerikanerne hjælper også med efterretninger fra deres satelliter og så videre. Men grunden til, at man ikke gør mere. For det første, så NATO hedder jo the North Atlantic Treaty Organisation.

SPEAKER_00 28:51

Det vil altså sige, at for. Og det er søde Atlanten, så gælder det.

SPEAKER_01 28:54

Så hvis man vil aktiverer NATO, så skal der altså forgå et angreb i det nordlantiske område. Eller på et eller andet, der ligger derop. Det vil sige, at NATO dækker ikke Sydland. Lige så vel, som hvis flippinerne bliver angrebet, som USA er alliet med, så er de europæiske NATO allierede altså ikke forpligtet til at komme USA til hjælp i stet.

SPEAKER_00 29:15

Samtidig så er den amerikanske præsident Ronald Reagan jo også bekymret for, om Sovjetunionen vil blande sig i konflikten og måske give sig til at støtte argentinerne. For så er der jo lige pludselig åbnet sådan en flanke i USAs baghave, og det er man jo ikke interesseret i, så egentlig man helst af, at det her går af sig selv. Og der til, så er der jo også bare en amerikansk tradition for, at sådan en europæisk magt, der gør sig gældne på de amerikanske kontinenter, det er man ikke så meget for.

SPEAKER_01 29:44

Nej, der er den her Monroe doktrin, som jo også er blevet trukket frem igen i forbindelse med grønlandskisen. Og så kan man jo bare ikke så godt lide den gamle europæiske idé om kolonialismen her. Så det er jo et interessant udtryk for, selv under det højde punktet den kolde krig, og da man ellers kunne tænke sig, at Europa var til allig med Rand. Der altså ikke sådan, at amerikanerne kommer rænde til undsætning lige nårder på forpæske mag. Det er ikke altid lige god algeret, eller? Nej, det må man konstæt her. Men Briterne sejler så ned til sydland. Det tager nogle uger, fordi der jo lang vej. Man sætter sådan en base op på det, der hedder Ascension Euron, som ligger lidt siden fra akværen, hvor briterne har en flådbase. Og en flysbase. Og så forhandler man jo ellers. Men jeg ret hurtigt se, at det her diplomatiske sport. Så begge parter begynder at forberede sig på, at det her bliver altså inde i væbnet konflikt. Og allerede den 25. april, der har briterne jo faktisk helgt til at genobre den her meget øde og isoleret ø Salt Georgia, hvor man ved samme lejlighed så også forsinket en garkentsk ubåde. Så det er jo meget god begyndelse, kan man sige for britt. Men selv man den her krig altså kommer til, og kamphandlingerne var faktisk kun godt halvt and måned. Men det går jo hedt for sig, må man nok sige.

SPEAKER_00 31:05

Jo, fordi du har allerede nævnt. Argentinerne har de her indkøbt i Frankrig. Ret effektive acosetmecler, som jo virkelig udgør en far de britiske skib.

SPEAKER_01 31:20

Ja man ser godt nok, at en argentinsk, den her krydsen Belgrano eller general Belgrano, bliver sænket af den britiske ubåd. Ach's Conker, som er atompreg. Den anden. Det er meget sjovt. Det er sådan en blanding af ny teknologi. Der er jo ikke sjovt, at det er sænket. Men det er sant, at det er jo den krig, der blander ny og gammel teknologi. På den ene side så har du atombåde. Og så seter, men på den anden side så har du altså den heral Belgrano, som er en gammel amerikansk krydser fra 2. verdenskrig. Den torpedo, som den britiske ubud bruger til at sænke det skib med. Det er faktisk en gammel torpedo fra 2. verdenskrig. Så det er så net gamlet nyg.

SPEAKER_00 32:02

Det er altid op i lærer, når der var bland anderkement. Men det er jo ikke bare livet af landvejen for briterne det her vel, netop grund af de her exosetmin.

SPEAKER_01 32:11

Fordi man finder ud af, at Pelgra bliver sænket, og nu er det altså rigtig krig. Og det betyder jo, at selvom de argentinske overflade krig trækker sig tilbage. Så svarentinske Fly again, da man simpelthen et par dage efter prøver de her meget moderne eksoset-missiler fra første gang.

SPEAKER_00 32:31

Ja, og der lykkes det jo faktisk Argentinske Fly af sendt de her masiler af sted mod den her britiske destroyer, der hedder Chefelt. Og det er jo faktisk med, at den går ned.

SPEAKER_01 32:41

Og det er jo en katastrofe, fordi argentinerne, man ved ikke fra Britiske siden, hvor mange af de exousetmeciler, Argentinerne egentlig. Så pludselig så vendtes det her den her situation i lidt om. Kun man forestille sig, at argentinerne simpelthen kan eliminere de britiske skibe, som de ligger ud for flat landsønets køft. Hvor mange har det? De har jo så kun fuldt sikker faktisk. Så man finder hurtigt ud af, at der grænser for, hvor meget skade de kan gøre. Men er da stadig nødt til faktisk at hænge helikopter op de britiske skib, som skal fungere som sådan aflednings loker for de her exetmasiler. Der hænger jo en kongelig op i sådan et helikopter. Nå ja. Den det turneret tidligere, Præb. Som på det her tidspunkt var på højden af sin karge og stadig af prince. Han er altså helikopterpilot i den her flåde.

SPEAKER_00 33:33

Og han er ligesom bare en lokdu for et masil i virkeligheden.

SPEAKER_01 33:35

Og faktisk vidnet til et af de her angreb fra ecstusetmeciler, der store transportskib at landet conværger også blemt i slutningen af maj, og går ned med en masse vigtige forsynninger til den britiske invasionsstyrke. Og han jo selv kunne jo blevet skudt ned på det tidspunkt.

SPEAKER_00 33:52

Og det jo der, han siger, han har fået sådan et travme, som gør.

SPEAKER_01 33:56

A han ikke kan svødt.

SPEAKER_00 33:57

Han kan ikke svæde? Det var, hvilket han fortalte om i det her totalt absurde interskørende prøvet at give som forklaring på sin agering i forbindelse med Epsten saging.

SPEAKER_01 34:10

Så han var nemlig krids i den udelbare efterspillelse til Færklskrigen. Det har han så formøpet siden. Men han er altså med som en af de helikopterpiloter på det tidspunkt i den her styrke, som jo oplever ret voldsomme tabig. Fordi den her det her transportskib og landet conværder. Det betyder fx, at man mister en masse logistisk udstyr, som kunne have hjulpet invasion, man mister en masse helikoptere, der skulle have flåjet de britiske invasionsstyrker til Port Stanley, altså byen. Og det betyder, at man tager længere tid. Man er nødt til at opbyg nogle bruhover på forklandsøerne, hvor jo også det britiske landgangsfartøj bliver bombarderet af antierne og går ned. Og så må man simpelthen marcher over land til Port Stanley.

SPEAKER_00 34:57

Og det er jo der, man skulle have fløjt i stedet for. Og så må man simpelthen bruge af posternes heste, da man skal gå hen over den her øst Falkland, som er hovedøen på Flandsøve, hvor den her hovedby stanlig ligger ikke. Og der går man jo simpelthen i det vildeste uvær. Det er måske også lige noget, vi skal nævne. Det er jo et rimelig noget sløst klima af.

SPEAKER_01 35:16

Det syd af den ikke er jo faktisk vinter på det tidspunkt ned på den syge halvgla.

SPEAKER_00 35:20

Fori det er vinter, når det er sommer. Det kan der ikke.

SPEAKER_01 35:24

Og det er jo derover, eller derudover virkelig hårdt kampe, som præger af den her britiske invasion af East Forkland og West Forkland.

SPEAKER_00 35:37

Men det lykkedes alligevel at komme frem til den her hovedby standlig. Og der galer det jo så om, at indta de højtrag, der ligger rundt om byen. Det vil simpelthen give en strategisk fordel i forhold til kontrollen over den her by, og det er ligesom der, kampen bliver afgjort. Og der er de her jo ret veluddannede britiske soldater jo omkring stanlig jo faktisk op imod nogle argentinere, som er bedre uddanet end det, man tidligere har mødt. Men efter år kampe, så lykkes det altså også at indtage stanlig.

SPEAKER_01 36:08

Og den 14. juni der overgiver de argentinske styrker så indligt. Man har ikke haft nok udstyr til at søge ind over briterne.

SPEAKER_00 36:19

Det er jo også bare sådan, at argentinerne havde jo oprindeligt før hele den her konflikt brød en plan om at indtage øerne. Men man havde overhovedet ikke rigtig overvejet, at briterne ville kunne finde på at gøre et forsøg på at genindt dem. Så man er dårligt råd til det her.

SPEAKER_01 36:35

Og så holder briterne, de kan jo godt lide deres traditioner, en gammel skig i hævst. Da den argentinske øvrigsbefældet bliver invetet om bord på flagskibet af til med søvis. Da har så undrevet kapitationspapirene, der blev han så brudt på et klasvin af den britiske øvrigskompæring. Man er vildt en gentlem, man er en gentlem. Men ikke vest mindre, selvom at briterne jo vinder det her. Man skal jo have med, at der var langt de fleste observatører mte, det ville være nu i opgave for brit. Så det er jo en kæmpe triumf, at man lykkes med det her så hurtigt i øvrigt. Men man skal også have med, at det jo lang fra, hvor givet det kunne være lykket. Vi var allerede inde på, at briterne faktisk var meget tæt på ikke har haft hangars skib til den her invasion. Og så var det ikke på nogen måde lykkedes. Men hvis man havde haft flere exet-missiler i det artinske arsenal, så kunne man jo virkelig godt have ramt briterne hårdre. Og de mister jo faktisk virkelig mange skiber de groe Brit. De mister jo helt to det tror jeg. De mister to frigatter, de mister landgangsfartøjer, de mister det stort transportskab til konværer. De mister et skægt i fly og helikopter. Og man ser jo ikke, at de her antiske missiler er en kæmpe udfordring for moderne flåde. Så med lidt altid dårligere marginaler, så kunne man jo sagten så set brit fjersku ned i Sydland.

SPEAKER_00 37:53

Det er det. Og det er jo ikke en kæmpe krig det her. Og den var jo ret kort tid, man tabt er faktisk relativt høje. Der 649ske soldater og 255 brit.

SPEAKER_01 38:05

Og så der tre civile på fandsøerne. Så det er jo betydeligt, tabt faktisk. Som jo så godt nok giver Fatcher en hel masse politisk medving.

SPEAKER_00 38:17

Jo det, fordi hun er jo helt på halen der i 1982, men så kommer den her krig jo som sådan. Man kan jo faktisk sige, at det som argentinerne vil opnå med den her krig, nemlig at skabe et fælles argentinsk projekt.

SPEAKER_01 38:32

Det lykkedes jo så med modsat fortag, eller omvendt foregn for briterne faktisk.

SPEAKER_00 38:36

Fordi lige pludselig så oplever Market Thatcher enorm opbærkning. Og briterne bakker ligesom op om hende, og hendes agering i den her konflikt, er virkelig noget, der givet rygt sted. Og det betyder bare, at det næste britiske valg, det bliver en jordskret sejr for hin.

SPEAKER_01 38:53

Hun sidder i mange år efterfølgende. Men det er jo ikke så mindre af konflikt, der vedner om, at hvis man gerne vil kunne forsvare sig effektivt, så skal man bruge mange penge på sit forsvar. Og spørgsmålet er jo faktisk: hvor vi briterne i dag ville være i stand til at afgave en argentinsk invasion.

SPEAKER_00 39:11

Nu er det lidt sam ikke.

SPEAKER_01 39:13

Nu er der faktisk samlestling. Og man kan jo sige, at det er jo godt udtryk for Europa. På trods af modsand og såviden stadig kan blive tvunget i væbgen konflikt og tid til andet. Og så kan man så sige, at så fik Argentiner jo sådan sagt fra sidst. Tiv 86.

SPEAKER_00 39:31

Ja, det gjorde jo. Den her meget berømte kamp mellem Eng og Argentina, hvor Ego Marste fodboldspiller gennem tiderne nok. A Argentiner. Det var altså score to mål. Et af dem på ret urementeret vis med hånden. Det var han efterfølgende.

SPEAKER_01 39:52

Hvordan efter.

SPEAKER_00 39:53

Det var det, han efterfølgende berømt begegnet som guds hånd.

SPEAKER_01 39:55

Og lidt og meget lidt super over det.

SPEAKER_00 39:57

Det er det. Og så det andet mål, han scorer, det er jo kendt som ind af verdens bedste mål nogen. Og han afdribler helt engelske hold nærmest. Der så jeg jo en lille video med den her tidligere engelske fodboldspiller, Gry Længere, der viste et lidt længere udgave af den her sekvens, hvor meget doner skore sit mål. Og det er sådan, at lige han får bolden og sker sig til at afdle det halve engelske hold. Der ser man faktisk, Argentina begå et ret voldsomt fiskar på en englær, som ikke bliver døbt. Så ryger bolden over til meget.

SPEAKER_01 40:31

Så dommer, der måske ikke var helt våden i den kamp. Men ikke så mindre gav Argentinerne en form for oprejsking og det blev så gentaget her ved VM i 2026.

SPEAKER_00 40:40

Og forskellen var så, at i 1986 gik Argentinerne jo hele vejen og vandt og blev verdensmæst. Det sker altså ikke i 2026.

SPEAKER_01 40:49

Jeg mødte faktisk også i 2011, da jeg var på The Imperial War Museum, der mødte jo faktisk en veteran fra krigen. Altså en engelskær.

SPEAKER_00 40:55

Og du var i London det her, museum i London. Det var krigsmuseet i London.

SPEAKER_01 41:00

Der var ind i en veteran fra krigen, en engelsk veteran fra krigen, der havde været med og var med sine børn, og man fandt snak med, og han fortalte om den her konflikt, og han sagde. Ja, men han forstod jo først ikke, at Argentinerne havde angrebet fra iklandsøerne, at de skulle dem tilbage. Så sagde den laver Argentinerne helt op i Skotland. For han vidste ikke, hvor faglandsøerne var. Og så fortæller også, det kan man da godt forstå. Det kan man jo godt forstå, ikke. Jeg fortom, hvor hårdt konfliktet har været, og hvor lige ved næsten det faktisk også har været, og hvor mange fejl, der som der altid gør i krig, også bliver begået fra enskide. Så en virkelig, virkelig dramatisk epoke i nye engelsk historie.

SPEAKER_00 41:39

Og også en konflikt, som stadig kan få blod til at rølle i både engelske og argentinske blød.

SPEAKER_01 41:47

Men det var vi havde for den gang. Vi håber som sagt, at I vil kællet ind på bw.kongeren af e.dk og skriver op og støtte os i kongeren Klånklar.

SPEAKER_00 41:58

Og hvis du hører det her afsnitt lige når du udkommer i begyndelsen af august 2026. Så vil jeg bare lige sige, at indtil på søndag søndag den 9. august. Der kan du altså nå og få del i det her introduktionstilbud, som vi har på et medlemskab på kongeren kongeklub. Og derinde kan du få alt muligt lækkert indhold. Vi laver en ny gennemgang af den danske kongemke i langt mere grundig udgave. Vi har alle mulige serer om den spanske borgrig i skaren og der kommer meget andet. Og hvad det pris på søndag.

SPEAKER_01 42:36

49 kroner på en morg og så 499 for det år. Så håber meget på, at I vil støtte os. Tak.